IKKE-FORTROLIG UDGAVE

Kommissionens beslutning

af 7. februar 2001

om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen

(Sag COMP/M.1853 ñ EDF/EnBW)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, sÊrlig artikel 57, stk. 2, litra a),

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, senest Êndret ved forordning (EF) nr. 21310/97, sÊrlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 2. oktober 2000 om at indlede procedure i denne sag,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at fremsÊtte deres bemÊrkninger til Kommissionens indsigelser,

efter h¯ring af Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser, og

ud fra f¯lgende betragtninger:

1.1. Den 31. august 2000 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 ("fusionsforordningen") en anmeldelse af en pÂtÊnkt fusion, hvorefter selskabet ElectricitÈ de France ("EDF"), Frankrig, og

EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1, berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

Zweckverband Oberschw‰bische Elektrizit‰tswerke ("OEW") erhverver fÊlles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), med selskabet Energie Baden-W¸rttemberg AG ("EnBW").

2.2. Den 2. oktober 2000 besluttede Kommissionen at indlede procedure i denne sag efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), og EÿS-aftalens artikel 57.

3.3. H¯ringen fandt sted den 20. og 21. december 2000.

4.4. Det RÂdgivende Udvalg behandlede udkastet til den foreliggende beslutning den 31. januar 2001.

I. PARTERNE OG TRANSAKTIONEN

5.5. EDF er et 100% statsejet selskab, som er aktivt inden for alle omrÂder af forsyning og transport af elektricitet i Frankrig. Selskabet er operat¯r af det nationale transmissionsnet. Via sit datterselskab EDF International ("EDFI"), et holdingselskab, har EDF aktieposter i elektricitetsselskaber i mange europÊiske lande, heriblandt ÿstrig, Belgien, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz og Det Forenede Kongerige. De vigtigste aktieposter fremgÂr af nr. 85. Uden for Frankrig er EDF desuden aktiv inden for handel med elektricitet via EDF Trading Ltd. ("EDFT"), som kontrolleres i fÊllesskab af EDF og S.A. Louis-Dreyfus & Cie, Frankrig. Endvidere er EDF aktiv inden for opf¯relse, drift og vedligeholdelse af elektricitetsvÊrker og elektricitetsnet og udf¯rer tjenester inden for affaldsgenbrug og gadebelysning.

6.6. OEW er en sammenslutning af ni distrikter i den sydvestlige del af Tyskland. Dens hovedformÂl er at besidde kapitalandele i selskaber inden for energisektorerne. Via sit 100% ejede datterselskab OEW Beteiligungsgesellschaft mbH ejer OEW 34,5% af aktierne i EnBW.

7.7. EnBW er et vertikalt integreret elektricitetsselskab, som er aktivt inden for alle omrÂder af forsyning og transport af elektricitet, hovedsagelig i den sydvestlige del af Tyskland. Endvidere har EnBW aktiviteter inden for handel med elektricitet. Blandt andre forretningsaktiviteter h¯rer gas- og fjernvarmeforsyning, telekommunikation, affaldsgenbrug og finansielle tjenesteydelser.

8.8. Inden den pÂtÊnkte fusion ejede Landesstiftung Baden W¸rttemberg GmbH, et 100% ejet datterselskab af delstaten Baden-W¸rttemberg, 25,005% af aktierne i EnBW. EnBW's ¯vrige aktionÊrer var og er stadig OEW med en aktiepost p 34,5%, Landeselektrizit‰tsverband W¸rttemberg (12,04%), Gemeindeelektrizit‰tsverband Schwarzwald Donau (8,82%), Technische Werke der Stadt Stuttgart GmbH (9,00%) og Badischer Elektrizit‰tsverband (5,40%).

9.9. I 1999 ivÊrksatte delstaten Baden-W¸rttemberg et udbud med henblik p salg af sine aktier i EnBW. EDFI's tilbud blev antaget, og selskabet erhvervede 25,005% af aktierne i EnBW. EDFI har siden ¯get sin kapitalandel i EnBW til 34,5% og er sÂledes blevet ligestillet med OEW i henhold til aktionÊraftalen.

II. FUSIONEN

10.10. Som f¯lge af den pÂtÊnkte fusion vil EnBW blive et joint venture-selskab, som kontrolleres i fÊllesskab af EDFI og OEW. EDFI og OEW har tilsammen

2

11.st¯rstedelen af stemmerettighederne i EnBW. AktionÊraftalen indeholder bindende regler for ud¯velsen af stemmerettigheder og indflydelsen p EnBW med hensyn til selskabets markedsstrategi og forretningspolitik og fastsÊtter fÊlles beslutningstagning i form af fÊlles stemmeafgivelse. Dette vil sikre, at EDFI's og OEW's stemmerettigheder ud¯ves ens p generalforsamlingen. Et aktionÊrudvalg vil sikre, at den fÊlles stemmeafgivelse fungerer korrekt. EDFI og OEW delegerer hver isÊr indtil fire medlemmer af aktionÊrudvalget. Inden enten bestyrelsen eller EnBW's generalforsamling trÊffer beslutning, behandler aktionÊrudvalget det pÂgÊldende sp¯rgsmÂl. Hvis der ikke kan opnÂs enstemmighed i aktionÊrudvalget, skal EDFI og OEW stemme imod den forelagte beslutning i bestyrelsen eller p generalforsamlingen.

12.11. Den pÂtÊnkte transaktion er derfor en fusion som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

III. F∆LLESSKABSDIMENSION

13.12. EDF, OEW og EnBW havde en samlet omsÊtning p verdensplan p over 5 000 mio. EUR i 1999 (EDT: 32 057 mio. EUR, OEW: 57 mio. EUR, EnBW: ca. 4 111 mio. EUR). EDF's og EnBW's samlede omsÊtning i FÊllesskabet oversteg hver isÊr 250 mio. EUR i 1999 (EDF: 30 484 mio. EUR, EnBW: 4 040 mio. EUR). Hverken EDF eller EnBW har over to tredjedele af deres samlede omsÊtning p fÊllesskabsplan i Èn og samme medlemsstat. Den anmeldte transaktion er derfor af fÊllesskabsdimension som omhandlet i fusionsforordningens artikel 1, stk. 2.

IV. KONKURRENCEVURDERING

A. Relevante produktmarkeder

14.13. Den pÂtÊnkte fusion skal ses p baggrund af, hvor langt man er nÂet med liberaliseringen af elektricitetsmarkederne i Frankrig. Den franske elektricitetslov af 4 10. februar 2000("elektricitetsloven") blev vedtaget med henblik p gennemf¯relse af Europa-Parlamentets og RÂdets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fÊlles regler for det indre marked for elektricitet .

4 Loi n∞ 2000 ñ 108 relative ‡ la modernisation at au dÈveloppement du service public de líÈlectricitÈ.

5 EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

15.14. I henhold til artikel 22 i elektricitetsloven omfatter de privilegerede kunder, der er fastlagt ved dekret i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 96/92/EF, alle store franske industrikunder med en eftersp¯rgsel pr. forbrugssted p 16 GWh/Âr eller mere, hvilket svarer til ca. 30% af forbruget i Frankrig. Siden den 20. maj 2000 har kunder med en eftersp¯rgsel pr. forbrugssted p 16 GWh/Âr vÊret privilegerede kunder. Den 31. august 2000 blev der offentliggjort en liste over 1 206 virksomheder, som herved bekendtgjorde deres status som privilegerede kunder.

16.15. Der er for ¯jeblikket ved at blive udarbejdet endnu et dekret, hvorved flere industrikunder bliver privilegerede kunder, idet tÊrsklen p 16 GWh nedsÊttes til 9 GWh/Âr. Efter denne for¯gelse af antallet af privilegerede kunder, vil markedet for disse kunder tegne sig for ca. 34% af forbruget i Frankrig, dvs. en stigning p 4% i forhold til den nuvÊrende situation.

17.16. If¯lge artikel 22 II i elektricitetsloven skal uafhÊngige godkendte elektricitetsproducenter, som k¯ber elektricitet til videresalg til privilegerede kunder, ligeledes betragtes som privilegerede kunder. Det samme gÊlder for Distributeurs non-nationalisÈs (DNN), hvis de leverer elektricitet til privilegerede kunder i deres lokale distributions- og forsyningsomrÂde.

18.17. Artikel 12-16 i elektricitetsloven vedr¯rer transport af elektricitet. EDF er den franske operat¯r af h¯jspÊndingstransmissionssystemet og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og udbygningen af dette system i Frankrig. En sÊrlig afdeling, RTE, er blevet oprettet i EDF i denne henseende. Afdelingens direkt¯r er blevet udpeget ved ministeriel anordning. EDF og ca. 150 DNN er de ansvarlige franske distributionssystemoperat¯rer. Blandt DNN indgÂr de kommunale og regionale distributionsenheder.

18.Elektricitetsloven giver ret til adgang til transmissions- og distributionsnettet (regional distribution af elektricitet). Frankrig har valgt en reguleret adgangsordning. Dekretet vedr¯rende betingelserne for adgang til og brug af transmissions- og distributionsnettene, herunder navnlig brugstarifferne, er under forberedelse. Tariffer for brugen af transmissions- og distributionsnettene vil blive foreslÂet af elektricitetsreguleringsudvalget (CRE) og godkendt af den ansvarlige minister.

19.AfgrÊnsningen af det relevante produktmarked i forbindelse med vurderingen af den pÂtÊnkte fusion skal tage h¯jde for, hvor langt man p nuvÊrende tidspunkt er nÂet med liberaliseringen i Frankrig. Der b¯r sondres mellem forsyningen af privilegerede kunder, som frit kan vÊlge leverand¯r, og forsyningen af ikke-privilegerede kunder, som endnu ikke selv kan vÊlge leverand¯r (se ogs Kommissionens beslutning i sag IV/M.1557 - EDF/Louis-Dreyfus). NedenstÂende vurdering vil vÊre koncentreret om forsyningen af privilegerede kunder.

B. Relevant geografisk marked

20.I sin beslutning i EDF/Louis-Dreyfus-sagen fandt Kommissionen, at det franske marked for elektricitetsforsyning klart var nationalt som f¯lge af lovgivningsmÊssige restriktioner og tekniske begrÊnsninger.

