EUR-Lex & EU Commission AI-Powered Semantic Search Engine

Modern Legal

Query in any language with multilingual search
Access EUR-Lex and EU Commission case law
See relevant paragraphs highlighted instantly

We Found Similar Cases for You

Home

NEWSCORP / TELEPIU

M.2876

NEWSCORP / TELEPIUNEWSCORP / TELEPIU / STREAM

July 19, 2010

With Google you find a lot.
With us you find everything. Try it now!

I imagine what I want to write in my case, I write it in the search engine and I get exactly what I wanted. Thank you!

Valentina R., lawyer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER

Bruxelles, den 2. april 2003

K (2003) 1082 endelig

TEKST TIL OFFENTLIGGÿRELSE

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 2. april 2003

om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen

(Sag COMP/M. 2876 ñ Newscorp / Telepi˘)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR ñ

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, sÊrlig artikel 57, stk. 2, litra a),

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/97, sÊrlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 29. december 2002 om at indlede en procedure i den foreliggende sag,

efter at have give de ber¯rte virksomheder lejlighed til at fremkomme med deres bemÊrkninger til Kommissionens indsigelser,

1EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1; berigtiget udgave i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

2EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.

under henvisning til udtalelse fra Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser,

under henvisning til den afsluttende rapport fra h¯ringskonsulenteni denne sag, og

ud fra f¯lgende betragtninger:

1.Den 16. oktober 2002 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 (i det f¯lgende benÊvnt "fusionsforordningen") anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved den australske virksomhed, The News Corporation Limited (i det f¯lgende benÊvnt "Newscorp"), erhverver fuld kontrol over de italienske betalings-tv-selskaber Telepi˘ Spa og Stream Spa (i det f¯lgende benÊvnt henholdsvis "Telepi˘" og "Stream"). Telepi˘ og Stream vil fusionere deres aktiviteter i en fÊlles DTH-satellitbaseret betalings-tv-platform. Telecom Italia SpA (det etablerede italienske teleselskab, i det f¯lgende benÊvnt "Telecom Italia") bevarer en minoritetsandel (19,9%) i den nye fusionerede betalings-tv-platform.

2.Efter at have gennemgÂet anmeldelsen og de tilsagn, Newscorp afgav den 31. oktober 2002, konkluderede Kommissionen den 29. november 2002, at den anmeldte transaktion var omfattet af fusionsforordningen, og at det var meget tvivlsomt, om den var forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen. Kommissionen besluttede derfor at indlede en procedure i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c), i fusionsforordningen.

3.Den 14. januar 2003 afgav Newscorp et nyt sÊt tilsagn.

4.Den 5. og 6. marts 2003 blev der afholdt en mundtlig h¯ring.

5.Den 13. marts 2003 forelagde Newscorp et endeligt sÊt tilsagn.

Det RÂdgivende Udvalg dr¯ftede udkastet til denne beslutning den 20. marts 2003.

I. PARTERNE

6.Newscorp er et medieselskab, som opererer i USA, Canada, Europa, Australien, Latinamerika og StillehavsomrÂdet. Newscorp's aktiviteter omfatter produktion og distribution af spillefilm og tv-programmer, satellit- og kabel-tv-spredning, udgivelse af aviser, tidsskrifter og b¯ger, produktion og distribution af promoverings- og reklameprodukter og -tjenester, udvikling af digitalt tv, udvikling af systemer til tv-adgangs-styring og tv-abonnementsordninger samt distribution af onlineprogrammer.

3EFT C ... af ...200. , s. ....

4EFT C ... af ...200. , s. ....

7.Telepi˘ har siden 1991 opereret som analog betalings-tv-platform og siden 1996 ogsÂ som betalings-tv-selskab via digital satellit (DTH) og i mindre omfang via kabel. Telepi˘ sender desuden digitalt jordbaseret tv (DTT) pÂ teknisk fors¯gsbasis i nogle ganske fÂ omrÂder i Italien. Vivendi Universal SA har siden 1997 haft enekontrol over Telepi˘. Telepi˘ opererer primÊrt gennem sine datterselskaber, navnlig Europa TV SpA og Prima TV SpA, som er ansvarlige for det redaktionelle indhold af Telepi˘-kanalerne og k¯b af tv-rettigheder til sportsbegivenheder og film. De to selskaber har henholdsvis koncession pÂ analog jordbaseret tv-spredning og tilladelse til digital satellitbaseret tv-spredning. Omega TV SpA er ansvarlig for selskabets egne programproduktioner og forvaltningen af Telepi˘'s digitale satellitbaserede "pay-per-view"-system. Atena Servizi SpA varetager de tekniske og administrative tjenester i forbindelse med den digitale platform og k¯ber tv-rettigheder til de eksternt producerede kanaler, der udbydes pÂ platformen. Endelig er TeleCare SpA, der kontrolleres af Atena Servizi, ansvarlig for selskabets "call center".

8.Stream blev registreret som aktieselskab i 1993 og begyndte at operere som betalings-tv-platform med DTH-tv-spredning i Italien i 1998. Fra 1993 til 1997 opererede Stream kun som rent serviceselskab med distribution af betalings-tv-programmer for andre selskaber. I ¯jeblikket opererer Stream kun inden for digitalteknologi og transmitterer sine signaler via satellit og i mindre omfang via kabel. Indtil midten af 2000 var aktieposterne i Stream fordelt mellem Telecom Italia (35%), Newscorp (35%), Cecchi Gori Group FINMAVI SpA (18%) og S.D.S. ñ Societ‡ Diritti Sportivi SRL (12%). Stream har siden midten af 2000 med Kommissionens godkendelse været kontrolleret af Newscorp og Telecom Italia i fÊllesskab (50% til hver) st¯ttet af en aktionÊraftale.

II. FUSIONEN

9.Den planlagte fusion indebÊrer, at Newscorp fÂr enekontrol over Telepi˘ og Stream med det formÂl at lÊgge de to virksomheder sammen. Med henblik herpÂ indgik Newscorp og Telecom Italia den 1. oktober 2002 en "aktiek¯bsaftale" med Vivendi Universal SA, Group Canal+ SA og Canal+ Europe BV (i det f¯lgende tilsammen benÊvnt "Vivendi-gruppen"), i henhold til hvilken Newscorp skulle k¯be 100% af aktierne i Telepi˘ gennem et til formÂlet oprettet selskab, fuldt ejet af Stream.

10.Samtidig indgik Newscorp og Telecom Italia en "rammeaftale", i henhold til hvilken de skulle (i) tilf¯re Stream kapital, (ii) omdefinere deres interesser og respektive roller i Stream og gennem Stream oprette og indskyde kapital i et af Stream 100% ejet datterselskab med det specifikke formÂl at overtage Telepi˘ samt (iii) fastlÊgge principperne for deres fremtidige relationer som aktionÊrer i Stream og for den dertil knyttede deltagelse i det til formÂlet oprettede selskab. Disse transaktioner skal efterf¯lges af oprettelsen af en fÊlles DTH-betalings-tv-platform, der samler Stream's og Telepi˘'s aktiviteter.

11.Endelig fastsÊtter den "aktionÊraftale", der er knyttet til rammeaftalen, principperne for relationerne mellem Newscorp og Telecom Italia som aktionÊrer i Stream.

5Sag COMP/M. 1978 - Telecom Italia/News Television/Stream af 29.6.2000, offentliggjort pÂ Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/.

12.Telecom Italia skal have en aktiepost pÂ 19,9% i den nye fusionerede platform, og Newscorp fÂr en aktiepost pÂ 80,1%. Det er muligt, at andre investorer kan indgÂ i aktionÊrstrukturen, men udelukkende med en finansiel interesse. I henhold til aktiek¯bsaftalen vil sÂdanne eventuelle andre investorer hverken hver for sig eller sammen med andre kunne fÂ nogen kontrollerende indflydelse pÂ den fÊlles platform, dvs. de vil ikke kunne fÂ indflydelse pÂ fastsÊttelsen af forretningspolitikken eller udpegelsen af ledelsen.

13.Selv om Newscorp's erhvervelse af enekontrol over Stream og Telepi˘ er baseret pÂ forskellige kontrakter, skal den betragtes som Èn enkelt fusion, der udelukkende har til formÂl at sikre Newscorp enekontrol over den fusionerede platform. Den planlagte transaktion er derfor en fusion i den i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), fastsatte betydning.

14.Den foreslÂede fusion er en videreudvikling af en transaktion, som den italienske konkurrencemyndighed ("IAA") behandlede i 2002. Den pÂgÊldende transaktion gik - i modsÊtning til den foreliggende sag - ud pÂ, at Vivendi-gruppen skulle have enekontrol over den italienske DTH-betalings-tv-platform, der ville blive resultatet af sammenlÊgningen af Stream og Telepi˘. I det pÂgÊldende scenarie var Telecom Italia sammen med Newscorp "sÊlgerne", hvorimod Telecom Italia i den foreliggende sag bevarer en forbindelse med den fusionerede platform. Den tidligere transaktion blev godkendt af IAA ved en beslutning af 13. maj 2002, der pÂlagde parterne en rÊkke betingelser, som i det store og hele svarer til de tilsagn, parterne har foreslÂet i f¯rste fase af Kommissionens unders¯gelse. Den pÂgÊldende handel blev efterf¯lgende opgivet af Vivendi-gruppen.

III. F∆LLESSKABSDIMENSION

16.De ber¯rte virksomheder har tilsammen en omsÊtning pÂ verdensplan pÂ over 5 mia. ∗ EUR ([Ö]EUR for Newscorp i juni 2002, [Ö]* EUR for Stream i 2001, [Ö]* EUR for Telepi˘ i 2001). Den samlede omsÊtning inden for EU for hver af mindst to af de ber¯rte virksomheder er over 250 mio. EUR ([Ö]* for Newscorp i juni 2002 og [Ö]* EUR for Telepi˘ i 2001, medens Stream i 2001 havde en omsÊtning pÂ [Ö]* EUR). Ingen af parterne henter over to tredjedele af deres omsÊtning inden for en og samme medlemsstat (Newscorp henter to tredjedele af sin omsÊtning inden for EU i Det Forenede Kongerige, medens Stream og Telepi˘ henter to tredjedele af deres omsÊtning i Italien). Den anmeldte fusion har derfor en fÊllesskabsdimension i den i fusions-forordningens artikel 1, stk. 2, anf¯rte betydning.

6Beslutning af 13. maj 2002 truffet af den italienske konkurrencemyndighed ("IAA") (sag C/5109).

∗ Dele af denne tekst er redigeret for at sikre, at der ikke videregives fortrolige oplysninger; de redigerede passager er angivet i skarpe parenteser og markeret med en asterisk.

IV. KONKURRENCEM∆SSIG VURDERING I HENHOLD TIL FUSIONS-FORORDNINGENS ARTIKEL 2

A. DET RELEVANTE PRODUKTMARKED OG DE RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKEDER

17.Fusionen pÂvirker en rÊkke markeder i Italien.

1. MARKEDET FOR BETALINGS-TV

Produktmarked

18.Det er Newscorp's opfattelse, at den anmeldte fusion b¯r vurderes i sammenhÊng med det samlede marked for tv-spredning i Italien, som omfatter bÂde betalings-tv og "free-to-air"-tv-tjenester. Parterne henviser til, at Kommissionen i tidligere beslutninger har anerkendt samspillet mellem disse to segmenter. Newscorp hÊvder, at der, for sÂ vidt angÂr det italienske marked, er gode grunde til at konkludere, at det relevante produktmarked b¯r omfatte bÂde betalings-tv og "free-to-air"-tv. Newscorp hÊvder desuden, at netop "free-to-air"-tv-selskabers stÊrke position i Italien lÊgger et effektivt konkurrencepres pÂ betalings-tv-selskaberne.

19.Den omfattende markedsunders¯gelse, der er gennemf¯rt i den foreliggende sag, viser, at der i Italien bÂde blandt kunder og udbydere sondres skarpt mellem "free-to-air"-tv og betalings-tv. Unders¯gelsen omfattede bÂde "free-to-air" tv-selskaber, udbydere af tv-kanaler, fodboldklubber og forbrugersammenslutninger. I de f¯lgende betragtninger redeg¯res der kort for de vigtigste problemstillinger, der blev pÂpeget i forbindelse med markedsunders¯gelsen.

"Free-to-air" tv-selskaber

20.At markedet for "free-to-air"-tv og markedet for betalings-tv er to forskellige markeder, anerkender bÂde de st¯rre (landsdÊkkende) tv-selskaber og det store flertal af mindre (regionale eller lokale) tv-selskaber, der sender "free-to-air"-tv. NÊsten alle de adspurgte tv-selskaber anf¯rte, at det indhold og de programflader, betalings-tv tilbyder, adskiller sig fra det, som er tilgÊngeligt pÂ "free-to-air"-tv. Det betyder, at de to former for tv-tjenester appellerer forskelligt til slutbrugerne. Eftersom de to typer tv-selskabers forretningsmodeller er forskellige, mÂ det desuden i relation til substituerbarheden pÂ udbudssiden konstateres, at betalings-tv-selskaber ikke pÂ kort sigt vil vÊre i stand til at gÂ over til at sende "free-to-air"-tv og omvendt, uden at det vil medf¯re betydelige ekstra omkostninger eller ricisi. "Free-to-air" tv er navnlig i vidt omfang afhÊngigt af indtÊgter fra reklamer og/eller offentlige midler (statsst¯tte), medens betalings-tv er baseret pÂ indtÊgter fra abonnementsafgifter (og i langt mindre omfang ñ ca. 5% i Italien ñ fra reklamer).

7Kommissionens beslutninger af henholdsvis 10. september 1991 i sag IV/M. 110 - ABC/Generale des Eaux/Canal+/W.H. Smith TV, betragtning 11, og 20. september 1995 i sag IV/M. 553 - RTL/Veronica/Endemol, betragtning 20. De nÊvnte beslutninger er offentliggjort pÂ Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/

8Jf. Kommissionens meddelelse om afgrÊnsning af det relevante marked i forbindelse med FÊllesskabets konkurrenceret (97/C 372/03), punkt 20. Med udtrykket "pÂ kort sigt" forstÂs "en periode, som ikke indebÊrer en vÊsentlig tilpasning af de eksisterende materielle og immaterielle aktiver".

21.Seertallet er parametret for vurderingen af "free-to-air"-tv's succes (dvs. hvor mange, der i givet fald ser reklamerne), hvorimod antallet af abonnenter er det afg¯rende parameter for betalings-tv. De adspurgte anf¯rte ogsÂ, at betalings-tv for bestemte former for indhold, f.eks. sport og isÊr fodbold, kan tilbyde et stort udvalg af begivenheder, som endog kan sendes samtidigt. Dette multikanaltilbud overgÂr langt det, seerne fÂr pÂ "free-to-air"-tv, hvor de i givet fald kun kan se en enkelt begivenhed ad gangen, f.eks. en fodboldkamp. PÂ nuvÊrende tidspunkt er betalings-tv og "free-to-air"-tv derfor ikke fuldt substituerbart ud fra et forbrugersynspunkt. Visse selskaber, der sender "free-to-air"-tv, har sÂledes understreget, at betalings-tv-selskabernes seere i mange tilfÊlde er interesserede i ganske bestemte former for programflader, f.eks. sport og film, som kun findes pÂ betalings-tv.

22.ReprÊsentanter for en rÊkke fremtrÊdende tv-selskaber, der sender "free-to-air"-tv, har desuden erklÊret, at selv om der kan vÊre en vis grad af samspil mellem betalings-tv og "free-to-air"-tv, tilstrÊber udbyderne af programindhold at sikre sig flere forskellige indtÊgtskilder ved at sondre klart mellem forskellige "selling windows" for betalings-tv og "free-to-air"-tv. Det g¯r det naturligvis endnu mere oplagt at sondre mellem to sÊrskilte markeder.

Udbydere af tv-kanaler

23.De samme synspunkter er blevet fremf¯rt af et stort antal udbydere af tv-kanaler, som erklÊrede, at betalings-tv og "free-to-air"-tv tilh¯rer forskellige markeder.

24.Forskelle i de typiske indtÊgtsmodeller for de to kategorier af tv-selskaber er med til at placere dem i to forskellige konkurrencemÊssige sammenhÊnge ud fra et udbudsmÊssigt synspunkt. Det er ogsÂ blevet anf¯rt, at medens der for betalings-tv's vedkommende bestÂr en direkte ¯konomisk sammenhÊng mellem tv-selskabet og seerne (gennem abonnementsafgiften), er det samme ikke tilfÊldet for "free-to-air"-tv, hvor den ¯konomiske sammenhÊng i stedet bestÂr mellem tv-selskabet og annonc¯rerne. NÂr man betÊnker de to typer tv's respektive programflader, er der ud fra slutbrugernes synspunkt snarere tale om "komplementaritet" mellem dem end om "alternativer".

25.De adspurgte temakanalproducenter pÂ udbudssiden anf¯rte, at kun betalings-tv betragtes som mulige k¯bere af tv-indhold, medens "free-to-air"-tv-selskaber nÊppe er et realistisk alternativ.

26.Der var dog ogsÂ nogle af de adspurgte, der fastholdt, at alle tv-selskaber konkurrerer pÂ et globalt detailmarked for seere og pÂ et globalt engrosmarked for k¯b af programindhold. I denne forbindelse blev det sagt, at der, for sÂ vidt angÂr k¯b af sÂkaldte arkivfilm (film, der sendes af betalings-tv-kanaler, som ikke har rettigheder til nyere populære spillefilm), er konkurrence mellem betalings-tv og "free-to-air"-tv. NÂr det gælder om at pege pÂ nogle specifikke indholdsmÊssige elementer, erkendte en tredjepart, at der generelt ikke er konkurrence mellem betalings-tv-selskaber og "free-to-air"-tv-selskaber omkring k¯b/salg af kanaler og programmer. En anden af de adspurgte erklÊrede, at selv om betalings-tv og "free-to-air"-tv er sÊrskilte markeder, er de under alle omstÊndigheder begge afhÊngige af samme programkilder, hvilket igen betyder, at de priser og vilkÂr, der forhandles pÂ det ene segment, har virkninger for det andet segment.

29.Fodboldklubber er specielt tÊt knyttede til betalings-tv, eftersom deres indtÊgter i h¯j grad afhÊnger af salget af tv-rettigheder til betalings-tv-selskaberne. Det har sÊrligt stor betydning i Italien. Det store flertal af italienske fodboldklubber (bÂde i serie A og serie B) har sÂledes udtalt, at markederne for betalings-tv og "free-to-air"-tv er helt forskellige, og at "free-to-air"-tv ikke konkurrerer direkte pÂ det samme marked som betalings-tv. Forskellen bygger pÂ fire hovedelementer: a) teknologiske forskelle, b) de licenser/sendetilladelser, der krÊves for at kunne operere i sektoren, c) forholdet til slutbrugerne og d) de forskellige finansieringssystemer, de to typer tv bygger pÂ. Disse grundlÊggende forskelle skal desuden kombineres med den store forskel i det "produktudbud", der karakteriserer de to markeder.

30.Ud fra et udbudsmÊssigt synspunkt er det blevet hÊvdet, at nÂr det gÊlder fodboldkampe, der sendes direkte i l¯bet af Âret (f.eks. den italienske liga, serie A og serie B), konkurrerer "free-to-air"-tv ikke med betalings-tv om k¯b af de relevante enerettigheder, hvorimod der bestÂr en vis grad af konkurrence om venskabskampe, h¯jdepunkter fra tidligere kampe og andre produkter. Flertallet af fodboldklubber betragter "fodbold" som bedst egnet til betalings-tv. Der kan vÊre undtagelser herfra (f.eks. h¯jdepunkter fra tidligere kampe eller fodboldkampe, der transmitteres forskudt), hvilket viser, at der kan vÊre visse muligheder for "free-to-air"-tv for at udnytte fodboldrelaterede produkter, men det forekommer kun sporadisk og er af marginal betydning.

31.I denne forbindelse erklÊrede nogle af de adspurgte, at eftersom rettighedshaverne (fodboldklubberne), produktet (fodboldkampen) og mÂlgruppen (forbrugerne) i sidste ende er de samme, uanset hvilken transmissionsform der anvendes (kodet eller ukodet), kan man hÊvde, at betalings-tv og "free-to-air"-tv konkurrerer pÂ det samme marked. Men eftersom a) betalings-tv-platforme er i stand til at transmittere flere kampe samtidig, og b) fodboldklubberne, navnlig de smÂ og mellemstore klubber, foretrÊkker at sÊlge deres rettigheder til betalings-tv for at bevare et vist publikum pÂ fodboldstadionerne, og c) i betragtning af den markedsmÊssige adfÊrd og de forhold i ¯vrigt, der karakteriserer hovedparten af rettighedshaverne til fodboldbegivenheder, kan

det konkluderes, at der er en klar forskel mellem de produkter, de to typer tv-selskaber kan og ¯nsker at byde pÂ.

Forbrugerorganisationer

32.Der blev rettet sp¯rgsmÂl til relevante italienske forbrugerorganisationer (Adusbef, Aduc, Altroconsumo, Codacons, Confconsumatori, Federconsumatori). De adspurgte erklÊrede, at selv om der i Italien kan vÊre et vist konkurrencepres mellem de to former for tv, fordi der findes et meget stort net af tv-selskaber, der sender "free-to-air"-tv, og som har et meget stort udbud af programmer, er det dog usandsynligt, at en stigning pÂ 5-10% i abonnementsafgiften for en betalings-tv-platform skulle fÂ forbrugerne til at beslutte sig for at opsige et eksisterende abonnement eller undlade at tegne abonnement.

33.Det skyldes primÊrt, at den typiske betalings-tv-abonnent adskiller sig fra den seer, der kun ser "free-to-air"-tv. Forbrugere, der er villige til at abonnere, er drevet af sÂ stÊrk interesse for specifikke emner (f.eks. sport, film eller musik), at det traditionelle alment tilgÊngelige tv ikke anses for at kunne tilfredsstille disse interesser. I denne henseende er det blevet sagt, at beslutningen om at abonnere ofte er emotionelt betonet og styret af en stÊrk interesse for det indhold, betalings-tv tilbyder, f.eks. den foretrukne nationale fodboldklubs kampe. Denne karakteristik er med til at udviske grÊnserne mellem forbrugere af betalings-tv og tilhÊngere af en bestemt fodboldklub, en bestemt sportsgren eller et bestemt programindhold.

Andre faktorer

34.Markedsunders¯gelsen afdÊkkede en rÊkke andre forhold, der taler til fordel for en sondring mellem betalings-tv-markedet og markedet for "free-to-air"-tv.

35.Det f¯rste element vedr¯rer forskellen med hensyn til det udstyr, der krÊves for at kunne modtage betalings-tv i modsÊtning til "free-to-air"-tv. En betalings-tv-seer skal have en dekoder til at dekryptere tv-signalet. Dekoderen skal k¯bes eller lejes ud over det almindelige tv-apparat. Dekoderen er udstyr, som en forbruger af "free-to-air"-tv ikke har brug for til at modtage det analoge jordbaserede tv-signal. Forskellen med hensyn til kravet til udstyr er isÊr relevant i Italien, hvor der endnu ikke findes kommercielt tilgÊngeligt jordbaseret digitalt tv (DTT). Det er ikke udelukket, at denne forskel fremover kan blive mindre relevant, nÂr f¯rst der er indf¯rt DTT, eftersom de "jordbaserede" tv-apparater i sÂ fald ogsÂ vil krÊve en dekoder for at kunne modtage de digitale signaler. De italienske myndigheder har dog tilsyneladende f¯rst planer om at indf¯re DTT i slutningen af 2006 (i modsÊtning til f.eks. Spanien og Det Forenede Kongerige, hvor det jordbaserede digitale transmissionsudstyr allerede er operatio- nelt). Desuden tyder de seneste markedsprognoser pÂ, at man f¯rst pÂ et endnu senere tidspunkt vil gÂ helt bort fra analogt tv i Italien.

36.OgsÂ de helt specielle funktioner, den digitale teknologi Âbner mulighed for, og som forel¯big kun er tilgÊngelige for forbrugerne via betalings-tv, er relevante. Ud over muligheden for at vise forskellige begivenheder samtidigt via flere forskellige kanaler tilbyder betalings-tv i Italien en rÊkke andre muligheder, der kun eksisterer inden for digitalteknologi. Som eksempler kan nÊvnes elektroniske programguider (EPG) og interaktivt tv. Seere af sportsbegivenheder kan selv bestemme deres skÊrmbillede ved f.eks. at skifte mellem de forskellige kameraer, der optager et Formel 1-l¯b (fra det indre af en bil til en anden bil eller til "pitstop"), gentage et mÂl under en fodboldkamp eller skifte over til at se et straffespark filmet fra det kamera, der er installeret inde i mÂlet.

37.Alle disse forhold tyder pÂ, at betalings-tv og "free-to-air"-tv stadigvÊk er klart adskilte markeder i Italien, selv om der uden tvivl er tale om et vist samspil mellem dem. Det er klart, at jo mere attraktive udsendelser et "free-to-air"-tv-selskab kan tilbyde, jo mindre vil incitamentet vÊre for seerne til at vÊlge at abonnere pÂ betalings-tv. Det er isÊr relevant i lande som Italien, hvor "free-to-air"-tv tilbyder et meget bredt udvalg af kanaler, hvoraf nogle har et indhold, der mÂ betragtes som attraktivt for mange seere. I denne henseende lÊgger "free-to-air"-tv utvivlsomt et vist konkurrencepres pÂ betalings-tv.

38.Det afg¯rende sp¯rgsmÂl er dog, hvorvidt dette konkurrencepres er tilstrÊkkeligt stÊrkt til at g¯re "free-to-air"-tv til et reelt alternativ til betalings-tv. I denne sammenhÊng er det per definition det indhold, der tilbydes seerne, som er afg¯rende for, hvor attraktivt det pÂgÊldende "free-to-air"-tv-selskab er. Markedsunders¯gelsen viser, at den type indhold, der i Italien betragtes som "premium" (navnlig nyere populÊre spillefilm og sport, primÊrt fodbold) i dag kun er tilgÊngeligt for de tv-selskaber, der sender betalings-tv. Dels foretrÊkker de fleste fodboldklubber kun at sÊlge tv-rettigheder til betalings-tv-selskaber, dels sÊlger de mest fremtrÊdende filmproducenter deres tv-rettigheder til en bestemt film efter et system med forskellige frigivelsesfrister ("windows"), som giver betalings-tv mulighed for at vise en film f¯r, den vises pÂ "free-to-air"-tv-kanaler. Udbyderne af programindhold har hidtil vÊret utilb¯jelige til at opgive den sÊrlige ordning for betalings-tv, fordi det vil afskÊre dem fra en vigtig indtÊgtskilde. SÂ lÊnge denne forretningsmodel fungerer, vil "free-to-air"-tv ikke kunne konkurrere med betalings-tv om at sende nyere populÊre spillefilm umiddelbart efter, at de er frigivet til videomarkedet. Derfor er der i ¯jeblikket en klar forskel i Italien med hensyn til, hvilket "premium"-indhold "free-to-air"-tv og betalings-tv kan tilbyde, og - hvad der er endnu vigtigere - med hensyn til, hvornÂr dette indhold kan sendes.

Den nuvÊrende situation udelukker dog ikke, at sondringen mellem de to markeder vil blive mere udvisket fremover, bl.a. som f¯lge af den teknologiske udvikling generelt og udbredelsen af digitalt tv i Italien. Indf¯relsen af DTT i Italien vil helt klart medf¯re Êndringer i tv-landskabet. Desuden vil den generelle tendens til konvergens dels mellem de forskellige audiovisuelle medier indbyrdes, dels mellem medier og telekommunikation formentlig medf¯re en vis tilnÊrmelse mellem de forskellige mÂder, hvorpÂ underholdning og information formidles til forbrugerne, og forbrugernes mÂder at udnytte dem pÂ.

Kommissionens beslutninger i tidligere sager

40.Konklusionerne af markedsunders¯gelsen i den foreliggende sag er i fuld overens- stemmelse med den afgrÊnsning af relevante markeder, Kommissionen har foretaget i tidligere sager, og med tilsvarende afgrÊnsninger foretaget af konkurrencemyndighederne i andre medlemsstater. Kommissionen har tidligere fastslÂet, at der findes et sÊrskilt marked for betalings-tv, uden at det er n¯dvendigt at sondre mellem jordbaseret og satellitbaseret tv, kabel-tv og andre transmissionsformer. Markedet for betalings-tv finansieres via abonnementer og i mindre omfang reklamer og adskiller sig fra markedet for "free-to-air"-tv, som finansieres via reklamer og/eller offentlige midler .

41.NÂr det gÊlder "free-to-air"-tv, er der kun tale om en forretningsmÊssig relation mellem programudbyderen og reklameindustrien, medens der for betalings-tv's vedkommende ogsÂ bestÂr en direkte forretningsmÊssig forbindelse mellem programudbyderen og seeren som abonnent. Betalings-tv markedsf¯res derfor gennem et netvÊrk af distribut¯rer eller sÊlgere. Det er afg¯rende, at betalings-tv-operat¯ren har et system til at administrere abonnementerne og den n¯dvendige teknologi til adgangsstyring, sÂ det kun er de betalende abonnenter, der har mulighed for at se udsendelserne.

42.KonkurrencevilkÂrene er derfor ogsÂ forskellige for betalings-tv og "free-to-air"-tv. For sidstnÊvntes vedkommende er sammenhÊngen mellem seertal og reklametid det afg¯rende parameter, hvorimod det for betalings-tv's vedkommende er sammenhÊngen mellem programmernes udformning og antallet af abonnenter. Det forhold, at abonnenter er villige til at betale ganske store bel¯b for betalings-tv, viser klart, at betalings-tv er et andet produkt med en bestemt mÂlgruppe.

Se f.eks. for Det Forenede Kongeriges vedkommende beslutningen i sag NTL/CWC: http://www.competition-commission.org.uk/fulltext/437c2.pdf. For Italiens vedkommende kan der henvises til den i fodnote 6 nÊvnte beslutning, truffet af den italienske konkurrencemyndighed den 13. maj 2002 vedr¯rende Group Canal+/Stream-fusionen, og, for Spaniens vedkommende, regeringsbeslutning af 29. november 2002 i sagen om Sogecable/CanalsatÈlite Digital/VÌa Digital.

