KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER

Bruxelles, den 21.11. 2001 C(2001) 3703 endelig

TIL OFFENTLIGGÿRELSE

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 21.11.2001

om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen

(Sag nr. COMP/M.2498 - UPM-KYMMENE/HAINDL og sag nr. COMP/M.2499 - NORSKE SKOG/ PARENCO/ WALSUM)

Kommissionens beslutning

af 21.11.2001

om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen

(Sag nr. COMP/M.2498 - UPM-KYMMENE/HAINDL og sag nr. COMP/M.2499 - NORSKE SKOG/ PARENCO/ WALSUM)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde ("EÿS-aftalen"), sÊrlig artikel 57,

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/97, sÊrlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 23. juli 2001 om indledning af proceduren i denne sag,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at udtale sig om Kommissionens klagepunkter,

under henvisning til udtalelse fra Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser ,

under henvisning til h¯ringskonsulentens endelige rapport, og

ud fra f¯lgende betragtninger:

EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1, berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.

EFT C [...], [...] 2001, s. [...].

EFT C [...], [...] 2001, s. [...].

(1) Den 20. juni 2000 modtog Kommissionen en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved den finske virksomhed UPM-Kymmene (i det f¯lgende benÊvnt ìUPMî) ville erhverve enekontrol med det tyske selskab Haindlísche Papierfabriken KGaA (ìHaindlî) ved k¯b af alle Haindls aktier. Samme dag modtog Kommissionen en anmeldelse af en anden fusion, der vedr¯rte UPM-Kymmenes videresalg af to af Haindls seks produktionsanlÊg (ìHaindl-2î), nemlig Parenco i Nederlandene og Walsum i Tyskland, til den norske papirproducent Norske Skog.

(2) PÂ grundlag af en unders¯gelse af anmeldelsen konkluderede Kommissionen, at den anmeldte transaktion faldt ind under forordning (EÿF) nr. 4064/89 (i det f¯lgende benÊvnt ìfusionsforordningenî) og rejste alvorlig tvivl om, hvorvidt den var forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen.

(3) Efter en indgÂende unders¯gelse af sagen er Kommissionen nÂet frem til den konklusion, at den planlagte fusion ikke vil skabe kollektiv dominans, som bevirker, at den effektive konkurrence inden for fÊllesmarkedet og anvendelsen af EÿS-aftalen hÊmmes betydeligt.

I. PARTERNE

(4) UPM-Kymmene er holdingselskab for en koncern, der fortrinsvis opererer inden for skovbrugsindustrien, og som er opdelt i tre hovedforretningsomrÂder: trykpapir (avispapir, magasinpapir og finpapir), specialpapir og trÊprodukter (savskÂret t¯mmer og krydsfiner).

(5) Haindl er et familieejet selskab, der opererer inden for papirindustrien. Haindl-koncernen driver ogs det regionale luftfartsselskab, Augsburg Airways, der vil blive overdraget til de tidligere Haindl-aktionÊrer, inden ovennÊvnte fusion gennemf¯res eller senest den 31. december 2001.

(6) Norske Skog er en skovbrugsvirksomhed. Dens vigtigste aktiviteter er produktion og salg af trÊholdigt trykpapir (avispapir og magasinpapir).

II. FUSIONEN

(7) Den planlagte overtagelse af Haindl bestÂr af to transaktioner. Ved den f¯rste transaktion overtager UPM-Kymmene hele Haindls kapital. Den anden transaktion vedr¯rer UPM-Kymmenes videresalg af to af Haindls 6 anlÊg til den norske papirproducent Norske Skog, og dette sker samtidig med, at UPM-Kymmene overtager kontrollen med Haindl (ìback-to-backî-salg). Disse to anlÊg er Walsum i Tyskland og Parenco i Nederlandene og benÊvnes i det f¯lgende ìHaindl-2î, mens de ¯vrige fire anlÊg omtales som ìHaindl-4î. Overtagelsen er struktureret p en sÂdan mÂde, at f¯rste transaktion kan gennemf¯res alene, mens anden transaktion afhÊnger af den f¯rste.

(8) UPM-Kymmene vil overtage alle Haindls aktier. Norske Skog vil overtage alle aktierne i Parenco og alle Walsums aktiver. Hver af de anmeldte transaktioner m derfor betragtes som en fusion som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

III. F∆LLESSKABSDIMENSION

(9) Med hensyn til f¯rste transaktion havde de deltagende virksomheder i 2000 tilsammen en omsÊtningp verdensplan p over 5 mia. EUR (UPM-Kymmene 9,583 mia. EUR; Haindl 1,49 mia. EUR). De har hver isÊr en omsÊtning i FÊllesskabet p over 250 mio. EUR (UPM-Kymmene 6,9 mia. EUR; Haindl * [Ö] EUR), men de har ikke over to tredjedele af deres samlede omsÊtning i FÊllesskabet i Èn og samme medlemsstat. Den anmeldte transaktion er derfor af fÊllesskabsdimension og betragtes som en samarbejdssag efter EÿS-aftalen, jf. aftalens artikel 57.

(10) Med hensyn til anden transaktion havde de deltagende virksomheder i 2000 tilsammen en omsÊtningp verdensplan p over 2,5 mia. EUR (Norske Skog 3,284 mia. EUR; Haindl-2 [Ö] EUR*). De enkelte parters omsÊtning i FÊllesskabet overstiger 100 mio. EUR (Norske Skog [Ö] EUR*; Haindl-2 [Ö] EUR*). I hver af mindst tre medlemsstater, nemlig [Ö]* har hver af parterne en omsÊtning p over 25 mio. EUR, og i hver af disse medlemsstater overstiger parternes samlede omsÊtning 100 mio. EUR, men de har ikke over to tredjedele af deres samlede omsÊtning i FÊllesskabet i Èn og samme medlemsstat. Den anmeldte transaktion er derfor af fÊllesskabsdimension og skal betragtes som en samarbejdssag efter EÿS-aftalen, jf. aftalens artikel 57.

IV. FORENELIGHED MED F∆LLESMARKEDET

(11) De to fusioner vedr¯rer sektorerne papirmasse og publikationspapir. De eneste ber¯rte markeder er markederne for avispapir og magasinpapir. Hvis man betragter markedet for trÊfrit coated (WFC) magasinpapir som et sÊrskilt marked, ber¯res det ikke af fusionerne, fordi Haindl ikke fremstiller denne papirtype.

RELEVANTE PRODUKTMARKEDER 1. Avispapir

(12) Avispapir anvendes fortrinsvis til trykning af aviser. Ved fremstilling af avispapir krÊves det, at trÊslib eller returmasse udg¯r mindst 65 % af vÊgten. Der findes forskellige kvaliteter af avispapir, f.eks. afhÊngigt af, om papiret er glittet eller overfladebehandlet p anden mÂde, hvidt eller farvet, ligesom glansen varierer fra den ene kvalitet til den anden. Papirets vÊgt (gramvÊgt) og glans er de vigtigste variable st¯rrelser. Standardavispapir ligger typisk inden for intervallet 40-52 g/mog glansen inden for ISO 57-60. Forbedret avispapir ligger inden for intervallet 42-56 g/mog glansen ligger p mindst ISO 61. Specialavispapir omfatter papir med lav vÊgt (28-40 g/m), glanspapir (ISO 63-80) og bogtrykpapir.

(13) I sin beslutning af 30. oktober 1995 betragtede Kommissionen avispapir som et enkelt produktmarked, idet den blandt andet konstaterede, at der var stor eftersp¯rgsels- og udbudssubstitution mellem de forskellige anerkendte avispapirkvaliteter, og at der ikke var betydelige prisforskelle. Kommissionen anlagde den samme vurdering i sin beslutning 1999/641/EF i sag IV/M.1225 ñ Enso/Stora.. UPM-Kymmene hÊvder, at disse forhold stadig g¯r sig gÊldende, hvilket i vid udstrÊkning blev bekrÊftet af markedsunders¯gelsen. Kommissionen mener derfor, at markedet for avispapir i denne sag skal betragtes som et enkelt produktmarked.

2. Magasinpapir

(14) Magasinpapir fremstilles af trÊslib, cellulose og returmasse samt kemiske fyldstoffer og farvestoffer. Det anvendes fortrinsvis til trykning af tidsskrifter, kataloger og reklamemateriale, hvor der hovedsagelig anvendes rotationsdybtryk eller offsettryk. Der findes tre forskellige kvaliteter: ucoatede, superkalandrerede kvaliteter (SC-A eller SC-B), trÊholdige coatede ruller (CMR) og trÊfrie coatede ruller (WFC). CMR bestÂr fortrinsvis af den coatede letvÊgtskvalitet, der betegnes LWC. Blandt andre trÊholdige coatede kvaliteter skal nÊvnes enkelt- og dobbeltcoated papir (henholdsvis MWC og HWC) samt maskincoated (MFC) magasinpapir.

(15) Den dÂrligste kvalitet er SC-B, og den bedste er WFC-kvaliteten, der er mellem 30 % og 40 % dyrere end SC-B; trÊholdige coatede kvaliteter (LWC) befinder sig et sted imellem, hvad angÂr sÂvel kvalitet som pris. Som det er tilfÊldet med avispapir, er gramvÊgten og glansen de vigtigste variable st¯rrelser for de enkelte kvaliteter. Som vejledning kan det anf¯res, at SC-B har en vÊgt p 50-55 g/mog en glans p ISO 65-69 %, mens SC-A har en lidt st¯rre vÊgt og en st¯rre glans p ISO 70-80 %. LWC har normalt en vÊgt p mellem 55 g/mog 65 g/mog en glans p op til ISO 85 %, mens WFC vejer over 80 g/mog har en glans p over ISO 90 %.

(16) Parterne mener, at de forskellige kvaliteter tilh¯rer det samme marked for magasinpapir, fordi bÂde udbuds- og eftersp¯rgselssubstitutionen er betydelig. Desuden pÂpeger parterne, at Kommissionen i to tidligere sager foretog sin vurdering p grundlag af et enkelt marked for magasinpapir. Dette skyldes dog, at Kommissionens vurdering i disse to sager ikke ville have vÊret anderledes, hvis den var blevet baseret p et sÊrskilt relevant produktmarked for WFC.

(17) Kommissionens unders¯gelse har dog vist, at WFC ikke indgÂr i markedet for magasinpapir generelt. For det f¯rste synes priserne p SC-kvaliteter og LWC at bevÊge sig parallelt, mens dette tilsyneladende ikke gÊlder for WFC. Dette er tegn pÂ, at WFC ikke udg¯r en del af markedet for magasinpapir generelt. Parterne er stÊrkt uenige i denne analyse og fremf¯rer, at prisbevÊgelserne mellem SC/CMR og WFC stort set svarer til hinanden. En korrelationsanalyse af de forskellige priser st¯tter Kommissionens vurdering af, at WFC ikke tilh¯rer samme marked som SC/CMR.

(18) P eftersp¯rgselssiden er der meget f muligheder for substitution. WFC vejer mindst 80 g/m, hvilket g¯r det fyldigt sammenholdt med LWC. Det er langt stÊrkere end trÊholdige kvaliteter, og i modsÊtning til disse gulner det ikke i tidens l¯b, da det ikke indeholder lignin. WFC anvendes derfor hovedsageligt til publikationsomslag og til dyre, eksklusive rejse-, livsstils- og modeblade, hvor prisen pr. eksemplar giver mulighed for at indregne den h¯jere k¯bspris og de st¯rre transportomkostninger, idet hvert eksemplar har en st¯rre vÊgt p grund af papirets h¯jere gramvÊgt. Parterne nÊvnte i deres svar p klagepunktsmeddelelsen, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til eventuelle overlapninger mellem enkeltcoated papir (MWC) og WFC. Selv om det er korrekt, at der er mulighed for en vis substitution mellem de to kvaliteter, forekommer en sÂdan substitution kun i beskedent omfang og er ikke mÊngdemÊssigt relevant.

(19) P udbudssiden er der praktisk talt ingen substitution mellem WFC og trÊholdige kvaliteter. Alle papirmaskiner, der fremstiller WFC, er specialiserede maskiner. Desuden krÊves der kun cellulose som basismateriale ved produktionen af WFC, mens SC og LWC er baseret p trÊslib. Cellulose fremstilles i vid udstrÊkning af uafhÊngige leverand¯rer og forhandles p det Âbne marked, mens trÊslib normalt kun produceres internt. Prisen p cellulose varierer betydeligt fra den ene periode til den anden. F.eks. varierede markedsprisen p cellulose af NSBK-typen i 2000 mellem 630 USD/ton og 710 USD/ton. Dette forklarer til dels, hvorfor prisen p WFC ikke Êndrer sig parallelt med prisen p de ¯vrige kvaliteter.

(20) Nogle kunder mener, at ogs superkalandrerede (SC) kvaliteter og LWC-kvaliteter skal betragtes som sÊrskilte relevante produktmarkeder. P udbudssiden er der ingen, eller kun en ganske beskeden, substitution mellem CMR- og SC-kvaliteterne. Der er ingen maskiner, som fremstiller bÂde SC og LWC (eller andre kvaliteter af coated magasinpapir), fordi dette ville krÊve, at superkalanderen blev udskiftet med et coatinganlÊg og omvendt, hvilket er fuldstÊndig urentabelt. LWC-maskiner er derfor normalt specialiserede maskiner, der kun fremstiller trÊholdige coatede ruller. SC-maskiner kan dog vÊre omstillelige, s de kan fremstille bÂde SC-B og avispapir.

RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKEDER 1. Avispapir

(23) If¯lge parterne peger de nuvÊrende markedstendenser i retning af, at EÿS-importen fra Canada og USA har en betydelig indflydelse. UPM-Kymmene fremf¯rer derfor, at markedet for avispapir omfatter mindst EÿS, idet selskabet tager det transatlantiske marked i betragtning. I Enso/Stora-sagen af 1998 blev det dog fastslÂet, at det relevante geografiske marked for avispapir ikke strakte sig videre end EÿS.

(24) Den samlede import og eksport i 2000 udgjorde henholdsvis 9,3 % og 10 % af forbruget i EÿS. Omtrent 80 % af denne import stammede fra Nordamerika, isÊr Canada, der alene tegner sig for ca. 75 % af den europÊiske import. Canada har ret til en toldfri kvote p 600 000 tons om Âret. St¯rstedelen af denne mÊngde importeres af Det Forenede Kongerige.

(25) Importen er pÂlagt told, der er blevet nedsat gradvis og nu udg¯r 0,5 %. Tolden vil blive afskaffet i 2002, og UPM-Kymmene hÊvder derfor, at importen vil stige yderligere. Kommissionens unders¯gelse i denne sag viser dog, at importen ikke er steget, men konstant har holdt sig p et lavt niveau, hvilket taler imod, at markedet skulle vÊre st¯rre end EÿS. IsÊr har EÿS' import af avispapir holdt sig p et lavt niveau p under 10 % og har vÊret forholdsvis konstant i de sidste ti Âr. Importen er heller ikke steget vÊsentligt siden 1998 p trods af den gradvise toldnedsÊttelse fra 3,5 % til de nuvÊrende 0,5 %.

