Kommissionens beslutning

af 26. september 2001

om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen (Sag COMP/M.2434 - GRUPO VILLAR MIR/ENBW/HIDROEL…CTRICA DEL CANT¡BRICO)

(Kun den spanske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, sÊrlig artikel 57, stk. 2, litra a),

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol 1 2 med fusioner og virksomhedsovertagelser , senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/97 , sÊrlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 1. juni 2001 om at indlede procedure i denne sag,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at fremsÊtte deres bemÊrkninger til Kommissionens indsigelser,

efter h¯ring af Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og 3 Virksomhedsovertagelser, og

ud fra f¯lgende betragtninger:

1EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1, berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

2EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.

EFT

(1) Den 4. april 2001 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EÿF) nr. 4064/89 (herefter "fusionsforordningen") en anmeldelse, hvorved koncernen Villar Mir og virksomheden Energie Baden-W¸rttemberg (EnBW), som kontrolleres i fÊllesskab af ElectricitÈ de France (EDF) og Zweckverband Oberschw‰bische Electrizit‰tswerke (OEW), erhverver fÊlles kontrol med den spanske virksomhed HidroelÈctrica del Cant·brico S.A. (Hidrocant·brico) ved overtagelsestilbud fremsat af virksomheden Ferroatl·ntica S.L. (Ferroatl·ntica). Ferroatl·ntica tilh¯rer koncernen Villar Mir og vil efter transaktionens gennemf¯relse blive kontrolleret i fÊllesskab af denne koncern og EnBW.

(2) Anmeldelsen blev erklÊret ufuldstÊndig den 6. april 2001. Den 10. april 2001 fremsendte de anmeldende parter de yderligere oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om. Samme dag blev anmeldelsen erklÊret fuldstÊndig i medf¯r af fusionsforordningens artikel 10, stk. 1.

(3) Efter at have unders¯gt anmeldelsen konkluderede Kommissionen, at den anmeldte transaktion er omfattet af fusionsforordningen.

(4) Ved brev af 14. maj 2001 meddelte de spanske myndigheder i overensstemmelse med artikel 9 i fusionsforordningen, at den pÂtÊnkte fusion ville skabe eller styrke en kollektivt dominerende stilling, hvorved den effektive konkurrence bliver hÊmmet betydeligt p markedet for elektricitetsproduktion i Spanien. Samtidig ville fusionen ogs pÂvirke markedet for distribution og handel med elektricitet i den selvstyrende region Asturias, der besidder alle kendetegn for et sÊrskilt marked og ikke udg¯r en vÊsentlig del af fÊllesmarkedet. De spanske myndigheder anmodede derfor om henvisning af den anmeldte fusion i medf¯r af fusionsforordningens artikel 9.

(5) P grundlag af en forel¯big unders¯gelse fandt Kommissionen, at den anmeldte fusion rejste alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med fÊllesmarkedet, for s vidt som den kunne skabe eller styrke en dominerende stilling, hvorved den effektive konkurrence ville blive hÊmmet betydeligt inden for fÊllesmarkedet eller en vÊsentlig del af dette. Derfor besluttede Kommissionen den 1. juni 2001 at indlede procedure i henhold til fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

(6) Det RÂdgivende Udvalg behandlede udkastet til beslutning den 13. september 2001.

I. PARTERNE OG TRANSAKTIONEN

(7) Grupo Villar Mir, hvis moderselskab er Inmobiliaria Espacio S.A., er en koncern, der har forskellige interesser inden for fast ejendom, g¯dning, etablering og drift af infrastruktur- og servicekoncessioner og forvaltning af finansielle investeringer.

(8) EnBW, der kontrolleres af EDF og OEW i fÊllesskab, er et vertikalt integreret elektricitetsselskab, som primÊrt er aktivt inden for produktion, transmission, distribution, markedsf¯ring og levering af elektricitet, hovedsagelig i den sydvestlige del af Tyskland.

(9) EDF er et statsejet selskab, hvis vigtigste aktiviteter er produktion, transmission, distribution og handel med elektricitet i Frankrig. EDF/RTE, en afdeling under EDF, driver det franske elektricitetstransportsystem og samk¯ringslinjerne til Frankrigs nabolande. Via sit datterselskab EDF International ("EDFI"), et holdingselskab, har

2

EDF aktieposter i elektricitetsselskaber i flere europÊiske lande, heriblandt ÿstrig, Italien, Sverige og Det Forenede Kongerige. Endvidere er EDF aktivt inden for opf¯relse og vedligeholdelse af elektricitetsvÊrker og transmissionsnet og udf¯rer tjenester inden for affaldsgenbrug og gadebelysning.

(10) Ferroatl·ntica producerer, distribuerer og markedsf¯rer forskellige metaltyper og jernlegeringer produceret i lysbueovne, bÂde til hjemme- og eksportmarkedet, og producerer endvidere vandkraft. Virksomheden ejes 100% af koncernen Villar Mir og vil efter den pÂtÊnkte fusion blive kontrolleret i fÊllesskab af denne koncern og EnBW, som vil erhverve 50% af dens kapital.

(11) Hidrocant·brico beskÊftiger sig med produktion, distribution og markedsf¯ring af elektricitet og er i ¯jeblikket Spaniens fjerdest¯rste elektricitetsselskab. Uden for elsektoren er dets vigtigste aktiviteter hovedsagelig koncentreret omkring gasforsyning og telekommunikation i den selvstyrende region Asturias.

(12) Den pÂtÊnkte transaktion bestÂr i, at Grupo Villar Mir og EnBW erhverver fÊlles kontrol med Hidrocant·brico via EnBW's deltagelse i Ferroatl·ntica (med 50% af aktieposterne), idet sidstnÊvnte virksomhed er instrument for erhvervelsen af kontrollen. Med henblik herp har parterne indgÂet en rÊkke aftaler. Den 28. september 2000 afgav Ferroatl·ntica, med EnBW's st¯tte, et f¯rste overtagelsestilbud, som blev godkendt af ComisiÛn Nacional del Mercado de Valores (CNMV) den 17. januar 2001, p 25% af Hidrocant·bricos kapital. Efterf¯lgende blev der afgivet to andre overtagelsestilbud p Hidrocant·bricos samlede selskabskapital, det ene af en gruppe bestÂende af Caja de Ahorros de Asturias (Cajastur), det portugisiske elektricitetsselskab Electricidade de Portugal S.A. (EDP), Caja de Seguros Reunidos og CompaÒÌa de Seguros y Reaseguros S.A. (Caser), og det andet af den tyske koncern RWE. Efterf¯lgende trak RWE sit tilbud tilbage. Ferroatl·ntica, den f¯rste virksomhed, som havde afgivet et overtagelsestilbud, Êndrede sit oprindelige tilbud og ¯gede det til 100% af kapitalen og forbedrede de ¯konomiske betingelser i de tidligere tilbud. Efter opg¯relsen af dette tilbud kontrollerede gruppen Cajastur, EDP og Caser 35% af aktierne i Hidrocant·brico, mens Ferroatl·ntica havde erhvervet 59,66% af denne virksomheds aktiekapital.

II. FUSIONEN

(13) If¯lge aftalerne mellem Grupo Villar Mir og EnBW vil de to virksomheder hver isÊr eje 50% af aktiekapitalen i Ferroatl·ntica (instrument for erhvervelsen af kontrol med Hidrocant·brico), hvormed Grupo Villar Mir og EnBW i fÊllesskab vil kontrollere Hidrocant·brico.

(14) Som resultat af en rÊkke overtagelsestilbud har Ferroatl·ntica erhvervet 59,66% af Hidrocant·bricos kapital. If¯lge de anmeldende parter er det fastsat i Hidrocant·bricos vedtÊgter, som affattet p selskabets generalforsamling den 22. maj 2000, at erhvervelsen af en markant aktiemajoritet i Hidrocant·brico efter afgivelse af et overtagelsestilbud p 100% af aktierne til en pris af 24 EUR eller derover, giver de anmeldende parter enekontrol i Hidrocant·brico. Ferroatl·ntica vil sÂledes have det absolutte flertal af stemmerettighederne samt ret til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne.

(15) Hvad angÂr vurderingen af den fÊlles kontrol, er denne beslutning baseret p parternes oplysninger og ber¯rer ikke de rettigheder og pligter, der gÊlder for de forskellige aktionÊrgrupper i henhold til den spanske lovgivning.

(16) Henset til de fremf¯rte bemÊrkninger udg¯r den anmeldte transaktion en fusion som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

III. F∆LLESSKABSDIMENSION

(17) De deltagende virksomheder i den pÂtÊnkte transaktion (Villar Mir, EnBW og Hidrocant·brico) har en samlet omsÊtning p verdensplan p over 5 000 mio. EUR (Villar Mir: 918 mio. EUR, EnBW: 38 000 mio. EUR, Hidrocant·brico: 890 mio. EUR). Hver isÊr har en omsÊtning i FÊllesskabet, som overstiger 250 mio. EUR (Villar Mir: 843 mio. EUR, EnBW: 36 000 mio. EUR Hidrocant·brico: 890 mio. EUR), og har ikke over to tredjedele af deres samlede omsÊtning p fÊllesskabsplan i Èn og samme medlemsstat. Den pÂtÊnkte transaktion er derfor af fÊllesskabsdimension.

IV. RELEVANTE MARKEDER

A. RELEVANTE PRODUKTMARKEDER

Som anf¯rt i Kommissionens beslutning i sag COMP/M.1853 - EDF/EnBW skal afgrÊnsningen af det relevante produktmarked inden for elektricitetssektoren tage h¯jde for, hvor langt man p nuvÊrende tidspunkt er nÂet med liberaliseringen. Elektricitetsforsyningen til tarifkunder er et lovfÊstet monopol, hvor der ikke er konkurrence. Det relevante produktmarked skal sÂledes henf¯res til det liberaliserede markedssegment.

If¯lge den spanske konkurrencedomstols (Tribunal de Defensa de la Competencia) definition "skal det relevante produktmarked defineres som den produktion af elektrisk energi, der k¯bes og sÊlges via puljen/engrosmarkedet. Dette marked omfatter p udbudssiden elektricitet, der p konkurrencebasis udbydes af producenter inden for rammerne af den ordinÊre ordning, elektricitet, der udbydes inden for rammerne af sÊrordningen, der gÊlder for producenter med en produktion p over 50 MW, samt den importerede elektricitet, og p eftersp¯rgselssiden * distribut¯rer [som sÊlger energi til tarifkunder], forhandlere [som sÊlger energi til privilegerede kunder]* og privilegerede kunder. Ogs markedet for energi, der omsÊttes via bilaterale aftaler [mellem producenter og privilegerede kunder]*, er omfattet, i det omfang aftalerne indgÂs p konkurrencebasis. Indtil 2003 er det ikke tilladt spanske elproduktionsselskaber at indg direkte aftaler med forhandlere (de

4I disse tal er medregnet OEW's og EDF's omsÊtning med henblik p at beregne den samlede omsÊtning i henhold til fusionsforordningen.

5Endesa, Iberdrola, UniÛn Fenosa, Hidrocant·brico og nogle sm elproducenter.

Dele af denne tekst er udeladt for at sikre, at ingen fortrolige oplysninger offentligg¯res; de pÂgÊldende dele er omgivet af firkantede parenteser og forsynet med en stjerne.

6Informe C-60/00. Expediente de concentraciÛn econÛmica Endesa/Iberdrola.

kan kun sÊlge elektricitet inden for puljen eller til privilegerede kunder). Eksterne akt¯rer har mulighed for at indg aftaler med spanske forhandlere.

P det spanske marked er privilegerede kunder alle de forbrugere, som uafhÊngigt af forbrugsniveau forsynes via en nominel spÊnding p over 1000 V. Fra og med den 1. januar 2003 vil alle elforbrugere uden forskel henh¯re under kategorien privilegerede kunder, selv om der fortsat vil blive udbudt elektricitet p tarifmarkedet indtil den 1 januar 2007. Privilegerede kunder, som ¯nsker at blive forsynet med elektricitet inden for rammerne af det liberaliserede system, vil have tre valgmuligheder: (a) via puljen, (b) via de sÂkaldte "bilaterale aftaler" med producenter eller eksterne akt¯rer, (c) via aftaler med forhandlere. Markedet for privilegerede kunder tegner sig potentielt for 54% af forbruget i Spanien, men de kunder, som har valgt at k¯be elektricitet p det liberaliserede marked (dvs. direkte gennem puljen, gennem bilaterale aftaler eller hos forhandlere ) tegner sig for 35-38% af det samlede forbrug. Det vil med andre ord sige, at mellem 62% og 65% af den elektricitet, der omsÊttes p engrosmarkedet, opk¯bes af distribut¯rer med henblik p videresalg til tarifkunder.

Puljen fungerer som f¯lger: (i) spotmarkedet (d¯gnmarkedet), som tegner sig for over 90% af den elektricitet, som sÊlges p engrosmarkedet - her fastsÊttes der en pris pr. time, marginalprisen pr. time, (ii) intradag-markedet (ca. 6% af den elektricitet, der sÊlges p engrosmarkedet) - den energi, som ikke sÊlges p d¯gnmarkedet, kan efterf¯lgende sÊlges p det sÂkaldte "intradag-marked". For s vidt angÂr de bilaterale aftaler, udg¯r de under 3% af salget p engrosmarkedet.

Hvad specielt angÂr d¯gnmarkedet, er der tale om et ligevÊgtsmarked, hvor den solgte energi svarer til den k¯bte energi. Prisen for den enkelte sÊlger beregnes ved at gange den solgte energi med marginalprisen, og p samme mÂde beregnes den enkelte k¯bers betalingsforpligtelser ved at gange de foretagne k¯b med samme marginalpris. P d¯gnmarkedet gennemf¯res transaktioner vedr¯rende elektrisk energi for den efterf¯lgende dag p grundlag af salgs- og k¯bstilbud. Disse tilbud forelÊgges markedsoperat¯ren (OMEL), som foretager en beregning med virkning for den efterf¯lgende dag for en blok p 24 p hinanden f¯lgende timeenheder. Markedsoperat¯ren sorterer tilbuddene om k¯b og salg af elektrisk energi p grundlag af en metode (casaciÛn simple), hvorefter marginalprisen samt mÊngden af elektrisk energi tilpasses for hver enkelt produktions- og aftagerenhed for hver timeperiode. For hver time foretages der sÂledes en uafhÊngig beregning af marginalprisen svarende til det tilbud om salg af elektrisk energi, der er fremsat at indehaveren af den sidste produktionsenhed, hvis adgang til systemet har vÊret n¯dvendig for at im¯dekomme eftersp¯rgslen efter elektrisk energi.

Artikel 21 i Real Decreto-Ley 6/2000, de 23 de junio, de Medidas Urgentes de IntensificaciÛn de la Competencia en Mercados de Bienes y Servicios (BOE nr. 151 af 24.6.2000, s. 22440). Den nÊvnte bestemmelse indebÊrer imidlertid p ingen mÂde, at puljen afskaffes. I artikel 21 i Real Decreto-Ley 6/2000 hedder det sÂledes - efter en omtale af forhandleres mulighed for (fra 2003) at indk¯be elektrisk energi hos spanske producenter inden for rammerne af den ordinÊre ordning -, at denne energi "vil kunne sÊlges til privilegerede kunder eller afsÊttes p de eksisterende spotmarkeder" (dvs. i puljen).