Sag COMP/JV 37 - BskyB/Kirch Pay TV, sag IV/M. 993 - Bertelsmann/Kirch/PremiËre, sag COMP/M. 2211 - Universal Studio Networks/De Facto 829 (NTL) Studio Channel Ltd, sag COMP/JV 57 - TPS, sag COMP/M. 2845 - Sogecable/CanalsatÈlite Digital/VÌa Digital. Det er i nogle af disse beslutninger anf¯rt, at et andet sÊrtrÊk ved betalings-tv er, at seerne skal have en dekoder. I denne forbindelse er det blevet pÂpeget, at der i ¯jeblikket ogsÂ skal anvendes dekodere til jordbaseret og satellitbaseret digitalt "free-to-air"-tv. Alle disse beslutninger er offentliggjort pÂ Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/.

43.Hvad angÂr andre tjenester i tilknytning til betalings-tv, har Kommissionen tidligere afgrÊnset to andre mulige markeder: de sÂkaldte "pay-per-view"-tjenester og digitale interaktive tv-tjenester, idet sidstnÊvnte marked blev anset for at vÊre tÊt forbundet og komplementÊrt med betalings-tv. Med hensyn til specifikke tjenester sÂsom "pay-per-view", "near-video-on-demand" og "video-on-demand" har markedsunders¯gelsen vist, at de i ¯jeblikket kan betragtes som segmenter inden for markedet for betalings-tv.

Tv-kanaler, navnlig DTH-betalingskanaler

44.Der er en vis lighed mellem de sÊrlige temakanaler pÂ betalings-tv (der markedsf¯res sÊrskilt i visse medlemsstater) og betalings-tv-platforme. De enkelte kanaler kan ikke sammenlignes med multikanalbetalings-tv som f.eks. Stream og Telepi˘, hvor abonnenterne har mulighed for at k¯be en pakke af kanaler med enten "basisindhold" eller "premium"-indhold. I begge tilfÊlde (DTH-kanaler og multikanalbetalings-tv) er der dog if¯lge de oplysninger, der blev givet i forbindelse med markedsunders¯gelsen, en direkte forretningsmÊssig relation mellem programudbyderen og seeren som abonnent. Begge former for tv markedsf¯res gennem et netvÊrk af distribut¯rer eller sÊlgere, og begge krÊver et system til administration af abonnementerne og teknologi til adgangsstyring, sÂ det kun er de betalende abonnenter, der har mulighed for at se udsendelserne.

45.I forbindelse med den foreliggende sag er Kommissionen nÂet til den konklusion, at uafhÊngige DTH-kanaler fremover pÂ det italienske marked vil kunne ud¯ve et vist konkurrencepres pÂ multikanalbetalings-tv-platforme som Stream og Telepi˘, navnlig hvis de kan tilbyde "premium"-indhold (nyere film, sport og fodboldkampe).

46.Det er i ¯vrigt ikke n¯dvendigt at afg¯re, hvorvidt betalings-tv-kanaler udg¯r et sÊrskilt marked inden for det overordnede marked for betalings-tv-tjenester, eftersom fusionen vil medf¯re en styrkelse af en dominerende stilling, uanset hvordan produktmarkedet afgrÊnses.

Konklusion

47.PÂ grundlag af ovenstÂende kan det pÂ grundlag af markedsunders¯gelsen konkluderes, at selv om der i Italien er tale om et dynamisk samspil mellem "free-to-air"-tv og betalings-tv, som har betydning for betalings-tv's gennemtrÊngning og succes pÂ markedet, tilh¯rer de to former for tv pÂ indevÊrende tidspunkt forskellige markeder, hvilket ogsÂ stemmer overens med resultaterne af Kommissionens tidligere under- s¯gelser i samme sektor.

Kommissionens beslutning af 20. december 2000 i sag COMP/M. 2211 - Universal Studio Networks/De Facto 829 (NTL) Studio Channel Ltd., offentliggjort pÂ Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/.

Kommissionens beslutning af 2. marts 2000 i sag COMP/JV 37 - BskyB/Kirch Pay TV., offentliggjort pÂ Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/.

"Pay-per-view" er en anden tjeneste, hvor kunden ud over at betale et tv-abonnement ogsÂ skal betale for det enkelte produkt for at se indholdet (f.eks. en film eller en sportsbegivenhed). "Video-on-demand" og "near-video-on demand" er andre systemer, der giver et betalings-tv's kunder adgang til videoindhold efter eget valg.

Det er tilsyneladende tilfÊldet med "Channel 4" i Det Forenede Kongerige.

53.Selv om "free-to-air"-tv og betalings-tv teoretisk konkurrerer om k¯b af ovennÊvnte tv-indhold, er der dog visse kategorier af indhold, som kun k¯bes af betalings-tv, bl.a. pÂ grund af (i) prisen og kontraktvilkÂrene (f.eks. sÊlges nyere film kun til betalings-tv, sÂ rettighedshaverne kan sikre sig yderligere indtÊgter fra senere salg til "free-to-air"-tv) og (ii), specielt for fodboldbegivenhedernes vedkommende, muligheden for at sende flere kampe samtidigt, og fordi de fleste fodboldklubber (isÊr de smÂ og mellemstore klubber) ikke er interesseret i at sÊlge deres rettigheder til "free-to-air"-tv (som er umiddelbart tilgÊngeligt for alle tv-seere) til samme pris som til betalings-tv, eftersom en sÂdan salgspolitik vil reducere antallet af tilskuere pÂ fodboldstadionerne.

54.Denne type dyrt tv-indhold kan derfor normalt ikke ses pÂ "free-to-air"-tv. Der er navnlig en tendens til, at rettigheder til nyere "premium"-film og hovedparten af Ârligt tilbagevendende fodboldbegivenheder med deltagelse af nationale klubhold (dvs. den italienske liga) k¯bes med enerettigheder af betalings-tv-selskaber og er den afg¯rende faktor, der fÂr forbrugerne til at abonnere pÂ en bestemt betalings-tv-kanal/platform. Selv om ogsÂ andre typer tv-indhold er vigtigt for at kunne sammensÊtte en bestemt pakke til betalings-tv, har det ikke n¯dvendigvis samme afg¯rende tiltrÊkningskraft.

Produktmarkeder

55.De markeder, der ber¯res af den foreliggende transaktion, og hvor fusionen vil skabe eller styrke en dominerende stilling pÂ eftersp¯rgselssiden (k¯b af rettigheder), er f¯lgende: a) enerettigheder til "premium"-film, b) enerettigheder til Ârligt tilbage- vendende fodboldbegivenheder med deltagelse af nationale klubhold (primÊrt den nationale liga, den nationale pokalturnering, UEFA Cup og Champions League), c) enerettigheder til andre sportsbegivenheder og d) k¯b af tv-kanaler.

Jf. navnlig sagerne COMP/M. 553 - RTL/Veronica/Endemol, COMP/M. 2050 - Vivendi/Canal+/Seagram, sag 37.576 - UEFA's regler om tv-rettigheder, COMP/M. 2211 - Universal Studio Networks/De facto (NTL) Studio Channel Ltd, COMP/JV 57 - TPS, COMP/M. 2845 - Sogecable/CanalsatÈlite Digital/VÌa Digital. Se Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/.

a)Rettigheder til "premium"-film

56.Kommissionens har tidligere opdelt indk¯bsaktiviteten vedr¯rende tv-senderettigheder i sÊrskilte markeder pÂ grundlag af indholdets karakter. Kommissionen fandt navnlig i fusionssagen vedr¯rende Vivendi/Canal+/Seagram, at k¯b af tv-rettigheder til spillefilm er et sÊrskilt marked, der adskiller sig fra markedet for programmer specielt produceret til tv.

57.For sÂ vidt angÂr betalings-tv-selskaberne, stÂr der i Kommissionens beslutning vedr¯rende Vivendi/Canal+/Seagram, at disse rettigheder ud fra et eftersp¯rgsels- synspunkt ikke er substituerbare for betalings-tv-selskaberne. Grunden er, at spillefilm og programmer, der er produceret specifikt til tv, ikke har samme tiltrÊkningsvÊrdi for forbrugeren. PÂ udbudssiden forhandles disse rettigheder pÂ grundlag af forskellige prisstrukturer og har ikke samme ¯konomiske vÊrdi. PÂ dette marked har de store Hollywood-filmselskaber som de st¯rste producenter af populÊre film en meget stÊrk position bÂde kvantitativt og kvalitativt.

58.Kommissionen har i en beslutning for nylig pÂpeget, at det relevante marked for film primÊrt bestod af populÊre film, hvilket normalt vil sige film, der er produceret af de store amerikanske filmselskaber (de sÂkaldte "Hollywood Majors"). NÂr film sÊlges til betalings-tv, medf¯rer det rettigheder til de sÂkaldte "betalingsperioder" ("pay-per-view", "near-video-on-demand", "video-on-demand"), "first window"-visning og "second window"-visning.

59."First window" er den f¯rste periode, "premium"-film er tilgÊngelige pÂ betalings-tv efter betalingsperioderne. Et betalings-tv-selskab, som ikke har "first window"-rettigheder til film, kan kun tilbyde Êldre "premium"-film, som allerede tidligere har vÊret vist pÂ betalings-tv, det sÂkaldte "second window". If¯lge Kommissionens tidligere unders¯gelser mener forbrugerne ikke, at "second window"-film er substituerbare med "first window"-film med hensyn til nyhedsvÊrdi. PÂ udbudssiden er det heller ikke muligt at erstatte en "first window"-film med en "second window"-film.

Det generelle sp¯rgsmÂl blev rejst, men ikke afgjort i den tidligere nÊvnte beslutning af 3. marts 1999 i TPS-sagen (betragtning 34). Det blev senere afgjort i den tidligere nÊvnte fusionsbeslutning af 13. oktober 2000 i sag COMP/M. 2050 - Vivendi/Canal+/Seagram. Vedr¯rende sp¯rgsmÂlet om et sÊrskilt marked for k¯b af tv-rettigheder til Ârligt tilbagevendende fodboldbegivenheder henvises til meddelelsen med klagepunkter i sag COMP/C.2/37.398 om UEFA's salg af tv-enerettigheder til Champions League [pressemeddelelse IP/01/1043 af 20.07.2001, ìKommissionen indleder en procedure mod UEFAís salg af tv-rettigheder til UEFA's Champions Leagueî] og baggrundsnotat [MEMO/01/271 af 20.07.2001] samt sag COMP/M. 2845 - Sogecable/CanalsatÈlite Digital/VÌa Digital.

Frankrig, hvor disse rettigheder sÊlges sÊrskilt, udg¯r "second window"-priserne kun mellem 5% og 25% af "first window"-priserne. OgsÂ betalings-tv-selskabernes mÂde at udnytte disse rettigheder pÂ varierer. Medens "first window"-film normalt indgÂr i "premium"-kanaler, er der en tendens til at sende "second window"-film pÂ specielle filmkanaler.

NÂr det gÊlder Italien, har der inden for almindelig forretningsmÊssig praksis hidtil ikke vÊret nogen vÊsentlig eller relevant forskel mellem "first window" og "second window". If¯lge Newscorp har ingen af de tidligere eksisterende betalings-tv-platforme vist sÊrlig interesse for at k¯be rettigheder til udsendelse af "second window"-program- indhold pÂ betalings-tv. Det kan desuden konstateres, at der inden for rammerne af de produktionsaftaler, som de italienske betalings-tv-selskaber indgÂr med de store amerikanske filmselskaber og de st¯rste nationale filmproducenter, hverken er k¯bt eller solgt specifikke "second window"-rettigheder til betalings-tv. Ikke desto mindre har Telepi˘ fork¯bsret til "second window" for en rÊkke film, og i andre tilfÊlde kan "second window"-rettigheder ikke sÊlges til tredjeparter, f¯r produktet har vÊret vist i tv pÂ grund af spÊrrerettigheder. Det er desuden muligt, at "second window"-rettigheder fremover vil kunne markedsf¯res i Italien.

Markedsunders¯gelsen har i vidt omfang bekrÊftet, at "premium"-spillefilm er et helt afg¯rende trÊkplaster for betalings-tv-selskaberne. Desuden betyder strukturen i udbuddet, de sÊrlige trÊk ved denne form for indhold og prisfastsÊttelsesvilkÂrene, at k¯b af enerettigheder til at sende "premium"-spillefilm i tv kan betragtes som et sÊrskilt produktmarked, der adskiller sig fra andre markeder for k¯b af programindhold.

Geografisk afgrÊnsning

62.Kommissionen har i flere beslutninger konkluderet, at det geografiske marked er nationalt eller - i visse tilfÊlde - regionalt afgrÊnset. Selv om de fleste af rettighederne hidr¯rer fra USA (fra "Hollywood Majors"), og intet forhindrer tv-selskaberne i at k¯be rettigheder til mere end et geografisk omrÂde ad gangen, bliver tv-rettigheder primÊrt opdelt og solgt pÂ nationalt grundlag eller i bedste fald efter sprogomrÂde, og prisen er struktureret pÂ en sÂdan mÂde, at kontrakternes ¯konomiske vÊrdi afhÊnger af, til hvilket omrÂde rettighederne k¯bes. I betragtning af det konkurrencepres, der ligger i opdelingen af rettighederne, er det geografiske marked derfor begrÊnset til et enkelt land eller et fÊlles sprogomrÂde.

63.I Italien er licenser vedr¯rende tv-rettigheder begrÊnset til det italienske omrÂde. I den foreliggende sag er det geografiske marked derfor afgrÊnset nationalt.

26.Udsendelsesrettigheder til betalings-tv (navnlig de rettigheder, der gives af st¯rre producenter) k¯bes ofte via sÂkaldte produktionsaftaler. SÂdanne aftaler gÂr typisk ud pÂ, at en filmproducent sÊlger hele eller hovedparten af filmselskabets produktion til et bestemt tv-selskab. Med hensyn til produktionsaftaler for betalings-tv k¯ber betalings-tv-selskaberne det pÂgÊldende "window" for visning i tv, efter at rettighederne er solgt til videoudgivelse og i givet fald "pay-per-view" og "video-on-demand". I disse tilfÊlde kan den samme film ogsÂ sendes som andre former for "windows". Ved prisfastsÊttelsen for disse kontrakter tages der hensyn til biografindtÊgterne fra filmene. "Free-to-air"-tv-selskaberne k¯ber typisk efterf¯lgende "windows", der normalt betegnes "free tv-windows".

Sag COMP/M. 2050 - Vivendi/Canal+/Seagram, sag COMP/M. 2845 - Sogecable/CanalsatÈlite Digital/VÌa Digital.

b)Rettigheder til fodboldbegivenheder

28.Kommissionen har i tidligere sager konkluderet, at der er et sÊrskilt marked for k¯b af tv-enerettigheder til Ârligt tilbagevendende fodboldbegivenheder med deltagelse af nationale klubhold (den nationale ligaturnering, primÊrt f¯rste division og pokalturneringer, Champions League og UEFA Cup). "Free-to-air"-tv-selskaber deltager i auktionen om rettighederne til Champions League og UEFA Cup.

65.Dette marked adskiller sig fra markedet for k¯b af tv-rettigheder til fodbold- begivenheder, der ikke finder sted hvert Âr, med deltagelse af landshold, f.eks. VM og EM, som sÊlges af forskellige organisationer. "Free-to-air"-tv-selskaber deltager i et vist omfang i auktionen om disse rettigheder. Disse konstateringer er blevet bekrÊftet af markedsunders¯gelsen i den foreliggende sag.

66.Det relevante marked i den foreliggende sag er markedet for k¯b af tv-enerettigheder til Ârligt tilbagevendende fodboldbegivenheder med deltagelse af nationale klubhold (den nationale ligaturnering, primÊrt f¯rste division og pokalturneringer, Champions League og UEFA Cup). Markedsunders¯gelsen har klart bekrÊftet, at denne type fodbold- indhold er helt afg¯rende for betalings-tv-selskaber. I betragtning af de sÊrlige trÊk ved denne type indhold og prisfastsÊttelsesvilkÂrene (priserne er klart h¯jere end for andre sportsbegivenheder, der afvikles regelmÊssigt med deltagelse af nationale hold), kan k¯b af tv-enerettigheder til disse Ârligt tilbagevendende fodboldbegivenheder med deltagelse af nationale klubhold, desuden betragtes som et sÊrskilt produktmarked, der adskiller sig klart fra markederne for k¯b af rettigheder til andet programindhold.

Geografisk afgrÊnsning

67.UEFA's regler om tv-rettigheder er udtryk for, at markedet for tv-rettigheder til fodbold- begivenheder er nationalt, eftersom disse rettigheder normalt sÊlges pÂ et nationalt grundlag, og det gÊlder endda ogsÂ for europÊisk dÊkkende begivenheder som UEFA Cup og Champions League. Med hensyn til tv-rettighederne til nationale ligakampe og nationale pokalturneringer betyder produktets specielle karakter som f¯lge af kulturelle faktorer i tilknytning til eftersp¯rgsel og nationale prÊferencer, at den geografiske afgrÊnsning svarer til det land, hvor kampene spilles. I Italien har italienske tv- selskaber k¯bt enerettigheder til Ârligt tilbagevendende fodboldbegivenheder med deltagelse af italienske klubhold. Desuden udnyttes rettighederne til de italienske ligakampe og den italienske pokalturnering i Italien.

68.Ligesom i tidligere beslutninger er det geografiske marked i den foreliggende sag derfor afgrÊnset nationalt, dvs. begrÊnset til Italien.

c)Rettigheder til andre sportsbegivenheder

69.Kommissionen har ikke tidligere taget stilling til, hvorvidt markedet for k¯b af enerettigheder til andre sportsbegivenheder end de to fodboldmarkeder, der er nÊvnt i betragtning 64 og 65 ovenfor, kan opdeles yderligere i forskellige markeder.

Sag 37.576 - UEFA's regler om tv-rettigheder, sag COMP/M. 2483 - Canal+/RTL/GJCD/JV, sag COMP/M. 2845 - Sogecable/CanalsatÈlite Digital/VÌa Digital.

70.Markedsunders¯gelsen har dog vist, at selv om denne form for indhold ikke spiller en afg¯rende rolle for abonnenterne til betalings-tv, er det dog meget vigtigt for betalings- tv-selskaberne, fordi det vedr¯rer begivenheder med potentiale til at tiltrÊkke et stort antal slutbrugere (det gÊlder f.eks. store tennisturneringer, boksekampe, golfturneringer og motorcykell¯b). Desuden tyder de sÊrlige trÊk ved denne form for indhold og prisfastsÊttelsesvilkÂrene pÂ, at k¯b af tv-enerettigheder til sÂdanne sportsbegivenheder kan betragtes som et sÊrskilt produktmarked, der adskiller sig fra markederne for k¯b af andre former for programindhold.

71.Det er imidlertid ikke n¯dvendigt i forbindelse med den foreliggende sag at afg¯re, hvorvidt de relevante markeder skal underinddeles i flere markeder for hver sin sports- gren, nÂr det gÊlder tv-selskabernes k¯b af rettigheder, eftersom fusionen vil medf¯re skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, uanset hvordan produktmarkedet afgrÊnses.

Geografisk afgrÊnsning

72.For visse sportsbegivenheder k¯bes der enerettigheder for hele Europa, og disse rettigheder videresÊlges derefter for et enkelt land ad gangen uden hensyntagen til de tekniske transmissionsmetoder. SÂdanne st¯rre sportsbegivenheder som f.eks. De Olympiske Lege er ud fra seernes synspunkt af europÊisk interesse. Et andet eksempel pÂ sportsrettigheder, der sÊlges med henblik pÂ visning i hele Europa, er de rettigheder, der k¯bes af kanalen Eurosport, som sender over hele Europa.

73.Eftersom langt st¯rsteparten af de sportsrettigheder, tv-selskaberne k¯ber, er begrÊnset til et bestemt land eller sprogomrÂde, kan det imidlertid konkluderes, at markedet for k¯b af tv-rettigheder til sportsbegivenheder dÊkker et enkelt land eller sprogomrÂde.

d)Tv-kanaler

74.Markedsunders¯gelsen i den foreliggende sag bekrÊftede, at betalings-tv-kanaler, som markedsf¯res uafhÊngigt, navnlig pÂ DTH-platforme, vil kunne ud¯ve et konkurrence- pres pÂ betalings-tv-platforme. Betalings-tv-platforme kan ogsÂ k¯be tv-kanaler for at lade dem indgÂ i deres pakker, og sÂdanne tv-kanaler er, som Kommissionen ogsÂ har pÂpeget i tidligere sager, afg¯rende for at kunne sammensÊtte et attraktivt udbud af betalings-tv-tjenester og udg¯r et sÊrskilt produktmarked. "Premium"-kanaler produceres normalt af betalings-tv med "premium"-indhold (sport og film), hvortil tv- selskaberne har k¯bt rettighederne fra de oprindelige rettighedshavere. Markeds- unders¯gelsen viste desuden, at selv om det kun er "premium"-kanaler, der har karakter af trÊkplaster for abonnenterne pÂ betalings-tv, er andre kanaler imidlertid ogsÂ meget vigtige for betalings-tv-selskaberne, eftersom de forskellige typer kanaler (bÂde kanaler med alment indhold og temakanaler) er med til at g¯re betalings-tv-pakken attraktiv for slutbrugerne.

Sag IV/36.237 - TPS (EFT L 90 af 02.04.1999, s. 6).

Sag COMP/M. 2845 - Sogecable/CanalsatÈlite Digital/VÌa Digital.

75.Hvad angÂr tv-kanaler, bestÂr udbudssiden af udbydere, som k¯ber enkeltbegivenheder eller indhold (normalt ikke med enerettigheder) og samler dem i pakker med henblik pÂ videresalg til tv-selskaberne. Dette sÊrtrÊk ved udbuddet samt den specifikke type indhold, der udbydes, og prisfastsÊttelsesvilkÂrene (lavere pris pr. time end for indhold, der sÊlges med enerettigheder) betyder, at tv-kanaler kan betragtes som et sÊrskilt produktmarked, der adskiller sig fra andre markeder for k¯b af programindhold.

76.Det er dog i forbindelse med den foreliggende sag ikke n¯dvendigt at afg¯re, om de relevante markeder b¯r underinddeles i forskellige markeder for de enkelte typer kanaler (kanaler med alment indhold og temakanaler med f.eks. sport, b¯rne-tv eller nyhedsudsendelser), eftersom fusionen vil skabe en situation med k¯bermonopol, uanset hvordan produktmarkedet afgrÊnses.

Geografisk afgrÊnsning

77.Med hensyn til den geografiske afgrÊnsning bestemmes k¯b af sÂdanne kanaler primÊrt af kulturelle og sociologiske forhold i det land, hvori betalings-tv-platformen opererer, og forekommer under alle omstÊndigheder at vÊre stÊrkt influeret og bundet af det enkelte nationale territorium. Alle eventuelle alternative produktmarkeder vil derfor n¯dvendigvis vÊre afgrÊnset nationalt. Denne nationale dimension er blevet bekrÊftet for Italiens vedkommende ved, at udbyderne har etableret specifikke temakanaler i Italien og tilpasset dem italienske prÊferencer, og disse kanaler distribueres rent nationalt.

B.FUSIONENS VIRKNINGER

2001 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

Telepi˘ Stream I alt

Kilde: Formular CO

1.21.2. Betragtninger vedr¯rende omkostningerne pÂ det italienske marked for betalings-tv

82.Markedet for betalings-tv er bÂde i Italien og resten af EÿS prÊget af et meget h¯jt omkostningsniveau for tv-platformene. Et betalings-tv-selskabs omkostningsstruktur er i vidt omfang bestemt af selskabets udgifter til programrettigheder og erhvervelse af abonnenter (markedsf¯rings- og promoveringsudgifter). Programudgifterne tegner sig for den st¯rste del af det driftsmÊssige omkostningsgrundlag, og disse udgifter er blot indenstÂende Âr vokset til meget store poster i bÂde absolutte og relative tal pÂ de italienske betalings-tv-platformes regnskaber.

83.Disse udsendelses- eller programudgifter skyldes primÊrt, at det er n¯dvendigt at k¯be "premium"-indhold (navnlig fodboldkampe og film, men f.eks. ogsÂ andre sportsbegiven- der), som kan tiltrÊkke seerne og g¯re dem til stabile abonnenter pÂ betalings-tv (eller "pay-per-view"). If¯lge dokumenter, som parterne har fremlagt, er disse omkostninger forudsigelige pÂ mellemlang sigt pÂ grund af de relativt faste aftaler med program-udbyderne. De kan derfor i et vist omfang betragtes som faste eller uundgÂelige omkostninger for tv-platformene. SÂdanne rettigheder forhandles normalt med program-udbyderne pÂ grundlag af en pris pr. abonnent og er ofte forbundet med en mindstebetaling eller abonnentgaranti. NÂr f¯rst tv-selskabet har nÂet et minimumsantal abonnenter, bliver der tale om fuldt variable omkostninger.

84.Selv om disse omkostninger kan betragtes som enten faste eller variable, afhÊngigt af selskabets analytiske regnskabssystem, har de tilsyneladende altid belastet tv-plat- formene ganske hÂrdt, navnlig i Italien, hvor betalings-tv ikke er trÊngt igennem pÂ det marked i samme grad som i andre EÿS-lande, og hvor kundegrundlaget og indtÊgterne, som skal g¯re det muligt at afskrive disse omkostninger, er mere begrÊnsede.

85.Omkostningerne bestemmes bl.a. af langfristede eneretskontrakter med udbydere af "premium"-programindhold, og sÂdanne kontrakter kan i mange tilfÊlde omfatte erhvervelse af enerettigheder til at sende de pÂgÊldende programmer ikke blot pÂ betalings-tv og som "pay-per-view", men ogsÂ som "near-video-on-demand" og "video- on-demand" og kan desuden omfatte forskellige beskyttelsesklausuler (spÊrrerettigheder, negative enerettigheder o.lign.) over for tredjeparters muligheder for at k¯be og sende det samme indhold via andre eksisterende eller fremtidige transmissionsmetoder (kabel,

86.31 internet, UMTS, osv.). Desuden er kontrakterne med udbyderne af programindhold normalt struktureret sÂdan, at en vÊsentlig del af de afgifter, betalings-tv-selskabet skal betale, har form af et "garanteret mindstebel¯b", som er direkte eller indirekte knyttet til et teoretisk minimumsantal abonnenter pÂ betalings-tv-platformen. Hvis antallet af abonnenter ¯ges og overstiger det teoretiske antal, skal betalings-tv-selskabet betale tilsvarende mere til programudbyderen.

87.Siden starten pÂ betalings-tv i Italien i 1991 og Streams oprettelse i 1998 er disse udsendelsesomkostninger steget voldsomt. Denne faktor har i h¯j grad ber¯rt de konkurrencebaserede platformes rentabilitet, hvilket fremgÂr af data, som Newscorp har fremlagt.

88.Den anmeldende part har sÂledes oplyst (i dokumenter, som er fremsendt under sagsforl¯bet), at Telepi˘ og Stream i perioden 1991-2001 havde store underskud. NedenstÂende tabel viser navnlig de to platformes finansielle underskud i perioden fra 1998 til 2001:

Tabel 6

NETTOUNDERSKUD (mio. EUR)

Telepi˘ [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]*

Stream - [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]*

I alt [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]*

1998 1999 2000 2001 1998-2001 i alt

Kilde: Beregnet pÂ grundlag af data fra formular CO

1.31.3. Udgifter til k¯b af filmrettigheder

89.BÂde Stream og Telepi˘ har k¯bt ganske mange "premium"-filmrettigheder fra de store amerikanske filmselskaber og i mindre grad ogsÂ fra italienske filmproducenter. Den samlede vÊrdi af disse k¯b i de seneste fire Âr (pr. platform) fremgÂr af nedenstÂende tabel:

31 Universal Mobile Telecommunications System.

32 Beslutning af 13. maj 2002 truffet af den italienske konkurrencemyndighed (sag C/5109, punkt 33).

Tabel 7

"PREMIUM"-FILM

VÊrdi (i tusinde EUR)

1999 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2000 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2001 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2002 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

Telepi˘ Stream I alt

Kilde: Beregnet pÂ grundlag af data oplyst af parterne

90.90. Fra 1999 til 2002 udgjorde de ovennÊvnte omkostninger gennemsnitligt lidt under [5-15]*% af de samlede omkostninger for Telepi˘ og ca. [0-10]*% for Stream.

1.41.4. Udgifter til tv-rettigheder til fodboldkampe

91.BÂde Stream og Telepi˘ har k¯bt ganske mange tv-rettigheder af italienske fodbold- klubber til at sende fodboldkampe med deltagelse af italienske klubhold i den italienske serie A og serie B, Coppa Italia, Champions League og UEFA Cup. Platformenes samlede udgifter de seneste fire Âr til k¯b af disse rettigheder fremgÂr af tabellen nedenfor:

Tabel 8

FODBOLDBEGIVENHEDER

VÊrdi (i tusinde EUR)

1999 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2000 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2001 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2002 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

Telepi˘ Stream I alt

Kilde: Beregnet pÂ grundlag af data fra formular CO

92.92. Fra 2000 til 2002 udgjorde ovennÊvnte omkostninger gennemsnitligt [40-50]*% af de samlede omkostninger for Stream og [20-30]*% for Telepi˘.

1.51.5. Udgifter til tv-rettigheder til andre sportsbegivenheder

93.BÂde Stream og Telepi˘ har k¯bt ganske mange tv-rettigheder til andre sportsbegiven- der, bl.a. Formel 1-l¯b, store tennisturneringer (Grand Slam) og andre sports- begivenheder, hvor italienske hold eller sportsfolk deltager. Platformenes samlede udgifter de seneste tre Âr til k¯b af disse rettigheder fremgÂr af tabellen nedenfor:

Tabel 9

ANDRE SPORTSBEGIVENHEDER

VÊrdi (i tusinde EUR)

1999 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2000 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2001 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

Telepi˘ Stream I alt

Kilde: Beregnet pÂ grundlag af data oplyst af parterne

94.94. Fra 1999 til 2001 udgjorde ovennÊvnte omkostninger gennemsnitligt godt [0-10]*% af de samlede omkostninger for Telepi˘ og ca. [0-10]*% for Stream.

1.61.6. Udgifter til k¯b af rettigheder til kanaler

95.95. BÂde Stream og Telepi˘ har k¯bt ganske mange rettigheder til kanaler, der skal indgÂ i enten deres pakker eller programmer. De to platformes samlede udgifter i de seneste fire Âr til k¯b af disse tv-rettigheder fremgÂr af nedenstÂende tabel. Udgifterne til k¯b af sÂdanne rettigheder er ganske store i forhold til de ¯vrige programrettigheder, ogsÂ selv om de pÂgÊldende programmer ikke kan betragtes som "premium"-indhold. NÂr man betÊnker, hvor mange sendetimer der ligger i k¯bet af kanaler i forhold til, hvor mange sendetimer tv-platformene opnÂr ved k¯b af tv-rettigheder til film og sports-begivenheder, er timeprisen for kanaler imidlertid vÊsentligt lavere end prisen for andre programrettigheder. Kanalerne bidrager ikke desto mindre til at g¯re en betalings-tv-platform mere attraktiv for slutbrugerne.

