Kommissionens beslutning

af 14.3.2000

om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen

Sag nr. COMP/M.1663 - ALCAN/ALUSUISSE

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 57,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1310/97 , særlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 10. november 1999 om at indlede proceduren i denne sag,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at udtale sig om Kommissionens klagepunkter,

under henvisning til udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser , og

ud fra følgende betragtninger:

1EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1; berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

2EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1, berigtiget i EFT L 40 af 13.2.1998, s. 17.

3EFT C ..... af .........2000, s. ...

(1) Den 20. september 1999 modtog Kommissionen en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Alcan Aluminium Limited (i det følgende benævnt “Alcan”) ville erhverve enekontrol med Alusuisse Lonza Group AG (i det følgende benævnt “Alusuisse”).

(2) Den 24. september 1999 blev anmeldelsen erklæret ufuldstændig. Parterne fremsatte de manglende oplysninger den 6. oktober 1999. Anmeldelsen blev erklæret fuldstændig den 7. oktober 1999.

(3) Ved beslutning af 10. november 1999 konstaterede Kommissionen, at der herskede alvorlig tvivl om, hvorvidt den anmeldte transaktion var forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen. Kommissionen indledte derfor proceduren efter artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 4064/89 (i det følgende benævnt “fusionsforordningen”).

1. PARTERNE OG TRANSAKTIONEN

(4) Alcan er et canadisk selskab, der driver virksomhed i alle led inden for aluminiumindustrien. Dets virksomhed omfatter udvinding af bauxit, raffinering af aluminiumoxid, fremstilling af elkraft, udsmeltning, fremstilling og genvinding af aluminium samt forskning og udvikling.

(5) Alusuisse er et schweizisk selskab, der også driver virksomhed i alle led inden for aluminiumindustrien. Dets virksomhed omfatter udvinding af bauxit, raffinering af aluminiumoxid, udsmeltning, fremstilling og genvinding af aluminium, forskning og udvikling samt emballagefremstilling.

(6) Den 11. august 1999 indgik Alcan, Alusuisse og den integrerede franske aluminiumproducent Pechiney et memorandum om sammenlægning af deres respektive aluminium- og emballageaktiviteter. Ifølge dette memorandum og de sammenlægningsaftaler, som de tre selskaber har undertegnet, skal Alcan fremsætte to særskilte og uafhængige tilbud på udveksling af aktier, nemlig et tilbud på Alusuisses aktier og et andet på Pechineys. Hvert af de to tilbud er særskilte transaktioner; de er ikke betingede af hinanden, og det er derfor muligt at gennemføre den ene transaktion uden at gennemføre den anden. På grundlag af parternes oplysninger vil Alcan først fremsætte sit tilbud på Alusuisse, før det fremsætter sit tilbud på Pechiney. Hvert tilbud kan således betragtes som en særskilt fusion. Denne beslutning vedrører Alcans erhvervelse af enekontrol med Alusuisse.

2. FÆLLESSKABSDIMENSION

(7) De deltagende virksomheder har en samlet omsætning på verdensplan på over 5 mia. EUR. Alcan og Alusuisse har hver især en omsætning i Fællesskabet på

4Omsætning beregnet i henhold til fusionsforordningens artikel 5, stk. 1, og Kommissionens meddelelse om beregning af omsætning (EFT C 66 af 2.3.1998, s. 25). Hvis tallene omfatter

over 250 mio. EUR, men de har ikke over to tredjedele af deres samlede omsætning på fællesskabsplan i en og samme medlemsstat. Den anmeldte transaktion er derfor af fællesskabsdimension.

3. VURDERING AF KONKURRENCEN

(8) Fusionsparterne er vertikalt integrerede selskaber med aktiviteter på alle stadier i aluminiumforsyningskæden. De udvinder bauxit, raffinerer det til aluminiumoxid, som de udsmelter til primær aluminium. Primær aluminiumforarbejdes til halvfabrikata (valsede eller flydepressede produkter). Halvfabrikata kan forarbejdes yderligere til færdige produkter. Halvfabrikata og færdige aluminiumprodukter anvendes til en lang række formål inden for transportsektoren, bygge- og anlægsindustrien, emballageindustrien, elsektoren osv.

(9) Der er flere typer aktører på aluminiummarkederne. Fusionsparterne er begge vertikalt integrerede producenter. Blandt andre integrerede producenter, der driver virksomhed på EØS-markedet, skal nævnes Pechiney, VAW, Alcoa, Norsk Hydro og Hoogovens. Der findes en lang række aluminiumforarbejdende/-fremstillende virksomheder, der ikke er integrerede, og som anvender primær aluminium eller valsede aluminiumprodukter som råmateriale til fremstilling af færdige aluminiumprodukter. Fusionsparterne leverer til og konkurrerer med mindre virksomheder i de efterfølgende omsætningsled, som ikke er integrerede aluminiumforarbejdende virksomheder, og producenter på de forskellige markeder for de endelige produkter.

(10) Kommissionen konkluderede, at den planlagte fusion vil medføre en dominerende stilling på følgende markeder: aluminiumoxid trihydrat, litografiplade og halvstive aluminiumforme.

3.1.1 Aluminiumoxid trihydrat

Afgrænsning af produktmarkedet

(11) Aluminiumoxid fremstilles ved raffinering af bauxit og anvendes for størstepartens vedkommende til udsmeltning af primær metallurgisk aluminium (udsmeltningsaluminiumoxid eller SGA). Aluminiumoxid trihydrat (ATH) er et mellemprodukt ved SGA-produktionen, og det anvendes især som brandhæmmer. Til dette formål anvendes der en særlig type fin udfældet højdensitet-ATH, som er meget vandholdig (normalt omkring 35 %). Dens brandhæmmende egenskaber skyldes vandindholdet. En anden type ATH med særlig lavt vandindhold anvendes som papirpigment eller i produktionen af vaskemidler. Ved disse anvendelsesformål har ATH en større partikeldiameter og anvendes på grund af sine blegeegenskaber eller for at gøre papir af høj kvalitet mere skinnende og glat. Endelig anvendes en anden specialitet, nemlig aktiveret ATH, til keramik, ildfast materiale og overfladebehandling.

(12) Kommissionen har på grundlag af sin undersøgelse konkluderet, at ATH anvendt som brandhæmmer udgør et særskilt produktmarked i forhold til aluminiumoxid af andre kvaliteter og typer.

Udbudssiden

(13) Udbudssubstitutionen i forbindelse med brandhæmmende ATH er meget ringe. Der findes kun enkelte aluminiumoxidraffinaderier, der for øjeblikket udbyder produktet i EØS. De fleste raffinaderier fokuserer på metallurgisk aluminiumoxid, og dette betyder, at de enten ikke er i besiddelse af de nødvendige anlæg til at opfange ATH mellem filteret og calcineringsanlægget eller fremstiller ATH med et højt indhold af rester af organiske bauxitforbindelser, som gør produktet uegnet til brandhæmmende anvendelsesformål. De største udbydere af brandhæmmende ATH i EØS er Alcan, Alusuisse, Nabaltec og Alcoa.

(14) Markedsundersøgelsen har vist, at en 5-10 % prisstigning på brandhæmmende ATH ikke umiddelbart ville medføre, at der kom nye virksomheder på markedet, da den ikke ville gøre offeromkostningerne og de nødvendige kapitalinvesteringer berettigede. En mindre, men varig, prisstigning ville heller ikke få de eksisterende udbydere til at forøge kapaciteten, da en kapacitetsforøgelse inden for produktionen af aluminiumoxid er vanskelig og omkostningskrævende. På kort til mellemlang sigt ville en prisstigning på brandhæmmende ATH være fordelagtig.

Efterspørgselssiden

(15) ATH anvendt som brandhæmmer er et særskilt produktmarked i forhold til andre ATH-typer og andre typer brandhæmmere. Brandhæmmere er tilsætningsstoffer, der kan blandes i eller anvendes som overfladebehandling på organiske materialer, såsom plast, tekstiler eller tømmer. De nedsætter den statistiske sandsynlighed for, at der opstår ildebrand, ved at forbedre antændelsesmodstanden i en lang række potentielle brandkilder. Den stigende anvendelse af brandhæmmere i brandbare materialer, hovedsagelig plastforbindelser, såsom kabler og ledninger, skyldes medlemsstaternes lovgivning og forbrugernes opmærksomhed omkring brandsikkerhedsstandarder.

(16) Som nævnt i nr. 11 anvendes andre specielle typer ATH som fyldstof i papirindustrien og som oxider i produktionen af vaskemidler, keramik, ildfaste materialer osv. De forskellige typer ATH har forskellig partikelstørrelse og morfologi, forskelligt indhold af α-aluminiumoxidog forskellige urenheder. Afhængigt af kravene i forbindelse med det endelige anvendelsesformål kan kun en bestemt type aluminiumoxid anvendes til et givet formål. Den fine udfældede højdensitet-ATH, der anvendes som brandhæmmer, kan ikke erstattes af den ATH-type, der anvendes til ovennævnte anvendelsesformål, og omvendt.

Henviser til den termodynamiske stabilitet.

4

(17) En brandhæmmers effektivitet afpasses efter det enkelte brandbare produkt. Da der fastsættes stadig større krav til brandsikkerheden i bygninger og offentlige lokaler, skal plastforbindelser, der anvendes sådanne steder, have bestemte brandhæmmende egenskaber.

(18) ATH har en lav toksicitetsgrad og fungerer som røgdæmper. Den anvendes mest i forbindelse med polyethylen og dets kopolymerer, efterfulgt af umættede polyestere, gummi og epoxy. Markederne for de endelige anvendelsesformål er bagklædning til gulvtæpper, elektriske apparater, kabler og ledninger, transportbånd og formpressede plastprodukter. ATH's stadig mere udbredte anvendelse i EØS skyldes hovedsagelig væksten i forskellige typer brandhæmmende polyolefiner, især polyethylen. Visse kopolymerer, såsom ethylen/vinylacetat-kopolymerer i blandinger med polyethylen og polypropylen anvendes i stadig stigende grad til beklædning af kabler og ledninger og til underjordiske telekommunikationskabler. En tendens til at erstatte PVC-gulve med gulve af syntetisk gummi i offentlige bygninger forøger yderligere brugen af ATH.

(19) Der findes en anden kategori af alternative brandhæmmende stoffer til ovennævnte anvendelsesformål, nemlig halogenerede brandhæmmere. Halogenerede stoffer kan være effektive brandhæmmere, men de er giftige og danner mere røg end uorganiske brandhæmmere. Som følge af den voksende miljøbevidsthed - der forventes at medføre nedtrapning af anvendelsen af disse stoffer - er halogenerede fosforholdige stoffer ved at blive erstattet af uorganiske brandhæmmere, især ATH. Da plastforbindelser fremstilles under LSOH-betegnelsen (low smoke, zero halogen, dvs. ringe røgudvikling og intet indhold af halogen), kan halogenerede brandhæmmere ikke anvendes i stedet for ATH. Der findes en særskilt efterspørgsel efter LSOH-forbindelser fra producenter, der er specialiseret i kabler og andre plastprodukter til byggeindustrien. Udbyderne kan let identificere disse producenter og ved prisfastsættelsen udøve forskelsbehandling til fordel for eller på bekostning af dem. Derfor vil en forhøjelse af den pris, som producenter af LSOH-plastforbindelser skal betale, være til gavn for det fusionerede selskab.

(20) Med hensyn til efterspørgslen efter LSOH-brandhæmmere har de anmeldende parter påpeget en alternativ brandhæmmer, men med samme egenskaber som ATH, nemlig magnesiumdihydroxid (MDH). Kommissionen mener ikke, at MDH tilhører det samme marked som ATH. Der findes tekniske og økonomiske forskelle, som kraftigt begrænser efterspørgselssubstitutionen mellem ATH og MDH. Omkostningerne ved anvendelse af MDH kan være dobbelt så høje som ved ATH (eller tre til fire gange højere ifølge nogle brugere). Dette skyldes til dels MDH's relative pris og det faktum, at der skal anvendes større mængder MDH for at opnå en effektiv brandhæmmer. De store mængder MDH, der er behov for, kan også få negativ indvirkning på nogle af forbindelsens vigtige mekaniske egenskaber, såsom formbarhed og slagstyrke. Det fremføres desuden, at det er vanskeligt at opnå en ensartet partikeldistribution af MDH i plast. MDH er dyrere, fordi det kan tåle højere forarbejdningstemperaturer end ATH. Mens ATH begynder at dekomponere ved 230ºC og frigør en tredjedel af sin oprindelige masse som vanddamp, dekomponerer MDH ved 340ºC. Denne temperaturforskel kan gøre MDH mere velegnet til anvendelse i bestemte polymeriske materialer, som termoplast (f.eks. polypropylen), hvor

5

forarbejdningstemperaturerne overstiger 200ºC. Under denne temperatur er ATH omkostningsmæssigt og teknisk set det mest fordelagtige fyldstof.