(26) Der er fem uafhÊngige nordamerikanske producenter af avispapir, som de europÊiske kunder omtalte som deres leverand¯rer. St¯rstedelen af disse leverancer gÂr til De Britiske ÿer. Tre af disse fem selskaber afsÊtter betydelige mÊngder i Europa, nemlig Abitibi, der betragtes som den f¯rende virksomhed p verdensmarkedet, nÂr det gÊlder kapacitet, Bowater, der ogs h¯rer til verdens ti st¯rste leverand¯rer, og Kruger. Abitibi har ogs vundet fodfÊste p det europÊiske marked gennem sin overtagelse af Bridgewaters produktionsanlÊg for avispapir i Det Forenede Kongerige. Dette anlÊg har en kapacitet p 292 000 tons, som hovedsageligt afsÊttes p det britiske marked for avispapir. Bowater har dog kun et mindre servicekontor i Europa, og Kruger er slet ikke reprÊsenteret i Europa. Disse tre selskaber tegner sig for over 60 % af hele EÿS-omrÂdets import. De mÊngder, der sÊlges af de to mindre canadiske leverand¯rer (Irving og Alliance Forests Products) er ubetydelige. Alliance Forest Products er ved at blive overtaget af Bowater.

(27) Parterne hÊvder, at de nordamerikanske producenters salg i Europa kan forventes at stige yderligere, nÂr de canadiske producenter ikke lÊngere fÂr udbetalt prÊmier for leverancer til USA p grund af den stÊrke US-dollar, og eurokursen derfor bliver gunstigere for eksport til EÿS. P grund af de canadiske producenters afhÊngighed af valutakurserne betragtes de dog af mange europÊiske kunder som ret sporadiske leverand¯rer uden nogen klar langsigtet strategi eller interesse og derfor som uegnede som leverand¯rer i forbindelse med l¯bende publikationsvirksomhed. Dette er blevet bekrÊftet af to af de f¯rende nordamerikanske leverand¯rer. Bowater fremf¯rte, at selskabet gerne vil ¯ge salget i Europa, hvis valutakursen bliver gunstigere. Kruger udtalte, at det er i fÊrd med at reducere sine leverancer til Europa p grund af sÂvel valutakursen som transportomkostningerne. Desuden forudser brancheforeningen CEPIPRINT 14 et fald i importen fra Canada fra 786 000 tons i 2000 til 750 000 tons i 2001 . If¯lge CEPIPRINTS prognoser vil der ske et yderligere fald i de kommende to Âr. Alle disse forhold tilsammen g¯r det ret sandsynligt, at importen fra Nordamerika vil falde i de nÊste par Âr.

(28) Desuden svarer de kvaliteter, der anvendes i EÿS, ikke til de kvaliteter, der fremstilles i Nordamerika. Importen fra Canada anses for at vÊre af en dÂrligere kvalitet end de europÊiske produkter. Mange kunder har ogs udtalt, at kvaliteten af det europÊiske avispapir konstant forbedres, hvorved den allerede eksisterende forskel mellem Canada og Europa p dette omrÂde ¯ges yderligere.

(29) En anden importkilde er Rusland. Flere fabrikker, sÂsom Kondopoga, Wolga og Solikamsk, leverer til EÿS, fortrinsvis Tyskland. Disse leverand¯rers avispapir anses dog for at vÊre af ringe kvalitet i forhold til de europÊiske producenters og anvendes mest til gratis aviser. Endvidere forekommer der logistiske problemer, som betyder, at man ikke kan tale om en stabil og pÂlidelig forsyningskilde. Importen fra Rusland tegner sig for ca. 2 % af forbruget i EÿS.

(30) Sammenfattende kan det siges, at markedet for avispapir tilsyneladende ikke strÊkker sig ud over EÿS og Schweiz, fordi (i) importen kun udgjorde 9,3 % af det samlede forbrug i EÿS i 2000 og er faldet i 2001, (ii) handelsstr¯mmene mellem EÿS og Nordamerika ikke varierer betydeligt p trods af nedsatte toldsatser, valutakurssvingninger og de forskellige konjunkturforl¯b. Med andre ord er importen fra Canada ikke steget vÊsentligt selv i Âr med gunstige valutakurser.

2. Magasinpapir

(31) Parterne er af den opfattelse, at markedet for magasinpapir omfatter mindst EÿS: Der er ingen vÊsentlige ikke-toldmÊssige handelshindringer inden for EÿS. EÿS-importen af nogle magasinpapirkvaliteter er dog pÂlagt told. Mens SC-kvaliteten er toldfri, er LWC og WFC for ¯jeblikket pÂlagt en told p henholdsvis 3,6 % og 2,4 %. Begge toldsatser vil bortfalde i 2004.

(32) EÿS er nettoeksport¯r af magasinpapir. Eksporten andrager 23 % af de samlede leverancer i EÿS, mens importen kun tegner sig for ca. 1 %. If¯lge Kommissionens unders¯gelse er det usandsynligt, at der vil ske en stigning i importen i en overskuelig fremtid. F¯rende nordamerikanske papirproducenter har udtalt, at de ikke har konkrete planer om at udvide deres eksport til EÿS-omrÂdet.

(33) Desuden har Kommissionens unders¯gelser vist, at aftagerne af magasinpapir nÊsten enstemmigt betragter EÿS som det relevante geografiske marked for magasinpapir. De mener heller ikke, at nordamerikanske, russiske eller andre ¯steuropÊiske virksomheder skal betragtes som aktive p det europÊiske marked. Det relevante geografiske marked m derfor anses for at vÊre EÿS plus Schweiz.

VURDERING AF KONKURRENCEN 1. Generelt: Papirmasse- og papirindustrien

(34) Siden begyndelsen af 1980'erne er produktionsvÊrdien af trÊ, papir, forlags- og trykkerivirksomhed steget til over 10 % af den europÊiske fremstillingsvirksomhed som helhed. Papirmasse- og papirindustrien bestÂr af fem hovedaktivitetsomrÂder: papirmasse, publikationspapir (avis- og magasinpapir), papir af h¯j kvalitet, pap og silkepapir. I forbindelse med disse aktiviteter anvendes til en vis grad de samme produktionsprocesser, hvilket forklarer, hvorfor nogle virksomheder, der ud¯ver aktiviteter inden for publikationspapir, ogs kan vÊre involveret p andre omrÂder.

(35) Inden for publikationspapir (avis- og magasinpapir) starter produktionsprocessen med skovbrugsvirksomhed, der omfatter nyplantning og dyrkning af trÊer samt skovning. Nogle papirproducenter ejer ogs skove og er involveret i grundproduktionen af trÊprodukter, sÂsom planker og brÊdder eller bygget¯mmer. Dette gÊlder f.eks. UPM-Kymmene, der fremstiller savskÂret t¯mmer, krydsfiner, h¯vlet trÊ og forÊdlede produkter. Produktionsprocessens forskellige aktiviteter kan betragtes som en vertikalt integreret kÊde. TrÊ anvendes som rÅmateriale ved fremstilling af papirmasse, der igen anvendes som et af rÅmaterialerne inden for trykkeri- og forlagsvirksomhed.

(36) Papirmasse er et vandholdigt fibr¯st stof, der fremstilles p grundlag af friske fibre eller returfibre og forarbejdes til papirark. Der findes forskellige former for papirmasse afhÊngigt af papirproduktets ¯nskede egenskaber, som f.eks. styrke, udseende og anvendelsesformÂl. Der anvendes f¯lgende tre typer papirmasse til publikationspapir: trÊslib eller termomekanisk masse (TMP), der fremstilles p grundlag af trÊ, afsvÊrtet papirmasse (DIP), der fremstilles p grundlag af genbrugspapir, og cellulose. Cellulose anvendes kun til magasinpapir, da det ¯ger papirets styrke: det anvendes sammen med TMP og DIP til fremstilling af SC-papir, sammen med TMP til fremstilling af LWC-papir og alene til fremstilling af WFC-papir. TMP eller DIP anvendes til avispapir.

(37) TMP og DIP sÊlges ikke p det Âbne marked i betydelige mÊngder, da producenterne af avis- og magasinpapir har integrerede produktionsanlÊg for papirmasse. RÂmaterialerne (trÊ eller genbrugspapir) sendes til den fabrik, der fremstiller papirmasse, som igen anvendes til fremstilling af avis- eller

9

magasinpapir. Derimod varierer integrationsniveauet, nÂr det gÊlder cellulose. Cellulose udg¯r en forholdsvis beskeden andel af den papirmasse, der anvendes til fremstilling af magasinpapir (undtagen WFC), og kan k¯bes eksternt p et cellulosemarked. Nogle producenter (if¯lge parterne ca. 1/3 af WFC-leverand¯rerne) har integreret deres papirproduktionskapacitet med et celluloseanlÊg; de ¯vrige k¯ber cellulose p markedet. Blandt andre vigtige produktionsfaktorer skal nÊvnes kemikalier, vand og energi. Nogle virksomheder har etableret integrerede energianlÊg for helt eller delvis at dÊkke deres egne behov.

(38) I 1990'erne skete der en rÊkke Êndringer i produktionsprocessen inden for papirmasse- og papirindustrien. Disse Êndringer skyldes rationalisering af produktionen, Êndringer i medlemsstaternes eller EU's milj¯politik og nye teknologiske fremskridt. Dette har blandt andet medf¯rt et kraftigt fald i vand- og energiforbruget. Blandt andre Êndringer i produktionsprocessen skal nÊvnes, at blegning med klor er blevet erstattet af blegning med atomart klor eller fuldstÊndig klorfrie processer (blegning er n¯dvendig for at ¯ge papirets glans). En anden vigtig Êndring er, at genbrugspapir fÂr stadig st¯rre betydning som rÂmateriale.

(39) Med den voksende milj¯bevidsthed er der sket en markant Êndring i affalds- og genbrugspolitikken, og dette har medf¯rt et veludviklet marked for brugt papir og returfibre. Nogle producenter af papirmasse og papir har endda fuldstÊndig Êndret deres produktionsprocesser og produktsortiment for udelukkende at anvende genbrugsmaterialer. Returfibre er blevet et vigtigt rÂmateriale inden for papirindustrien, idet de kan anvendes op til seks gange (hvis de blandes med friske fibre). Genbrug er mest attraktivt for fabrikker i tÊt befolkede omrÂder p grund af det store papirudbud og de korte transportafstande (dvs. forsyningssikkerhed for producenterne og et effektivt indsamlingssystem).

(40) Et vigtigt strukturelement i publikationspapirindustrien er, at virksomhederne er afhÊngige af deres valg af papirkvaliteter. Papirfabrikker, der anvender returfibre, kan sÂledes vanskeligt skifte til friske fibre og omvendt. Der krÊves forskellige maskiner til anvendelse af de to rÂmaterialer, nemlig enten et afsvÊrtningsanlÊg eller et slibestÂl. Da anvendelsen af trÊslib er mere energikrÊvende, fÂr energikilden stor betydning, og energien fremstilles ofte i selve fabrikken. For eksempel skiftede Haindl i Schongau fra TMP til DIP, og nedbragte derved sit energiforbrug med op til 85 %, men mÂtte til gengÊld opf¯re et afsvÊrtningsanlÊg.

(41) Der m trÊffes en tilsvarende strategisk beslutning, nÂr det gÊlder overfladebehandling af papiret. Enhver papirmaskine, der fremstiller papir af h¯jere kvalitet end avispapir, har enten en superkalander eller et coatinganlÊg til overfladebehandling af papiret. En papirmaskine med en superkalander kan teknisk set fremstille enten SC- eller avispapir. En maskine med et coatinganlÊg kan fremstille CMR og avispapir, selv om denne kombination er meget usÊdvanlig . En papirmaskine, der fremstiller glittet papir, kan dog ikke

15 Der anvendes tilsyneladende kun en maskine af denne art i Europa, og den blev installeret af Perlen Papier i 2000 med en kapacitet p 150 000 tons.

(42) Investeringsbeslutningerne er en af de vigtigste variable st¯rrelser i de strategiske valgmuligheder inden for publikationspapirindustrien. Generelt set begrÊnses ekspansionsmulighederne af leverand¯rernes tidligere investeringsbeslutninger, de teknologiske muligheder eller den fremtidige strategiske udvikling. Investeringsprocesserne er de samme p markedet for avispapir og p markedet for magasinpapir. Kapacitetsudvidelse kan generelt antage tre former: i) udvidelse af kapaciteten i eksisterende anlÊg gennem smÊndringer, ii) udvidelse af kapaciteten i eksisterende anlÊg ved ombygning eller opgradering af anlÊg, iii) opf¯relse af nye anlÊg. En udvidelse af kapaciteten ved smÊndringer kan foretages i hver enkelt papirmaskine og medf¯rer normalt en gennemsnitlig kapacitetsfor¯gelse p 1 % om Âret. Opf¯relsen af et nyt anlÊg kombineres ofte med lukning af et gammelt, ineffektivt anlÊg.

(43) Publikationspapirindustrien er meget kapitalintensiv, og investeringerne kan derfor defineres som:

(a) store, da en ny maskine typisk har en kapacitet p 250 000-300 000 tons, hvilket dÊkker op til 3 % af den europÊiske eftersp¯rgsel

(b) omkostningskrÊvende (300-500 mio. EUR til opf¯relse af et nyt anlÊg, og mellem 20 og 100 mio. EUR til opgradering og ombygning).

(44) Som f¯lge heraf er der en tendens til, at investeringer i ny kapacitet foretages i store og uregelmÊssige blokke. Ved beslutningerne om investeringsbel¯bet og -tidspunktet tages der hensyn til forholdet mellem den eksisterende kapacitet og eftersp¯rgslen, de investeringer, som andre i forvejen har besluttet at foretage, markedets langsigtede vÊksttendenser (ny kapacitet absorberes gradvis), og, som det vigtigste, investors forventninger til investeringsafkastet. Desuden gÂr der en vis tid mellem bekendtg¯relsen af investeringsprojektet, investeringsmeddelelsen og den faktiske gennemf¯relse. Perioden mellem investeringsmeddelelsen og den faktiske gennemf¯relse varierer normalt fra 1 til 2 Âr.

Udbyderne og publikationspapirindustriens struktur

(45) I de senere Âr har den europÊiske papirmasse- og papirindustri vÊret prÊget af en stÊrk horisontal koncentration og vertikal integration, isÊr p grund af fusionerne mellem UPM og Kymmene i 1995 og mellem Stora og Enso i 1998.