Tabel 10

KANALER

VÊrdi (i tusinde EUR)

1999 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2000 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2001 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

2002 [Ö]* [Ö]* [Ö]*

Telepi˘ Stream I alt

Kilde: Beregnet pÂ grundlag af data oplyst af parterne

96.96. OvennÊvnte udgifter udgjorde gennemsnitligt [10-20]*% af de samlede omkostninger for Telepi˘ og [10-20]*% for Stream i 2001-2002.

1.71.7. Samlede udgifter til programrettigheder

97.97. De samlede k¯b af programrettigheder udhuler de to tv-platformes indtjening ganske voldsomt. Det fremgÂr dog af de seneste tal, at situationen er bedret noget. De samlede programudgifters andel af de samlede abonnementsindtÊgter er for Telepi˘ faldet fra [85-95]*% (i 2001) til [75-85]*% (i 2002) og for Stream fra [135-145]*% (i 2001) til [135-145]*% (i 2002).

98.98. Det tyder pÂ, at der er kommet styr pÂ forholdet mellem omkostninger og indtÊgter for de to platforme. De ¯konomiske og finansielle vanskeligheder, begge DTH-platforme har haft pÂ markedet for betalings-tv i Italien, er desuden mindsket noget takket vÊre en indsats for at bekÊmpe pirateri. Det har medf¯rt en stigning pÂ ca. 150 000 i antallet af abonnenter for Telepi˘ i de sidste mÂneder af 2002.

2.2. SKABELSE ELLER STYRKELSE AF EN DOMINERENDE STILLING P≈ DET ITALIENSKE MARKED FOR BETALINGS - TV

2.12.1. Horisontale virkninger (levering af betalings-tv-tjenester)

99.99. Markedet for betalings-tv er det overordnede marked for betalings-tv-tjenester, som i ¯jeblikket omfatter betalings-tv i sig selv (i snÊvreste forstand), "pay-per-view", "video-on-demand" og "near-video-on-demand". Betalings-tv-tjenester kan leveres via forskellige transmissionsmetoder, nemlig digitalt jordbaseret tv (DTT) og digitalt tv via kabel eller satellit (DTH). Analog jordbaseret transmission er rent teknologisk langt mindre egnet til at underst¯tte simultan transmission af et st¯rre antal kanaler, programmer og sportsbegivenheder, som er typiske for en betalings-tv-pakke.

100.100. Det italienske marked for betalings-tv er forel¯big primÊrt begrÊnset til satellit-transmission (DTH), hvor bÂde Stream og Telepi˘ er aktive. Telepi˘ har dog bevaret et antal abonnenter til de oprindelige analoge tv-tjenester (fra betalings-tv's f¯rste tid, da der blev sendt analogt tv via jordbaserede sendere), medens kabel-tv kun er ganske lidt udviklet (via selskabet e.Biscom), og digitalt jordbaseret tv (DTT) stadigvÊk er pÂ fors¯gsstadiet.

2.1.a2.1.a) Konkurrencescenarie: kabel og DTH

101.101. PÂ dette marked er Telepi˘ den dominerende akt¯r med en markedsandel pÂ [65-75]*% efter antal abonnenter ([Ö]* pr. november 2002) og formentlig [70-80]*% efter indtÊgter (vÊrdi). Stream er den eneste konkurrent, der i ¯jeblikket er aktiv pÂ dette marked, med [Ö]* abonnenter (pr. november 2002). Parterne anf¯rer, at konkurrence-situationen i Italien levner plads for yderligere vÊkst for kabelselskaber som f.eks. e.Biscom, der ejer et tv-transmissionsnet, der vil kunne dÊkke nÊsten 1 mio. husstande.

102.102. Blandt kabelselskaberne er det i ¯jeblikket kun e.Biscom, der leverer "video on demand" og "interaktive tv-tjenester" til [10 000 - 20 000] abonnenter. If¯lge e.Biscoms forretningsplan er selskabet desuden ved at etablere et privatejet optisk fiberkabelnet, der vil kunne dÊkke kunder i et begrÊnset antal st¯rre byer i Italien. Desuden transmitterer e.Biscom Telepi˘s og Streams betalings-tv-programmer gennem sit kabel-net, men det er fortsat Stream og Telepi˘, der har rettighederne i relation til kunderne, varetager kundeplejen og bestemmer salgsbetingelserne.

103.103. Kommissionen pÂpegede i sin meddelelse med klagepunkter til Newscorp, at der stort set ikke vil vÊre nogen konkurrence tilbage pÂ markedet for betalings-tv i Italien efter fusionen. Det konkurrencepres, den fusionerede platform vil blive udsat for fra kabelselskaber i Italien, mÂ betragtes som minimalt. Selv Newscorp har pÂ offentlige konferencer og prÊsentationer for erhvervslivet erklÊret, at den fusionerede enhed i Italien ikke vil fÂ konkurrence fra kabelselskaber. Desuden har tredjeparter hÊvdet, at omkostningerne ved kabeltilslutning er relativt h¯jere end pÂ andre markeder.

104.104. Hvad angÂr DTH, skal tredjeparter if¯lge italiensk lovgivning have adgang til de sÂkaldte adgangsstyringssystemer (CAS) pÂ fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkÂr, og lovgivningen indebÊrer ogsÂ visse forpligtelser vedr¯rende simulcrypt. Af nedenstÂende grunde (alle potentielle DTH-konkurrenter skal overtage adgangsstyrings-systemet fra Newscorp eller indgÂ aftaler om simulcrypt med Newscorp, og Newscorp vil stÂ som ejer af DTH-platformen) kan der nÊppe forventes nogen effektiv konkurrence fra DTH efter fusionen, medmindre der gives yderligere garantier.

2.1.b2.1.b) Udsigter for udviklingen af DTT

105.105. Hvad angÂr DTT, er det uklart, om det kan indf¯res inden for en overskuelig fremtid. Den italienske regering har fastsat den 31. december 2006 som frist for overgangen fra analogt til digitalt tv. If¯lge Kommissionens egen markedsunders¯gelse er det dog mere sandsynligt, at det bliver noget senere. Den italienske telekommunikationsmyndighed (AGCOM) har i sin hvidbog fra 8. november 2000 om digitalt jordbaseret tv pÂpeget nogle vanskeligheder vedr¯rende frekvenser til tv-selskaberne og dekodere. AGCOM har anbefalet, at den italienske stat yder et tilskud til alle husstande, der anskaffer en digital dekoder.

106.106. If¯lge en unders¯gelse, Kommissionen har offentliggjort, og som citeres af tredje-parter, skal f¯lgende hindringer ryddet af vejen, f¯r DTT vil give de forventede fordele: (i) selskaberne skal investere i en modernisering af transmissionsnettene, (ii) for-brugerne er n¯dsaget til at udstyre alle eksisterende analoge modtagere (bÂde st¯rre og mindre fjernsyn og videoafspillere) med konvertere/dekodere og/eller gradvis udskifte dem med integrerede digitale modtagere, f¯r de kan modtage DTT, (iii) lovgiverne skal Êndre de nationale frekvenser, sÂledes at der kan etableres sÂkaldt "simulcast".

107.107. Tredjeparter har anf¯rt, at DTT-selskaberne vil fÂ tekniske problemer. De har pÂpeget, at DTT-teknologien i mange tilfÊlde ikke er tilstrÊkkeligt pÂlidelig, og dens relativt begrÊnsede sendekraft giver ikke fuld sikkerhed for, at en dekoder i et bestemt omrÂde rent faktisk vil modtage signalet. Tredjeparter har ogsÂ pÂpeget, at der ikke findes eksempler pÂ succesrigt DTT-betalings-tv i Europa, og at det - ud over "premium"-indhold - stadigvÊk er det omfattende udvalg af kanaler, der tilbydes, som er et af de vigtigste incitamenter for kunderne til at give penge for betalings-tv. Hvis dette er korrekt, vil et DTT-betalings-tv-selskab med begrÊnset bÂndvidde ikke kunne konkurrere med det antal kanaler, som Telepi˘ og Stream i dag tilbyder.

108.108. Hvorvidt DTT-transmissionssystemet er bÊredygtigt sammenlignet med andre transmissionssystemer set ud fra et betalings-tv's synspunkt, afhÊnger af to faktorer: for det f¯rste den eksisterende modtageinfrastruktur, dvs. antallet af husstande og tv-apparater, der modtager jordbaseret tv; for det andet omkostningerne ved DTT-transmission i forhold til kabel-tv og digitalt satellit-tv. De faste transmissions-omkostninger ved landsdÊkkende DTT-transmission er langt h¯jere end ved satellit-transmission. If¯lge ovennÊvnte unders¯gelse er omkostningerne ved et Ârs digital transmission via satellit ca. 0,5 mio. EUR, hvorimod omkostningerne ved lands-dÊkkende DTT-transmission l¯ber op i 5 mio. EUR. Tredjeparter har desuden pÂpeget, at DTT-transmissionssystemets konkurrenceevne, tiltrÊkning og nyttevÊrdi for kommercielle akt¯rer aldrig er blevet dokumenteret, og at DTH, sÂ lÊnge udbuddet af kanaler fortsat er en afg¯rende faktor for promoveringen af betalings-tv, har et iboende fortrin frem for DTT og vil blive ved med at vÊre dominerende pÂ markedet for betalings-tv i Italien.

109.109. I denne forbindelse skal man dog huske pÂ, at det st¯rste incitament til at abonnere pÂ betalings-tv ikke sÂ meget er de mange kanaler, der udbydes (navnlig ikke i Italien, der har et stort antal "free-to-air"-kanaler), men snarere betalings-tv's "premium"-indhold ("premium"-film og sportsbegivenheder, navnlig national fodbold). Det er oplyst, at en DTT-pakke kan omfatte 30 kanaler sammenholdt med de 300 kanaler, der kan ses via en satellitplatform. I denne forbindelse hÊvder en tredjepart, at der er gennemf¯rt fors¯g i marken med DTT pÂ Sicilien og i provinsen La Spezia. Da fors¯gsperioden var slut, var der sÂ fÂ, der erklÊrede at have til hensigt at tegne abonnement, at det blev anset for uinteressant for et tv-selskab at fors¯ge sig med DTT-transmissioner.

110.110. Det er ikke muligt ud fra ovenstÂende at vurdere med tilstrÊkkeligt stor sikkerhed, om og i givet fald hvornÂr en eller flere DTT-platforme vil kunne lÊgge et effektivt konkurrencepres pÂ den fusionerede enhed inden for en overskuelig tidshorisont.

2.1.c2.1.c) PÂstÂet konkurrencepres fra "free-to-air"-tv

111.111. Newscorp hÊvder, at "free-to-air"-tv-selskabernes stÊrke position i Italien lÊgger et effektivt konkurrencepres pÂ betalings-tv-selskaberne. Det er Newscorps opfattelse, at de italienske "free-to-air"-programmer er et enestÂende varieret og attraktivt tilbud til seerne bÂde pÂ landsplan og pÂ lokalt plan. Dette konkurrencepres er if¯lge Newscorp en afg¯rende begrÊnsning for betalings-tv-selskaber i Italien, langt stÊrkere end begreber som "samspil" eller "en vis forbindelse", som Kommissionen har accepteret i tidligere beslutninger. I denne henseende anf¯rer den anmeldende part, at der i relation til "free-to-air"-udbuddet findes 12 landsdÊkkende tv-selskaber, 50 kanaler, der sendes via DTH, og omkring 700 lokale tv-selskaber i Italien.

36 Dette har dog tilsyneladende kun vÊret et problem for de f¯rste udgaver af DTT-teknologien, som var baseret pÂ urealistiske formodninger om dÊkningen.

112.112. Selv om der kan bestÂ et vist konkurrencepres fra "free-to-air"-tv (som det ogsÂ er tilfÊldet i andre lande, f.eks. Tyskland), bekrÊfter resultaterne af Kommissionens unders¯gelse i den foreliggende sag, at betalings-tv under alle omstÊndigheder er et sÊrskilt produkt, der er forbundet med ekstra faciliteter. Denne konklusion underst¯ttes af, at "first window"-spillefilm ("premium"-film) og de fleste fodboldkampe med deltagelse af nationale klubhold kun kan ses af betalings-tv-abonnenter, og at abonnenterne er indstillet pÂ at betale ganske meget for et betalings-tv-abonnement.

113.113. Som eksempel kan nÊvnes, at den gennemsnitlige indtÊgt pr. abonnent i 2001 var [Ö]* EUR for Telepi˘ og [Ö]* for Stream, hvorimod den Ârlige tv-licens (som er en obligatorisk afgift) for offentligt tilgÊngeligt ("free-to-air")-tv (RAI) i 2003 er 97,10 EUR. Desuden er de tre landsdÊkkende Mediaset tv-kanaler frit tilgÊngelige. Hvad angÂr lokale "free-to-air"-kanaler, oplyste en reprÊsentant for en sammenslutning af "free-to-air"-tv-selskaber pÂ den mundtlige h¯ring den 5. og 6. marts, at den samlede omsÊtning for de 608 regionale og lokale italienske tv-kanaler, der er medlem af sammenslutningen, kun udg¯r [40-50]*% af Telepi˘s omsÊtning. Det er en yderligere understregning af, at det konkurrencepres, som "free-to-air"-tv-selskaberne kan lÊgge pÂ en betalings-tv-platform, pÂ nuvÊrende tidspunkt er ret begrÊnset.

2.1.d2.1.d) Konklusion

114.114. I betragtning af ovenstÂende vil fusionen f¯re til en nÊsten monopollignende situation pÂ markedet for betalings-tv i Italien.

2.22.2. Vertikale virkninger (tekniske tjenester til betalings-tv: adgangsstyring og teknisk platform)

115.115. Betalings-tv krÊver en sÊrlig teknisk infrastruktur til at kryptere tv-signalerne og dekryptere dem for den "autoriserede" seer. Denne infrastruktur bestÂr af et adgangs-styringssystem og en dekoder.

116.116. Kommissionen har i tidligere beslutninger unders¯gt, om der skulle bestÂ et produkt-marked for tilrÂdighedsstillelse i engrosleddet af de tekniske tjenester, der er n¯dvendige for betalings-tv. "Disse tjenester omfatter hovedsagelig tilrÂdigheds-stillelse af dekodere, levering af adgangsstyringstjenester, herunder smart cards, og abonnentstyringstjenester og kan ogsÂ omfatte tjenester angÂende adgang til den elektroniske programguide samt skrivning af applikationer, der er kompatible med dekoderens applikationsprogramgrÊnseflade. Desuden forudsÊtter levering af digitale interaktive tv-tjenester ogsÂ et system, der g¯r det muligt at gennemf¯re finansielle transaktioner under sikre forhold" .

2.2.a2.2.a) Adgangsstyringssystem (CAS)

117.117. CAS er en teknologi, som g¯r det muligt for netoperat¯rer og tv-selskaber at kryptere/forvrÊnge det digitale sendesignal, som derefter sendes via satellit, kabel eller jordbaserede systemer til dekoderen. NÂr det digitale signal nÂr dekoderen, genererer et smart card, som er en del af CAS, den kode, der skal til for at dekryptere sendesignalet, sÂ de abonnenter, der har den forn¯dne adgangsret, kan se program-merne.

118.118. Newscorp opererer pÂ udbudssiden i sektoren for adgangsstyringssystemer via sin kontrollerende aktiepost pÂ ca. 80% i virksomheden NDS, der udbyder licenser til adgangsstyringssystemer. NDS leverer mere specifikt adgangsstyring og beslÊgtede produkter og tjenester med henblik pÂ styring, kontrol og sikker distribution af underholdning og information til tv. Den fusionerede enhed vil derfor blive vertikalt integreret med NDS, der har rettighederne til en bestemt CAS-teknologi (med betegnelsen Videoguard).

119.119. Man skal i denne forbindelse huske pÂ, at sektoren for betalings-tv hidtil har vÊret prÊget af meget stÊrk vertikal integration. Nogle af de tekniske tjenester inden for betalings-tv (og navnlig levering af CAS) har hidtil vÊret varetaget af selskaberne selv. I 2001 stod to selskaber (Canal+ Technologies og NDS), som er vertikalt integreret i henholdsvis Vivendi-gruppen og Newscorp-koncernen, for over [80-90]*% den samlede levering af CAS til betalings-tv-selskaber (den resterende del blev leveret af virksomheden Irdeto).

120.120. Kommissionen pÂpegede i den meddelelse med klagepunkter, den fremsendte til Newscorp, at det er meget sandsynligt, at den fusionerede platform i nÊr fremtid kun vil anvende et bestemt CAS, nemlig NDS' Videoguard. Den fusionerede platform vil have stÊrke incitamenter til at f¯lge en sÂdan strategi: dels Newscorps majoritetsaktiepost i NDS, som har licensrettighederne til Videoguard, dels den strategi, der f¯lges af bÂde Newscorp og andre vertikalt integrerede tv-selskaber, og som gÂr ud pÂ at anvende internt udviklede CAS. BÂde Stream og Telepi˘ anvendte sÂledes i starten Irdetos teknologi, men gik efterf¯lgende over til internt udviklede systemer (henholdsvis Videoguard, der produceres af NDS, og Mediaguard, der produceres af Canal+ Technologies).

121.121. I denne forbindelse fremgik det af Kommissionens markedsunders¯gelse, at der bestÂr specikke konkurrenceproblemer i relation til de tekniske tjenester inden for betalings-tv og navnlig inden for adgangsstyringssystemer, og det gÊlder uanset, om der opereres med sÊrskilte produktmarkeder for CAS, dekodere og andre tekniske tjenester inden for

39 De kodede data, der transmitteres, omfatter tv-signaler og andre data sÂsom informationer om de programmer eller programpakker, der abonneres pÂ, samt om betalings-tv-abonnenternes ret til at modtage de pÂgÊldende programmer.

40 Et smart card er en minicomputer med en mikroprocessor, hukommelse og et internt styresystem, som fungerer som en sikkerhedsspÊrre, der i givet fald kan nÊgte adgang til en bestemt tjeneste.

41 De to st¯rste leverand¯rer af CAS i EÿS er NDS (der tilh¯rer Newscorp-koncernen) og Canal+ Technologies (som tilh¯rte Vivendi-gruppen, men i september 2002 blev solgt til Thomson Multimedia Group).

42.42 betalings-tv. BÂde visse leverand¯rer af CAS og visse potentielle nye akt¯rer pÂ markederne for betalings-tv (via satellit) pÂpegede sÂdanne problemer. Det drejer sig ganske kort om f¯lgende: for det f¯rste risikoen for, at den fusionerede enhed kun vil give potentielle nye akt¯rer adgang til NDS-teknologien til CAS pÂ urimelige vilkÂr, for det andet risikoen for, at den fusionerede enhed vil lÊgge hindringer i vejen for andre betalings-tv-platforme med et andet CAS end NDS', hvilket vil resultere i en nÊsten monopollignende stilling, eftersom NDS sandsynligvis bliver det eneste CAS, der anvendes i Italien.

122.122. Med hensyn til det f¯rste problem er det blevet hÊvdet, at Newscorp efter fusionen vil vÊre i stand til at forhindre eventuelle nye akt¯rer pÂ betalings-tv-markedet i Italien i at fÂ licens til Videoguard eller under alle omstÊndigheder vil kunne fastsÊtte urimelige betingelser for licenstagerne. Direktiv 95/47/EFindeholder ganske vist regler om markedsadgang, som kan afhjÊlpe problemerne i sÂ henseende, eftersom direktivet foreskriver, at der skal gives adgang til CAS pÂ ensartede, rimelige og ikke-diskriminerende vilkÂr. Denne bestemmelse er videref¯rt i det nye direktiv 2002/19/EF, der skal vÊre gennemf¯rt senest den 24. juli 2003.

123.123. Hvad angÂr det andet problem, er det blevet hÊvdet, at nye akt¯rer kan beslutte sig for at anvende et andet CAS end det, hvortil NDS giver licens, og som formentlig vil blive anvendt af den fusionerede enhed. I sÂ fald vil Newscorp vÊre forpligtet til at samarbejde om etablering af et simulcrypt-system, der kan g¯re NDS' CAS kompatibelt med det CAS, den nye akt¯r anvender. De italienske regler pÂ dette omrÂde indeholder visse krav vedr¯rende simulcrypt, der skal sikre driftskompatibiliteten mellem forskellige CAS.

124.124. Det fremgik imidlertid af markedsunders¯gelsen, at kravene i de italienske regler formentlig nÊppe vil vÊre tilstrÊkkelige til at sikre uhindret adgang for nye betalings-tv-selskaber, der ¯nsker at anvende et andet CAS end NDS'. Det er tilsyneladende vanskeligt at implementere kravene vedr¯rende simulcrypt inden for en rimelig frist, og det vil vÊre en langt mere realistisk mulighed for enhver ny akt¯r pÂ markedet at skaffe sig licens til NDS-teknologien. Flere adspurgte gik i forbindelse med markedsunders¯gelsen sÂ vidt som til at betegne NDS-teknologien som en nÊsten "afg¯rende facilitet" for at kunne operere pÂ det italienske marked for betalings-tv.

42 Som nÊvnt har Kommissionen i tidligere sager unders¯gt CAS i sammenhÊng med et bredere marked for tekniske tjenester inden for betalings-tv. I sag IV/36.539 - British Interactive Broadcasting/Open (EFT L 312 af 6.12.1999, s. 1), betragtning 32, anf¯rte Kommissionen, at der pÂ baggrund af den viden og de forskellige teknologier, der ligger til grund for hver af de forskellige tekniske tjenester, der er n¯dvendige for betalings-tv, kan vÊre tale om snÊvrere produktmarkeder.

43 Europa-Parlamentets og RÂdets direktiv 95/47/EF af 24. oktober 1995 om standarder for transmission af tv-signaler (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 51).

44 Europa-Parlamentets og RÂdets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilh¯rende faciliteter ("adgangsdirektivet") (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7).

45 AGCOM (den italienske telekommunikationsmyndighed), beslutning N. 216/00/CONS.

46 Det tog i realiteten to Âr at etablere det forn¯dne system mellem Telepi˘ og Stream, og de to selskaber blev to gange pÂlagt b¯der af den italienske telekommunikationsmyndighed (AGCOM) for ikke at opfylde deres forpligtelser.

125.125. PÂ baggrund af de ovenfor beskrevne resultater af markedsunders¯gelsen og dels NDS' vertikale integration inden for den fusionerede enheds koncernstruktur, dels NDS' ejen-domsret til CAS-teknologi konkluderer Kommissionen, at det er stÊrkt sandsynligt, at transaktionen efterf¯lgende vil resultere i, at den fusionerede enhed kun vil anvende Èt CAS-system. Da der ikke forventes nogen ny DTH-baseret betalings-tv-platform pÂ det italienske marked inden for den nÊrmeste fremtid efter fusionen, vil der, hvis den fusionerede platform beslutter sig for kun at anvende NDS' teknologi (hvad der er meget tÊnkeligt), kun eksistere Èt CAS-system i Italien, og Newscorp vil kunne kontrollere adgangen til dette system. Udvikling af eventuelle alternative CAS-systemer vil desuden vÊre fuldstÊndigt afhÊngig af Newscorps samarbejde om et simulcrypt-arrangement.

126.126. Disse faktorer vil forstÊrke de i forvejen store hindringer for adgangen til det italienske marked for betalings-tv og dermed bidrage til at styrke den fusionerede enheds dominerende stilling pÂ markedet for betalings-tv.

127.127. I sit svar pÂ meddelelsen med klagepunkter hÊvdede Newscorp, at Kommissionen ikke havde konkluderet, at det forhold, at den fusionerede platform kan forventes kun at anvende Èt CAS-system, ikke i sig selv er konkurrencebegrÊnsende, og at den kends-gærning, at transaktionen "kan" medf¯re hindringer for markedsadgangen, ikke er tilstrÊkkeligt til at berettige et forbud mod fusionen .

128.128. Desuden anf¯rte Newscorp, at selskabet ikke ville kunne udelukke nye akt¯rer fra markedet. I den forbindelse citerede Newscorp Kommissionens beslutning i sagen Telia/Sonera, hvori der stÂr, at det ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en markant risiko for en vertikal udelukkelse, skal kunne godtg¯res, ikke blot at den fusionerede enhed vil have det forn¯dne incitament til at udelukke nye akt¯rer, men ogsÂ at den vil vÊre i stand til at g¯re det, og at det vil fÂ vÊsentlig indvirkning pÂ konkurrencen pÂ det pÂgÊldende marked .

129.129. If¯lge Kommissionens analyse vil fusionen ikke blot medf¯re hindringer for markedsadgangen, men vil ogsÂ skabe en monopolstilling inden for DTH-baseret betalings-tv i Italien. I betragtning af denne monopolsituation pÂ betalings-tv-markedet i det efter-f¯lgende omsÊtningsled og pÂ ejendomsretten til et adgangsstyringssystem, som kan forventes at blive "CAS-standarden" i hele landet, vil Newscorp ikke blot have det for-n¯dne incitament til at fors¯ge at udelukke konkurrenter eller ¯ge deres omkostninger (for at "lukke" markedet og opretholde sin monopolstilling inden for DTH), men vil ogsÂ have reel mulighed for at g¯re det.

130.130. Alle potentielle konkurrenter, der mÂtte ¯nske at komme ind pÂ det italienske marked for satellitbaseret (DTH) betalings-tv, skal enten have en licens fra et af Newscorps datterselskaber (i dette tilfÊlde NDS) for at fÂ adgang til Videoguard eller indgÂ et samarbejde med Newscorp for at kunne implementere simulcrypt-aftalen. Det kan if¯lge de hidtidige erfaringer give anledning til ganske omfattende tvister, og indgÂelse af sÂdanne aftaler har allerede vist sig at vÊre et ganske langvarigt, tidkrÊvende og vanskeligt forehavende, selv mellem to etablerede konkurrenter, som Stream og Telepi˘ tidligere var.

47 Punkt 5.1.3. i Newscorps svar pÂ meddelelsen med klagepunkter.

48 Punkt 5.1.5. i Newscorps svar pÂ meddelelsen med klagepunkter.

49 Kommissionens beslutning af 10. juli 2002 i sag COMP/M. 2803 - Telia/Sonera, betragtning 91. Beslut-ningen er offentliggjort pÂ Kommissionens websted:http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/

vanskeligt forehavende, selv mellem to etablerede konkurrenter, som Stream og Telepi˘ tidligere var.

131.131. Uden foranstaltninger til at afhjÊpe disse problemer vil Newscorp under alle omstÊndigheder vÊre i stand til at forhindre potentielle akt¯rer i at komme ind pÂ markedet for DTH-baseret betalings-tv eller til at ¯ge konkurrenternes omkostninger i relation til CAS. Kommissionen vurderer ikke disse faktorer isoleret, men mener, at de skal ses i sammenhÊng med den anmeldte fusions samlede konkurrencebegrÊnsende virkninger. I denne forbindelse er det forhold, at hindringerne for at komme ind pÂ DTH-markedet som f¯lge af fusionen vil blive endnu st¯rre - bl.a. fordi det er meget sandsynligt, at den fusionerede enhed kun vil anvende sit eget CAS - en skÊrpende omstÊndighed i en monopolsituation (inden for DTH) og vil medf¯re en yderligere styrkelse af den fusionerede platforms dominerende stilling pÂ det italienske marked for betalings-tv.

132.132. Newscorp har desuden hÊvdet, at der ikke er nogen ÂrsagssammenhÊng mellem fusionen og de pÂstÂede konkurrenceproblemer. Eftersom Newscorp i forvejen ejer 50% af et italiensk betalings-tv-selskab, er selskabet ogsÂ i forvejen tilskyndet til at hindre andre akt¯rer i at komme ind pÂ det italienske marked for betalings-tv, uden at det kan hÊvdes at vÊre en f¯lge af fusionen.

133.133. Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt. At et selskab med monopol inden for DTH-baseret tv har rettighederne til et beskyttet CAS, er en faktor, som ikke i sig selv indebÊrer ¯gede hindringer for adgangen til betalings-tv-markedet i det efterf¯lgende omsÊtningsled. Newscorps incitament til at g¯re det vanskeligere at komme ind pÂ markedet er en direkte konsekvens af fusionen, som resulterer i denne monopolsituation inden for DTH-baseret betalings-tv. Resultaterne af markedsunders¯gelsen giver ingen grund til at forvente, at denne situation vil Êndre sig inden for en overskuelig fremtid.

2.2.b2.2.b) Teknisk platform

134.134. Stream og Telepi˘ vil opbygge en fÊlles teknisk platform til distribution af deres programmer via satellit. En teknisk platform kan defineres som det system, der kontrollerer adgangssstyringen og leveringen af de dertil knyttede tekniske tjenester. Den tekniske platform tyder de signaler, programudbyderen sender, og sender dem videre til abonnenterne via dekoderen.

135.135. Det er blevet hÊvdet, at det pÂ grund af de store investeringer, der krÊves for at etablere en DTH-platform, bliver n¯dvendigt for tredjeparter, der sender DTH-baseret betalings-tv eller "free-to-air"-tv via satellit, at sende via den fusionerede enheds fÊlles platform. De tekniske tjenester, Newscorp kan levere gennem denne platform, omfatter adgangs-styringssystemet, transit via dekoderne og andel i en pÂ forhÂnd fastlagt liste over tjenester ("automatic tuning"), digitalisering og kryptering, "up-link" til satellit og navnlig adgang til den elektroniske programguide.

136.136. Den elektroniske programguide er en tv-programoversigt. Den er et afg¯rende redskab pÂ grund af det store antal programmer, der er tilgÊngelige med digitalt tv. Informationer til brug for den elektroniske programguide sendes af tv-selskaberne og vises via programguidens software. Menusystemet giver brugeren mulighed for at s¯ge efter en bestemt programtype, f.eks. film, underholdningsserier eller b¯rneprogrammer.

eller blot s¯ge efter programnummer eller tidspunkt. Uden en elektronisk programguide vil det vÊre sÊrdeles vanskeligt for brugerne at finde den specifikke kanal, de s¯ger.