21.Kommissionens unders¯gelser i den foreliggende sag har vist, at markedet for levering af elektricitet til privilegerede kunder ikke er st¯rre end det nationale. Inden den nylige liberalisering af det franske marked kunne der ikke finde nogen betydelig import af elektricitet sted.

22.I et vist omfang hÊmmes importen (og dette vil i det mindste i nogen tid vÊre tilfÊldet) endvidere af den begrÊnsede kapacitet p samk¯ringslinjerne. If¯lge offentligt tilgÊngelige oplysninger udg¯r kapaciteten p samk¯ringslinjerne mellem Frankrig og nabolandene ca. 20-25 GW. Som f¯lge af tekniske begrÊnsninger er den kapacitet, der stÂr til rÂdighed, imidlertid ca. 10 GW. I forhold til den

EFT C 323 af 11.11.1999, s. 11.

23.installerede produktionskapacitet i Frankrig p ca. 110 GW er importkapaciteten mindre end 10%.

24.Parterne anf¯rer i denne forbindelse, at den disponible importkapacitet i realiteten er meget h¯jere. I betragtning af den forholdsvis store eksport fra Frankrig til nabolandene vil en lignende importmÊngde udligne str¯mmen af eksporteret elektricitet med det resultat, at hele den installerede kapacitet igen vil vÊre til rÂdighed til yderligere import af elektricitet. Denne overlejring af import- og eksportstr¯mme kan imidlertid kun forekomme i det omfang, elektricitetsstr¯mmene i begge retninger finder sted p n¯jagtigt samme tidspunkt. Stigningen i disponibel kapacitet som f¯lge af overlejringen er derfor i realiteten usikker.

25.I 1999 blev der importeret ca. 4 TWh elektricitet til Frankrig. I forhold til det samlede forbrug p det franske marked p 430 TWh tegnede importen sig for en andel p lige under 1%. Med et elektricitetsforbrug blandt privilegerede kunder p 130 TWh ville importandelen have vÊret 3%.

26.Det geografiske marked for forsyning af privilegerende kunder er derfor Frankrig.

C. Konkurrencevurdering

1. EDF's dominerende stilling

27.EDF har sÊrdeles store markedsandele p markedet for forsyning af privilegerede kunder og er den st¯rste elektricitetsproducent og -leverand¯r i Frankrig

28.EDF har en dominerende stilling i Frankrig, for s vidt angÂr forsyningen af privilegerede kunder. Parterne anf¯rer i deres anmeldelse, at EDF tegner sig for over 80% af markedet for forsyning af privilegerede kunder, inkl. egenproduktion. If¯lge parterne fremstillede egenproducenter og uafhÊngige producenter 31 TWh i 1999. UafhÊngig produktion tegnede sig for 24,8 TWh og egenproduktion, som i realiteten ikke indgÂr i markedet, tegnede sig for ca. 6,2 TWh i 1999. For ¯jeblikket andrager de privilegerede kunders forbrug ca. 130 TWh. Antages det, at hele egenproduktionen p 6,2 TWh blev fremstillet af privilegerede kunder, skulle den mÊngde, som blev leveret af markedet, have vÊret 123,8 TWh. Af denne mÊngde m mindst 117 TWh, dvs. ca. 95%, have vÊret leveret af EDF. I 1999 blev kun 6,8 TWh, der var fremstillet af uafhÊngige producenter (uden EDF og egenproducenter), leveret til andre kunder end EDF. I 2000 er EDF's markedsandel formentlig lidt mindre, da det er lykkedes en rÊkke udenlandske leverand¯rer, navnlig tyske elektricitetsselskaber, at indg forsyningsaftaler med nogle privilegerede kunder.

29.EDF's dominerende stilling p markedet for forsyning af privilegerede kunder skal ses p baggrund af selskabets betydning som producent i Frankrig. EDF er den vÊsentligste elektricitetsproducent i Frankrig. Selskabets installerede produktionskapacitet i Frankrig p 103,5 GW omfatter kernekraftvÊrker (63 GW), fossilt fyrede kraftvÊrker (17,2 GW) og vandkraftvÊrker (23,3 GW). I 1999

Kilde: UNIPEDE; EUROSTAT; VDEW.

EDF's Ârsberetning for 1999, s. 9.

30.fremstillede EDF 469 TWh af den samlede elektricitetsproduktion p 500 TWh, hvilket svarer til en andel p 93,8%. Af EDF's samlede produktion stammede 80% fra kernekraft, 15% fra vandkraft og 5% fra fossile brÊndstoffer .

31.Det samlede forbrug i Frankrig i 1999 var 430 TWh. EDF's samlede elektricitetsforsyning i Frankrig var 417,6 TWh, hvilket svarer til en andel p 97%.

2. Andre elektricitetsproducenter tegner sig kun for en begrÊnset andel af produktionen og leverer hovedsagelig elektricitet til EDF

32.Foruden EDF er tre andre elektricitetsproducenter aktive i Frankrig. Compagnie Nationale du RhÙne (CNR) har en installeret produktionskapacitet p 2,785 GW og fremstiller elektricitet ved RhÙne-floden, som selskabet imidlertid sælger til EDF (18 TWh i 1999). EDF ejer en sjettedel af CNR's selskabskapital og udpeger Èt af selskabets 30 bestyrelsesmedlemmer. EDF har ledet CNR siden 1946. Selskabet er for øjeblikket ved at forhandle betingelserne for sin udtrÊden af CNR p grundlag af artikel 50 i elektricitetsloven. SociÈtÈ Nationale díElectricitÈ et de Thermique (SNET), hvori EDF ejer en andel p 19%, har en installeret kapacitet p 2,6 GW og fremstillede 6,8 TWh i 1999, hvoraf en vis mÊngde blev leveret til privilegerede kunder. Harpen AG, som indgÂr i RWE-koncernen, fremstiller elektricitet p syv mindre vandkraftvÊrker (installeret kapacitet: 0,57 GW). Den samlede produktion p kraftvÊrkerne, 0,2 TWh (159,4 GWh) i 1999, leveres imidlertid til EDF.

33.I forhold til EDF's fremtrÊdende stilling i produktionsmÊssig henseende spiller de tre potentielle uafhÊngige leverand¯rer ikke nogen betydelig rolle med hensyn til forsyningen af privilegerede kunder. Selv hvis bÂde CNR og SNET allerede nu var i stand til at levere hele deres produktion til privilegerede kunder, ville deres fÊlles produktion kun dÊkke 19% af det samlede franske marked for forsyning af privilegerede kunder, som andrager ca. 130 TWh. Dette er ogs blevet erkendt af CRE i udvalgets Ârsberetning, hvori det hedder: "i de nÊste par Âr vil konkurrencen med EDF i h¯jere grad vÊre resultatet af foranstaltninger fra udenlandske akt¯rers side end af tilstedevÊrelsen af vÊsentlige producenter, der er etableret p det nationale omrÂde" .

34.Desuden indeholder elektricitetsloven betydelige restriktioner, som yderligere begrÊnser de uafhÊngige elektricitetsproducenters spillerum med hensyn til at forsyne privilegerede kunder. If¯lge artikel 22 IV i elektricitetsloven sammen med artikel 2 i dekret nr. 2000-1069 af 30. oktober 2000 kan godkendte elektricitetsproducenter kun k¯be elektricitet med henblik p videresalg til privilegerede kunder i en mÊngde p 20% af deres respektive installerede produktionskapacitet. Dette begrÊnser i vidt omfang de uafhÊngige elektricitetsproducenters mulighed for at spille en mere aktiv rolle p markedet for forsyning af privilegerede kunder. De uafhÊngige elektricitetsproducenters stilling med hensyn til den samlede produktion er i forvejen marginal, da de tegner sig for mindre end 5% af den samlede produktion i Frankrig. Ved at begrÊnse de mÊngder,

1.2som uafhÊngige elektricitetsproducenter kan k¯be med henblik p at forsyne privilegerede kunder, til 20% af den respektive produktionskapacitet, er det imidlertid udelukket, at disse selskaber kan blive et vÊsentligt forsyningsalternativ for privilegerede kunder i fremtiden. Ved vurderingen af f¯lgerne af begrÊnsningen p 20% nÂede en ekspertgruppe af "inspecteurs des finances" til f¯lgende konklusion i en rapport for CRE: "Alligevel kan den ovennÊvnte bestemmelse i sig selv forekomme at udg¯re hindringer for handelen med elektricitet (med hensyn til sÂvel finansielle markeder som bilateral handel).... Inden for disse rammer synes den ugunstig for de franske producenter, der er uafhÊngige af EDF, for s vidt som den medf¯rer, at det nuvÊrende hierarki med hensyn til markedsandele fastholdes, samtidig med at EDF's konkurrenter hindres i at konkurrere med EDF, nÂr de indgiver k¯bstilbud, hvilket rimeligvis ville g¯re det muligt for dem at opveje deres beskedne produktionskapacitet ".

1.3Situationen med hensyn til en eventuel adgang til det franske marked

1.3.1Generelt

32.Kommissionens unders¯gelser har vist, at det ikke er umuligt for nye akt¯rer at komme ind p det franske marked. I nogle tilfÊlde har udenlandske leverand¯rer fÂet tildelt kontrakter i forbindelse med udbud, som var ivÊrksat af privilegerede kunder med henblik p levering af elektricitet. Det er imidlertid fortsat vanskeligt for nye akt¯rer, navnlig udenlandske leverand¯rer, at pÂbegynde leveringsaktiviteter i Frankrig.

33.For at blive aktiv p et udenlandsk marked kan en elektricitetsleverand¯r fremskaffe elektricitet p grundlag af den produktionskapacitet, der findes i Frankrig, gennem k¯b af elektricitet hos en anden producent inden for rammerne af handelsaktiviteter eller gennem import af elektricitet, der er fremstillet p egne vÊrker i udlandet.