(21) ATH foretrækkes derfor som fyldstof frem for andre brandhæmmere i LSOH-kopolymerforbindelser, der anvendes til flere formål, såsom kabler, ledninger og gulve. I forbindelse med Kommissionens markedsundersøgelse svarede producenterne af disse produkter, at de ved en prisstigning på 5 %-10 % på ATH ikke ville skifte til andre brandhæmmere. Nogle udtalte, at det ville medføre store omkostninger, hvis de var nødt til at skifte, da ATH i så fald skulle erstattes af kombinationer af en række andre brandhæmmere, hvilket ville betyde, at der skulle udvikles nye formuleringer, og at kunderne skulle godkende de endelige produkter.

Konklusion med hensyn til afgrænsningen af produktmarkedet

(22) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der findes et særskilt produktmarked for fin, udfældet højdensitet-ATH, der anvendes som brandhæmmer ved produktionen af LSOH-kopolymerforbindelser.

Afgrænsning af det geografiske marked

(23) Det geografiske marked for ATH er ikke større end EØS. Denne afgrænsning beror hovedsagelig på behandlingen, logistikken og de relative transportomkostninger i forbindelse med ATH. Aftagerne af ATH inden for den kemiske industri og plastindustrien har behov for “just in time”-leverancer af små partier, som det ikke kan betale sig at levere over store afstande. Det brandhæmmende ATH's høje vandindhold gør transport over store afstande endnu dyrere. Endelig indebærer transport af massegods over store afstande altid en risiko for, at produkterne forringes eller bliver uanvendelige. På nuværende tidspunkt er der kun registreret mindre import til EØS, svarende til 4 % af forbruget i EØS.

(24) Parterne har fremført, at ATH-markedet er globalt, og at aftagere af ATH kan finde alternative leverandører uden for Europa. Der er her tale om Alcoa, som kan sende mere ATH fra Australien og forarbejde den i sit anlæg i Moerdijk (Rotterdam), Reynolds, der kan sende vandholdig ATH fra USA, Alunorte, der kan sende vandholdig ATH af høj kvalitet fra Brasilien, Huber (Solem), der i forvejen sender forarbejdet ATH af høj kvalitet fra USA, Sumitomo og Showa Denko, der kan sende brandhæmmende ATH fra Japan til Europa, og Hungalu, som aktivt søger at vinde fodfæste i EU og for nylig har oprettet en ekstra kapacitet på 10 kt udfældet ATH årligt.

(25) Kommissionen gennemførte en markedsundersøgelse af ovennævnte alternativer og konkluderede, at de ifølge aftagerne ikke kunne erstatte lokale leverancer. Nogle af de største aftagere udtalte, at leverandørerne af vandholdig ATH fra USA og Brasilien ikke var rentable alternativer, fordi de kun sælger vandholdig ATH, der ikke kan bruges som brandhæmmer. Med hensyn til leverandørerne i Ungarn og Det Fjerne Østen udtalte de, at leverancer af ATH fra disse lande ville forøge deres driftsomkostninger, og at disse leverandører derfor ikke kunne erstatte leverandørerne i EØS. Andre aftagere gentog de synspunkter, de havde givet udtryk for under markedsundersøgelsen, nemlig at ekstraomkostninger ved import af ATH ville forhøje deres endelige pris, hvilket til gengæld ville forringe deres konkurrenceevne i forbindelse med deres produkter (nemlig kabler) på markeder uden for EØS. De mente ikke, at det kunne betale sig at importere ATH i tilfælde af en prisstigning på 5 %-10 %.

(26) Af disse årsager mener Kommissionen ikke, at markedet for brandhæmmende ATH er større end EØS.

Vurdering af konkurrencen

(27) På det europæiske marked er der nogle få større ATH-leverandører, nemlig Alcan, Martinswerk-Alusuisse, Nabaltec og Alcoa. De leverer over 95 % af EØS-produktionen, mens den resterende del varetages af en række handlende (Eurallumina SpA, Giulini Chemie GmbH, Incemin AG, Superfos Biosector a/s).

(28) Nedenstående tabel viser produktionskapaciteten hos EØS-leverandørerne af brandhæmmende ATH:

Producent Kapacitet (tons) * Alusuisse Martinswerk [ kt ] Alcan Burntisland [ kt ]* Alcan/Alusuisse [ kt ]* Nabaltec 30 000 Alcoa 5 000 Andre 5 000 Kilde: Kommissionens undersøgelse

Kapacitetsandel [ %]*

[ %]* [65 %-75 %]* [ %]* [ %]* [ %]*

(29) Fusionsparterne har tilsammen en markedsandel på [65 %-75 %]*, og deres største konkurrent er Nabaltec. Alcan og Alusuisse er verdens største producenter af fin udfældet højdensitet-ATH. Alusuisse er Europas største leverandør og har sin stærkeste markedsstilling i Tyskland, der er Europas største forbruger af halogenfrie brandhæmmere. Alusuisse er også en stor producent af MDH gennem sit østrigske datterselskab Magnifin Magnesiaprodukte, hvor Alusuisse ejer 50 %. Alcan er Europas næststørste producent og leverer ATH fra sit Burntisland raffinaderi for aluminiumoxid på den skotske kyst. Nabaltec er en uafhængig producent af specialaluminiumoxid. Selskabet har siden 1994, hvor det lukkede sit Bayer-anlæg, købt rå aluminiumoxid fra tredjemand til yderligere forarbejdning til ATH.

(30) Fusionsparternes store samlede markedsandel er et tegn på markedsstyrke på de relevante markeder for brandhæmmere, men også andre forhold bekræfter, at den planlagte fusion vil give fusionsparterne en dominerende stilling på markedet for fin udfældet højdensitet-ATH, der anvendes som brandhæmmer.

(31) Ovennævnte analyse af produktmarkedet behandlede spørgsmålet om, hvorvidt en prisstigning på ATH ville blive modvirket af den reaktion, den fremkalder hos de øvrige leverandører af forskellige aluminiumoxidkvaliteter, eller det forhold, at ATH erstattes af andre typer brandhæmmere. Det blev konkluderet, at der ikke var substitution på hverken udbuds- eller efterspørgselssiden på mellemlang til lang sigt.

* Dele af denne tekst er blevet redigeret således, at det sikres, at fortrolige oplysninger ikke afsløres; disse dele er sat i skarp parentes og markeret med en asterisk.

7

(32) Ved den indgående markedsundersøgelse behandlede man spørgsmålet om, hvorvidt kunderne i tilfælde af en varig prisstigning på ATH ville træffe foranstaltninger til på lang sigt at erstatte ATH med andre brandhæmmere, der først er kommet på markedet for nylig.

(33) Som svar på klagepunktsmeddelelsen fremførte parterne, at andre brandhæmmende materialer end ATH ville holde prisen på ATH nede. Der kan være tale om fosfor, magnesiumdihydroxid, naturligt forekommende MDH (brucit) eller MDH udvundet af havvand, nye materialer som MagShield eller Ultracarb, andre uorganiske produkter som zinkborat, zinkstannat, zinkhydroxystannat, tinoxid, molybdæn trioxid og melamin.

(34) Kommissionen foretog en markedsundersøgelse af disse alternative materialer hos producenter af LSOH-plastforbindelser, der benytter fin udfældet højdensitet-ATH som brandhæmmer. Deres svar tyder på, at de ikke på lang sigt vil gå over til at anvende disse alternative materialer, selv i tilfælde af en varig prisstigning.

(35) En af de største aftagere af ATH udtalte, at alle de materialer, der er nævnt i nr. 33, er kendte, og at flere af dem allerede anvendes, men normalt som den mindste bestanddel, når deres synergivirkninger udnyttes. Ingen af dem kunne dog erstatte ATH fuldstændigt, især ud fra det samme omkostningsgrundlag. En række fosforforbindelser er effektive brandhæmmere, men koster på nuværende tidspunkt mere end fem gange så meget som udfældet ATH. Desuden vil fosforforbindelserne, i modsætning til ATH, udvikle syregasser ved brand, hvilket er uacceptabelt. Endvidere forbyder de fleste kunder fosforholdige materialer, og alle former for udfældet MDH er også tre til fire gange dyrere end ATH. En enkelt kunde bruger en beskeden mængde af dette materiale til specialforbindelser, der kan tåle høje temperaturer, men prisen udelukker det i forbindelse med de fleste anvendelsesformål. Hvad MagShield og Ultracarb angår, udtalte brugerne, at begge materialer har betydelige tekniske ulemper, og at de kun kan anvendes på tilfredsstillende måde i små mængder som supplement til især ATH-baserede formuleringer. Kunderne mente, at de uorganiske produkter kan være nyttige, igen som mindre bestanddel i ATH-baserede synergiformuleringer, men normalt ikke har noget højt brandhæmmende niveau. Under alle omstændigheder er de langt dyrere end ATH. Melamin er en organisk forbindelse, der hovedsagelig anvendes i synergiblandinger, men som har den betydelige ulempe, at den udvikler giftige gasarter ved brand. Det er derfor ikke noget fuldstændigt substitutionsprodukt på efterspørgselssiden. En anden kunde udtalte, at “ingen af ovennævnte materialer kan erstatte ATH direkte, og de har derfor kun ringe værdi, når det gælder om at holde priserne på ATH nede. På grund af deres generelt langt højere prisniveau kan prisen på ATH stige betydeligt (eventuelt til det dobbelte af det nuværende niveau), før [en bruger]* kan betragte dem som mulige substitutionsprodukter. Selv i dette tilfælde vil der være en række tekniske problemer, hvoraf nogle sandsynligvis er uløselige”. Kommissionen konkluderer derfor, at ovennævnte materialer ikke på lang sigt kan medføre tilstrækkelig potentiel konkurrence i tilfælde af en varig prisstigning på ATH. De kan ikke betragtes som alternativer, men snarere som supplement til ATH.

(36) Parterne fremførte også, at formalet ATH kan anvendes i stedet for fin udfældet højdensitet-ATH. En prisstigning på ATH ville få kunderne til at skifte til ringere

8

kvaliteter af udfældet ATH eller til finmalet ATH, og det ville være muligt for mange virksomheder i Europa at begynde at formale og sælge ATH som brandhæmmer.

(37) Kommissionen foretog en markedsundersøgelse af disse alternative materialer hos brugere af fin udfældet højdensitet-ATH. Sammenfattende kan det siges, at deres reaktioner på ovennævnte alternativer var negative. Især mente de, at udtalelsen om, at "formalet ATH kan anvendes i stedet for fin udfældet højdensitet-ATH" var ukorrekt. Formalede materialer som f.eks. ATH, MDH og kalciumkarbonat har generelt de samme brandhæmmende egenskaber som udfældede kvaliteter, men på grund af deres langt større partikelstørrelse er deres fysiske egenskaber ikke de samme; det gælder f.eks. strækstyrke og overfladebehandling. Hvis ikke dette var tilfældet, ville der faktisk ikke være noget marked for udfældede produkter, som altid er langt dyrere end formalede. Der er for nylig indført en række teknisk ændrede, udfældede kvaliteter, såsom Alcans ESD-sortiment, der har bedre forarbejdningsegenskaber. Disse egenskaber kan ikke opnås ved de traditionelle, udfældede kvaliteter, endsige de formalede.

(38) Kunderne reagerede også negativt på udtalelsen om, at "det ville være muligt for mange virksomheder i Europa at begynde at formale og sælge ATH som brandhæmmer". Kunderne påpegede, at formaling af ATH ikke er nogen ukompliceret teknologisk proces, som enhver virksomhed kan påbegynde uden vanskeligheder. Ud fra et teknisk synspunkt udelukker manglerne ved de formalede produkter desuden, at de kan benyttes til avancerede anvendelsesformål.

(39) Parterne fremførte desuden, at en forhøjelse af prisen på ATH ud over det konkurrencedygtige niveau på lang sigt ville betyde, at der kom ny ATH-kapacitet på markedet. Kommissionen mener dog, at dette kun vil ske i begrænset omfang og derfor ikke vil være tilstrækkeligt til at indskrænke parternes markedsstyrke. De mulige adgangsscenarier og deres følger for konkurrencen på ATH-markedet behandles i nr. 40-44.

(40) Ifølge parterne har den eksisterende producent, Nabaltec, en ledig kapacitet for sin udfældede højdensitet-ATH på 4-5 kt. Denne producent ville blive foranlediget til at markedsføre dette produkt, hvis prisen på ATH blev forhøjet ud over det konkurrencedygtige niveau. Denne ekstra mængde ville kun udgøre 2,7 % af det nuværende ATH-marked og ville ikke få nogen væsentlig indvirkning på ATH-prisen.