137.137. Adgang til platformen er en afg¯rende faktor for nye akt¯rer, der ¯nsker at komme ind pÂ markedet for betalings-tv, og for at kunne sende bÂde betalings-kanaler og "free-to-air"-kanaler via DTH. Som f¯lge af fusionen vil DTH-kanaler ikke lÊngere kunne vÊlge mellem to forskellige platforme.

138.138. Newscorp vil via sin kontrol over platformen have det forn¯dne incitament til og mulighed for at forhindre adgang til markedet eller g¯re det vanskeligere for konkurrerende kanaler at styrke deres position (f.eks. ved systematisk at Êndre deres placering i den elektroniske programguide) eller pÂlÊgge digitale satellitkanaler urimelige eller diskriminerende vilkÂr (det gÊlder bÂde "free-to-air"- og betalings-DTH). Der findes pÂ nuvÊrende tidspunkt ikke noget hensigtsmÊssigt lovgivnings-grundlag, der effektivt og hurtigt kan l¯se disse problemer. Den ovenfor beskrevne mulige adfÊrd vil derfor bidrage til at styrke den fusionerede enheds monopolstilling pÂ markedet for betalings-tv.

139.50 139. Newscorp anf¯rer i sit svar pÂ Kommissionens meddelelse med klagepunkter, at selskabet ikke vil have noget incitament til at manipulere den elektroniske program-guide. Newscorp hÊvder tvÊrtimod, at den fusionerede enhed vil have et incitament til at sikre sine abonnenter den bedst mulige service. Den fusionerede enhed ville navnlig udvise en meget uhensigtsmÊssig adfÊrd over for sine abonnenter, hvis den med jÊvne mellemrum Êndrede rÊkkef¯lgen af kanaler i den elektroniske programguide. I denne forbindelse mener Kommissionen med henvisning til Streams tidligere adfÊrd, at den fusionerede enheds incitament til at sikre sig seernes loyalitet over for sine egne kanaler vil vÊre st¯rre end dens incitament til at give tredjeparters kanaler en fast placering i den elektroniske programguide.

2.3.2.3. Konklusion

140.140. Det mÂ pÂ grundlag af ovenstÂende konkluderes, at fusionen indebÊrer en varig styrkelse af en dominerende stilling pÂ det italienske marked for betalings-tv. Den fusionerede enhed vil fÂ monopol inden for DTH-baseret tv-transmission og have alle muligheder og ¯konomiske incitamenter til at udelukke nuvÊrende og potentielle konkurrenter fra at komme ind pÂ markedet via de samme og/eller andre transmissions-systemer ved at ¯ge deres omkostninger og skabe yderligere hindringer for markeds-adgangen. Selv om gÊldende lovgivning til en vis grad afhjÊlper de konkurrence-mÊssige problemer i denne henseende, er det sandsynligt, at brugen af Èn standard (NDS) til adgangsstyringen inden for hele satellitplatformen - uanset muligheden for indgÂelse af simulcrypt-aftaler efter langvarige forhandlinger - vil g¯re potentielle nye DTH-akt¯rer fuldstÊndigt afhÊngige af den fusionerede enhed i teknologisk henseende. Desuden vil kontrollen over den tekniske platform give Newscorp mulighed for og incitament til at fastsÊtte standarden for det accepterede niveau for konkurrencen "inden for platformen". Disse faktorer betyder, at Newscorps monopol inden for DTH-baseret transmission pÂ trods af gÊldende regler vil medvirke ganske betydeligt til at forstÊrke

50 Punkt 5.1.15. i Newscorps svar pÂ meddelelsen med klagepunkter.

51 F.eks. er Digitaly's placering i Streams elektroniske programguide blevet Êndret fire gange inden for fÂ Âr.

den nÊsten monopollignende situation pÂ det samlede marked for betalings-tv, som vil blive resultatet i en lÊngere periode efter fusionen.

141.52 141. I sit svar pÂ meddelelsen med klagepunkter anf¯rer Newscorp, at Kommissionen ikke - som den burde - har godtgjort, at det er overvejende sandsynligt, at Newscorp vil udvise en sÂdan adfÊrd. Newscorp henviser til, at Retten i F¯rste Instans i sagen Tetra 53 Laval BV mod Kommissionen fastslog, at beviskravet er, at der er tale om en overvejende sandsynlighed, og afviste Kommissionens synspunkt (nemlig at blot muligheden for, at konkurrencen begrÊnses, er tilstrÊkkeligt til at berettige til at forbyde en fusion).

142.142. Kommissionen mener i denne forbindelse, at vurderingen i nÊvnte dom af, at der i modsÊtning til, hvad Kommissionen hÊvdede, ikke var tale om en overvejende sandsynlighed, var baseret pÂ, at (i) der ikke forelÂ nogen formodning om kollektiv 54 dominans, og at (ii) man n¯dvendigvis mÂtte basere sig pÂ en teoretisk analyse af en fremtidig rationel adfÊrd som grundlag for pÂstanden om dominans. Ingen af disse to forudsÊtninger er opfyldt i den foreliggende sag. Hvad angÂr den f¯rste forudsÊtning (ingen formodning om kollektiv dominans), kan det ikke med rimelighed betvivles, at fusionen rent faktisk vil f¯re til skabelse af en nÊsten monopollignende situation pÂ markedet for betalings-tv. Hvad angÂr den anden forudsÊtning (n¯dvendigheden af at basere sig pÂ en teoretisk analyse af en fremtidig rationel adfÊrd), er analysen i den foreliggende sag baseret pÂ en situation, som vil opstÂ umiddelbart efter fusionen (skabelse af en monopollignende stilling).

143.143. Kommissionen mener ud fra det bevismateriale, der er indsamlet under sags-behandlingen, og i betragtning af karakteren af de horisontale overlapninger, fusionen vil medf¯re, at der er tilstrÊkkeligt grundlag for at konkludere, at den fusionerede platform i en vis periode fremover vil have de n¯dvendige incitamenter til og faktiske muligheder for at anlÊgge den ovenfor beskrevne adfÊrd og derfor i sidste ende vil pÂvirke konkurrencen pÂ det relevante marked ganske betydeligt.

3.3. SKABELSE ELLER STYRKELSE AF EN DOMINERENDE STILLING P≈ MARKEDERNE FOR KÿB

AF PROGRAMINDHOLD

3.1.3.1. Horisontale virkninger pÂ ber¯rte markeder i forudgÂende omsÊtningsled (k¯b af programindhold)

3.1.a3.1.a) K¯b af tv-enerettigheder til "premium"-film

144.144. Telepi˘ (det selskab, der ¯nskes overtaget) har i forvejen en dominerende stilling pÂ markedet for k¯b af enerettigheder til "premium"-film (de af Telepi˘ i 2001 erhvervede enerettigheder til film udg¯r ca. [85-95]*% af de samlede biografindtÊgter fra de film, der er solgt med enerettigheder til tv under Èt, [85-95]*% udtrykt i vÊrdi og 56 [50-60]*% udtrykt i antal film). I 2001 erhvervede Stream de resterende rettigheder, bortset fra fire italienske film, hvortil "first window"-rettighederne blev k¯bt af La 7 ("free-to-air"-tv, der kontrolleres af Telecom Italia).

145.145. Telepi˘s og Streams rettigheder fremgÂr af nedenstÂende tabeller:

TELEPI⁄

Tabel 11

St¯rste amerikanske filmselskaber

"Pay-"Video-"Near-st nd 1window 2windowper- on-video-on-view"demand"demand"

Navn

Udl¯bsdato

Buena Vista (Walt Disney)

Columbia

Dreamworks

Paramount

MGM

T.C. Fox

Warner Bros

Kilde: Formular CO.

Tabel 12

Italienske filmproducenter

"Pay-per-"Betalings-tv view"

"Video-on-demand"

"Near-video-Udl¯bsdato/ on-demand"kontrakttype

Navn

Udl¯bsdato

Medusa

Eagle Picture

Fandango

Lucky Red

Mediatrade

Kilde: Formular CO.

56.56 Den lavere markedsandel udtrykt i volumen skyldes, at Telepi˘ har hovedparten af de film, der produceres af de store amerikanske filmselskaber, som er de dyreste og mest sete i biograferne.

Mikado

Raitrade

Tangram

Palomar

Eyescreen

Lantia

CDE

Veradia

Cattleya

Kilde: Formular CO.

148.148. Stream har desuden indgÂet flere kontrakter med Filmauro, Videofilm VCKappa og Key Films (distributionsselskaber) om en rÊkke italienske og ikke-italienske film. I 2002 havde Stream ogsÂ flere forholdsvis "smÂ" kontrakter med andre udbydere (Minerva, Pasodoble, Romagnosi og Teodora).

57 [Ö]*

149.149. Alle Streams og Telepi˘s kontrakter omfatter enerettigheder til samtlige transmissions-metoder (jordbaseret, satellit, kabel osv.). Tilsammen svarer de til [75-85]*% af de samlede biografindtÊgter fra spillefilm i 2001 og nÊsten [90-100]*% af de enerettigheder, der blev k¯bt af betalings-tv-selskaber. Som nÊvnt har Telepi˘ en markedsandel pÂ [85-95]*%, medens Stream har en markedsandel pÂ ca. [5-15]*% (baseret pÂ biografernes billetindtÊgter), nÂr det gÊlder film, der k¯bes/sÊlges med enerettigheder. "Free-to-air"-tv-selskabet La 7 (der tilh¯rer Telecom Italia) k¯bte "first window"-rettigheder til fire italienske film i 2001. La 7 har dog ikke indgÂet kontrakter om "first window"-enerettigheder med nogen af de store amerikanske filmselskaber.

150.150. NÂr Stream har overtaget Telepi˘ og fÂet tilsvarende flere kunder i Italien, vil fusionen give nÊsten monopol i relation til k¯b af enerettigheder til film (k¯bermonopol). La 7 har kun k¯bt ganske fÂ "first window"-rettigheder til italienske film. I denne forbindelse skal man huske pÂ, at rettighedshaverne, navnlig de store amerikanske filmselskaber, nÊppe vil vÊre villige til at sÊlge "first window"- og "second window"-rettigheder til "free-to-air"-tv-selskaber fremover. Som nÊvnt sÊlges filmrettigheder mindst fem eller seks gange (visning i biografer, video, "pay-per-view" og "video-on-demand", "first-window", "second window" og arkivfilm). Kun den sidstnÊvnte kategori k¯bes af "free-to-air"-tv-selskaber. Hvis rettighedshaverne solgte "first window"-film til "free-to-air"-tv-selskaber (som er tilgÊngelige for alle seere) seks mÂneder efter, at en film havde vÊret vist i biografen, ville det underminere filmproducenternes indtÊgtskilder i alvorlig grad.

151.151. Denne situation med k¯bermonopol vil, med mindre der fastsÊttes korrigerende foranstaltninger, forhindre tredjeparter i at fÂ adgang til programindhold (ogsÂ til andre transmissionsmetoder end DTH) og vil formentlig medf¯re begrÊnsninger i det programindhold, der stilles til rÂdighed for forbrugerne, og dermed reducere deres valgmuligheder.

152.152. Parterne vil desuden vÊre i stand til at begrÊnse adgangen til programindhold yderligere ved at benytte sig af spÊrrerettigheder og fork¯bsrettigheder til "second window"-film, hvilket indgÂr i Telepi˘s nuvÊrende kontrakter med de fleste st¯rre film-selskaber (jf. tabel 11 ovenfor). Medmindre der fastsÊttes korrigerende foranstaltninger, vil det i realiteten forhindre potentielle nye akt¯rer i at komme ind pÂ markedet som sekundÊre konkurrenter. Disse rettigheder, som parterne kan g¯re brug af, vil i realiteten trÊkke "second window"-rettigheder ud af markedet til skade for forbrugerne og deres ret til selv at vÊlge, til hvilken pris og pÂ hvilket tidspunkt de vil "forbruge" betalings-tv-produkter.

153.153. Som f¯lge af ovenstÂende forhold og de eksisterende kontrakters l¯betid vil fusionen bevirke, at potentielle betalings-tv-konkurrenter forhindres i at fÂ adgang til - og dermed mulighed for at sende - dette programindhold pÂ betalings-tv i en lÊngere ÂrrÊkke.

154.154. Newscorp hÊvdede i sit svar pÂ meddelelsen med klagepunkter, at fusionen ikke vil Êndre den nuvÊrende situation, eftersom Streams og Telepi˘s kontrakter om k¯b af rettigheder allerede er indgÂet og derfor ikke ber¯res af fusionen. Hvis netvÊrket af kontrakter overhovedet fÂr indvirkning pÂ markedsadgangen, vil det ikke skyldes fusionen. Det betyder if¯lge parterne, at der ikke bestÂr nogen ÂrsagssammenhÊng mellem fusionen og eventuelle konkurrencebegrÊnsende virkninger. I denne forbindelse henviser Newscorp til punkt 10 i udkast til Kommissionens meddelelse om horisontale fusioner, hvori der stÂr, at Kommissionen "sammenligner Ö de konkurrenceforhold, som fusioner vil medf¯re, med de forhold, der vil g¯re sig gÊldende, hvis fusionen ikke gennemf¯res".

155.155. F¯r fusionen kunne de to betalings-tv-selskaber rent faktisk konkurrere om k¯b af programindhold. Efter fusionen vil "netvÊrket af kontrakter" ligge hos Èn enkelt akt¯r, som, medmindre der fastsÊttes korrigerende foranstaltninger, vil kunne bestemme markedsvilkÂrene over for rettighedshaverne i langt st¯rre omfang, end hvis der var to konkurrerende k¯bere. Endnu vigtigere er det, at den fusionerede enhed med nÊsten-k¯bermonopol, takket vÊre sin klart st¯rre forhandlingsstyrke, efter al sandsynlighed vil kunne "skrÊddersy" de kontraktmÊssige relationer med udbyderne af programindhold til sine egne behov og formÂl for at forhindre potentiel konkurrence fra nye akt¯rer pÂ markedet. Ud fra disse betragtninger forekommer der ikke at vÊre belÊg for parternes pÂstand om, at der efter fusionen snarere vil vÊre flere end fÊrre rettigheder til rÂdighed for andre k¯bere, eftersom parterne muligvis vil indskrÊnke deres eftersp¯rgsel.

156.156. Newscorp peger desuden pÂ, at en ny akt¯r ville kunne k¯be rettigheder svarende til dem, Stream har k¯bt, hvis vedkommende indgik kontrakt med MGM med virkning fra 2004, og at Kommissionen baserer sig pÂ en l¯s formodning om, at MGM-kontrakten vil blive forlÊnget. I den henseende mener Kommissionen for det f¯rste, at der efter fusionen ikke er sikkerhed for, at en ny konkurrent vil komme ind pÂ det italienske marked i 2004, og for det andet, at det i betragtning af de faktiske forhold og andre relevante faktorer er sandsynligt, at MGM og TC Fox vil g¯re brug af deres ensidige ret til at forlÊnge kontrakterne. Det er i denne forbindelse signifikant, at de store amerikanske filmselskaber tidligere altid har gjort brug af denne ret, pÂ trods af at der eksisterede to forskellige tv-platforme. Columbia og Paramount gjorde brug af retten til at forlÊnge deres kontrakt med Telepi˘ i 2002, og Universal har for nylig gjort brug af samme ret over for Stream.

3.1.b3.1.b) K¯b af sportsindhold generelt

Lovgivningsgrundlag

157.157. If¯lge artikel 3a i direktivet om "fjernsyn uden grÊnser", som Êndret , kan medlems-staterne trÊffe foranstaltninger for at sikre, at tv-selskaber under deres respektive jurisdiktion ikke med henvisning til deres enerettigheder sender begivenheder, der anses at vÊre af vÊsentlig samfundsmÊssig interesse, i kodet form. Den italienske retsakt fra marts 1999, der implementerer direktivet, indeholder en bestemmelse desangÂende. Disse bestemmelser skal sikre, at en vÊsentlig del (over 90%) af de italienske seere kan f¯lge de begivenheder, der figurerer pÂ den af de italienske myndigheder udarbejdede liste, pÂ "free-to-air"-tv uden at skulle afholde yderligere udgifter til erhvervelse af teknisk udstyr.

158.158. For Italiens vedkommende figurerer f¯lgende begivenheder pÂ myndighedernes liste: a) De Olympiske Lege (bÂde sommer- og vinterlegene), b) verdensmesterskaberne i fodbold og alle kampe, hvori det italienske landshold deltager (skal sendes direkte i deres fulde udstrÊkning), c) finalen i Europa-mesterskaberne i fodbold og alle kampe, hvori det italienske landshold deltager (skal sendes direkte i deres fulde udstrÊkning), d) alle kampe, hvori det italienske landshold deltager pÂ hjemmebane og udebane i officielle turneringer, e) finalen og semifinalen i Champions League og UEFA Cup, hvis et italiensk klubhold deltager, f) cykell¯bet Giro d'Italia og f) det italienske Formel 1 Grand Prix. Den italienske telekommunikationsmyndighed (AGCOM) forbeholder sig desuden ret til at Êndre listen efterf¯lgende og bl.a. medtage f¯lgende begivenheder: a) finalekampene i verdensmesterskaberne i basketball, vandpolo og volleyball, hvis det italienske landshold deltager, b) finalen og semifinalen i Davis Cup, hvis det italienske landshold deltager, og c) verdensmesterskaberne i landevejsl¯b. Desuden forbeholder den italienske telekommunikationsmyndighed sig ret til at revidere listen to Âr efter, at den er trÂdt i kraft. Forpligtelsen til at sende de begivenheder, der figurerer pÂ listen, i "free-to-air"-tv har medf¯rt faldende priser pÂ tv-rettighederne til disse begivenheder pÂ det italienske marked.

3.1.c3.1.c) K¯b af tv-enerettigheder til regelmÊssigt tilbagevendende (Ârlige) fodbold-begivenheder med deltagelse af nationale klubhold

159.159. Parternes samlede markedsandele udg¯r [80-90]*% efter vÊrdi (Stream [35-45]*%, Telepi˘ [35-45]*%) og [90-100]*% efter antal kampe (Stream [35-45]*%, Telepi˘ [50-60]*%). I henhold til italiensk lov (lov nr. 78/99), mÂ ingen DTH-platform sidde med mere end 60% af de samlede fodboldrettigheder. Denne regel gÊlder dog ikke, hvis der kun findes en enkelt DTH-platform (dvs. efter fusionen), under forudsÊtning af at kontrakterne om k¯b af enerettigheder h¯jst l¯ber i tre Âr.

160.160. Stream har enerettighederne til f¯lgende italienske fodboldklubber i serie A og serie B: Bologna, Lecce, SDS srlog Napoli (indtil [Ö]*), Brescia, Chievo Verona, Empoli, Modena og Siena (indtil [Ö]*). Disse rettigheder reprÊsenterer [45-55]*% af alle kampene i serie A. Desuden har Stream tv-enerettigheder til Champions League i 2002/2003.

161.161. Telepi˘ har tv-enerettigheder til f¯lgende italienske fodboldklubber i serie A og serie B: Atalanta, Como, Messina, Perugia, Piacenza, Reggina og Torino (indtil [Ö]*), Inter, Bari, Juventus, Milan, Cagliari, (indtil [Ö]*). Disse rettigheder reprÊsenterer [45-55]*% af alle kampene i serie A.

63 Regulering eller administrative foranstaltninger vedr¯rende ud¯velse af tv-spredningsvirksomhed (EFT C 277 af 30.8.1999, s. 3). http://europa.eu.int/eur-lex/da/consleg/pdf/1989/da_1989L0552_do_001.pdf

64 Roma, Lazio, Parma.

162.162. Fusionen vil betyde, at den fusionerede enhed stort set fÂr k¯bermonopolpÂ k¯b af enerettigheder til regelmÊssigt tilbagevendende fodboldbegivenheder med deltagelse af nationale klubhold. Enerettighederne omfatter altid bÂde direkte og forskudt udsendelse af begivenheder pÂ betalings-tv og som "pay-per-view", garanti for, at begivenhederne ikke sendes direkte i "free-to-air"-tv og i nogle tilfÊlde rettigheder til "video-on-demand", UMTS og internet. Endnu vigtigere er det, at selskabet med nÊsten-k¯bermonopol vil vÊre i stand til - ligesom det er tilfÊldet med filmrettigheder og som f¯lge af selskabets st¯rre forhandlingsstyrke - at "skrÊddersy" sine kontraktmÊssige forbindelser med udbyderne af programindhold til sine egne behov og formÂl for at forhindre nye akt¯rer i at komme ind pÂ markedet.

3.1.d3.1.d) K¯b af tv-enerettigheder til andre sportsbegivenheder

163.163. Stream og Telepi˘ har enerettigheder til et stort antal sportsbegivenheder ud over Formel 1-l¯b, som er meget populÊre i Italien. Med hensyn til Formel 1-l¯bene har betalings-tv-selskaberne (der som de eneste sender disse l¯b via satellit) dog ikke enerettigheder, eftersom RAI ("free-to-air"-tv) sender Formel 1 som analogt jordbaseret tv pÂ italiensk omrÂde.

164.164. If¯lge parternes oplysninger pÂ den formular CO, som blev fremsendt i oktober 2002, har Telepi˘ enerettigheder til f¯lgende sportsbegivenheder: golf (PGA Tour 2002, Ryder Cup, Open Italia og Augusta National indtil [Ö]*, British Open, US Golf Association og US PGA indtil [Ö]*), tennis (Roland Garros og US Open indtil [Ö]*, Australian Open indtil [Ö]*), basketball (NCAA, NBA og ULEB Euroleague indtil [Ö]*, flere FIBA indtil [Ö]*), speedbÂdsrace (UIM F1 Powerboat indtil [Ö]*), volleyball (Lega pallavolo serie A femminile til [Ö]*), rugby (Lega Italiana til [Ö]*, Trinitation 2002 [Ö]*), boksning (Tyson mod Lewis indtil [Ö]*), amerikansk fodbold (NFL's sÊsonkampe indtil [Ö]*), racerl¯b (Le Mans 2002, Spa 24-timer indtil [Ö]*) m.m.

165.165. Stream har enerettigheder til f¯lgende begivenheder: flere sportsbegivenheder i henhold til kontrakt med Espn Inc. indtil [Ö]*, golf (PGA Tour [Ö]*, PGA European Tour 2002/2003 indtil februar 2004) og tennis (Tennis Masters Series, WTA Roma og Wimbledon indtil [Ö]*).

166.166. Hvis sportsbegivenheder generelt, dog med undtagelse af italiensk fodbold, skulle betragtes som et sÊrskilt marked, ville fusionen under alle omstÊndigheder f¯re til, at der blev skabt en dominerende stilling inden for k¯b af enerettigheder til sportsbegivenheder.

6565 Som nÊvnt er fodboldklubberne, og det gÊlder navnlig de smÂ og mellemstore klubber, uvillige til at sÊlge deres rettigheder til "free-to-air"-tv, dels fordi betalings-tv-platforme har mulighed for at sende flere kampe samtidig, dels for at bevare et vist publikum pÂ fodboldstationerne. "Free-to-air"-tv-selskaber konkurrerer kun om k¯b af rettigheder til UEFA Cup, Champions League og Coppa Italia.

66 Kun rettigheder til direkte udsendelse.

67 Enerettighederne til Roland Garros gÊlder dog ikke i relation til Eurosport, sÂfremt Eurosport transmitterer kampe fra og med kvartfinalerne pÂ andre sprog end italiensk.

68 Enerettighederne til US Open gÊlder dog ikke i relation til Eurosport, sÂfremt Eurosport transmitterer kampe fra og med kvartfinalerne pÂ andre sprog end italiensk.

69 Kun rettigheder til direkte udsendelser.

Hvis de enkelte sportsgrene skulle betragtes som sÊrskilte markeder, ville fusionen medf¯re styrkelse af en dominerende stilling med hensyn til rettighederne til at sende golf og tennis. If¯lge den anmeldende part udg¯r Streams markedsandel af tv-rettigheder til andre sportsbegivenheder end italiensk fodbold i ¯jeblikket [35-45]*% og Telepi˘s [30-40]*%. Andre tv-selskaber, der kunne betragtes som konkurrenter til Stream og Telepi˘ med hensyn til erhvervelse af disse rettigheder, har en markedsandel pÂ [20-30]*%.

167.167. I denne forbindelse blev f¯lgende st¯rre sportsbegivenheder i 2001 sendt med eneret af "free-to-air"-tv: cykell¯b (Giro d'Italia og andre internationale cykell¯b), atletik (de st¯rste internationale stÊvner), boksning (italienske og europÊiske titelkampe), rugby (det italienske landsholds kampe og seks nationers turneringen), motorcykell¯b (samtlige l¯b i verdensmesterskaberne i motorcykell¯b, kapsejlads (Louis Vuitton Cup, America's Cup), De Olympiske Lege (bÂde sommer- og vinterlegene).

168.168. Den anmeldte fusion vil give den fusionerede enhed ¯get k¯berstyrke og konsolidere dens position yderligere i forhold til situationen f¯r fusionen. Potentielle tv-konkurrenter vil ikke fÂ mulighed for at erhverve enerettigheder til ret mange af de st¯rre sportsbegivenheder, der afvikles i [Ö]*. Hvad vigtigere er, vil selskabet med nÊsten-k¯bermonopol som f¯lge af sin st¯rre forhandlingsstyrke kunne "skrÊddersy" de kontraktmÊssige relationer med udbyderne af programindhold til sine egne behov og formÂl for at forhindre nye akt¯rer i at komme ind pÂ markedet ved f.eks. kun at operere med kontrakter med meget lang l¯betid eller ved at k¯be enerettigheder eller beskyttelsesrettigheder til andre transmissionsmetoder end DTH.

3.1.e3.1.e) Tv-kanaler

169.169. I modsÊtning til "premium"-film og fodboldbegivenheder bliver mange kanaler ikke k¯bt med eneret. Det vil med andre ord sige, at flere betalings-tv-konkurrenter vil kunne k¯be og sende samme kanal.

170.170. Stream har enerettigheder til f¯lgende kanaler: Duel TV, Comedy Life, National Geographic, MT Channel, Roma Channel, Fox Kids, CFN-CNBC og Music Choice. Desuden har Stream selv otte produktionskanaler til film, rejseudsendelser, nyheds-udsendelser, sprogundervisning, reality show, musik og sport.

171.171. Telepi˘ har enerettigheder til Marco Polo, Disney Channel, Canal Jimmy, Raisat Ragazzi, Raisat show, Raisat fiction, Raisat Gambero Rosso, Raisat Art, Raisat Cinema, Happy Channel, Raisat Album, Planete, Cinecinema I og II, Cineclassics, INN, Bloom-berg, ESPN Classic Sport, Eurosport News, TV5, Multimusica, Matchmusic, Rock TV, Classica, Milan Channel og Inter Channel og ejer desuden en rÊkke produktionskanaler til film ("premium"-kanaler og "pay-per-view") og sport ("pay-per-view").

172.172. De fleste af de kanaler, der er k¯bt med enerettigheder (undtagen de "premium"-sports-kanaler/"premium"-filmkanaler, parterne normalt selv producerer), er karakteriseret ved en programflade baseret pÂ indhold, hvortil der ikke er eneret. Med undtagelse af "premium"-kanaler vil det derfor vÊre muligt for potentielle konkurrenter at k¯be og producere kanaler.

173.173. Konkurrenceproblemet i forbindelse med tv-kanaler skyldes, at medmindre der kommer en anden konkurrent ind pÂ markedet (og det vil ikke vÊre tilfÊldet, hvis der ikke kan garanteres adgang til "premium"-indhold), vil fusionen medf¯re en situation med k¯bermonopol (100%) for k¯b af kanaler i Italien. Efter fusionen vil navnlig de mindre, uafhÊngige kanaludbyderes forhandlingsposition derfor blive svÊkket, nÂr der ikke findes andre platforme som alternativ til den fusionerede enhed. Det kan indirekte blive til skade for forbrugerne, sÂfremt den fusionerede enhed beslutter sig for at blokere for k¯bsrettigheder til tv-kanaler eller udnytte sit k¯bermonopol i et sÂdant omfang, at visse udbydere af tv-kanaler forlader markedet som f¯lge af uholdbare ¯konomiske vilkÂr. Hvis det sker, vil forbrugerne fÂ et stÊrkt reduceret udbud af produkter og mere begrÊnset valgfrihed. Disse negative virkninger for forbrugerne kan kun opvejes ved at skabe de forn¯dne forudsÊtninger for, at de pÂgÊldende kanaler kan sendes ("free-to-air" eller som betalings-tv) via DTH ogsÂ uden at vÊre k¯bt af den fusionerede platform.

3.23.2 Konklusion om fusionens horisontale virkninger pÂ ber¯rte markeder i forudgÂende led (k¯b af indhold)

174.174. Med hensyn til den generelle problemstilling omkring k¯b af rettigheder til tv-indhold har Newscorp i sit svar pÂ meddelelsen med klagepunkter hÊvdet, at der ikke er tale om k¯bermonopol, men at der er konkurrence mellem betalings-tv og "free-to-air"-tv-selskaber om k¯b om rettigheder, og at konkurrencen fra andre betalings-tv-selskaber kan forventes at blive skÊrpet. Markedet for tv-indhold er if¯lge Newscorp et "auktionsmarked".

175.175. Kommissionen er ikke enig heri. Selv om k¯b af programindhold generelt i et vist omfang kan betragtes som et "auktionsmarked" pÂ grund af de forskellige delmarkeders karakter og sÊrtrÊk, er det rent faktisk kun muligt for et begrÊnset antal akt¯rer med bestemte karakteristika at afgive bud.

176.176. Med hensyn til k¯b af "first window"-rettigheder (og i hvert fald teoretisk ogsÂ "second window"-rettigheder) til "premium"-film er afgivelsen af bud begrÊnset til betalings-tv-selskaber pÂ grund af filmselskabernes forretningsmodel, dvs. opdelingen i "windows". I realiteten er "free-to-air"-tv-selskaber udelukket fra at erhverve sÂdanne rettigheder i konkurrence med betalings-tv-selskaberne.

177.177. En tilsvarende situation med "begrÊnsede muligheder for at afgive bud" g¯r sig rent faktisk ogsÂ gÊldende for hovedparten af rettigheder til regelmÊssigt (Ârligt) tilbagevendende fodboldbegivenheder med deltagelse af nationale klubhold, nemlig serie A- og serie-B-mesterskaberne. Som nÊvnt fremgik det klart af markedsunders¯gelserne, at rettighedshaverne (fodboldklubberne) foretrÊkker at sÊlge til betalings-tv-selskaber frem for til "free-to-air"-selskaber for at undgÂ negative virkninger for antallet af tilskuere pÂ stadion (klubbernes anden vigtige indtÊgtskilde). OgsÂ her ser det ud til, at "free-to-air"-tv-selskaberne i realiteten ikke konkurrerer effektivt med betalings-tv-selskaberne om k¯b af sÂdanne rettigheder.