1.3.2Vanskeligheder med hensyn til at f adgang til det franske marked

1.3.2.1Nye akt¯rer har kun ringe muligheder for at f adgang til produktionskapacitet i Frankrig

34.Adgang til produktionskapacitet i Frankrig vil kun vÊre en realistisk mulighed, hvis EDF gav en sÂdan adgang, eftersom EDF er den vÊsentligste producent i Frankrig. De tre potentielle uafhÊngige producenter leverer p nuvÊrende tidspunkt hovedsagelig elektricitet til EDF eller fremstiller elektricitet til eget brug. Der findes en rÊkke store industrikunder, som fremstiller elektricitet til egenproduktion, men som er bundet af langtidskontrakter (12 Âr) med EDF i forbindelse med overproduktion som led i programmet for kombineret kraftvarmeproduktion .

35.I denne henseende g¯r parterne gÊldende, at godkendelsesproceduren for nye produktionsanlÊg over 4,5 MW pr. enhed, som fastsat i elektricitetsloven og dekret 2000-877 af 7. september 2000, g¯r det muligt for alle operat¯rer i FÊllesskabet at opf¯re produktionsanlÊg i Frankrig. Opbygningen af produktionskapacitet er imidlertid en langsigtet proces og er forbundet med store investeringer, dvs. store sÊrlige omkostninger, der er afholdt (sunk costs), og som ikke kan anvendes til andet end elektricitetsproduktion. Det vil endvidere krÊve, at kunderne er rede til at indg langvarige forsyningsaftaler for en periode af 10-15 Âr for i et vist omfang at sikre de betydelige startinvesteringer. Desuden findes der ikke et spotmarked i Frankrig. Den overskydende produktion vil derfor enten g tabt eller skulle sÊlges til EDF. Endvidere varierer driftsomkostningerne betydeligt afhÊngigt af, hvilken primÊrenergi der anvendes til driften af et sÂdant kraftvÊrk. Fossile brÊndstoffer, f.eks. kul, olie og gas, er forbundet med meget st¯rre driftsomkostninger end vandkraftenergi eller kernebrÊndsel. Et kraftvÊrk, der anvender fossile brÊndstoffer, vil ikke kunne konkurrere med de lave priser, som EDF kan tilbyde p grundlag af sin produktionskapacitet p kernekraftomrÂdet.

36.Den eksisterende produktionskapacitet udnyttes desuden langtfra fuldt ud. P grundlag af EDF's installerede produktionskapacitet vil den teoretiske maksimale produktion vÊre 906,6 TWh (103,5 GW x 24 timer x 365 dage) pr. Âr. Dette vil udg¯re nÊsten det dobbelte af EDF's samlede produktion i 1999, som l p 469 TWh. Tidligere var grundlaget for opbygningen af produktionskapacitet prognoser, som var baseret p meget optimistiske antagelser med hensyn til den fremtidige vÊkst i eftersp¯rgslen, som ikke kom til at holde stik. Dette bekrÊftes af CRE i udvalgets Ârsberetning, hvori det hedder: "i overensstemmelse med den tendens, der er iagttaget i Europa, men som er meget tydeligere i Frankrig, synes produktionen at kunne im¯dekomme den forventede Êndring i eftersp¯rgslen, uden at der krÊves yderligere investeringer i kapacitet.... Konkurrenceevnen blandt kraftvÊrker, som nu generelt stort set er betalt, g¯r det generelt ikke ¯konomisk forsvarligt at installere ny kapacitet af betydning i de kommende par Âr. Denne situation - hvortil ogs kommer konsekvenserne af det etablerede monopol, som besiddes af EDF, der producerer ca. 97% af det samlede forbrug - forklarer, hvorfor udviklingen af konkurrenceevne i Frankrig, hvor privilegietÊrsklerne nu er nÂet, formentlig ikke vil omfatte installering af ny kapacitet i konkurrence med den etablerede operat¯rs kapacitet" .

1.3.2.2Nye akt¯rer har kun ringe muligheder for at k¯be elektricitet inden for rammerne af handelsaktiviteter i Frankrig.

37.Handel med elektricitet i engrosleddet krÊver likviditet, dvs. betingelser, hvor producenterne er i stand til at sÊlge tilstrÊkkelige mÊngder til forhandlerne. I Frankrig er konkurrencestrukturen ikke gunstig for likviditeten, som sÂledes formentlig ikke vil blive udvidet. EDF er jo den vÊsentligste producent i Frankrig, og de tre potentielle uafhÊngige producenter tegner sig kun for 5% af den samlede produktion. Desuden er markedet for forsyning af privilegerede kunder stadig domineret af EDF. S lÊnge der ikke er nogen betydelig konkurrence p dette marked, er der ingen incitamenter til, at handelsaktiviteterne kan udvides.

38.Endvidere er de tre potentielle uafhÊngige producenters k¯bsaktiviteter som forhandler/leverand¯r begrÊnset. De mÊngder, som de kan k¯be, er begrÊnset til 20% af deres respektive produktionskapacitet, som det fremgÂr af nr. 31. Dette bidrager p sin side til, at handelsaktiviteterne sandsynligvis fortsat vil vÊre minimale. I denne henseende har CRE med hensyn til forsyningen af privilegerede kunder anf¯rt f¯lgende i sin Ârsberetning: "de mÂder, hvorp dette marked skabes og styres, skal analyseres senere, for s vidt angÂr de gÊldende lovgivnings- eller reguleringsbestemmelser, navnlig de bestemmelser, der tager sigte p at fastsÊtte et loft for den elektricitetsmÊngde, som producenter har lov til at k¯be med henblik p videresalg til privilegerede kunder. AfhÊngigt af det niveau, der fastsÊttes, kan dette loft medf¯re en begrÊnsning af handelen med elektricitet og dermed de privilegerede kunders mulighed for at foretage en spredning mellem forskellige leverand¯rer" . K¯b af elektricitet fra en anden producent som led i handelsaktiviteter er derfor p nuvÊrende tidspunkt ikke et gennemf¯rligt indk¯bsalternativ i Frankrig.

39.Den franske b¯rs, ParisBourse, ¯nsker at oprette et spotmarked for handel med elektricitetblokke hver time og hver dag. ParisBourse' fors¯g p at skabe et handelsmarked er imidlertid endnu ikke p plads og har derfor ingen praktisk betydning.

1.3.2.3Nye akt¯rer oplever problemer, nÂr de gÂr ind p det franske marked via import

40.I betragtning af den nuvÊrende situation p det franske marked har udenlandske leverand¯rer, som ¯nsker at levere elektricitet til privilegerede kunder i Frankrig, hidtil valgt at importere elektricitet fra udlandet og anvende det franske net til transmissionen af elektricitet til kundens adresse. De nuvÊrende transmissionsbetingelser g¯r det imidlertid stadig vanskeligt for udenlandske leverand¯rer at forsyne privilegerede kunder med elektricitet, der er importeret via samk¯ringslinjerne.

41.Kunderne ¯nsker at have en enkelt leverand¯r, som er ansvarlig for hele elektricitetsforsyningen. En altomfattende serviceaftale omfatter levering af energi og balancekraft. Med hensyn til sidstnÊvnte er EDF imidlertid den eneste leverand¯r i Frankrig, hvad enten det er direkte eller indirekte via netoperat¯ren, RTE. Da det som regel ikke er attraktivt for privilegerede kunder at indg en sÊrskilt kontrakt med leverand¯ren af balancekraft p grund af de yderligere omkostninger, der er forbundet med kontraktforvaltningen, er udenlandske leverand¯rer ligeledes n¯dt til at k¯be balancekraft. Det bemÊrkes i denne henseende, at RTE for nylig afholdt en auktion vedr¯rende forsyning af energi, der skal opveje tab, der opstÂr i transmissionsnettet. RTE har meddelt, at selskabet vil gennemf¯re en lignende auktion i forbindelse med balancekraft i en nÊr fremtid. Det er dog uvist, hvornÂr en sÂdan auktion rent faktisk vil finde sted.

16CRE, aktivitetsrapport, 30. juni 2000, s. 21.

9

42.I Frankrig blev andre leverand¯rer end EDF oprindeligt tvunget til at k¯be balancekraft til hver enkelt kunde og kunne sÂledes ikke opn de fordele, der normalt er forbundet med at samle kunder i balancegrupper og dermed begrÊnse behovet for at k¯be balancekraft. P baggrund af, at den n¯dvendige mÊngde balancekraft kun kunne anslÂs l¯seligt, var den udenlandske leverand¯r n¯dt til at k¯be en tilstrÊkkeligt mÊngde for at vÊre p den sikre side. Hvis der imidlertid ikke var behov for balancekraften, havde den udenlandske leverand¯r ingen mulighed for at udnytte balancekraften andre steder. Prisen for balancekraften kunne derfor potentielt medf¯re, at den endelig pris for elektriciteten steg til et niveau, der ikke var konkurrencedygtigt. Der er desuden ingen mulighed for refusion i tilfÊlde af, at nettet i Frankrig tilf¯res for store mÊngder elektricitet.

Fra den 1. november 2000 har RTE etableret en ordning, som g¯r det muligt for alle leverand¯rer at aggregere forbruget hos flere kunder. Udenlandske leverand¯rer er nu i teorien i stand til at opveje svingningerne i deres kunders forbrug. Men s lÊnge udenlandske leverand¯rer ikke har overvundet de ¯vrige adgangsbarrierer og erhvervet et tilstrÊkkeligt antal kunder til effektivt at kunne opveje de eksisterende svingninger i forbruget, vil muligheden for at oprette balancegrupper formentlig ikke vÊre forbundet med vÊsentlige fordele.

1.3.2.4Den fremtrÊdende stilling inden for elektricitetsproduktion i Frankrig g¯r det muligt for EDF at udkonkurrere konkurrenter, der fors¯ger at komme ind p det franske marked

Kommissionen anmodede EDF om at oplyse antallet af udbud, der var gennemf¯rt af privilegerede kunder, og hvor EDF havde konkurreret med udenlandske leverand¯rer i perioden fra maj 2000, dvs. fra liberaliseringen trÂdte i kraft i Frankrig. Tabel 1 viser resultatet af disse udbud p grundlag af de tal, som EDF har fremlagt. I sit svar p klagepunktsmeddelelsen anf¯rte EDF, at disse tal i givet fald ikke er udt¯mmende, da der kan have vÊret tale om yderligere udbud, som udenlandske leverand¯rer ogs deltog i.

