EUR-Lex & EU Commission AI-Powered Semantic Search Engine

Modern Legal

Query in any language with multilingual search
Access EUR-Lex and EU Commission case law
See relevant paragraphs highlighted instantly

We Found Similar Cases for You

Home

CVC / LENZING

M.2187

CVC / LENZING

October 16, 2001

With Google you find a lot.
With us you find everything. Try it now!

I imagine what I want to write in my case, I write it in the search engine and I get exactly what I wanted. Thank you!

Valentina R., lawyer

Kommissionens beslutning

af 17/10/2001

om en fusions uforenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen

(Sag COMP/M.2187 ñ CVC/Lenzing)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR ññ

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde ("EÿS-aftalen"), sÊrlig artikel 57,

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser , senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/97, sÊrlig artikel 8, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 22. juni 2001 om at indlede proceduren,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at fremsÊtte deres bemÊrkninger til Kommissionens indsigelser,

under henvisning til udtalelse fra Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser ,

under henvisning til den afsluttende rapport fra h¯ringskonsulenten i denne sag, og

1EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1; berigtiget udgave i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

2EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.

3EFT C [...], [...] 2001, s. [...].

4EFT C [...], [...] 2001, s. [...].

B-1049 Bruxelles/B-1049 Brussel - Belgien Telefon: Omstillingen 299.11.11 Telex: COMEU B 21877. Telegramadresse: COMEUR Brussels.

UD FRA FÿLGENDE BETRAGTNINGER:

2.1. Den 4. maj 2001 modtog Kommissionen anmeldelse efter artikel 4 i forordning (EÿF) nr. 4064/89 (i det f¯lgende benÊvnt "fusionsforordningen") af en planlagt fusion, hvorved CVC Capital Partners Group Ltd (i det f¯lgende benÊvnt "CVC") indirekte fÂr enekontrol i den i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), fastsatte betydning med den ¯strigske virksomhed Lenzing AG (i det f¯lgende benÊvnt "Lenzing") ved k¯b af aktier i denne virksomhed.

3.2. Efter at have gennemgÂet anmeldelsen konkluderede Kommissionen, at den anmeldte transaktion er omfattet af fusionsforordningen, som Êndret, og at det er sÊrdeles tvivlsomt, om den er forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen.

4.3. Efter en grundig unders¯gelse af sagen er Kommissionen nu nÂet til den konklusion, at den foreslÂede fusion vil skabe eller styrke en dominerende stilling med det resultat, at den effektive konkurrence pÂ fÊllesmarkedet vil blive kraftigt hÊmmet, og at EÿS-aftalen ikke vil virke efter hensigten.

I. PARTERNE

5.4. CVC administrerer og yder konsulentbistand til investeringsfonde. CVC har bestemmende indflydelse i over 70 virksomheder; blandt disse er Acordis-koncernen, som er aktiv inden for kemofibre og specialprodukter til industriformÂl, tekstilfremstilling og hospitals- og hygiejneformÂl.

6.5. Lenzing beskÊftiger sig med markedsf¯ring og fremstilling af cellulosebaserede kemofibre til tekstil- og andre formÂl, maskinteknik, plastfilm og papirfremstilling.

II. TRANSAKTIONEN

7.6. Med det formÂl at opnÂ enekontrol med Lenzing skal en ¯strigsk formidlende virksomhed, Zellulosefaser Beteiligungsgesellschaft mbH, der kontrolleres af CVC, k¯be Bank Austria's aktiemajoritet i Lenzing. NÂr salget er gennemf¯rt, vil Zellulosefaser Beteiligungsgesellschaft mbH af CVC fÂ overdraget CVC's aktiepost i en rÊkke Acordis-datterselskaber, herunder Acordis' aktiviteter inden for korte viskosefibre (i det f¯lgende benÊvnt "KVF"), lyocell (Tencel), viskosefilament til tekstilfremstilling (Enka), viskosefilament til industriformÂl (Cordenka) og Acordis' akrylfiberproduktion i Kelheim (Tyskland) og Grimsby (UK). Aftalen af 14. februar 2001 om k¯b af aktier og konvertible obligationer udl¯ber og bliver ugyldig, hvis den planlagte transaktion ikke er godkendt af myndighederne inden den [...]*.

5Se Kommissionens beslutning af 20. december 1999 i sag COMP/M.1755 ñ CVC/Acordis (sÊlger: Akzo Nobel) samt Kommissionens beslutning af 30. juni 1998 i sag IV/M.1182 ñ Akzo Nobel/Courtaulds og Kommissionens beslutning af 19. december 1991 i sag IV/M.113 ñ Courtaulds/Snia.