70 I denne beslutning betegner "filmselskaber" bÂde de store amerikanske filmselskaber og de italienske filmproducenter.

178.178. Hvad angÂr rettighederne til andre sportsbegivenheder (f.eks. tennis og golf), synes vilkÂrene for at give bud at vÊre mere Âbne, men i realiteten har de to eksisterende betalings-tv-selskaber allerede en dominerende stilling med hensyn til erhvervelsen af enerettigheder til disse sportsbegivenheder (og den fusionerede platform vil helt sikkert fÂ en dominerende stilling pÂ dette marked). Det er endnu et bevis pÂ, at hovedparten af alle slags enerettigheder synes at blive k¯bt af betalings-tv-selskaberne, ogsÂ selv om rettighedshaverne ikke i henhold til deres forretningsmodel har nogen grund til at foretrÊkke betalings-tv frem for "free-to-air"-tv. Det underminerer ogsÂ beviskraften af de argumenter, parterne i fusionen har fremsat vedr¯rende de fremtidige markedsvilkÂr og den fusionerede enheds og dens potentielle konkurrenters mulige adfÊrd.

4.4. SAMLEDE KONKLUSIONER OM FUSIONENS HORISONTALE OG VERTIKALE VIRKNINGER P≈ DE BERÿRTE MARKEDER

179.179. Der kan pÂ grundlag af det foranstÂende konkluderes f¯lgende:

4.14.1. Newscorp fÂr monopol som betalings-tv-udbyder i Italien

180.180. Stream og Telepi˘ er i ¯jeblikket de eneste betalings-tv-udbydere i Italien, og selv om e.Biscom, DTT-tv-selskaber og DTH-kanaler eller en alternativ DTH-platform potentielt vil kunne ud¯ve et vist konkurrencepres fremover, er der ikke tilstrÊkkelig garanti for, at potentielle konkurrenter fÂr adgang til "premium"-indhold (navnlig "premium"-film fra de store amerikanske filmselskaber og de nationale klubholds fodboldkampe). Netop denne form for indhold er afg¯rende for et hvilket som helst betalings-tv-selskabs overlevelse, og det vil ikke vÊre tilgÊngeligt pÂ markedet.

4.24.2. Newscorp fÂr adgang til det mest attraktive og mest omfattende programindhold

181.181. Adgang til "premium"-indhold, primÊrt nyere film og foldboldbegivenheder, men ogsÂ andre sportsbegivenheder, er afg¯rende for at kunne drive et betalings-tv med succes. Et sÂdant indhold tilskynder potentielle forbrugere til at abonnere. OgsÂ adgang til "second window"-film og sportsbegivenheder, der sendes forskudt, er vigtig for potentielle konkurrenter, som mÂtte vÊre interesseret i at etablere en alternativ platform.

182.182. Det fremgÂr som nÊvnt af Kommissionens unders¯gelse, at den fusionerede platform vil fÂ adgang til programressourcer uden sidestykke i Italien. Desuden vil en del af det mest afg¯rende indhold, dvs. det indhold, der udg¯r drivkraften for betalings-tv, nemlig film fra de store filmselskaber, ikke vÊre tilgÊngeligt pÂ markedet inden for en over-skuelig tid (f¯r udgangen af [Ö]*), hvis MGM og TC Fox g¯r brug af deres ret til ensidigt at forlÊnge de eksisterende kontrakter.

4.34.3. Intet andet selskab fÂr adgang til det vigtige indhold, der er en forudsÊtning for at etablere et konkurrerende betalings-tv

183.183. Adgang til tv-rettigheder er endnu vigtigere for betalings-tv end for "free-to-air"-tv. For at tilskynde forbrugeren til at abonnere eller se bestemte produktioner pÂ "pay-per-view"-basis krÊves der helt bestemte former for programindhold. En betalings-tv-pakke skal for at vÊre tilstrÊkkeligt attraktiv omfatte en kombination af "premium"-rettigheder til "first window" eller i det mindste "second window"-film eller sportsbegivenheder. Det gÊlder navnlig i Italien, hvor alle husstande med tv - som pÂpeget af Newscorp - kan modtage et stort antal frit tilgÊngelige kanaler.

4.3.14.3.1. Virkninger med hensyn til udelukkelse af konkurrenter

184.184. Der er knaphed pÂ "premium"-programindhold (tv-rettigheder til nyere film og fodboldkampe). Desuden gÊlder det generelt, at tv-rettigheder til "premium"-indhold (navnlig de store amerikanske filmselskabers "premium"-film) erhverves pÂ grundlag af langtidskontrakter med eneret. SÂ lÊnge de eksisterende kontrakter l¯ber, fÂr ingen anden udbyder adgang til den fusionerede platforms programindhold. Hertil kommer, at tv-rettigheder til fodboldkampe er sÊrdeles dyre, og k¯b af sÂdanne rettigheder er forbundet med en stor finansiel risiko. Potentielle konkurrenter vil sÂledes ikke vÊre i stand til at etablere en konkurrerende betalings-tv-platform med succes. Hvad angÂr andre transmissionsmetoder, vil det eneste eksisterende kabelselskab (e.Biscom) kun have kapacitet til at nÂ ud til et meget begrÊnset antal husstande, og potentielle DTT-konkurrenter vil f¯rst blive operationelle pÂ mellemlang til lang sigt.

185.185. Det er ligeledes usandsynligt, at situationen vil Êndre sig pÂ nogen mÂde, nÂr f¯rst de aktuelle kontrakter om betalings-tv-rettigheder er udl¯bet. Rent teoretisk kunne betalings-tv-tjenester potentielt leveres i Italien af andre DTH-operat¯rer, kabel-operat¯rer som f.eks. e.Biscom eller DTT-operat¯rer. Som nÊvnt begynder de produktionsaftaler, der er indgÂet med de store amerikanske filmselskaber, at udl¯be ved udgangen af [Ö]* (hvis MGM og TC Fox g¯r brug af deres ret til forlÊngelse). Selv om kontrakter med ejerne af sportsrettigheder udl¯ber pÂ et tidligere tidspunkt, vil potentielle konkurrenter vÊre n¯dsaget til at tilbyde mindst det samme som den fusionerede platform for sÂdanne rettigheder. Chancerne for, at potentielle konkurrenter vil vÊre i stand til at tilbyde attraktivt betalings-tv, forekommer meget begrÊnsede pÂ nuvÊrende stadium.

186.186. NÂr man betÊnker den fusionerede platforms nuvÊrende markedsposition, vil den pÂ det tidspunkt vÊre solidt etableret. Konkurrenterne vil ikke have store muligheder for at sikre sig tilpas mange attraktive rettigheder til betalings-tv-indhold. Hvis en operat¯r skal g¯re sig hÂb om at erhverve tv-rettigheder, er han n¯dsaget til at have adgang til seere i form af et solidt abonnentgrundlag. Priserne pÂ betalings-tv-rettigheder fast-lÊgges normalt pÂ grundlag af antallet af abonnenter, dog med et nÊrmere fastsat minimum. Det gÊlder bl.a. produktionsaftalerne med de store amerikanske filmselskaber. Eftersom den fusionerede platforms abonnentgrundlag mÂ forventes at blive det st¯rste i de kommende Âr, vil salg af rettigheder til Newscorp formentlig sikre sÊlgeren en vÊsentligt h¯jere pris, end hvis han sÊlger til en ny akt¯r pÂ markedet. En ny akt¯r kommer ogsÂ til at l¯be en betydelig finansiel risiko ved indgÂelsen af produktionsaftaler, i hvert fald for "first window"-film. Den pÂgÊldende vil skulle stille garanti for et minimumsabonnentgrundlag svarende til det, Newscorp kan garantere, uden at have sikkerhed for at nÂ op pÂ dette garanterede tal. Newscorp vil sÂledes have en konkurrencemÊssig fordel frem for alle potentielle konkurrenter ved forhandlingen af kontrakter om "premium"-indhold, ogsÂ selv om disse potentielle konkurrenter mÂtte have ressourcer til at k¯be rettigheder fra et eller to af de store filmselskaber.

187.187. Kommissionen har derfor konkluderet, at kontrakter med filmselskaber, der giver den fusionerede enhed enerettigheder, vil forhindre potentielle konkurrenter i at komme ind pÂ markedet.

188.188. Som nÊvnt kan rettigheder til "premium"-film til visning i tv erhverves i forskellige formater (sÂkaldte "windows"), afhÊngigt af tidspunktet for frigivelsen til visning i tv. Jo tÊttere dette tidspunkt ligger pÂ tidspunktet for frigivelse til visning i biograferne, jo mere vÊrdifuld vil det pÂgÊldende "window" og dermed det pÂgÊldende "premium"-indhold vÊre. "Second window"-rettigheder koster normalt kun en br¯kdel af "first window"-betalings-tv-rettigheder. Det kan med rimelighed hÊvdes, at "first window"- og "second window"-rettigheder til "premium"-film pÂ grund af prisforskellen og tidspunktet for frigivelse til visning i tv i realiteten er forskellige produkter.

189.189. Telepi˙ er indehaver af en rÊkke enerettigheder til "first window"-film i henhold til produktionsaftaler med filmselskaber. I henhold til tilsvarende produktionsaftaler med hovedparten af filmselskaberne har Telepi˘ desuden beskyttelsesrettigheder (f.eks. spÊrrerettigheder) i relation til "second window"-rettigheder, hvilket i realiteten forhindrer produktet "second window"-film i overhovedet at komme ud pÂ markedet ved at skabe en form for "spÊrretid".

190.190. Denne beskyttelsesrettighed eller spÊrretidsrettighed har ikke blot til formÂl at a) udelukke potentielle nye akt¯rer fra at fÂ adgang til billigere "premium"-indhold, men bevirker ogsÂ, at b) forbrugerne ikke fÂr mulighed for selv at vÊlge, hvornÂr og til hvilken pris de foretrÊkker at se betalings-tv-produkter.

191.191. Hvad angÂr udelukkelse fra markedet mÂ det konstateres, at hvis der var mulighed for at forhandle om "second window"-rettigheder med filmselskaberne (navnlig de store film-selskaber), ville en potentiel ny betalings-tv-operat¯r kunne komme ind pÂ markedet med mindre finansielle investeringer og mindre risici og vÊre i stand til at tilbyde billigere "premium"-indhold efter den fusionerede enhed. Eksempler pÂ andre nationale markeder i EU tyder pÂ, at der kan opstÂ konkurrence pÂ markedet for betalings-tv fra (i 71 hvert fald i starten) smÂ og mindre kendte operat¯rer. Det er uomtvisteligt, at et etableret betalings-tv-selskabs beskyttelsesrettigheder, (hvis selskabet har nÊsten-monopol/-k¯bermonopol) har en udelukkelseseffekt over for potentielle nye akt¯rer pÂ markedet. Udelukkelse fra markedet er sÂledes et meget vÊsentligt formÂl med sÂdanne beskyttelsesrettigheder.

192.192. Hvad angÂr begrÊnsningen af forbrugernes valgmuligheder, fratager et betalings-tv-selskab ved at g¯re brug af disse beskyttelsesrettigheder forbrugerne deres grundlÊggende ret til selv af vÊlge. Forbrugernes prÊferencer, prisf¯lsomhed og behov er meget forskelligartede pÂ alle markeder og i relation til alle produkter. Hvis der aldrig blev adgang til "second window"-film, ville forbrugere, der ¯nskede at fÂ adgang til betalings-tv-produkter, vÊre n¯dsaget til at acceptere et "samme-format-til-alle"-scenarie pÂ de tidspunkter ("first window") og til den pris, betalings-tv-selskabet selv fastsÊtter.

71 "Second window"-rettigheder udnyttes i Frankrig af TPS, som har etableret sig som en markant konkurrent til Canal+ og til Cinenova i Belgien.

193.193. I modsÊtning hertil ville forbrugerne, hvis der ikke eksisterede beskyttelsesrettigheder, som i realiteten kunne trÊkke "second window"-film ud af markedet, have mulighed for at vÊlge mellem "primÊre"-betalings-tv-selskaber, der tilbyder "premium"-film pÂ tids-punkter, der ligger tÊttere pÂ filmenes frigivelse til visning i biograferne, og til en h¯jere abonnementspris, og et "sekundÊrt" betalings-tv-selskab, der tilb¯d det samme indhold til billigere priser, men vÊsentligt lÊngere efter frigivelsen til visning i biograferne. I dette scenarie ville forbrugeren bevare den fulde ret til selv at vÊlge sin foretrukne form for forbrug af betalings-tv-tjenester.

194.194. Hvis den fusionerede enhed beslutter selv at k¯be "second window"-rettigheder til visning af film pÂ den fusionerede platform frem for blot at blokere for potentielle konkurrenters adgang til disse rettigheder, ville en potentiel ny akt¯r pÂ markedet stadigvÊk ikke have adgang til dem. Men det ville skyldes kommercielle transaktioner mellem den fusionerede platform og et eller flere filmselskaber og ikke vÊre en konsekvens af spÊrreklausuler. Under alle omstÊndigheder ville "second window"-indholdet komme ud pÂ markedet pÂ et senere tidspunkt, men som et tilbud fra et betalings-tv-selskab med nÊsten-monopol.

195.195. Det mÂ derfor konkluderes, at alle beskyttelsesrettigheder eller spÊrrerettigheder har til formÂl og virkning at udelukke potentielle nye akt¯rer fra at komme ind pÂ markedet og er samtidig til skade for forbrugerne ved at forhindre adgang til "premium"-indhold for bÂde potentielle konkurrenter og potentielle betalings-tv-forbrugere.

196.196. Endelig mÂ det konstateres, at nÂr det gÊlder regelmÊssigt (Ârligt) tilbagevendende fodboldbegivenheder med deltagelse af nationale klubhold, vil potentielle konkurrenter ogsÂ vÊre n¯dsaget til at byde lige sÂ meget som den fusionerede platform for at erhverve rettigheder til disse begivenheder. Prisen for sÂdanne rettigheder vejer sÊrdeles tungt i de samlede omkostninger i forhold til prisen for andre rettigheder. En ny akt¯r pÂ markedet skulle bÊre en langt h¯jere finansiel risiko end den fusionerede platform ved indgÂelse af kontrakter med fodboldklubber.

197. Uden foranstaltninger til at afhjÊlpe disse problemer er det derfor usandsynligt, at e.Biscom eller en anden potentiel konkurrent (der sender via DTH eller DTT) vil vÊre i stand til at etablere en komplet alternativ programplatform af tilsvarende rÊkkevidde:

a)a) de har ingen enerettigheder til "premium"-indhold

b)b) de fleste rettigheder (navnlig rettigheder til de store amerikanske filmselskabers film) bliver f¯rst tilgÊngelige pÂ markedet om adskillige Âr

c)c) mange rettigheder til fodboldbegivenheder og andre st¯rre sportsbegivenheder bliver heller ikke tilgÊngelige de f¯rste mange Âr

d)d) den finansielle risiko, en ny akt¯r pÂ markedet l¯ber ved k¯b af enerettigheder til fodboldbegivenheder, udg¯r en yderligere adgangshindring.

4.44.4. Newscorp vil have kontrollen bÂde over det vÊrkt¯j (Videoguard CAS), der ellers kunne g¯re det lettere et konkurrerende DTH-betalings-tv-selskab at komme ind pÂ markedet, og over en infrastruktur (platformen), der kunne g¯re det lettere at sende satellitkanaler pÂ betalings-tv og "free-to-air"-tv

198.198. I princippet har DTH-betalings-tv-selskaberne valget mellem at opbygge deres egen infrastruktur eller tilbyde deres programmer via adgang til en eksisterende platform. Etableringen af en ny infrastruktur forekommer dog i den nuvÊrende situation i bedste fald at vÊre en rent teoretisk mulighed, som ikke eksisterer for selskaber, der ikke har de forn¯dne programressourcer til at tilbyde seerne "premium"-indhold. En uden-forstÂende ville normalt lettere kunne fÂ adgang til en eksisterende platform, hvis det var muligt at vÊlge mellem flere konkurrerende platforme. Dette valg eksisterede i Italien f¯r den anmeldte fusion. I mangel af en alternativ platform i Italien vil potentielle DTH-konkurrenter pÂ det italienske marked og "free-to-air"-kanaler, der ¯nsker at tilbyde deres egne kanaler til abonnenter pÂ den fusionerede platform, imidlertid fremover vÊre afhÊngige af adgang til Newscorps platform.

199.199. Det betyder, at alle DTH-betalings-tv-selskaber, som ikke er i stand til selv at etablere en alternativ infrastruktur, og alle digitale satellitbaserede "free-to-air"-kanaler, der ¯nsker at nÂ den fusionerede platforms abonnenter, vil vÊre n¯dsaget til at fÂ deres kanaler sendt via Newscorps platform. Medmindre der gennemf¯res korrigerende foranstaltninger, vil Newscorp dermed fÂ ¯get kontrol over disse konkurrenters aktiviteter og vÊre i stand til i et vist omfang at bestemme, pÂ hvilke vilkÂr andre DTH-betalings-tv-selskaber skal konkurrere, og pÂ hvilke vilkÂr Newscorps abonnenter skal have adgang til digitale "free-to-air"-satellitkanaler.

200.200. Newscorp vil kunne nÊgte adgang til sin platform eller opstille urimelige eller diskriminerende betingelser.

201.201. Desuden vil alle alternative betalings-tv-platforme, der ¯nsker at komme ind pÂ det italienske marked, skulle have et adgangsstyringssystem (CAS) for at kunne sende kodede programmer. Som nÊvnt ejer Newscorp NDS' adgangsstyringssystem 72 73 (Videoguard). Bestemmelserne i direktiv 95/47/EF og direktiv 2002/19/EF vil ganske vist begrÊnse og til en vis grad afhjÊlpe problemerne i denne henseende, men tredjeparter er dog af den opfattelse, at adgangen til NDS' teknologi kan blokeres, medmindre Newscorp er indstillet pÂ at overholde disse regler, og der indf¯res en effektiv og hensigtsmÊssig mekanisme til bilÊggelse af tvister. I modsat fald vil der opstÂ langvarige tvister om priserne, som vil underminere nye akt¯rers muligheder for at konkurrere. Hvis en ny akt¯r pÂ markedet beslutter sig for at anvende et andet CAS, vil det pÂ trods af de forpligtelser vedr¯rende simulcrypt, der er fastsat i de italienske gennemf¯relsesbestemmelser for direktiv 95/47/EF, efter al sandsynlighed ogsÂ indebÊre en hindring for markedsadgangen, nÂr man betÊnker, at det tidligere har taget op til to Âr og vÊret sÊrdeles omkostningsfuldt at fÂ hÂndhÊvet sÂdanne forpligtelser effektivt.

72 Europa-Parlamentets og RÂdets direktiv 95/47/EF af 24. oktober 1995 om standarder for transmission af tv-signaler (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 51).

73 Europa-Parlamentets og RÂdets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilh¯rende faciliteter (EFT L 108 af 24.4.2004, s.7).

202.202. Den fusionerede platform vil, medmindre der fastsÊttes korrigerende foranstaltninger, sÂledes vÊre i stand til at ¯ge konkurrenternes omkostninger ved at kontrollere tredjeparters adgang til DTH-platformens tjenester og til adgangsstyringssystemet.

203.203. En ny DTH-operat¯r pÂ markedet, som ikke er i stand til at etablere en alternativ infrastruktur, vil derfor vÊre afhÊngig af Newscorps velvilje med hensyn til at undlade at lÊgge hindringer i vejen for adgangen til selskabets platformtjenester. Desuden vil en ny DTH-operat¯r for at kunne konkurrere effektivt med Newscorp vÊre afhÊngig af, at Newscorp giver selskabet licens til sit NDS-adgangsstyringssystem eller opfylder forpligtelserne vedr¯rende simulcrypt tilpas hurtigt og pÂ gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkÂr.

4.54.5. Varigheden af den dominerende stilling

204.204. Alt tyder pÂ, at det er sÊrdeles usandsynligt, at en potentiel konkurrent vil kunne give parterne effektiv konkurrence inden for en overskuelig fremtid, uanset hvilken transmissionsmetode der vÊlges. e.Biscom, der pÂ nuvÊrende tidspunkt er den eneste mulige konkurrent pÂ markedet inden for kabelsegmentet, fÂr kun kapacitet til at nÂ ud til 1 mio. husstande inden for den nÊrmeste fremtid (5% af alle italienske husstande), hvorimod satellit-tv har kapacitet til at nÂ ud til stort set alle italienske husstande. PÂ den anden side forventes DTT if¯lge myndighedernes planer f¯rst at blive indf¯rt i Italien fra starten af 2007. Kommissionens unders¯gelse har imidlertid vist, at denne tidsplan nÊppe holder, og at det vil vare endnu lÊngere. Endelig vil ingen konkurrerende DTH-platform kunne komme ind pÂ markedet, medmindre den har garanti for at fÂ adgang til indhold og tekniske faciliteter. Der er derfor rimelige og overbevisende grunde for Kommissionen til at konkludere, at Newscorp som f¯lge af fusionen i en lÊngere ÂrrÊkke fortsat vil vÊre det eneste betalings-tv-selskab i Italien, og at dette h¯jst sandsynligt vil hÊmme en effektiv konkurrence ganske betydeligt.

V. ANVENDELSE AF BEGREBET "SANERINGSFUSION"

205.205. Kommissionen har til dato kun i to tilfÊlde baseret en fusionsbeslutning pÂ begrebet "saneringsfusion" (ogsÂ kaldet "konkurskriteriet"), nemlig i sagen Kali und Salz/MdK/Treuhand("Kali und Salz") og i sagen BASF/Eurodiol/Pantochim. I Kali und Salz havde Kommissionen fastsat f¯lgende kriterier for anvendelsen af begrebet "saneringsfusion": a) den overtagede virksomhed ville inden lÊnge blive tvunget ud af markedet, b) der findes ikke noget andet overtagelsesalternativ, der vil virke mindre konkurrencebegrÊnsende og c) den overtagede virksomheds markedsandel vil, sÂfremt den mÂ trÊkke sig ud af markedet, tilfalde den overtagende virksomhed.

74 Kommissionens beslutning af 14. december 1993 om en procedure i henhold til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89, (sag IV/M.308 - Kali+Salz/MdK/Treuhand) (EFT L 186 af 21.7.1994, s. 38).

75 Kommissionens beslutning af 11. juli 2001 om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen (sag COMP/M. 2314 - BASF/Eurodiol/Pantochim) (EFT L 132 af 17.2.2002, s. 45. OgsÂ offentliggjort pÂ Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/).

206.76 206. Domstolen fastslog i sin dom i sagen Kali und Salz(31. marts 1998), at en fusion kan betragtes som en saneringsfusion, hvis den forringelse af konkurrencestrukturen, der f¯lger af fusionen, ville opstÂ pÂ tilsvarende mÂde, ogsÂ selv om fusionen ikke blev gennemf¯rt. If¯lge Domstolener formÂlet med den pÂgÊldende betingelse (at den overtagende virksomhed ville fÂ den overtagede virksomheds markedsandel, hvis denne blev tvunget ud af markedet) "at sikre, at det kun kan udelukkes, at der er Ârsags-forbindelse mellem fusionen og konkurrencebegrÊnsningen pÂ markedet, sÂfremt den konkurrencebegrÊnsning, der er en f¯lge af fusionen, ville vÊre indtrÂdt i samme omfang selv uden fusionen. Selv om betingelsen om overtagelse af markedsandele if¯lge Kommissionen ikke i sig selv kan antages at give tilstrÊkkeligt grundlag for at udelukke, at fusionen kan skade konkurrencen, er den pÂgÊldende betingelse sÂledes med til at sikre, at fusionen er neutral i forhold til konkurrencebegrÊnsningen pÂ markedet, hvilket er i overensstemmelse med Ârsagsforbindelsesbegrebet i forordningens artikel 2, stk. 2."

207.207. Kommissionen bemÊrkede i sin beslutning vedr¯rende BASF/Eurodiol/Pantochim, at Domstolens fortolkning er bredere end de betingelser, Kommissionen opererede med i beslutningen vedr¯rende Kali und Salz. If¯lge Domstolen kan Ârsagsforbindelsen mellem fusionen og forringelsen af konkurrencestrukturen pÂ markedet kun udelukkes og en fusion dermed betragtes som en saneringsfusion, sÂfremt den konkurrence-begrÆnsning, der er en f¯lge af fusionen, ville vÊre indtrÂdt i samme omfang ogsÂ uden fusionen, dvs. selv om der blev nedlagt forbud mod fusionen. Generelt gÊlder det if¯lge beslutningen vedr¯rende BASF/Eurodiol/Pantochim, at begrebet "saneringsfusion" forudsÊtter, at den eller de virksomheder, der skal overtages, kan betragtes som "kriseramte virksomheder", og at fusionen ikke er Ârsagen til forringelsen af den konkurrencemÊssige struktur. To forudsÊtninger skal sÂledes vÊre opfyldt, for at der kan vÊre tale om en saneringsfusion:

a)a) den overtagede virksomhed vil inden lÊnge blive tvunget ud af markedet, hvis den ikke opk¯bes af en anden virksomhed, og

b)b) der findes ikke noget andet overtagelsesalternativ, der vil virke mindre konkurrencebegrÊnsende.

208.208. Disse to betingelser udelukker dog ikke fuldstÊndigt muligheden for, at tredjeparter kan overtage den pÂgÊldende virksomheds aktiver, sÂfremt den gÂr konkurs. Hvis sÂdanne aktiver under konkursbehandlingen overtages af konkurrenter, vil de ¯konomiske virkninger svare til, at den kriseramte virksomhed blev overtaget af en alternativ k¯ber. Kommissionen besluttede derfor i den pÂgÊldende sag, at det ud over de f¯rste to betingelser skulle vÊre godtgjort, at:

c)c) de aktiver, der skal overtages, vil forsvinde definitivt fra markedet, hvis fusionen ikke gennemf¯res.

76 De forenede sager C-68/94 og C-30/95, Frankrig mod Kommissionen.

77 PrÊmis 115 ff. i Domstolens dom i de forenede sager C-68/94 og C-30/95.

209.209. Under alle omstÊndigheder forudsÊtter begrebet "saneringsfusion", at den konkurrence-begrÊnsning, der f¯lger af fusionen, under ingen omstÊndigheder er mere omfattende end den, der vil g¯re sig gÊldende, hvis fusionen ikke gennemf¯res.

210.210. Newscorp hÊvdede i sit svar pÂ meddelelsen med klagepunkter, at forudsÊtningerne for at anvende "konkurskriteriet" var opfyldt i den foreliggende sag, nemlig at Telepi˘, hvis fusionen ikke blev gennemf¯rt, ville fÂ en position svarende til den fusionerede platforms, og at Streams aktiver under alle omstÊndigheder ville forsvinde fra markedet.

211.211. F¯r man ser nÊrmere pÂ dette argument, skal man vÊre opmÊrksom pÂ, at Newscorp hÊvder, at Stream, der i dag kontrolleres af Newscorp og Telecom Italia i fÊllesskab, er den "kriseramte virksomhed", som vil forsvinde fra markedet, hvis fusionen ikke gennemf¯res. Den foreliggende transaktion er i realiteten en kombination af dels en Êndring af en situation, hvor et af Streams moderselskaber, nemlig Newscorp, i stedet for at deles med et andet selskab om kontrollen over Stream, fÂr enekontrol over Stream, dels Streams fusion med en anden virksomhed (Telepi˘). Eftersom Stream er en sÊrskilt "afdeling" af en "virksomhed", Newscorp, giver denne fusion anledning til at stille det sp¯rgsmÂl, om "konkurskriteriet" finder anvendelse, hvis den overtagende virksomhed er finansielt sund, men en af dens afdelinger, som er kriseramt, fusioneres med en anden enhed.

212.78 212. Som Kommissionen anf¯rte i sin beslutning vedr¯rende Rewe/Meinl, pÂhviler bevis-byrden i en sag om en "kriseramt afdeling" (og ikke en "kriseramt virksomhed") i relation til fravÊr af ÂrsagssammenhÊng mellem fusionen og skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling de virksomheder, der pÂstÂr, at der ikke er en sÂdan Ârsags-sammenhÊng. Ellers vil enhver fusion, der vedr¯rer en pÂstÂet urentabel afdeling, kunne begrundes i henhold til lovgivningen om kontrol med fusioner med en erklÊring om, at afdelingen vil oph¯re med at fungere, hvis fusionen ikke gennemf¯res. Rewe/Meinl-sagen vedr¯te en afdeling i Meinl-koncernen, som blev overtaget af Rewe. Det er endnu vigtigere at bevise fravÊr af ÂrsagssammenhÊng, nÂr der er tale om en pÂstÂet "kriseramt afdeling", som i realiteten er den overtagende virksomhed. Endelig kunne det med rimelighed hÊvdes, at den overtagende koncern muligvis havde strategiske grunde til at holde den kriseramte afdeling i live, selv om der blev nedlagt forbud mod fusionen.

muligheder for, at Stream kan blive rentabel som en selvstÊndig enhed. If¯lge Newscorp er Newscorps egne og navnlig Telecom Italias omkostninger ved at opl¯se Stream i dag vÊsentligt mindre end omkostningerne ved at bevare virksomheden, og den eneste grund til, at Stream endnu ikke er forsvundet fra markedet, er udsigterne til at kunne gennemf¯re den anmeldte fusion. Visse tredjeparter har imidlertid hÊvdet, at med en bedre ledelse og en mere intensiv indsats for at bekÊmpe pirateri effektivt ville antallet af abonnenter og de dermed forbundne indtÊgter kunne ¯ges ganske betydeligt.

214.214. I den foreliggende transaktion er den virksomhed, der fÂr enekontrol over den krise- ramte virksomhed, et af dens moderselskaber, som samtidig fÂr enekontrol over en anden virksomhed (Telepi˙). Selv om Stream er en selvstÊndig juridisk person, synes der ikke at vÊre tvivl om, at en hel virksomhed (dvs. Newscorp) vil blive tvunget ud af markedet. Newscorp fungerer som et holdingselskab, og Stream tegner sig kun for en del af Newscorp-koncernens forretningsaktiviteter og datterselskaber. Streams for- svinden fra det italienske marked for betalings-tv vil derfor have form af en ledelses- mÊssig beslutning om at opgive en forretningsaktivitet, som ikke har udviklet sig pÂ en mÂde, der lever op til virksomhedens bestyrelses forventninger.