Tabel 1: Resultat af udbud p grundlag af tal fra EDF

Antal udbud

Procent

IgangvÊrende/ikke afgjort

42

30%

Kontrakt tildelt EDF

65

47%

Kontrakt ikke tildelt EDF

33

23%

I alt

140

100%

Tabel 2 viser de tal, som Kommissionen har fÂet forelagt p grundlag af svarene fra udenlandske elektricitetsleverand¯rer.

Tabel 2: Resultat af udbud p grundlag af svar fra udenlandske elektricitetsleverand¯rer

Antal udbud

Procent

10

IgangvÊrende/ikke afgjort

52

10%

Kontrakt tildelt udenlandske selskaber

48

9%

Kontrakt ikke tildelt udenlandske selskaber

437

81%

I alt

537

100%

Tabel 1 viser, at EDF er i stand til at f tildelt et betydeligt antal kontrakter i forbindelse med tilbud, der er afgivet til privilegerede kunder. EDF fik tildelt kontrakten i forbindelse med nÊsten halvdelen af udbuddene, 47%, og fik ikke tildelt kontrakten i forbindelse med fÊrre end 25% af udbuddene. Billedet er endnu tydeligere, nÂr der tages hensyn til de tal, som Kommissionen har fÂet forelagt som led i unders¯gelsen. Udenlandske leverand¯rer, som p det franske marked havde afgivet tilbud til privilegerede kunder, fik kun tildelt kontrakten i forbindelse med ca. 9% af det samlede antal udbud.

If¯lge EDF forel der kun begrÊnsede oplysninger om det antal tilbud, der var afgivet til privilegerede kunder. Disse oplysninger fremgÂr af tabel 1. Alle udenlandske leverand¯rer fremlagde imidlertid alle tilgÊngelige oplysninger om disse udbud. Disse oplysninger fremgÂr af tabel 2 og blev ikke anfÊgtet af EDF i selskabets svar p klagepunktsmeddelelsen. Det kan derfor betragtes som et gyldigt grundlag for Kommissionens vurdering. Da der desuden ikke findes andre franske leverand¯rer af betydning end EDF, kan det antages, at i forbindelse med de tilbud, hvor udenlandske leverand¯rer ikke fik tildelt kontrakten, eller i det mindste langt hovedparten af dem, gik den til EDF. Dette kan i vidt omfang bekrÊftes af de udbudslister, som de udenlandske leverand¯rer har fremlagt.

EDF's evne til systematisk at udkonkurrere udenlandske leverand¯rer underst¯ttes yderligere af, at der ikke findes nogen gennemsigtig gennemsnitlig markedspris i Frankrig. EDF kan nemlig i vidt omfang pÂvirke prisen p elektricitetsforsyningen til privilegerede kunder. EDF er som et integreret monopolselskab i stand til at tage de konkurrencemÊssige udfordringer op p markedet for forsyning af privilegerede kunder ved at flytte fortjenesten fra de privilegerede kunder til sektoren af kunder, som ikke frit kan vÊlge leverand¯r. EDF gjorde i denne henseende gÊldende under h¯ringen, at krydssubsidiering er forbudt i henhold til loven og de lovgivningsmÊssige rammer. Tarifferne godkendes af ministeren efter indhentning af udtalelse fra CRE og er underlagt et prisloft, som dÊkker de fulde leveringsomkostninger. Et prisloft er imidlertid p ingen mÂde til hinder for, at leverand¯ren kan opn en god fortjeneste. Desuden er det ikke let at bevise, om der foreligger krydssubsidiering. Det forhold, at der er en reel risiko for krydssubsidier, erkendes ogs af CRE i udvalgets Ârsberetning, hvori det hedder "det er vanskeligt at regulere et dobbelt marked, da kunder p det kontrollerede marked ikke m subsidiere de privilegerede kunder, og det skal undgÂs, at der indtrÊder en konkurrencemÊssig ubalance p markedet for forsyning af privilegerede kunder" .

17CRE, aktivitetsrapport, 30. juni 2000, s. 4.

11

Som led i den tilbundsgÂende unders¯gelse fremlagde EDF prisdata for selskabets gennemsnitspriser over for privilegerede kunder samt priser, som var afgivet over for privilegerede kunder som led i udbud i l¯bet at 2000. Disse tal fremgÂr af tabel 3.

Tabel 3: Gennemsnitspriser over for privilegerede kunder

Periode

Privilegerede kundersGennemsnitsprisGennemsnitspris mindsteforbrug over for afgivet i tilbud til (GWh/Âr)privilegeredeprivilegerede kunder kunder(EUR/MWh)(EUR/MWh)

* [25-35]

01/01-30/04/2000

100

---

01/05-nov. 2000

16

[30-40]*

[20-30]*

Dataene i tabel 3 viser, at EDF's gennemsnitspris over for privilegerede kunder er h¯jere end de priser, der er afgivet over for privilegerede kunder med henblik p at udkonkurrere en udenlandsk leverand¯r. Svarene fra de konkurrenter, som deltog i udbudsprocedurer, bekrÊfter ligeledes, at EDF afpassede sine priser efter de priser, som udenlandske leverand¯rer tilb¯d, for at holde p kunderne. I trÂd med disse konklusioner anf¯rer CRE i sin Ârsberetning: "Pr. 1. juni 2000 var antallet af privilegerede kunder, der havde skiftet leverand¯r, lavt, men et vist antal af dem har hos EDF opnÂet betydeligt lavere priser efter at have kontrolleret priserne hos forskellige konkurrerende leverand¯rer" .

2.Styrkelse af EDF's dominerende stilling

2.1Den pÂtÊnkte fusion vil styrke EDF's dominerende stilling p markedet for forsyning af privilegerede kunder i Frankrig, da den vil fjerne EnBW som en potentiel konkurrent p det franske marked, ¯ge EDF's mulighed for modforholdsregler i Tyskland, styrke EDF's fodfÊste i Schweiz og fjerne WATT som en potentiel konkurrent samt styrke EDF's stilling som paneuropÊisk leverand¯r.

52.Udenlandske leverand¯rer har incitamenter til at g ind p det franske marked

Udenlandske leverand¯rer har et stÊrkt incitament til at blive aktive i Frankrig. Dette fremgÂr af, at sÂdanne leverand¯rer har deltaget i en lang rÊkke udbud med henblik p forsyning af privilegerede kunder. For s vidt angÂr tyske leverand¯rer, er det vÊrd at bemÊrke, at elprisen over for industrikunder som f¯lge af liberaliseringen i Tyskland generelt ikke er h¯jere end i Frankrig. For visse kunder

Dele af denne tekst blev udeladt for at sikre, at ingen fortrolige oplysninger offentligg¯res; de pÂgÊldende dele er omgivet af firkantede parenteser og forsynet med en stjerne.

18CRE, aktivitetsrapport, 30. juni 2000, s. 9.

12

19synes priserne endog at vÊre h¯jere i Frankrig end i Tyskland . Tyske elektricitetsproducenter kan derfor give privilegerende kunder i Frankrig konkurrencedygtige tilbud og har ogs et stÊrkt incitament til at blive aktive i Frankrig, navnlig da Frankrig er det nÊstst¯rste marked i FÊllesskabet.

2.2Dette incitament st¯ttes yderligere af en tendens i retning af paneuropÊiske forsyningsaftaler, dvs. med henblik p forsyningen af store erhvervskunder i mere end Èn medlemsstat. Kommissionens unders¯gelser har bekrÊftet, at eftersp¯rgslen efter sÂdanne aftaler er stigende. P grund af de forskellige liberaliseringsniveauer er der er selvf¯lgelig stadig betydelige begrÊnsninger for, i hvilken udstrÊkning en kunde kan have Èn og samme leverand¯r i hele FÊllesskabet. Store erhvervskunder viser imidlertid stadig st¯rre interesse for at blive forsynet af Èn og samme leverand¯r i mere end Èn medlemsstat. Dette gÊlder navnlig kunder med forretningssteder, som opfylder de forskellige nationale krav, der g¯r det muligt for dem selv at vÊlge leverand¯r. SÂdanne aftaler omfatter selvf¯lgelig ogs forsyningen af selskaber eller forretningssteder, der er beliggende i Frankrig. For at kunne give multi-site-kunder med datterselskaber i Frankrig tilbud er det vigtigt at vÊre aktiv p dette marked.

EnBW er en af de potentielle konkurrenter, som har en sÊrdeles god placering til at kunne komme ind p det franske marked

54.EnBW er en af de seks elektricitetsleverand¯rer i det sammenkoblede system i Tyskland, som producerer og leverer energi og vedligeholder h¯jspÊndingsnettene. Det er det fjerde st¯rste tyske elektricitetsselskab efter E.ON, RWE/VEW og VEAG p markedet for elektricitetsforsyning fra det sammenkoblede system og det tredjest¯rste inden for elektricitetsforsyning generelt i Tyskland.

55.EnBW's forsyningsomrÂde er den sydvestlige del af Tyskland og har en lang fÊlles grÊnse til Frankrig, EDF's forsyningsomrÂde. EnBW ejer h¯jspÊndingstransmissionssystemet (380/220 kV) i sit forsyningsomrÂde med en lÊngde p 3 500 km. Foruden RWE er EnBW det eneste af de store tyske elektricitetssproducenter, der har samk¯ringslinjer mellem Frankrig og Tyskland. To af de fire samk¯ringslinjer mellem Frankrig og Tyskland findes i EnBW's forsyningsomrÂde. EnBW har en kapacitet p samk¯ringslinjerne p ca. 1,2 GW. Med denne kapacitet kunne EnBW eksportere indtil 10,5 TWh til Frankrig. Sammen med de [<10]* TWh, som EnBW bl.a. modtager via sine kapitalandele i EDF's kraftvÊrkspark, kunne EnBW levere [10-20]* TWh til privilegerede kunder i Frankrig. If¯lge disse tal kunne ca. [5-15]* % af de franske privilegerede kunders forbrug leveres af EnBW.

If¯lge parterne giver den geografiske afstand mellem EnBW og EDF ikke EnBW en fordel i konkurrencemÊssig henseende. Parterne g¯r gÊldende, at omkostningerne

19"Prix du gaz et de LíÈlectricitÈ en Europe", udgave oktober 2000, s. 8.