Artikel 6 i Real Decreto-Ley 6/1999, de 16 de abril, de Medidas Urgentes de LiberalizaciÛn e Incremento de la Competencia (BOE n∫ 92 af 17.4.1999, s. 14350)

Artikel 19 i Real Decreto-Ley 6/2000.

For s vidt angÂr de liberaliserede elmarkeder i Spanien skal der p baggrund af ovenstÂende skelnes mellem den elektricitet, der udbydes via engrosmarkedet (puljen, herunder privilegerede kunders bilaterale aftaler med producenter) og den elektricitet, som forhandlerne efterf¯lgende videresÊlger til privilegerede kunder (detailmarkedet). Kun det f¯rste, engrosmarkedet, og isÊr puljen , nÊrmere betegnet d¯gnmarkedet, som tegner sig for lidt over 90% af den elektricitet, der sÊlges p engrosmarkedet, vil imidlertid blive unders¯gt i denne beslutning.

B. RELEVANT GEOGRAFISK MARKED

Kommissionen har sÊdvanligvis fundet, at det relevante geografiske marked for elektricitetsforsyning p det liberaliserede marked ikke er st¯rre end det nationale . Dette er for Spaniens vedkommende blevet bekrÊftet i to af Kommissionens nylige beslutninger , og det stemmer overens med de spanske konkurrencemyndigheders unders¯gelse .

Sag IV/M-1659 - Preussen Elektra/EZH, sag IV/M.1557 - EDF/Louis Dreyfus, sag COMP/M.1673 - VEBA/VIAG, sag COMP/M.1803 - Electrabel/Eon, sag COMP/M.1853 - EDF/EnBW.

Sag COMP/M.2353 - RWE/HidroelÈctrica del Cant·brico og sag COMP/M.2340 - EDP/Cajastur/Caser/HidroelÈctrica del Cant·brico.

Efter de spanske myndigheders opfattelse er det geografiske marked, for s vidt angÂr den energi, der udbydes gennem puljen (engrosmarkedet) p konkurrencebasis, og eftersp¯rgslen dÈr, afgrÊnset til det spanske fastland. For s vidt angÂr det marked, der afgrÊnses som elektricitetsforsyning til endelige forbrugere (detailmarkedet), mener de spanske myndigheder imidlertid, at selv om det geografiske marked principielt kan afgrÊnses som nationalt, er det relevante geografiske marked for forsyning af endelige forbrugere regionalt eller lokalt. If¯lge Kommissionens unders¯gelse synes detailmarkedet for elektricitet imidlertid ogs at vÊre nationalt. I forbindelse med den foreliggende klagepunktsmeddelelse er det imidlertid ikke n¯dvendigt at foretage en prÊcis definition af detailmarkedet for elektricitet til privilegerede kunder, eftersom unders¯gelsen kun vil omfatte engrosmarkedet/ puljen.

Kilde: ComisiÛn Nacional de La EnergÌa.

Indledning

Kommissionen finder, at transaktionen af grunde, som vil blive uddybet i det følgende, kan styrke den eksisterende kollektive dominerende stilling p engrosmarkedet for elektricitet i Spanien.

De anmeldende parters aktiviteter i det liberaliserede segment af den spanske elektricitetssektor er relativt begrÊnsede. Hidrocant·bricos salg p d¯gnmarkedet ∗ gennem puljen tegnede sig for [5-10]% i 2000 og [5-7]* % i de fem f¯rste mÂneder af 2001. EnBW udb¯d i 2000 kun [800-1000]* MW til puljen, og Grupo Villar Mir udb¯d ikke elektricitet p det spanske engrosmarked. Den elektricitet, der eksporteres af EDF, som er medejer af EnBW, udg¯r ca. [<5]* % af salget p d¯gnmarkedet (inkl. langtidskontrakten med REE). Det kan sÂledes konkluderes, at den planlagte transaktion medf¯rer relativt begrÊnsede horisontale overlapninger p det spanske engrosmarked.

Den planlagte transaktion skal imidlertid unders¯ges i lyset af den sÊrligt h¯je koncentrationsgrad p det spanske elektricitetsmarked og under hensyn til dettes karakter af "elektricitets-¯" som f¯lge af den utilstrÊkkelige sammenkobling med andre systemer. I den forbindelse skal der tages hensyn til EDF's sÊrlige position, idet dette selskab bÂde er den st¯rste eksport¯r af elektricitet til det spanske marked og af en rÊkke grunde, som analyseres nedenfor, ogs den st¯rste potentielle konkurrent til de spanske elproduktionsvirksomheder, mens EDF/RTE driver de samk¯ringslinjer og det transmissionsnet, hvorigennem al eksport til den iberiske halv¯s elektricitetsmarked fra andre europÊiske lande kanaliseres.

I sit svar p klagepunktsmeddelelsen g¯r EnBW gÊldende, at der i denne lÊgges den antagelse til grund, at den deltagende akt¯r i den planlagte fusion er EnBW og ikke EDF. If¯lge EnBW "tages der med denne indfaldsvinkel ikke hensyn til det forhold, at EnBW er en selvstÊndigt fungerende virksomhed, som forf¯lger egne handelspolitiske mÂl Ö. Dette er imidlertid afgjort relevant, for s vidt som fÊllesskabslovgivningen om kontrol med fusioner udtrykkeligt accepterer, at en virksomhed i EnBW's position p samme tid kan vÊre anmeldende part og en virksomhed, der er ber¯rt af fusionen Ö. Kommissionen begrÊnser sig til at vurdere fusionen, som om den var ivÊrksat og skulle gennemf¯res af EDFÖ. Klagepunktsmeddelelsen ser hermed bort fra EnBW's faktiske situation og forveksler EDF's og EnBW's respektive roller i fusionen.

Over for denne argumentation skal Kommissionen blot erindre om, at den p intet tidspunkt under proceduren har set bort fra EnBW's rolle - navnlig som anmeldende part - i transaktionen, lige s lidt som den har set bort fra EnBW's karakter af selvstÊndigt fungerende virksomhed. Det skal imidlertid bemÊrkes, at ved vurderingen af en fusions indvirkning p konkurrencen har Kommissionen altid taget hensyn til de aktiviteter, der ud¯ves af alle de virksomheder, som tilh¯rer samme koncern (i det foreliggende tilfÊlde dels EDF og dets datterselskaber og afdelinger - samt de ¯vrige virksomheder, som kontrolleres direkte eller indirekte af denne - dels Grupo Villar Mir, dens moderselskab og dens datterselskaber), eftersom alle virksomhederne i en koncern udg¯r Èn ¯konomisk enhed. I det her omhandlede tilfÊlde kan det yderligere hÊvdes, at EDF ¯ver indflydelse p EnBW's forretningsstrategi, som Kommissionen har prÊciseret i en tidligere beslutning .

A. ENGROSMARKEDET FOR ELEKTRICITET I SPANIEN

Det spanske marked er kendetegnet ved en duopolistisk dominerende stilling

De to st¯rste spanske elektricitetsselskaber fastsÊtter priserne og dominerer i fÊllesskab engrosmarkedet

If¯lge den spanske konkurrencedomstol (Tribunal de Defensa de la Competencia), som for nylig har unders¯gt fusionerne Endesa / Iberdrolaog UniÛn ElÈctrica Fenosa / Hidrocant·brico, er det spanske elektricitetsmarked kendetegnet ved en duopolistisk dominerende stilling for de spanske operat¯rer. To dominerende virksomheder, Endesa og Iberdrola, tegnede sig sÂledes i 2000 for en andel p henholdsvis 47% og 27% p d¯gnmarkedet. Deres produktion er i et stort antal timeperioder altafg¯rende for at im¯dekomme eftersp¯rgslen, og de kan derfor fastsÊtte prisen.

De spanske myndigheders konklusioner er blevet bekrÊftet af resultaterne af Kommissionens unders¯gelse, hvoraf det fremgÂr, at den ovenfor beskrevne situation i det vÊsentlige er uforandret. Der er i denne henseende ikke inden for de seneste mÂneder sket strukturelle Êndringer, som har medf¯rt en vÊsentlig Êndring af den af de spanske myndigheder konstaterede situation med en duopolistisk dominerende stilling p det spanske elektricitetsmarked.

De to st¯rste spanske markedsoperat¯rer p elektricitetsomrÂdet, Endesa og Iberdrola, rÂder fortsat over en stor markedsstyrke, som kommer til udtryk i (1) deres respektive andel af den samlede installerede elproduktionskapacitet, (2) deres andel i salget p engrosmarkedet/i puljen, (3) deres evne til prissÊtning p engrosmarkedet for elektricitet.

Fusionsforordningen definerer ikke koncernbegrebet abstrakt, men til strÊber at fastslÂ, om virksomhederne har en bestemmende indflydelse (som EDF i forhold til EnBW) p virksomhedens aktiviteter.

Kommissionen anf¯rte i beslutningen i sag COMP M. 1853 EDF/EnBW, at "if¯lge aktionÊraftalen [mellem EDF og OEW]*, er EDF den eneste industrielle partner, mens OEW vil vÊre den regionale partner. [fortroligt]** S lÊnge OEW's regionale interesser og overskudsmÊssige interesse varetages tilstrÊkkeligt, synes det meget usandsynligt, at OEW p nogen mÂde har et incitament til aktivt at modsÊtte sig den forretningsstrategi, som EDF vÊlger i forbindelse med EnBW".

Informe C-60/00. Expediente de concentraciÛn econÛmica Endesa/Iberdrola.

Informe C-54/00. Expediente de concentraciÛn econÛmica UniÛn ElÈctrica Fenosa/HidroelÈctrica del Cant·brico.

For s vidt angÂr den samlede installerede kraftvÊrkskapacitet, som de i Spanien etablerede elproduktionsvirksomheder rÂder over, fremgÂr det af tabel 1, at Endesa og Iberdrola i fÊllesskab kontrollerer ca. 83% heraf, hvormed de ligger langt foran de ¯vrige markedsakt¯rer, UniÛn Fenosa (12%) og Hidrocant·brico (5%).

Tabel 1: Samlet installeret elproduktionskapacitet

December 1999

December 2000

Maj 2001

[40- [40- [40- [ ]* MW [ ]* MW [ ]* MW 50]*% 50]*% 50]*%

Endesa

[35- [35- [35- [ ]* MW [ ]* MW [ ]* MW 40]*% 40]*% 40]*%

Iberdrola

[ ]* [10- [10- [10- [ ]* MW [ ]* MW [ ]* MW 15]*% 15]*% 15]*%

UniÛn Fenosa

[ ]* [ ]* [ ]* [<10]*% [<10]*% [<10]*% MW MW MW

Hidrocant·brico

[ ]* [ ]* [ ]* [<5]*% [<5]*% [<5]*% MW MW MW

ÿvrige

Kilde: Det spanske ¯konomiministerium

I tabel 2 vises markedsandelene vedr¯rende salg p d¯gnmarkedet i de regnskabsÂr, som f¯lger efter dem, der unders¯ges i de nÊvnte rapporter fra Tribunal de Defensa de la Competencia. Igen tegner Endesas og Iberdrolas kombinerede andel sig for 74%-78% af det samlede salg.

Tabel 2: Salg p d¯gnmarkedet

1999

2000

2001 (januar-maj)

[45-50]*%

[45-50]*%

[40-45]*%

Endesa

[25-30]*%

[25-30]*%

[30-35]*%

Iberdrola

[10-15]*%

[10-15]*%

[10-15]*%

UniÛn Fenosa

[5-10]*%

[5-10]*%

[5-10]*%

Hidrocant·brico

[<5]*%

[<5]*%

[<5]*%

ÿvrige

Import / kontrakt EDF-REE (Red ElÈctrica de EspaÒa)

[5-10]*%

[<5]*%

[<5]*%

I tabellen er ikke medtaget den installerede effekt under sÊrordningen, som tegnede sig for 8 695 MW pr. 31. december 2000.

Kilde: CompaÒÌa Operadora del Mercado EspaÒol de la Electricidad (OMEL)

Markedsstyrken hos de to st¯rste spanske markedsakt¯rer inden for elektricitetsforsyning fremgÂr navnlig af deres evne til prissÊtning p engrosmarkedet, som det ses i nedenstÂende tabel.

Tabel 3: Markedsakt¯rernes evne til prissÊtning i forhold til solgte mÊngder energi

Endesa/Endesa/Iberdrola ≈r Endesa Iberdrola Iberdrolaÿvrige Iberdrolaÿvrige/ÿvrige

20%- 1998 55-60% 0-2% 0-2% 0-2% 0-2% 15-20% 25%-

1999 45-50% 25-30% 0-2% 0-2% 0-2% 0-2% 20-25%

2000 40-45% 25-30% 0-2% 0-2% 0-2% 0-2% 25-30%

2001 40-45% 20-25% 0-2% 0-2% 0-2% 0-2% 35-40%

Kilde: OMEL

En sÂdan evne til at fastsÊtte marginalpriserne p engrosmarkedet fra Endesas og Iberdrolas side kan ikke kun forklares ved de to markedsakt¯rers store installerede kraftvÊrkskapacitet i forhold til den samlede spanske kapacitet. Derudover skal der navnlig tages hensyn til sammensÊtningen af deres teknologiparker og produktionsmix. Som understreget af Tribunal de Defensa de la Competencia "er fastsÊttelsen af udbudspriserne i puljen for de forskellige timeperioder i vid udstrÊkning betinget af forskellene mellem de produktionsteknologier, der anvendes af de kraftvÊrker, som tilsammen stÂr for systemets installerede effekt. Som f¯lge af de forskellige produktionsteknologiers karakteristika fastsÊtter kulkraftvÊrkerne fortrinsvis priserne i perioder med lav belastning, mens balancevandkraft normalt dominerer i perioder med spidsbelastning. Eftersom Endesa tegner sig for ca. 57% af den kulbaserede produktion, og Iberdrola er klart dominerende inden for balancevandkraft, er de to koncerner f¯rende med hensyn til fastsÊttelsen af marginalpriser p markedet".

Endesa og Iberdrola fungerer kort sagt som toneangivende virksomheder p det spanske engrosmarked. Deres kapacitet svarer mindst til det overskydende udbud p markedet, navnlig i spidsbelastningsperioder. Heraf f¯lger, at de ¯vrige producenters samlede udbud er utilstrÊkkeligt til at im¯dekomme eftersp¯rgslen, og de toneangivende kan generelt forh¯je deres priser i forhold til eftersp¯rgslen uden at blive fortrÊngt fra markedet.

Tabellen angiver, hvor stor en procentdel i forhold til den samlede markedsf¯rte mÊngde elektricitet, der er solgt til marginalprisen svarende til den pris, der er tilbudt af den enkelte akt¯r eller af to eller flere akt¯rer samtidig.

Informe C-54/00. Expediente de concentraciÛn econÛmica UniÛn ElÈctrica Fenosa/HidroelÈctrica del Cant·brico.