215.215. Det er ogsÂ vigtigt at understrege, at parterne har fremf¯rt dette argument pÂ et meget sent stadium. Det er sÂledes ikke nÊvnt i anmeldelsen. Det rejser yderligere tvivl om beviskraften af deres pÂstand, eftersom forholdene ikke har Êndret sig grundlÊggende siden anmeldelsen.

b) Der findes ikke noget overtagelsesalternativ, der vil virke mindre konkurrence- begrÊnsende

216.216. Newscorp hÊvder, at hvis ikke der kan opnÂs en betydelig synergivirkning, vil enhver anden potentiel k¯ber stÂ i samme situation som Newscorp og Telecom Italia. Det er ogsÂ sandsynligt, at der for en anden k¯ber vil bestÂ st¯rre usikkerhed omkring den fremtidige rentabilitet, fordi Newscorp og Telecom Italia som aktionÊrer sidder inde med flere informationer om virksomheden. Det er ikke realistisk at forvente, at der kommer et overtagelsestilbud, som vil virke mindre konkurrencebegrÊnsende, fordi det er meget vanskeligt at forestille sig, at nogen vil kunne opnÂ tilstrÊkkelige synergi- virkninger til, at det vil medf¯re en vÊsentlig Êndring af de finansielle perspektiver for Stream i forhold til JPMorgans prognoser, og der var i maj-juni 2002, da salget til Newscorp blev fÊrdigforhandlet, ingen andre potentielle k¯bere, der ¯nskede at overtage Telepi˘ fra Vivendi-gruppen. I denne forbindelse anf¯rer JPMorgan, at sÂ vidt vides har ingen andre potentielle k¯bere afgivet formelt bud pÂ hverken Telepi˘ eller Stream og det pÂ trods af, at dr¯ftelserne om fusionen blev offentligt kendt i 2001 og 2002, prisen angiveligt forhandlet ned af Newscorp under langvarige forhandlinger, og ingen andre potentielle k¯bere ¯nskede at k¯be Stream fra Newscorp, da salget til Vivendi-gruppen var fÊrdigforhandlet.

79 Ekspertrapport om Stream SpA's finansielle levedygtighed, vedlagt Newscorps svar pÂ meddelelsen med klagepunkter. Rapporten viser if¯lge Newscorp, at Stream ikke er finansielt levedygtig som en selvstÊndig virksomhed inden for overskuelig fremtid, og at den, medmindre de to aktionÊrer fortsat tilf¯rer kapital, vil blive tvunget til at erklÊre sig konkurs i l¯bet af f¯rste halvÂr af 2003.

217.217. Det fremgÂr af Kommissionens argumentation i Kali und Salz-beslutningen, at det efter Kommissionens opfattelse pÂhviler den part, der hÊvder, at der ikke findes nogen alternativ potentiel k¯ber bortset fra den overtagende virksomhed, at bevise dette. Newscorps pÂstand kan ikke betragtes som tilstrÊkkeligt bevis. Bortset fra nogle fors¯g pÂ at finde rene finansielle investorer til Stream har Newscorp hverken oplyst navnene pÂ de potentielle k¯bere (bortset fra Vivendi-gruppen og Newscorp for Telepi˘), hvormed Newscorp og Vivendi-gruppen indledte forhandlinger om salg af deres respektive selskaber i Italien, eller Ârsagerne til, at forhandlingerne ikke gav resultat. Det eneste fors¯g pÂ at sÊlge en kontrollerende aktiepost i Stream blev gjort af Telecom Italia, men hverken Stream eller Vivendi-gruppen har aktivt fors¯gt at finde en l¯sning, der virkede mindre konkurrencebegrÊnsende end fusionen af de to virksom- heder. If¯lge de oplysninger, Kommissionen har adgang til, har hverken Newscorp eller Telecom Italia udbudt Stream offentligt til salg.

c) De aktiver, der skal overtages, vil helt sikkert forsvinde fra markedet, hvis fusionen ikke gennemf¯res, eller den overtagende virksomhed vil fÂ den overtagede virksomheds markedsandel

218.218. If¯lge Newscorp ville de aktiver, der skulle overtages, helt sikkert forsvinde fra markedet. Stream har i ¯jeblikket to vÊsentlige aktiver, som kan fÂ afg¯rende ind- virkning pÂ konkurrencevilkÂrene fremover, nemlig virksomhedens abonnenter og dens nuvÊrende rettigheder til tv-indhold. Streams DTH-abonnenter ville h¯jst sandsynligt overgÂ til Telepi˘, fordi der ikke findes nogen anden satellitplatform, og kabel-tv kun er tilgÊngeligt i begrÊnsede omrÂder. Med hensyn til Streams "premium"-rettigheder hÊvder Newscorp, at de efter al sandsynlighed ville blive overtaget af Telepi˘. Efter Streams konkurs ville rettighederne blive tilbagef¯rt til rettighedshaverne, som derefter ville kunne sÊtte dem til salg pÂ ny.

219.219. If¯lge Newscorp ville Telepi˘ kunne forvente at vinde disse rettigheder (f.eks. i konkurrence med e.Biscom eller de konkurrerende "free-to-air"-operat¯rer). Det kan dog med rimelighed hÊvdes, at i hvert fald noget indhold (f.eks. Champions League-rettigheder og tennisrettigheder) ikke n¯dvendigvis ville blive overtaget af Telepi˘. Som nÊvnt kan "free-to-air"-tv og betalings-tv i hvert fald i et vist omfang konkurrere om k¯bet af disse rettigheder, og de ville vÊre bedre placeret til at byde pÂ dem, hvis Telepi˘s finansielle situation var svagere end den fusionerede platforms. Newscorp har ikke givet oplysninger om Telepi˘s eller andre virksomheders mulige overtagelse af andre af Streams aktiver, f.eks. varemÊrker og distributionsnet.

220.220. Eftersom ingen af de to f¯rste betingelser er opfyldt i den foreliggende sag, er det ikke n¯dvendigt at tage endelig stilling til, hvorvidt den tredje betingelse (de aktiver, der skal overtages, ville med sikkerhed forsvinde fra markedet) er opfyldt her.

80 If¯lge Telecom Italias indlÊg pÂ den mundtlige h¯ring den 5. og 6. marts 2003, gav Telecom Italia i 2001 en finansiel institution mandat til at sÊlge Telecom Italias aktiepost i Stream.

d) Konklusion

221.221. Kommissionen mener derfor, at Newscorp ikke har vÊret i stand til at pÂvise, at der ikke er en ÂrsagssammenhÊng mellem fusionen og de konkurrencemÊssige virkninger, fordi konkurrencevilkÂrene mÂtte forventes at blive forringet i samme omfang ogsÂ uden den foreliggende fusion. Risikoen for, at Stream skulle forsvinde fra markedet, ville dog vÊre en faktor, der b¯r tages hensyn til ved vurderingen af fusionen. Kommissionen mener desuden, at en tilladelse til at gennemf¯re fusionen med forbehold af opfyldelsen af passende betingelser vil vÊre til st¯rre fordel for forbrugerne end en forstyrrelse af markedet som f¯lge af en eventuel opl¯sning af Stream.

VI. TILSAGN

222.222. Den 13. marts 2003 forelagde Newscorp med henvisning til artikel 8, stk. 2, i fusions- forordningen et revideret sÊt tilsagn (i det f¯lgende benÊvnt "tilsagn") for at fÂ fusionen godkendt. Disse tilsagn er nÊrmere beskrevet i bilaget til den foreliggende beslutning og udg¯r en integrerende del heraf.

223.223. De af Newscorp givne tilsagn er baseret pÂ de korrigerende foranstaltninger, der blev forelagt Kommissionen den 31. oktober 2002 og den 14. januar 2003. Efter Kommissionens unders¯gelse og pÂ grundlag af markedstesten af de to ovennÊvnte sÊt tilsagn konkluderede Kommissionen, at de ikke var tilstrÊkkelige til at l¯se de konkurrenceproblemer, fusionen gav anledning til. Kommissionen udsendte derfor en meddelelse i henhold til artikel 18 i fusionsforordningen.

224.224. Kommissionen er af den opfattelse, at de tilsagn, der blev forelagt den 13. marts 2003, pÂ tilfredsstillende mÂde l¯ser de konkurrenceproblemer, fusionen giver anledning til.

1. RESUM… AF NEWSCORPS TILSAGN AF 13. MARTS 2003

225.225. De tilsagn, Newscorp gav den 13. marts 2003, omfatter f¯lgende:

Eksisterende kontrakter med enerettigheder

a)a) Filmproducenter og fodboldklubber fÂr ret til ensidigt og uden at skulle betale b¯de at ophÊve kontrakter, de har indgÂet med Stream og Telepi˘.

b)b) Newscorp giver afkald pÂ sine enerettigheder over for andre tv-platforme end DTH-platforme (jordbaseret tv, kabel-tv, UMTS, internet m.m.). Desuden giver parterne afkald pÂ alle beskyttelsesrettigheder over for andre transmissions- metoder end DTH.

c)c) Newscorp giver afkald pÂ enerettigheder til "pay-per-view", "video-on-demand" og "near-video-on-demand" pÂ alle platforme.

Fremtidige kontrakter med enerettigheder

d)d) Newscorp indgÂr fremover kun kontrakter af h¯jst to Ârs l¯betid med fodbold- klubber og h¯jst tre Ârs l¯betid med filmselskaber. De enerettigheder, disse kontrakter giver, mÂ kun vedr¯re DTH-transmission og vil ikke gÊlde andre transmissionsmetoder (f.eks. jordbaseret, kabel, UMTS og internet). Desuden giver parterne afkald pÂ alle beskyttelsesrettigheder i relation til andre transmis- sionsmetoder end DTH. Hvad angÂr tv-rettigheder til fodboldbegivenheder og internationale sportsbegivenheder, fÂr kontraktpartnerne ret til ensidigt at ophÊve kontrakter pÂ Ârsbasis.

e)e) Newscorp erhverver ingen beskyttelsesrettigheder for DTH og giver afkald pÂ sine enerettigheder til "pay-per-view", "video-on-demand" og "near-video-on-demand" pÂ alle platforme.

f)f) Newscorp fÂr ikke gennem fremtidige kontrakter eller genforhandlinger af vilkÂrene for eksisterende kontrakter nogen beskyttelsesrettigheder eller spÊrre- rettigheder for DTH.

Forbindelser med konkurrenter/tredjeparter: "engrostilbud" og adgang til plat- formen og tekniske tjenester

g)g) Newscorp tilbyder tredjeparter ret til at sende alle former for "premium"-indhold ubundtet og uden eneret pÂ andre platforme end DTH, sÂfremt og sÂ lÊnge den fusionerede platform tilbyder denne form for "premium"-indhold til sine detailkunder. Tilbuddet vil vÊre baseret pÂ det sÂkaldte "detail minus"-princip.

h)h) Newscorp giver tredjeparter og mulige nye akt¯rer pÂ markedet for DTH-tv adgang til sin platform og til applikationsprogramgrÊnsefladen efter en omkostningsorienteret og ikke-diskriminerende model, der er baseret pÂ de omkostninger, som hidr¯rer direkte fra tjenesterne, en andel af de relevante tekniske omkostninger (faste og fÊlles omkostninger) og et rimeligt afkast i en passende periode. I forbindelse med adgangstjenester mÂ den fusionerede plat- form ikke fastsÊtte forskellige betingelser for samme transaktioner.

i)i) Newscorp s¯rger for, at NDS giver tredjeparter licenser til sit adgangsstyrings- system (CAS) pÂ et retfÊrdigt og ikke-diskriminerende prisgrundlag.

j)j) Newscorp tilstrÊber at indgÂ simulcrypt-aftaler i Italien sÂ hurtigt som muligt og under alle omstÊndigheder inden seks mÂneder efter at have modtaget en skriftlig anmodning fra en interesseret tredjepart.

Udskillelse af DTT-virksomhed og tilsagn om ikke at gÂ ind i DTT-aktiviteter

k)k) Telepi˘s digitale og analoge jordbaserede sendeaktiver udskilles, og Newscorp giver tilsagn om ikke at gÂ ind i andre DTT-aktiviteter, hverken som netoperat¯r eller som operat¯r i detailleddet. Frekvenserne overtages af et selskab, som er villig til i sin forretningsplan for driften af den udskilte virksomhed at sende en eller flere kanaler som betalings-tv, nÂr man i Italien er gÂet helt over til digitalt jordbaseret tv.

Voldgift

l)l) Newscorp har foreslÂet en voldgiftprocedure for at garantere, at tilsagnene opfyldes i praksis. Dette mÊglingssystem gÂr bl.a. ud pÂ, at AGCOM skal afg¯re de sager, som i henhold til italiensk lov h¯rer under denne myndigheds kompetence, herunder "engrostilbuddet".

Tilsagnenes varighed

m)m) Tilsagnene udl¯ber senest den 31. december 2011, medmindre Kommissionen efter anmodning fra Newscorp eller den fusionerede platform beslutter at afkorte gyldighedsperioden med henvisning til, at konkurrencevilkÂrene ikke lÊngere g¯r dem berettigede.

2. VURDERING AF TILSAGNENE

226.226. Kommissionen finder pÂ grundlag af markedsunders¯gelsen og de to markedstest, der er gennemf¯rt af de to pÂ hinanden f¯lgende sÊt tilsagn, Newscorp har givet, at de ende- lige tilsagn er tilstrÊkkelige til at l¯se de konkurrenceproblemer, den anmeldte fusion giver anledning til.

2.1. Generelle bemÊrkninger

227.227. Den fusionerede enhed vil fÂ monopolstilling pÂ markedet for betalings-tv og nÊsten- k¯bermonopolstilling pÂ markederne for k¯b af tv-kanaler og "premium"-film og k¯b af rettigheder til de italienske fodboldklubbers kampe og til tv-kanaler samt en dominerende stilling med hensyn til k¯b af rettigheder til andre sportsbegivenheder, som ikke er omfattet af de italienske gennemf¯relsesbestemmelser for direktivet om "fjernsyn uden grÊnser", og som betragtes som internationale sportsbegivenheder.

228.228. Hovedsigtet med og endemÂlet for alle former for korrigerende foranstaltninger b¯r vÊre at sikre, at forudsÊtningerne for effektiv konkurrence opretholdes, og/eller at der kan skabes potentiel konkurrence. I en sag som den foreliggende mÂ dette formÂl opfyldes ved at mindske hindringerne for adgangen til de ber¯rte markeder og tilvejebringe et konkurrencepres, som kan virke som en effektivt disciplinerende og begrÊnsende faktor over for den dominerende akt¯r. Den pakke af korrigerende foranstaltninger, Newscorp har foreslÂet, er udtÊnkt og konstrueret med dette endemÂl for ¯je.

2.2. Adgang til tv-indhold (punkt 1-7 i teksten med tilsagn)

229.229. Hvad angÂr adgang til tv-indhold, vil omfanget og varigheden af den fusionerede platforms enerettigheder blive kraftigt begrÊnset for at sikre, at der hyppigt (nÂr det drejer sig om DTH-rettigheder) eller l¯bende (hvor det drejer sig om ikke-DTH- rettigheder) kan konkurreres om sÂdanne rettigheder. Desuden vil det "premium"- indhold, som den fusionerede platform skal sende via DTH, blive gjort fuldt tilgÊnge- ligt for ikke-DTH-platforme til engrospriser via det sÂkaldte "engrostilbud". Desuden

vil Newscorp hverken gennem fremtidige kontrakter eller genforhandlinger af vilkÂrene for eksisterende kontrakter fÂ nogen former for beskyttelsesrettigheder eller spÊrre- rettigheder i relation til DTH.

2.2.1. Eksisterende kontrakter med enerettigheder

230.230. Med hensyn til tv-rettighederne til fodboldbegivenheder sikrer de af Newscorp givne tilsagn, at den fusionerede platform giver rettighedshaverne mulighed for ensidigt at ophÊve kontrakter med virkning fra sÊsonen 2003-2004. Det vil sikre ¯get konkurrence omkring "premium"-fodboldindhold allerede fra den kommende sÊson og dermed skabe bedre mulighed for, at en potentiel konkurrent kan komme ind pÂ markedet for betalings-tv.

231.231. Newscorp har ogsÂ forpligtet sig til at give afkald pÂ enerettigheder og andre beskyttelsesrettigheder for ikke-DTH-transmission af fodboldkampe og andre sports- begivenheder. Det giver operat¯rer, der konkurrerer pÂ andre transmissionsmetoder (f.eks. kabel, internet og UMTS), mulighed for at fÂ direkte og omgÂende adgang til "premium"-sportsindhold.

232.232. Hvad angÂr tv-rettigheder til film, har Newscorp forpligtet sig til at give afkald pÂ ene- rettigheder og andre beskyttelsesrettigheder for ikke-DTH-transmission. Det vil give operat¯rer, der konkurrerer pÂ andre transmissionsmetoder (f.eks. kabel, internet og UMTS) mulighed for at fÂ direkte og omgÂende adgang til "premium"-filmindhold. Desuden fÂr den fusionerede platforms kontraktpartnere ret til ensidigt at ophÊve deres kontrakter. Eftersom de eksisterende produktionsaftaler, der er indgÂet med filmselskaber (bÂde de store amerikanske og de italienske filmproducenter), har meget lang l¯betid, vil denne ret til ensidig ophÊvelse skabe ¯get konkurrence om rettigheder til "premium"-film til gavn for potentielle nye akt¯rer pÂ markedet for betalings-tv, ogsÂ i relation til DTH-transmission. Forpligtelsen til at afgive et "engrostilbud" (se nedenfor) vil ñ kombineret med filmproducenternes (filmselskabernes) ret til ensidigt at ophÊve kontrakterne ñ give bredest mulig adgang til "premium"-indholdet uden fuldstÊndigt at underminere de eksisterende kontraktmÊssige forpligtelser mellem de fusionerende parter og filmproducenterne. Dette tilsagn forekommer derfor at vÊre bÂde adÊkvat og rimeligt.

2.2.2. Fremtidige kontrakter med enerettigheder

233.233. Hvad angÂr tv-rettigheder til fodboldkampe, er tilsagnet om en l¯betid pÂ h¯jst to Âr for fremtidige kontrakter med fodboldklubberne med henblik pÂ DTH-transmission og tilsagnet om fodboldrettighedshavernes ret til ensidigt at ophÊve kontrakterne meget effektive i og med, at de med jÊvne mellemrum vil skabe konkurrence om "premium"- fodboldindholdet pÂ markedet.

234.234. Hvad angÂr tv-rettigheder til film, vil begrÊnsningen af l¯betiden for fremtidige kontrakter med enerettigheder til DTH-transmission blive anvendt pÂ de produktions- aftaler, som den fusionerede platform og filmselskaberne (bÂde de store amerikanske og de italienske filmproducenter) allerede har indgÂet. Fremtidige produktionsaftaler med filmselskaberne vil h¯jst vÊre gÊldende i tre Âr.

235.235. En begrÊnsning pÂ to Âr som den maksimale l¯betid for kontrakter med fodbold- rettighedshavere og tre Âr for kontrakter med filmselskaber er passende pÂ baggrund af resultaterne af de gennemf¯rte markedstest. Blandt filmselskaberne foretrak alle de store amerikanske filmselskaber uden undtagelse, at der ikke blev sat nogen begrÊnsninger, eller under alle omstÊndigheder lÊngst mulig l¯betid for deres kontrakter med den fusionerede platform, hvorimod fodboldklubberne gav udtryk for meget divergerende synspunkter: nogle gik ind for en maksimal l¯betid pÂ et Âr, medens andre foretrak lÊngere l¯betid. PÂ baggrund af disse divergerende synspunkter og prÊferencer, som tilsyneladende illustrerer forskellen mellem fodboldklubbernes og filmselskabernes forretningsmodel, mener Kommissionen, at en maksimal l¯betid pÂ to Âr i trÂd med det krav, den italienske konkurrencemyndighed fastsatte sidste Âr i den f¯rste fusionssag, er passende. Desuden vil fodboldklubberne i modsÊtning til film- selskaberne ogsÂ i fremtidige kontrakter fÂ ret til ensidigt at ophÊve kontrakten. SÂdanne rettigheder til at ophæve kontrakter er et hensigtsmÊssigt tilsagn, fordi det giver mulighed for at tage skyldigt hensyn til den faktiske vÊrdi af de enkelte fodbold- klubbers rettigheder (som kan undergÂ radikale Êndringer i l¯bet af en fodboldsÊson pÂ grundlag af klubbens opnÂede resultater), nÂr der skal forhandles med den fusionerede platform.

236.Hvad angÂr tv-rettigheder til film, har Newscorp givet tilsagn om ikke at k¯be ene- rettigheder og andre rettigheder for andre transmissionsmetoder end DTH. Det vil give operat¯rer, der konkurrerer pÂ andre platforme (f.eks. kabel, internet og UMTS), mulighed for at fÂ direkte adgang til "premium"-filmindhold.

237.Newscorp har desuden givet tilsagn om i fremtidige aftaler med filmselskaberne ikke at sikre sig enerettigheder eller andre beskyttelsesrettigheder for "pay-per-view", "video- on-demand" og "near-video-on-demand".

238.Newscorp har ogsÂ givet tilsagn om ikke at fors¯ge at fÂ DTH-beskyttelsesrettigheder for betalings-tv ved genforhandling af eksisterende kontrakter.

Proportionaliteten i tilsagnet vedr¯rende l¯betiden for fremtidige kontrakter med filmselskaber

239.Som nÊvnt ovenfor i forbindelse med tv-rettigheder til film begrÊnses l¯betiden for fremtidige DTH-enerettighedsaftaler med filmselskaberne til h¯jst tre Âr. En kortere l¯betid for produktionsaftaler med filmproducenter vil i h¯j grad mindske hindringerne for adgangen til markedet for k¯b af filmrettigheder til gavn for potentielle nye akt¯rer pÂ markedet for betalings-tv. Den kendsgerning, at "premium"-film er afg¯rende for at tiltrÊkke seere og fÂ dem til at abonnere pÂ betalings-tv, indebÊrer, at en potentiel ny akt¯r meget let vil blive forhindret i at komme ind pÂ markedet, hvis han ikke fÂr mulighed for at k¯be rettigheder til "premium"-film. Denne hindring vil uundgÂeligt blive resultatet af den kumulerede virkning af langtidsaftaler mellem den dominerende akt¯r pÂ markedet og alle de store filmselskaber om hovedparten af disse selskabers produktion, uanset om initiativet hidr¯rer fra det etablerede tv-selskab, fra film- producenterne eller fra begge parter. SÂ lÊnge en aftale om enerettigheder l¯ber, vil den blotte mulighed for en anden k¯ber for at byde vÊre udelukket pÂ grund af selve aftalen. I den foreliggende sag er denne hindring pÂ grund af den kumulerede virkning af flere aftaler udvidet til at omfatte en sÊrdeles stor bundet markedsandel af et afg¯rende vigtigt udbudsmarked. Det er grunden til, at aftalernes l¯betid under disse

240.omstÊndigheder er et meget vigtigt parameter. Hvis den fusionerede platform fik lov til fortsat at indgÂ langfristede aftaler med filmproducenterne fremover (f.eks. ved at fÂ mulighed for at forlÊnge eksisterende kontrakter i yderligere ti Âr), ville det simpelthen ikke vÊre muligt at fÂ nye akt¯rer ind pÂ markedet for betalings-tv, og al potentiel konkurrence ville f¯lgelig vÊre udelukket. En l¯betid pÂ tre Âr anses desuden for at vÊre rimelig, eftersom den er i trÂd med de almindelige normer for kontrakter, der tidligere er indgÂet med italienske filmproducenter.

241.Hvis l¯betiden for de ovennÊvnte aftaler med enerettigheder derimod begrÊnses til et rimeligt maksimum, vil en potentiel k¯ber fÂ mulighed for at afgive et bud til de enkelte filmselskaber pÂ et mere regelmÊssigt og hyppigere grundlag. Det vil skÊrpe konkurrencen pÂ k¯bersiden om erhvervelse af rettigheder til "premium"-film. PÂ baggrund af de sÊrlige trÊk ved det relevante k¯bermarked anses en maksimal l¯betid pÂ tre Âr for at give den forn¯dne fleksibilitet, sÂ der bliver tale om konkurrence, uden at det ¯delÊgger udbydernes mulighed for at sikre salget af deres rettigheder i en vis periode. Selv om en l¯betid pÂ tre Âr er kortere end de aktuelle aftalevilkÂr, er det dog tilstrÊkkeligt til at fjerne alle eventuelle tekniske eller forretningsmÊssige legitime bekymringer pÂ udbudssiden.

242.Interesserede tredjeparter argumenterede for, at der som et alternativ til begrÊnsningen af produktionsaftalernes l¯betid skulle gives filmselskaberne ret til ensidigt at ophÊve kontrakter i fremtiden. Efter en grundig overvejelser konkluderede Kommissionen, at en sÂdan l¯sning ikke ville skÊrpe konkurrencen om "premium"-filmrettigheder lige sÂ effektivt som en begrÊnsning af produktionsaftalernes l¯betid, og at det desuden kunne medf¯re nogle u¯nskede virkninger, fordi filmselskaberne derved ville fÂ uforholds- mÊssigt stor forhandlingsstyrke, hvilket i sidste ende kunne vÊre til skade for potentielle nye akt¯rer pÂ markedet.

243.Alle argumenter om, at den fusionerede platform vil fÂ k¯bermonopol pÂ markedet for erhvervelse af tv-rettigheder, mÂ vurderes omhyggeligt - i relation til filmrettigheder - ud fra den kendsgerning, at et sÂdant k¯bermonopol kun vil bestÂ, hvis og i givet fald sÂ lÊnge filmselskaberne (navnlig de store amerikanske filmselskaber) fastholder deres nuvÊrende markedsf¯ringsmodel, der er baseret pÂ en opdeling i "windows", og i henhold til hvilken "free-to-air"-tv-selskaber kun kan byde pÂ rettighederne til en bestemt film, efter at det pÂgÊldende "betalings-tv-window" er beh¯rigt udnyttet af betalings-tv-selskaber. SÂ snart rettighedshaverne beslutter at give "free-to-air"-tv-selskaber mulighed for at byde samtidig med betalings-tv-selskaberne pÂ filmrettigheder - dvs. nÂr de fjerner sondringen mellem et "free-to-air-tv-window" og et "betalings-tv-window" - forsvinder den fusionerede platforms k¯bermonopol af sig selv. Det gÊlder isÊr i lande som Italien, hvor der (som tidligere pÂpeget) helt klart bestÂr et vist samspil mellem "free-to-air"-tv og betalings-tv (pÂ trods af at det fortsat er to sÊrskilte markeder), og hvor de st¯rre radio- og tv-koncerner vides at rÂde over ganske betydelige finansielle midler. Filmselskaberne er derfor i forvejen i besiddelse af et kraftfuldt instrument, de kan g¯re brug af efter forgodtbefindende for at modvirke den fusionerede platforms eventuelle fremtidige k¯bermonopol.

244.For det andet vil det vÊre urealistisk kun at basere sig pÂ en ensidig ret for film- selskaberne til at ophÊve kontrakter for at l¯se problemet med hindringerne for markedsadgangen. En ensidig ret til at ophÊve kontrakter sikrer ikke en regulÊr genforhandling mellem udbyderen og de potentielle k¯bere. Den giver tvÊrtimod udbyderen mulighed for automatisk at forlÊnge alle de oprindelige kontraktvilkÂr med

245.den nuvÊrende k¯ber. I forbindelse med betalings-tv-selskabernes produktionsaftaler om filmrettigheder ville dette give sÊrlig anledning til bekymring, fordi der er en rÊkke faktorer, som kan fÂ filmselskaberne til at foretrÊkke status quo. Betalings-tv-selska- berne produktionsaftaler om filmrettigheder indeholder en lang rÊkke forretnings- mÊssige betingelser. F.eks. kan fastsÊttelsen af afgifterne afhÊnge af flere forskellige tekniske parametre. Det kan vÊre klassificeringen af film efter succes, engangsbel¯b og/eller variable priser som f.eks. de sÂkaldte "Cent Per Subscriber" (CPS), antallet af abonnenter (som eventuelt beregnes efter en bestemt formel), minimumsgarantier eller loft over prisen. Andre afg¯rende vilkÂr kan f.eks. vÊre kontraktens l¯betid, hvilke film der er omfattet af aftalen, mÊngden og karakteren af produkter, som licenstageren skal k¯be hvert Âr og/eller i licensperioden, antallet af visninger, datoer for udsendelser, sikkerhedsforanstaltninger, betalingsvilkÂr og sikkerhedsstillelse. SÂfremt markeds- vilkÂrene Êndrer sig - og det mÂ de if¯lge de hidtidige erfaringer forventes at g¯re over tid - vil alle disse mange forskellige centrale vilkÂr vÊre et potentielt incitament for filmselskaberne til at bibeholde status quo sÂ lÊnge som muligt. Jo stÊrkere denne inerti er, jo st¯rre vil markedsudelukkelseseffekten vÊre, selv om der rent teoretisk bestÂr en ret til ensidigt at ophÊve en kontrakt.

2.3 "Engrostilbuddet" vedr¯rende "premium"-indhold (punkt 10 i teksten med tilsagn)

246."Engrostilbuddet" skal give den nye enheds konkurrenter pÂ andre platforme end DTH-platforme mulighed for at overleve eller komme ind pÂ det italienske marked for betalings-tv. Den underliggende tanke er, at et sÂdant "engrostilbud" vil mindske adgangshindringerne pÂ markedet for betalings-tv ved at give betalings-tv-selskaber, der ikke sender via DTH, adgang til "premium"-indhold, det ellers ville vÊre for dyrt for dem at k¯be direkte, eller som ikke ville vÊre tilgÊngeligt for dem pÂ grund af langfristede aftaler med enerettigheder mellem de etablerede akt¯rer og udbyderne af tv-indhold. Visse typer tv-indhold (primÊrt - men ikke udelukkende - fodbold og film) betragtes som n¯dvendig for at tiltrÊkke abonnenter, og er derfor afg¯rende for et hvilket som helst betalings-tv's succes.