* Dele af denne tekst er redigeret for at sikre, at fortrolige oplysninger ikke afsl¯res; disse dele er angivet med skarp parentes og mÊrket med.

III. FUSIONEN

7. CVC fÂr indirekte enekontrol med Lenzing gennem den anmeldte transaktion, som derfor udg¯r en fusion i den i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), fastsatte betydning.

IV. F∆LLESSKABSDIMENSION

8.8. De deltagende virksomheder har en samlet omsÊtning pÂ verdensplan pÂ over 5 mia. EUR (CVC: [...]* mio. EUR i 2000; Lenzing: [...]* mio. EUR i 2000). Begge virksomheder har en omsÊtning i EU pÂ over 250 mio. EUR (CVC: [...]* mio. EUR i 2000; Lenzing: [...]* mio. EUR i 2000), men ingen af dem har mere end to tredjedele af deres respektive samlede omsÊtning i EU inden for Èn og samme medlemsstat. Den anmeldte transaktion har derfor en fÊllesskabsdimension i den i fusions-forordningens artikel 1, stk. 2, anf¯rte betydning. Der er samtidig tale om en sag, hvorom der skal samarbejdes i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i protokol 24 til EÿS-aftalen.

V. SAGSFORLÿB

9.9. Den 30. maj 2001 gav parterne en rÊkke tilsagn med henvisning til artikel 6, stk. 2, i fusionsforordningen med henblik pÂ at fÂ fusionen godkendt i f¯rste fase af proceduren. PÂ grund af de givne tilsagn blev den i fusionsforordningens artikel 10, stk. 1, fastsatte tidsfrist for den indledende unders¯gelse forlÊnget fra Èn mÂned til seks uger.

10.10. Den 22. juni 2001 besluttede Kommissionen at indlede proceduren i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i fusionsforordningen.

11.11. Den 9. august 2001 meddelte Kommissionen den anmeldende part sine indsigelser i henhold til artikel 18 i fusionsforordningen og protokol 21 til EÿS-aftalen (i det f¯lgende benÊvnt "meddelelse af indsigelser"). Efter at have fÂet adgang til Kommissionens sagsmateriale den 13. august 2001 fremsendte den anmeldende part den 29. august 2001 et samlet svar pÂ Kommissionens indsigelser fra CVC, Acordis og Lenzing (i det f¯lgende betegnet "svar"). Den 21. august 2001 meddelte CVC Kommissionens h¯ringskonsulent, at virksomheden ikke ville hÊvde sin ret til en formel mundtlig h¯ring. Den 11. september 2001 fremsendte Kommissionen yderligere oplysninger til den anmeldende part, hvori den opsummerede en rÊkke faktiske forhold fra sit sagsmateriale. Den anmeldende part fremsendte yderligere bemÊrkninger til disse oplysninger i et brev dateret den 17. september 2001 (i det f¯lgende benÊvnt "brev").

12.12. Den 25. september 2001 tilb¯d den anmeldende part at give en rÊkke tilsagn, der skulle fjerne de konkurrencemÊssige kritikpunkter, Kommissionen havde pÂpeget i meddelelsen af indsigelser. Disse tilsagn er beskrevet og vurderet senere i dette dokument (punkt 254 ff.).

6OmsÊtningen er beregnet pÂ grundlag af fusionsforordningens artikel 5, stk. 1, og Kommissionens meddelelse om beregning af omsÊtning (EFT C 66 af 2.3.1998, s. 25).

VI. FORENELIGHED MED F∆LLESMARKEDET

A. DE RELEVANTE PRODUKTMARKEDER

(1) Indledende bemÊrkninger

13.13. Den anmeldte fusion vedr¯rer sektoren for fibre og navnlig fremstilling og distribution af korte kemofibre bÂde til tekstilfremstilling og andre formÂl (i sidstnÊvnte tilfÊlde benyttes betegnelsen "nonwoven"). Acordis er aktiv inden for forskellige omrÂder i sektoren for fibre, men det eneste omrÂde, hvor der er tale om konkurrencemÊssige overlapninger, er sektoren for korte cellulosefibre, navnlig KVF og korte lyocellfibre. De fusionerede virksomheder bliver verdens f¯rende leverand¯r af disse fibre. Eftersom parterne i fusionen mener, at det relevante produktmarked omfatter alle former for korte fibre og altsÂ bÂde naturfibre, kunstfibre og cellulosefibre (men ikke filamentfibre), redeg¯res der i de f¯lgende afsnit for de forskellige kategorier af fibre for at give den n¯dvendige baggrund for forstÂelsen af problemstillingerne.