Der bestÂr endvidere forskellige forbindelser mellem de markedsakt¯rer, der er aktive p elektricitetsmarkedet. Disse forbindelser er bÂde af retlig karakter (fÊlles ejerskab til nogle kraftvÊrker sÂsom Trillo, interesser i markeds- og systemoperat¯rvirksomhederne) og af strukturel karakter. Og desuden er en strategisk samordning af markedsakt¯rerne mulig p grund af forskellige strukturelle markedskarakteristika, herunder den omstÊndighed, at der er tale om et ensartet og relativt gennemsigtigt produktmarked, hvor prisafvigelser afsl¯res nÊsten omgÂende.

Ud over de ovenstÂende betragtninger vedr¯rende de to st¯rste spanske markedsakt¯rer inden for elektricitetsforsyning skal der ligeledes tages hensyn til, at det spanske marked m anses for svÊrt tilgÊngeligt p grund af en rÊkke adgangsbarrierer: (1) adgang til potentielle produktionsanlÊg og til vandkrafts- og brÊndselsressourcer, (2) anlÊgsomkostninger, (3) den n¯dvendige diversificering af produktionsparken og navnlig (4) den ringe samk¯ringskapacitet i forhold til/med nabolandet Frankrig, som eksporten til det spanske marked fra andre europÊiske lande uden for halv¯en n¯dvendigvis afhÊnger af.

b)De mindre elproduktionsvirksomheder og de eksterne akt¯rer har samlet set ikke vÊret i stand til at fastsÊtte priserne i st¯rstedelen af timeperioderne

Ud over Endesa og Iberdrola har de to andre spanske elproduktionsvirksomheder - UniÛn Fenosa og Hidrocant·brico - i st¯rstedelen af timeperioderne opnÂet de priser, der er fastsat af de to dominerende markedsakt¯rer. Som tidligere vist (jf. tabel 3) har den ene eller den anden af de to st¯rste spanske markedsakt¯rer, Endesa eller Iberdrola, bestemt prissÊtningen for 60-80% af de afgivne tilbud. Eftersom de mÊngder, der udbydes til en pris, der ligger over marginalprisen, ikke sÊlges p d¯gnmarkedet, tenderer de ¯vrige akt¯rer i bevidstheden om, at Endesas og Iberdrolas udbud er n¯dvendige for at im¯dekomme eftersp¯rgslen i stort set hver timeperiode, mod at afgive tilbud til nulpris, da de ved, at al den elektricitet, de udbyder, vil blive solgt p d¯gnmarkedet til den marginalpris, der er fastsat i puljen (og ikke til den pris, som elektriciteten blev tilbudt til). De to store markedsakt¯rer kan sÂledes udnytte deres omfattende produktionsmix p en mÂde, der giver dem mulighed for at afgive fleksible tilbud p grundlag af prognoserne for udbud og eftersp¯gsel. Mindre akt¯rer som UniÛn Fenosa og Hidrocant·brico med et begrÊnset produktionsmix har derimod mindre kapacitet til at afgive tilstrÊkkeligt fleksible konkurrencedygtige tilbud. For disse akt¯rer den letteste vej til at sÊlge den st¯rst mulige mÊngde at udbyde deres produktion til nulpris, nÂr de ved, at Endesa og Iberdrola vil forlange h¯je priser.

Endvidere udbyder REE i medf¯r af sin langtidskontrakt med EDF elektricitet til puljen til en af alle kendt pris. Det betyder, at selv i perioder med lav belastning, hvor Endesas og Iberdrolas tilbud mÂske ikke er n¯dvendige for at im¯dekomme den samlede eftersp¯rgsel, har de ¯vrige spanske markedsakt¯rer, hvis REE's tilbud viser sig at vÊre n¯dvendigt, sikkerhed for, at de vil kunne opn den pris, der tilbydes af REE. Denne pris (ca. [<5]* eurocent KW/h) er i ¯jeblikket mellem 30 og 40% h¯jere end den gennemsnitspris, til hvilken EDF forsyner privilegerede kunder p det franske marked.

c)P trods af den eksisterende kollektive dominerende stilling pÂvirkes prisniveauet p det spanske marked af et ¯get udbud af lavprisenergi i puljen

Mellem november 2000 og marts 2001 har ekstraordinÊrt store nedb¯rsmÊngder afstedkommet en betydelig for¯gelse af mÊngden af elektricitet produceret i vandkraftvÊrk. Gennemsnitsprisen i Spanien er faldet betydeligt (30-40% i forhold til gennemsnitsprisen i samme periode i 2000). Efter denne regnfulde periode er priserne imidlertid hurtigt vendt tilbage til det tidligere niveau.

Et sÂdant prisfald kunne have vÊret et indicium p en begyndende svÊkkelse af den kollektive dominerende stilling. Resultaterne af Kommissionens markedsunders¯gelse viser imidlertid, at denne situation for en stor del er strengt konjunkturbestemt og ikke medf¯rer vÊsentlige Êndringer i hverken det relevante markeds duopolistiske struktur eller vurderingen af de to f¯rende markedsakt¯rers markedsstyrke lige s lidt som af de sm akt¯rers bekvemme situation som prisf¯lgere.

Det skal bemÊrkes, at det var en af de f¯rende markedsakt¯rer, Iberdrola, der bidrog mest til produktionen i den omtalte periode, hvor den udb¯d elektricitet produceret til lave omkostninger i dens vandkraftvÊrker. Den anden markedsakt¯r med en omfattende vandkraftproduktion er Endesa . Det skal her bemÊrkes, at if¯lge de spanske myndigheder og nogle konkurrerende tredjeparter skulle et stort antal af disse vandkraftvÊrker anvendes til elproduktion for at aflaste reservoirerne og sÂledes vÊre forberedt p at im¯deg oversv¯mmelser. I betragtning af at priserne generelt fastsÊttes med en snÊver margin, i ligevÊgtspunktet mellem udbud og eftersp¯gsel, havde de to store markedsakt¯rer, som mÂtte udbyde store mÊngder energi til nulpris for at vÊre sikre p at kunne sÊlge den, i denne sÊson mindre succes med at afstemme deres udbud med henblik p at opretholde et h¯jt prisniveau. Da de f¯rst var frigjort fra forpligtelsen til at afsÊtte store mÊngder vandkraftenergi, kunne de imidlertid igen i deres udbud kombinere denne type elektricitet med elektricitet, der var produceret til h¯jere omkostninger. Som f¯lge heraf steg priserne, indtil de igen nÂede op p det tidligere niveau.

Som tidligere nÊvnt m den beskrevne situation imidlertid anses for at vÊre fuldt ud konjunkturbestemt, for s vidt som den m tilskrives en situation med absolut ekstraordinÊre nedb¯rsforhold. Vandkraftproduktionen var sÂledes i perioden maj 2000 - juni 2001 historisk h¯j - 64% h¯jere end i de tolv forudgÂende mÂneder. If¯lge de spanske myndigheders beregninger er sandsynligheden for, at et sÂdant niveau igen opnÂs eller overgÂs, kun 7%. Der var kort sagt tale om en atypisk, enkeltstÂende situation, der ikke kan fortolkes som en konsekvens af en strukturel Êndring p det spanske elektricitetsmarked, som havde pÂvirket de to st¯rste markedsakt¯rers kollektive dominerende stilling i nÊvnevÊrdigt omfang.

Under alle omstÊndigheder kan det p baggrund af den indflydelse, som lavpriselektriciteten havde p puljeprisen i den omhandlede periode, konkluderes, at tilrÂdighedsstillelsen af en relativt stor mÊngde lavpriselektricitet i reglen medf¯rer et fald i gennemsnitsprisen. Eftersom den importerede energi konkurrerer i puljen p samme vilkÂr som den energi, der produceres af systemet, som det forklares nÊrmere nedenfor, kan det konkluderes, at en stigning i mÊngden af importeret elektricitet (til lave priser) p det spanske marked, vil f¯re til en tilsvarende

23Iberdrolas vandkraftskapacitet udg¯r ca. 50% af dets produktionspark.

24Endesas vandkraftskapacitet udg¯r ca. 36% af dets produktionspark.

nedsÊttelse af prisniveauet, for s vidt som den i marginalprisdannelsen vil erstatte udbud til h¯jere priser. Dette vil navnlig gÊlde for perioder med lav- og mellembelastning, hvis ¯get import bevirker, at Endesas og Iberdrolas udbud ikke lÊngere er uundvÊrlige for at im¯dekomme eftersp¯rgslen. Det samme vil g¯re sig gÊldende for den yderligere energi, som udbydes p det spanske marked gennem bilaterale aftaler. Dette ville i sidste instans f¯re til ¯get konkurrence p det spanske marked og svÊkke den eksisterende kollektive dominerende stilling.

Endvidere fremmes muligheden for udbud til lavere priser bÂde af overkapaciteten og visse akt¯rers teknologimix (isÊr EDF og dets overskudsproduktion af elektricitet p grundlag af kernekraft) og af de eksisterende prisforskelle mellem Spanien og andre europÊiske lande. BegrÊnsningerne som f¯lge af den lave kapacitet p samk¯ringslinjerne udg¯r imidlertid en betydelig barriere for adgangen til det spanske marked, som fremmer opretholdelsen og konsolideringen af status quo, som der redeg¯res nÊrmere for nedenfor.

2.Den (stÊrkt) begrÊnsede frit disponible importkapacitet p de fransk-spanske samk¯ringslinjer har begunstiget de spanske elproducenters kollektive dominerende stilling

a)Den aktuelle situation vedr¯rende samk¯ringslinjerne mellem Frankrig og Spanien

Den iberiske halv¯s elektricitetsnet er via samk¯ringslinjer forbundet med det franske net ved grÊnsen mellem de to lande. Den nuvÊrende installerede kapacitet, som teoretisk kan udnyttes kommercielt, andrager maksimalt 1 100 MW i retningen

Tabel 4: Kapacitet p samk¯ringslinjerne fra Frankrig til Spanien

Samlet fysisk kapacitet

Samk¯ring med det europÊiske net

Kommerciel kapacitet

1 linje p 400 KV fra Hernani til Cantegrit 1 linje p 400 KV fra Vic til Baixas 1 linje p 220 KV fra Arkale til Monguerre 1 linje p 220 KV fra Biescas til Pragnere

3 826 MW (vinter)1 100 MW (vinter) 3 194 (sommer)1 000 MW (sommer)

Kilde: Det spanske ¯konomiministerium

Denne samk¯ringskapacitet udg¯r ca. 3,5% af den kapacitet, der er n¯dvendig for at im¯dekomme den spanske eftersp¯rgsel i spidsbelastningsperioder. Det skal imidlertid bemÊrkes, at de anf¯rte tal ikke henviser til den ìreelleî kommercielle kapacitet, dvs. den kapacitet, som faktisk kan benyttes, men til den ìforventedeî kapacitet; i juli-august 2000 androg den ìreelleî kommercielle samk¯ringskapacitet

P grund af navnlig hensynet til elektricitetssystemets sikkerhed og den samlede fysiske kapacitet er det kun den sÂkaldte "kommercielle kapacitet", der i praksis stÂr til rÂdighed for udvekslingen. Den kommercielle kapacitet, der er til rÂdighed for udveksling mellem systemerne, fremkommer sÂledes ikke ved en sammenlÊgning af den transportkapacitet, der er knyttet til de forskellige netelementer (linjer). Den er betydeligt lavere, fordi der ved driften af de sammenkoblede elektricitetssystemer skal tages h¯jde for visse driftsbetingelser og sikkerhedsmarginer. Systemoperat¯ren fastsÊtter den disponible kommercielle kapacitet med forskellige tidshorisonter - et Âr, fjorten dage og pr. dag - og fastsÊtter sÂledes mere prÊcist de anvendelige ressourcer p grundlag af systemelementernes disponibilitet og programmering.

mellem Frankrig og Spanien sÂledes ca. 800-900 MW og i modsat retning 400-700

MW. Endvidere er den garanterede maksimale samk¯ringskapacitet kun p 550

MWi begge retninger. Det skal endelig bemÊrkes, at den disponible kommercielle kapacitet beregnes af operat¯rerne i de to systemer uafhÊngigt af hinanden, sÂledes at det er den mest restriktive vÊrdi af beregningerne, der gÊlder.

Tabel 5: Kommerciel samk¯ringskapacitet mellem Frankrig og Spanien: hyppigst offentliggjorte grÊnsevÊrdier i 2000 og 2001

Retning

H¯j belastning

Lav belastning

Frankrig>>>>>> Spanien

750 - 1 100 MW

800 - 1 100 MW

Spanien>>>>>> Frankrig

400 - 700 MW

700 - 1 000 MW

Kilde: Det spanske ¯konomiministerium

Den utilstrÊkkelige kapacitet p samk¯ringslinjerne til Frankrig, som giver det spanske marked form af en "elektricitets-¯", kommer til udtryk i kapacitetsforholdet og samk¯ringskapaciteten i forhold til eftersp¯gslen i spidsbelastningsperioder, som for Spaniens vedkommende har en vÊrdi p under henholdsvis 5% og 6,6%. Det kan derfor konkluderes, at importen er yderst begrÊnset som f¯lge af denne lave kommercielle samk¯ringskapacitet. En sammenligning med den installerede kapacitet p samk¯ringslinjerne mellem andre europÊiske medlemsstater viser, at Spanien har den laveste procentdel i forhold til den kapacitet, der er n¯dvendig i spidsbelastningsperioderne.

26Kilde: Red ElÈctrica.

Dette betyder, at uanset hvad der sker i systemet, vil den kommercielle samk¯ringskapacitet aldrig vÊre under 550 MW.

BegrÊnsningerne i den kommercielle kapacitet skyldes strukturelle begrÊnsninger i transportnettet i grÊnseomrÂdet, mens udsvingene i vÊrdierne for kommerciel kapacitet hovedsagelig skyldes Êndringen i sÊsonbestemt termisk kapacitet p linjerne (sommer / vinter). Begge aspekter er desuden pÂvirket af produktionsstrukturen i forskellige perioder og af eftersp¯gsel i de omrÂder, der st¯der op til grÊnserne, og som i visse tilfÊlde kan lÊgge beslag p de interne net.

29Kapacitetsforhold = teoretisk international samk¯ringskapacitet / installeret effekt (ekskl. sÊrorodning).

Tabel 6: Samk¯ringskapacitet sammenlignet med eftersp¯rgslen i spidsbelastningsperioder

Koefficient (% samk¯ringskapacitet / eftersp¯rgsel i spidsbelastningsperioder)

Land

Schweiz

ÿstrig

Belgien

Nederlandene

GrÊkenland

Frankrig

Tyskland

Portugal

Italien

Spanien

Kilde: ComisiÛn Nacional de la EnergÌa

Det fremgÂr af ovenstÂende tal, at fÊllesskabsgennemsnittet ligger p mellem 15% og 20%.

For Spaniens vedkommende stammer 80-90% af den importerede elektricitet fra de fransk-spanske samk¯ringslinjer (som tegner sig for omkring 60% af den samlede forventede kommercielle samk¯ringskapacitet i Spanien). Endvidere er [40-60]*% af den forventede kommercielle fransk-spanske samk¯ringskapacitet reserveret kontrakten mellem EDF og REE. Kontrakten, som blev stadfÊstet i niende overgangsbestemmelse i den spanske elektricitetslov 54/1997 af 27. november , omhandler elektricitetsforsyning i en periode p 20 Âr, hvoraf der nu er gÂet lidt over 10. FormÂlet med denne kontrakt har vÊret at sikre REE's elektricitetsforsyning i Spanien, og der er til dette formÂl permanent reserveret kapacitet p samk¯ringslinjerne p [500-600]* MW svarende til [80-100]*% af den samlede garanterede kommercielle kapacitet. Leverancerne til puljen foregÂr sÂledes til priser, der er kendt af de ¯vrige konkurrenter.