(41) Parterne mener, at Alcoa måske også vil reagere på en prisstigning. Selskabet ville i så fald være nødt til at producere materialet billigt på sine australske raffinaderier og sende det til Europa, oplagre det i store lagre, forarbejde det i sit anlæg i Moerdijk i Nederlandene og distribuere det derfra. På denne måde ville Alcoa kunne tilføre EØS yderligere 10 kt ATH, svarende til 6,5 % af det nuværende marked. ATH-markedet blev afgrænset som et EØS-marked, netop fordi det ikke kan betale sig at importere. Dette gjaldt også for Alcoa. Den eventuelle omkostningsfordel ved at importere materiale fra Australien ville forsvinde på grund af de omkostninger, der er forbundet med en sådan import (ekstra investeringer og tid til logistisk behandling af importen, told, transportomkostninger osv.). Alcoas import ville derfor ikke være så

9

konkurrencedygtig, at den kunne betragtes som en trussel mod det fusionerede selskabs markedsstyrke.

(42) Parterne fremfører også, at en vedvarende prisstigning kan få den ungarske producent Hungalu til at komme ind på markedet. Dette selskab har for nylig udviklet en ekstra kapacitet på 10 kt fin udfældet ATH, svarende til 6,5 % af det nuværende marked. Parterne mener, at denne ekstra kapacitet kan udnyttes til salg i EØS. Endelig udtaler parterne, at virksomheder med formalingsanlæg, som ikke for øjeblikket driver aktivt salg af ATH, kunne begynde at sælge formalet ATH et par måneder efter en prisstigning.

(43) Efter Kommissionens opfattelse vil sådanne virksomheder, hvis hovedaktiviteter ikke berører ATH-markedet, næppe kunne blive etablerede leverandører af ATH. De ville ikke kunne kontrollere produktions-/udbudskæden, da de ville være afhængige af leverancer fra producenter af ATH. De ville i så fald skulle erhverve knowhow og teknologi for at kunne konvertere ATH-råmaterialet til fin udfældet højdensitet-ATH, der kan bruges som brandhæmmer. Dette vil sandsynligvis forøge deres omkostningsgrundlag og dermed fjerne enhver prisfordel, som de måtte have i forhold til det fusionerede selskab. Det kan også skabe problemer for adgangen til markedet. Aftagere af ATH er følsomme med hensyn til kvaliteten af det materiale, de køber. De er selv ansvarlige over for deres egne kunder, og hver gang de skifter leverandør eller produktsortiment inden for brandhæmmere, skal de underrette deres kunder og indhente deres samtykke. Det er højst usandsynligt, at sådanne udsigter for markedsadgangen kunne afholde det fusionerede selskab fra at forhøje prisen ud over det konkurrencedygtige niveau.

(44) Selv om man antager, at alle ovennævnte potentielle leverandører kommer ind på markedet samtidig og med ovennævnte maksimumsmængder, vil det dog kun nedsætte parternes markedsandel fra [65 %-75 %]* til ca. [55 %-65 %]*. Det fusionerede selskab vil stadig være langt den største lokale producent og leverandør af ATH på det europæiske marked for brandhæmmere. Da disse mængder er den største reaktion, man fra konkurrenternes side kan forvente på en prisforhøjelse, vil faldet på [5 %-15 %]* i markedsandelen ikke være tilstrækkeligt til at gøre en prisforhøjelse ud over det konkurrencedygtige niveau urentabel.

(45) Ifølge parterne vil overskudskapaciteten inden for ATH forhindre enhver prisforhøjelse ud over det konkurrencedygtige niveau. Aftagere af ATH meddelte dog Kommissionen, at ATH-priserne i Europa for nylig er steget, og at disse prisstigninger således strider mod det argument, at priserne holdes nede på grund af overskudskapacitet. Desuden anførte flere kunder, at de havde vanskeligt ved at dække hele deres efterspørgsel efter ATH. Dette havde dog ikke fået dem til at søge efter alternative leveringskilder uden for EØS.

(46) Da ATH ikke konkurrerer med magnesiumdihydroxid eller andre alternative fyldstoffer i LSOH-forbindelser, der fremstilles ved lavere forarbejdnings-temperaturer, kan ATH-brugernes styrke ikke opveje leverandørernes. Brugerne er stadig afhængige af ATH-leverandører i EØS, når det gælder anvendelsesformål, hvor ATH er det mest velegnede fyldstof. De fleste brugere anførte i deres svar på spørgeskemaerne, at ATH ikke kunne erstattes til disse anvendelsesformål, og at de derfor ville være nødt til at acceptere prisforhøjelsen og om muligt vælte den over på deres kunder, som også ville acceptere omkostningsforhøjelsen, da de brandsikkerhedskrav, de skal opfylde, ville have større betydning end en sådan omkostningsforskel.

Konklusion

(47) På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den anmeldte transaktion vil medføre, at parterne opnår en dominerende stilling på EØS-markedet for ATH, der anvendes som brandhæmmer i produktionen af LSOH-kopolymerforbindelser.

3.1.2Markederne for valsede produkter

(48) Valsede aluminiumprodukter er halvfabrikata, der fremstilles i aluminiumvalseværker. De anvendes som råmateriale ved fremstillingen af flere færdige aluminiumprodukter (lige fra industriel aluminiumplade til husholdningsfolie). Valsede produkter produceres i forskellige etaper, der omfatter varm- og koldvalsning i henholdsvis varm- og koldvalseværker.

(49) Valsede produkter omfatter over femten produktkategorier, hvoraf nogle opfylder et bestemt endeligt anvendelsesformål, medens andre kan være beregnet til mange forskellige formål (en stor del af sidstnævnte er råmateriale, der ikke er sektorbestemt). Valseværkerne kan blandt andet producere følgende kategorier af valsede produkter: standardlegeringer (1xxx, 3xxx og 5xxx), aluminiumplade til byggeindustrien, folie, råmateriale til drikkevaredåser, råmateriale til levnedsmiddeldåser, blank plade, loddemetal, plader i forskellig tykkelse, litografiplade, råmateriale til lameller, andre tynde metalplader (3xxx og 5xxx), karrosseriplade og varmebehandlet materiale.

(50) Ifølge parterne udgør valsede produkter et enkelt relevant marked, da der er tale om en betydelig udbudssubstitution. Kommissionen har i tidligere beslutninger om aluminiumsektoren betragtet valsede produkter som et enkelt produktmarked. Kommissionen bemærker, at disse beslutninger vedrørte aluminiumproducenter med begrænset virksomhed inden for valsede produkter i EØS, og at der ikke var behov for en grundig analyse af EØS-markederne for disse produkter, da de anmeldte transaktioner ikke gav anledning til konkurrencemæssige problemer.

(51) Markedsundersøgelsen i den foreliggende sag har vist, at konkurrencevilkårene ikke er de samme for alle typer valsede produkter. For det første varierer udbudssubstitutionen fra den ene produkttype til den anden. Normalt fremstiller aluminiumvalseværker en række forskellige valsede produkter, det såkaldte produktprogram. De forskellige typer valsede produkter sælges til forskellige priser, og deres relative rentabilitet afspejles i valsningsavancen (dvs. avancen ved valsning af en bestemt produkttype). Hver valsningsavance bidrager til værkets samlede rentabilitet. Da det er et valseværks endelige mål at opnå størst mulig rentabilitet, søger aluminiumproducenterne at optimere deres værkers

7 Alcoa/Alumix (sag nr. IV/M.675, beslutning af 21. december 1995, EFT C 121 af 25.4.1996, s. 14); Alcoa/Inespal (sag nr. IV/M.1003, beslutning af 24. oktober 1997, EFT C 29 af 27.1.1998, s. 7); VAW/Reynolds Metals (sag nr. IV/M.1110, beslutning af 19. maj 1998, EFT C 211 af 7.7.1998, s. 17).

(52) produktprogram ved at fremstille de typer valsede produkter, der har den største avance, med det valse- og færdigbehandlingsudstyr, de har til rådighed. Det er dog ikke alle valseværker, der har produktionsudstyr til alle typer valsede produkter. Der er således kun få valseværker i EØS, der er i stand til at producere ganske bestemte typer valsede produkter - som litografiplade i den foreliggende sag. Disse typer valsede produkter er forholdsvis vanskelige at producere og forudsætter derfor, at ledelsen i høj grad er indstillet på det, at arbejdsstyrken er veldisciplinerede, og at der anvendes andre driftsmetoder. Desuden kan valsningsavancerne ved produktion af disse typer produkter være lavere end for andre mere standardiserede typer. De høje kvalitetskrav og de forholdsvis små valsningsavancer har afskrækket flere valseværker fra at indføre produktionsprocesser, der ville give dem mulighed for at indføje disse produkter i deres produktprogram. Det skyldes især, at aftagerne af sådanne typer valsede produkter kræver, at leverandørerne opfylder en række strenge kvalifikationskrav, og at det derfor kan tage flere år at etablere langsigtede kommercielle forbindelser. Selv om argumentet med hensyn til udbudssubstitution synes relevant i forbindelse med standardkategorier af valsede produkter (standardplader af forskellig tykkelse, folie osv.), blev det ikke understøttet af markedsundersøgelsen, når det drejer sig om de produkter, som denne beslutning vedrører. Valseværker, der ikke på nuværende tidspunkt producerer disse typer valsede produkter, ville ikke kunne begynde at konkurrere på disse markeder på kort sigt, selv i tilfælde af en varig prisstigning på 5 %-10 %. På udbudssiden vil det forhold, at der findes et stort antal valseværker på markedet, ikke kunne påvirke konkurrencevilkårene for de typer valsede produkter, der kan betragtes som særskilte produktmarkeder.

(53) For det andet påvirkes konkurrencevilkårene på disse særskilte markeder ikke af, at der findes aluminiumvalseværker uden for EØS. Parterne har fremført, at det geografiske marked for valsede produkter ikke er begrænset til EØS, men omfatter østeuropæiske lande, Tyrkiet, Rusland og SNG. Kommissionen har i tidligere beslutninger om aluminiumsektoren fastslået, at markederne for valsede produkter omfattede hele EØS. Undersøgelsen i den foreliggende sag viste, at konkurrencen om denne specielle type valset produkt (litografiplade) foregår på EØS-plan. Importafgifterne varierer fra 7,5 % til 12 %. Selv om nogle lande uden for Europa har toldfri adgang til EØS-markedet, er det aftagernes opfattelse, at det geografiske marked for disse typer valsede produkter i højere grad afgrænses af producenternes teknologiske garantier og kvalitet samt af behovet for “just in time”-leverancer og korte markedsføringsperioder. Transport over lange afstande forudsætter en meget god kontrol med styringen af forsyningskæden, lagrene og logistikken. Da producenter uden for EU, men også nogle mindre EU-producenter, angiveligt er mindre pålidelige, når det gælder forsyninger, skal kunderne have større lagre i forbindelse med leverancer fra østeuropæiske lande og Tyrkiet i forhold til deres gennemsnitlige salgskvote for færdigvarer end ved leverancer fra de eksisterende leverandører i EU, herunder parterne. De større lagre øger kundernes driftsomkostninger og dermed deres enhedsomkostninger. Dette er årsagen til, at der næsten ikke er registreret import til EØS fra Rusland, Tyrkiet eller de østeuropæiske lande, især for de to ovennævnte typer produkter. Af samme årsager som nævnt ovenfor vil kunderne heller ikke skifte til leverancer fra disse lande i tilfælde af en varig prisstigning på 5 %-10 %. Valseværker i disse lande kan derfor ikke betragtes som en del af EØS-markedet.

(54) Hvad de øvrige typer valsede produkter angår, tegnede importen fra Rusland og SNG sig i 1998 for 0,7 % af EØS-forbruget, mens importen fra de østeuropæiske lande og Tyrkiet var på under 5 %. I disse lande produceres der blandt andet følgende kategorier af valsede produkter: standardplade på 1xxx, 3xxx og 5xxx, plade til byggesektoren, folie, plader og varmebehandlede produkter - dvs. syv ud af mindst femten kategorier af valsede produkter.

(55) Kommissionen må konkludere, at den ikke kan godtage det argument, at valsede produkter udgør et enkelt produktmarked, eller at det geografiske marked omfatter EØS, Østeuropa, Rusland og Tyrkiet. Mindst én type valset produkt, der gennemgås udførligt i denne beslutning, udgør et særskilt produktmarked som geografisk set omfatter EØS, nemlig litografiplade. Den planlagte fusion vil medføre, at fusionsparterne og VAW får en duopolistisk dominerende stilling på markedet for litografiplade.