(46) I dag er den europÊiske publikationspapirindustri forholdsvis koncentreret. If¯lge parterne kontrollerer de fem st¯rste udbydere nÊsten [70-80 %]* af kapaciteten p markedet for avispapir og de fire st¯rste udbydere nÊsten [70-80 %]* af

11

kapaciteten p markedet for trÊholdigt magasinpapir (og henholdsvis [60-70 %]* og [70-80 %]* af afsÊtningen). Desuden er det samlede antal virksomheder inden for publikationspapirindustrien ret begrÊnset.

(47) Selv om sammenslutningen af europÊiske producenter af publikationspapir, CEPIPRINT , officielt omfatter 48 selskaber, har den et faktisk medlemstal p 14, nÂr man ser p de uafhÊngige virksomhedskoncerner. Kommissionen fastslog ved sin unders¯gelse, at der er andre papirproducenter, som kan levere avispapir eller trÊholdigt magasinpapir i sm mÊngder; men de benytter normalt kun et enkelt produktionsanlÊg og er normalt meget smÂ. Industrien omfatter i alt ca. 19 europÊiske producenter. To af disse producenter er datterselskaber af koncerner uden for Europa. Sappi Europe, der er datterselskab af den sydafrikanske koncern Sappi, er en betydelig producent af coated trÊholdigt papir og en af Europas f¯rende producenter af coated trÊfrit papir. Den canadiske papirproducent Abitibi har et datterselskab i Storbritannien, Abitibi-Bridgewater Paper, der tegner sig for ca. [<5 %]* af den europÊiske kapacitet for avispapir.

(48) Udbyderne kan inddeles i kategorier p grundlag af f¯lgende tre faktorer: deres st¯rrelse, deres horisontale integration og deres vertikale integration. For det f¯rste er der stor forskel p markedsdeltagernes st¯rrelse. Markedet omfatter en rÊkke meget sm akt¯rer, der hver isÊr tegner sig for under 1 % af den samlede europÊiske kapacitet inden for enten avispapir eller magasinpapir; det omfatter ogs globale og mellemstore akt¯rer. For det andet opdeles markedsdeltagerne efter deres horisontale integration. Der er en vis overlapning mellem publikationspapir og en rÊkke andre tilsvarende aktiviteter. Det ser ud til, at en rÊkke virksomheder har en andel p andre markeder for papir og pap, sÂsom papir af h¯j kvalitet, pap og silkepapir. Endelig er der en rÊkke forskelle i udbydernes vertikale integration. Mens nogle papirproducenter k¯ber rÂmaterialer og energi, er andre i besiddelse af skove, cellulosefabrikker, virksomheder, der indsamler genbrugspapir, samt energianlÊg. P grundlag af disse tre faktorer kan der sÂledes skelnes mellem udbyderne.

(49) Kommissionen har i sin unders¯gelse afgrÊnset en gruppe meget sm markedsdeltagere med en rÊkke fÊlles karakteristika. Denne gruppe bestÂr af f¯lgende 7 virksomheder: Dresden Papier, Leipa Gruppe, Lenk, Regeno Papier, Robert Cordier, Perlen Papier og Steinbeis Temming Papier. De benytter normalt en eller to papirmaskiner og tegner sig hver isÊr for under 1 % af markedet. Mange af dem har hjemsted i Tyskland, der er det st¯rste nationale marked, og deres virksomhed er normalt koncentreret om lokale kunder (selv om de ogs eksporterer). De fleste af disse virksomheder er privatejede, men er normalt fleksible og kundeorienterede. De anvender fortrinsvis produktionsprocesser baseret p genbrugspapir og ikke p trÊ. Endelig er de horisontalt integrerede i den forstand, at de ikke kun fremstiller publikationspapir: de virksomheder, der fremstiller avispapir, fremstiller normalt ogs pap, og producenterne af magasinpapir fremstiller normalt ogs finpapir.

(50) De ¯vrige markedsdeltagere er mere forskelligartede med hensyn til kernevirksomhed: mens nogle producenter udelukkende eller fortrinsvis koncentrerer sig om publikationspapir, er dette kun sekundÊrt for andre producenter inden for papirmasse- og papirindustrien. I forbindelse med de st¯rste producenters voksende specialisering inden for papir- og papindustrien er publikationspapir kernevirksomhed for nogle producenter, men ikke for andre.

(51) Der findes en rÊkke store globale virksomheder med interesser i den europÊiske publikationspapirindustri: Stora Enso, Norske Skog, UPM-Kymmene, M-Real/Myllykoski, SCA, Abitibi og Sappi. Der b¯r dog skelnes mellem disse globale akt¯rer med forskelligt strategisk fokus, fordi de ikke har de samme markedsandele. Abitibi og Sappi er europÊiske datterselskaber af internationale koncerner med hjemsted i henholdsvis Canada og Sydafrika og med produktionsanlÊg i Europa. Deres markedsandele i EÿS for avispapir og trÊholdigt magasinpapir er begrÊnsede. Sappi har under [<5 %]*, og Abitibi har omkring [0-10 %]*, hvis man ogs medregner importen fra Canada. SCA, der ganske vist har over 38 000 ansatte i over 40 lande, beskÊftiger sig ikke primÊrt med publikationspapir: SCA Hygiene Products og SCA Packaging tegnede sig i 2000 for henholdsvis 46 % og 37 % af SCA's samlede salg. SCA har i Europa en markedsandel p omkring [5-10 %]* for avispapir og p [<5 %]* for trÊholdigt magasinpapir. Endelig har M-Real og Myllykoski flere strukturforbindelser, der betyder, at markedsdeltagerne betragter de to virksomheder som en enkelt virksomhed, og at de anmeldende parter ogs har anf¯rt dem som en virksomhed i deres respektive CO-formularer. M-Real ejer 35 % af aktierne i Myllykoski Paper, der er datterselskab af Myllykoski-koncernen, og ejer sammen med Myllykoski den tyske producent Albbruck. Disse to joint ventures tegner sig for omtrent [Ö]* tons trÊholdigt magasinpapir, svarende til [5-10 %]* af markedet. Desuden har de et fÊlles salgs- og distributionsnet gennem M-Reals 100 % ejede datterselskab, M-Real Alliance . M-Real udtaler i sin Ârsrapport: ìMets‰-Serlaís Paper Group er sammen med Myllykoski Europas tredjest¯rste producent af coated magasinpapirî (Mets‰-Serlaís Paper Group, together with Myllykoski, is Europeís third-largest producer of coated magazine paper). Myllykoski driver ogs virksomhed p markedet for avispapir i sÂvel Europa som USA, hvor virksomhedens markedsandel er p under 5 %; M-Real er f¯rst og fremmest Europas st¯rste producent af finpapir og beskÊftiger sig kun i begrÊnset omfang med magasinpapir (ca. [Ö]* kt LWC-kapacitet i en fabrik i Finland og ca. [Ö]* kt WFC-kapacitet). Af disse Ârsager kan de to virksomheder behandles som en enkelt virksomhed i denne beslutning.

(52) FÊlles for disse globale virksomheder er deres vertikale integration. Dette viser f.eks. Stora Enso og Norske Skog. Som et integreret selskab er Stora Enso i stand til at opfylde en betydelig del af sit behov for rÂmaterialer internt og kan derved sikre en kontinuerlig produktion. Selskabet ejer ca. 2,6 mio. ha skov i Finland og Sverige og ca. 0,3 mio. ha i USA samt betydelige skovomrÂder i Canada og Portugal. KraftvÊrkerne i Stora Ensos fabrikker producerer ca. 40 % af selskabets energibehov . Norske Skog har oprettet et datterselskab, Norske Skog Supply, der skal levere rÂmaterialer (trÊ eller genbrugspapir), energi og andre

16 Jf. www.sca.se, og Pulp & Paper International, 23. juni 2001.

17 BÂde de to joint ventures og salgsaftalen blev anmeldt til Kommissionen den 4. marts 1996 (sag IV/35931 - Mets‰-Serla + Myllykoski). Kommissionen sendte parterne en administrativ skrivelse (comfort letter) den 8. maj 1996.

18 M-R-real, Ârsrapport 2000, s. 13.

19 Jf. www.storaenso.com.

(53) De resterende udbydere af publikationspapir er en gruppe virksomheder, som hovedsagelig opererer i Europa. De kan betjene kunder overalt i EÿS og desuden eksportere en del af deres produktion, men de har kun produktionssteder i Europa. Kommissionen fastslog, at f¯lgende selskaber isÊr satser p det europÊiske marked: Burgo, Haindl, Holmen, MatussiËre et Forest og Palm. Disse virksomheder er tilsyneladende ikke nogen ensartet gruppe. Burgo, Holmen og MatussiËre er stÊrkt vertikalt integrerede og ejer kraftvÊrker, som producerer den n¯dvendige elektricitet til produktionen; de har ogs andele i de selskaber, der leverer rÂmaterialer (trÊ og genbrugspapir). De anvender ikke udelukkende trÊ, men har ogs en rÊkke fabrikker, der anvender afsvÊrtet papirmasse. Derimod anvender Haindl og Palm fortrinsvis eller udelukkende genbrugspapir. Mens Burgo har koncentreret sig om magasinpapir, fremstiller Holmen og Palm hovedsagelig avispapir. Holmen og Burgo er mellemstore virksomheder, der opererer overalt i Europa, mens bÂde MatussiËre og Palm er sm virksomheder, der koncentrerer sig om deres respektive hjemmemarkeder.

(54) Udviklingen viser, at Holmen isÊr satser p markedet for avispapir. Dets markedsandel er vokset konstant i de sidste ti Âr, og det har dermed indhentet Norske Skog. Holmen har besluttet sig til at gennemf¯re to investeringsprojekter, som vil bringe det tÊt p Norske Skog. Det f¯rste projekt vedr¯rer en ny maskine i Hallsta, som skal fremstille avispapir af en forbedret kvalitet og erstatte den gamle PM 11-maskine (nettofor¯gelse [Ö]* tons). Det andet projekt vedr¯rer en maskine til standardavispapir, der skal sÊttes i produktion sidst i 2003 eller f¯rst i 2004 og vil ¯ge Holmens kapacitet med yderligere [Ö]* tons. Med denne yderligere nettokapacitet p [Ö]* tons vil Holmen opn en andel af den europÊiske kapacitet p ca. [10-15 %]* i 2003 .

(55) P grundlag af ovennÊvnte faktorer er de st¯rste udbydere p markedet for avispapir UPM-Kymmene, Stora Enso, Norske Skog, Haindl og Holmen; blandt andre selskaber skal fortrinsvis nÊvnes SCA, M-Real/Myllykoski og Palm. P markedet for trÊholdigt magasinpapir er de st¯rste udbydere UPM-Kymmene, Stora Enso, Haindl og M-Real/Myllykoski; de resterende markedsdeltagere er hovedsagelig SCA, Burgo, Sappi og Norske Skog. Det skal bemÊrkes, at M-Real/Myllykoski og Norske Skog enten anses for at h¯re til de st¯rste udbydere eller betragtes som ubetydelige afhÊngigt af det pÂgÊldende marked.

Aftagernes karakteristika

(56) Aftagerne af avispapir og trÊholdigt magasinpapir omfatter bladhuse, katalogudgivere og detailhandlere, aftagere af specialpapir, papirgrossister og erhvervstrykkerier.

(57) Selv om disse aftagere anvender papir til forskellige formÂl, vÊlger de mellem de samme papirkvaliteter. Der skelnes mellem forskellige kvaliteter af publikationspapir efter papirets gramvÊgt, glans og trykningsprocessen. De forskellige kategorier omfatter de forskellige trykkvaliteter, der kan opnÂs, samt trykproduktets udseende og karakter.

(58) Markedet er kendetegnet ved et stort antal aftagere, hvoraf kun f er store virksomheder. En rÊkke store forlag, som Axel Springer, tegner sig for en stor del af den samlede eftersp¯rgsel (op til 5 %). St¯rstedelen af eftersp¯rgslen er dog meget spredt og stammer fra regionale aviser og specialmagasiner.

Forhandlingsprocessen og prispolitikken

(59) Selv om der er tale om en rÂvare, er den dominerende markedsmekanisme for publikationspapir ikke nogen offentlig b¯rs. Der findes ganske vist et spotmarked, hvor virksomhederne kan foretage indk¯b, men den dominerende markedsmekanisme er snarere baseret p aftaler mellem leverand¯rerne og kunderne med leveringsperioder p normalt 1 Âr. If¯lge de kopier af sÂdanne aftaler, som parterne har fremlagt, kan leveringskontrakterne angive:

ñ den mÊngde papir, der skal leveres, samt kvalitet og tykkelse

ñ pris og eventuelle rabatter

ñ leveringsbetingelser, logistik og emballage

ñ krav til kvalitetskontrol, milj¯specifikationer

ñ betalingsvilkÂr.

(60) Kontrakterne er virksomhedsspecifikke og vedr¯rer individuelle ordrer. De har en l¯betid p mellem tre mÂneder og flere Âr, men er normalt p et Âr, mens leveringstakten kan variere i det pÂgÊldende Âr afhÊngigt af eftersp¯rgslen. Priserne forhandles generelt for et kalenderÂr. Det er ikke ualmindeligt, at kontrakterne genforhandles i Ârets l¯b, hvis der opstÂr et betydeligt fald i eftersp¯rgslen.

(61) Kunderne opnÂr forsyningssikkerhed med hensyn til sÂvel mÊngder som produktsortiment gennem langsigtede og stabile forbindelser med leverand¯rerne; der er her tale om de st¯rste leverand¯rer og eventuelt langsigtede kontrakter (der blev givet nogle eksempler p treÂrige kontrakter). Kunderne kan benytte kortfristede kontrakter (under et Âr) til at s¯ge at opn bedre priser for en del af deres forsyninger; der er her tale om mindre leverand¯rer og eventuelt producenter uden for EÿS.

(62) Forhandlingerne mellem leverand¯rerne af publikationspapir og deres kunder foregÂr p en bestemt mÂde. Kommissionens unders¯gelse viste, at kunderne systematisk benytter mange forskellige forsyningskilder. Herved kan de f sikkerhed for regelmÊssige forsyninger, sikre sig, at de fÂr hele det sortiment af papirkvaliteter, de har behov for, og, hvad der er vigtigt, ¯ge deres

15

forhandlingsstyrke. Ud fra kundernes synspunkt er det nemlig kun gennem kontakter med flere leverand¯rer, at de kan opn en mere gennemsigtig markedssituation p forhandlingstidspunktet.

(63) Kundernes forhandlingsstrategier er tilsyneladende udf¯rlige. NÂr de internt har fastlagt deres mÊngde- og kvalitetsmÊssige papirbehov, vil de mÂske unders¯ge markedet og priserne p papirmasse, udnyttelsesgraden og kapaciteten for at f et indtryk af producenternes belastning og omkostningsstrukturer. Det vigtigste forhandlingsmiddel er at indhente konkurrerende tilbud fra leverand¯rerne. Selv om kunderne har erklÊret, at de ikke vil afsl¯re over for forhandlingspartnerne, hvilken konkurrent der har givet et godt tilbud, signalerer de tydeligt, nÂr der kan opnÂs bedre priser.