Endelig skal det bemÊrkes, at mÊtningsgraden p denne samk¯ringslinje i den senere tid har vÊret p over 90%, hvilket betyder, at s godt som hele kapaciteten p samk¯ringslinjen er blevet anvendt til import af elektricitet til Spanien.

Tabel 7: Udnyttelsesgrad af den kommercielle udvekslingskapacitet

Import

Eksport

Gennem-Gennem- Gennem-Gennem- % % snitligsnitlig snitligsnitlig udnyttelse udnyttelse kapacitetudnyttelse kapacitetudnyttelse

Periode

1999 - januar/juni

731.6

619.2

84,64

532.1

0.0

0,00

1999 - juli/dec.

927.6

874.4

94,27

654.5

0.0

0,00

2000 - januar/juni

949.4

922.2

97,14

708.0

7.9

1,11

2000 - juli/dec.

965.9

888.4

91,97

702.6

12.9

1,84

2001 - januar/maj

1051.9

625.6

59,47

737.6

269.2

36,49

Kilde: OMEL

(55) Ud over den langsigtede kontrakt med REE har EDF, som det fremgÂr af de spanske konkurrencemyndigheder fremlagte tal, normalt benyttet yderligere [200-300]* MW af kapaciteten p samk¯ringslinjen. Den samlede andel af den forventede kommercielle samk¯ringskapacitet, som benyttes af EDF, ligger sÂledes p omkring [70-80]*%.

b) Mulighed for at ¯ge samk¯ringskapaciteten inden for en overskuelig fremtid

(56) I begyndelsen af 1990 besluttede EDF, som er ejer af det franske net og samk¯ringslinjerne og er ansvarlig for driften heraf, at ¯ge samk¯ringskapaciteten mellem Frankrig og Spanien betydeligt. I 1996 var der gjort vÊsentlige fremskridt med planlÊgningen af disse projekter, og alle de godkendelser, der var n¯dvendige for at pÂbegynde gennemf¯relsen heraf, var indhentet.

(57) Den hermed planlagte AragÛn-Cazaril-linje ville tilvejebringe en garanteret kommerciel kapacitet p ca. 1 100 MW, og den samlede forventede kommercielle kapacitet ville efter gennemf¯relsen af denne plan vÊre p 2 300 MW. I 1996 besluttede den franske regering imidlertid at bremse ethvert videre arbejde p disse projekter af sociale (lokal modstand) og milj¯mÊssige grunde (beskyttede omrÂder), og EDF skulle kompensere den spanske netoperat¯r, REE.

(58) I 1997 blev der indgÂet en ny aftale. Parterne forpligtede sig til at ¯ge den kommercielle samk¯ringskapacitet gennem PyrenÊerne frem til 2006, fortrinsvis via AragÛn-Cazaril-linjen, med henblik p ibrugtagning f¯r 2006. If¯lge kontrakten ville parterne ifalde erstatningsansvar, hvis for¯gelsen af samk¯ringen blev forsinket ud over den 1. januar 1997 (hvis parterne kunne g¯res ansvarlige herfor). SÂfremt det ikke var muligt at opn de n¯dvendige lovbestemte godkendelser (dvs. hvis der var tale om faktorer, som parterne ikke selv havde nogen indflydelse har pÂ) ville parterne ikke ifalde ansvar. Der skulle dog planlÊgges alternative linjer med henblik p at styrke og ¯ge den eksisterende kapacitet. Det skal bemÊrkes, at det forhold, at der ikke ifaldes ansvar (sÂfremt de forn¯dne lovbestemte godkendelser ikke kan opnÂs) p ingen mÂde betyder, at EDF ikke har ¯konomiske incitamenter. Aftalen blev rent faktisk undertegnet af den franske producent (som det er dokumenteret over for Kommissionen), og der er sÂledes tale om et trovÊrdigt engagement.

(59) Da bÂde RTE og REE anerkender n¯dvendigheden af at ¯ge samk¯ringen mellem Frankrig og Spanien, har de indgÂet en aftale om udbygning af Hernani-Cantegrit-linjen. REE er for sit vedkommende i gang med at udbygge Vic-tilslutningen, som

16

forbinder Vic-Baixas-linjen. Som resultat af disse tiltag og i overensstemmelse med de oplysninger, der er forelagt af den spanske netoperat¯r, skulle den forventede kommercielle samk¯ringskapacitet mellem Spanien og Frankrig i midten af 2002 vÊre ¯get med ca. 500 MW og derved n op p en samlet forventet kapacitet p 1 600 MW. If¯lge de tilsagn, der er givet EDF/RTE i aftalen fra 1997 (opf¯relse af AragÛn-Cazaril-linjen eller en alternativ l¯sning med en kapacitet p 1 200 MW) skulle samk¯ringskapaciteten som et minimum andrage 2 800 MW i 2006.

(60) REE og EDF/RTE har for nylig forelagt deres respektive regeringer en fÊlles unders¯gelse vedr¯rende alternative ruter, hvori de milj¯mÊssige og ¯konomiske aspekter vurderes. Den endelige afg¯relse er nu betinget af de to myndigheders godkendelse. EDF synes principielt at vÊre utilb¯jelig til at acceptere den linje, som gÂr igennem den centrale del af PyrenÊerne (AragÛn-Cazaril), og at foretrÊkke en rute gennem den ¯stlige del af PyrenÊerne (h¯jhastighedsbanens rute). Denne l¯sning afviger fra den oprindeligt forhandlede plan (AragÛn-Cazaril).

(61) De to netoperat¯rers unders¯gelse af muligheden for at etablere alternative ruter bekrÊfter et forhold, som vil blive behandlet nÊrmere nedenfor, nemlig at der for EDF's vedkommende findes ¯konomiske incitamenter til at ¯ge samk¯ringskapaciteten mellem Frankrig og Spanien betydeligt. S¯gningen efter nye linjef¯ringer har sÂledes netop til formÂl at undg en gentagelse af situationen i 1996. De implicerede akt¯rer har kort sagt ¯nsket at foregribe potentielle vanskeligheder (sociale eller milj¯mÊssige) og satset p at profilere l¯sninger, som sikrer, at den planlagte for¯gelse af samk¯ringskapaciteten kan f¯res ud i livet.

c) Den nuvÊrende frit disponible kapacitet er for ubetydelig til at ¯ve en vÊsentlig indflydelse p det spanske engrosmarked

(62) NÂr henses til langtidskontrakten mellem EDF og REE, som lÊgger beslag p st¯rstedelen af kapaciteten p den fransk-spanske samk¯ringslinje, andrager den resterende kapacitet, der teoretisk er til rÂdighed for import¯rerne, ca. [500-600]* MW, hvilket svarer til +/- [1,5-2,5]*% af den kapacitet, der er n¯dvendig for at im¯dekomme den spanske eftersp¯rgsel i spidsbelastningsperioder.

(63) De udenlandske konkurrenter, som eksporterer elektricitet til Spanien, st¯der p betydelige adgangsbarrierer. Der importeres kun meget sm mÊngder fra andre virksomheder end EDF (ca. 25% og hovedsagelig fra Electrabel). Endvidere gÂr [5-10]*% af den samlede eksport fra Frankrig til de traditionelle spanske markedsakt¯rer og ikke til puljen eller uafhÊngige eksterne akt¯rer. Dette betyder, at ikke hele den mÊngde elektricitet, der eksporteres til Spanien, konkurrerer med de store markedsakt¯rers udbud.

(64) Som de spanske myndigheder har pÂpeget i forbindelse med unders¯gelsen, er isolationen som f¯lge af den begrÊnsede samk¯ringskapacitet en faktor, der spiller en n¯glerolle i forbindelse med de to st¯rste markedsakt¯rers kollektive dominerende stilling.

d) Der er ingen grund til at antage, at det nuvÊrende elektricitetsunderskud i den sydlige og ¯stlige del af Spanien skulle resultere i et sammenbrud i nettet, hvis samk¯ringskapaciteten mellem Frankrig og Spanien ¯ges i de kommende Âr

(65) EnBW g¯r gÊldende, at p baggrund af den eksisterende situation med elektricitetunderskud i den sydlige og ¯stlige del af Spanien, som tvinger REE til at

17

tage mindre effektive anlÊg i brug for at undg et sammenbrud i nettet, vil en yderligere betydelig elektricitetstilf¯rsel i Nordspanien via for¯gelse af transportkapaciteten i forhold til Frankrig, p baggrund af nettets nuvÊrende tilstand, kunne forvÊrre den nuvÊrende situation i betragtning af REE's vanskeligheder med at n ud til de omrÂder, hvor eftersp¯rgslen ikke kan dÊkkes.

(66) Det skal hertil bemÊrkes, at en stor del af den planlagte ny produktionskapacitet, som EnBW henviser til i sine bemÊrkninger, vil vÊre placeret i den sydlige og ¯stlige del af Spanien, hvorfor det i det mindste er tvivlsomt, at for¯gelsen af samk¯ringskapaciteten vil kunne f¯re til et sammenbrud i nettet. Endvidere skal det tages i betragtning, at nogle af landets st¯rste elforbrugere findes i det nordlige Spanien.

B. STYRKELSE AF DEN EKSISTERENDE DOMINERENDE STILLING P≈ DET SPANSKE MARKED

(67) Som det vil blive uddybet nedenfor, mener Kommissionen, at den anmeldte transaktion vil resultere i en styrkelse af den eksisterende duopolistiske dominerende stilling p engrosmarkedet for elektricitet i Spanien. EDF vil navnlig miste de incitamenter, som det inden fusionen havde til at ¯ge sin eksport af elektricitet til det spanske marked betydeligt, efter en forudgÂende for¯gelse af samk¯ringskapaciteten mellem Frankrig og Spanien. Dette vil bevirke, at den vigtigste potentielle konkurrent, der er uafhÊngig af de nuvÊrende spanske producenter, elimineres, og at det spanske elektricitetsmarkeds isolation i forhold til andre europÊiske elektricitetssystemer forstÊrkes yderligere. I begge tilfÊlde er konsekvensen en konsolidering af den nuvÊrende kollektive dominerende stilling p det spanske elektricitetsmarked, som vil vÊre beskyttet mod potentiel konkurrence fra markedsakt¯rer med hjemsted i andre europÊiske stater af den adgangsbarriere, der udg¯res af en utilstrÊkkelig international samk¯ringskapacitet - uden reel mulighed for efterf¯lgende udbygning i nÊvnevÊrdigt omfang.

(68) I deres bemÊrkninger til klagepunktsmeddelelsen anf¯rer EnBW og Grupo Villar Mir, at fusionsforordningen ikke giver mulighed for at erklÊre en fusion uforenelig med fÊllesmarkedet, hvis en fusion styrker en kollektiv dominerende stilling for andre virksomheder end de af fusionen ber¯rte parter, og de henviser til st¯tte herfor til forskellige domme afsagt af FÊllesskabets retsinstanser og beslutninger vedtaget 32 af Kommissionen .

(69) Som parterne selv g¯r opmÊrksom p i deres bemÊrkninger, findes der en 33 prÊcedens i Kommissionens praksis, nemlig beslutningen i Exxon/Mobil-sagen ,

31 SÂledes de nye kraftvÊrker i San Roque, CastellÛn, Escombreras osv.

32 Grupo Villar Mir anf¯rer sÂledes, at i alle de tilfÊlde, hvor Kommissionen eller FÊllesskabets retsinstanser har lagt kriteriet vedr¯rende skabelse af en kollektivt dominerende stilling til grund for forbuddet mod en fusion, var de anmeldende parter en del af oligopolet eller duopolet med en dominerende stilling (sagerne Gencor/Lonrho, NestlÈ/Perrier, Kali + Salz), og at selv om Kommissionen i tidligere tilfÊlde har fastslÂet, at en fusion rejser konkurrencemÊssige problemer p grund af mindskelsen af antallet af akt¯rer, som konkurrerer p markedet (NestlÈ/Perrier), har tredjeparters stilling p markedet aldrig vÊret det kriterium, som er lagt til grund for forbuddet mod en anmeldt fusion. EnBW hÊvder p sin side, at det kan udledes af fusionsordningens artikel 8, stk. 3, og artikel 2, stk. 3, at den nÊvnte retstekst ikke finder anvendelse p fusioner, som (angiveligt) styrker en kollektiv dominerende stilling for andre virksomheder end de parter, der er ber¯rt af fusionen.

33 Sag IV M. 1383 Exxon/Mobil.

(70) Det fremgÂr imidlertid af unders¯gelsen og mere prÊcist af de oplysninger, der er fremsendt af de spanske ministerielle myndigheder, at der ogs i den foreliggende sag bestÂr forskellige strukturelle forbindelser mellem de anmeldende parter (og EDF, som i fÊllesskab kontrollerer en ad dem) og duopolmedlemmerne. Det drejer sig nÊrmere betegnet om f¯lgende:

ñ fÊlles ejerskab af kraftvÊrker sÂsom Trillo-kraftvÊrket

ñ interesser i Elcogas, S.A., hvor Hidrocant·brico har [3-5]*% af kapitalen, mens Endesa og Iberdrola ejer henholdsvis 37,93% og 11,10% og EDF [25-30]*%

ñ de fire store spanske producenters interesser i OMEL med hver 5,71% af kapitalen

ñ de fire store spanske producenters interesser i REE med hver 10% af kapitalen.

(71) Uanset det tidligere anf¯rte skal det endelig tilf¯jes, at i modsÊtning til, hvad parterne hÊvder, er det ikke en uomgÊngelig betingelse i forbindelse med en fusion, som medf¯rer en styrkelse af en dominerende stilling for en tredjepart, som ikke er part i fusionen, at tredjeparten har betydelige strukturelle forbindelser med de anmeldende virksomheder. Parterne udleder denne betingelse af beslutningen i den ovennÊvnte Exxon/Mobil-sag. Men i denne beslutning lÊgges tvÊrtimod det princip til grund, at fusionsordningen finder anvendelse p styrkelsen af en dominerende stilling, som fusionsparterne ikke deltager i, uden at det p nogen mÂde g¯res 34 betinget . I fusionsforordningens artikel 2, stk. 3, hedder det sÂledes, at "fusioner, der skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hÊmmes betydeligt inden for fÊllesmarkedet eller en vÊsentlig del heraf, skal erklÊres uforenelige med fÊllesmarkedet". Denne bestemmelse etablerer en Ârsagsrelation mellem den pÂgÊldende fusion og (skabelsen eller) styrkelsen af en dominerende stilling. Der er intet i bestemmelsen, der giver grundlag for at konkludere, at de anmeldende parter n¯dvendigvis selv skal vÊre part af den pÂgÊldende dominerende stilling, eller at de skal have strukturelle eller betydelige forbindelser med de tredjeparter, som har en sÂdan stilling. Det kan sÂledes i overensstemmelse med den anf¯rte prÊcedens konkluderes, at det fremgÂr af ordlyden af den citerede bestemmelse, at fusioner, som kan styrke en dominerende

34 SÂledes i nr. 225 i den nÊvnte beslutning samt i nr. 228, som har f¯lgende ordlyd: "The Commission considers that the creation or reinforcement of a dominant position by a third party is not excluded from the scope of application of Article 2(3) of the Merger Regulation, In addition, it should be borne in mind that Gasunie [tredjeparten i den dominerende stilling] is a JV in which one of the parties to the concentration has a substantial interest" (ikke understreget i teksten).

stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence hÊmmes, er uforenelige med fÊllesmarkedet, uanset om den dominerende stilling indehaves af de virksomheder, der er ber¯t af den pÂgÊldende fusion, af virksomheder, der er strukturelt forbundet med disse, eller af udenforstÂende virksomheder.