20E.ON er resultatet af fusionen mellem VEBA og VIAG.

21EnBW's egne sk¯n.

22Der er en femte samk¯ringslinje i RWE's forsyningsomrÂde, som normalt ikke er i drift.

og priserne for elektricitet, der leveres til kunder i Frankrig, ikke adskiller sig vÊsentligt, uanset om elektriciteten stammer fra EnBW eller fra en operat¯r som f.eks. E.ON, selv om elektriciteten fra sidstnÊnte er tvunget til at passere igennem enten EnBW's eller RWE/VEW's omrÂde p vej til Frankrig.

Denne pÂstand er ikke korrekt. I Tyskland skal der betales transmissionstariffer for transmission via net, som ejes af andre elektricitetsselskaber i det sammenkoblede system. Elektricitetsproducenter, hvis transmissionsnet ikke umiddelbart st¯der op til det franske marked, er stillet dÂrligere end de selskaber, der har net langs den franske grÊnse, f.eks. EnBW eller REW/VEW. Som forklaret i beslutningen i sag COMP/M. 1673 - VEBA/VIAG er netejerne i stand til hos deres konkurrenter at opkrÊve tariffer, som ikke er fuldstÊndig gennemsigtige, og det er sÂledes ikke muligt i alle tilfÊlde at pÂvise, at der rent faktisk foreligger forskelsbehandling af disse konkurrenter.

Med hensyn til eksport¯rer af elektricitet, som er etableret i lande uden grÊnse til Frankrig, vil de skulle afholde yderligere omkostninger, navnlig ved passage af grÊnser fra tredjelande til Frankrig via Tyskland eller Belgien. Den geografiske afstand mellem EnBW og EDF giver derfor EnBW en omkostningsfordel i forhold til de nÊvnte leverand¯rkategorier. Som den f¯rste af de handelsmÊssige fordele, som EDF vil opn med en fÊlles kontrol med EnBW, hedder det i denne henseende i et strategidokument om erhvervelsen af ENBW, som er udarbejdet af EDF, at "EnBW vil give direkte grÊnseadgang". Hvis EDF fandt, at den geografiske beliggenhed af EnBW's forsyningsomrÂde ved den tysk-franske grÊnse var konkurrencemÊssigt fordelagtig for selskabets strategiske ekspansion p det tyske marked, skulle denne situation ogs give EnBW tilsvarende fordele, nÂr man ser p det franske marked.

Endvidere har EnBW adgang til produktionskapacitet i Frankrig p grundlag af en rÊkke langtidsaftaler med EDF, herunder reservering af kapacitet p de franske kernekraftvÊrker Fessenheim ([Ö]*) og Cattenom ([Ö]*) samt en aftale om forsyning af grundlast og af ad hoc-spidslast fra EDF til EnBW. I 1999 modtog EnBW [Ö]* TWh fra Fessenheim og [Ö]* TWh fra Cattenom samt [Ö]* TWh grundlast fra EDF.

If¯lge parterne modtager EnBW i gennemsnit i alt [<10]* TWh Ârligt p grundlag af alle nuvÊrende aftaler mellem EDF og EnBW. MÊngderne stilles som regel til rÂdighed for EnBW ved den fransk-tyske samk¯ringslinje ved Sierentz/Kuhmoos. If¯lge anmeldelsen anvender EnBW den importerede mÊngde til at forsyne sine tyske kunder. Der findes imidlertid ingen retlige eller kontraktlige hindringer for, at EnBW kan levere de mÊngder, selskabet modtager fra EDF, til privilegerede kunder i Frankrig. Dette blev udtrykkeligt bekrÊftet af reprÊsentanter for bÂde EDF og EnBW p et m¯de med Kommissionen den 17. november 2000.

Parterne g¯r gÊldende, at RWE/VEW, E.ON, Electrabel og andre elektricitetsselskaber i FÊllesskabet er betydeligt st¯rre end EnBW og derfor med

23VEBA/VIAG, beslutning af 13. juni 2000.

24EnBW Energie Baden-W¸rttemberg (Allemagne) Acquisition díune participation de 25,01% dans le cadre díune offre portant sur 34,01%, s. 11.

st¯rre sandsynlighed vil have den ¯konomiske styrke, ressourcerne og planlÊgningsevnen til at kunne f adgang til det franske marked for privilegerede kunder. Selv efter en optimering af produktionskapaciteten vil EnBW efter deres opfattelse ikke have en tilstrÊkkelig kapacitet til sit eget marked. EnBW producerer ca. 40,5 TWh, sÊlger ca. 55 TWh og k¯ber forskellen hos forskellige andre selskaber, herunder EDF.

P baggrund af de svar, som er modtaget fra elektricitetsselskaber i FÊllesskabet, er den nuvÊrende produktionskapacitet eller det nuvÊrende produktionsoverskud imidlertid ikke et afg¯rende element i relation til adgangen til det franske marked. Navnlig i Tyskland kan elektricitetsproducenterne sÊlge deres overproduktion til elb¯rserne eller til de ¯vrige elektricitetsproducenter i det sammenkoblede system p et bilateralt grundlag. Hvis et elektricitetsselskab beslutter at levere elektricitet til det franske marked, kan det derfor g¯re dette ved at k¯be den forn¯dne elektricitetsmÊngde p markedet eller hos andre producenter. Det kan derfor konkluderes, at det ikke n¯dvendigvis er en afg¯rende fordel for store forsyningsselskaber i forhold til EnBW, at det har en egen overskudsproduktion.

Andre akt¯rer, der potentielt kunne komme ind p markedet i Frankrig, er etableret i Tyskland, Belgien og Spanien. For s vidt angÂr leverand¯rer fra Spanien, er det st¯rste problem med hensyn til adgangen til det franske marked den begrÊnsede kapacitet p samk¯ringslinjen p ca. 1 GW. Andre tyske leverand¯rer end RWE/VEW har ikke direkte adgang til Frankrig. Det fremgÂr derfor, at det kun er RWE/VEW og Electrabel, der er lige s godt placeret som EnBW. Hverken RWE/VEW's eller Electrabels adgang til produktionskapacitet i Frankrig kan imidlertid mÂle sig med EnBW's. RWE/VEW har adgang til produktionskapacitet i Frankrig via Harpen AG. Harpen AG's produktion er imidlertid begrÊnset (0,2 TWh), og hele produktionen leveres desuden til EDF. Electrabel har en kapitalandel i kernekraftvÊrkerne CHOOZ B og Tricastin i Frankrig, som gÂr tilbage til henholdsvis 1984 og 1975. Da disse kontrakter var baseret p EDF's tilsvarende kapitalandel i det belgiske kernekraftvÊrk i Tihange, er produktionen p de franske enheder ikke tilgÊngelig til levering i Frankrig.

64.Det kan derfor konkluderes, at EnBW vil vÊre et af de strategisk bedst placerede selskaber med henblik p en adgang til det franske marked for forsyning af privilegerede kunder. Da en tredjedel af EnBW's potentielle forsyning til privilegerede kunder (se nr. 55) stammer fra fransk produktion, beh¯ver EnBW ikke at betale transmissionstariffer for passage over grÊnserne for disse mÊngder. I denne henseende er EnBW's stilling enestÂende i forhold til alle andre konkurrenters.

2.3Uden den foreliggende transaktion skulle EnBW have et stÊrkt incitament til at g ind p det franske marked

65.I forbindelse med adgangen til det franske marked vil EnBW ikke blot drage fordel af sit konkurrencepotentiale og sin geografiske beliggenhed, som g¯r selskabet til en af de bedst placerede potentielle akt¯rer, men ogs af tendensen i retning af paneuropÊisk forsyning. Industrikunderne i EnBW's forsyningsomrÂde omfatter vÊsentlige tyske virksomheder, som er aktive inden for elektroindustrien og jern- og metalindustrien, samt virksomheder i maskinsektoren, der har andre produktionssteder i FÊllesskabet.

15

66.EnBW har oprettet lokale datterselskaber i ÿstrig, Nederlandene, Italien, Polen og Spanien. Selskabet forsyner allerede [Ö]* af sine store industrikunder inden for rammerne af "paneuropÊiske forsyningsaftaler" i mere end Èn medlemsstat. Den vigtigste af disse forsyningsaftaler er [Ö]*. Efter EnBW's opfattelse er kunder, med hvem der med fordel kan indgÂs paneuropÊiske forsyningsaftaler, store industrikunder med mange produktions- eller forretningssteder i mindst to europÊiske lande. Efter EnBW's opfattelse b¯r det mindste forbrug pr. forbrugssted, der kan omfattes af en paneuropÊisk forsyningsaftale, vÊre 5-10 GWh. [Ö]* af EnBW's nuvÊrende kunder vil p grundlag af disse kriterier allerede kunne opn paneuropÊiske forsyningsaftaler.

67.EDF og EnBW har som f¯lge af deres naboskab traditionelt haft et nÊrt samarbejde p en rÊkke elektricitetsomrÂder, herunder fÊlles drift af kraftvÊrker og transport af elektricitet produceret af EDF via EnBW's net med henblik p eksport til Schweiz, Italien og ÿstrig.

68.Parterne g¯r gÊldende, at det i betragtning af de mangeÂrige forbindelser mellem de to selskaber vil vÊre urealistisk at forvente, at EnBW aktivt ville fors¯ge at udfordre EDF's markedsstilling i Frankrig. Disse forbindelser er imidlertid ikke tilstrÊkkelige til at udelukke muligheden for, at EnBW vil blive aktiv i Frankrig og konkurrere med EDF, hvis selskabet ikke blev kontrolleret af sidstnÊvnte. Dette underbygges yderligere af, at EnBW allerede har deltaget i udbud, der blev gennemf¯rt af franske privilegerede kunder.

2.4Gennem erhvervelsen af EnBW vil EDF generelt blive udsat for mindre konkurrence i Frankrig

69.Den pÂtÊnkte fusion vil ¯ge EDF's mulighed for modforholdsregler i Tyskland. EDF stÂr meget stÊrkt p markedet for forsyning af privilegerede kunder i Frankrig. Erhvervelsen af EnBW giver imidlertid EDF mulighed for at blive aktiv p det fuldstÊndig liberaliserede tyske marked via en bestÂende sÊrdeles aggressiv konkurrent, mens EDF's stilling p "hjemmemarkedet" Frankrig stadig er godt beskyttet som f¯lge af selskabets meget stÊrke stilling p det franske marked med hensyn til kapacitet og sikre (ikke-privilegerede) kunder.