(64) Det er vigtigt for kunderne at f kontinuerlige leverancer. I modsÊtning til papirproducenterne kan udgiverne ikke indstille produktionen og undlade at udgive en avis eller et ugeblad i en bestemt periode. Hvis den n¯dvendige papirmÊngde ikke er til rÂdighed, har de ikke andet valg end at nedsÊtte sidetallet eller endog oplaget, som det skete i efterÂret 2000. Begge dele har skadelige virkninger for reklameindtÊgterne, da det medf¯rer negative reaktioner fra lÊserne og svÊkker udgivernes forhandlingsposition yderligere. Af disse Ârsager har en rÊkke kunder klaget over den planlagte overtagelse af Haindl.

(65) Magtbalancen har haft en tendens til at skifte afhÊngigt af konjunkturerne. NÂr eftersp¯rgslen er h¯j, og der derfor kun er et snÊvert kapacitetsoverskud, er kunderne under pres for at finde tilstrÊkkelige mÊngder papir til deres produkter. Under forhandlingerne m de i s fald acceptere h¯jere priser p grund af deres dÂrligere forhandlingsstyrke.

(66) NÂr eftersp¯rgslen er lav, er papirproducenterne derimod under pres for at opn en rentabel kapacitetsudnyttelse. Da papirmasse- og papirindustrien if¯lge papirproducenterne er sÊrdeles kapitalintensiv med h¯je faste omkostninger p mellem 45 % og 55 %, er der behov for en h¯j udnyttelsesgrad p over 90 %, for at virksomheden kan vÊre rentabel. NÂr eftersp¯rgslen er lav eller i situationer med overkapacitet, vil kunderne derfor i h¯jere grad have en styrke, der kan opveje leverand¯rernes, og vil dermed kunne opn lavere priser.

(67) Nogle kunder har dog erklÊret, at leverand¯rernes bedste muligheder for at modst disse pristryk er markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger, dvs. at papirmaskinerne sÊttes midlertidigt ud af drift. Dette kan indg i leverand¯rernes strategiske politik, da de herved kan mindske leverancerne og sÂledes opretholde et bestemt prisniveau.

Industrien i de sidste ti Âr

(68) Den vigtigste drivkraft bag eftersp¯rgslen efter publikationspapir er reklamemÊngden, der igen pÂvirker st¯rrelsen af den redaktionelle del og i sidste instans sidetallet. Da reklamer er n¯je forbundet med de ¯konomiske resultater, er eftersp¯rgslen efter publikationspapir typisk knyttet til den generelle ¯konomiske udvikling. Traditionelt set er papirindustrien konjunkturbetinget. I de sidste ti Âr har der vÊret to konjunkturtoppunkter, nemlig i 1995 og 2000, som blev efterfulgt af en eftersp¯rgselsnedgang. Disse konjunkturforl¯b indebÊrer stÊrkt

16

skiftende priser. F.eks. steg priserne i 1995 med ca. 25-35 %, hvorefter de faldt i 1997 med 15-20 %.

(69) I betragtning af at der normalt gÂr to Âr fra fastlÊggelsen af behovet for yderligere kapacitet til installeringen af ny kapacitet, og at ekspansionsplanerne ofte fastlÊgges, nÂr forretningen gÂr godt, opstÂr der ofte et misforhold mellem den installerede kapacitet og eftersp¯rgslen. Som det fremgÂr af figur 1, svinger markedet mellem perioder med fuld kapacitetsudnyttelse - omkring 95 % - og perioder med overkapacitet. F.eks. l industriens kapacitetsudnyttelsesgrad i 1991 og i 1996 p henholdsvis ca. 85 % og 90 %. Kapacitetsudnyttelsesgraden og det generelle prisniveau afspejler forholdet mellem udbud og eftersp¯rgslen. Perioder med lav eftersp¯rgsel eller overkapacitet er knyttet til et fald i priserne. Den installerede kapacitet i forhold til eftersp¯rgselen er afg¯rende for industriens rentabilitet p lang sigt. Som det fremgÂr af figur 2, har priserne holdt sig stabile siden 1998. Priserne er ikke blevet trykket p grund af indf¯relsen af ny kapacitet, som det tidligere var tilfÊldet, isÊr i begyndelsen af 1990'erne. Den nye kapacitet har stort set svaret til den for¯gede eftersp¯gsel.

Gennemsnitlig kapacitets-udnyttelse for avispapir

105%

100%

95%

90%

Gennemsnitlig kapacitets-udnyttelse for SC

85%

80%

75%

Gennemsnitlig kapacitets-udnyttelse for CMR

70%

1990 1992 1994 1996 1998 2000

Figur 1: Kapacitetsudnyttelsesgraden Kilde: CEPIPRINT

(70) Figur 2 beskriver konjunkturm¯nstret p markedet for avispapir i de sidste ti Âr. Oplysningerne gÊlder ogs for markedet for trÊholdigt magasinpapir.

2800 2600 2400 2200 2000 1800 1600 1400 Tons pr. kvartal 1200 1000

Priserne p avispapir

Samlede leverancer af avispapir

Kapaciteten for avispapir

Figur 2: Konjunkturm¯nstret for avispapir p EÿS-plan Kilde: CEPIPRINT

(71) Med hensyn til udviklingen i den langsigtede kapacitet p markedet for avispapir indtil 2003 s det indtil forÂret 2001 ud til, at ny kapacitet, der blev taget i brug, nemlig de nye maskiner hos Myllykoski, Stora Enso og Holmen, samt ombygninger og smÂÊndringer, fortsat svarede til eftersp¯rgselsprognoserne og derved stabiliserede forholdet mellem udbud og eftersp¯gsel. P EÿS-plan forventes den langsigtede stigning i eftersp¯rgselen efter avispapir at vÊre p ca. 2 % om Âret. CEPIPRINT anlagde i marts 2001 samme sk¯n for perioden indtil 2003. Den seneste udvikling i det generelle erhvervsklima har dog f¯rt til en betydelig revision af prognoserne over eftersp¯rgselen efter publikationspapir og kan meget vel medf¯re en situation p kort sigt, hvor der etableres mere ny kapacitet, end der er behov for.

(72) En rÊkke kunder har fremf¯rt, at leverand¯rerne kan stabilisere priserne ved at reducere produktionen p margenen - s produktionen stiger langsommere end vÊksten i eftersp¯rgselen, isÊr ved markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger. Dette vil stramme udbuddet og hÊve priserne. Stora Ensos direkt¯r, Jukka H‰rm‰l‰, blev citeret for f¯lgende udtalelse: ìStora Enso er n¯dt til at foretage markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger. Vi nedsatte produktionen med 205 000 tons i f¯rste kvartal i Âr, og vi agter at fortsÊtte dermed, hvis det er n¯dvendigt i Ârets l¯b (Stora Enso is committed to taking market related downtime. We took 205 000 tonnes of downtime in the first quarter this year and we intend to continue this if needed throughout the year)î . Tilsvarende udtalte UPM-Kummenes direkt¯r, Juha Niemel‰, f¯lgende: ìVi b¯r ikke s¯ge at udnytte maskinerne fuldt ud hele tiden (We shouldn´t aim at running machines full all the time)î (dvs. at der b¯r foretages produktionsindskrÊnkninger).

22 CEPIPRINT, Demand ñ Supply Report Newsprint and Magazine Paper Grades 2001-2003, marts 2001, s. 4.

23 R. James: Stora Enso agter at blive den f¯rende. PPI, juni 2001, s. 29.

24 R. James: UPM-Kymmene tager problemerne koldt og roligt. PPI, juni 2001, s. 16.

(73) Som st¯tte for deres pÂstand pÂpegede kunderne, at de i 2000 ikke kunne f den mÊngde avispapir, de havde behov for, og i visse tilfÊlde fik afslag p de mÊngder, de faktisk havde bestilt. Desuden steg priserne p avispapir for 2001 med nÊsten 20 % i forhold til 2000, mens priserne havde vÊret stabile fra 1997 til 2000. Noget tilsvarende kan konstateres for trÊholdigt magasinpapir, hvor priserne var steget med 10-20 % sidst i 2000. Selv om 2000 kan have vÊret et specielt Âr, der ikke kan bruges som referencegrundlag, viser det dog, hvad der kan ske, nÂr udbuddet er stramt.

2. Kollektiv dominans

Indledning

(74) Kollektiv dominans er normalt forbundet med en rÊkke virksomheders fÊlles ud¯velse af markedsstyrke gennem en hemmelig samordning af deres markedsadfÊrd.

(75) Kommissionen unders¯gte, om de to planlagte fusioner ville medf¯re, at en rÊkke store virksomheder, de sÂkaldte topleverand¯rer, ville komme til at indtage en kollektivt dominerende stilling p markedet for avispapir og p markedet for trÊholdigt magasinpapir.

(76) Kommissionen har i forbindelse med sin unders¯gelse foretaget den samme analyse som i sine tidligere beslutninger om kollektiv dominans, som f.eks. beslutning 92/553/EÿF (IV/M.190 - NestlÈ/Perrier), beslutning 97/26/EF (IV/M.619 ñ Gencor/Lonrho) og beslutning 2000/276/EF (IV/M.1524 ñ Airtours/First Choice). Kommissionen har isÊr analyseret f¯lgende:

(a) Fusionens indvirkning p konkurrenceforholdene

(b) Sp¯rgsmÂlet om, hvorvidt markedets karakteristika betyder, at markedet bidrager til hemmelig samordning

(c) Samordningens holdbarhed, dvs.:

(i) om nogen af topleverand¯rerne kan og vil afvige fra samordningen under hensyn til de ¯vrige virksomheders muligheder for og incitamenter til at gennemf¯re repressalier

(ii) om kunderne/mindre betydelige markedsakt¯rer nye virksomheder p markedet har muligheder for og incitamenter til at udfordre topleverand¯rernes konkurrencebegrÊnsende adfÊrd.

25 Jf. PPI This Week, vol. 23, nr. 23 af 11. juni 2001.

26 Udtrykkene kollektiv, fÊlles og oligopolistisk dominans anvendes som synonymer i denne beslutning.

27 EFT L 356, af 5.12.1992, s. 1.

28 EFT L 11 af 14.1.1997, s. 30.

29 EFT L 93 af 13.4.2000, s. 1.

(77) Unders¯gelse af kollektiv dominans krÊver derfor unders¯gelse af flere forskellige elementer. For at fastslÂ, om et marked bidrager til kollektiv dominans, er det n¯dvendigt at betragte nogle af markedets karakteristika. Selv om disse karakteristika ofte fremsÊttes som en liste, er det n¯dvendigt at unders¯ge dem alle og foretage en samlet vurdering i stedet for mekanisk at anvende en ìchecklisteî. Alt efter omstÊndighederne kan det forhold, at man ikke klart kan pÂvise et eller flere af de strukturbestemte trÊk, der normalt er forbundet med kollektiv dominans, ikke i sig selv udelukke samordning.

Markedets karakteristika

(78) Publikationspapirindustrien er prÊget af langsigtet konkurrence om kapaciteten og kortsigtet priskonkurrence under kapacitetsbegrÊnsninger. Det betyder, at kapacitetsniveauet og den gennemsnitlige eftersp¯rgsel p disse markeder er afg¯rende for det gennemsnitlige prisniveau p lang sigt, mens eftersp¯rgselen p kort sigt er afg¯rende for prisen p kort sigt ved et givet kapacitetsniveau. Disse karakteristika er meget ensartede p markedet for avispapir og p markedet for trÊholdigt magasinpapir og kan sammenfattes sÂledes:

(79) Produkthomogenitet. BÂde avispapir og de vigtigste kvaliteter af trÊholdigt magasinpapir kan betragtes som ensartede produkter, selv om der er visse forskelle mellem papirkvaliteterne. Produkternes ensartethed bekrÊftes af tendensen til en vis standardisering af prispolitikken for de forskellige kvaliteter. For bÂde avispapir og trÊholdigt magasinpapir findes der veldefinerede standardkvaliteter, som alle leverand¯rer anvender. For eksempel er referencekvaliteten inden for avispapir 45 g/m. Denne kvalitet anvendes som udgangspunkt for beregningen af priserne p andre kvaliteter.

(80) Markedsandelenes stabilitet. Som det fremgÂr af nedenstÂende figurer, har der vÊret visse udsving i topleverand¯rernes markedsandele p henholdsvis markedet for avispapir og markedet for trÊholdigt magasinpapir. Udsvingene i markedsandelene er begrÊnsede for trÊholdigt magasinpapir og mere markante for avispapir. Holmen har for eksempel for¯get sine markedsandele betydeligt inden for avispapir i de sidste fire Âr. Men som UPM-Kymmene har forklaret, er kapacitetsandelene i h¯j grad afg¯rende for markedsandelene inden for publikationspapirindustrien, og ìselve industriens art udelukker store udsving i markedsandelene p kort sigt (strong short-term market share variations are excluded by the character of the industry)î . P baggrund af ovenstÂende erkender Kommissionen, at isÊr avispapirproducenternes markedsandele til en vis grad er ustabile, men den mener ikke, at sÂdanne udsving n¯dvendigvis udelukker en generel stabilitet i de st¯rste leverand¯rers respektive markedsandele.

[Ö]*

Figur 3: Markedsandele for avispapir

30 Kilde: UPM-Kymmene, svar p klagepunktsmeddelelsen, s. 58.

(81) Symmetri i markedsandelene. Som parterne ogs har pÂpeget, er topleverand¯rernes markedsandele til en vis grad asymmetriske. SÂledes havde Holmen en markedsandel p [10-15 %]* for avispapir i 2000 mod Stora Ensos andel p [20-25 %]*. Tidligere har Kommissionen dog konstateret kollektiv dominans selv i de tilfÊlde, hvor oligopolvirksomhederne ikke havde fuldstÊndig symmetriske markedsandele. HovedÂrsagen er, at de asymmetriske markedsandele i disse tilfÊlde ikke i sig selv udgjorde nogen hindring for en stiltiende samordnet adfÊrd. I betragtning af resultatet af Kommissionens vurdering af konkurrencen, tager den ikke her stilling til, om de relativt asymmetriske markedsandele i den foreliggende sag kan udg¯re forskellige incitamenter for topleverand¯rerne. I afsnittet om transaktionens virkninger vil den dog yderligere behandle sp¯rgsmÂlet om, hvorvidt de planlagte fusioner vil kunne medf¯re en for¯gelse eller en reduktion af symmetrien.

(82) Gennemsigtighed i kapacitet, leverancer og ekspansion. Kommissionen pÂviste to hovedinformationskanaler for akt¯rer p markedet for avispapir og for trÊholdigt magasinpapir, nemlig brancheforeningerne og papirproducenternes meddelelser.