(a) Sondringen mellem korte fibre og endel¯se fibre (filamentgarn)

ñ Korte fibre

14.14. Korte fibre tegner sig for ca. 70 % af eftersp¯rgslen pÂ verdensplan efter fibre og anvendes traditionelt primÊrt til tekstilfremstilling. Naturfibre (undtagen silke) er, uanset om de er af animalsk eller vegetabilsk oprindelse, korte fibre, dvs. fibre af begrÊnset lÊngde. Bomuld og uld, som er to af de mest anvendte former for korte naturfibre, er sÂledes karakteriseret ved en fiberlÊngde pÂ henholdsvis ca. 40 mm og 70-80 mm. Korte fibre kan enten spindes til garn og efterf¯lgende vÊves eller strikkes til tekstiler eller anvendes i uspundet ("nonwoven") form, f.eks. tidligere typisk til filt eller fyld til puder, vatterede sengetÊpper osv., men i de senere Âr dog ogsÂ til en lang rÊkke andre formÂl.

15.15. Korte kemofibre er udviklet for at efterligne, men ogsÂ forbedre naturfibrenes egenskaber. Der findes to former for korte kemofibre: cellulosefibre (f.eks. viskose og lyocell), der fremstilles af trÊmasse, medens kunstfibre (f.eks. polyester, polypropylen, polyamid og akryl) normalt fremstilles af termoplastisk materiale. Fibrene ekstruderes som et bundt og skÊres efterf¯lgende i stapler og bliver dermed til korte kemofibre.

ñ Endel¯se fibre (filamentgarn)

16.16. I modsÊtning til korte kemofibre fremstilles endel¯se fibre ved en helt anden produktionsproces pÂ helt andre anlÊg og har ogsÂ helt andre egenskaber; de anvendes til forskellige formÂl. Selv om endel¯se fibre (filamentgarn) i princippet fremstilles af samme cellulosebaserede eller syntetiske rÂvarer som korte kemofibre, ekstruderes de som en enkelt endel¯s trÂd og opvikles pÂ en spole; trÂden kan vÊre

7 Acordis' vigtigste aktiviter i sektoren for filamentgarn er viskosefilament til tekstilfremstilling, viskosefilament til industriformÂl, acetatfilament til tekstilfremstilling, polyesterfilament til industri-formÂl og polyamidfilament til industriformÂl. Desuden beskÊftiger Acordis sig med fremstilling af korte akrylfibre samt kulfibre til industriformÂl. Eftersom de sidstnÊvnte produkter ikke giver anledning til konkurrencemÊssige problemer, er de ikke medtaget i Kommissionens unders¯gelse.

flere kilometer lang. Kvalitetskriterierne for rÂvaren inden ekstruderingen er vÊsentligt h¯jere (der mÂ ikke forekomme ujÊvnheder og urenheder), og produktionsmÊngden er vÊsentligt mindre end i sektoren for korte fibre;

8 filamentgarn er derfor langt dyrere end korte fibre. Viskosefilamentgarn anvendes til f.eks. forstÊrkning af bildÊk, hvorimod spundne KVF slet ikke ville vÊre stÊrke nok til det formÂl.

ñ Kommissionens praksis

17.9 17. Kommissionen har i tidligere beslutningerkonkluderet, at korte fibre og endel¯se fibre tilh¯rer forskellige produktmarkeder, og denne sondring anfÊgtes ikke af den anmeldende part. Der er desuden ikke tale om nogen tvÊrgÂende overlapning mellem parterne i sektoren for filamentgarn: det er kun Acordis-gruppen, der arbejder med fremstilling af forskellige former for cellulosebaseret filamentgarn og forskellige typer syntetiske filamentgarn.

(b) Sondring efter anvendelsesomrÂde og type fibre

18.18. En anden grundlÊggende sondring i tidligere kommissionsbeslutninger i sektoren for fibre har vÊret baseret pÂ anvendelsesomrÂdet. Kommissionen har ment, at fibre til tekstilformÂl, industriformÂl og gulvbelÊgninger (gulvtÊpper) tilh¯rer forskellige produktmarkeder. Det har ligeledes vÊret Kommissionens opfattelse, at der pÂ disse markeder mÂtte sondres mellem de enkelte typer fibre. Denne holdning afspejles ligeledes i rammebestemmelserne fra 1996 om statsst¯tte til kunstfiberindustrien .