(72) Endelig g¯r EnBW gÊldende, at der i den spanske og den europÊiske konkurrencelovgivning findes alternativer til fÊllesskabskontrollen med fusioner med henblik p at gribe ind over for et muligt misbrug fra duopolmedlemmernes 35 side. Som Kommissionen tidligere har haft lejlighed til at prÊcisere, etablerer fusionsforordningen et strukturelt kontrolsystem, der fokuserer p at hindre skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling snarere end at ud¯ve kontrol med eventuelt misbrug.

1. VIRKSOMHEDER, SOM ER ETABLERET I ANDRE MEDLEMSSTATER , HAR INCITAMENTER TIL AT G≈ IND P≈ DET SPANSKE ENGROSMARKED

(73) Som tidligere anf¯rt frembyder engrosmarkedet for elektricitet i Spanien attraktive priser for akt¯rer med hjemsted i andre medlemsstater. Prisniveauet for privilegerede kunder er generelt over 30% h¯jere end i andre europÊiske lande som f.eks. Frankrig og Tyskland.

(74) Det skal endvidere understreges, at Spanien traditionelt har vÊret nettoimport¯r af elektricitet. Dette kan for det f¯rste forklares ved den installerede kraftvÊrkskapacitet og det sÊrlige mix af elproduktionskilder i Spanien (produktionsmix). For det andet er eftersp¯rgselen efter elektricitet ¯get stÊrkt inden for de seneste Âr med en gennemsnitlig rate p 5-7%. Opf¯relsen af ny kraftvÊrkskapacitet har ikke kunnet holde takt med den stigende eftersp¯rgsel. Unders¯gelsen har desuden vist, at eftersp¯rgselen fortsat vil stige i de kommende Âr 36 med en rate p over 3% .

35 Beslutning i den nÊvnte Exxon/Mobbil-sag.

36 If¯lge data fra den spanske ComisiÛn Nacional de la EnergÌa forventes energiforbruget i Spanien i perioden 2001-2005 at vokse med over 12%.

(75) I henhold til den spanske lovgivning er det tilladt udenlandske leverand¯rer at sÊlge elektricitet direkte til puljen eller til privilegerede kunder, produktionsvirksomheder og forhandlere. Puljesystemet tillader i dets nuvÊrende udformning, at interesserede akt¯rer kan sÊlge elektricitet i Spanien uden krav om forudgÂende erhvervelse af produktionskapacitet i landet.

(76) Den markedsunders¯gelse, som Kommissionens tjenestegrene har gennemf¯rt, bekrefter fuldt ud, at akt¯rer, som er etableret p den anden side af PyrenÊerne, har incitamenter til at komme ind p det spanske marked. Unders¯gelsen viser ogsÂ, at markedsakt¯rerne p trods af disse incitamenter st¯der p vanskeligheder som f¯lge af den lave samk¯ringskapacitet mellem Spanien og de tilst¯dende lande, isÊr Frankrig, et aspekt, som vil blive nÊrmere behandlet nedenfor. Her skal det blot til illustration af sÂvel incitamenter som vanskeligheder forÂrsaget af den utilstrÊkkelige samk¯ring pÂpeges, at den daglige eftersp¯rgsel efter tildeling af kapacitet p samk¯ringslinjerne til Spanien fra europÊiske elektricitetsselskaber, der

35 Beslutning i den nÊvnte Exxon/Mobbil-sag.

36 If¯lge data fra den spanske ComisiÛn Nacional de la EnergÌa forventes energiforbruget i Spanien i perioden 2001-2005 at vokse med over 12%.

er etableret uden for den iberiske halv¯, er syv gange h¯jere end den fysiske samk¯ringskapacitet, der for ¯jeblikket er til rÂdighed.

2. EDF ER DEN VIGTIGSTE POTENTIELLE KONKURRENT TIL DE SPANSKE ELPRODUKTIONSVIRKSOMHEDER

(77) EDF er, i dets nuvÊrende egenskab af ekstern akt¯r, den vigtigste potentielle konkurrent til de spanske elproduktionsvirksomheder. For det f¯rste rÂder det over en stor produktionskapacitet i Frankrig, som er kendetegnet ved lave variable omkostninger, hvilket for en stor del skyldes dets kapacitet p kernekraftomrÂdet. EDF er i stand til at levere energi til det spanske engrosmarked i mellem- og lavbelastningsperioder. Denne form for produktionskapacitet er sÊrlig egnet i situationer, hvor der krÊves en kontinuert og vedvarende forsyning p lang sigt. Selskabet rÂder endvidere over meget store finansielle ressourcer, som giver det mulighed for at deltage p elektricitetsmarkeder uden for hjemmemarkedet uden at beh¯ve at etablere sig p de pÂgÊldende markeder.

(78) EDF har inden for de senere Âr udviklet en politik med henblik p eksport af elektricitet til andre europÊiske lande. I denne forbindelse skal man endvidere huske pÂ, at Frankrig har en strategisk position p det liberaliserede europÊiske marked p grund af dets samk¯ringslinjer til Det Forenede Kongerige, Belgien, Tyskland, Schweiz og Italien. Alle andre producenter med hjemsted i et af de nÊvnte lande eller uden for disses grÊnser, som ¯nsker at eksportere elektricitet til Spanien, er n¯dsaget til at anvende det franske transmissionsnet og de franske samk¯ringslinjer, hvilket sÊtter dem i en strategisk set mindre fordelagtig situation.

(79) P indevÊrende tidspunkt sÊlger EDF en mÊngde elektricitet, der svarer til ca. [<5]*% af det samlede salg i den spanske pulje (inkl. langtidskontrakten mellem EDF y REE), mens import og international udveksling samlet tegner sig for ca. 5% af det samlede salg p engrosmarkedet. Den h¯je salgsandel skyldes for en stor del, at EDF - som det tidligere er pÂpeget - traditionelt har udnyttet en meget stor del af samk¯ringskapaciteten ved den fransk-spanske grÊnse. Dette har bidraget til at sikre en kontinuert elektricitetsflow til en fast pris.

(80) Endelig skal det understreges, at den geografiske nÊrhed mellem EDF's hjemmemarked og Spanien indebÊrer en betydelig fordel for virksomheden. EDF nyder godt af noget nÊr en monopolsituation i Frankrig med hensyn til produktionskapacitet. P det franske marked er der stort set ingen mulighed for, at udenlandske konkurrenter kan k¯be elektricitet fra EDF. De m derfor indk¯be elektricitet i andre lande og f¯lgelig trÊffe de n¯dvendige foranstaltninger for at sikre transmissionen af denne gennem det franske elektricitetssystem til den spansk-franske grÊnse. Det fremgÂr af konkurrenternes bemÊrkninger i forbindelse med Kommissionens unders¯gelse, at der normalt er sammenkoblingsproblemer i det sydlige Frankrig, hvorfor RTE hyppigt pÂlÊgger brugerne af transmissionsnettet forh¯jede overbelastningspriser. Udenlandske leverand¯rer m derfor indregne sÂdanne omkostninger, nÂr de afgiver deres tilbud, hvilket er sÊrlig kompliceret, nÂr der indgÂs forsyningskontrakter flere mÂneder i forvejen. Dette mindsker rentabiliteten af disse akt¯rers elektricitetseksport. For EDF er situationen derimod gunstigere, for s vidt som den har en stor komparativ fordel med hensyn til adgang til information og egen produktionsdynamik, hvilket g¯r det muligt at undg eller at minimere overbelastningsomkostningerne og dermed at afgive tilbud til lavere priser, som tilmed kan forudsiges lÊngere tid i forvejen.

21

3. FÿR DEN PLANLAGTE FUSION HAVDE EDF KLARE INCITAMENTER TIL AT ÿGE SIN EKSPORT TIL SPANIEN OG MED HENBLIK HERP≈ AT FREMME EN FORÿGELSE AF SAMKÿRINGSKAPACITETEN

(82)(81) EDF's tidligere adfÊrd viser dets ¯nske om at forstÊrke sin tilstedevÊrelse p det spanske marked. Unders¯gelsen har sÂledes vist, at det franske selskab har givet utvetydige beviser p sin vilje til at ¯ge samk¯ringen mellem Spanien og Frankrig med henblik p at fremme muligheden for at ¯ge sin eksport til den iberiske halv¯. Der skal her erindres om, at indgÂelsen af den oprindelige aftale om AragÛn-Cazaril-linjen viser, at EDF blandt sine strategiske mÂl har opf¯relse af en tredje samk¯ringslinje ved den spansk-franske grÊnse, som kunne ¯ge samk¯ringskapaciteten med 1 200 MW. EDF bidrog ligeledes med meget store menneskelige og finansielle ressourcer til det nÊvnte projekt i hver af dettes faser - planlÊgning, ingeni¯rarbejde, godkendelsesprocedurer og dette i nÊsten et Ârti. Blokeringen af projektet i 1996 indebÊrer ikke manglende ¯konomisk interesse fra EDF's side med hensyn til en betydelig for¯gelse af kapaciteten p samk¯ringslinjen til Spanien. De sÊrlige karakteristika ved det spanske marked og EDF samt sidstnÊvntes position p det franske marked talte for en sÂdan interesse. De tidligere anf¯rte grunde til blokeringen havde intet at g¯re med den franske producents incitamenter, men skyldtes faktorer, som denne ikke havde nogen indflydelse pÂ, og som foranledigede den franske regering til at indstille projektet. Endelig- og endnu vigtigere - bekrÊftede indgÂelsen af en ny aftale i 1997 EDF's vilje til at fremme en betydelig for¯gelse af samk¯ringen mellem Frankrig og Spanien og dermed at forbedre sin position p det spanske marked via en betydelig for¯gelse af sin eksport. EDF/RTE har desuden givet tilsagn om at styrke Hernani-Cantegrit-linjen med ca. 300 MW og har sammen med REE ivÊrksat en gennemf¯rlighedsunders¯gelse vedr¯rende en yderligere for¯gelse med 1 200 MW. Alt dette i forening med REE's igangvÊrende arbejde med at styrke den spanske Vic-samk¯ringslinje (som skulle svare til omkring 200 MW yderligere) vil kunne resultere i en samlet samk¯ringskapacitet (forudsat at der er tilstrÊkkelig politisk og ¯konomisk opbakning til stede) p ca. 3 800-4 000 MW i 2007. Kommissionens markedsunders¯gelse har endvidere bekrÊftet, at REE er stÊrkt interesseret i at ¯ge den kommercielle fransk-spanske samk¯ringskapacitet til i hvert fald 6000 MW.

(82) Det er tidligere understreget, at akt¯rer, som ikke er etableret i Spanien, har incitamenter til at eksportere elektricitet til det spanske marked. Det er desuden pÂvist, at EDF befinder sig i en sÊrligt begunstiget position, som indebÊrer, at EDF i dets egenskab af ekstern eksport¯r er den vigtigste potentielle konkurrent til de spanske elproduktionsvirksomheder.

(83) Som det forklares nÊrmere nedenfor, rÂder EDF ikke alene over det n¯dvendige potentiale til at ¯ge sin eksport til Spanien, men har ogsÂ, hvis det ikke var for den pÂtÊnkte fusion, stÊrke incitamenter til reelt at ¯ge sin eksport og hermed forbedre sin position p det spanske marked.

(84) For det f¯rste er elektricitetspriserne h¯jere i Spanien end i Frankrig, hvilket skal ses i sammenhÊng med, at EDF rÂder over overskydende produktionskapacitet. En sammenligning mellem prisniveauet i Spanien og Frankrig i de seneste Âr viser, at de priser, der tilbydes privilegerede kunder, generelt er over 30% h¯jere end i Frankrig. Kun i perioder med ekstraordinÊrt store nedb¯rsmÊngder, som i de f¯rste mÂneder i 2001, ligger priserne i Spanien p stort set samme niveau som p det franske marked. NÂr hertil kommer EDF's overskydende produktionskapacitet, forekommer

22

det indlysende, at dette selskab har interesse i en betydelig for¯gelse af sin elektricitetseksport til det spanske marked.

(85) Endvidere krÊver EDF's paneuropÊiske strategi, at det er i stand til at forsyne internationale kunder, som er etableret i Spanien. Allerede i beslutningen i 37 EDF/EnBW-sagen henviste Kommissionen til den af EDF udviklede strategi inden for de senere Âr, som sÊtter det i en enestÂende position til at tilbyde industrikunder og kommercielle kunder virkelige paneuropÊiske forsyningsvilkÂr. Denne strategi bygger bl.a. p en styrkelse af EDF's position p det spanske marked.

(86) Under hensyn til den nuvÊrende begrÊnsede samk¯ringskapacitet mellem Frankrig og Spanien kan EDF klart nok ikke ¯ge sin eksport vÊsentligt til det spanske marked uden en forudgÂende forh¯jelse af den eksisterende samk¯ring. Selv inden for rammerne af det nuvÊrende kapacitetstildelingssystem, som giver EDF mulighed for at anvende st¯rstedelen af den disponible kommercielle kapacitet (ca. [70-80]*%), kan EDF ikke opn en betydelig tilstedevÊrelse p det spanske marked som ekstern eksport¯r, medmindre der sker en betydelig for¯gelse af samk¯ringskapaciteten mellem Frankrig og Spanien.

(87) Som tidligere pÂpeget har EDF tidligere bevist sin vilje til at ¯ge samk¯ringen mellem de to lande ved dels at st¯tte styrkelsen af de eksisterende linjer, dels at g¯re AragÛn-Cazaril-projektet til et strategisk mÂl. Selv om de f¯rste arbejder vedr¯rende det nÊvnte projekt ganske vist fandt sted, f¯r liberaliseringen af elektricitetmarkedet pÂbegyndtes, er de incitamenter, som berettiger EDF's strategi med henblik p at udvide sin aktivitet som eksport¯r af elektricitet til Spanien, ikke alene ikke blevet mindre, men er - som tidligere understreget - tvÊrtimod blevet yderligere forstÊrket.

4. EN V∆SENTLIG FORÿGELSE AF EKSPORTEN TIL SPANIEN , EFTER FORUDG≈ENDE FORHÿJELSE AF SAMKÿRINGSKAPACITETEN , VIL ÿGE KONKURRENCEN P≈ DET SPANSKE ELEKTRICITETSMARKED OG DERMED SV∆KKE DEN EKSISTERENDE KOLLEKTIVE DOMINERENDE STILLING

(88) I betragtning af de eksisterende vanskeligheder med hensyn til at opf¯re ny produktionskapacitet i Spanien som alternativ til den kapacitet, der kontrolleres af de 38 fire st¯rste spanske produktionsvirksomheder , er den vigtigste vej til at ¯ge konkurrencen p det spanske oligopolmarked en vÊsentlig for¯gelse af eksporten af elektricitet til det spanske marked fra andre europÊiske lande.