(83) CEPIPRINT er sammenslutningen af europÊiske publikationspapirproducenter og reprÊsenterer sektorerne, avispapir og magasinpapir, inden for CEPI (Sammenslutningen af EuropÊiske Papirindustrier). CEPIPRINT har hjemsted i Z¸rich og henh¯rer under schweizisk ret. CEPIPRINT finansieres af medlemmerne, der er producenter af avis- og magasinpapir i Europa. CEPIPRINTS medlemmer omfatter for ¯jeblikket nÊsten alle europÊiske producenter af avis- og magasinpapir, dvs. 14 uafhÊngige selskaber eller koncerner, som ejer mere end 60 papirfabrikker og 162 papirmaskiner i 13 europÊiske lande. CEPIPRINTS medlemmer tegner sig for over 98 % af udbuddet af bÂde avis- og magasinpapir i EÿS plus Schweiz. CEPIPRINT udarbejder forskellige rapporter om leverancer, ordrer, kapacitet, lagersituation samt produktion og lukninger for hver enkelt papirkvalitet. Oplysningerne samles, og de specificeres ikke efter fabrikker eller selskaber, men opdeles normalt p de enkelte lande eller endog p udnyttelsesgrad og markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger for hele EÿS plus Schweiz. CEPIPRINT og PPI offentligg¯r ogs oplysninger om (bebudede og gennemf¯rte) investeringer.

(84) Papirproducenterne kan ogs selv bekendtg¯re deres investeringsplaner og markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger. De kan for eksempel meddele, at de agter at opf¯re en ny papirmaskine p et bestemt sted. SÂdanne meddelelser skal dog ikke betragtes som bindende tilsagn, f¯r de er vedtaget af en bestyrelse, der ofte trÊffer beslutning p et langt senere tidspunkt. Oplysninger om produktionsindskrÊnkninger fÂs ogs gennem de enkelte virksomheders offentlige udtalelser om den produktionsmÊngde, de har taget ud af markedet. Desuden fÂr kunderne og leverand¯rerne besked om produktionsindskrÊnkninger, hvilket er vigtigt for dem, s de kan tage det i betragtning ved deres planlÊgning.

(85) Selv om Kommissionen erkender, at der generelt er en vis gennemsigtighed p markedet, m den p baggrund af ovenstÂende konstatere, at der mangler gennemsigtighed i investeringsbeslutningerne, hvilket bidrager til den hemmelige investeringssamordning, der er fremf¯rt i klagepunktsmeddelelsen.

(86) Gennemsigtighed i gennemsnitspriserne. De gennemsnitlige salgspriser er tilsyneladende gennemsigtige, mens dette mÂske ikke er tilfÊldet for de individuelle salgspriser. I beslutningen om Enso/Stora bemÊrkede Kommissionen, at hemmelige prisnedslag if¯lge Enso og Stora var et fingerpeg om manglende gennemsigtighed p markederne. P den anden side har flere kunder pÂpeget, at det faktiske prisniveau p markedet er gennemsigtigt, og at de to publikationer, EUWID og PPI, ¯ger gennemsigtigheden p dette omrÂde. Heri offentligg¯res priserne p mÂnedsbasis for de enkelte lande. Kunderne har meddelt Kommissionen, at disse publikationer er ret n¯jagtige i deres angivelser af det generelle salgsprisniveau p markedet.

(87) Det er dog vÊrd at bemÊrke, at den endelige nettopris p bÂde markedet for avispapir og markedet for trÊholdigt magasinpapir fastsÊttes gennem individuelle kontrakter, som blandt andet ofte omfatter prisnedslag med tilbagevirkende kraft. Kommissionen mener derfor ikke, at de individuelle salgspriser er gennemsigtige, selv om der er en vis gennemsigtighed i de forskellige leverand¯rers gennemsnitlige prisniveau.

(88) Uelastisk og konjunkturbestemt eftersp¯rgsel. Leverand¯rerne er udsat for en kortfristet uelastisk eftersp¯rgsel p bÂde markedet for avispapir og markedet for trÊholdigt magasinpapir. Det har parterne ogs erkendt. Den kortfristede eftersp¯rgsel afg¯res af den ¯konomiske aktivitet, der i h¯j grad er procyklisk. Den kortfristede eftersp¯rgsel er afg¯rende for priserne p en given udbudsmÊngde p kort sigt. Kommissionen har anslÂet eftersp¯rgselselasticiteten med hensyn til markedet for publikationspapir til [-0,15 - -0,3] for avispapir og [-0,3 - -0,6] for trÊholdigt magasinpapir. Norske Skogs ¯konomiske ekspert lagde en endnu lavere elasticitet p mellem -0,1 - -0,3 til grund for sin markedsanalyse. Dette betyder, at et mindre fald i udbuddet af produkterne vil medf¯re en h¯jere prisstigning.

32 Beslutning af 25. november 1998, EFT .L 254 af 29.9.1999, nr. 68.

33 EUWID (Europ‰ischer Wirtschaftsdienst); prisoplysninger indhentes hos bÂde forbrugere og leverand¯rer.

34 Kommissionen har ved sit overslag anvendt en simpel udbuds- og eftersp¯rgselsmodel. Analysen er gennemf¯rt af Bruno Jullien fra universitetet i Toulouse. Modellen er fremkommet ved en kombination af de vÊrker om papirmasse- og papirindustrien, der er udarbejdet af Christensen og Caves (1997) og Pesendorfer (2000). Der er udarbejdet et sk¯n over eftersp¯rgslen p grundlag af en totrins OLS-metode, der angiver prisernes endogenitet og seriekorrelation p grundlag af kvartalsoplysninger fra 1. kvartal 1992 til 3. kvartal 1999. Prof. Bruno Jullien har desuden foretaget en omkostningsanalyse og en ¯konomisk unders¯gelse til st¯tte for analysen af kollektiv dominans..

(89) Omkostningsstrukturer. Generelt set er det sandsynligt, at produktionsomkostningerne varierer i forhold til papirmaskinens st¯rrelse eller alder eller i forhold til kombinationen af variable og faste omkostninger. Kommissionen har analyseret topleverand¯rernes omkostningsstruktur p grundlag af detaljerede oplysninger om omkostningerne for de enkelte maskiner i deres fabrikker. For at sammenligne deres marginalomkostninger har Kommissionen unders¯gt deres respektive andel af de faste og variable omkostninger.

(90) Der er blevet foretaget forskellige unders¯gelser af omkostningerne og isÊr de gennemsnitlige variable omkostninger ved rÂmaterialer og energi. Analysen viser en vis spredning i alle de gennemsnitlige variable omkostninger ved maskiner, hvilket afspejler blandingen af forskellige maskingenerationer. Det ser ud til, at avispapirmaskinernes gennemsnitsalder pÂvirker de gennemsnitlige variable omkostninger i langt h¯jere grad end magasinpapirmaskinernes. Maskinens alder er derfor et mindre relevant parameter p sidstnÊvnte marked. Det skal dog bemÊrkes, at industrien fungerer p en sÂdan mÂde, at maskinernes udnyttelsesgrad ikke er knyttet til deres individuelle omkostninger, og dette betyder, at de gennemsnitlige variable omkostninger er et nyttigt fingerpeg om marginalomkostningerne.

Selskab

Avispapir

SC

LWC

[Ö]*

[Ö]*

[Ö]*

Konkurrent 1

[Ö]*

[Ö]*

[Ö]*

Konkurrent 2

[Ö]*

[Ö]*

Konkurrent 3

[Ö]*

[Ö]*

[Ö]*

[Ö]*

Norske Skog

[Ö]*

[Ö]*

Figur 5: Maskinernes gennemsnitsalder Kilde: Parternes og konkurrenternes svar

(91) Som led i omkostningsanalysen unders¯ges de forskellige gennemsnitlige variable omkostninger pr. virksomhed i figur 6-8. Der kan drages to konklusioner af omkostningsanalysen for avispapirmarkedet (figur 6). For det f¯rste har [Ö]* og isÊr [Ö]* de laveste variable omkostninger og dermed muligvis de laveste marginalomkostninger p markedet for avispapir. For det andet ville de to transaktioner ¯ge symmetrien mellem [Ö]*, selv om der fortsat vil vÊre en vis asymmetri.

35 Kilde: Oplysningsgrundlaget er blevet udarbejdet p basis af svarene p Kommissionens forskellige sp¯rgeskemaer i fase I- og fase II-unders¯gelsen, OECD og PPI.

36 Arbejdskraft er blevet betragtet som faste omkostninger. Det Êndrer ikke analysens resultater, hvis marketing og salg betragtes som variable omkostninger i lighed med rÂmaterialer og energi.

(92) Konklusionerne med hensyn til markedet for trÊholdigt magasinpapir er anderledes end for markedet for avispapir. Topleverand¯rerne har mere ensartede omkostningsstrukturer. Desuden har Kommissionen unders¯gt den markedsstilling, der indtages af fjerde konkurrent, som Kommissionen ikke har betragtet som en topleverand¯r, men snarere som en mindre akt¯r p markedet for trÊholdigt magasinpapir. Det er bemÊrkelsesvÊrdigt, at fjerde konkurrent har [Ö]*. I dag har fjerde konkurrent mindre markedsstyrke end topleverand¯rerne p markedet for trÊholdigt magasinpapir. Dette understreges af selskabets faldende markedsandel i de sidste to Âr. Fjerde konkurrent har planer om at udskifte sine eksisterende maskiner i de kommende Âr, hvilket vil g¯re selskabet mere omkostningseffektivt.

[Ö]*

Figur 7: Gennemsnitlige variable omkostninger ved SC pr. virksomhed Kilde: Parternes og konkurrenternes svar

[Ö]*

Figur 8: Gennemsnitlige variable omkostninger ved LWC pr. virksomhed Kilde: Parternes og konkurrenternes svar

(93) Parterne var ikke enige i Kommissionens forel¯bige konklusion, nemlig at producenternes omkostningsniveauer var symmetriske. De fremf¯rer isÊr, at de fremlagte oplysninger og tal viser, at de pÂstÂede topleverand¯rer snarere har uensartede omkostningsstrukturer. Desuden bemÊrkes det, at de mest omkostningseffektive akt¯rer i en sÂdan situation ikke har nogen interesse i at foretage nogen samordning med de mindst omkostningseffektive, fordi de har rÂd til at konkurrere og samtidig kan opn overskud. Endelig skulle omkostningskomponenterne, sÂsom energi, trÊmasse, andre rÂmaterialer osv. vÊre forskellige fra den ene topleverand¯r til den anden. For eksempel er der forskelle i omkostningsstrukturen hos [Ö]* sammenholdt med [Ö]*, da energi og rÂmaterialer udg¯r en lavere procentandel af de samlede omkostninger. Energi udg¯r [Ö]* % af [Ö]* samlede omkostninger, men [Ö]* % af [Ö]* samlede omkostninger; [Ö]* rÂmaterialer udg¯r [Ö]* %, men [Ö]* % for de to andre.

(94) Kommissionen er af den opfattelse, at der ikke er store forskelle i topleverand¯rernes omkostningsstrukturer p markedet for trÊholdigt magasinpapir, undtagen for fjerde konkurrent. Dette er allerede tilfÊldet nu, f¯r de planlagte fusioner, og situationen vil ikke Êndre sig meget, nÂr de er gennemf¯rt. P markedet for avispapir vil de to transaktioner - UPM-Kymmene/Haindl-4 og Norske Skog/Haindl-2 - for¯ge symmetrien mellem alle topleverand¯rernes omkostningsstrukturer. Selv om de to transaktioner vil g¯re omkostningsstrukturerne hos de resterende topleverand¯rer af avispapir mere ensartede, kan disse leverand¯rer dog reagere forskelligt p Êndringer i priserne p rÂmaterialer. Kommissionen erkender derfor, at omkostningssymmetrien, isÊr p markedet for avispapir, ikke n¯dvendigvis bidrager til kollektiv dominans.

(95) Kontakter og forbindelser p flere markeder. Topleverand¯rerne driver normalt virksomhed p mere end et marked for trÊmasse og papirprodukter. For eksempel opererer alle topleverand¯rer, nemlig Stora Enso, UPM-Kymmene, Haindl, Norske Skog, M-Real/Myllykoski, bÂde p markedet for avispapir og p markedet for trÊholdigt magasinpapir.

(96) Desuden ud¯ver Stora Enso, UPM-Kymmene, Norske Skog, Haindl og M-Real/Myllykoski fÊlles kontrol med en rÊkke virksomheder inden for leverancer af rÂmaterialer og transport:

(i) Oy Mets‰-Botnia AB: en cellulosefabrik; UPM-Kymmene (47 %), M-Real/Myllykoski (46.41 %)

(ii) Sunila Oy: en cellulosefabrik; Stora Enso og M-Real/Myllykoski 50 % hver

(iii) Paperinker‰ys Oy: indsamling, forarbejdning og levering af genbrugspapir; UPM-Kymmene (23 %) - M-Real/Myllykoski (30,3 %) - Stora Enso (30,4 %)

(iv) Austria Papier Recycling Ges.m.b.H. (indsamling af returpapir): Haindl, SCA og Norske Skog 33,3 % hver

(v) Pressretur AB (Sverige): indsamling af returpapir; Stora Enso, Holmen og SCA

(vi) Ker‰yskuitu (Finland): anlÊg for afsvÊrtet papirmasse; Stora Enso (68,1 %) og M-Real/Myllykoski (31,8 %)

(97) Der kan ogs nÊvnes andre fÊlles logistik- og distributionsfaciliteter:

(i) Oy Transfennica AB: et rederi; UPM-Kymmene (49,91 %) - M-Real/Myllykoski (36,65 %)

(ii) Corenso United Oy Ltd: m¯belplade, indlÊg og hylstre; UPM-Kymmene (29 %) - Stora Enso (71 %)

(iii) Distributionsaftale mellem UPM-Kymmene og M-Real/Myllykoski i Hull Hav i Det Forenede Kongerige, Tilbury, Det Forenede Kongerige og Antwerpen Havn i Belgien

(iv) Holmen, M-Real/Myllykoski og SCA har en langsigtet aftale om s¯transport

(v) Steveco (Finland): et stevedoreselskab mellem Stora Enso, UPM-Kymmene og M-Real/Myllykoski.

(98) Topleverand¯rerne samarbejder ogs med sm virksomheder, isÊr:

25

(i) Mets‰-Tissue Oyj: producent af silkepapir: M-Real/Myllykoski (65,6 %) og SCA (19,2 %)

(ii) Sodipel SA (Portugal): distributionsfaciliteter; Norske Skog har en aktiepost sammen med SCA

(iii) Sappin S.A. (Belgien): indk¯b af rundt¯mmer og trÊflis; Haindl (dvs. Parenco-fabrikken) (50 %) - Sappi (50 %)

(iv) Laakirchen (ÿstrig): lokalt samarbejde om anskaffelse af en rÊkke rÂmaterialer til bestemte fabrikker; SCA - Steyrerm¸hl, der ejes af Haindl.