70.EnBW's betydning i Tyskland kan ogs illustreres ved, at EnBW i juni 1999 var det f¯rste tyske elektricitetsselskab, der gav sine tarifkunder mulighed for at vÊlge mellem forskellige elektricitetspriser. Via sit datterselskab Yello Strom GmbH (Yello Strom) har EnBW ydet et vÊsentligt bidrag til, at det tyske marked for forsyning af mindre kunder er blevet Âbnet for konkurrence. Yello Strom vil tage et lignende konkurrencemÊssigt initiativ i forbindelse med store og mindre industrikunder.

71.Inden transaktionen var EDF i mindre grad i stand til at modvirke de store tyske elektricitetsproducenters adgang til markedet i Frankrig ved at gennemf¯re gengÊldelsesaktioner i Tyskland, da EDF ikke var til stede p det tyske marked. Efter transaktionen vil EDF imidlertid i det mindste i et vist omfang kunne anvende sin tilstedevÊrelse i Tyskland til at afholde faktiske konkurrenter som RWE, E.ON og HEW fra at ud¯ve en aggressiv konkurrenceadfÊrd p markedet for forsyning af

25 EnBW, Ârsberetning for 1999, s. 28.

16

privilegerede kunder i Frankrig. Da disse konkurrenter ikke har en lignede mulighed for at trÊffe modforholdsregler i Frankrig, vil dette yderligere afholde dem fra aggressivt at udfordre EDF's stilling i Frankrig.

72.Parterne g¯r i denne forbindelse gÊldende, at EDF ikke har nogen politik, som tager sigte p at gennemf¯re gengÊldelsesaktioner i Tyskland, og at der heller ikke vil blive indf¯rt en sÂdan politik i fremtiden. Som led i Kommissionens unders¯gelse har en lang rÊkke konkurrenter imidlertid anf¯rt, at EDF's ¯gede mulighed for modforholdsregler vil vÊre en af de vÊsentligste f¯lger af den pÂtÊnkte fusion. EnBW anf¯rte desuden selv p et m¯de med Kommissionen og reprÊsentanter for EDF den 17. november 2000, at EnBW endog i den nuvÊrende situation vil skulle tage h¯jde for muligheden for modforholdsregler fra EDF's i Tyskland, hvis EnBW gik ind p det franske marked i et vÊsentligt omfang. Det er klart, at en sÂdan strategi, som EnBW allerede har forudset, vil vÊre meget lettere og f meget stÊrkere indvirkninger, hvis EDF fik et solidt fodfÊste i Tyskland efter den pÂtÊnkte fusion.

73.Under h¯ringen anf¯rte OEW, at EnBW efter fusionen ikke vil vÊre under EDF's enekontrol, men vil blive kontrolleret i fÊllesskab af EDFI og OEW, og at OEW's kapitalandel i EnBW vil vÊre en tilstrÊkkelig beskyttelse mod eventuelle modforholdsregler fra EDF's side i Tyskland efter transaktionen.

Det er korrekt, at EnBW efter fusionen vil blive kontrolleret i fÊllesskab af EDF og OEW. Men if¯lge aktionÊraftalen er EDF den eneste industrielle partner, mens OEW vil vÊre den regionale partner. [Ö]*. S lÊnge OEW's regionale interesser og overskudsmÊssige interesse varetages tilstrÊkkeligt, synes det meget usandsynlig, at OEW p nogen mÂde har et incitament til aktivt at modsÊtte sig den forretningsstrategi, som EDF vÊlger i forbindelse med EnBW. [Ö]*. Endvidere ber¯rer gengÊldelsesstrategier ikke n¯dvendigvis nogen af de nÊvnte interesser. Det stÂr derfor fast, at den pÂtÊnkte fusion p grundlag af den ¯gede mulighed for modforholdsregler ogs vil f¯re til en betydelig styrkelse af EDF's dominerende stilling i Frankrig.

2.5Via EnBW's kontrollerende aktiepost i WATT vil EDF styrke sit fodfÊste i Schweiz betydeligt

I Schweiz er der syv vertikalt integrerede "‹berlandwerke": Atel (Aare-Tessin AG f¸r Elektrizit‰t, Olten), BKW (BKW FMB Energie AG, Bern), CKW (Centralschweizerische Kraftwerke AG, Luzern), EGL (Elektrizit‰tsgesellschaft Laufenburg AG, Laufenburg), EOS /Energie Ouest Suisse, Lausanne), EWZ (Elektrizit‰tswerk der Stadt Z¸rich, Z¸rich) og NOK (Nordostschweizerische Kraftwerke AG, Baden). Disse selskaber er de transmissionssystemoperat¯rer, som driver det overordnede elektricitetsnet i Schweiz med en samlet ledningslÊngde p 6 633 km. ETRANS AG er systemkoordinatoren i transmissionssystemet i Schweiz. De syv "‹berlandwerke" har f¯lgende andele i ETRANS AG p grundlag af deres respektive andel af transmissionssystemet i Schweiz: Atel (18,8%), BKW (11,5%), CKW (5,0%), EGL (13,2%), EOS (14,5%), EWZ (12,9%) og NOK (24,1%).

2676. Parterne erklÊrer, at EDF ikke har en kontrollerede kapitalpost i Atel. EDF har imidlertid i lang tid haft et nÊrt forretningsforhold til Atel. Disse forbindelser er navnlig baseret p forskellige langvarige forsyningsaftaler mellem de to selskaber. I 1999 producerede Atel 7,6 TWh og solgte 29 TWh, hvoraf 80% blev eksporteret (55% gik til Sydeuropa, navnlig Italien). Atel tegner sig for 40% af den schweiziske eksport og 32% af den schweiziske import. I 1999 blev der importeret 22 TWh til Schweiz fra Frankrig. Hovedparten af EDF's elektricitetseksport til Schweiz blev ikke solgt til schweiziske kunder, men reeksporteret.

2777.EnBW, Bayernwerk AG (E.ON) og NOK kontrollerer i fÊllesskab Watt AG (WATT). EnBW og E.ON har hver isÊr en aktiepost p 24,5% og NOK en aktiepost p 34,5%, mens de resterende 16,5% ejes af CrÈdit Suisse S.A. WATT har kontrollerende andele i to af de syv "‹berlandwerke", EGL og CKW, samt i to andre elektricitetsselskaber, KWL (Kraftwerk Laufenburg) og KWR (Kraft¸bertragungswerke Rheinfelden).

I 1999 solgte EGL og CKW henholdsvis ca. 21 TWh og 4 TWh, hvilket svarer til over en tredjedel af det samlede salg blandt de schweiziske "‹berlandwerke". NOK, som ikke konkurrerer med WATT og selskabets datterselskaber, solgte ca. 21 TWh i 1999.

Som f¯lge af den pÂtÊnkte fusion vil EDF styrke sit fodfÊste i Schweiz betydeligt ved at opn en kontrollerende aktiepost i WATT (og indirekte i WATT's datterselskaber). Denne nye erhvervelse vil desuden g¯re det muligt for EDF at kontrollere nÊsten halvdelen af det samlede antal schweiziske samk¯ringslinjer og mere end 50% af den samlede kapacitet p samk¯ringslinjerne.

Der er 36 samk¯ringslinjer mellem Schweiz og de tilgrÊnsende lande. Tabel 4 viser ejerskabet til samk¯ringslinjerne i Schweiz og kapaciteten p de forskellige samk¯ringslinjer.

81.Tabel 4: Samk¯ringslinjer mellem Schweiz og de tilgrÊnsende lande

Selskab

Antal Procent samk¯ringslinjer

Transmissions-kapacitet (MW)

Procent

EGL

16

44%

13765

51,8%

Atel

5

14%

4854

18,3%

EOS

6

16%

3854

14,4%

26 EDF -via EDFI - og RWE har hver isÊr en aktieandel p 20% i Motor Columbus, et holdingselskab med en bestemmende aktiepost (56,6%) i Atel. Desuden har EDF en direkte kapitalandel i Atel p 1,2%. De ¯vrige ejere af Motor Columbus er Swiss Bank UBS med en andel p 37,2% og andre institutionelle investorer, som i alt har 22,8%. EDF og RWE er derfor de eneste aktionÊrer i Motor Columbus, som har en strategisk kommerciel interesse. De er begge reprÊsenteret i Motor Columbus' og Atels Conseil díAdministration.

27 Se Kommissionens beslutning af 4. december 1997 i sag IV/M.958, WATT AG II, EFT C 116 af 16.4.1998, s. 2.

NOK

3

8%

2001

7,5%

BKW

2

5%

1435

5,4%

KWB

2

5%

396

1,5%

RHOW

1

4%

240

0,9%

AWAG

1

4%

53

0,2%

82.P grund af sin geografiske beliggenhed, sine h¯jspÊndingsledninger til Frankrig, Tyskland, Italien og ÿstrig samt fleksibiliteten i forbindelse med den schweiziske vandkraft er Schweiz et vÊsentligt omdrejningspunkt med hensyn til levering af spidslast til dÊkning af sine egne og andre europÊiske forsyningsselskabers sÊsonmÊssige og daglige behov. I denne henseende er Schweiz navnlig af betydning for den franske elektricitetsforsyning inden for spidslast. 80% af EDF's samlede produktion i 1999 blev produceret p kernekraftvÊrker. Kernekraftproduktion er stabil og egner sig derfor til grundlast. Kernekraftproduktion er imidlertid ogs ret ufleksibel og egner sig derfor ikke til at dÊkke spidslastbehovet. Eksport af elektricitet fra Schweiz til Frankrig gÂr hovedsagelig til spidslast, mens eksport fra Frankrig til Schweiz hovedsagelig dÊkker behov p grundlastomrÂdet.