247.Det fremgik af bemÊrkninger fra tredjeparter til de markedstest, Kommissionen gennemf¯rte, at netop dette tilsagn i sin oprindelige formulering rejste fem problemstillinger: a) rÊkkevidden af begrebet "premium"-indhold, b) de kontrakt- mÊssige muligheder for at tilbyde de n¯dvendige rettigheder i forbindelse med et "engrostilbud" til andre platforme end til DTH-platforme, c) eventuel samling af produkter i pakker, d) fastsÊttelsen af tilbuddets "engrospris" efter "detail minus"-princippet samt e) sp¯rgsmÂlet om, hvorvidt alle interesserede tredjeparter vil fÂ adgang til "engrostilbuddet".

248.Med hensyn til rÊkkevidden af begrebet "premium"-indhold, dÊkker tilsagnet nu et "engrostilbud", som omfatter alt "premium"-indhold, den fusionerede platform sender, uanset om dette indhold sendes via en basiskanal eller en pakke. Desuden vil alle former for betalings-tv indgÂ i "engrostilbuddet", hvilket betyder, at tredjeparter ogsÂ vil kunne tilbyde "pay-per-view" og/eller "video-on-demand" i forbindelse med det "premium"-indhold, der sendes af den fusionerede platform i disse former.

249.Med hensyn til sp¯rgsmÂlet om, hvorvidt de rettigheder, der skal til for at afgive et "engrostilbud", vil vÊre kontraktmÊssigt tilgÊngelige, har Newscorp givet et tilsagn, som omfatter en "bestemmelse om at g¯re sit bedste" med hensyn til erhvervelse af de ikke-DTH-rettigheder, der skal til, for at tilbuddet kan fungere. SÂfremt den fusionerede platform efter sÂledes at have gjort sit bedste ikke har vÊret i stand til at erhverve rettighederne til pÂ ikke-DTH-baseret betalings-tv at sende visse former for indhold, som den har ret til at sende pÂ DTH, skal den udfolde alle rimelige anstrengelser for at sikre en komplet pakke af indhold i "engrostilbuddet" for "premium"-indhold, herunder tilbud om passende alternativt indhold.

250.Med hensyn til eventuel bundtning af produkter sikrer tilsagnet i sin nuvÊrende udform- ning udtrykkeligt, at "engrostilbuddet" ikke er bundtet, dvs. at en licenstager fÂr mulighed for udelukkende at benytte sig af et "engrostilbud" i relation til "premium"-indhold, uden at vÊre n¯dsaget til at betale for eller pÂ anden mÂde bÊre omkostningerne ved basisindhold.

251.Med hensyn til fastsÊttelse af prisen for "engrostilbuddet" efter "detail minus"- princippet fremgÂr de grundlÊggende principper pÂ tilfredsstillende mÂde af tilsagnet, uden at det i urimelig grad begrÊnser den tilsynsf¯rende myndigheds sk¯nsmÊssige bef¯jelser vedr¯rende brugen af en bestemt test, hvad enten det drejer sig om at vurdere, om der opereres med en for lille margen, eller om der er tale om anden form for

252.konkurrencebegrÊnsende udnyttelse af en markedsstyrke. Desuden sikres der regnskabsmÊssig adskillelse mellem den fusionerede platforms engrosvirksomhed og detailvirksomhed kombineret med en omkostningsallokering efter Ârsagsprincippet. Det vil bl.a. g¯re det muligt at identificere uvedkommende omkostninger ved beregningen af prisen for "engrostilbuddet".

253.Hvad angÂr den rabatstruktur (ogsÂ kaldet "rate card"), der skal anvendes fremover, forpligter Newscorp sig til ikke at diskriminere mellem sin egen detailvirksomhed og tredjeparters detailvirksomhed eller blandt tredjeparter i detailleddet indbyrdes. Den fusionerede platform vil navnlig vÊre forhindret i at udforme en rabatstruktur pÂ en sÂdan mÂde, at kun dens egen detailvirksomhed fÂr gavn af den h¯jeste rabatsats, som dens engrosvirksomhed opererer med, til skade for tredjeparter i detailleddet.

254.Det mÂ pÂ baggrund af ovenstÂende konkluderes, at systemet med et "engrostilbud" og "detail minus"-princippet, der indgÂr deri, kan betragtes som hensigtsmÊssige instrumenter til at l¯se de konkurrenceproblemer, der kan opstÂ med hensyn til ikke- DTH-operat¯rers adgang til markedet for betalings-tv, adgangen til "premium"-indhold og uretmÊssig udnyttelse af en markedsstyrke.

DTT og opgivelse af frekvenser (punkt 9, del I og hele del III i teksten med tilsagn)

255.Newscorps opgivelse af selskabets jordbaserede sendeaktiviteter forventes at forhindre, at dets stÊrke position inden for DTH udvides til at omfatte andre tekniske platforme, og vil give en potentiel betalings-tv-konkurrent st¯rst mulig adgang til markedet. Det er grundlaget for det sidste tilsagn fra Newscorp. Opgivelsen af frekvenser vil frig¯re bÂde analoge og digitale frekvenser, som andre operat¯rer i sÂ fald kan udnytte, idet digitale frekvenser i denne henseende har sÊrlig betydning pÂ grund af de muligheder, der ligger i den digitale teknologi.

256.Som et logisk supplement til tilsagnet om opgivelsen af frekvenser forpligter Newscorp sig til ikke at gÂ ind i DTT-virksomhed, hverken som netoperat¯r eller som detail- udbyder, hvorved andre operat¯rer fÂr mulighed for at komme ind pÂ markedet.

257.PÂ denne baggrund synes tilsagnet om at opgive jordbaserede frekvenser og ikke gÂ ind i DTT-virksomhed at vÊre tilstrÊkkeligt til at skabe gunstige forudsÊtninger for, at andre operat¯rer eventuelt kan komme ind pÂ markedet. Desuden sikrer det forhold, at den egnede k¯ber til de jordbaserede frekvenser og den afviklede virksomhed skal vÊre et selskab, som er villigt til at lade en eller flere kanaler indgÂ som betalings-tv i sin forretningsplan efter overgangen fra analogt til digitalt jordbaseret tv i Italien, at den fusionerede platform ogsÂ fÂr konkurrence fra DTT-baserede transmissionsmetoder.

Adgang til platformen (punkt 11 i teksten med tilsagn)

258.Adgang til den platform og de tekniske tjenester, som er n¯dvendige for at sende betalings-tv, er en forudsÊtning for, at der rent faktisk er mulighed for konkurrence mellem platformene indbyrdes. De tilsagn, Newscorp har givet, sikrer i vidt omfang adgang til den fusionerede platform med det formÂl at skabe forudsÊtninger for en effektiv konkurrence.

259.PÂ baggrund af ovenstÂende bliver det lettere for nye akt¯rer at komme ind pÂ markedet for betalings-tv, og det bliver muligt for "free-to-air"-kanaler at blive sendt via DTH. Desuden l¯ser de af Newscorp givne tilsagn de konkurrenceproblemer, der er forbundet med tredjeparters manglende mulighed for at fÂ adgang til to alternative konkurrerende platforme, som eksisterede f¯r fusionen (Streams og Telepi˘s platforme).

BilÊggelse af tvister/voldgift (punkt 15 i teksten med tilsagn)

260.De givne tilsagn er i vidt omfang af adfÊrdsmÊssig art. Det er derfor afg¯rende, at der etableres et effektivt tilsynssystem. De foreslÂede tilsagn omfatter et effektivt tilsyns- system. Der er navnlig foreslÂet en mekanisme til bilÊggelse af tvister, som omfatter dels et privat voldgiftssystem, dels henvisninger af afg¯rende tvister om adgang til platformen og om "engrostilbuddet" til den italienske telekommunikationsmyndighed.

Tilsagnene skal mindst vÊre gÊldende til 31.12.2011

261.Det er Kommissionens opfattelse, at tilsagnenes foreslÂede gyldighedsperiode giver tilstrÊkkelige garantier til at sikre, at der genskabes effektiv konkurrence pÂ det ber¯rte marked.

KONKLUSION OM DE AF NEWSCORP GIVNE TILSAGN

262.PÂ baggrund af det foranstÂende mener Kommissionen, at de af Newscorp givne tilsagn er tilstrÊkkelige til at l¯se de pÂpegede konkurrencebegrÊnsende virkninger pÂ de ber¯rte markeder under hensyntagen til de sÊrlige trÊk ved den foreliggende fusion.

TELECOM ITALIAíS INTERESSE I FUSIONEN

I. INDLEDENDE BETRAGTNINGER

263.I henhold til "aktionÊraftalen" (jf. betragtning 12 ovenfor) med Newscorp har Telecom Italia en mindretalsaktiepost i den fusionerede enhed (19,9%), udpeger Èt medlem af bestyrelsen (sÂ lÊnge Telecom Italia kontrollerer mindst [0-10]*% af de stemme- berettigede aktier i den fusionerede enhed) og har en rÊkke rettigheder med hensyn til beskyttelsen af sin investering i platformen (vedtÊgtsÊndringer, Êndring af aktivitets- omrÂde, for¯gelse/nedskrivning af kapitalen, udstedelse af vÊrdipapirer, udbyttepolitik, likvidationsret og specifikke rettigheder vedr¯rende muligheden for et lukket offentligt udbud eller Newscorps salg af den fusionerede enhed).

264.Selv om Telecom Italia kun er mindretalsaktionÊr, forekommer det ikke realistisk blot at betragte det etablerede italienske teleselskabs investering som vÊrende udelukkende af finansiel art. Det bygger til dels pÂ den kendsgerning, at Telecom Italia i forvejen er direkte involveret i jordbaseret tv-spredning (gennem to "free-to-air"-tv-selskaber: La 7 og MTV).

264.Desuden deltager Telecom Italia i henhold til "rammeaftalen" (jf. betragtning 11) sammen med Newscorp i den forel¯bige finansiering (f¯r fusionen) af Stream (indtil fusionsaftalen er indgÂet) i form af forholdsmÊssige aktionÊrlÂn for et bel¯b, der for de to parter tilsammen ikke overstiger [Ö]*EUR. Telecom Italia kan blive anmodet om at bidrage med yderligere midler i samme forhold til dÊkningen af det underskud, Stream mÂtte udvise i denne periode. NÂr overtagelsen er gennemf¯rt, vil Telecom Italia sammen med Newscorp deltage i finansieringen af den fusionerede platform gennem vedtÊgtsbestemte kapitaltilf¯rsler, der stÂr i forhold til selskabets aktiepost, for et bel¯b, der for de to parter tilsammen ikke overstiger [Ö]*EUR. Det er derfor klart, at Telecom Italias investering i den foreliggende handel og dermed ogsÂ i den fusionerede platform 81 er meget vigtig og relevant .

265.Telecom Italias deltagelse og finansielle st¯tte er blevet betragtet som en afg¯rende faktor for Newscorps beslutning om at overtage kontrollen med den fusionerede platform. Det afvises ganske vist af Telecom Italia i selskabets skriftlige bemÊrkninger 82 til meddelelsen med klagepunkter, men blev klart bekrÊftet af udtalelser fra den anmeldende part under den mundtlige h¯ring.

266.Desuden synes der umiddelbart at foreligge en klar mulighed for en industriel, forretningsmÊssig og strategisk tilpasning, som kan gennemf¯res som konsekvens af aftalen mellem den fusionerede satellitplatform og Telecom Italia. I denne forbindelse er det vigtigt at understrege, at der er en udprÊget tendens til konvergens mellem tele-markedet og mediemarkedet, som tidligere var klart adskilt. Denne sondring bliver i stigende grad udvisket af den teknologiske udvikling, som til gengÊld giver anledning til nye forretningsstrategier og -modeller, der har til formÂl at sikre kommerciel udnyttelse af de nye muligheder, en sÂdan konvergens Âbner for.

267.Markedsunders¯gelsen viste, at der bestÂr specifikke problemer i relation til den fusionerede platforms mulige interesse i at vÊlge Telecom Italia som sin privilegerede partner pÂ telemarkederne. Tredjeparter har ogsÂ hÊvdet, at det vil medvirke til fra starten at fjerne det faktiske/potentielle konkurrencepres, der ellers mÂtte forventes, og dermed potentielt foranledige begge parter til at udvikle gensidigt fordelagtige strategier/adfÊrdsm¯nstre pÂ de markeder, hvor denne konvergens finder sted.

268.Desuden er der udtrykt bekymring for, at forbindelsen mellem Telecom Italia og den fusionerede platform med tiden skal f¯re til en konsolidering eller styrkelse af den dominerende stilling, Telecom Italia har pÂ f¯lgende markeder: a) internet-adgang, navnlig via bredbÂnd, og b) fastnettelefoni. Ved den samlede vurdering af fusionen b¯r man ikke overse de sandsynlige virkninger, som forbindelsen mellem Telecom Italia og den fusionerede platform kan fÂ den f¯rste tid efter fusionen pÂ de ovennÊvnte tele-markeder.

81Jf. artikel II, punkt 2.2. (finansiering) og artikel IV, punkt 4.1. (finansiering af den fusionerede platform) i rammeaftalen.

82Jf. punkt 4 i Telecom Italias skriftlige bemÊrkninger som svar pÂ den ikke-fortrolige udgave af Europa-Kommissionens meddelelse med klagepunkter, der er fremsendt i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 447/98 om anmeldelser, frister og udtalelser i henhold til fusionsforordningen.

II. KOMMISSIONENS KOMPETENCE I HENHOLD TIL FUSIONSFORORDNINGEN TIL AT VURDERE, HVILKE VIRKNINGER TELECOM ITALIAS MINDRETALSAKTIE- POST KAN F≈ P≈ DE RELEVANTE MARKEDER

269.I sit svar pÂ meddelelsen med klagepunkter bestred Newscorp ikke, at Kommissionen inden for rammerne af fusionsforordningen er berettiget til at foretage en vurdering af mindretalsaktionÊren Telecom Italias stilling som potentiel konkurrent til den fusionerede platform pÂ markedet for betalings-tv. Newscorp anf¯rte dog, at fusions- forordningen ikke giver Kommissionen bef¯jelse til at forbyde en fusion med henvisning til, at den skaber eller styrker en tredjeparts dominerende stilling, og her tÊnkes pÂ en enhed, som ikke i sig selv er involveret i fusionen (Telecom Italia) . Newscorp henviser desuden til en rÊkke beslutninger, hvori Kommissionen pÂ grundlag af fusionsforordningen har foretaget en vurdering af tredjeparters dominerende stilling i forbindelse med en fusion. Endelig anf¯rer Newscorp, at Kommissionen rent teoretisk har ret i, at en sÂdan fusion vil kunne skabe eller styrke en tredjeparts dominerende stilling og f¯lgelig kan vÊre til skade for forbrugerne .

270.Newscorp henviser bl.a. til, at Kommissionen i beslutningen vedr¯rende Exxon/Mobil konkluderede, at en fusion kan forbydes i henhold til fusionsforordningen, hvis den skaber eller styrker en eller flere tredjeparters dominerende stilling (dvs. en domine- rende stilling, der ikke kan henf¯res til de virksomheder, som er involveret i fusionen). Kommissionen begrundede det med, at der i artikel 2, stk. 3, i fusionsforordningen stÂr, at fusioner, der skaber eller styrker en dominerende stilling, skal erklÊres uforenelige med fÊllesmarkedet. Artikel 2, stk. 3, er sÂledes i sin ordlyd ikke begrÊnset til forbud mod en fusion, som skaber eller styrker en dominerende stilling for en eller flere af de i fusionen deltagende parter (her kan ogsÂ henvises til betragtning 1, 5 og 7 i forordningen). Kommissionen har givet udtryk for, at artikel 2, stk. 3, i fusionsforordningen ligeledes gÊlder skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling for en tredjepart.

271.I beslutningen vedr¯rende Exxon/Mobil bragte Kommissionen de ovennÊvnte principper i anvendelse med henvisning til to domme, nemlig Domstolens dom i sagen Kali und Salz og dom afsagt af Retten i F¯rste Instans i sagen Gencor mod Kommissionen .

83Punkt 7.1.1. i Newscorps svar pÂ meddelelsen med klagepunkter.

84Punkt 7.3.5. i Newscorps svar pÂ meddelelsen med klagepunkter.

85Sag IV/M. 1383, betragtning 225-229.

86De forenede sager C-68/94 og C-30/95 - Frankrig m.fl. mod Kommissionen, Sml. 1998 I, s. 1375. PrÊmis 171 lyder sÂledes: "En fusion, der skaber eller styrker en dominerende stilling for de ber¯rte parter og en virksomhed, der stÂr uden for fusionen, kan vise sig at vÊre uforenelig med den ordning uden konkurrence- fordrejning, traktaten tilsiger. SÂfremt det antoges, at kun fusioner, der skaber eller styrker en dominerende stilling for deltagerne i fusionen, er omfattet af forordningen, ville det formÂl, der forf¯lges med den, delvis blive undergravet. Forordningen ville i sÂ fald miste en ikke ubetydelig del af sin effektive virkning, uden at dette er en n¯dvendig f¯lge af den n¯dvendige opbygning af den fÊllesskabsretlige ordning om kontrol med fusioner."

87Sag T-102/96 - Gencor v Commission, Sml. 1999 II, s. 753.

272.Kommissionen fastslog i sin beslutning vedr¯rende Grupo Villar Mir/EnBW/Hidro- Electrica del Cant·brico , at fusionen styrkede en kollektiv dominerende stilling for to elektricitetsselskaber, som ikke var umiddelbart involveret i fusionen. Tilsvarende anf¯rte Kommissionen i sin beslutning vedr¯rende EnBW/EDP/Cajastur/Hidro- cant·brico , at EnBW's, EDP's og Cajasturs fÊlles overtagelse af kontrollen med det spanske forsyningsselskab, Hidrocant·brico, ville styrke den eksisterende dominerende stilling, Endesa og Iberdrola havde i fÊllesskab (ingen af disse selskaber var direkte involveret i den anmeldte fusion. I denne beslutning fastslog Kommissionen, at EDF, som sammen med andre selskaber kontrollerede EnB2W, som f¯lge af fusionen ikke lÊngere ville have de samme incitamenter som tidligere til at udbygge kapaciteten pÂ samk¯ringsforbindelsen mellem Frankrig og Spanien, hvilket ville eliminere de eksisterende spanske elvÊrkers st¯rste potentielle selvstÊndige konkurrent (EDF selv) og fortsat holde det spanske elmarked isoleret fra de ¯vrige europÊiske elsystemer uden for Den Iberiske Halv¯ .

273.Telecom Italia har i sine skriftlige bemÊrkninger anf¯rt, at eftersom Kommissionen har erkendt, at Telecom Italia ikke fÂr nogen kontrollerende interesse i den fusionerede platform og ikke er en "ber¯rt virksomhed" i den i fusionsforordningen fastsatte betydning, gÂr Kommissionen ud over sine bef¯jelser, hvis den med henvisning til fusionsforordningen vil bed¯mme de eventuelle negative virkninger, som Telecom Italias betydende mindretalsaktiepost i den fusionerede platform vil fÂ pÂ de forskellige relevante markeder (bÂde det italienske marked for betalings-tv og de italienske markeder for teletjenester) som f¯lge af fusionen pÂ den mÂde, den er konstrueret .

274.Telecom Italia henviser bl.a. til, at hvis den foreliggende fusion blev gennemf¯rt i to forskellige faser, og Telecom Italias ikke-kontrollerende interesse i den fusionerede platform blev erhvervet pÂ et senere stadium, ville denne erhvervelse af en ikke- kontrollerende interesse ikke vÊre omfattet af fusionsforordningen, hvorfor Kommis- sionen ville vÊre n¯dsaget til at anvende artikel 81 eller artikel 82 i EF-traktaten, hvis den i sidste ende ville vurdere eventuelle dermed forbundne konkurrenceproblemer. Kommissionens fremgangsmÂde i den foreliggende sag resulterer derfor i, at trans- aktioner, der i ¯konomisk henseende er ens, bliver behandlet forskelligt .

275.Telecom Italia anf¯rer i sit skriftlige indlÊg, at hvis der overhovedet bliver tale om en styrkelse af Telecom Italias dominerende stilling, vil det vÊre en konsekvens af selskabets mindretalsaktiepost i den fusionerede platform og ikke af selve fusionen . Telecom Italia erkender dermed indirekte, at der i det mindste bestÂr en Ârsagssammen- hÊng mellem selskabets mindretalsaktiepost og de deraf f¯lgende eventuelle negative virkninger pÂ de forskellige relevante markeder. Telecom Italia synes dog fortsat at

88Sag COMP/M. 2434.

89Sag COMP/M. 2684, betragtning 33 og 37.

90Jf. betragtning 33 i sag COMP/M. 2684. Fusionen blev i sidste ende godkendt, efter at EDF og den franske netoperat¯r, EDF/RTE, gav tilsagn om at trÊffe alle n¯dvendige foranstaltninger til at ¯ge kapaciteten pÂ samk¯ringsforbindelsen mellem Frankrig og Spanien til ca. 4 000 MW fra tidligere 1 100 MW.

91Jf. punkt 5 og navnlig punkt 9-13 i de nÊvnte skriftlige bemÊrkninger.

92Punkt 14 i de skriftlige bemÊrkninger.

93Punkt 16 i de skriftlige bemÊrkninger.

betragte sin deltagelse i den fusionerede platform som et forhold, der er uafhÊngigt af selve fusionen.

276.Telecom Italias juridiske argumentation er forkert. I de aftaler, Newscorp har anmeldt, deltager Telecom Italia i fusionen med en aktiepost pÂ 19,9%, og det er dette faktiske forhold, der er juridisk relevant i forbindelse med vurderingen af den anmeldte fusion, og ikke Telecom Italias rent hypotetiske argumenter. Det fremgik desuden klart under den mundtlige h¯ring, at Telecom Italias mindretalsaktiepost kan betragtes som en "strukturel del" af den anmeldte fusion og pÂ ingen mÂde er det samme som, at Telecom Italia eventuelt erhverver en mindretals- aktiepost i den fusionerede platform pÂ et senere stadium, dvs. efter fusionen. Desuden mÂ det konstateres, hvilket Newscorp ogsÂ anf¯rte ved den mundtlige h¯ring, at fusionen uden denne mindretalsaktiepost ikke ville vÊre gennemf¯rt i den form, hvori den blev anmeldt til Kommissionen.

277.Det er et meget kunstigt argument, at det skulle vÊre muligt at udskille en afg¯rende del af den transaktion, hvorved fusionen gennemf¯res. Den foreliggende dokumentation viser da ogsÂ, at det er et rent teoretisk forehavende at prÊsentere erhvervelsen af mindretalsaktieposten som en selvstÊndig transaktion, som Telecom Italia ville have mulighed for at gennemf¯re efter fusionen.

278.I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bl.a. i sagen Kali und Salz finder Kommissionen, at alle beslutninger baseret pÂ fusionsforordningen mÂ dÊkke den transaktion, hvorved en given fusion gennemf¯res, i sin helhed, herunder ogsÂ mindretalsaktieposter. Telecom Italia vil ikke anerkende, at transaktionen er struktureret pÂ en sÂdan mÂde, at Telecom Italia forbliver mindretalsaktionÊr i den fusionerede platform. Hverken den anmeldende part eller Telecom Italia har dog vÊret i stand til at pÂvise, at fusionen ville vÊre planlagt og gennemf¯rt ogsÂ uden Telecom Italias deltagelse i foretagendet. TvÊrtimod er det fremgÂet klart - ogsÂ af den mundtlige h¯ring - at Telecom Italias tilstedevÊrelse er afg¯rende for fusionens gennemf¯relse.

279.Den faktiske og juridiske situation, der bliver konsekvensen af den anmeldte fusion, betyder, at Kommissionen kan unders¯ge og bed¯mme virkningerne af fusionen (herunder ogsÂ mindretalsaktieposter) pÂ alle relevante markeder, hvor fusionen kan fÂ negative virkninger af den art, der er beskrevet i artikel 2 i fusionsforordningen. Telecom Italia benÊgner tilsyneladende ikke, at der bestÂr en "Ârsagsforbindelse" mellem selskabets mindretalsaktiepost og den mulige styrkelse af selskabets dominerende stilling pÂ flere telemarkeder. Kommissionen mener af ovennÊvnte grunde, at Telecom Italias mindretalsaktiepost er en integrerende del af den transaktion, hvorved fusionen gennemf¯res.

280.Desuden unders¯gte Kommissionen i denne forbindelse i en sag for nylig, der i henhold til artikel 9 i fusionsforordningen blev henvist til den spanske konkurrencemyndighed, nemlig sagen vedr¯rende Sogecable/CanalsatÈlite Digital/VÌa Digital , fusionen

94Kommissionens beslutning af 14. august 2002 i sag COMP/M. 2845 - Sogecable/CanalsatÈlite Digital/VÌa Digital. Offentliggjort pÂ Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/.

95mellem to satellitplatforme i Spanien(Sogecable, der var kontrolleret af selskaberne Promotora de Informaciones SA ("Prisa") og Group Canal+ SA ("Group Canal+"), og VÌa Digital, der blev kontrolleret af TelefÛnica SA ("TelefÛnica")) til Èn samlet platform, som ville blive kontrolleret af Prisa og Group Canal+ i fÊllesskab. Kommissionen mente, at der som f¯lge af fusionen ogsÂ bestod konkurrenceproblemer pÂ visse markeder (telemarkeder), som ikke var direkte ber¯rt af fusionen pÂ grund af et andet selskabs stilling (TelefÛnica), der ikke havde nogen kontrollerende interesse i foretagendet .

Eftersom de negative virkninger, der er beskrevet i artikel 2 i fusionsforordningen, kan hidr¯re fra den transaktion (og her tÊnkes pÂ transaktionen i sin helhed), hvorved en fusion gennemf¯res, konkluderer Kommissionen, at den har bef¯jelse til at foretage sin konkurrencemÊssige vurdering og reagere pÂ pÂstande og argumenter, som ber¯rte tredjeparter har fremsat i forbindelse med unders¯gelsen og ved den mundtlige h¯ring.

III. VURDERING P≈ GRUNDLAG AF ARTIKEL 2 I FUSIONSFORORDNINGEN

A. HORISONTALE VIRKNINGER P≈ DET ITALIENSKE MARKED FOR BETALINGS- TV

1. FJERNELSE AF KONKURRENCEPRESSET P≈ DEN FUSIONEREDE PLATFORM

1.1. Generelle betragtninger

282.Transaktionen og forbindelsen mellem Telecom Italia og betalings-tv-platformen med monopolstilling mÂ vurderes ud fra de eventuelle horisontale virkninger, de kan fÂ pÂ selve markedet for betalings-tv (navnlig "pay-per-view"-tjenester og "video-on-demand"), som igen kan fÂ negativ indvirkning pÂ konkurrencen pÂ visse telemarkeder.

283.Det er vigtigt fra starten at understrege, at den markedsunders¯gelse, der er gennemf¯rt i den foreliggende sag, i relation til betalings-tv-tjenester viste, at bestemte tjenester sÂsom "pay-per-view", "near-video-on-demand" og "video-on-demand" b¯r betragtes som segmenter inden for det overordnede marked for betalings-tv .

284.Situationen f¯r fusionen og den markedsunders¯gelse, der er gennemf¯rt i den foreliggende sag, viste, at Telecom Italia har interesse i betalings-tv-tjenester og/eller udnyttelsen af visse former for "premium"-indhold via selskabets egne transmissions- metoder, ogsÂ selv om selskabet kun vil fokusere pÂ et enkelt eller nogle fÂ segmenter af betalings-tv-virksomhed ("video-on-demand" og "pay-per-view").

95Sagen drejede sig om, at Promotora de Informaciones SA (Prisa) og Group Canal+ i fÊllesskab ville overtage kontrollen med den fusionerede spanske satellitplatform (efter at Sogecable var integreret i VÌa Digital). I forbindelse med denne transaktion ville TelefÛnica have fÂet en betydelig mindretalsaktiepost, men uden at have andel i kontrollen over den fusionerede enhed.

96Jf. den nÊvnte beslutnings betragtning 96, 100 og 102 om det spanske marked for internetadgang og betragtning 106-109 om det spanske marked for fastnettelefoni.

97"Pay-per-view" er en tjeneste, hvor kunden ud over at betale et tv-abonnement skal betale for det enkelte produkt for at se indholdet (f.eks. en film eller en sportsbegivenhed). "Video-on-demand" og "near-video-on-demand" er forskellige modeller for betalings-tv-kunders adgang til videoindhold efter eget valg.

285.I denne forbindelse har tredjeparter hÊvdet, at Telecom Italias aktiepost (og plads i bestyrelsen for den fusionerede platform) vil give Telecom Italia et stÊrkt incitament til at medvirke til at styrke platformen i stedet for at konkurrere med den pÂ markedet for betalings-tv, enten via selskabets indstillede kabelnetprojekt eller via dets egen xDSL- bredbÂndsinfrastruktur. Et sÂdant strategisk valg forekommer ikke usandsynligt pÂ baggrund af Telecom Italias ¯nske om at fÂ dÊkket de tab, selskabet har lidt i de senere Âr, hvor selskabet drev Stream som et joint venture sammen med Newscorp. Samtidig vil Newscorp have interesse i at fastholde Telecom Italia inden for den fusionerede enhed for at sikre den betydelige finansielle st¯tte herfra.

286.Blandt de hovedargumenter, der er fremsat i sagen, blev der isÊr lagt vÊgt pÂ, at "aktionÊrforbindelsen" giver de to selskaber sammenfaldende interesser og incitament til at anlÊgge fÊlles strategier/adfÊrdsm¯nstre med henblik pÂ gensidigt at styrke hinanden i relation til bÂde det "ber¯rte marked" (betalings-tv) og de markeder, hvor der er tale om ¯get konvergens mellem medier og telekommunikation (internetadgang via bredbÂnd samt fastnettelefoni).

1.2. Newscorps argumentation

287.Newscorp hÊvdede i sit svar pÂ meddelelsen med klagepunkter, at Telecom Italias tilstedevÊrelse med en betydende aktiepost i den fusionerede platform (under alle omstÊndigheder i form af et "ikke-kontrollerende engagement") ikke svÊkker Telecom Italias eventuelle incitament til at konkurrere pÂ markedet for betalings-tv (ved at vÊlge ikke at gÂ ind pÂ markedet igen og/eller ved at samarbejde med den fusionerede platform) i forhold til situationen f¯r fusionen, hvor Telecom Italia og Newscorp hver ejede 50% af Stream. Desuden anf¯rte Newscorp, at det er forkert at betragte Telecom Italia som en sandsynlig ny akt¯r pÂ markedet for betalings-tv inden for den nÊrmeste fremtid i betragtning af de konkrete tekniske begrÊnsninger ved xDSL- og UMTS-teknologien som egnede alternativer til DTH, kabel og DTT til spredning af betalings- tv-tjenester.