(99) I forbindelse med kollektiv dominans kan kontakter p flere markeder pÂvirke virksomhedernes strategiske adfÊrd og kan i vÊsentlig grad styrke samordningen p markederne.

(100) Kundernes styrke. Industrien er karakteriseret ved nogle f store kunder og et stort antal sm kunder. Begge kategorier benytter normalt flere leveringskilder. Som f¯lge heraf betjener topleverand¯rerne et meget stort antal kunder, som ikke tegner sig for nogen stor andel af deres samlede afsÊtning. For Norske Skog, UPM-Kymmene og Haindl tegner deres respektive leverancer til de 10 st¯rste aftagere af avispapir sig for [Ö]* % af deres respektive samlede afsÊtning; Stora Enso og Holmen afsÊtter [15-20 %]* og [15-20 %]* af deres respektive samlede afsÊtning til deres 5 st¯rste kunder. Procentsatserne er af samme st¯rrelsesorden p markedet for trÊholdigt magasinpapir.

(101) De st¯rste kunder p markedet for avispapir, sÂsom News Corp, Det Forenede Kongerige ([<5 %]* af de samlede leverancer af avispapir), Associated ([<5 %]*), Mirror News/Trinity Mirror, Det Forenede Kongerige ([<5 %]*), SPPP, Frankrig ([<5 %]*), fÂr deres leverancer fra UPM-Kymmene, Stora Enso, Norske Skog, Holmen og Haindl, dvs. alle topleverand¯rerne. Det samme fÊnomen g¯r sig gÊldende p markedet for trÊholdigt magasinpapir, hvor de st¯rste kunder - Axel Springer Verlag ([<5 %]*), Burda ([<5 %]*), Gruner + Jahr ([<5 %]*), IPC Magazines ([<5 %]*) fÂr deres leverancer fra mange forskellige forsyningskilder, nemlig UPM-Kymmene, M-Real/Myllykoski, Stora Enso og Haindl. Selv de mindste kunder fÂr leverancer fra mange, om end fÊrre, leverand¯rer. I betragtning af at de k¯ber mindre mÊngder, fÂr de dog traditionelt deres leverancer fra en eller to topleverand¯rer og fra mindre leverand¯rer.

(102) Ud over denne uligevÊgt i udbuds- og eftersp¯rgselssidens betydning er der yderligere to Ârsager til, at kundernes styrke mÂske ikke er tilstrÊkkelig til at neutralisere en eventuel parallel oligopolitisk adfÊrd. For det f¯rste krÊver det tid og omkostninger at skifte leverand¯r. Dette kan vÊre Ârsagen til, at nogle kunder vurderer vedvarende forretningsforbindelser h¯jere end prisen. Kunderne er villige til at acceptere den eksisterende leverand¯rs h¯jere priser for at undg omkostningerne ved at skulle skifte til nye leverand¯rer. Dette skyldes blandt andet omkostningerne ved at etablere nye langfristede forretningsforbindelser, men det skyldes tilsyneladende ogsÂ, at standardavispapir ganske vist er en rÂvare, men p meget kort sigt ikke er fuldstÊndig substituerbart udbudsmÊssigt set. De forskellige leverand¯rers produkter skal nemlig tilpasses efter det enkelte trykkeri og i nogle tilfÊlde den enkelte presse for at man kan opn optimal drift og trykbarhed. Optimeringsparametrene omfatter papirets trÊkstyrke i

26

papirmaskinens lÊngde- og tvÊrretning og papirets tykkelse, stivhed, overfladeglans, olie- og vandabsorption. NÂr en kunde har optimeret papirkvaliteten fra en bestemt maskine til de trykkerier, hvor kvaliteten skal anvendes, er han sÊrdeles f¯lsom over for Êndringer, som leverand¯ren mÂtte foretage. Det er derfor tidkrÊvende og forbundet med store risici at skifte til nye leverand¯rer.

(103) Parterne beskriver den ret besvÊrlige procedure for leverand¯rskifte, som foregÂr i flere etaper : i) laboratorieunders¯gelser for at fastlÊgge papirets fysiske egenskaber; ii) fors¯g med henblik p at vurdere papirets anvendelsesmuligheder og trykbarhed, iii) mere omfattende fors¯g for at bekrÊfte papirets anvendelsesmuligheder, iv) gradvis mÊngdefor¯gelse for at tilpasse det logistiske system, lagerf¯ringen, ordrebehandlingen osv. Processen tager normalt flere mÂneder. Desuden er det almindeligt, at indf¯relsen af nye leverand¯rer og afviklingen af forbindelserne med de eksisterende sker gradvis over en rimelig periode og ikke ved et pludseligt skifte.

(104) At kunderne ikke blot interesserer sig for prisen, illustreres bedst af det forhold, at leverand¯rerne for at f nye kunder normalt skal tilbyde betydelige rabatter. Norske Skog beskrev i sit indlÊg af 24. august, hvordan selskabet havde fÂet nye kunder ved at tilbyde en introduktionsrabat p [Ö %]*. Dette eksempel tyder pÂ, at kunderne er forholdsvis tilbageholdende med at skifte leverand¯r.

(105) Den anden faktor, der begrÊnser kundernes styrke er, at store kunder, der har behov for betydelige mÊngder, fÂr problemer, hvis de vil skifte leverand¯r. Hvis en stor kunde som f.eks. Axel Springer eller Associated Newspapers fors¯gte at skifte leverand¯r for 10 % af deres behov, ville det svare til 40-50 kt. Under normale forhold, hvor papirmaskinerne udnyttes 90 % eller mere, ville dette vÊre sÊrdeles vanskeligt, om ikke umuligt.

(106) Teknologisk udvikling. Papirproduktion er en procesindustri. Normalt finder innovation i h¯jere grad sted i produktionsprocessen end i selve produkterne. De fleste F&U-udgifter er sÂledes mÂlrettet en forbedring af produktionsprocessen gennem en forbedring af procesteknologien og -styringen. Denne form for F&U gennemf¯res i vid udstrÊkning af og i samarbejde med producenter af papirmaskinerog er til gavn for alle kunder (dvs. papirleverand¯rerne). Moderne teknologi er derfor let tilgÊngelig, og denne udvikling har bidraget til at nedbringe omkostningerne.

(107) Innovation i selve produktet er sket i form af en forbedring af de eksisterende egenskaber med hensyn til glans og overfladebehandling. Disse forbedringer er ogs sket gennem procesudviklingen. FormÂlet er hovedsagelig at g¯re produkterne anvendelige til dyrere formÂl og h¯jne deres stilling p markedet.

37 CO-formular for UPM-Kymmene/Haindl, s. 85.

38 Svar af 24. august 2001, p beslutning efter artikel 6, stk. 1, litra c), s. 17.

39 Der findes to producenter af papirmaskiner i verden, nemlig Valmet og Voith Sulzer.

(108) Hindringer for adgang til markedet og ekspansion. Papirmasse- og papirindustrien er en ìsunk costî-industri. Som parterne har nÊvnt, er der ikke kommet nye virksomheder p markedet for avispapir eller trÊholdigt magasinpapir i de sidste fem Âr, og det er heller ikke sandsynligt, at det vil ske i de kommende Âr af f¯lgende Ârsager: det er dyrt at komme ind p markedet, og det indebÊrer store risici, ligesom procedurerne for at skifte leverand¯r normalt er langvarige.

(109) AnlÊgsomkostningerne, der i vid udstrÊkning er ìsunk costî inden for denne industri, udg¯r i gennemsnit henholdsvis 45-55 % og 35-50 % af de samlede omkostninger inden for produktionen af avispapir og trÊholdigt magasinpapir. Som ny virksomhed kan man ikke komme ind p markedet trinvist. Det krÊver installering af en ny maskine, der normalt har en kapacitet p mellem 250 000-400 000 tons, hvilket svarer til 2-4 % af eftersp¯rgslen. En nytilkommen virksomhed kan ikke finjustere sin produktion ved at lukke forÊldede maskiner. De fleste af omkostningerne er ìsunk costî, og erfaringerne viser, at der kun kan opnÂs et overskud, hvis den nye maskine udnytter 90 % af sin kapacitet.

(110) Parterne hÊvder dog, at der ikke er hindringer for de eksisterende virksomheders ekspansion. Sm og mellemstore virksomheder har tegnet sig for en betydelig del af den samlede nye kapacitet (50 %) fra 1999 til 2002. I denne periode har der vÊret fem projekter, som er blevet gennemf¯rt af Palm, Norske Skog, Myllykoski, Enso Stora og Holmen. Et af de mindre virksomheders to projekter er Myllykoskis nye fabrik i Tyskland. Dette projekt er blevet st¯ttet af et fast tilsagn fra Axel Springer om at aftage en betydelig del af anlÊggets produktion i en vis ÂrrÊkke. Dette nÊrmer sig vertikal integration. Der er kun meget f kunder, som har rÂd til at aftage 50 000 tons eller mere hos en enkelt leverand¯r uden at blive afhÊngige af den pÂgÊldende. Burdas og WAZ-Gruppes tilsvarende fors¯g p vertikal integration mislykkedes. Det er derfor ret usandsynligt, at denne form for samarbejde kan forekomme p ny.

(111) Det andet projekt, der gennemf¯res af en mindre leverand¯r, nemlig Palm, ville tegne sig for ca. 20 % af den nye kapacitet. Der er dog forskelle med hensyn til udvidelse af kapaciteten for trÊholdigt magasinpapir. I perioden indtil 2003 vil en rÊkke mindre virksomheder etablere en st¯rre ny kapacitet for SC- og LWC-kvaliteter end for avispapir.

Vurdering

A. Den planlagte fusions indvirkning p markedsstrukturen for avispapir

(112) De st¯rste avispapirleverand¯rers markedsandele i EÿS fremgÂr af nedenstÂende tabel (p grundlag af tal for 2000) :

Selskab

KapacitetMarkedsandel SalgMarkedsandel

i 000 tons i

000 tons

[20-25 %]* [Ö]*

[10-15 %]* [Ö]*

[15-20 %]* [Ö]*

[10-15 %]* [Ö]*

[10-15 %]* [Ö]*

[25-30 %]* [Ö]*

[20-25 %]* [Ö]*

[15-20 %]* [Ö]*

[70-80 %]*

[Ö]*

[Ö]*

[Ö]*

[Ö]*

[20-25 %]*

[10-15 %]*

[10-15 %]*

[10-15 %]*

[5-10 %]*

[20-25 %]*

[20-25 %]*

[15-20 %]*

[5-10 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

-------

12045

[5-10 %]* [Ö]*

[<5 %]* [Ö]*

[<5 %]* [Ö]*

[<5 %]* [Ö]*

[<5 %]* [Ö]*

[<5 %]* [Ö]*

[<5 %]* [Ö]*

------- [Ö]*

100 % 11.720

[5-10 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

100 %

Tabel 2: Markedsandele for avispapir. Kilde: UPM-Kymmenes tal og sk¯n

(113) Efter den f¯rste fusion vil UPM-Kymmene/Haindl f en markedsandel p [25-30 %]*, nÂr det gÊlder kapacitet, og [20-25 %]*, nÂr det gÊlder salg. Stora Enso vil umiddelbart f¯lge efter p andenpladsen med henholdsvis [20-25 %]* og [20-25 %]*. Hvis anden transaktion gennemf¯res, vil UPM-Kymmene f en markedsandel p henholdsvis [20-25 %]* og [20-25 %]* og indtage andenpladsen p markedet. Individuel dominans som f¯lge af enten den f¯rste eller begge de planlagte transaktioner kan derfor udelukkes.

(114) Kommissionen har unders¯gt, om fusionen kan medf¯re, at de fire selskaber UPM-Kymmene/Haindl ([20-25 %]*), Stora Enso ([20-25 %]*), Norske Skog ([10-15 %]*) og Holmen ([10-15 %]*) kommer til at indtage en kollektivt dominerende stilling, fordi den betyder, at de opnÂr [60-70 %]* af afsÊtningen. Med hensyn til kapaciteten ville de fire virksomheder f [70-80 %]*. Den resterende del af afsÊtningen vil blive varetaget af SCA med [5-10 %]*, Myllykoski med [<5 %]* og Palm med [<5 %]*. Hvis ogs den anden fusion gennemf¯res, vil de fire st¯rste virksomheder f f¯lgende markedsandele: UPM-Kymmene/Haindl-4 [20-25 %]* , Stora Enso [20-25 %]*, Norske Skog/Haindl-2 [15-20 %]* og Holmen [10-15 %]*.

(115) ÿget koncentration. Den planlagte fusion nedsÊtter antallet af f¯rende virksomheder inden for denne industri fra fem til fire. P EÿS-plan vil de fire virksomheders markedsandel stige fra ca. [50-60 %]* til ca. [60-70 %]*, hvad afsÊtningen angÂr, og fra ca. [60-70 %]* til [70-80 %]*, nÂr det gÊlder kapaciteten. Hvis det antages, at de uafhÊngige selskaber ikke bidrager til Herfindahl-Hirschman-indekset (HHI), vil HHI vÊre steget fra [Ö]* til [Ö]* efter den f¯rste fusion eller med [Ö]* point i 2000 til [Ö]* efter anden fusion ( ∆HHI = [Ö]*). Begge disse sk¯n over HHI-niveauet er forsigtige sk¯n, fordi ingen af dem omfatter de mindste virksomheders markedsandel. HHI vil dog stadig vÊre under tÊrsklen p 1 800, der ofte betragtes som et sÊrdeles koncentreret marked.

29

(116) Udelukkelse af en konkurrent. Haindl har vÊret banebrydende, nÂr det gÊlder anvendelse af meget store mÊngder genbrugspapir i avispapirproduktionen. Haindl opfattes af en rÊkke kunder som en meget innovativ og kundeorienteret producent. Selskabets omkostningsstruktur er noget anderledes end de ¯vrige topleverand¯rers, isÊr p markedet for avispapir. [Haindl er Ö]*. Lave marginalomkostninger ¯ger Haindls markedsstyrke. Overtagelsen af Haindl vil derfor fjerne en betydelig uafhÊngig konkurrent fra markedet for avispapir.