83.Gennem den pÂtÊnkte fusion vil EDF kunne kontrollere en stor del af den schweiziske produktion og forsyning af spidslast. Konkurrenter, som ¯nsker at forsyne privilegerede kunder i Frankrig, vil skulle stille sÂvel grundlast som spidslast til rÂdighed. SÂfremt disse konkurrenter ikke selv er i stand til at dÊkke spidslastbehovet, vil de skulle have aftaler med andre leverand¯rer med henblik p levering af spidslast, navnlig schweiziske leverand¯rer. Den pÂtÊnkte fusion vil i betydelig grad begrÊnse udvalget af schweizisk spidslastforsyning til sÂdanne leverand¯rer.

84.Den pÂtÊnkte fusion vil endvidere f¯re til, at EGL udelukkes som potentiel konkurrent p det franske marked. EGL er for ¯jeblikket ved at fors¯ge at skaffe sig privilegerede kunder i Frankrig. I denne henseende vil EGL kunne levere alle former for elektricitetsprodukter direkte til franske privilegerede kunder samt disse kunders andre leverand¯rer. Efter fusionen vil en sÂdan konkurrence imidlertid blive udelukket p permanent basis. EDF's dominerende stilling i Frankrig vil derfor blive styrket.

2.6Erhvervelsen af fÊlles kontrol med EnBW vil i vidt omfang bidrage til EDF's fremtrÊdende stilling som paneuropÊisk leverand¯r

85.I de seneste Âr har EDF, via EDFI, systematisk erhvervet kapitalandele, enten direkte eller som del af investeringskonsortier, inden for energiproduktion, -transmission og -distribution i hele Europa. Tabel 5 viser, at EDF allerede er aktiv i en rÊkke medlemsstater.

Tabel 5: EDF's tilstedevÊrelse i medlemsstater

Land

Selskab

EDFI's kapitalandel

19

ÿstrig

Estag

25% via SIA, et joint venture-selskab mellem EDFI (80%) og Gaz de France (20%) (IV/M.1107)

Italien

Ise

75% via Finel, et joint venture-selskab mellem EDFI (40%) og Edison (60%) (IV/M.568)

Portugal

Tejo Energia, Pegop,Tejo Energia, Pegop 10%, Carbopego Carbopego 1/3 som del af et konsortium sammen med National Power og Endesa

Spanien

Elcogas

29,13%, de vÊsentligste ¯vrige aktionÊrer er Endesa (30,53%) og Iberdrola (11,1%)

Sverige

Granninge

34,2% sammen med datterselskabet Skandrenkraft (IV/M.1169)

Det Forenede Kongerige

London Electricity-Sweb 100% (IV/M.1345, IV/M.1606)

86.Det fremgÂr af tabel 5, at EDF allerede har adgang til en rÊkke forskellige markeder i FÊllesskabet. Dette gÊlder i det mindste for de tilfÊlde, hvor EDF enten har enekontrol eller fÊlles kontrol med nationale elektricitetsleverand¯rer. EDF er imidlertid ikke til stede i Tyskland, som er det vigtigste marked i Europa. Efter den pÂtÊnkte fusion vil EDF f et solidt fodfÊste i Tyskland og have en fremtrÊdende stilling til at kunne tilbyde egentlige paneuropÊiske tjenester til industri- og erhvervskunder.

87.EDF's dominerende stilling i Frankrig g¯r det meget vanskeligt for enhver anden europÊisk leverand¯r at levere en sÂdan tjeneste p samme niveau, som EDF vil kunne g¯re. For det f¯rste kan udenlandske leverand¯rer kun levere elektricitet til deres kunder i Frankrig, sÂfremt disse kunder har en eftersp¯rgsel pr. forbrugssted p 16 GWh/Âr eller mere. Hvis kunderne har en eftersp¯rgsel pr. forbrugssted p under 16 GWh/Âr, kan de ikke vÊlge at f forsyninger fra deres udenlandske leverand¯rer, da de stadig udelukkende forsynes af EDF. Hvis sÂdanne kunder f.eks. har forskellige produktionssteder i Frankrig med en eftersp¯rgsel, som er forskellig fra sted til sted, idet den nogle steder ligger under og andre steder ligger over 16 GWh/Âr, er det kun EDF, der vil kunne tilbyde en egentlig multi-site-forsyning af sÂdanne kunder. Dette begrÊnser i vidt omfang udenlandske leverand¯rers mulighed for at tilbyde deres kunder i Frankrig multi-site-forsyning. Som beskrevet i afsnit 1.3 stÂr udenlandske kunder desuden over for betydelige vanskeligheder, nÂr de forsyner privilegerede kunder i Frankrig. Udenlandske leverand¯rer er derfor stadig meget dÂrligt stillet, hvis de ¯nsker at tilbyde deres kunder i Frankrig multi-site-forsyning.

88.Frankrig har en strategisk beliggenhed i Europa som f¯lge af sine samk¯ringslinjer med Spanien, Det Forenede Kongerige, Belgien, Tyskland, Schweiz og Italien. NÂr f.eks. tyske leverand¯rer af deres kunder anmodes om at forsyne forretningssteder i Det Forenede Kongerige eller Spanien, vil de skulle f¯re elektriciteten igennem Frankrig. Kommissionens unders¯gelser viste, at problemerne i forbindelse med denne transit er af en sÂdan art, at konkurrenter ikke er i stand til at forsyne disse kunder, hvis det ikke lykkes dem at k¯be elektriciteten p lokalt plan.

89.EDF befinder sig derimod allerede nu i en helt anden situation. Selskabet er stadig den dominerende operat¯r i Frankrig. Gennem en politik i form af systematiske strategiske erhvervelser er det lykkedes EDF at blive aktiv i nÊsten alle medlemsstater, navnlig p fuldstÊndig liberaliserede markeder som f.eks. Det Forenede Kongerige, p et tidspunkt, hvor udenlandske konkurrenter ikke selv kunne komme ind p det franske marked. Inden den pÂtÊnkte fusion havde EDF's tilstedevÊrelse uden for Frankrig imidlertid en betydelig "mangel", idet selskabet ikke havde fodfÊste i Tyskland. Erhvervelsen af fÊlles kontrol med EnBW og dette selskabs stÊrke Yello Strom-mÊrke i Tyskland vil afhjÊlpe denne mangel. Den vil desuden styrke EDF's stilling som paneuropÊisk leverand¯r og sÂledes indirekte selskabets dominerende stilling p det franske marked for forsyning af privilegerede kunder.

V.TILSAGN FRA DE ANMELDENDE PARTER OG ∆NDRINGER AF TRANSAKTIONEN

Tilsagn

90.De anmeldende parter afgav tilsagn for at fjerne de konkurrenceproblemer, som Kommissionen har pÂvist. I det vÊsentlige omfatter tilsagnene f¯lgende elementer:

Forbindelser til CNR

91.CNR vil pr. 1. april 2001 blive sat i stand til selv at st for bÂde driften af sine kraftvÊrker og salget af den sÂledes producerede elektricitet. EDF og CNR har underskrevet fÊlles erklÊringer, som indeholder de kontraktmÊssige rammer, sÂledes at CNR kan blive en helt uafhÊngig elektricitetsproducent. EDF forpligter sig til senest den 31. marts 2001 at indg bindende aftaler med CNR, hvorved disse erklÊringer vil blive gennemf¯rt. Med hensyn til markedsf¯ringen af den elektricitet, der produceres, forpligter EDF sig til ikke at g¯re krav p den af CNR producerede elektricitet eller en del heraf fra 31. marts 2001. For imidlertid at g¯re det muligt for CNR efterhÂnden at udvikle markedsf¯ringen af hele sin produktion forpligter EDF sig til i perioden 1. april 2001-1. april 2001 efter anmodning fra CNR at k¯be end del af selskabets produktion. De mÊngder, der sÂledes skal k¯bes, samt k¯bsprisen vil blive genstand for en kontrakt, der skal indgÂs mellem EDF og CNR inden den 31. marts 2001 i overensstemmelse med de fÊlles erklÊringer af 15. januar 2001.

92.EDF forpligter sig til ikke at ud¯ve sine stemmerettigheder i CNR og at trÊkke sin reprÊsentant ud af CNR's bestyrelse. En administrator vil varetage interesserne i forbindelse med EDF's andele i CNR.

Adgang til produktionskapacitet i Frankrig

93.EDF forpligter sig til at give konkurrenter adgang til en produktionskapacitet p i alt 6 000 MW i Frankrig, 5 000 MW i form af virtuelle kraftvÊrker og 1 000 MW i form af sÂkaldte "back-to-back"-aftaler til eksisterende aftaler vedr¯rende indk¯b af kombineret kraftvarme.

Virtuelle kraftvÊrker

94.De virtuelle kraftvÊrker vil omfatte en grundlastkapacitet p 4 000 MW og en spidslastkapacitet p 1 000 MW. BÂde virtuelle grundlast- og spidslastkraftvÊrker vil blive tilbudt p samme tid, men sÊrskilt. Kontrakterne i forbindelse med de virtuelle kraftvÊrker vil have en varighed p 3 mÂneder, 6 mÂneder, 1 Âr, 2 Âr og 3 Âr.

95.Kontrakterne i forbindelse med de virtuelle kraftvÊrker vil blive indgÂet p grundlag af en Âben, ikke-diskriminerende offentlig auktion. Auktionen vil vÊre Âben for kraftvÊrker og forhandlere af energi. Deltagerne vil byde p en MW-kapacitet p grundlag af et helt tal, og det mindste bud vil vÊre 1 MW. Buddene vil blive grupperet efter anlÊggets art, uanset aftalens varighed. Inden for hver gruppe vil buddene blive sorteret i faldende orden p grundlag af deres udsving i forhold til den af EDF fastsatte referencevÊrdi. ReferencevÊrdien vil afspejle EDF's sk¯n over det franske engrosmarked p energiomrÂdet. Denne referencevÊrdi er ikke en mindstepris, og udsvingene kan vÊre negative. VÊrdierne vil blive meddelt administratoren, inden udbuddet offentligg¯res.

96.Kapaciteten vil blive tildelt de bydende i forhold til deres indplacering, indtil den bortauktionerede kapacitetsmÊngde er nÂet. Bydende, som byder p en blanding af grundlast- og spidslastvÊrker, vil f mulighed til at trÊkke deres bud tilbage, hvis de ikke fÂr tildelt den ¯nskede anlÊgssammensÊtning. SÂfremt bud trÊkkes tilbage, tildeles den pÂgÊldende kapacitet til ikke-valgte bydende i forhold til deres indplacering.