(56) Fusionen vil dog også medføre en høj koncentration inden for den samlede produktion af valsede produkter i EØS. De anmeldende parter vil få en valsningskapacitet i EØS på [25 %-35 %]*, mens deres samlede andel af den faktiske produktion vil være på [20 %-30 %]*. Desuden vil fusionsparterne få den største overkapacitet blandt alle producenter af valsede produkter i EØS [>30 %]*. Endelig vil fusionsparterne få det største antal valseværker (13 ud af 36) og dermed de største produktionsmuligheder og de største muligheder for at optimere deres produktprogram på tværs af alle typer valsede produkter. Dette står i skarp kontrast til de øvrige konkurrenters stilling. VAW, der er fusionsparternes største konkurrent, vil få en valsningskapacitet på [<20 %]* - dvs. næsten tre gange mindre end fusionsparternes og en kapacitetsudnyttelse på [>80 %]*. Andre konkurrenter halter endnu længere bagefter med følgende kapacitet og produktion: Alcoa (12 % - 12 %), Hoogovens (9 % - 9 %), Elval (3 % - 3 %), Norsk Hydro (3 % - 3 %) og Gränges (2 % - 2 %).

(57) Fusionsparternes samlede markedsandele inden for valsede produkter vil i sig selv være tegn på markedsstyrke, især i betragtning af de største konkurrenters langt svagere markedsstilling. Hvis man herudover ser på fusionens virkninger for fusionsparternes største konkurrent, VAW, vil konkurrencen om valsede produkter til forskellige anvendelsesformål generelt blive alvorligt forvredet. Som det fremgår af nr. 58-84, skyldes dette, at det fusionerede selskab og VAW vil være fælles om verdens største aluminiumvalseværk, Alunorf i Tyskland, der for øjeblikket er et joint venture med produktionsformål mellem Alcan og VAW, der hver især ejer 50 % af det.

3.1.2.1Alcans og VAW's joint venture i Norf

(58) Aluminium Norf GmbH (“Norf”) er et joint venture-selskab, hvori Alcan og VAW ejer hver 50 %. Det blev oprettet i 1965 med henblik på opførelse og drift af aluminiumvalseværket i Norf i Tyskland. Det er et joint venture med produktionsformål, der opererer for begge moderselskaber, mod at disse betaler et gebyr på grundlag af udnyttelsen.

13

(59) Hvad selskabsstrukturen angår, fungerer Norf som joint venture. Alcan og VAW ejer hver 50 % af dets aktiekapital. Selskabet har ejendomsretten til valseværkets bygninger og udstyr og ansætter selv arbejdskraften. Selskabet ledes af to direktører (“Geschäftsführer”), der er ansatte i selskabet. Hvert moderselskab har ret til at indstille en direktør, men ansættelsen kræver begge moderselskabers godkendelse. Disse direktører er ansvarlige for den daglige ledelse af Norf.

(60) Selskabet har en bestyrelse, der består af to medlemmer udpeget af Alcan, to udpeget af VAW og to arbejdstagerrepræsentanter. Der indkaldes til generalforsamling to gange om året.

(61) Der er oprettet et interessentskab (Aluminium Gemeinschaft Norf - “BGB”), der skal fungere som forretningsudvalg. Det består af tre repræsentanter for Alcan, tre repræsentanter for VAW og de to direktører. En række vigtige beslutninger kræver BGB's godkendelse ([...]*).

(62) En række aftaler danner retsgrundlag for samarbejdet mellem Norfs moderselskaber. Disse aftaler viser, at moderselskaberne har været enige om alt, hvad der er gennemført på Norf.

(63) [dette afsnit beskriver bestemmelserne i joint venture-selskabets stiftelsesdokumenter, såsom interessentskabsaftalen og andre overenskomster. I korte træk har de to moderselskaber fælles kontrol med Norf. Driften varetages af de to aktionærer i fællesskab, og ledelsen varetages af repræsentanter for moderselskaberne. To repræsentanter, der er udpeget af hvert sit moderselskab, står for den daglige drift. De træffer beslutninger enstemmigt og følger moderselskabernes instrukser; i modsat fald henvises spørgsmålet til aktionærernes interessentskab. Vigtige beslutninger skal træffes med moderselskabernes samtykke. Moderselskaberne giver Norf adgang til deres knowhow, og de kan omkostningsfrit udnytte hinandens patenter. Ekstra investeringer skal vedtages af moderselskaberne enstemmigt]*.

(64) Produktionen i Norf gennemføres efter følgende principper. Hvert moderselskab har ret til 50 % af den ledige kapacitet eller “valseværkets tid”. Valseværkets tid svarer til den tid, der er nødvendig til produktion af et ton valsede produkter af standardtypen. Når moderselskaberne ønsker at producere andre typer valsede produkter (dvs. materiale til drikkevaredåser, litografiplade osv.) kræves der normalt længere tid, da antallet af arbejdsoperationer forøges. En “ækvivalensfaktor” svarer til den ekstra tid, der er nødvendig til produktion af enhver anden type valset produkt end standardprodukterne. Norfs ledelse sender hvert moderselskab ækvivalensfaktorerne for de enkelte produkter eller produkttyper, der kan produceres i Norf. Hvert moderselskab sender derpå Norfs ledelse sin prognose angivet i standardton. Hvis moderselskabernes prognose ikke dækker de 50 % af kapaciteten, som de har ret til den pågældende måned, skal begge moderselskaber acceptere afvigelsen. De faste omkostninger deles ligeligt mellem parterne. De variable omkostninger fordeles via et gebyr, der beregnes på grundlag af udnyttelsen af valseværket.

(65) Norfs ledelse underretter moderselskaberne om begge selskabers kapacitetsudnyttelse opgjort for alle typer valsede produkter og den samlede vægtede “ækvivalensfaktor”, der anvendes på hvert moderselskabs produktion. Moderselskaberne underrettes også om deres andel i de faste omkostninger og om de samlede variable omkostninger, som de hver især skal afholde, opgjort for alle typer valsede produkter og beregnet på grundlag af standardton.

(66) Hvert moderselskab underretter Norfs ledelse om, hvilken produktionsproces der skal anvendes (herunder antallet af arbejdsoperationer). Norfs ledelse formodes ikke at afsløre disse oplysninger over for det andet moderselskab.

(67) Parterne hævder, at deres Norf joint venture ikke er noget joint venture med produktionsformål i traditionel forstand, men en “time sharing”-metode. De hævder derfor også, at Norf ikke vil begrænse konkurrencen mellem moderselskaberne efter fusionen. Ifølge parternes argumenter er joint venture-selskabet opbygget på en sådan måde, at det reducerer informationsudvekslingen mellem moderselskaberne til det mindst mulige, og således at der ikke tillades udveksling af konkurrencefølsomme oplysninger mellem parterne. Ifølge parterne kan det ene moderselskab derfor ikke forudse det andet selskabs konkurrencemæssige tiltag. Moderselskaberne udveksler heller ikke konkurrencefølsomme oplysninger, mens oplysninger om moderselskabernes egne kundegrundlag, salgspriser, leverancer af færdigvarer og lignende ligger uden for joint venture-selskabets område og derfor heller ikke er tilgængelige for det andet moderselskab. Da den endelige produktdifferentiering for bestemte produkter kan finde sted senere eller endog i andre valseværker end Norf (som det er tilfældet med litografiplade), har moderselskaberne i sidste instans ikke nøjagtigt kendskab til hinandens produktprogram eller omkostningsgrundlag. Endelig fremfører parterne, at der ikke foreligger nogen rimelig grund til, at moderselskaberne skulle gennemføre en ulovlig samordning, da Norf-aftalerne ikke indebærer overskudsdeling mellem Alcan og VAW.

(68) Kommissionen mener, at den indbyrdes afhængighed, som den fælles drift af Norf medfører, betyder, at der ikke blot er tale om en “time sharing”-metode. Norf drives nemlig som et joint venture med produktionsformål, og enhver undersøgelse af det bør tage hensyn til samarbejdsaspekterne ved den fælles drift. Disse aspekter omfatter blandt andet det ledende princip, der fremgår af flere aftaler om Norfs drift, nemlig at moderselskaberne træffer enstemmige beslutninger. Det omfattende industrisamarbejde, som moderselskaberne opnår, er tegn på, at deres integration i Norf strækker sig ud over, hvad der kan betegnes som en “time sharing”-metode. Norf er verdens eneste joint venture-valseværk. Da det blev etableret, blev det betragtet som et ret risikabelt projekt, da det allerede på daværende tidspunkt var den udbredte opfattelse, at det kun kunne drives tilstrækkelig effektivt, hvis begge moderselskaber sammenlagde deres ressourcer. På Norf er der fælles produktionsanlæg og en enkelt arbejdsstyrke, der betjener de to moderselskaber på samme måde. Omkostningerne ved driften af Norf andrager [...]*. På Norf er der en fælles afdeling, som har ansvaret for at fastlægge de to moderselskabers produktionssekvenser, og som stiller sine tekniske resultater til moderselskabernes rådighed. Ifølge det ene af moderselskaberne, VAW, ville det ikke have kunnet betale sig at etablere og drive Norf i fællesskab, hvis en given type valset produkt fremstillet af det ene moderselskab skulle fremstilles anderledes af det andet moderselskab.

(69) I Norf er der flere specialiserede produktionsanlæg (herunder både varm- og koldvalsningsprocessen og færdigbehandlingsanlæggene, såsom skæremaskiner) for de forskellige typer valsede produkter, som Norf kan producere. Når produktionsanlæggene er blevet specialiseret, skyldes det de to moderselskabers fælles interesse i at reducere deres fælles omkostninger. Derfor […]*.

(70) Investeringerne i Norf er hidtil blevet vedtaget af de to moderselskaber i fællesskab. Dette gælder for eksempel den anvendte teknologi. De tekniske specifikationer i forbindelse med investeringerne drøftes og vedtages i fællesskab i BGB.

(71) Af ovenstående årsager kan det konkluderes, at joint venture-selskabet Norf ikke er noget “time sharing”-projekt. Kommissionen mener derfor, at det kan skabe konkurrenceproblemer, at de to største producenter af valsede produkter i EØS deltager i et joint venture, der fremstiller produkter, for hvilke det fusionerede selskab vil opnå en betydelig markedsstilling. Konkurrenceproblemerne vil opstå på grund af Norfs retlige opbygning og det deraf følgende de facto-samarbejde mellem moderselskaberne, VAW's afhængighed af Norf og kapacitets-begrænsningerne i VAW's øvrige valseværker, Alcans ret til at nedlægge veto mod investeringer, der foreslås af VAW, og det fusionerede selskabs mulighed for at øge VAW's omkostninger og dermed forringe dets konkurrenceevne. Generelt set vil de asymmetriske kapacitetsbegrænsninger til fordel for det fusionerede selskab og den realistiske trussel om repressalier over for VAW skabe en situation, hvor der på lang sigt vil kunne opretholdes en ulovlig samarbejdsordning mellem Norfs moderselskaber. Denne situation beskrives nærmere i nr. 72-81.

(72) For det første forudsætter Norfs retlige opbygning et konstant samarbejde mellem moderselskaberne baseret på enstemmighed. For at Norf fortsat kan fungere effektivt efter fusionen, skal moderselskaberne være enige om flere af produktionsprocessens aspekter. Dette vil skabe større gennemsigtighed og forudsigelighed i forbindelse med moderselskabernes konkurrencestrategier. For eksempel vil der være behov for teknisk og finansielt samarbejde mellem moderselskaberne for at [...]*. Det er ikke blot større investeringer, der kræver de to moderselskabers samtykke, men rutinetransaktioner vil også skabe samarbejdsmuligheder (som f.eks. [...]*). Parterne har i deres argument vedrørende aftalerne om Norfs administration og drift, især om informationsudvekslingen, set bort fra, at der er forskel på situationen før en fusion og efter en fusion. Spørgsmålet er, om konkurrenceforholdene ændrer sig efter den planlagte fusion. I denne forbindelse kan parterne bagefter fremføre, at informationsudvekslingen før fusionen ikke hindrede de to moderselskaber, Alcan og VAW, i at konkurrere effektivt med hinanden. Derimod er forholdet mellem det fusionerede selskab og VAW efter fusionen et fremtidigt spørgsmål, der skal vurderes som led i den markedsstruktur, som den anmeldte overtagelse formodentlig vil medføre. For at Norf fortsat kan fungere effektivt efter fusionen, skal moderselskaberne være enige om flere af produktionsprocessens aspekter.

(73) For det andet vil fusionen ændre VAW's incitament til at konkurrere. I sidste instans vil VAW have større interesse i at tilpasse sin konkurrencemæssige adfærd efter det fusionerede selskabs i stedet for at påføre det en skarp konkurrence. Dette skyldes en kombination af følgende to faktorer: VAW's stærke afhængighed af Norfs produktion og dets kapacitetsbegrænsninger og Alcans ret til at nedlægge veto mod ekspansion eller andre investeringer (sidstnævnte i forbindelse med overkapaciteten i det fusionerede selskab, der vil få den største underudnyttede valsningskapacitet i EØS).