B. Fusionens indvirkninger p markedsstrukturen for trÊholdigt magasinpapir

(117) Efter de to fusioner vil de st¯rste leverand¯rer af trÊholdigt magasinpapir i EÿS f f¯lgende markedsandele (p grundlag af tallene for 2000) :

Selskab

KapacitetMarkedsandel SalgMarkedsandel

i 000 tons i

000 tons

[25-30 %]* [Ö]*

[20-25 %]* [Ö]*

[10-15 %]* [Ö]*

[5-10 %]* [Ö]*

[35-40 %]* [Ö]*

[30-35 %]* [Ö]*

[70-80 %]* [Ö]*

[Ö]*

[60-70 %]* [Ö]*

[60-70 %]*

[Ö]* [5-10 %]* [Ö]*

[Ö]* [5-10 %]* [Ö]*

[Ö]* [10-15 %]* [Ö]*

[Ö]* [5-10 %]* [Ö]*

[Ö]* [<5 %]* [Ö]*

[Ö]* [5-10 %]* [Ö]*

------ ------ [Ö]*

12689 100 % 9677

[5-10 %]*

[5-10 %]*

[10-15 %]*

[5-10 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

[<5 %]*

100 %

Kilde: De anmeldende parter

(118) ÿget koncentration og fÊrre akt¯rer. Som f¯lge af den f¯rste fusion vil de tre st¯rste leverand¯rer f [70-80 %]* af et sÂdant marked, hvad kapaciteten angÂr (UPM-Kymmene [30-35 %]*, Stora Enso [20-25 %]*, M-Real/Myllykoski [15-20 %]*), og [70-80 %]*, nÂr det gÊlder afsÊtningen (UPM-Kymmene [30-35 %]*, Stora Enso [20-25 %]*, M-Real/Myllykoski [15-20 %]*). Hvis den anden fusion finder sted, vil [5-10 %]* af UPM-Kymmenes markedsandel g over til Norske Skog, og de tre st¯rste leverand¯rer vil tegne sig for [60-70 %]* af markedet, nÂr det gÊlder kapacitet, og [60-70 %]*, nÂr det gÊlder afsÊtning. Hvis

41 Kapacitetstallene angiver den installerede kapacitet i Vesteuropa. Omkring 23 % af produktionen eksporteres.

(119) Selv om fusionen ¯ger koncentrationen p markedet, mindsker den symmetrien mellem de tre st¯rste akt¯rer. Efter de to fusioner vil symmetrien mellem disse markedsakt¯rer blive reduceret. UPM, som f¯r fusionerne har en markedsandel svarende til Enso Storas, vil for¯ge sin markedsandel og blive den f¯rende virksomhed p markedet. Hvis den anden fusion finder sted, vil Norske Skog desuden blive stÊrkere med en markedsandel, der er lidt st¯rre end Haindls f¯r fusionerne.

(120) Det skal ogs bemÊrkes, at den mindste af de tre topleverand¯rer, M-Real/Myllykoski, bestÂr af to virksomheder, som er forbundet af produktions- og salgsaftaler (se ovenfor). Ud af de to virksomheders samlede kapacitet p [Ö]* kt, tegner de joint ventures, som de har oprettet med henblik p produktion, sig for [Ö]* kt. Det m derfor unders¯ges, om de to virksomheder ville handle som en, nÂr det gÊlder beslutninger om kapacitetsinvesteringer.

(121) Udelukkelse af en konkurrent. Som det er tilfÊlet p markedet for avispapir, betragter en rÊkke kunder ogs Haindl som en sÊrdeles innovativ og kundeorienteret producent p markedet for trÊholdigt magasinpapir. Haindl har vÊret sÊrdeles aktiv p dette marked i de sidste fem Âr, og tegner sig for [Ö %]* af den samlede kapacitetsfor¯gelse. Overtagelsen af Haindl kunne derfor fjerne en betydelig uafhÊngig konkurrent fra markedet for trÊholdigt magasinpapir.

(122) P baggrund af ovenstÂende m det konstateres, at den planlagte fusion vil f¯re til Êndringer i markedsstrukturen, der g¯r det n¯dvendigt at unders¯ge yderligere, om den vil medf¯re kollektiv dominans p markedet for avispapir og p markedet for trÊholdigt magasinpapir.

C. Markedernes karakteristika og deres fremme af kollektiv dominans

(123) Fusionen vil medf¯re et forholdsvis mere gennemsigtigt og mindre usikkert marked, hvilket afspejles i, at antallet af topleverand¯rer falder fra fem til fire p markedet for avispapir og fra fire til tre p markedet for trÊholdigt magasinpapir. Kommissionen har ved sin unders¯gelse af markedets karakteristika fundet nogle elementer, der kan bidrage til kollektiv dominans, og andre, der ikke kan.

(124) I klagepunktsmeddelelsen anf¯rte Kommissionen, at markedets karakteristika bidrog til kollektiv dominans. Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at produkterne er tilstrÊkkelig ensartede, at eftersp¯rgslen er sÊrdeles uelastisk, at k¯bernes styrke er begrÊnset, og at der er betydelige adgangsbarrierer.

(125) Efter en n¯je gennemgang af parternes svar p klagepunktsmeddelelsen erkender Kommissionen dog, at nogle elementer ikke vil bidrage til en kollektivt dominerende stilling. Det gÊlder isÊr markedsandelenes begrÊnsede stabilitet, den manglende gennemsigtighed i kapacitetsudvidelsesprojekter inden den officielle meddelelse derom, og den manglende symmetri i omkostningsstrukturerne med hensyn til de forskellige komponenter, idet alle disse forhold peger i en anden retning.

31

(126) For fuldstÊndighedens skyld b¯r man ogs unders¯ge de mulige samordningsmekanismer, der analyseres i klagepunktsmeddelelsen, og deres holdbarhed, inden der drages en endelig konklusion.

D. Samordningsmuligheder

(127) Muligheden for, at parallel adfÊrd giver sig udslag i samordning, vil afhÊnge af gennemsigtigheden i investeringsbeslutningerne og virksomhedernes samordningsmekanismer. Kommissionen fremf¯rte i klagepunktsmeddelelsen, at den havde pÂvist to samordningsmekanismer (en kortsigtet og en langsigtet), som ville give topleverand¯rerne mulighed for ensidigt at begrÊnse deres kapacitetsniveau for at opn eller opretholde kunstigt h¯je priser. De samme mekanismer blev anset for anvendelige p de to relevante markeder, nemlig markedet for avispapir og markedet for trÊholdigt magasinpapir. I det f¯lgende redeg¯res der kort for disse mekanismer, og det forklares hvorfor de i sidste instans ikke mentes at kunne sikre en effektiv samordning p disse markeder.

Samordningsmekanismer if¯lge klagepunktsmeddelelsen

(128) Som anf¯rt i klagepunktsmeddelelsen kan der vÊre tale om f¯lgende to samordningsmekanismer:

ñ for det f¯rste samordning af investeringer i ny kapacitet for at begrÊnse kapaciteten p markedet og dermed hÊve det gennemsnitlige prisniveau p lang sigt

ñ for det andet samordning af markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger til st¯tte for priserne p kort sigt under en eftersp¯rgselsnedgang (der er ingen grund til at samordne p kort sigt i en periode med stor eftersp¯gsel).

(129) Samordning af investeringer i ny kapacitet mentes at kunne ske gennem en meddelelsesproces. Alle markedsdeltagere har en rÊkke potentielle investeringsprojekter, dvs. potentielle steder, hvor de kunne installere nye papirmaskiner. Investeringsbeslutninger omfatter normalt en rÊkke parametre og er i sidste instans knyttet til investeringsafkastet. Kommissionen fremf¯rte i klagepunktsmeddelelsen, at en form for signalering, hvorved de st¯rste virksomheder ville bekendtg¯re deres investeringsprojekter, kunne vÊre et middel til at lette en samordnet adfÊrd. Oligopolvirksomhederne vil undlade at investere - eller udsÊtte deres investeringer - p grundlag af de meddelelser, som andre oligopolvirksomheder har givet (jf. nr. 83 og 84), sÂledes at nye investeringer ikke skader producenternes fÊlles mÂl, nemlig at sikre en lavere kapacitet p markedet og dermed et h¯jere investeringsafkast.

(130) Samordning af markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger blev ogs i klagepunktsmeddelelsen betragtet som en mekanisme til at holde kapaciteten nede i konjunkturperioder med lav eftersp¯rgsel. I disse perioder er der nemlig mulighed for, at kapaciteten p markedet bliver betydelig h¯jere end eftersp¯rgslen hvilket kan medf¯re et stort prisfald. Samordningen af markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger, ved at papirmaskinerne sÊttes ud af drift i en periode, vil midlertidigt reducere udbuddet p markedet. Hvad enten det sker gennem meddelelser eller de foreliggende oplysninger om

32

produktionsindskrÊnkninger p markedet, vil de enkelte oligopolvirksomheder p markedet for avispapir og trÊholdigt magasinpapir beslutte at stoppe deres maskiner i stedet for at producere papir, der medf¯rer en risiko for lavere markedspriser.

(131) I klagepunktsmeddelelsen fremf¯rte Kommissionen, at en samordnet adfÊrd isÊr vil blive underst¯ttet af mulighederne for repressalier. Med hensyn til samordning af investeringer i ny kapacitet ligger mulighederne for repressalier i selve risikoen for, at andre oligopolvirksomheder begynder et investeringskapl¯b, der medf¯rer overkapacitet, prissammenbrud og i sidste instans en lav rentabilitet for industrien som helhed. En sÂdan risiko vil virke tilstrÊkkelig afskrÊkkende p virksomhederne, s de ikke afviger fra den aftalte kurs. Kommissionen behandlede ogs sp¯rgsmÂlet om, hvorvidt de repressalier, der er nÊvnt i nÊste afsnit, ogs kunne fremme samordning.

(132) Med hensyn til samordning af produktionsindskrÊnkninger ligger mulighederne for repressalier i, at de andre oligopolvirksomheder begynder at satse p afvigerens kunder. Oligopolvirksomhederne kunne individuelt tilbyde afvigerens kunder lavere priser for at ¯delÊgge afvigerens avancer. Dette er praktisk muligt, fordi de st¯rste virksomheder har tilstrÊkkelige oplysninger om, hvem afvigerens kunder er, og fordi de af f¯lgende tre hovedÂrsager har den ekstra kapacitet, der skal til for at for¯ge deres leverancer til disse kunder: (i) da en sÂdan situation vil opst i en periode med lav eftersp¯gsel, har alle oligopolvirksomhederne 42 tilstrÊkkelig ekstra kapacitet, (ii) de kan benytte omstillelige maskiner til at for¯ge produktionen af den ¯nskede kvalitet, (iii) hvis dette ikke er tilstrÊkkeligt, 43 kan de f¯re nogle af de mÊngder, der er bestemt til eksport, tilbage til Europa .

Svar p klagepunktsmeddelelsen og Kommissionens konklusioner

(133) Parterne redegjorde i deres svar p klagepunktsmeddelelsen for sp¯rgsmÂlene om, hvorvidt samordning enten af investeringer i ny kapacitet eller af markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger var praktisk gennemf¯rlig og holdbar. De fremsatte udf¯rlige argumenter imod, at de nÊvnte mekanismer skulle kunne f¯re til hemmelig samordning. De fremf¯rte isÊr, at samordningen hverken var praktisk gennemf¯rlig eller holdbar, nÂr det gjaldt investeringer i ny kapacitet eller produktionsindskrÊnkninger. P grundlag af en indgÂende unders¯gelse af disse argumenter konkluderer Kommissionen, at investeringssamordning ikke er sandsynlig. Den mener dog, at samordning af produktionsindskrÊnkninger er mulig bÂde p markedet for avispapir og p markedet for trÊholdigt magasinpapir.

42 Tre af topleverand¯rerne har omstillelige maskiner (Stora Enso, Haindl og Myllykoski). Efter de to fusioner ville bÂde UPM-Kymmene og Norske Skog ogs have omstillelige maskiner. Omstillelige maskiner er papirmaskiner, der kan producere enten avispapir eller magasinpapir (i de fleste tilfÊlde SC-B). Der krÊves kun begrÊnset tid til omstillingen (fra et par timer til 1-2 uger), og omkostningerne er ikke sÊrlig h¯je. Fordelen er st¯rre fleksibilitet, s kapaciteten kan omstilles fra en papirkvalitet til en anden. Som parterne har nÊvnt kan omstillelige maskiner pÂvirke den eksisterende kapacitet betydeligt. En sÂdan omstillelig kapacitet kan give topleverand¯rerne mulighed for at gennemf¯re repressalier p kort sigt.

43 I EÿS eksporteres 10 % af produktionen af avispapir og over 20 % af produktionen af trÊholdigt magasinpapir.

(134) Parterne gav udtryk for, at samordning af investeringer i ny kapacitet var umulig af f¯lgende tre Ârsager. For det f¯rste mente de, at det vil vÊre umuligt at n frem til en, isÊr hemmelig, samordning. Parterne nÊvnte problemerne med at definere investeringer - da der kan foretages bÂde ombygning og smÂÊndringer - og med at udarbejde en rotationsplan for investeringerne og aftale en indbyrdes kapacitetsfordeling. For det andet fremf¯rte parterne, at bebudede investeringer er definitive, og at der derfor ikke er mulighed for signalering af nogen art. Endelig udtalte de, at der ikke er tilstrÊkkelig gennemsigtighed p markedet til, at der inden der gives meddelelse om investeringen kan indgÂs en hemmelig aftale. Parterne fremsatte desuden det argument, at samordning af investeringer i ny kapacitet ikke ville vÊre holdbar af f¯lgende to Ârsager: incitamenterne til at snyde og manglen p trovÊrdige sanktioner.

(135) P grundlag af en unders¯gelse af parternes redeg¯relse konkluderer Kommissionen, at det er h¯jst usandsynligt, at oligopolvirksomheder vil kunne benytte investeringsmeddelelser til hemmeligt at samordne investeringer i ny kapacitet. P grund af utilstrÊkkelig gennemsigtighed er det usandsynligt, at der vil kunne opnÂs en samordning, eller at denne vil vÊre holdbar. For det f¯rste mener Kommissionen, at oligopolvirksomheder for at foretage en samordning - dvs. for at fremsÊtte trovÊrdige meddelelser og meddelelser, der pÂvirker de ¯vrige konkurrenters adfÊrd - har behov for tilstrÊkkelig gennemsigtighed for at kunne bed¯mme, om et projekt vil f det n¯dvendige afkast. I modsat fald vil meddelelserne ikke blive taget alvorligt af de andre virksomheder og vil da heller ikke pÂvirke deres investeringsbeslutninger. Dette er tilsyneladende ikke tilfÊldet. Desuden gives der relativt f investeringsmeddelelser i Europa, og de fleste af dem gennemf¯res i modsÊtning til hvad der er tilfÊldet i USA. For det andet m oligopolvirksomhederne for at g¯re samordningen holdbar, dvs. for at forhindre nogen af deltagerne i oligopolet i at investere for meget eller for hurtigt - p forhÂnd udelukke en eventuel afvigelse fra det hemmeligt aftalte mÂl. Med andre ord m de kunne afsl¯re potentielle afvigere og begrÊnse afvigelse gennem trovÊrdige trusler om sanktioner. Unders¯gelsen viste dog, at det er meget usandsynligt, at oligopolvirksomhederne kan f kendskab til et investeringsprojekt, der pÂtÊnkes gennemf¯rt af en virksomhed, som afviger fra det hemmeligt aftalte mÂl, f¯r investeringen g¯res definitiv. Uden tilstrÊkkelig gennemsigtighed betyder dette, at oligopolvirksomhedernes meddelelser ikke ville kunne afvÊrge u¯nskede investeringer. Og s snart der er givet bindende tilsagn om investeringen, ville enhver trussel om repressalier miste sin trovÊrdighed, fordi den ville vÊre for dyr at udf¯re i praksis.