(89) Denne konklusion er sammenfaldende med resultaterne af den spanske konkurrencedomstols (Tribunal de Defensa de la Competencia) unders¯gelse af fusionen mellem UniÛn ElÈctrica Fenosa og HidroelÈctrica del Cant·brico hvori det anf¯res, at: "elektricitetsforsyningssystemet bygger p det forhold, at der kan udbydes elektricitet til puljen p et konkurrencebaseret grundlag. Udbyderne kan foretage konkurrencefremst¯d med energi fra produktionsenheder i Spanien eller

37 Sag COMP/M.1853 - EDF/EnBW.

38 Informe C-60/00. Expediente de concentraciÛn econÛmica Endesa/Iberdrola.

Informe C-54/00. Expediente de concentraciÛn econÛmica UniÛn ElÈctrica Fenosa/HidroelÈctrica del Cant·brico.

23

med energi fra eksterne systemer via import. Den importerede energi konkurrerer i puljen p samme vilkÂr som energi produceret inden for systemet. De eksisterende markedsakt¯rer i det spanske system vil sÂledes kunne udsÊttes for konkurrence ikke alene fra nye producenter, men ogs fra import¯rer. P denne mÂde vil det desuden vÊre muligt at fremskynde indf¯relsen af konkurrence, eftersom det ikke vil vÊre n¯dvendigt at vente flere Âr som i forbindelse med de nye kraftvÊrker" (ikke understreget i teksten). Af konkurrencedomstolens betragtninger kan det sÂledes udledes, at eksporten af elektricitet til det spanske marked udg¯r et sÊrligt egnet instrument til at intensivere konkurrencen p dette marked. Dette modsiger de anmeldende parters pÂstand om, at Kommissionen i klagepunktsmeddelelsen overvurderer den rolle, som eksporten, navnlig fra EDF, spiller.

(90) P nuvÊrende tidspunkt hindrer begrÊnsningerne som f¯lge af den lave samk¯ringskapacitet mellem Spanien og de ¯vrige europÊiske lande imidlertid, at eksporten til det spanske marked kan spille en aktiv rolle med hensyn til at ¯ge konkurrencen p det spanske elektricitetsmarked. Den andel af den samlede eftersp¯rgsel efter elektricitet i Spanien, som dÊkkes af import fra den spansk-franske grÊnse, udg¯r kun omkring 3,5-4% (ca. 8 000 GWh). Dette kunne imidlertid Êndre sig i fremtiden i betragtning af EDF's og andre europÊiske akt¯rers interesse i en vÊsentligt for¯gelse af deres eksport til Spanien.

(91) En relativt betydelig for¯gelse af eksporten af elektricitet til Spanien vil rent faktisk have markante virkninger sÂvel for prisniveauet p det spanske engrosmarked som for den eksisterende oligopolsituation. Eksterne akt¯rer ville p denne mÂde f lettere ved at komme ind p det organiserede marked og ved at f adgang til direkte bilateral indgÂelse af aftaler, samtidig med at udbuddet af elektricitet p det spanske elektricitetsmarked ville blive ¯get. Dette ville bevirke, at det spanske elektricitetsmarked blev mindre isoleret i kraft af et mÊrkbart ¯get konkurrencepres og en nedsÊttelse af elektricitetspriserne.

(92) En sÂdan for¯gelse af udbuddet p engrosmarkedet vil ikke alene resultere i en relativ mindskelse af de st¯rste spanske akt¯rers markedsandele, men, hvad der er endnu vigtigere, vil ogs reducere deres evne til at fastsÊtte puljeprisen. Forudsat at eksporten til det spanske engrosmarked bestÂr i elektricitet til lav pris (f.eks. energi af nuklear oprindelse fra Frankrig), vil denne erstatte de dyrere tilbud i fastsÊttelsen af marginalprisen og dermed skabe et konkurrencepres p markedet. Den beskrevne situation, hvor salg fra eksterne akt¯rer f¯rer til prisfald, enten direkte (i forbindelse med fastsÊttelsen af marginalprisen) eller indirekte (ved at tvinge de store markedsakt¯rer til at afgive mere prisbillige tilbud) vil klart nok sl desto mere igennem, jo st¯rre volumen der eksporteres til det spanske marked.

(93) Unders¯gelsen har vist, at den seneste udvikling p elektricitetsmarkedet bekrÊfter gyldigheden af ovenstÂende analyse. Prisfaldet p det spanske marked mellem 2000 og 2001 som f¯lge af det ¯gede udbud af vandkraftenergi illustrerer virkningen af et ¯get udbud af energi til lav pris i puljen. Den markante for¯gelse af udbuddet af vandkraftenergi i Spanien i perioden mellem november 2000 og marts 2001 f¯rte til

39 Informe No. C-54/00. Expediente de concentraciÛn econÛmica UniÛn ElÈctrica Fenosa / HidroelÈctrica del Cant·brico.

24

40 en vÊsentlig nedsÊttelse af elektricitetsprisen, helt op til 42% . Hvis der lÊgges en lÊngere referenceperiode til grund, og der tages hensyn til begge 13-mÂneder perioder (marts 1999/marts 2000 og marts 2000/marts 2001), har en stigning i udbuddet af vandkraftenergi p 22 811 GWh bevirket en nedsÊttelse af elektricitetspriserne p lidt over 30% i de omhandlede intervaller.

(94) Den ovennÊvnte for¯gelse af udbuddet af elektricitet er kvantitativt og kvalitativt sammenlignelig med den for¯gelse, som ville f¯lge af en vÊsentlig for¯gelse af samk¯ringskapaciteten mellem Frankrig og Spanien. Under hensyn til, at med den nuvÊrende kapacitet (1 100 MW) andrager eksporten fra Frankrig 8 TW/h, vil en for¯gelse med yderligere 3 000 MW, dvs. en samlet kommerciel samk¯ringskapacitet p ca. 4 000 MW, resultere i en for¯gelse af udbuddet p omkring 20-24 TW/h Ârligt. Fra et kvalitativt synspunkt vil den energi, der eksporteres til Spanien, formentlig udg¯res af elektricitet, der produceres i kraftvÊrker med lave marginalomkostninger, og som sÂledes kan indf¯res p det spanske engrosmarked til en lavere pris end den, der traditionelt gÊlder p dette.

(95) P baggrund af den observerede dynamik i den seneste udvikling p det spanske marked og navnlig det sidel¯bende ¯gede udbud af vandkraftenergi kan det konkluderes, at en for¯gelse af samk¯ringen med en heraf f¯lgende stigning i eksporten af elektricitet til Spanien i vÊsentlig grad vil fremme en korrekt prisdannelse p det organiserede marked (specielt i lav- og mellembelastningsperioder, nÂr Endesas og Iberdrolas udbud ikke er uundvÊrlige for at im¯dekomme eftersp¯rgslen) og i de bilaterale aftaler, og at det navnlig vil resultere i en vÊsentlig nedsÊttelse af priserne p det spanske engrosmarked ved at g¯re dette mere udsat, ¯ge konkurrencen og svÊkke den nuvÊrende duopolistiske dominerende stilling. Endelig vil en ¯get samk¯ring indebÊre en vigtig kapacitetsreservefaktor, i den forstand at udbuddet bliver st¯rre end eftersp¯rgslen, i et system, hvor der forhandles om en vare, som ikke kan oplagres.

(96) Parterne har i deres bemÊrkninger til klagepunktsmeddelelsen gjort gÊldende, at en sÂdan analyse er alt for forenklet, men de fremlÊgger ikke trovÊrdige oplysninger, som giver grundlag for at konkludere, at en for¯gelse af samk¯ringskapaciteten ikke vil blive ledsaget af en nedsÊttelse af priserne p det spanske marked, ligesom det var tilfÊldet i den tidligere unders¯gte situation, idet EnBW hÊvder, at der ikke er nogen sammenhÊng mellem kapacitetsforholdet og elektricitetspriserne. Denne pÂstand er p ingen mÂde holdbar, eftersom det fremgÂr af de data, som EnBW selv har fremlagt i forbindelse med prisprognoserne for 2002, at bortset fra situationen i Belgien og Holland, er prisen h¯jere i de lande, hvis samk¯ringskapacitet i forhold til eftersp¯rgslen i spidsbelastningsperioder ligger under 15% (Italien, Portugal og Spanien), end i de ¯vrige lande, hvor samk¯ringskapaciteten er h¯jere end 15% (Tyskland, Schweiz, Frankrig og ÿstrig).

5. TRANSAKTIONEN KAN IKKE F≈ KONKURRENCEFREMMENDE VIRKNINGER, HVIS SAMKÿRINGSKAPACITETEN MELLEM SPANIEN OG FRANKRIG IKKE ÿGES

40 Gennemsnitsprisen for elektricitet p produktionsmarkedet faldt fra 7,46 ESP/KWh (0,04 EUR) i marts 2000 til 4,31 ESP (0,03 EUR) i marts 2001.

41 Mellem 37,5% (Schweiz og ÿstrig i forhold til Spanien og Portugal) og 90% (Frankrig i forhold til Italien).

25

(97) I deres svar p klagepunktsmeddelelsen anf¯rer de anmeldende parter, at den unders¯gte transaktion vil udsÊtte Endesa og Iberdrola for ¯get konkurrence. EnBW g¯r navnlig gÊldende, at efter fusionen "vil duopolmedlemmernes dominerende stilling blive svÊkket og priskonkurrencen ¯get", primÊrt fordi EnBW kan yde Hidrocant·brico st¯tte med sin tekniske "know how", og Hidrocant·brico som medlem af EDF-koncernen vil nyde godt af finansiel st¯tte og bedre solvensn¯gletal, hvormed denne virksomhed med succes kan erhverve eller opf¯re flere kraftvÊrker.

(98) Kommissionen erindrer i den forbindelse om, at prisniveauet p det spanske marked, som det tidligere er pÂvist, har vist sig at blive pÂvirket af en for¯gelse af udbuddet af lavprisenergi i puljen. Den pÂtÊnkte Êndring i ejendomsretten til et kraftvÊrk som det i Viesgo - der tilh¯rer Endesa - med en kapacitet svarende til 5% af den eksisterende produktionskapacitet i Spanien (+ 2 500 MW), vil ikke medf¯re en samtidig for¯gelse af udbuddet af lavprisenergi i puljen eller til en vÊsentlig mindskelse af Endesas markedsandel. Det m heller ikke glemmes, at (hvis samk¯ringskapaciteten ikke forh¯jes) vil etableringen af en strukturel kontrolforbindelse mellem EDF og Hidrocant·brico medf¯re, at den vigtigste kilde til ekstern konkurrence p det spanske marked forsvinder. Disse sp¯rgsmÂl vil blive nÊrmere behandlet i det f¯lgende.

6. AT DER ER PLANLAGT EN FORÿGELSE AF PRODUKTIONSKAPACITETEN I SPANIEN VIL IKKE BEVIRKE, AT DUOPOLET ENDESA-I BERDROLA BRINGES TIL OPHÿR

(99) Selv om Hidrocant·bricos produktionskapacitet kan tÊnkes at blive styrket i de kommende Âr (og dets position p det spanske marked hermed forbedret), skal det understreges, at selv om duopolmedlemmerne, som pÂpeget af EnBW, midlertidigt 42 har forbud mod at investere i ny kapacitet, har de to virksomheder planer om inden for en overskuelig fremtid at tage flere kraftvÊrker i brug. Som eksempel kan nÊvnes San Roque (Endesa) med en installeret effekt p 400 MW, som efter planen tages i brug i 2002, BesÛs (Endesa og Gas Natural) med en installeret effekt p 800 MW, driftsklar i 2002, CastellÛn (Iberdrola, Repsol og BP) med en installeret effekt p 800 MW, driftsklar i 2002, CastejÛn (Iberdrola) med en installeret effekt p 400 MW, driftsklar i 2002, osv. Endesas og Iberdrolas produktionsandele i de kommende Âr kan sÂledes ikke antages at ville afvige vÊsentligt fra de nuvÊrende, i hvert fald ikke i et sÂdant omfang, at denne faktor i sig selv kan true det eksisterende duopol.

(100) Selv om de nye planlagte kraftvÊrker if¯lge de tal, Kommissionen rÂder over,, vil medf¯re en for¯gelse af produktionskapaciteten p omkring 10-15% frem til 2005, forventes det, under hensyn til den sandsynlige stigning i eftersp¯rgslen og omkostningerne i forbindelse med den producerede energi (som er meget h¯jere end for energi, der produceres i Frankrig og andre europÊiske lande) ikke, at for¯gelsen af den mÊngde energi, der tilf¯res puljen fra de nye anlÊg, vil f indvirkning pÂ

42 I artikel 16 i Real Decreto-Ley 6/2000 hedder det, at "elektricitetsproducenter, hvis installerede effekt under den ordinÊre ordning p hele det spanske fastland ved nÊrvÊrende lovdekrets ikrafttrÊden er h¯jere end 40% af den samlede effekt [Endesa]*, m ikke ¯ge den installerede effekt i en femÂrig perioder. Hvis andelen af den installerede effekt er lavere end 40%, men h¯jere end 20% [Iberdrola]*, vil forbuddet gÊlde i tre Âr". Hidrocant·brico vil kunne udnytte de nÊvnte begrÊnsninger til at erobre en yderligere markedsandel, navnlig for s vidt som elektricitetsforbruget if¯lge data fra den spanske ComisiÛn Nacional de la EnergÌa forudses, forventes at stige med ca. 12% i perioden 2001-2005.

(43) 40 priserne eller p Endesas og Iberdrolas evne til prissÊtning. Man skal huske pÂ, at produktionsomkostningerne i forbindelse med den energi, der stammer fra kombinerede kraftvarmevÊrker (hvorfra den yderligere energi, der i de kommende Âr tilf¯res puljen hovedsagelig vil stamme) er meget h¯jere end for den kernekraftenergi, som produceres af EDF, og at en stor del af de nye kombinerede kraftvÊrker, som forventes taget i brug frem til 2005, helt eller delvis vil vÊre kontrolleret af Endesa og Iberdrola.

(101) Selv om den forventede for¯gelse af produktionskapaciteten, navnlig i kraft af, at nye akt¯rer kommer ind p det spanske engrosmarked for elektricitet, vil kunne f en givetvis begrÊnset konkurrencefremmende indvirkning p dette marked, synes dette ikke at kunne bevirke, at Endesa/Iberdrola-duopolet bringes til oph¯r. EDF's adgang til markedet via Hidrocant·brico og en samtidig blokering af muligheden for at for¯ge samk¯ringskapaciteten mellem Frankrig og Spanien, vil under alle omstÊndigheder forstÊrke duopolsituationen, bÂde den nuvÊrende og den, der kan forventes i fremtiden.