19.19. Parterne mener, at det relevante produktmarked ikke blot omfatter korte cellulose-baserede kemofibre, men alle korte kemofibre (cellulosebaserede og syntetiske) samt korte naturfibre. De hÊvder, at de forskellige fibre i h¯j grad kan erstatte hinanden, det gÊlder navnlig bomuld, viskose og polyester.

8 Det fremgÂr af f¯lgende oplysninger fra et internt dokument fra parterne, hvori det anf¯res, at [...]*.

9 Se Kommissionens beslutning af 30. juni 1998 i sag IV/M.1182 ñ Akzo Nobel/Courtaulds m.fl.

10 Se Kommissionens beslutning af 30. september 1992 i sag IV/M.214 ñ DuPont/ICI m.fl.

11 F.eks. mÂ der pÂ markederne for tekstilfilamentgarn sondres mellem viskose og acetat (Kommissionens beslutning af 19. december 1991 i sag IV/M.113 ñ Courtaulds/Snia og Kommissionens beslutning af 30. juni 1998 i sag IV/M.1182 ñ Akzo Nobel/Courtaulds), polyester og polyamid (Kommissionens beslutning af 3. februar 1994 i sag IV/M.399 ñ RhÙne-Poulenc-Snia/Nordfaser), polyester og viskose (Kommissionens beslutning af 10. februar 1995 i sag IV/M.533 ñ TWD/Akzo Nobel/Kuagtextil); pÂ markederne for gulvtÊppefibre mÂ der sondres mellem fibre af polyamid (nylon) og polypropylen (Kommissionens beslutning 93/9/EÿF af 30. september 1992 i sag IV/M.214 ñ DuPont/ICI, EFT L 7 af 13.01.1993, s. 13).

12 EFT C 94 af 30.03.1996; Kommissionens meddelelse om forlÊngelse af gyldighedsperioden er offentliggjort i EFT C 24 af 29.01.1999, s. 18.

(2) Metode

20.20. Kommissionen har foretaget en grundig markedsunders¯gelse, som omfattede bÂde parternes direkte kunder og kunder i senere omsÊtningsled samt parterne selv og deres konkurrenter. Kommissionen modtog svar fra over 100 virksomheder, hvoraf de fleste er parternes direkte kunder. PÂ grundlag af denne markedsunders¯gelse har Kommissionen kunnet analysere de relevante problemstillinger pÂ eftersp¯rgsels- og udbudssiden. Det drejer sig om, hvorvidt der skal foretages f¯lgende sondringer:

ñ en sondring mellem cellulosebaserede korte kemofibre (viskose og lyocell), korte kunstfibre (navnlig polyester og polypropylen) og naturfibre (navnlig bomuld),

ñ en sondring mellem forskellige typer cellulosebaserede korte kemofibre (viskose og lyocell) og

ñ yderligere sondringer efter anvendelsesformÂl og kundegrupper.

21.21. Kommissionen har desuden gennemgÂet et omfattende materiale om parternes salgstal og priser gennem flere Âr og har foretaget en analyse af priskorrelationer og -elasticitet.

22.22. De fibre, som den anmeldende part anser for at vÊre de mest oplagte erstatninger for cellulosebaserede korte kemofibre, er bomuld, polyester og polypropylen (sidstnÊvnte i langt mere begrÊnset omfang, primÊrt nonwoven-sektoren). Kommissionen vil derfor ved afgrÊnsningen af de relevante produktmarkeder fokusere pÂ, hvorvidt disse fibre kan erstattes med KVF og korte lyocellfibre, og hvorvidt KVF og korte lyocellfibre kan erstatte hinanden.

ñ Parternes indlÊg

-- Svarprocent blandt kunder

23.23. Parterne pÂpeger i deres svar , at svarprocenten pÂ Kommissionens markeds-unders¯gelse er et godt stykke under 50 %, og at Kommissionens sagsmateriale derfor ikke er reprÊsentativt for markedets reaktion generelt.