(74) VAW er fuldstændig afhængig af Norf, når det gælder en række valsede produkter (materiale til drikkevaredåser, litografiplade, loddemetal osv.). Før fusionen var Alcan også afhængig af Norf, men dette vil ikke være tilfældet med det fusionerede selskab, da den anden fusionspartner vil tilføre yderligere varmvalsningskapacitet. Hvis VAW beslutter at påføre det fusionerede selskab stærk konkurrence med henblik på at overtage en yderligere markedsandel, skal det nødvendigvis forøge sin valsningskapacitet. VAW vil derfor være nødt til at indgå en aftale med det fusionerede selskab, der kan blokere for en sådan investering, hvis det har en fornemmelse af, at VAW herved vil kunne konkurrere med det.

(75) Parterne har fremført, at VAW har bebudet investeringer, der tager sigte på en udvidelse af selskabets kapacitet i andre valseværker (Cisterna og Hamburg), og at en sådan kapacitetsudvidelse vil mindske VAW's afhængighed af Norf og give det den kapacitet, der er nødvendig, for at det kan konkurrere med det fusionerede selskab. Kommissionen er ikke enig med parterne. Den planlagte kapacitetsudvidelse vedrører VAW's koldvalsningsanlæg i ovennævnte værker. Disse anlæg får og vil fortsat få varmvalsningsbånd (råmateriale) leveret fra Norf. Disse værker kan ikke modtage leverancer fra andre af VAW's varmvalseværker, da der er teknologiske forskelle mellem Norfs og disse andre valseværkers varmvalsningsprocesser (Norf-systemet er uforeneligt med andre valseværker, da produkternes dimensioner er anderledes). I modsætning til, hvad parterne hævder, vil den planlagte udvidelse derfor gøre VAW mere afhængig af Norfs varmvalseværker.

(76) For det tredje tyder økonomiske teorier på, at virksomhedernes asymmetriske kapacitetsbegrænsninger både på kort og lang sigt påvirker den ulovlige samordnings omfang. Denne samordning forstærkes yderligere af den realistiske trussel om repressalier. I så fald vil den asymmetriske kapacitet til fordel for det fusionerede selskab og de faktiske straffemekanismer, som driften af Norf kan medføre, påvirke VAW's interesse i at indlade sig på en priskrig.

(77) Forholdene omkring de asymmetriske kapacitetsbegrænsninger illustreres af det fusionerede selskabs kapacitetsudnyttelse på [<70 %]* i forhold til VAW's på [>85 %]*. Forholdene omkring den realistiske trussel om repressalier illustreres af forskellene i VAW's og det fusionerede selskabs afhængighed af Norf. Fusionen vil give det fusionerede selskab mulighed for at forhøje sin konkurrents omkostninger, hvis det fusionerede selskab og VAW bliver ved med at være moderselskaber for joint venture-selskabet Norf. Da det fusionerede selskab overtager flere valseværker fra fusionsparterne, bliver det på udbudssiden mere fleksibelt med hensyn til at flytte produktion til og fra Norf, end det for øjeblikket er tilfældet med Alcan. Det fusionerede selskab kan derfor forøge VAW's omkostninger i Norf, samtidig med at det omlægger Norf-produktionen omkring

(78) sit nye valsningssystem (det blev bebudet, at en sådan omlægning efter fusionen ville betyde omkostningsbesparelser på flere hundrede millioner dollars). I sidste instans vil en forhøjelse af VAW's omkostninger indebære den fordel, at VAW tvinges til at forlange højere priser af kunderne, hvilket vil øge efterspørgslen efter det fusionerede selskabs produktion og dermed give det mulighed for at forhøje priserne. Hvis VAW beslutter ikke at forhøje priserne, vil det derimod blive udsat for et fald i rentabiliteten.

(79) Det fusionerede selskab kan øge VAW's omkostninger, samtidig med at det omlægger sit produktprogram i Norf, på følgende måde: Som nævnt i nr. 58-77 er driften af anlægget i Norf baseret på en fælles optimering af moderselskabernes produktprogram. Ændringer i produktprogrammet vil kunne ændre omkostningsforholdene i Norf, og under visse omstændigheder kan en ændring i omkostningsstrukturen være mere skadelig for det ene moderselskab end for det andet. Hvis for eksempel det fusionerede selskab beslutter at flytte produktionen af nogle valsede produkter fra Norf til et andet anlæg eller at erstatte en række valsede produkter med andre, skal VAW afholde en urimelig andel af omkostningerne ved den uudnyttede kapacitet, da omkostningerne jo skal afholdes af parterne på grundlag af den faktiske udnyttelse af anlæggene. Enhver ændring i Norfs produktprogram vil få konsekvenser for produktionsprocessen og det relevante udstyr (støbehus, legeringstyper, skrotkæde, antal arbejdsoperationer, færdigbehandlingsudstyr osv.). Dette vil forstyrre den ligevægt i omkostningsfordelingen, der hidtil har dannet grundlag for, at Norf har kunnet fungere optimalt. Desuden vil moderselskaberne skulle samarbejde om den daglige drift i Norf af hensyn til effektiviteten. En reduktion i den ene parts aktiviteter vil få negative følger for den anden parts rentabilitet. I betragtning af VAW's stærke afhængighed af Norf er det mest sandsynligt, at en reduktion i det fusionerede selskabs aktiviteter i Norf vil forøge VAW's omkostninger og påvirke dets konkurrenceevne.

(80) Kommissionen er ikke enig med parterne i, at en omkostningsforøgelse for VAW vil medføre en afskrækkende omkostningsforøgelse for det fusionerede selskab. Som det fremgår af foregående afsnit, vil VAW's omkostninger stige mere end det fusionerede selskabs under de to produktionsomlægningsscenarier, som parterne har analyseret. Kommissionen er heller ikke enig i, at VAW's omkostningsforskel er for lille til at hindre selskabet i at konkurrere aggressivt. Som parterne flere gange har nævnt, er avancerne inden for valsningsaktiviteterne minimale. En beskeden ændring i omkostningsgrundlaget kan derfor få store konsekvenser for en producents konkurrenceevne. Som følge heraf vil VAW ikke være særlig interesseret i at indlede en priskrig. Det vil tværtimod udøve samme adfærd som det fusionerede selskab i forventning om, at en maksimering af dets fortjeneste ved en given produktion snarere vil ske gennem højere priser end gennem højere markedsandele.

(81) Hertil kommer, helt uden hensyn til VAW's nuværende afhængighed af Norf, at ethvert forsøg fra enten det nye selskabs eller VAW's side på at vinde markedsandele på den anden parts bekostning nødvendigvis vil få umiddelbar indvirkning på Norfs kapacitetsudnyttelsesgrad/produktprogram og dermed på de to parters omkostningsstruktur. Selve Norfs eksistens ændrer derfor parternes incitament til at konkurrere. Desuden vil det i sig selv mindske den priskonkurrence, som parterne i praksis kan påføre hinanden, at de to parters omkostningsgrundlag for alle de typer valsede produkter, der fremstilles i Norf, er det samme eller i hvert fald meget ensartet.

(82) Endvidere konkurrerer det fusionerede selskab og VAW med hinanden på en lang række andre markeder. Udsigterne til repressalier på disse andre markeder på grund af de mange markedskontakter kan være en yderligere anledning til en tilpasning mellem det fusionerede selskabs og VAW's strategier.

(83) Under den mundtlige høring den 31. januar og den 1. februar 2000 forklarede VAW offentligt, hvorledes det ser på sin fremtidige konkurrencemæssige stilling som følge af fusionen. VAW mener, at det permanent vil være udsat for trusler om repressalier i form af foranstaltninger, der fundamentalt påvirker dets leverancer fra Norf og dermed dets konkurrenceevne. VAW skal for hver enkelt aktivitet kunne forudse sine joint venture-partneres eventuelle reaktion og vil have tendens til at afholde sig fra aktiviteter, der kunne udløse en reaktion fra det fusionerede selskabs side. Herved bliver VAW mindre indstillet på at indlade sig i skarp konkurrence.

14

17

(84) Som følge af ovenstående er det Kommissionens opfattelse, at Norfs eksistens vil mindske konkurrencen mellem det fusionerede selskab og VAW. I overensstemmelse med den fremgangsmåde, der skal anvendes i fusionssager, må Kommissionen gå ud fra den mest sandsynlige adfærd. På de markeder, der behandles i nr. 85-105, er det mest sandsynligt, at der sker en tilpasning mellem det fusionerede selskabs og VAW's konkurrencestrategier.

3.1.2.2 Litografiplade

Afgrænsning af produktmarkedet

(85) Litografiplade er et blankt valset produkt med overfladebehandling af høj kvalitet, der anvendes til fremstilling af fotografiske plader og trykplader. Aluminiumvalseværker fremstiller denne særlige produkttype og sælger den til

19

fotografiske virksomheder, der har anlæg til overfladebehandling og opskæring, og som videresælger produktet til endelige forbrugere, f.eks. datterselskaber eller tredjemand (andre fotografiske virksomheder og trykkerier (aviser, tidsskrifter) osv.).

(86) Der findes ingen efterspørgselssubstitution mellem litografiplade af aluminium og af ethvert andet materiale, hvad enten der er tale om metaller eller ej. Parterne hævder dog, at der er en omfattende substitution på udbudssiden.

(87) Markedsundersøgelsen har vist, at dette ikke er tilfældet. Det er et væsentligt teknisk krav til litografiplade, at det har en meget glat overflade, der skal affedtes omhyggeligt. I betragtning af den særlige knowhow, der er nødvendig, og de specielle krav, der må stilles til maskinerne, for at man kan producere denne overflade, vil kunderne ikke betragte alle etablerede aluminiumvalseværker som potentielle leverandører i tilfælde af en prisstigning på litografiplade.

(88) Kunderne kræver, at deres leverandører gennemgår en streng kvalificeringsprocedure, inden de vil begynde at købe hos dem. Det kan vare op til to år, før leverandøren opnår de nødvendige kvalifikationer, og processen omfatter generelt et afprøvningsprogram i flere faser med henblik på at fastlægge den endelige produktspecifikation, som kunden forlanger. Ud over kvalificeringsproceduren skal producenterne foretage investeringer på mellem 10 og 20 mio. EUR og konstant foretage kvalitetsforbedringer. Elval, der er omtalt i de følgende afsnit, er et eksempel på, hvor længe det kan tage et aluminiumvalseværk at vinde fodfæste på et marked som anerkendt leverandør af litografiplade. Da der er store hindringer for adgangen til dette marked, er kun et begrænset antal aluminiumproducenter aktive på markedet (Alcan, Alusuisse, VAW og Alcoa; Elval er ved at trænge ind på markedet). En prisstigning på 5 %-10 % ville ikke medføre, at der kom flere leverandører ind på markedet, da forpligtelserne, kapitalomkostningerne og den tid, det tager at komme ind på markedet, ville gøre udsigterne usikre. Generelt set ville der derfor ikke komme reaktioner på en prisstigning af denne størrelsesorden. Kommissionen mener derfor, at litografiplade er et særskilt relevant produktmarked.

Afgrænsning af det geografiske marked

(89) Det geografiske marked for litografiplade omfatter kun EØS. Alle aftagere af litografiplade i EØS køber produktet hos lokale leverandører. Et af de forhold, der begrænser importen til EØS, er tolden på 7,5 %. Et andet er den lange markedsføringstid for importeret materiale. Transporttiden for materiale, der købes lokalt, kan være på 1-2 dage mod 2-3 uger for importeret materiale. Ved import er kunderne tvunget til at købe store mængder og føre store lagre. Et andet forhold er den usikkerhed, der er forbundet med import. Leverandører uden for EØS kan ikke yde eftersalgsservice af samme kvalitet til kunder i EØS; desuden kan der være stor forskel på kvaliteten på litografiplade, der importeres til EU. Dette gælder især tykkelse og bredde. Kunderne har givet eksempler på plade af forskellig tykkelse i de forskellige leverancer. Dette påfører kunderne ekstraomkostninger eller medfører mangel på et produkt. Når materialet er bredere, må det skæres til for at kunne passe til kundernes maskiner, hvilket medfører produktionstab. Når materialet er snævrere, kan der intet gøres, og det må i så fald returneres eller tilintetgøres (dvs. videresælges til en lavere pris til anvendelse som valset standardprodukt).

20

(90) En enkelt kunde har importeret begrænsede mængder fra en japansk leverandør. Denne kunde er det europæiske datterselskab af en japansk fotografisk virksomhed, og på grund af de eksisterende leveringsaftaler mellem moderselskabet og dets lokale japanske leverandør var det muligt at omdirigere en del af den mængde, der blev købt i Japan, til Europa. Denne import tegnede sig for højst 20 % af denne kundes samlede behov. Den blev foretaget i henhold til en toldordning for passiv forædling, som består i, at man importerer en begrænset mængde af et produkt for at forarbejde det i Fællesskabet og geneksporterer det som et produkt af større værdi - dvs. under et andet toldnummer. Den told, der er blevet betalt ved import, refunderes, når produktet geneksporteres.