7. EFTER DEN P≈T∆NKTE FUSION VIL EDF IKKE L∆NGERE HAVE INCITAMENTER TIL AT FREMME EN V∆SENTLIG FORÿGELSE AF KAPACITETEN P≈ SAMKÿRINGSLINJERNE MELLEM FRANKRIG OG SPANIEN

(102) Efter den planlagte fusion kan EDF's strategiske situation i forhold til det spanske marked forventes at blive grundlÊggende Êndret med en mÊrkbar omlÊgning af forretningsmÂlene p mellemlang og lang sigt til f¯lge.

a) EDF fÂr en betydelig produktionskapacitet i Spanien og dermed en fremtrÊdende tilstedevÊrelse p det spanske elmarked

(103) Efter transaktionen fÂr EDF fÊlles kontrol med Hidrocant·brico, hvis produktionsandel i Spanien tegner sig for nÊsten 5% af landets samlede installerede kapacitet. Hidrocant·brico har desuden traditionelt fungeret som nettosÊlger p engrosmarkedet. NÊvnte selskab tegnede sig sÂledes for over [5-10]*% af salget i d¯gnmarkedets pulje i 2000. Hertil kommer EDF's aktivitet som ekstern akt¯r, dvs. dets eksport til det spanske marked, som udgjorde omkring [<5]*% af salget p d¯gnmarkedet i samme periode.

(104) Efter fusionen vil EDF alt i alt - dels direkte, dels i fÊllesskab og indirekte - kontrollere en mÊngde energi p det spanske marked, som svarer til omkring [9-12]*% af salget p det spanske engrosmarkeds d¯gnmarked. Dette indebÊrer en fremtrÊdende tilstedevÊrelse p det spanske elektricitetsmarked, p et lidt lavere niveau end den tredjest¯rste markedsakt¯r (UniÛn Fenosa), men dog stadig langt under de to dominerende markedsakt¯rer (Endesa og Iberdrola).

(105) EDF's position p det spanske marked vil endvidere kunne styrkes i fremtiden, om end i begrÊnset omfang, i takt med at Hidrocant·brico fÂr st¯rre vÊgt pÂ

44 I sit svar p klagepunktsmeddelelsen anf¯rer EnBW, at yderligere 7 500 MW produktionskapacitet forventes at vÊre driftsklar i 2003. If¯lge de tal, Kommissionen rÂder over, vil den yderligere installerede og driftsklare kapacitet i 2003 sammenlignet med den nuvÊrende situation vÊre p under 5 000 MW.

45 produktionsmarkedet, dels via opf¯relsen af nye anlÊg(under udnyttelse af de restriktioner, der ved lov er pÂlagt Endesa og Iberdrola med hensyn til opf¯relse af nye kapacitet), dels via en politik for erhvervelse af produktionskapacitet. Under alle omstÊndigheder synes den nÊvnte udvidelsesmargin ikke at kunne sÊtte EDF i stand til at bringe de to eksisterende markedsakt¯rers duopol til oph¯r. Som det blive prÊciseret nedenfor, vil EDF sandsynligvis heller ikke have ¯konomiske og kommercielle incitamenter til at trÊffe foranstaltninger, som f¯rer til en betydelig sÊnkning af det nuvÊrende prisniveau p det spanske engrosmarked.

EDF's finansielle interesse i Hidrocant·brico

(106) I forbindelse med unders¯gelsen har parterne anf¯rt, at selv om det er ubestrideligt, at EDF efter transaktionen vil have fÊlles kontrol med Hidrocant·brico, vil dets finansielle interesse i samme virksomhed vÊre begrÊnset, idet EDF vil eje 34,5% af EnBW, som vil eje 50% af Ferroatl·ntica, som igen vil eje ca. 60% af Hidrocant·brico. Heraf udleder parterne, at den fortjeneste, som EDF vil opn fra driften af Hidrocant·brico, er ubetydelig, hvilket vil f indflydelse p de strategiske beslutninger, som der henvises til i denne beslutning.

(107) For det f¯rste skal det understreges, at EDF, ganske vist i fÊllesskab og indirekte, fÂr kontrol med Hidrocant·brico. Dette indebÊrer, ud over de konkrete finansielle incitamenter, at EDF's engagement i en virksomhed, som er aktiv i samme aktivitetssektor p et for den franske operat¯r yderst attraktivt marked, forf¯lger en 46 rÊkke strategiske og forretningsmÊssige mÂl (andel i REE's kapitalmed de heraf f¯lgende yderligere oplysninger om driften af det spanske transmissionssystem, en placering som paneuropÊisk leverand¯r samt mulighed for at eksportere til Marokko og Portugal uden behov for at ¯ge den spansk-franske samk¯ring).

(108) Set i et dynamisk perspektiv har unders¯gelsen desuden vist, at EDF's finansielle interesse i Hidrocant·brico ikke alene vil kunne ¯ges inden for en overskuelig fremtid, men at dette ogs h¯jst sandsynligt vil ske. En sÂdan for¯gelse vil kunne foreg under forskellige former, f.eks. via Ferroatl·nticas st¯rre finansielle interesse i Hidrocant·brico eller via EnBW's eller EDF's direkte erhvervelse af aktier i Hidrocant·brico, eller via EnBW's st¯rre finansielle interesse i Ferroatl·ntica eller EDF's st¯rre interesse i EnBW. Hvad angÂr Hidrocant·bricos aktiekapital, som ikke blev erhvervet af Ferroatl·ntica via den anmeldte transaktion, skal det bemÊrkes, at transaktionen fandt sted p et tidspunkt, hvor der blev afgivet tre offentlige overtagelsestilbud, som var rettet mod at erhverve kontrol med elektricitetvirksomheden (hvoraf det ene efterf¯lgende blev trukket tilbage). De ¯vrige aktionÊrers interesser i Hidrocant·brico kan derfor tÊnkes at Êndre sig efter konsolideringen af den kontrolsituation, der resulterer af den anmeldte transaktion, hvilket kan medf¯re, at EDF bliver i stand til (direkte eller indirekte) at ¯ge sin interesse i Hidrocant·brico. Unders¯gelsen har endvidere vist, at EDF har klare strategiske, ¯konomiske og finansielle incitamenter til at ¯ge sin finansielle interesse i Hidrocant·brico. En st¯rre finansiel interesse i Hidrocant·brico vil give EDF en st¯rre andel af den fortjeneste, der opnÂs ved driften af den nÊvnte virksomhed, en

45 Hidrocant·brico har sÂledes fÂet godkendt en plan om opf¯relse af et kraftvÊrk i Navarra med en installeret effekt p 400 MW.

46 Endesa, Iberdrola, UniÛn Fenosa og Hidrocant·brico ejer hver isÊr 10% af REE's kapital.

28

fortjeneste, der, som det vises nedenfor, vil vÊre st¯rre end den fortjeneste, EDF vil kunne opn ved en for¯gelse af samk¯ringskapaciteten.

(109) Under alle omstÊndigheder har unders¯gelsen, som det forklares nedenfor, vist, at selv i en situation, hvor EDF har fÊlles kontrol med Hidrocant·brico og en indirekte finansiel interesse p ca. 10%, vil den franske virksomheds incitamenter til at ¯ge samk¯ringskapaciteten vÊre mindre end f¯r fusionen, da EDF ikke havde produktionskapacitet i Spanien.

b) Den vÊsentlige for¯gelse af EDF's position p det spanske marked finder sted, uden at den energi, der udbydes i Spanien, ¯ges

(110) Som tidligere anf¯rt opnÂr EDF efter transaktionen fÊlles kontrol med Hidrocant·brico, hvis elproduktionskapacitet andrager omkring 2 175 MW, der, som tidligere nÊvnt, vil kunne ¯ges i fremtiden.

(111) For at opn en tilsvarende yderligere mÊngde elektricitet som ekstern eksport¯r, dvs. via eksport fra Frankrig, vil EDF f¯rst skulle opn en betydelig for¯gelse af kapaciteten p samk¯ringslinjerne mellem Frankrig og Spanien. Selv hvis den nuvÊrende situation, hvor EDF generelt udnytter [70-80]*% af den eksisterende kommercielle kapacitet p samk¯ringslinjerne, forbliver uÊndret, vil den nuvÊrende samk¯ringslinje skulle ¯ges med mindst omkring. 3 000 MW, hvormed den samlede kommercielle samk¯ringskapacitet vil komme op p over 4 000 MW. Det anf¯rte tal er under alle omstÊndigheder forsigtigt anslÂet, for hvis der lÊgges en lavere udnyttelse af samk¯ringslinjen og en vis udbygning af Hidrocant·bricos kapacitet til grund, vil tallet for den n¯dvendige samk¯ringskapacitet vÊre vÊsentligt h¯jere.

(112) En sÂdan for¯gelse af samk¯ringskapaciteten og dermed af eksporten til Spanien mÂ, som tidligere anf¯rt, forventes at have en indvirkning p priserne p det spanske engrosmarked. For¯gelsen af samk¯ringskapaciteten vil desuden ikke alene vÊre til fordel for EDF, men ogs for andre europÊiske akt¯rer med interesse i at eksportere til det spanske marked.

(113) Med den pÂtÊnkte transaktion opnÂr EDF derimod en fremtrÊdende tilstedevÊrelse p det spanske marked, uden at dette indebÊrer en for¯gelse af den mÊngde energi, der udbydes i puljen, og dermed uden at true den nuvÊrende kollektive dominerende stilling og det ¯je prisniveau i Spanien.

c) EDF m forventes at vÊre interesseret i at holde det spanske elmarked relativt isoleret med henblik p at hindre, at nye konkurrenter kan udfordre det nuvÊrende prisniveau

(114) EDF oph¯rer med at vÊre en ekstern eksport¯r og erhverver i stedet fÊlles kontrol med en af akt¯rerne p det spanske marked. Kombinationen af (fÊlles) kontrol med en betydelig indenlandsk produktionskapacitet p det spanske marked som f¯lge af den pÂtÊnkte transaktion og en majoritetsudnyttelse af den bestÂende samk¯ringskapacitet, m antages at medf¯re en kvalitativ Êndring af EDF's strategiske interesser.

(115) EDF vil sÂledes kunne forene sine interesser med de akt¯rers, som allerede er etableret p det spanske marked, og som har egen produktionskapacitet. De sÊrlige karakteristika ved den spanske virksomheds produktionsmix (p grundlag af isÊr termisk energi) m anses for at vÊre et passende supplement til EDF's (fremstilling af energi hovedsagelig p grundlag af kernekraft).

(116) Unders¯gelsen peger pÂ, at EDF efter fusionen rimeligvis vil vÊre mere interesseret i at udnytte sin komfortable situation p det spanske oligopolmarked ved at drage fordel af de yderst konkurrencedygtige priser i puljen end at ¯ge eksporten til samme via en for¯gelse af samk¯ringskapaciteten. Som det tidligere er forklaret, vil en vÊsentlig forh¯jelse af samk¯ringskapaciteten og en heraf f¯lgende for¯gelse af importen til puljen nemlig resultere i et vÊsentligt prisfald i denne, som vil indvirke p Hidrocant·bricos fortjeneste (og indirekte p EDF's). NÂr henses til Hidrocant·bricos produktionsmix, m en nedsÊttelse af prisen for virksomhedens solgte elektricitet forventes at f¯re til en relativ nedgang i den faktisk solgte mÊngde, navnlig for s vidt angÂr den mÊngde, der fremstilles med de st¯rste marginalomkostninger. En sÂdan nedgang i Hidrocant·bricos solgte mÊngder og i puljepriserne vil reducere den fortjeneste, EDF opnÂr fra driften af den spanske virksomhed, og som det fremgÂr af unders¯gelsen, vil dette fald ikke blive opvejet af EDF's stigende eksport til det spanske marked, som ligeledes vil give en mindre fortjeneste p grund af den lavere marginalpris som f¯lge af den st¯rre markedsÂbning, som en vÊsentlig for¯gelse af kapaciteten p samk¯ringslinjen vil afstedkomme.

(117) Det vil sÂledes alt i alt vÊre fordelagtigt for EDF at opretholde den nuvÊrende situation, den nuvÊrende status quo med h¯je priser, som giver mulighed for at maksimere fortjenesten og amortisere investeringen. EDF har i forbindelse med sin fÊlles kontrol med EnBW en sikker interesse i, at de aktiver, der erhverves med transaktionen, giver et afkast, som opvejer omkostningerne i forbindelse med investeringen, hvilket vil vÊre sikret ved at opretholde det h¯je prisniveau i puljen. P denne baggrund vil en strategi, som giver EDF mulighed for at maksimere sin fortjeneste, ikke vÊre baseret p en vÊsentlig for¯gelse af samk¯ringskapaciteten, men p en relativt begrÊnset udbygning af Hidrocant·bricos produktionskapacitet og afsÊtning p det spanske marked, som ikke truer det nuvÊrende prisniveau i puljen.

(118) Gennem udvidelsen af Hidrocant·bricos produktionskapacitet i Spanien opretholder EDF en fuldstÊndig kontrol med indvirkningen af dets beslutning p kapacitetsstrukturen p det spanske marked, mens en for¯gelse af samk¯ringskapaciteten som tidligere anf¯rt ikke kun vil vÊre til fordel for EDF, men ogs for andre akt¯rer uden for den iberiske halv¯, som EDF skal konkurrere med for at opn et betydeligt udbytte af den nye samk¯ringskapacitet (navnlig hvis adgangen hertil baseres p auktion). NÂr EDF f¯rst har opnÂet en betydelig tilstedevÊrelse i Spanien, vil selskabet vÊre interesseret i, at den adgangsbarriere, som den klart utilstrÊkkelige samk¯ringskapacitet indebÊrer, opretholdes, og at andre akt¯rer, som er etableret i medlemsstater uden for halv¯en, ikke fÂr bedre mulighed for at ¯ge deres eksport til det spanske marked med de heraf f¯lgende virkninger for prisniveauet p dette marked. Det skal understreges, at beslutningen om at modsÊtte sig den nÊvnte for¯gelse af samk¯ringen ikke eliminerer EDF's strategiske vÊkstalternativer p det spanske marked, der som tidligere anf¯rt bygger p udvikling af Hidrocant·bricos produktionskapacitet. Ved ikke at ¯ge samk¯ringskapaciteten opretholdes adgangsbarriererne for eksport til Spanien for akt¯rer, som ikke er etableret i dette land, uden at det har en nÊvnevÊrdig indvirkning p EDF's strategiske alternativer.

30

(119) I lyset af de tidligere anf¯rte faktorer kan det sÂledes konkluderes, at den mest passende strategi for EDF, nÂr f¯rst fusionen er gennemf¯rt, vil vÊre at tilpasse son forretningsstrategi til de ¯vrige spanske elektricitetsselskabers inden for rammerne af det eksisterende duopol. EDF og de ¯vrige producenter vil opn en h¯j fortjeneste, for s vidt som puljepriserne fortsat vil vÊre h¯je. EDF vil desuden i sin egenskab af ekstern eksport¯r fortsat nyde godt af det h¯jere prisniveau i Spanien sammenlignet med Frankrig.