24.24. Kommissionen har overvejet dette argument, men fastholder, at resultaterne af dens markedsunders¯gelse udg¯r et pÂlideligt faktuelt grundlag for vurderingen af den anmeldte transaktion. Svarprocenten blandt parternes umiddelbare kunder i EÿS, som er helt afg¯rende for vurderingen af den anmeldte transaktions virkninger pÂ det europÊiske marked, var et godt stykke over 50 % bÂde i absolutte tal og mÂlt i procent af parternes salgsmÊngde. Desuden skal det understreges, at Kommissionens markedsunders¯gelse bÂde omfattede smÂ og store kunder i alle segmenter af parternes relevante forretningsomrÂde. Unders¯gelsens resultater mÂ derfor anses for reprÊsentative. Den lavere svarprocent blandt kunder uden for EÿS og kunder i

25.13 I punkt 2.4. Samme argument fremf¯res i parternes brev (side 3), hvor de desuden hÊvder, at der er tale om en "overlapning". Kommissionen fastholder, at den ikke i sin markedsunders¯gelse har medregnet de samme kunder flere gange, hvorved svarprocenten skulle vÊre blevet urealistisk h¯j.

senere omsÊtningsled, som blot var medtaget i markedsunders¯gelsen som

14 supplement, g¯r ikke Kommissionens unders¯gelse mindre reprÊsentativ .

-- Metode ved anvendelse af SSNIP-testen

26.25. Den anmeldende part hÊvder desuden i sit brev, at der var en grundlÊggende fejl i Kommissionens metode ved anvendelsen af SSNIP-testen, og at sp¯rgsmÂl 8-15 i Kommissionens fase II-sp¯rgeskemaer til kunderne var formuleret misvisende . If¯lge den anmeldende part er resultaterne af en sÂdan hypotetisk test subjektive og dermed vilkÂrlige og upÂlidelige. Den anmeldende part hÊvder, at det ikke fremgik klart af Kommissionens sp¯rgsmÂl til parternes kunder, at prisstigninger for Èn type fibre skulle opfattes som relative i forhold til prisen pÂ andre type fibre, og at Kommissionen ikke fastsatte nogen tidsramme for en eventuel substitution. If¯lge den anmeldende part ville en tidsramme pÂ mindst et Âr have vÊret relevant. Den anmeldende part anf¯rer desuden, at sp¯rgeskemaerne ikke omfattede en svarmulighed med hensyn til en mÊngdemÊssig reduktion af den viskose- eller lyocellbaserede produktion. Endelig anf¯rer den anmeldende part, at Kommissionen burde have anmodet om konkrete tal for, i hvilket omfang kunderne tidligere har reduceret deres forbrug af viskose og lyocell som reaktion pÂ ikke-forbigÂende relative prisforskelle mellem viskose og lyocell og andre fibre.

14Kommissionen skal g¯re opmÊrksom pÂ, at ganske mange af de af parterne afgivne oplysninger om navne og adresser pÂ kunder (parterne anf¯rer i deres svar, at de har givet oplysninger om over 300 kunder) ikke kunne anvendes i Kommissionens markedsunders¯gelse, fordi oplysningerne, navnlig faxnumrene, ikke var korrekte. Selv om Kommissionen gjorde parterne opmÊrksom pÂ dette forhold pÂ et tidligt tidspunkt, fremsendte parterne ikke korrigerede oplysninger.

15I punkt 2.2 (tredje led), punkt 2.16 ff og punkt 3.11.

16SSNIP = Small but significant, non-transitory increase in price (lille, men signifikant ikke-forbigÂende prisstigning).

17Sp¯rgsmÂl 8 i Kommissionens fase II-sp¯rgeskema til kunderne er formuleret sÂledes:

"8. (1) Hvis der kom en varig prisstigning pÂ KVF pÂ 5 %, ville De sÂ til fremstillingen af hvert af de ovennÊvnte produkter (produktgrupper), af KVF a) udelukkende anvende andre typer fibre i stedet for KVF b) reducere det procentvise indhold af KVF i blandingen c) oph¯re med at fremstille det pÂgÊldende produkt eller d) ikke Êndre noget?

(2) Hvor meget ville dette reducere virksomhedens samlede forbrug af KVF?

(3) Hvor meget ville priserne pÂ Deres produkter indeholdende KVF stige, sÂfremt virksomheden hverken anvendte andre typer fibre eller reducerede det procentvise indhold af KVF eller oph¯rte med at fremstille de pÂgÊldende produkter?"

Sp¯rgsmÂl 9 er en gentagelse af sp¯rgsmÂl 8, men baseret pÂ en prisstigning pÂ 10 %.

Sp¯rgsmÂl 10 er en gentagelse af sp¯rgsmÂl 8, men refererer til produkter eller produktgrupper af lyocell.

Sp¯rgsmÂl 11 er en gentagelse af sp¯rgsmÂl 10, men baseret pÂ en prisstigning pÂ 10 %.