(136) Med hensyn til samordning af markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger 44 fremf¯rte parterne f¯rst, at denne mekanisme ikke havde nogen prisvirkninger . Derp hÊvdede de, at det er umuligt at definere eller afsl¯re produktionsindskrÊnkninger p grund af manglende gennemsigtighed. De udtalte, at produktionsindskrÊnkninger kan antage mange former, som det ville vÊre umuligt for virksomhederne at samordne; det ville desuden blive meget vanskeligt at definere et optimalt driftsniveau p et givet tidspunkt. De udtalte

44 Norske Skog-Lexecon (s. 31) fremf¯rte, at ìder i forbindelse med de Ârlige kontrakter ikke var nogen mulighed for, at produktionsindskrÊnkninger ville pÂvirke priserne (As far as yearly contracts are concerned, there is no possibility of downtime affecting prices)î.

(137) Kommissionen er dog ikke enig med parterne i, at parallelle strategier, der omfatter beslutninger om markedsrelaterede produktionsindskrÊnkninger, er umulige p markedet for henholdsvis avispapir og trÊholdigt magasinpapir. For det f¯rste er Kommissionen ikke enig i, at produktionsindskrÊnkninger ikke pÂvirker priserne. UPM-Kymmene indr¯mmer det faktisk ogsÂ, nÂr det udtaler, at ìproduktionsindskrÊnkninger kan forsinke prisfaldet p et marked med faldende eftersp¯gsel (downtime may slow the decline of prices in a market of falling 45 demand)î . ProduktionsindskrÊnkninger kan vanskeligt skjules for markedsdeltagerne, da oplysninger om produktionsindskrÊnkninger er tilgÊngelige gennem forskellige kanaler. Leverand¯rerne giver normalt deres kunder meddelelse om en kommende produktionsindskrÊnkning, nÂr det drejer sig om maskiner, der leverer til den bestemte kunde. Dette er blevet bekrÊftet af en af de st¯rste konkurrenter. Da kunderne benytter mange leverand¯rer, leverer oligopolvirksomhederne meget ofte til de samme kunder. Desuden foreligger der statistikker p markedet over lagrenes og produktionsindskrÊnkningernes st¯rrelse.

(138) For det andet mener Kommissionen, at de potentielle sanktionsmidler er trovÊrdige. NÂr en konkurrent afviger fra den fÊlles aftale, kan de resterende topleverand¯rer trÊffe aggressive foranstaltninger uden at skulle Êndre priserne over for alle deres ¯vrige kunder. Dette kan f nogle kunder til at s¯ge bort fra den afvigende virksomhed og lÊgge hele eller en del af deres eftersp¯gsel hos de ¯vrige topleverand¯rer, hvilket kan medf¯re et fald i den pris, som den afvigende virksomheds st¯rste kunder betaler. Som fremf¯rt i klagepunktsmeddelelsen, kan kapaciteten desuden anvendes som st¯tte for repressalier i en periode med lav eftersp¯gsel. Kapaciteten kan mÂlrettes nogle af den afvigende virksomheds store kunder, uden at det pÂvirker hele markedet. Dette er trovÊrdigt, da topleverand¯rernes st¯rste kunder normalt er velkendte for de ¯vrige. Dette fremgÂr af UPM-Kymmenes CO-formular, der omfatter en fortegnelse over UPM-Kymmenes st¯rste kunder og deres leverand¯rer - bortset fra UPM-Kymmene. Endvidere er antallet af omstillelige maskiner og deres kapacitet ikke ubetydelig, og eksportsalget er ikke fortrinsvis baseret p langfristede kontrakter. Disse to faktorer kan begge betragtes som potentielle kapacitetskilder og derfor som et trovÊrdigt sanktionsmiddel. Endelig undlod parterne at redeg¯re for, hvorfor flere af de st¯rste papirproducenters ¯verste ledelse oplyser i forskellige fora, at de er indstillet p at indskrÊnke produktionen midlertidigt, hvis det er n¯dvendigt for at opretholde balancen mellem udbud og eftersp¯rgsel.

(139) Kommissionen konkluderer, at ovennÊvnte mekanisme vedr¯rende investeringssamordning ikke vil fremme en hemmelig samordning p markedet for avispapir og p markedet for trÊholdigt magasinpapir. Den fastholder dog, at det ikke kan udelukkes, at hemmelig samordning af produktionsindskrÊnkninger

45 UPM-Kymmene, svar p klagepunktsmeddelelsen, s. 11.

(140) Kommissionen fremf¯rte i klagepunktsmeddelelsen, at de mindre markedsdeltagere ikke havde mange incitamenter til at udfordre topleverand¯rerne, isÊr fordi de ville drage fordel af et h¯jere gennemsnitligt prisniveau. Den mente ogsÂ, at Norske Skog ville vÊre tilbageholdende med at bryde disciplinen p markedet for trÊholdigt magasinpapir p grund af de mulige negative konsekvenser for markedet for avispapir. Omvendt ville M-Real/Myllykoski vÊre tilbageholdende med at bryde ud af samordningen p markedet for avispapir. Efter en indgÂende unders¯gelse af disse forskellige konkurrenter virker det dog usandsynligt, at topleverand¯rerne kunne disciplinere en rÊkke virksomheder, som p grund af deres faktiske markedsstilling ikke med rimelighed kan karakteriseres som mindre markedsdeltagere.

(141) IsÊr b¯r Norske Skogs og M-Real/Myllykoskis stilling unders¯ges nÊrmere p grundlag af en rÊkke elementer, der kom frem under h¯ringen. For det f¯rste ser det ud til, at Norske Skog selv er et eksempel pÂ, hvordan en forholdsvis lille papirproducent kan for¯ge sine markedsandele og blive en f¯rende virksomhed p verdensmarkedet. Dette selskab har i l¯bet af 15 Âr opnÂet at blive en af de f¯rende p verdensmarkedet for avispapir fra at vÊre en mellemstor virksomhed i Norge. Et sÂdant eksempel strider mod kundernes beskrivelse af, at alle sm papirproducenter ikke har midlerne til at konkurrere p markederne for avispapir eller trÊholdigt magasinpapir. Desuden betyder Norske Skogs kraftige vÊkst, at der m sÊttes sp¯rgsmÂlstegn ved, om selskabet vil Êndre sin strategi radikalt efter fusionen og holde op med at investere eller erhverve nye virksomheder. For det andet ser det ud til, at M-Real/Myllykoski ikke fungerer som et enkelt selskab, nÂr det gÊlder investeringsbeslutninger. Selskaberne fremlagde en rÊkke dokumenter, der viste, at de havde hver sin sÊrskilte investeringspolitik. Hvis de skal betragtes sÊrskilt, vil deres respektive kapacitet for trÊholdigt magasinpapir ligge nÊrmere Burgos og SCA's end topleverand¯rernes, som f.eks. UPM-Kymmene. Kommissionen mener derfor, at det vil vÊre uhensigtsmÊssigt ikke at behandle Norske Skog som en egentlig konkurrent til det fusionerede selskab p markedet for trÊholdigt magasinpapir, hvor det ikke indgÂr i den fastlagte gruppe af oligopolvirksomheder. Det ville tilsyneladende ogs vÊre uhensigtsmÊssigt ikke at behandle M-Real/Myllykoski som egentlige konkurrenter til det fusionerede selskab p markedet for avispapir, hvor de ikke indgÂr i den fastlagte gruppe af oligopolvirksomheder. Disse elementer kunne sammen med markedsandelenes begrÊnsede symmetri mindske disse virksomheders incitamenter til at samordne deres adfÊrd med andre oligopolvirksomheders.

(142) Under alle omstÊndigheder mener Kommissionen, at de resterende sm markedsdeltagere kan spille en aktiv rolle p deres respektive markeder og g¯re den hemmelige samordning uholdbar. De vigtigste af de sm markedsdeltagere er SCA, Myllykoski, Palm og Abitibi/Bridgewater p markedet for avispapir og Norske Skog, Burgo og SCA p markedet for trÊholdigt magasinpapir. Disse markedsdeltagere kunne skade de st¯rste leverand¯rers hemmeligt samordnede

adfÊrd ved at ¯ge produktionen, nÂr hver af oligopolvirksomhederne, der hver isÊr s¯ger at tilgodese deres fÊlles interesser, fors¯ger at indstille driften af deres maskiner midlertidigt. Som det kort kan illustreres, ville disse virksomheder kunne udnytte topleverand¯rernes hemmelige samordning til at forbedre deres konkurrencemÊssige stilling og for¯ge deres markedsandele.

(143) SCA er en mellemstor virksomhed med en andel p [5-10 %]* p begge markeder, men koncentrerer sig om markeder med h¯jere avancer, sÂsom silkepapir. Kommissionen fremf¯rte i klagepunktsmeddelelsen, at SCA ikke er interesseret i avispapir og trÊholdigt magasinpapir p samme mÂde, og at selskabet p grund af sine forbindelser med topleverand¯rerne kan have begrÊnsede incitamenter til at udfordre disse. SCA udtalte dog under h¯ringen, at markederne for avispapir fortsat var af stor betydning for det, og at det overvejede at foretage nye investeringer. Der har sÂledes vÊret rygter fremme om, at SCA overvejede at installere en ny avispapirmaskine i sit Aylesford-anlÊg i Det Forenede Kongerige. Kommissionen erkender derfor, at SCA vil kunne modvirke topleverand¯rernes konkurrencebegrÊnsende adfÊrd p isÊr markedet for avispapir.

(144) Palm er en aktiv virksomhed p regionalt plan og leverer fortrinsvis til Sydtyskland. Selskabet har investeret i en ny avispapirmaskine, der kom op p fuld kapacitet i 1999 fra 150 til [Ö]* kt hvorved selskabet for¯gede sin andel af markedet for avispapir til [<5 %]*. Parterne bekrÊfter i deres svar p klagepunktsmeddelelsen, at en sÂdan ny avispapirmaskine var uventet for industrien. Kommissionen finder det derfor sandsynligt, at Palm isÊr vil kunne udfordre topleverand¯rerne p regionalt plan.

(145) Burgo har i den senere tid vÊret udsat for store omkostninger og har derfor ikke effektivt kunne udfordre en kollektivt dominerende stilling. Dette bekrÊftes i ¯vrigt af, at dets markedsandele er faldet i de sidste to Âr fra [5-10 %]* til [5-10 %]*. I de kommende to Âr vil Burgo dog investere i nye maskiner og dermed kunne skabe en betydelig ny kapacitet (400 kt) p markedet for trÊholdigt magasinpapir. Investering i nye maskiner vil medf¯re lavere marginalomkostninger og forbedre selskabets muligheder for at udfordre topleverand¯rerne.

(146) Kommissionen erkender sÂledes, at flere mellemstore virksomheder ikke er uden betydning, nÂr det gÊlder deres markedsstilling, og at deres investeringer i nye maskiner har vÊret betydelige i den senere tid og mÂske ogs vil vÊre det i de kommende Âr.

(147) De sm virksomheder p de to markeder vil kunne g¯re en parallel strategi for samordning af midlertidige produktionsindskrÊnkninger uholdbar. Hvis for eksempel topleverand¯rerne p markedet for avispapir ville samordne deres midlertidige produktionsindskrÊnkninger p tidspunkter med lav eftersp¯gsel, ville de sm virksomheder kunne modvirke et sÂdant skridt ved at ¯ge deres produktion. Traditionelt set er de sm virksomheders udnyttelsesgrad ikke vÊsentligt anderledes end den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for industrien som helhed. Tidligere, nÂr eftersp¯rgslen har vÊret lav, har kapacitetsudnyttelsen inden for industrien if¯lge Cepiprint vÊret p 90 % eller mindre. Hvis man anvender denne sats p den eksisterende kapacitet, betyder det, at de sm virksomheder i en periode med lav eftersp¯gsel vil f en reservekapacitet p i

hvert fald omkring 260 000 tons. Som nÊvnt tidligere, har parternes og Kommissionens ¯konomiske eksperter anslÂet de to markeders elasticitet til mellem 0,1 og 0,3. Ved en eftersp¯rgselselasticitet p 0,1 ville denne mÊngde vÊre tilstrÊkkelig til at udligne en prisforh¯jelse p 22 %. Ved en elasticitet p 0,2 og 0,3 ville tallene vÊre henholdsvis 11 % og 7 %. En midlertidig nedskÊring af produktionen ville derfor ikke vÊre en rentabel strategi i betragtning af de sm virksomheders muligheder for at for¯ge produktionen nÊsten omgÂende gennem en h¯jere kapacitetsudnyttelse. Desuden ville de sm virksomheder i l¯bet af et Âr kunne for¯ge produktionen gennem smÂÊndringer og ombygninger, og i l¯bet af en toÂrig periode kan nogle sm virksomheder have installeret en ny papirmaskine p markedet.

(148) Kommissionen kan derfor konkludere, at disse sm og mellemstore virksomheder ikke kan betragtes som marginale markedsdeltagere. De vil nemlig vÊre i stand til at tilf¯re markedet for avispapir og trÊholdigt magasinpapir ny kapacitet og udnytte den kunstigt skabte midlertidige knaphed ved at ¯ge deres produktion. De sm virksomheder vil derfor kunne udfordre topleverand¯rerne.

V. KONKLUSION

(149) P baggrund af isÊr de argumenter, som parterne har fremsat som svar p klagepunktsmeddelelsen, og som isÊr vedr¯rer koncentrationen af markedsandele, de mellemstore virksomheders st¯rrelse og konkurrenceevne og ovennÊvnte problemer vedr¯rende en eventuel samordning af kapaciteten, mener Kommissionen ikke, at de anmeldte fusioner vil skabe kollektiv dominans p markedet for avispapir og trÊholdigt magasinpapir i EÿS.

(150) Kommissionen konkluderer, at de anmeldte fusioner ikke vil skabe eller styrke en dominerende markedsstilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hÊmmes betydeligt inden for fÊllesmarkedet eller en vÊsentlig del heraf. Fusionerne er derfor forenelige med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen -

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De fusioner, der blev anmeldt den 20. juni 2001, og som vedr¯rer UPM-Kymmenes overtagelse af Haindlísche Papierfabriken KGaA og det efterf¯lgende salg af to af Haindls anlÊg, Parenco og Walsum, til Norske Skogindustrier ASA, er forenelige med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til:

De anmeldende parter

UdfÊrdiget i Bruxelles, den 21.11.2001

PÂ Kommissionens vegne

Mario MONTI Medlem af Kommissionen