(120) Inden for rammerne af det nuvÊrende kapacitetstildelingssystem vil EDF fortsat have mulighed for at anvende st¯rsteparten af samk¯ringskapaciteten til sin eksport til det spanske marked. Ogs selv om den aftalte Êndring af tildelingssystemet gennemf¯res inden for en overskuelig fremtid (hvilket principielt ikke vil ber¯re de mÊngder, der er omfattet af kontrakten mellem EDF og REE), synes det rimeligt at antage, at EDF fortsat vil kunne benytte en betydelig del af samk¯ringskapaciteten, som det vil kunne bruge til at opn en betydelig fortjeneste p de mÊngder elektricitet, der eksporteres til Spanien. Den nuvÊrende samk¯ringskapacitet vil til gengÊld hindre udviklingen af en effektiv konkurrence p engrosmarkedet for elektricitet i Spanien fra akt¯rer etableret i udlandet. For ¯jeblikket spiller disse akt¯rer, med undtagelse af EDF, en minimal rolle p det spanske marked. Hvis samk¯ringskapaciteten ikke ¯ges vÊsentligt i de kommende Âr, vil akt¯rer, som ikke er etableret i Spanien, fortsat spille en marginal rolle med det resultat, at de spanske akt¯rer, og nu ogs EDF, fortsat relativt roligt vil kunne sÊlge deres produkter p det spanske marked uden at blive udsat for effektiv konkurrence fra akt¯rer, som ikke er etableret i Spanien.

(121) Det er p denne baggrund i enhver henseende usandsynligt, at andre konkurrenter, som ikke er etableret i Spanien, kan konkurrere med succes p det spanske marked i betragtning af den begrÊnsede samk¯ringskapacitet - ogs selv om det nye kapacitetstildelingssystem mÂtte give dem adgang til st¯rre udnyttelse heraf. P grundlag af de tidligere anf¯rte tal svarer den disponible kommercielle kapacitet p samk¯ringslinjen fra Frankrig til Spanien til ca. [500-600]* MW (resultat opnÂet ved fra den samlede kommercielle kapacitet, 1 100 MW, at trÊkke den langsigtede kontrakt mellem EDF og REE, som lÊgger beslag p [500-600]* MW). Endvidere skal der tages hensyn til, at der ikke er garanti for kommerciel samk¯ringskapacitet for tredjeparter, eftersom den garanterede kommercielle samk¯ringskapacitet er reserveret kontrakten mellem EDF og REE. Selv hvis det antages, at tildelingssystemet Êndres sÂledes, at udenlandske leverand¯rer fÂr tildelt st¯rre samk¯ringskapacitet, vil den samlede elektricitet, der udbydes p det spanske engrosmarked, udg¯re en lavere andel end [<5]*%. Udbud af denne st¯rrelsesorden vil ikke kunne f en vÊsentlig indvirkning p puljepriserne.

(122) I deres bemÊrkninger til klagepunktsmeddelelsen g¯r de anmeldende parter gÊldende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at EDF med k¯bet af Hidrocant·brico ikke vil have et incitament til at konkurrere via import, og Grupo Villar Mir anf¯rer i den forbindelse, at "eftersom EDF kun vil erhverve en minimal kapitalandel i Hidrocant·brico, skal rentabiliteten af sidstnÊvntes aktier vÊre overraskende stor, hvis det skal kunne kompensere EDF for de penge, det vil oph¯re med at tjene, hvis det opgiver muligheden for at importere elektricitet". Som svar p disse pÂstande henvises for det f¯rste til tidligere afsnit, hvor sp¯rgsmÂlet om EDF's (indirekte) kapitalinteresse i Hidrocant·brico behandles, og incitamenterne i relation til en fremtidig for¯gelse af denne interesse unders¯ges. Desuden hÊvdes det p intet tidspunkt, at EDF vil oph¯re med at eksportere til Spanien; hvad der rejses tvivl om,

(123) I forbindelse med unders¯gelsen har EDF og EDF/RTE anf¯rt, at det i henhold til fransk lovgivning pÂhviler EDF/RTE som operat¯r af eltransmissionssystemet i Frankrig at trÊffe afg¯relse om enhver foranstaltning fra fransk side med henblik p at ¯ge samk¯ringskapaciteten med Spanien. Begge enheder har understreget EDF/RTE's finansielle og forvaltningsmÊssige uafhÊngighed af EDF og de forpligtelser, der ved lov er pÂlagt EDF/RTE med hensyn til driften af det franske net. EDF skulle sÂledes ikke have nogen bef¯jelse med hensyn til beslutninger om at ¯ge eller undlade at ¯ge samk¯ringskapaciteten.

(124) EDF/RTE varetager rent faktisk aktiviteten som elnetoperat¯r i Frankrig, hvilket omfatter stillingtagen til tildeling og for¯gelse af samk¯ringskapaciteten mellem Frankrig og Spanien via forbedring af de bestÂende linjer eller opf¯relse af nye linjer. Med henblik p varetagelsen af disse opgaver nyder EDF/RTE if¯lge eget udsagn driftsmÊssig og ledelsesmÊssig uafhÊngighed og rÂder over de n¯dvendige ressourcer hertil.

(125) Det skal imidlertid pÂpeges, at EDF/RTE fra et retligt og organisk synspunkt udg¯r en afdeling af EDF, som ikke har status af sÊrskilt juridisk person. Endvidere udnÊvnes direkt¯ren for EDF/RTE af den franske energiminister blandt tre kandidater, der foreslÂs af EDF's bestyrelsesformand. Under alle omstÊndigheder forholder det sig sÂdan, at selv hvis det accepteres, at de foranstaltninger, der er truffet til at sikre EDF/RTE's uafhÊngighed af EDF, er effektive, at de begge er del af samme ¯konomiske enhed, en koncern ejet af den franske stat, som i sidste instans kontrollerer bÂde EDF og EDF/RTE. I den forstand er beslutninger om n¯gleanliggender eller andre strategiske beslutninger vedr¯rende driften af EDF/RTE klart relateret til de franske offentlige myndigheder, isÊr energiministeriet, uden at dette ber¯rer de bef¯jelser, der er tillagt den regulerende instans i energisektoren, Commission de RÈgulation de l'ElectricitÈ (CRE).

(126) NÊrmere bestemt er den franske stat den endelige ansvarlige for beslutningerne i sp¯rgsmÂl om samk¯ring. EDF/RTE skal sÂledes med h¯jst to Ârs mellemrum forelÊgge energiministeren planen for udvikling af det offentlige transportnet til godkendelse . Denne plan skal godkendes af ministeren efter udtalelse fra CRE. Ejeren af EDF, den franske stat, trÊffer sÂledes den endelige beslutning om for¯gelsen af samk¯ringskapaciteten, en beslutning, der som anf¯rt ber¯rer EDF's strategiske interesser direkte.

(127) P baggrund af ovenstÂende forekommer det ikke hasarderet at konkludere, uden hermed at anfÊgte EDF/RTE's driftsmÊssige og ledelsesmÊssige uafhÊngighed, at der ikke vil blive foretaget en vÊsentlig for¯gelse af den spansk-franske samk¯ringskapacitet, som klart vil kunne skade EDF's interesser og dermed den franske stats interesser, for s vidt som den franske stat er ejer af EDF og samtidig har den endelige beslutningskompetence i sagen.

VI TILSAGN FRA EDF OG EDF/RTE

(128) EDF/RTE og EDF afgav tilsagn for at fjerne de konkurrenceproblemer, som Kommissionen har pÂvist. Tilsagnene, som har udtrykkelig st¯tte fra den franske regering, findes i henholdsvis bilag I og II til denne beslutning. Sammenfattende omfatter tilsagnene f¯lgende elementer:

Tilsagn fra EDF/RTE

(129) EDF/RTE forpligter sig til at trÊffe de foranstaltninger og udf¯re de arbejder, der er n¯dvendige for at ¯ge den kommercielle samk¯ringskapacitet mellem Frankrig og Spanien i f¯lgende etaper:

ñ yderligere 300 MW gennem teknisk forbedring af de eksisterende linjer inden udgangen af 2002

ñ yderligere 1 200 MW gennem opf¯relse af en ny linje [..]*; denne supplerende kapacitet kan eventuelt ¯ges [..]* p grundlag af en teknisk-¯konomisk gennemf¯rlighedsunders¯gelse vedr¯rende en for¯gelse af den her angivne supplerende mÊngde

ñ yderligere 1 200 MW gennem opf¯relse af en alternativ linje, overlapning af en bestÂende linje eller styrkelse af de franske linjer p mellemlang sigt i det omfang, de teknisk-¯konomiske gennemf¯rlighedsunders¯gelser, som skal vÊre foretaget f¯r udgangen af 2002, berettiger sÂdanne arbejder.

(130) For¯gelsen af den kommercielle kapacitet skal resultere i en disponibel kapacitet svarende til 75% af den yderligere for¯gelse i 85% af Ârets timer.

(131) De nÊvnte frister kan forlÊnges, sÂfremt arbejderne ikke afsluttes til tiden af grunde, som EDF/RTE ikke kan g¯res ansvarlig for. Kommissionen ¯nsker p den anden side at prÊcisere, at med hensyn til den tredje etape af for¯gelsen af samk¯ringskapaciteten og med forbehold for, at den prÊcise fastsÊttelse af tidsplanen for arbejderne er betinget af de omtalte gennemf¯rlighedsunders¯gelser, indeholder tilsagnene ikke desto mindre en tidsmÊssig referencehorisont (opf¯relsen skal gennemf¯res "p mellemlang sigt"). De konkrete frister fastsÊttes inden for rammerne af den nÊvnte tidshorisont i forhold til det projekt, der skal gennemf¯res (opf¯relse af en ny linje, overlapning eller styrkelse af eksisterende linjer). I denne henseende og i overensstemmelse med Kommissionens unders¯gelse skal den tidsmÊssige referencehorisont anses for at vÊre mellem fire og otte Âr efter afslutningen af de nÊvnte unders¯gelser.

(132) Der udpeges en eller flere tredjeparter med ansvar for at kontrollere overholdelsen af tilsagnene. - den/de pÂgÊldende skal godkendes af Kommissionen. Tredjeparterne modtager fra EDF/RTE alle de oplysninger og den assistance, der er n¯dvendige for at kunne varetage deres opgave, og de informerer regelmÊssigt Kommissionen om

Tilsagn fra EDF

(133) Med henblik p at fjerne konkurrenceproblemerne i forbindelse med erhvervelsen af kontrol med Hidrocant·brico forpligter EDF sig til at st¯tte for¯gelsen af samk¯ringskapaciteten mellem Frankrig og Spanien, sÊrligt gennemf¯relsen af de ovennÊvnte tilsagn fra EDF/RTE i de ovenfor beskrevne etaper.

(134) Med henblik herp forpligter EDF sig til at deltage i arbejdet i den af EDF/RTE nedsatte brugergruppe og at tilstille RTE de oplysninger, det rÂder over, og som kan være nyttige for gennemf¯relsen af de teknisk-¯konomiske unders¯gelser vedr¯rende opf¯relsen af nye linjer eller andre foranstaltninger til styrkelse af samk¯ringen mellem Frankrig og Spanien.

(135) Endvidere forpligter EDF sig til (i givet fald) at afl¯nne den eller de tredjeparter, der er ansvarlige for at kontrollere overholdelsen af de tilsagn, som EDF/RTE har afgivet.

Vurdering

(136) De beskrevne tilsagn vil fremover afhjÊlpe det spanske elmarkeds isolation ved i betydeligt omfang at styrke muligheden for, at akt¯rer, der er etableret p den anden side af PyrenÊerne, kan konkurrere p dette marked. For¯gelsen af samk¯ringskapaciteten vil g¯re det muligt at ¯ge eksporten af elektricitet til det spanske marked, hvilket vil have en positiv indvirkning p prisniveauet i puljen og p de eksisterende duopolmedlemmers evne til prissÊtning.

(137) De tilsagn, der er afgivet af EDF/RTE og EDF, er derfor passende og tilstrÊkkelige til at hindre den styrkelse af Endesas og Iberdrolas dominerende stilling, som efter fusionen ville resultere af den sandsynlige opretholdelse af den nuvÊrende klart utilstrÊkkelige samk¯ringskapacitet mellem Frankrig og Spanien.

(138) Endelig ¯nsker Kommissionen at prÊcisere, at i modsÊtning til hvad EDF/RTE hÊvder i dets bemÊrkninger til klagepunktsmeddelelsen (navnlig i den indledende erklÊring), er EDF/RTE en deltagende virksomhed som omhandlet i fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, og kan dermed indg forpligtelser med henblik p at g¯re den anmeldte transaktion forenelig med fÊllesmarkedet. At det forholder sig sÂledes, skyldes, som tidligere forklaret, og uden at det ber¯rer EDF/RTE's hÊvdede uafhÊngighed af EDF, at de to enheder tilh¯rer samme koncern, som ejes af den franske stat.

VII KONKLUSION

(139) PÂ baggrund af ovenstÂende kan det konkluderes, at den pÂtÊnkte fusion i sin Êndrede form ikke vil f¯re til skabelse eller styrkelse af dominerende stillinger, som bevirker, at den effektive konkurrence vil blive hÊmmet i en vÊsentlig del af fÊllesmarkedet, forudsat at de i bilagene anf¯rte tilsagn overholdes fuldt ud.

Transaktionen skal derfor erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen i henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, p betingelse af at parterne overholder f¯lgende forpligtelser:

a) for¯gelse af samk¯ringskapaciteten som fastsat i stk. 2 i bilag I (kan tages op til revision af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4 i bilag I)

b) gennemf¯relse af enhver foranstaltning, der pÂlÊgges af Kommissionen efter henstilling fra den eller de administratorer, som er ansvarlige for at overvÂge gennemf¯relsen af tilsagnene med henblik p at sikre, at parterne overholder disse som anf¯rt i bilag I, stk. 3, niende afsnit.

(140) De ovennÊvnte aspekter af tilsagnene udg¯r betingelser, for s vidt som gennemf¯relsen af dem (med undtagelse af enhver Êndring som f¯lge af det i bilag I, stk. 4 fastsÊttede) er en forudsÊtning for en strukturel Êndring af engrosmarkedet for elektricitet i Spanien. De andre aspekter af tilsagnene udg¯r forpligtelser, eftersom de henviser til de etaper i gennemf¯relsen, som er n¯dvendige for at opn den tilsigtede strukturelle Êndring. Dette gÊlder isÊr bestemmelserne vedr¯rende den eller de administratorer, som vil f til opgave at overvÂge gennemf¯relsen af tilsagnene (stk. 3 i bilag 1, med undtagelse af det i litra b) i nr. 139 anf¯rte).

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den anmeldte transaktion, hvorved den spanske koncern Villar Mir og det tyske selskab Energie Baden-W¸rttemberg, der kontrolleres af den franske virksomhed ElectricitÈ de France, og den tyske virksomhed Zweckverband Oberschw‰bische Elektrizit‰tswerke, erhverver fÊlles kontrol med HidroelÈctrica del Cant·brico S.A., erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen, forudsat at de i bilag I og II anf¯rte tilsagn overholdes fuldt ud.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til :

Ferroatl·ntica, S.L.

P∞ de la Castellana, 86, 7™

28046 Madrid

(Spanien)

Energie Baden-W¸rttemberg AG (EnBW)

Durlacher Alle 93

D-76131 Karlsruhe

(Tyskland)

UdfÊrdiget i Bruxelles, den 26/09/2001

For Kommissionen Mario Monti Medlem af Kommissionen

Bilag I: Tilsagn

Den fuldstÊndige spanske tekst vedr¯rende de i artikel 1 omhandlede tilsagn findes p Europa-Kommissionens hjemmeside p f¯lgende adresse:

http://europa.eu.int/comm/competition/index_en.html