(91) Den øvrige import tegnede sig i 1998 for 2 % af EØS-forbruget. Parterne fremfører, at importen tegnede sig for ca. 5 % i 1994-1995, og at faldet skyldes nedgangen i de importerede mængder fra USA, hvilket igen skyldtes den stærke appreciering af den amerikanske dollar. Selv om man antager, at dollaren deprecieres over for euroen, og at importen fra USA vil stige, er dette dog ikke tilstrækkeligt til, at det kan konkluderes, at markedet strækker sig videre end EØS. En sådan import vil afhænge af konjunkturforløbet og valutakurssvingningerne og kan ikke betragtes som et strukturbestemt træk ved markedet, da den ikke er en stabil og pålidelig forsyningskilde. I forbindelse med den nuværende analyse kan det derfor konkluderes, at markedet for litografiplade omfatter EØS.

Vurdering af konkurrencen

(92) EØS-produktionen af litografiplade udgjorde 189 kt i 1998. Det fusionerede selskab tegnede sig for [ kt]* eller [45 %-55 %]* af EØS-produktionen (Alcan: [ kt]* eller [ %]*; Alusuisse: [ kt]* eller [ %]*). Kun enkelte andre konkurrenter fremstiller og leverer litografiplade i EØS, bl.a. VAW ([35 %-45 %]*), Alcoa ([15 %-15 %]*) og Elval ([<5 %]*).

(93) Koncentrationsgraden på markedet for litografiplade er betydelig. Fusionen vil nedbringe antallet af leverandører fra fem til fire. VAW er den virksomhed, der med størst sandsynlighed vil udgøre en alvorlig konkurrencemæssig trussel mod det fusionerede selskabs muligheder for at udnytte sin markedsstyrke. Inden fusionen var VAW den største producent og leverandør af litografiplade i EØS. Efter fusionen kan Kommissionen dog ikke længere betragte VAW som en egentlig konkurrencemæssig trussel mod det fusionerede selskab. VAW indstiller sin produktion af litografiplade i sine anlæg i Grevenbroich og Cisterna, der tegner sig for henholdsvis 90 % og 10 % af VAW's produktion af litografiplade. Disse anlæg er helt afhængige af Norf, når det gælder leverancer af varmvalsningsbånd (se afsnittet om joint venture-selskabet Norf ovenfor). Der findes ingen alternative forsyningskilder, når det gælder varmvalsningsbånd med den nødvendige litografiske kvalitet, da de eneste producenter af sådanne bånd, nemlig Alusuisse, Alcan og Alcoa (Inespal) er konkurrenter og derfor sandsynligvis ikke vil levere til VAW. Norf er et joint venture mellem Alcan og VAW, som hver ejer 50 % deraf. I den foregående analyse af joint venture-selskabet Norf blev det forklaret, hvorfor fusionen vil ændre VAW's incitamenter til at konkurrere med det nye selskab, hvis de begge bliver ved med at være Norfs moderselskaber. Det fusionerede selskabs og VAW's individuelle markedskarakteristika og de generelle træk ved markedet for litografiplade tyder

på, at de to konkurrenters økonomiske interesser kan blive samordnet som følge af fusionen.

(94) Det fusionerede selskab og VAW har en næsten symmetrisk markedsstilling ([...]*). Det samme gælder produktionsomkostningerne, for de indledende produktionstrin (varmvalsning) finder sted i Norf, men de efterfølgende individuelle processer i de separate anlæg involverer den samme teknologi og dermed de samme produktionsomkostninger. Der er en vis gennemsigtighed i det fælles produktionsselskab, og som følge heraf kan de to partnere uden vanskeligheder efterspore hinandens dispositioner. Dette øger den forudsigelighed, der er nødvendig for, at en virksomhed i tide kan få kendskab til konkurrenternes planlagte tiltag og dermed tilpasse sin adfærd efter konkurrenternes. Denne lighed i produktionsprocessen og joint venture-selskabets drift styrker moderselskabernes indbyrdes afhængighed, samtidig med at det er deres endelige mål at få joint venture-selskabet til at fungere optimalt. En ændring af denne situation ville afskrække de to moderselskaber fra enhver form for direkte, indbyrdes konkurrence.

(95) Litografiplade er et ret ensartet produkt. Så snart en producent har erhvervet den nødvendige knowhow og teknologi, kan virksomheden ikke fremstille litografiprodukterne meget anderledes end konkurrenterne. Prisen er derfor den relevante konkurrencefaktor på dette marked. Litografimarkedet er forholdsvis gennemsigtigt, priserne forhandles årligt, og der findes kun nogle få aftagere, som både det fusionerede selskab og VAW leverer til. Når leverandørerne forhandler med deres kunder, får de kendskab til den pris eller i hvert fald det prisinterval, som konkurrenterne tilbyder. På den måde forsøger aftagerne at skabe konkurrence mellem de forskellige leverandører i forventning om at opnå en rimelig markedspris. Som følge heraf er der en tendens til, at leverandørerne, når de afgiver tilbud, får kendskab til markedsprisen på et givet tidspunkt.

(96) Markedet for litografiplade er stagnerende. Det skyldes, at efterspørgslen fra offsetindustrien er faldende på grund af udvikling af nye former for papirløse medier, såsom elektroniske medier og Internet. Stagnerende markeder fører i højere grad til parallel adfærd end højvækstmarkeder, fordi der på sidstnævnte markeder er større incitamenter til markedsadgang, og fordi de eksisterende virksomheder har større interesse i at konkurrere for at forøge deres markedsandel. På markedet for litografiplade er konkurrenceincitamenterne derimod anderledes, da en konkurrent kun kan forøge sit kundeunderlag på bekostning af en anden konkurrent. Prisen er som sagt den relevante konkurrencefaktor.

(97) Endelig bekræftes ovennævnte markedskarakteristika af den stærke strukturforbindelse, der findes mellem de to største konkurrenter, nemlig Norf-joint venture-selskabet. At Norf eksisterer, vil i væsentligt omfang ændre de to moderselskabers konkurrenceincitament, således at VAW f.eks. vil finde det mest rentabelt at tilslutte sig en prisforhøjelse på litografiplade, som det fusionerede selskab har foretaget. Da der ikke vil komme nogen tilstrækkelig konkurrencemæssig reaktion fra de eksisterende lokale leverandører eller fra importeret materiale, vil en parallel prisforhøjelse kunne maksimere begge parters fortjeneste. Som omtalt i nr. 58-84 om Norf er samarbejdet mellem moderselskaberne uundgåeligt på grund af deres behov for at optimere Norfs produktprogram og holde omkostningsgrundlaget nede på det lavest mulige

niveau. Enhver fremtidig investering eller ændring i det pågældende produktprogram skal vedtages af parterne i fællesskab. Beslutninger om Norfs produktion vil således involvere begge moderselskaber. VAW vil heller ikke have noget incitament til at konkurrere for at overtage den anden partners kunder. Som nævnt i de relevante afsnit om Norf, vil det være nødvendigt for VAW at forøge sin kapacitet i Norf, hvis det skal kunne konkurrere. Det fusionerede selskab kan blokere for en sådan investering. Desuden kan det fusionerede selskab få VAW til at afholde sig fra at føre en aggressiv konkurrencepolitik ved at true med repressalier. Dette kan ske ved at forhøje VAW's omkostninger i Norf og dermed gøre det ude af stand til at konkurrere. Parterne har beregnet, at blot en omlægning af det fusionerede selskabs produktprogram i Norf kan betyde, at VAW får omkostninger, der er [ %]* større end det fusionerede selskabs. Hvis det fusionerede selskab og VAW fortsat bevarer den fælles kontrol over Norf, kan VAW derfor ikke betragtes som en effektiv konkurrent, der ville være interesseret i at imødegå konkurrenternes prisforhøjelse på litografiplade.

(98) Alcoa er den eneste faktiske konkurrent på markedet, men dets produktionskapacitet for litografiplade i EØS er begrænset. Da selskabet kun tegner sig for 9 % af markedet, skal det for at kunne imødegå en prisforhøjelse enten omlægge en stor del af sit eksisterende produktprogram til litografiplade (og afholde de relevante offeromkostninger) eller øge sin kapacitet. En kapacitetsforøgelse finder ikke sted udelukkende for at dække efterspørgslen efter et enkelt produkt. Den indebærer store investeringer, forvaltes som et system og er begrundet i mere globale betragtninger end en enkelt prisforhøjelse på et enkelt produktmarked, såsom markedet for litografiplade. Hvis Alcoa ikke ønsker at afholde nogen ekspansionsomkostninger, skal det importere materiale fra sine valseværker i USA. Transportomkostningerne og importtolden ville dog prismæssigt udhule det importerede materiales konkurrencedygtighed. Under disse omstændigheder ville Alcoa nok finde det mere rentabelt at følge prisforhøjelsen og dermed maksimere sin fortjeneste på en given afsat mængde.

(99) Elval, der er den mindste af de eksisterende leverandører, har forsøgt at komme ind på markedet for litografiplade siden 1990. Selv på nuværende tidspunkt anser selskabet sig ikke i stand til at producere og levere ensartet kvalitetsmateriale. Elval har fremstillet materiale på forsøgsbasis. Det foretog sine første prøvesendinger på 500 tons i 1993 - dvs. tre år efter sin beslutning om at trænge ind på dette marked. Kvalificeringsproceduren er endnu ikke afsluttet, og Elval mener, at der er behov for yderligere investeringer og mere tid, før det kan blive fuldt anerkendt af EØS-kunderne. Elval kan derfor ikke betragtes som nogen konkurrencemæssig trussel på markedet for litografiplade i EØS.

(100) Eksemplet med Elval illustrerer også de betydelige hindringer for adgangen til markedet for litografiplade. Ud over investeringer på 10 til 20 mio. EUR i opførelse af et færdigbehandlingsanlæg skal aluminiumvalseværker, der ikke driver virksomhed inden for litografiplade, investere betydeligt i tid og ressourcer for at blive anerkendt af kunderne. Perioden er så lang, at der ikke ville blive tale om en konkurrencemæssig trussel fra deres side i en lang årrække, eventuelt i mere end fem år.

(101) Hoogovens, der er en af de største aluminiumproducenter og for øjeblikket indgår i Corus-koncernen (British Steel og Hoogovens), har tidligere produceret litografiplade, men forlod markedet for nylig. Hoogovens har fremført, at det,

23

mens det stadig var aktivt på dette marked, ikke kunne holde trit med kundernes stigende kvalitetskrav eller foretage de nødvendige investeringer på 20 mio. EUR for at indhente sine største konkurrenter, der opførte færdigbehandlingsanlæg, som specielt var beregnet på fremstilling af dette produkt.

(102) Da det forholder sig således, kan det konkluderes, at det ikke er sandsynligt, at den faktiske eller potentielle konkurrence vil mindske den markedsstyrke, som det fusionerede selskab vil få som følge af fusionen.

(103) Parterne har fremført, at kunderne har en betydelig styrke i forhold til leverandørerne, da der er tale om store selskaber inden for den fotografiske industri, der er lige så koncentreret som aluminiumindustrien.

(104) Ifølge markedsundersøgelsen har kunderne dog ikke nødvendigvis nogen styrke, der opvejer leverandørernes. I lighed med den fotografiske industri er markedet for litografiplade stærkt koncentreret, og der er intet, der tyder på, at kunderne indtager nogen stærk stilling inden fusionen. Efter fusionen vil koncentrationen inden for produktionen af litografiplade blive væsentligt forøget. I betragtning af Norfs indvirkning på det fusionerede selskabs og VAW's konkurrencemæssige adfærd og Elvals ringe potentielle konkurrenceevne vil der i stedet for de nuværende fire leverandører af litografiplade i EØS kun være to, hvoraf Alcoa er langt den mindste. Tilnærmelsen mellem de leverandører, der før fusionen var de største og mest effektive, forventes at få negativ indvirkning på den nuværende ligevægt mellem kundernes og leverandørernes markedsstyrke. Forringelsen af kundernes styrke vil blive understreget af, at det bliver umuligt at skifte til andre materialer, og at det tager lang tid for nye virksomheder at få adgang til markedet, at erhverve knowhow og at blive anerkendt. Import fra Japan eller USA vil øge kundernes driftsomkostninger og påvirke deres rentabilitet. Som følge heraf kan importen ikke betragtes som en realistisk trussel mod de lokale leverandører. Generelt set vil kunderne ikke efter fusionen kunne udnytte nogen styrke, der udligner leverandørernes.

Konklusion

(105) Af ovenstående årsager mener Kommissionen, at fusionen vil medføre, at fusionsparterne og VAW opnår en duopolistisk dominerende stilling på EØS-markedet for litografiplade.