97.Bydende, hvis bud antages, vil k¯be x MW produktionskapacitet hos EDF for y EUR/MW/Âr (kapacitetspris). I kontraktens varighed har k¯beren ret til p ethvert tidspunkt at anmode EDF om levering af indtil x MW. Den forn¯dne belastningskurve skal meddeles Èn dag i forvejen kl. 12.00.

98.K¯beren betaler EDF z EUR/MWh for den forbrugte elektricitet (energipris). I forbindelse med virtuelle vÊrker p grundlastomrÂdet afspejler energiprisen de variable omkostninger p et kernekraftvÊrk, der drives af EDF i Frankrig. Energiprisen i forbindelse med virtuelle kraftvÊrker p spidslastomrÂdet afspejler de variable omkostninger p et fysisk spidslastvÊrk, der drives af EDF i Frankrig. P nuvÊrende tidspunkt er energiprisen [Ö]* EUR/MWh i forbindelse med et grundlastvÊrk og [Ö]* EUR/MWh i forbindelse med et spidslastvÊrk. Energipriserne fastsÊttes af EDF, efter at administratoren har fÂet lejlighed til at kontrollere st¯rrelsen heraf .

99.EDF vil afholde auktioner hver 3. mÂned og tilbyde grundlast- og spidslastvÊrker. Den f¯rste auktion, som omfatter salget af 1 000 MW, vil blive gennemf¯rt i 4 runder · 250 MW. Principperne for den f¯rste auktion i forbindelse med de virtuelle kraftvÊrker vil blive offentliggjort i maj 2001. Den f¯rste runde vil finde sted i begyndelsen af september 2001. De ¯vrige runder vil f¯lge med ti dages mellemrum.

Mens kapacitetsprisen retter sig efter det enkelte bud, bliver energiprisen, dvs. prisen for den mÊngde elektricitet, der udnyttes af den erhvervede kapacitet, fastsat af EDF p grundlag af selskabets variable omkostninger. I modsÊtning hertil er referencevÊrdien ingen fast pris, men kun et teknisk hjÊlpemiddel til gennemf¯relse af auktionen.

22

100.Hvis administratoren erklÊrer, at priserne i forbindelse med auktionerne er unormalt lave i forhold til markedspriserne, eller at auktionerne resulterer i bud, der ligger betydeligt under EDF's omkostninger, vil Kommissionen efter en begrundet anmodning fra EDF eller administratoren trÊffe beslutning om fastsÊttelsen af en mindstepris for auktioner. Efter aftale med administratoren kan yderligere auktioner indstilles, indtil Kommissionen har truffet en beslutning. En anmodning, som tager sigter p at f fastsat en mindstepris, b¯r ikke fremsÊttes inden gennemf¯relsen af den f¯rste af de 4 auktioner · 250 MW.

Auktion i forbindelse med kombineret kraftvarme

101.EDF har undertegnet k¯bsaftaler med franske producenter af kombineret kraftvarme med tilsagn om at aftage hele deres elektricitetsproduktion i en periode p 12 Âr. Disse kontrakter har en restl¯betid p i gennemsnit 10 Âr. EDF forpligter sig til p auktion at sÊlge i alt 1 000 MW produktionskapacitet, som EDF rÂder over i henhold til disse kontrakter. Kapaciteten vil blive tilbudt i sÂkaldt "back-to-back"-kontrakter, hvori en rÊkke eksisterende kontrakter vedr¯rende kombineret kraftvarme samles. De f¯rste af disse kontrakter vil l¯be i 12 mÂneder. Det vil blive overvejet at indg kontrakter for en periode af 2 og 3 Âr, hvis der opstÂr behov for sÂdanne kontrakter.

Varighed

102.EDF forpligter sig til at give adgang til produktionskapacitet for en periode af 5 Âr fra datoen for denne beslutning. Denne periode er baseret p den forventning, at elektricitetsmarkedet i Frankrig i l¯bet af de kommende 5 Âr har udviklet sig p en sÂdan mÂde, at der vil vÊre tilstrÊkkelige forsyningskilder som alternativ til de mÊngder, som EDF stiller til rÂdighed som led i auktioner, sÂledes at likviditeten p markedet ¯ges.

103.Efter perioden p 5 Âr vil Kommissionen p grundlag af en begrundet anmodning fra EDF afg¯re, hvorvidt disse betingelser er opfyldt, og enten ophÊve eller forlÊnge EDF's forpligtelse til at give adgang til produktionskapacitet.

104.EDF og/eller administratoren kan p ethvert tidspunkt, men ikke inden for 3 Âr efter vedtagelsen af denne beslutning, forelÊgge en begrundet anmodning om at f dette tilsagn bragt til oph¯r.

EnBW's aktiepost i WATT

105.Parterne giver tilsagn om, at EnBW vil afhÊnde - og EnBW indvilger i at afhÊnde - sin aktiepost i WATT.

Vurdering

106.Tilsagnene vedr¯rende forbindelserne mellem EDF og CNR vil sikre, at CNR fra den 1. april 2001 vil vÊre i stand til at blive en aktiv konkurrent i elektricitetssektoren i Frankrig. Da EDF vil give afkald p at ud¯ve sine stemmerettigheder i CNR og trÊkke sin reprÊsentant ud af CNR's bestyrelse, vil EDF ikke lÊngere have indflydelse p CNR's forretningspolitik og markedsadfÊrd. P grundlag af den tekniske driftsaftale og den markedsf¯ringsaftale, der skal indgÂs mellem EDF og CNR, vil CNR efterhÂnden blive i stand til at udvikle

107.markedsf¯ringen af hele sin produktion p markedet for forsyning af privilegerede kunder.

Adgangen til produktionskapaciteten p 6 000 MW via auktioner svarer til ca. 39-41 TWh. Dette udg¯r 30 eller 32% af markedet for forsyning af privilegerede kunder, som for ¯jeblikket andrager 130 TWh. Adgangen til produktionskapacitet vil i vidt omfang g¯re det muligt for udenlandske leverand¯rer at blive aktive p markedet for forsyning af privilegerede kunder. Efter den planlagte nedsÊttelse af tÊrsklen for privilegerede kunder til 9 GWh/Âr vil markedet for privilegerede kunder i Frankrig andrage ca. 150 TWh. P den anden side kan det forventes, at CNR og SNET vil bidrage direkte til likviditeten p dette marked med ca. 10 TWh i de kommende Âr. Sammen med de ca. 40 TWh, som EDF stiller til rÂdighed via auktioner, kan ca. en tredjedel af markedet for forsyning af privilegerede kunder sÂledes forsynes af konkurrenter med elektricitet, der er produceret i Frankrig.

108.Endvidere vil tyske leverand¯rer ligeledes kunne opn fodfÊste i Frankrig og sÂledes opn en tilstrÊkkelig stÊrk stilling i Frankrig til at kunne im¯deg EDF's mulighed for at trÊffe modforanstaltninger som f¯lge af selskabets tilstedevÊrelse i Tyskland.

109.Endelig vil adgangen til produktionskapacitet i Frankrig stille udenlandske leverand¯rer bedre, for s vidt angÂr paneuropÊiske forsyningsaftaler, da de vil kunne forsyne privilegerede kunder med produktionssteder i Frankrig via en kontrakt med EDF i forbindelse med virtuelle kraftvÊrker.

110.P nuvÊrende tidspunkt er det usikkert, hvordan det franske marked vil udvikle sig, og der er ingen bestemmelse om, at dette tilsagn automatisk bringes til oph¯r p et givet tidspunkt. En periode p 5 Âr blev betragtet som den periode, der mindst var behov for, sÂledes at der kunne udvikles alternative forsyningskilder med henblik p at opn en tilstrÊkkelig likviditet i Frankrig. Efter denne periode vil Kommissionen afg¯re, om disse betingelser er opfyldt. Hvis Kommissionen konkluderer, at betingelserne rent faktisk er opfyldt, vil den bringe tilsagnet til oph¯r. Efter en periode p 3 Âr efter vedtagelsen af denne beslutning kan EDF og/eller administratoren forelÊgge en begrundet anmodning for Kommissionen med henblik p at f denne forpligtelse bragt til oph¯r. I dette tilfÊlde vil Kommissionen afg¯re, om de ovenfor beskrevne betingelser allerede er opfyldt.

111.AfhÊndelsen af EnBW's aktiepost i WATT vil genoprette status quo ante i Schweiz.

112.De tilsagn, som EDF har afgivet, er derfor tilstrÊkkelige til at hindre, at EDF's dominerende stilling p markedet for forsyning af privilegerede kunder i Frankrig styrkes, da de opvejer tabet af EnBW som en potentiel konkurrent, muligheden for modforholdsregler i Tyskland, det styrkede fodfÊste i Schweiz og udelukkelsen af WATT som en potentiel konkurrent samt styrkelsen af EDF's stilling som paneuropÊisk leverand¯r.

VI. SAMMENDRAG

113.PÂ baggrund af ovenstÂende kan det konkluderes, at den pÂtÊnkte fusion i sin Êndrede form ikke vil f¯re til skabelse eller styrkelse af dominerende stillinger, som bevirker, at den effektive konkurrence vil blive hÊmmet i en vÊsentlig del af fÊllesmarkedet, forudsat at de i bilaget anf¯rte tilsagn overholdes fuldt ud.

Transaktionen skal derfor erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen i henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 2.

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Artikel 1Den anmeldte transaktion, hvorved ElectricitÈ de France og Zweckverband Oberschw‰bische Elektrizit‰tswerke erhverver fÊlles kontrol med Energie Baden-W¸rttemberg AG, erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen, forudsat at de i bilaget anf¯rte tilsagn overholdes fuldt ud.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til:

De anmeldende parter

UdfÊrdiget i Bruxelles, den

PÂ Kommissionens vegne

BILAG I

Den fulde engelske tekst til de i artikel 1 nÊvnte tilsagn kan ses p Kommissionens nettsted:

http://europa.eu.int/comm/competition/index_en.html