288.Newscorp hÊvder desuden, at kravet om bevisbyrde i almindelighed (og i sÊrdeleshed i relation til eventuelle incitamenter, den fusionerede platform mÂtte have for at indlede en samarbejdsstrategi med Telecom Italia), skal vÊre i overensstemmelse med de krav, Retten i F¯rste Instans fastsatte i sin dom i Tetra Laval-sagen . Newscorp mener derfor, at det er Kommissionen, der skal bevise, "at det er overvejende sandsynligt, at den fusionerede koncern vil anlÊgge en sÂdan strategi" .

1.3. Generel vurdering

289.Kommissionen har pÂ denne baggrund analyseret det foreliggende bevismateriale grundigt og unders¯gt fusionens eventuelle virkninger i relation til de problemstillinger, der ved markedsunders¯gelsen blev pÂpeget pÂ det italienske marked for betalings-tv. Kommissionen er nÂet til den konklusion, at det bevismateriale, der foreligger i denne

98Punkt 7.1.1.-7.2.12. i Newscorps svar pÂ meddelelsen med klagepunkter.

99Sag T-5/02 - Tetra Laval SA mod Kommissionen, dom af 25. oktober 2002, prÊmis 153 og 251.

100Punkt 7.2.12. i Newscorps svar pÂ meddelelsen med klagepunkter.

101.henseende, ikke giver mulighed for at afg¯re, om den transaktion, ved hvilken fusionen gennemf¯res (dvs. herunder Telecom Italias mindretalsaktiepost), vil fÂ negative

virkninger. I det f¯lgende redeg¯res der detaljeret for de enkelte elementer, denne konklusion bygger pÂ.

1.3.A) Incitamentet for den fusionerede platform til at udnytte forbindelsen med Telecom Italia til at befÊste sin dominerende stilling inden for betalings-tv gennem positiv forskelsbehandling af Telecom Italia

290.Det er korrekt, at forbindelsen mellem den fusionerede enhed og Telecom Italia i princippet kunne udnyttes til at styrke den fusionerede enheds dominerende stilling yderligere pÂ markedet for betalings-tv. Telecom Italia er den dominerende akt¯r inden for xDSL-bredbÂndsadgang og forventes ogsÂ at blive en meget stÊrk akt¯r inden for UMTS i fremtiden. Betalings-tv-tjenester og navnlig videoindhold kan tilbydes slutbrugerne via forskellige transmissionsmetoder: DTH, kabel og i et vist omfang allerede i dag gennem xDSL-bredbÂndsteknologi, medens DTT bliver operationelt inden for en overskuelig fremtid. Som nÊvnt fÂr den nye DTH-platform nÊsten monopolstilling pÂ markedet for betalings-tv. Den reelle konkurrence forventes at blive meget begrÊnset, fordi det eneste andet betalings-tv-selskab, der i forvejen er aktivt pÂ markedet, kun har et kabelnet af meget begrÊnset rÊkkevidde.

1.3.A.1. Markedsunders¯gelse

291.I denne forbindelse blev det under markedsunders¯gelsen understreget, at Telecom Italia allerede i den nuvÊrende situation kan vÊre en af dem, der lÊgger st¯rst konkurrencepres pÂ den fusionerede enhed via sine kabelnettjenester og xDSL-bredbÂndstjenester. Tredjeparter har anf¯rt, at Telecom Italia pÂ grund af forbindelsen med den fusionerede platform mÂske hverken vil konkurrere eller have noget incitament til at konkurrere med platformen og/eller gÂ ind igen pÂ markedet for betalings-tv, selv ikke via sit kabel-neteller via ADSL.

101Vedr¯ende bevisbyrde og beviskraft henvises til de forenede sager C-68/94 og C-30/95 - Frankrig m.fl. mo Kommissionen, Sml. 1998 I, s. 1375, sÊrlig prÊmis 110, 120, 128 og 246.

102I forbindelse med internetadgang refererer udtrykket "bÂndbredde" til den hastighed, hvormed informationer kan overf¯res. Jo st¯rre bÂndbredde, jo h¯jere hastighed pÂ forbindelsen, og jo mere information kan et telekommunikationssystem overf¯re. Moderne applikationer inden for internettet og navnlig "video-on-demand" krÊver overf¯rsel af store mÊngder information og dermed meget hurtige bredbÂndsforbindelser, hvis de skal kunne bruges af slutabonnenten. Den sÂkaldte "xDSL"-teknologi (Digital Subscriber Line) reprÊsenterer en form for h¯jhastighedsbÂnd. Der er forskellige varianter af DSL-teknologien sÂsom ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line), HDSL (High data rate Digital Subscriber Line) og VDSL (Very high data rate Digital Subscriber Line). De betegnes under et som "xDSL"-teknologier. BredbÂndstjenester kan leveres via det eksisterende kobberkabel, hvis det forbindes til sÂkaldt "enabling"-teknologi som f.eks. en af xDSL-teknologierne. xDSL-teknologierne kan i realiteten omdanne et kobberkabel til en digital h¯jhastighedslinje og dermed overvinde de tekniske begrÊnsninger ved det traditionelle kobberkabels abonnentlinje. I denne henseende har ogsÂ kabelnetinfrastrukturen til internetadgang via bredbÂnd samme ydeevne i forhold til slutbrugerne og kan betragtes som substituerbare med xDSL-teknologierne pÂ eftersp¯rgselssiden.

103.Telecom Italia kunne i realiteten genoptage sit kabelnetprojekt, som blev indstillet i 1998. Det drejer sig om fÊrdigg¯relsen af selskabets eksisterende kabelnet i Italien (det sÂkaldte "Socrates"-projekt), som oprindeligt skulle koble [Ö] mio. husstande til et HFC-net (Hyper Fiber Coaxial).

292.292. PÂ denne baggrund har tredjeparter i forbindelse med markedsunders¯gelsen og ved besvarelsen af markedstestene udtrykt bekymring for den fusionerede enheds incitament til/interesse i at udnytte sin forbindelse med Telecom Italia til at "udvande" den konkurrencemÊssige trussel fra den dominerende akt¯r inden for en af de eksisterende alternative metoder til transmission af betalings-tv-tjenester (internetadgang via bredbÂnd), som mÂ forventes ogsÂ at blive en stÊrk akt¯r inden for en af de fremtidige transmissionsmetoder (UMTS).

293.293. Det blev endvidere antydet, at dette ¯nske om at stÊkke konkurrencen ogsÂ kunne opnÂs ved at give Telecom Italia en fortrinsstilling i forhold til selskabets konkurrenter pÂ markedet for internetadgang via bredbÂnd ved f.eks. at g¯re platformens indhold tilgÊngeligt for Telecom Italia pÂ mere favorable vilkÂr (med hensyn til pris, kvalitet og tidspunkter). Til gengÊld for denne favorable behandling og pÂ grundlag af "aktionÊr- forbindelsen" ville Telecom Italia muligvis f¯le sig mindre tilskyndet til at konkurrere med platformen i fuldt omfang via sin eksisterende virksomhed.

1.3.A.2. Kommissionens vurdering

294.294. Kommissionen har for at kunne foretage sin vurdering bl.a. analyseret situationen i Italien med hensyn til udviklingen af de xDSL-teknologier, der eventuelt vil kunne anvendes til betalings-tv-tjenester inden for en overskuelig fremtid i konkurrence med satellittransmission. Kommissionen har ogsÂ analyseret, hvilke incitamenter den fusionerede platform mÂ forventes at have til at give Telecom Italia en mere favorabel behandling end konkurrenterne.

295.295. Generelt kan ingen af de tredjeparter, der har udtalt sig om disse problemstillinger, benÊgte, at Telecom Italia er ved at afvikle sin normale virksomhed inden for betalings- tv-tjenester, og i ¯jeblikket under ingen omstÊndigheder har noget st¯rre forretnings- mÊssigt incitament til at reaktivere sit kabelnet for at kunne tilbyde betalings-tv- tjenester i fuldt omfang.

296.296. Med hensyn til xDSL-bredbÂndsteknologier (navnlig ADSL) mÂ det indr¯mmes, at denne teknologi rent teoretisk kunne betragtes som en brugbar transmissionsmetode til betalings-tv-tjenester som et alternativ til DTH inden for den nÊrmeste fremtid. ADSL- teknologiens udviklingsstade i Italien vil dog fortsat krÊve omfattende investeringer og opgradering af nettet, f¯r det kan transportere bundter af tv-kanaler (dvs. transmission, der giver alle slutbrugerne mulighed for at se udsendelsen pÂ samme tid, f.eks. direkte udsendelser, fodboldkampe eller film).

297.297. Det fremgik af Kommissionens unders¯gelse, at Telecom Italia forel¯big ikke har afsat ressourcer til dette formÂl. Det udelukker ikke muligheden for, at selskabet kan beslutte at foretage sÂdanne investeringer fremover. Det har i hvert fald ikke vÊret muligt at tilvejebringe tilstrÊkkelig dokumentation i forbindelse med markedsunders¯gelsen til at kunne drage den konklusion, at Telecom Italia allerede nu er en potentiel ny akt¯r pÂ markedet for betalings-tv, og at den potentielle konkurrence fra denne nye akt¯r vil kunne stÊkkes i vÊsentligt omfang af selskabets "aktionÊrforbindelse" med den fusionerede platform.

104F.eks. for at ¯ge bredden af de nuvÊrende netfunktionaliteter bÂde pÂ lang sigt og lokalt.

298.298. Hvad angÂr de direkte og indirekte incitamenter, den fusionerede platform mÂtte have til at vÊlge Telecom Italia som sin foretrukne partner i selskabets egenskab af medejer og pÂ grund af dets (forholdsmÊssige) medfinansiering af DTH-platformen (dvs. incitamenter, der kan tilskrives "aktionÊrforbindelsen"), foranlediger de kontrakt- mÊssige bestemmelser, der er fastsat mellem platformen og Telecom Italia i relation til den foreliggende transaktion, ikke til at drage en sÂdan konklusion, dvs. at den fusionerede platform skulle give det etablerede teleselskab en sÊrligt favorabel behandling som en direkte konsekvens af den transaktion, hvorved fusionen gennemf¯res (herunder altsÂ ogsÂ mindretalsaktieposten).

299.299. Ud fra ovenstÂende kan det ikke konkluderes, at den fusionerede platform pÂ grund af Telecom Italias tilstedevÊrelse som mindretalsaktionÊr vil fÂ ganske sÊrlige incitamenter til at vÊlge dette etablerede teleselskab som sin foretrukne partner og dermed afvÊrge den potentielle konkurrencemÊssige trussel, Telecom Italia kunne udg¯re, og samtidig styrke sin dominerende stilling pÂ det italienske marked for betalings-tv.

1.3.B) Den fusionerede platform og Telecom Italias incitament til at udvikle parallelle eller fÊlles adfÊrdsm¯nstre/strategier, som yderligere vil begrÊnse de resterende muligheder for konkurrence mellem de to parter

300.Det er korrekt, at transaktionen og "aktionÊrforbindelsen" mellem betalings-tv- platformen med monopol og Telecom Italia kan aff¯de betydelige incitamenter mellem parterne i relation til markedet for betalings-tv (navnlig "pay-per-view"-tjenester og "video-on-demand"), som igen vil kunne fÂ negativ indvirkning pÂ konkurrencen pÂ telemarkederne. Navnlig vil Telecom Italia og den fusionerede enhed kunne koordinere deres aktiviteter vedr¯rende a) komplette betalings-tv-tjenester og "video-on-demand" og b) interaktive multimedietjenester, der opstÂr som resultat af konvergensen pÂ medieomrÂdet.

1.3.B.1.Markedsunders¯gelse

301.Tredjeparter gjorde under markedsunders¯gelsen Kommissionen opmÊrksom pÂ, at det vil vÊre urealistisk at forvente, at den fusionerede platform ikke vil udnytte forbindelsen med Telecom Italia til at fÂ adgang til dette selskabs meget store kundebase og dermed fors¯ge at udvide sit eget abonnentgrundlag ved at udnytte alle eventuelle fordele ved forbindelsen med det etablerede teleselskab, herunder i givet fald fÊlles forretningsinitiativer. Det var derfor rimeligt at forvente, at bÂde det etablerede teleselskab og den fusionerede platform ville indgÂ forskellige former for stiltiende eller eksplicit samarbejde.

302.Tredjeparter har hÊvdet, at de to parter pÂ grund af "aktionÊrforbindelsen" og den mulige "udvanding" af konkurrencetruslen kan vÊre tilskyndet til at indgÂ aftaler, der giver mulighed for fÊlles udbud/k¯b af produkter eller tjenester til kunderne, sÂ de derved forstÊrker deres respektive markedspositioner ved en gensidig udnyttelse af deres aktiver og infrastrukturer.

303.Tredjeparter har ogsÂ understreget de potentielle risici ved, at begge parter kan indgÂ sÊrligt favorable aftaler om den fusionerede platforms distribution af indhold eller om at kombinere multimedie- og/eller audiovisuelt indhold med teletjenester. Desuden viste

304.markedstesten, at den fusionerede enhed og Telecom Italia pÂ grund af deres forbindelse (mindretalsaktieposten og pladsen i bestyrelsen) kan have et incitament og tilstrÊkkelig man¯vremargen til at indgÂ mere strategiske alliancer/aftaler til skade den fusionerede enheds potentielle konkurrenter.

305.NÊsten alle tredjeparter mener, at det vil bidrage yderligere til at give den fusionerede platform og Telecom Italia en enestÂende stÊrk konkurrencemÊssig stilling pÂ de respektive markeder og g¯re det lettere for dem at anlÊgge parallelle strategier/foretage "markedsdelinger" inden for de segmenter pÂ markedet for betalings-tv, som har deres interesse, og dermed yderligere begrÊnse det konkurrencepres, som Telecom Italia, sÂfremt der ikke havde bestÂet en forbindelse mellem de to parter, stadigvÊk ville kunne ud¯ve pÂ en mindre del af det italienske marked for betalings-tv.

1.3.B.2. Newscorps argumenter

306.Newscorp har anf¯rt, at den fusionerede platforms incitament til at samarbejde med Telecom Italia efter fusionen ikke reelt ber¯res af fusionen, eftersom den nye platform og Telecom Italia er kontraktmÊssigt forpligtet med hensyn til deres engagement i projektet, og at der derfor ikke kan blive tale om, at den fusionerede platform vil fors¯ge fortsat at sikre sig Telecom Italias fortsatte velvilje. Desuden kontrollerer Telecom Italia ikke den fusionerede platform, og dennes rationelle strategi vil derfor vÊre kun at indgÂ i samarbejdsarrangementer, hvis det er den mest profitable strategi for den fusionerede platform selv.

1.3.B.3. Kommissionens vurdering

307.Kommissionen har pÂ denne baggrund foretaget en grundig analyse af ovenstÂende argumenter og scenarier under hensyntagen til det lovfÊstede krav om, at den konstaterede negative indvirkning pÂ konkurrencen skal hidr¯re fra den transaktion, hvorved fusionen gennemf¯res. PÂ dette grundlag kan det ikke ud fra det faktiske materiale, Kommissionen har indsamlet under hele sagsforl¯bet, pÂvises, at bÂde platformen og Telecom Italia - sÂfremt Telecom Italia ikke har nogen mulighed for rent faktisk at ud¯ve en "afg¯rende indflydelse" pÂ den fusionerede platforms strategiske forretningsmÊssige adfÊrd - vil have incitament til at udvikle parallelle eller fÊlles strategier/adfÊrdsm¯nstre, og at det i givet fald indebÊrer risiko for, at konkurrencen pÂvirkes i vÊsentlig grad som f¯lge af den anmeldte fusion.

308.Det mÂ derfor konkluderes, at markedsunders¯gelsen ikke har givet tilstrÊkkeligt grundlag for at fastslÂ, at de konkurrencemÊssige risici, tredjeparter har pÂpeget under sagsforl¯bet, vil materialisere sig inden for en overskuelig fremtid som f¯lge af den transaktion, hvorved fusionen gennemf¯res (dvs. herunder Telecom Italias mindre- talsaktiepost i den fusionerede platform).

2. KONKLUSION

Selv om det ud fra den historiske baggrund for den anmeldte fusion og den kontekst, hvori den gennemf¯res, ikke er urealistisk at formode, at forbindelsen mellem Telecom Italia og den fusionerede platform (en betydende mindretalsaktiepost og en plads i bestyrelsen) vil kunne eliminere en mulig kilde til potentiel konkurrence, har det ikke kunnet godtg¯res med den forn¯dne sikkerhed, at en sÂdan forbindelse vil bidrage yderligere til at styrke den fusionerede platforms dominerende stilling pÂ det italienske marked for betalings-tv.

B. M ARKEDER FOR TELETJENESTER, HVOR FUSIONEN VIL KUNNE STYRKE DET ETABLEREDE TELESELSKAB TELECOM I TALIAS DOMINERENDE STILLING

309.Telecom Italia opererer i Italien som bl.a. fastnet-, mobil- og satellittelefoniudbyder og som internetudbyder i bÂde engrosleddet og detailleddet. Telecom Italia er desuden aktiv inden for design og oprettelse af hjemmesider, salg af online reklameplads og multimedietjenester. De forretningsomrÂder hos Telecom Italia, der er sÊrligt relevante i forbindelse med den foreliggende fusion, er internetadgang og fastnettelefonitjenester, som begge har tilknytning til eventuel levering af multimedietjenester.

310.Telecom Italia har en dominerende stilling i Italien bÂde pÂ markedet for internetadgang via bredbÂnd og pÂ markedet for fastnettelefoni.

1. ANALYSE AF EVENTUELLE NEGATIVE KONKURRENCEM∆SSIGE VIRKNINGER P≈ DE RELEVANTE TELEMARKEDER EFTER FUSIONEN

1.1. Generelle betragtninger

311.Den fusionerede platform for eneret til at sende vigtige sportsbegivenheder (bl.a. - men ikke kun - fodbold) og film. Disse rettigheder har hidtil primÊrt vÊret udnyttet inden for satellittransmission pÂ det italienske marked, og bestemmelser om negative ene- rettigheder og spÊrreregler i de relevante kontrakter g¯r det muligt for den fusionerede enhed at forhindre, at det samme indhold eller en del af det udnyttes pÂ flere forskellige transmissionsplatforme (f.eks. internettet). I denne henseende er det vÊrd at bemÊrke, at allerede under den italienske konkurrencemyndigheds behandling af den tidligere fusionssag, der er nÊvnt i betragtning 15, og som blev opgivet, tilb¯d den fusionerede platform at forpligte sig til at give afkald pÂ sÂdanne negative enerettigheder og spÊrrerettigheder pÂ andre platforme end DTH.

1.2. Markedsunders¯gelse

312.Markedsunders¯gelsen har bekrÊftet, at multimedierettigheder som den fusionerede platforms (navnlig vedr¯rende fodbold og anden sport) er egnede til ogsÂ at udnyttes via andre transmissionsmetoder end DTH, uanset hvilken netinfrastruktur det drejer sig om (internet, kabel, satellit eller andet). Navnlig er noget af dette programindhold (f.eks. fodboldbegivenheder) ogsÂ egnet til at blive transmitteret med brug af xDSL-teknologi, det gÊlder f.eks. h¯jdepunkterne i en fodboldkamp. I denne forbindelse har tredjeparter under sagsforl¯bet hÊvdet, at Telecom Italia pÂ grund af sin indflydelse i den

313.fusionerede platform vil vÊre klart mere fordelagtigt placeret til at opnÂ underlicenser pÂ favorable vilkÂr med enerettigheder til noget af den fusionerede platforms programindhold med henblik pÂ udnyttelse via de transmissionsmetoder, Telecom Italia rÂder over, navnlig internetadgang via bredbÂnd. F.eks. har man peget pÂ risikoen for, at andre internetudbydere, sÂfremt Telecom Italias portaler fÂr det pÂgÊldende indhold stillet til rÂdighed pÂ bedre vilkÂr (f.eks. i nÊsten-realtid) end andre portaler, helt klart vil blive stillet ringere rent konkurrencemÊssigt.

314.314. I dette scenarie kan der vÊre risiko for, at Telecom Italias konkurrenter ikke vil kunne matche nogen af de eventuelle "tredobbelte tilbud", Telecom Italia kan give. F¯lgen bliver, at andre teleoperat¯rer med licens efter al sandsynlighed vil blive mindre attraktive for annonc¯rer (og for udbydere af programindhold).

1.3. Newscorps argumentation

315.Newscorp har kraftigt bestridt, at fusionen skulle styrke Telecom Italias dominerende stilling inden for internetadgang via bredbÂnd og fastnettelefoni ved, at selskabet skulle fÂ fortrinsstilling til den fusionerede platforms programindhold og dermed kunne sammensÊtte "tredobbelte tilbud", som konkurrenterne ikke vil kunne matche. Newscorp anf¯rte tvÊrtimod, at det slet ikke er indlysende, at de ¯vrige aktionÊrer i den fusionerede platform vil ¯nske at give Telecom Italia en sÊrligt favorabel behandling [Ö]*. Den fusionerede platform har intet incitament til at give Telecom Italia en fortrinsstilling til nogen former for programindhold. Den fusionerede platform kontrolleres ikke af Telecom Italia og fastsÊtter derfor selv sin forretningsstrategi. Den fusionerede platform har ikke behov for at sikre sig Telecom Italias fortsatte velvilje, eftersom Telecom Italia er kontraktligt forpligtet i relation til sin investering. Den fusionerede platforms rationelle strategi vil derfor vÊre at give adgang til sit programindhold efter "armslÊngdeprincippet" pÂ normale forretningsmÊssige vilkÂr til alle tredjeparter, herunder ogsÂ - men ikke kun - til Telecom Italia.

106Telecom Italias konkurrenter inden for internetadgang via bredbÂnd er f¯lgende: Fastweb (e.Biscom), Wind, Tiscali, Albacom, Gruppo I.net, MCI Worldcom (isÊr for erhvervskunder). Nogle af disse selskaber konkurrerer ogsÂ med Telecom Italia omkring fastnettelefoni (Wind-Infostrada, Albacom, Fastweb, Tiscali).

107

1.4. Telecom Italias argumentation

316Telecom Italia har erklÊret, at selskabets aktiepost i den fusionerede platform udelukkende er en finansiel investering. If¯lge Telecom Italia ¯nsker man ikke en bestemt industriel, forretningsmÊssig eller strategisk model gennemf¯rt ved hjÊlp af mindretalsaktieposten. Selskabet besluttede i 2000 at forlade markedet for betalings-tv, og hvis det tidligere fusionsfors¯g (Vivendi-gruppens overtagelse af enekontrol over den fusionerede platform) var blevet realiseret, ville Telecom Italia have solgt hele sin aktiepost. Grunden til, at Telecom Italia fortsat optrÊder som mindretalsaktionÊr i den fusionerede platform [Ö]*, er begrundet i selskabets ¯nske om at genvinde nogle af de tidligere foretagne investeringer: det er en simpel finansiel beslutning .

1.5. Kommissionens vurdering

317Kommissionen har pÂ denne baggrund foretaget en grundig analyse af fusionens virkninger i relation til eventuelle konkurrencemÊssige problemer, nemlig den mulige styrkelse af Telecom Italias dominerende stilling pÂ de relevante italienske telemarkeder (internetadgang via bredbÂnd og fastnettelefoni).

318Kommissionen har som nÊvnt ikke kunnet godtg¯re, at den transaktion, hvorved fusionen gennemf¯res (altsÂ ogsÂ Telecom Italias mindretalsaktiepost), vil fÂ som konsekvens, at Telecom Italia af den fusionerede platform indr¯mmes en mere favorabel behandling end de ¯vrige internetudbydere/teleoperat¯rer med licens.

1.6. Konklusion

319Det mÂ ud fra det foranstÂende konkluderes, at der under sagsforl¯bet ikke er indsamlet tilstrÊkkeligt materiale til at pÂvise, at eventuelle negative virkninger for konkurrencen pÂ de italienske telemarkeder vil vÊre et resultat af den transaktion, hvorved fusionen gennemf¯res (altsÂ ogsÂ Telecom Italias mindretalsaktiepost).

2. KONKLUSION OM TELECOM I TALIAS "AKTION∆RFORBINDELSE"

320Fusionen vil ikke resultere i en mere varig styrkelse af Telecom Italias dominerende stilling pÂ de telemarkeder (internetadgang via bredbÂnd og fastnettelefoni), som er medtaget i vurderingen pÂ grund af Telecom Italias "aktionÊrforbindelse" med den fusionerede enhed.

IV. TILSAGN VEDRÿRENDE TELECOM ITALIA

321Som nÊvnt i betragtning 222 forelagde Newscorp den 13. marts 2003 et revideret sÊt tilsagn (i denne tekst betegnet som "tilsagn") i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i fusionsforordningen med det formÂl at fÂ godkendt den pÂgÊldende fusion. Disse tilsagn bygger som sagt pÂ de korrigerende foranstaltninger, der blev forelagt for Kommissionen den 31. oktober 2002 og den 14. januar 2003.

108

322I de af Newscorp givne tilsagn indgÂr ogsÂ tilsagn, der vedr¯rer forbindelserne mellem den fusionerede platform og Telecom Italia.

1. RESUM… AF NEWSCORPS TILSAGN AF 13. MARTS 2003 VEDRÿRENDE TELECOM I TALIA ( PUNKT 13 I TEKSTEN MED TILSAGN )

323De tilsagn, Newscorp har givet vedr¯rende sine forbindelser med Telecom Italia, gÂr ud pÂ f¯lgende:

a.a) Newscorp forpligter sig til ikke sammen med Telecom Italia at udvikle fÊlles tilbud, der kombinerer betalings-tv-tjenester og internetadgang via bredbÂnd, ikke at diskriminere til fordel for Telecom Italia med hensyn til udstedelse af under- licenser pÂ audiovisuelt indhold, ikke at opfordre sine kunder til at anvende Telecom Italia som returkanal for deres interaktive tjenester og ikke at indgÂ strategiske aftaler med Telecom Italia uden Kommissionens forudgÂende godkendelse.

b.b) Tilsagnene vedr¯rende Telecom Italia vil vÊre gÊldende, sÂ lÊnge Telecom Italia har en aktiepost pÂ mindst 6% i den fusionerede platform og ret til at udpege et medlem af dens bestyrelse.

2. VURDERING AF TILSAGNENE VEDRÿRENDE TELECOM I TALIA

324Ud fra ovenstÂende konstateringer og konklusioner tager Kommissionen de af Newscorp givne tilsagn vedr¯rende forbindelserne med Telecom Italia til efterretning. Disse tilsagn udg¯r imidlertid hverken betingelser eller forpligtelser i relation til den foreliggende beslutning.

VIII. KONKLUSION

325Af ovenstÂende grunde konkluderer Kommissionen, at den anmeldte fusion, under forudsÊtning af at Newscorp overholder alle de givne tilsagn, ikke vil skabe eller styrke en dominerende stilling pÂ markedet for levering af betalings-tv-tjenester eller pÂ markederne for k¯b af enerettigheder til "premium"-film, Ârligt tilbagevendende fodboldbegivenheder med deltagelse af nationale klubhold og andre sportsbegivenheder eller pÂ markedet for tv-kanaler, og at den ikke vil medf¯re en kraftig begrÊnsning af den effektive konkurrence pÂ fÊllesmarkedet eller en vÊsentlig del af det. Fusionen b¯r derfor erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet i henhold til artikel 8, stk. 2, i fusionsforordningen og artikel 57 i EÿS-aftalen, under forudsÊtning af at de i bilaget anf¯rte tilsagn opfyldes ñ

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Artikel 1Den anmeldte fusion, hvorved The News Corporation Limited ("Newscorp") fÂr fuld kontrol med virksomhederne Telepi˘ Spa og Stream Spa, erklÊres for forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen.

Artikel 2

Artikel 2Det er en forudsÊtning for anvendelsen af artikel 1, at Newscorp fuldt ud efterkommer de i bilaget anf¯rte tilsagn med undtagelse af punkt 13 i del II.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til:

The News Corporation Limited 1211 Avenue des Americas New York, NY 10036

PÂ Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen

BILAG I

Den komplette ordlyd pÂ originalsproget af de betingelser og forpligtelser, der er henvist til i artikel 2, er tilgÊngelig pÂ Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/competition/index_en.html

EUC

AI-Powered Case Law Search

Query in any language with multilingual search

Access EUR-Lex and EU Commission case law

See relevant paragraphs highlighted instantly

Get Instant Answers to Your Legal Questions

Cancel your subscription anytime, no questions asked.Start 14-Day Free Trial

At Modern Legal, we’re building the world’s best search engine for legal professionals. Access EU and global case law with AI-powered precision, saving you time and delivering relevant insights instantly.

Links

Features Pricing Blog Terms of Use Privacy Policy Sitemap

Contact Us

Tivolska cesta 48, 1000 Ljubljana, Slovenia

+386 64 117 549

support@modernlegal.si

Similar Documents

We Found Similar Cases for You

NEWSCORP / TELEPIU

M.2876

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER

TEKST TIL OFFENTLIGGÿRELSE

KOMMISSIONENS BESLUTNING

om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen

I. PARTERNE

II. FUSIONEN

III. F∆LLESSKABSDIMENSION

IV. KONKURRENCEM∆SSIG VURDERING I HENHOLD TIL FUSIONS-FORORDNINGENS ARTIKEL 2

A. DET RELEVANTE PRODUKTMARKED OG DE RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKEDER

1. MARKEDET FOR BETALINGS-TV

"Free-to-air" tv-selskaber

Udbydere af tv-kanaler

Forbrugerorganisationer

Andre faktorer

Tv-kanaler, navnlig DTH-betalingskanaler

Konklusion

Produktmarkeder

a)Rettigheder til "premium"-film

Geografisk afgrÊnsning

b)Rettigheder til fodboldbegivenheder

Geografisk afgrÊnsning

c)Rettigheder til andre sportsbegivenheder

Geografisk afgrÊnsning

d)Tv-kanaler

Geografisk afgrÊnsning

B.FUSIONENS VIRKNINGER

1.DET ITALIENSKE MARKED FOR BETALINGS - TV

Tabel 1

Tabel 2

Tabel 3

Tabel 4

Tabel 3

Tabel 4

Tabel 6

Tabel 7

Tabel 8

Tabel 9

ANDRE SPORTSBEGIVENHEDER

Tabel 10

AI-Powered Case Law Search

Get Instant Answers to Your Legal Questions

Links

Contact Us