3.1.3 Emballagemarkederne

3.1.3.1 Halvstive aluminiumforme

Det relevante produktmarked

(106) Halvstive aluminiumforme anvendes til en lang række endelige formål såsom foder til kæledyr, dybfrosne levnedsmidler, færdigretter, flymåltider og lignende. Halvstive aluminiumforme kan være enten beklædte (glatte forme) eller ubeklædte (bølgeforme). Parterne mener, at det relevante marked omfatter begge typer aluminiumforme og beholdere af andre materialer, såsom flerlagsplast, stål eller poser. Dette synspunkt blev dog ikke underbygget af markedsundersøgelsen.

Efterspørgselssubstitution

24

(107) Ifølge alle de adspurgte kunder udgør halvstive glatte forme et særskilt produktmarked i forhold til bølgeforme. Bølgeforme kan ikke forsegles, men kun lukkes med et låg af aluminium eller metalbelagt karton. Bølgeforme anvendes til dybfrosne levnedsmidler og en lang række forskellige typer bagværk og cateringprodukter, der ikke skal opbevares i længere tid. Alle fugtige levnedsmidler skal dog emballeres i en steriliseret og forseglet beholder, for at der kan opnås en lang holdbarhed under sikre og hygiejniske forhold. Beklædt aluminium har den varmemodstand (129º), der er nødvendig for sterilisering. Det er kun den glatte beholder, der har en forseglingskant til låget, og som så kan sikre en opbevaringsperiode på over 2 år. Denne forskel i produkternes egenskaber afspejler sig i en langt højere pris for glatte forme. Prisforskellen mellem beklædte og ubeklædte aluminiumforme er på 25 %-50 %.

(108) Ifølge parterne er beholdere af flerlagsplast et rentabelt alternativ til de glatte aluminiumforme. Opbevaringstiden i forbindelse med plastbeholdere er dog kun på ca. 6 måneder, dvs. en fjerdel af opbevaringstiden i forbindelse med steriliserede glatte aluminiumforme. Dette gør plastbeholdere langt mere ufordelagtige end aluminiumforme. Over 60 % af de beklædte halvstive aluminiumforme anvendes til emballering af foder til kæledyr. Omkring 10 %-15 % anvendes til steriliserede levnedsmidler. Ved over 70 % af de glatte forme er der derfor sikret en lang opbevaringstid, som indebærer en helt anden forsyningskæde. Det er derfor ikke ualmindeligt, at steriliserede levnedsmidler bliver anbragt på forretningernes hylder flere uger eller endog flere måneder efter, at de er fremstillet.

(109) Plastbeholdere er også ufordelagtige ud fra et markedsføringssynspunkt. Parterne hævder, at Mars bruger beholdere af flerlagsplast til sine produkter i USA. Mars anvender dog ikke denne type emballage i Europa på trods af, at den er 20 % billigere. Dette skyldes, at plastemballage ikke passer til kvalitetsmærker, der derfor emballeres i aluminium. Parterne omtalte et schweizisk selskab Säntis, der solgte en sådan emballage til dyrefoder til den største detailhandler i Schweiz, Migros, efter at der var fremført påstande om, at aluminium var mere miljøskadeligt end plast. Men det viste sig, at emballage af flerlagsplast er langt vanskeligere at genanvende end aluminium, og Migros skiftede derfor tilbage til aluminium i 1997, og emballagen af flerlagsplast anvendes ikke længere.

(110) Et andet alternativ, som parterne har foreslået, er emballage af stål. Stift stål er langt tungere end aluminium, hvilket gør det uegnet til engangsemballage med et indhold på 100 gram. Derfor anvendes det fortrinsvis til genbrugsemballage med et indhold på mindst 400 gram. Generelt bemærker kunderne, at aluminium har en række bestemte marketingegenskaber, som stål ikke har. Aluminiumemballage er således lettere at åbne og mere elegant, hvad der især er vigtigt for kvalitetsmærker. Der findes også halvstive laminerede stålforme, som dog ifølge parterne er 15 %-20 % dyrere.

(111) Endelig henviser parterne til poser som et alternativ til de glatte aluminiumforme. Poser har et tyndt indvendigt aluminiumlag på 6-9μ og kan forsegles. Poser garanterer den samme lange holdbarhed som glatte forme. De findes som engangsemballage til 100 gram. Dette produkt har været i stand til at vinde markedsandele i den senere tid. Kommissionen understreger dog, at denne forøgelse af markedsandelen ikke er sket på bekostning af de glatte forme, men snarere på bekostning af hvidblikdåser. Vækstprognosen for poser er ifølge en

25

virksomhed på markedet 20 % for de kommende år, og aluminiumforme vil vokse med 5 %, mens hvidblikdåser vil være stagnerende eller endog gå tilbage. Dette skyldes, at efterspørgslen efter den størrelse, der anvendes som engangsemballage, vokser stærkt, og at hvidblikdåser i denne forbindelse spiller en langt mindre rolle.

(112) Desuden indeholder poser et produkt med delvis flydende konsistens, nemlig kødstykker i skysovs, mens glatte forme indeholder et geleret eller patélignende produkt. Gelerede og patélignende produkter kan ikke emballeres i poser, uden at det ville kræve en omformulering af produktet. Det er derfor ikke alle kunder, der betragter poser som et alternativ til glatte forme. Desuden ville en omstilling til poser kræve nye påfyldningsanlæg og en reklamekampagne, og en kunde har anslået omkostningerne herved til 10 mio. EUR. Der er derfor kun begrænset efterspørgselssubstitution mellem halvstive beklædte aluminiumforme og poser.

(113) Parterne hævder, at mange levnedsmidler emballeres i såvel plastbeholdere som halvstive glatte forme, og dette gælder bl.a. syltetøj, marmelade, kaffefløde og smøreost i engangsemballage. Disse produkter steriliseres dog ikke, når de emballeres i aluminium, og har derfor ikke samme holdbarhed. På samme måde emballeres færdigretter til flypassagerer i glatte aluminiumforme, men de steriliseres heller ikke. For disse produkter og anvendelsesformål er der derfor tale om efterspørgselssubstitution. Men som nævnt ovenfor tegner disse anvendelsesformål sig for under en tredjedel af efterspørgslen efter glatte forme.

(114) Af ovenstående årsager er der tilsyneladende kun meget begrænset efterspørgselssubstitution mellem glatte aluminiumforme og beholdere af flerlagsplast, stålbeholdere og poser, når det gælder emballering af steriliserede levnedsmidler.

Udbudssubstitution

115

Parterne fremfører, at der er stor udbudssubstitution mellem producenter af bølgeforme og glatte forme. Glatte forme fremstilles af lamineret aluminiumfolie, også betegnet lamineret bånd, der formpresses til en beholder, som lukkes med et låg. Bånd er standardfolie, som påføres et polypropylenbånd på en lamineringsmaskine. Parterne hævder, at produktion af lamineret bånd kun forudsætter begrænset knowhow og ikke kræver nogen intellektuelle ejendomsrettigheder. Det eneste udstyr, der er nødvendigt, er en lamineringsmaskine, der skal lime polypropylenbåndet på et valset aluminiumprodukt. Ifølge parterne koster en sådan maskine ca. [ EUR]*.

(116) En producent af bølgeforme kan producere glatte forme på de samme pressemaskiner, hvis der er tilstrækkelig kapacitet. En ny formpresse med en produktionskapacitet på 100 millioner forme (5 % af markedet) koster mellem 160 000 EUR og 350 000 EUR. For at kunne fremstille glatte forme skal en producent af bølgeforme dog skifte værktøjet ud. Værkstøj til fremstilling af glatte forme koster ifølge markedsundersøgelsen op til 125 000 EUR. Da kunderne normalt bestiller flere forskellige typer og størrelser, er der brug for forskelligt værktøj for at dække en sådan efterspørgsel. Desuden skal der bruges pressemaskiner til låget, og de koster ca. 150 000 EUR inkl. værktøj. En producent af bølgeforme skal derfor investere mellem 1 og 2 mio. EUR i nye maskiner. De samlede investeringer, der er nødvendige for at omdanne

(117) aluminiumfolie til lamineret bånd og producere glatte forme, kan beløbe sig til 12 mio. EUR. Kommissionen mener derfor, at glatte forme og bølgeforme tilhører forskellige markeder.

Konklusion

(118) Af ovennævnte årsager må Kommissionen konkludere, at der er et særskilt marked for halvstive beklædte (glatte) aluminiumforme til emballering af steriliserede produkter, som fastlagt i Kommissionens beslutning af 14. april 1993 i sag IV/M.322 - Alcan/Inespal.

Det relevante geografiske marked

(119) Ifølge parterne kan halvstive aluminiumforme transporteres billigt overalt i Europa, og priserne er desuden ens. Dette betyder ifølge parterne, at det relevante geografiske marked dækker mindst EØS. Markedsundersøgelsen viste, at importen til Europa er beskeden, og at logistiske betragtninger, som f.eks. “just in time”-leverancer, er af meget stor betydning. Det relevante geografiske marked i forbindelse med denne beslutning omfatter derfor kun EØS.

Vurdering af konkurrencen

(120) Parterne har en markedsandel inden for glatte forme på [50 %-60 %]*. Alusuisse vil bidrage med [ %]* til Alcans [ %]*. Andre konkurrenter er deSter ([10 %-20 %]*), Alupack ([5 %-15 %]*), Pluspack ([<10 %]*) og Teich ([<10 %]*).

1998 Kt Andel [kt]* [ %]* [kt]* [ %]* [kt]* [ %]* 3,0 [ %]* 1,5-2,0 [ %]* 1,0-2,0 [ %]* 1,4 [ %]* 0,3 [ %]* 1,4 [ %]* 20,0 100 %

Alcan Alusuisse Parterne deSter Alupack Teich Pluspak Ekco Andre I alt

(121) Der er kun en af konkurrenterne, som er vertikalt integreret, nemlig Teich. Teich indgår i Teich/Constantia-koncernen, der har en andel i AMAG, som er et varm- og koldvalseværk i Østrig, og som også producerer lamineret bånd. Alle andre konkurrenter er afhængige af leverancer af lamineret bånd fra tredjemand. Ifølge markedsdeltagerne beskæftiger de producenter, der ikke er integrerede, som f.eks. Pluspack, sig faktisk kun med udstansning og formpresning af aluminium, mens teknologien udvikles af leverandøren af aluminiumfolie og lamineret bånd. Ifølge

9 EFT C 114 af 24.4.1993, s. 1.

(122) parterne er prisen på aluminiumfolie og laminering afgørende for [>70 %]* af den endelige pris på glatte forme.

(123) Parterne indtager en meget stærk stilling inden for dette materiale, men hævder, at der er mange selvstændige leverandører af lamineret bånd. Bortset fra VAW er disse leverandører dog små virksomheder med lille kapacitet, som f.eks. Feron eller Omial. Parterne fremfører, at Feron let kunne forøge sin kapacitet med [mellem 2 000 og 8 000 tons]* ved at øge antallet af skiftehold eller ændre sit produktprogram. Denne påstand er dog blevet tilbagevist af Feron. Hvad Omial angår, mener kunderne ikke, at produktionen er af tilstrækkelig høj kvalitet. I et brev, som parterne har fremlagt, har Omial endog anmodet parterne om teknisk samarbejde. Desuden er disse selskaber rene forarbejdningsvirksomheder, der skal købe aluminiumfolie hos de integrerede selskaber, såsom VAW, eller parterne, der er direkte konkurrenter på markedet i det efterfølgende omsætningsled, nemlig for lamineret bånd.

(124) Parterne hævder, at priserne på glatte forme er faldet med 10 %-20 % i de senere år. Dette afspejler dog en markedssituation, hvor de to førende virksomheder konkurrerede med hinanden. De to største leverandører af glatte forme vil dog blive sammenlagt ved fusionen og dermed blive seks gange større end den nærmeste konkurrent. Selv om det tilsyneladende er korrekt, at kunderne kan skifte leverandør inden for en tidsramme på højst et år, vil det dog være et problem at finde en leverandør, der har ledig kapacitet til at dække den pågældende kundes efterspørgsel. Hvis et selskab som Mars ved en prisforhøjelse efter fusionen må flytte betydelige dele af sin efterspørgsel over til to mindre leverandører af emballage til dyrefoder, Teich og Alupack, vil det være nødt til at investere. Alle investeringer i ny kapacitet indebærer dog risiko for, at parterne anvender en prisstrategi, der vil gøre det mere rentabelt for mindre producenter at følge fusionsparternes prisforhøjelse.

(125) Da Mars er markedets ubestridt førende virksomhed inden for foder til kæledyr med en andel på næsten halvdelen af markedet og ingen nære konkurrenter, kan det vælte en sådan prisstigning over på de endelige forbrugere. Mars har det største udvalg af kvalitetsmærker. Der findes kun en anden producent af foder til kæledyr med tilsvarende mærker, nemlig Nestlé, som dog er langt mindre. Prisen

28

på glatte forme udgør 30 % af den endelige salgspris på dyrefoder. En forhøjelse på 5 % ville betyde, at prisen på det endelige produkt stiger med 1,5 %, som Mars ikke vil få vanskeligt ved at vælte over på den endelige forbruger. De andre leverandører af foder til kæledyr, Saturn og Arovit, fremstiller forhandlermærker. De vil højst sandsynligt følge trop, da prisforskellen mellem mærkevarer og forhandlermærker fortsat vil være den samme.

Konklusion

(126) På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den anmeldte fusion vil medføre etablering af en dominerende stilling på EØS-markedet for halvstive beklædte aluminiumforme.

4. DEN ANMELDENDE PARTS FORESLÅEDE TILSAGN

(127) Den 22. februar 2000 fremsatte den anmeldende part en række tilsagn for at løse de konkurrencemæssige problemer, som Kommissionen havde påvist i sin klagepunktsmeddelelse af 14. januar 2000. Tilsagnene er kort gengivet og vurderet nedenfor i samme rækkefølge for de relevante markeder, som Kommissionen anvendte i klagepunktsmeddelelsen, og som den også har anvendt i denne beslutning.

(128) Tilsagnenes fulde ordlyd er vedføjet som bilag til denne beslutning og udgør en integrerende del deraf.

4.1.1.1 Aluminiumoxid trihydrat

(129) ATH-aktiviteterne omfatter ifølge parterne det ATH-anlæg, der drives af Algroup i Martinswerk i Tyskland, og hele det tilknyttede personale samt de materielle og immaterielle aktiver.

(130) Alcan forpligter sig til at afhænde sine ATH-aktiviteter inden ni måneder efter, at Kommissionen ved en beslutning har erklæret fusionen forenelig med fællesmarkedet (i det følgende benævnt “beslutningstidspunktet”). Hvis Alcan ikke skulle kunne afhænde disse aktiviteter senest ni måneder efter beslutningstidspunktet, kan det anmode Kommissionen om at forlænge perioden med yderligere tre måneder. Hvis Alcan ikke kan afhænde aktiviteterne senest ni eller i givet fald tolv måneder efter beslutningstidspunktet, giver Alcan en administrator et uigenkaldeligt mandat til at sælge ATH-aktiviteterne inden tre måneder, uden at der fastlægges nogen mindstepris.

(131) For at gøre ATH-aktiviteterne mere rentable for de potentielle købere skal salget også omfatte overdragelse af alle eksisterende kontrakter på dette område og alle kontrakter vedrørende ATH, der indgås mellem tidspunktet for afgivelse af disse tilsagn (22. februar 2000) og afslutningen af salget af ATH-aktiviteterne. Salget omfatter også afgivelse af tilstrækkeligt salgs-, produktions- og administrationspersonale til, at ATH-aktiviteterne kan drives som en “going concern”.

29

Alcan anses for at have opfyldt sin forpligtelse, hvis der inden ni, tolv eller femten måneder indgås en bindende aftale om salg af ATH-aktiviteterne med en køber, som Kommissionen skal godkende.

Vurdering

(133) Det foreslåede tilsagn fjerner overlapningen mellem fusionsparternes virksomhed. Kommissionens markedsundersøgelse har vist, at det nævnte ATH-anlæg kan betragtes som en rentabel virksomhed. Desuden vil betingelserne for gennemførelsen af dette tilsagn, især overdragelsen af virksomheden som en “going concern”, bestemmelserne om særskilt drift og afhændelsesperioden, sikre, at ATH-aktiviteterne ikke lider nogen skade i afhændelsesperioden, og at der vil blive genskabt en effektiv konkurrence på ATH-markedet efter afhændelsen. Hvis disse betingelser opfyldes, vil den situation, der gjorde sig gældende før fusionen, blive genetableret, og fusionen vil ikke føre til etablering af en dominerende stilling på EØS-markedet for ATH.

4.1.1.2 Litografiplade

(134) Litografivirksomheden omfatter ifølge parterne de litografiaktiviteter, som Algroup udfører i Star-anlægget i Bridgenorth, i Det Forenede Kongerige, herunder støbehuset, varmvalsningsanlægget, alle koldvalsningsanlæg og færdigbehandlingsanlægget.

(135) Alcan forpligter sig til at afhænde sine litografiaktiviteter inden ni måneder efter beslutningstidspunktet. Hvis Alcan ikke skulle kunne afhænde disse aktiviteter senest ni måneder efter beslutningstidspunktet, kan det anmode Kommissionen om at forlænge perioden med yderligere tre måneder. Hvis Alcan ikke kan afhænde aktiviteterne senest ni eller i givet fald tolv måneder efter beslutningstidspunktet, giver Alcan en administrator et uigenkaldeligt mandat til at sælge dem inden tre måneder, uden at der fastlægges nogen mindstepris.

(136) For at gøre litografiaktiviteterne mere rentable for de potentielle købere skal salget også omfatte overdragelse af alle eksisterende kontrakter på dette område og alle kontrakter vedrørende litografivirksomhed, der indgås mellem tidspunktet for afgivelse af disse tilsagn (22. februar 2000) og afslutningen af salget af aktiviteterne. Salget omfatter også afgivelse af tilstrækkeligt salgs-, produktions- og administrationspersonale til, at litografiaktiviteterne kan drives som en “going concern”.

(137) Alcan forpligter sig til at tilbyde køberen af litografiaktiviteterne teknisk bistand i forbindelse med den fortsatte anvendelse af Algroups nuværende litografiteknologi i tre år fra afslutningen af salget.

(138) Alcan anses for at have opfyldt sin forpligtelse, hvis der inden ni, tolv eller femten måneder indgås en bindende aftale om salg af litografiaktiviteterne med en køber, som Kommissionen skal godkende.

Vurdering

(139) Det foreslåede tilsagn fjerner overlapningen på markedet for litografiplade. Det fusionerede selskabs litografiproduktion foregår for Alcan i Norf-anlægget (varmvalsningsbånd) og i Norfs satellitanlæg (færdigbehandling) og for Alusuisse i Bridgenorth-anlægget (varmvalsningsbånd og færdigbehandling). Parterne tilbyder at afhænde Stars varmvalseværk med tilhørende støbehus og alle dets koldvalseværker. På nuværende tidspunkt fremstiller et af disse koldvalseværker hovedsagelig materiale til folie og til de øvrige litografiprodukter. Kommissionen

30

har fra udenforstående virksomheder på markedet fået bekræftet, at køberen, såfremt han får tilbudt varmvalseværkerne, vil blive en selvstændig producent og leverandør af litografiplade, for så vidt som han vil kontrollere metallets kvalitet igennem hele forsyningskæden. For at gøre afhændelsen mere attraktiv for potentielle købere har den anmeldende part desuden tilbudt at afhænde et koldvalseværk, der for øjeblikket fremstiller råmateriale til folie. Denne yderligere foranstaltning blev foreslået for at fjerne de betænkeligheder, som markedsundersøgelsen havde givet anledning til, nemlig at det afhændede varmvalseværk ville producere mere, end koldvalsningsanlægget for litografiplade kunne absorbere. Dette kunne være en økonomisk hindring for varmvalsningsanlæggets rentable drift, da køberen i så fald måtte finde afsætningsmuligheder for denne ekstra kapacitet. Ved at overtage koldvalsningsanlægget for foliemateriale samtidig med valsningsanlægget for litografiplade kan køberen af de afhændede aktiver koldvalse overskudsproduktionen fra varmvalsningsanlægget og sælge foliemateriale på markedet og derved gøre varmvalsningsanlæggets drift og især litografivirksomheden rentabel generelt. Under disse omstændigheder vil der som følge af den anmeldende parts tilsagn blive genoprettet en varig og effektiv konkurrence inden for litografiplade. Desuden vil gennemførelses- og ledsageforanstaltningerne, især overdragelsen af aktiviteterne som en “going concern”, bestemmelserne om særskilt drift, afhændelsesperioden og tilbuddet om teknisk bistand til køberen, sikre, at litografivirksomheden ikke lider nogen skade i afhændelsesperioden, og at køberen vil kunne konkurrere effektivt på markedet for litografiplade efter afhændelsen.

4.1.1.3 Halvstive aluminiumforme

(140) Alcan forpligter sig til at sælge stansemaskiner med en samlet årlig kapacitet på mindst 3 200 tons til fremstilling af halvstive glatte forme med tilhørende låg til tredjemand, der skal godkendes af Kommissionen (i det følgende benævnt “den afhændede virksomhed inden for halvstive aluminiumforme”). Hvis en udenforstående køber anmoder derom, vil Alcan på normale kommercielle vilkår meddele licens på sin eksisterende teknologi (og eventuelle knowhow i forbindelse med en sådan teknologi), der anvendes ved laminering af aluminiumfolie til fremstilling af halvstive glatte forme med tilhørende låg.

(141) Alcan forpligter sig til at afhænde sin virksomhed inden for halvstive aluminiumforme senest ni måneder efter beslutningstidspunktet til en udenforstående køber, som Kommissionen skal godkende. Hvis Alcan er ude af stand til at afhænde denne virksomhed senest ni måneder efter beslutningstidspunktet, kan det anmode Kommissionen om at forlænge perioden med yderligere tre måneder. Hvis Alcan ikke kan afhænde virksomheden senest ni eller i givet fald tolv måneder efter beslutningstidspunktet, giver det en administrator et uigenkaldeligt mandat til at sælge sin virksomhed vedrørende halvstive aluminiumforme inden tre måneder, uden at der fastsættes nogen mindstepris.

(142) For at gøre den afhændede virksomhed inden for halvstive aluminiumforme mere rentabel for den potentielle køber skal den også omfatte overdragelse af alle

31

kundekontrakter i forbindelse med denne virksomhed. Overdragelsen af kundekontrakterne skal omfatte de relevante kundespecifikke støbeforme og andet udstyr, som vedrører disse kontrakter.

(143) Alcan vil tilbyde køberen en konkurrenceklausul og et tilsagn om ikke at opsøge køberens kunder i tre år (denne periode kan forlænges med yderligere to år, hvis køberen anmoder Kommissionen derom), og dette betyder, at Alcan og det fusionerede selskab ikke vil opsøge de kunder, der har accepteret, at deres kontrakter overdrages til køberen af virksomheden inden for halvstive aluminiumforme, medmindre køberen har opsagt kontrakterne.

Vurdering

(144) Det foreslåede tilsagn tager sigte på etablering af en ny producent og leverandør af halvstive glatte aluminiumforme. Det vedrører afhændelse af en årlig kapacitet, der svarer til overlapningen i virksomhedernes aktiviteter. Ifølge resultaterne af markedsundersøgelsen skal virksomheden afhændes som en “going concern”, hvis den nye køber skal have adgang til stansemaskinerne, kundekontrakterne og de relevante kontraktspecifikke støbeforme og andet udstyr, samt til Alcans lamineringsteknologi. Overdragelsen af kundekontrakterne vil blive effektiv, hvis der samtidig indføres en konkurrenceklausul og et forbud mod kundeopsøgning. Alcan har opfyldt alle disse krav. Hvis disse betingelser opfyldes, vil der blive genetableret en ny konkurrent på markedet, således at fusionen ikke fører til en dominerende stilling på EØS-markedet for halvstive glatte aluminiumforme.

Konklusion vedrørende de foreslåede tilsagn

(145) På grundlag af ovenstående vurdering konkluderer Kommissionen, at de foreslåede tilsagn er tilstrækkelige til at fjerne de konkurrencemæssige problemer, der er påvist på markederne for ATH, litografiplade og halvstive glatte aluminiumforme -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den transaktion, hvorved Alcan Aluminium Limited (“Alcan”) erhverver kontrol med Alusuisse Lonza Group AG (“Alusuisse”), som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 4064/89, erklæres herved forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen på betingelse af, at de tilsagn, der kort er beskrevet i nr. 127-145 og anført i detaljer i bilaget, efterkommes.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til

Alcan Aluminium Limited 1188 Sherbrooke Street West Montreal, Quebec, Canada

32

Mr. David Ausland Executive Vice President

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2000

På Kommissionens vegne

Mario MONTI Medlem af Kommissionen

33

1. PARTERNE OG TRANSAKTIONEN....................................................................... 2

2. FÆLLESSKABSDIMENSION .................................................................................. 2

3. VURDERING AF KONKURRENCEN ..................................................................... 3

3.1.1 Aluminiumoxid trihydrat..................................................................... 3

3.1.2 Markederne for valsede produkter .................................................... 11

3.1.2.1 Alcans og VAW's joint venture i Norf .............................. 13

3.1.2.2 Litografiplade .................................................................... 19

3.1.3 Emballagemarkederne ....................................................................... 24

3.1.3.1 Halvstive aluminiumforme................................................ 24

34

BILAG I

Den fulde engelske tekst til de i artikel 1 nævnte tilsagn kan ses på Kommissionens nettsted: http://europa.eu.int/comm/competition/index_en.html.

35