Sp¯rgsmÂl 15 lyder sÂledes: "Ville De ud fra en generel betragtning og i tilfÊlde af en varig prisstigning pÂ 5-10 % (helt eller delvist) skifte fra KVF eller lyocell til en anden type fibre, og hvor meget ville det i givet fald reducere virksomhedens forbrug af KVF og lyocell?"

26.Kommissionen har overvejet disse argumenter, men fastholder, at dens markeds-unders¯gelse, navnlig sp¯rgsmÂlene til parternes kunder i unders¯gelsens fase II, udg¯r et pÂlideligt og objektivt grundlag for afgrÊnsningen af de relevante produktmarkeder og den konkurrenceretlige vurdering af den anmeldte transaktion. Anvendelsen af SSNIP-testen i denne sag er helt i overensstemmelse med Kommissionens faste praksis. Det skal navnlig understreges, at SSNIP-testen per definition er af hypotetisk karakter. Desuden forudsÊtter den normalt en ikke-forbigÂende prisstigning, sÂledes at eventuelle forbigÂende prisudsving udelukkes fra testen. Kommissionen anvendte derfor udtrykkeligt i sine sp¯rgeskemaer betegnelsen "varige" prisstigninger. Angivelse af en konkret tidsramme for substitutionen ville have vÊret arbitrÊr, og parterne har ikke begrundet, hvorfor de mener, en tidsramme pÂ "mindst et Âr" ville have vÊret relevant.

27.Desuden fremgik det klart af alle de nÊvnte sp¯rgsmÂl til parternes kunder, at de underliggende hypotetiske prisstigninger for KVF eller lyocell skulle ses i sammenhÊng med tilstedevÊrelsen af alternative fibre; Kommissionen spurgte udtrykkeligt, hvorvidt kunderne ville "anvende andre typer fibre i stedet" eller "skifte fra KVF eller lyocell til en anden type fibre" . Det fremgÂr tydeligt af det foregÂende, at Kommissionens markedsunders¯gelse refererede til hypotetiske relative prisforskelle mellem KVF, lyocell og andre typer fibre. [Det kan ogsÂ hÊvdes, at eftersom sp¯rgsmÂlene kun omhandlede prisstigninger for KVF og lyocell, var det i betragtning af referencerne til andre fibre klart, at priserne pÂ sidstnÊvnte formodes at vÊre uÊndrede.]

28.I modsÊtning til, hvad de anmeldende parter hÊvder, indeholdt Kommissionens sp¯rgeskemaer rent faktisk et sp¯rgsmÂl om mÊngdemÊssige reduktioner af den viskose- og lyocellbaserede produktion. Kunderne blev spurgt om, hvor meget deres adfÊrd i tilfÊlde af en prisstigning ville reducere deres samlede forbrug af henholdsvis KVF og lyocell .

29.Endelig skal Kommissionen bemÊrke, at dens vurdering ikke blot er baseret pÂ en analyse af en hypotetisk fremtidig substitution med andre fibre, men ogsÂ pÂ konkrete tal for tidligere bevÊgelser pÂ markedet. Kommissionens priskorrelationsanalyse (se navnlig punkt 72 ff. i det f¯lgende) havde sÂledes til formÂl at fastslÂ m¯nstrene for tidligere substitution pÂ grundlag af konkrete data leveret af parterne selv. [Det kan oplyses, at parternes indsigelser mod at anvende statistiske metoder sÂsom korrelation pÂ tal for tidligere Âr ñ hvilket behandles nÊrmere i nÊste afsnit ñ virker noget inkonsekvent, nÂr de i deres brev insisterer pÂ, at man g¯r brug af data om tidligere praksis ñ som naturligvis mÂ analyseres for at kunne bruges.]

30.Endelig giver parterne i deres svarudtryk for den opfattelse, at Kommissionen i sin meddelelse af indsigelser har lagt for stor vÊgt pÂ korrelationsdata i forhold til konkrete eksempler pÂ substitution. Kommissionen har vurderet disse argumenter, men er ikke enig med parterne og vil i det f¯lgende g¯re rede for, hvordan den har gjort brug af korrelationsdata, og for sp¯rgsmÂlet om substitution med andre fibre (se punkt 78-79 og 100-114 i det f¯lgende).

Den grundlÊggende sondring mellem KVF, korte lyocellfibre, bomuld, polyester og polypropylen

31.Markedsunders¯gelsen viste, at det er n¯dvendigt at foretage en grundlÊggende sondring mellem KVF, korte lyocellfibre, bomuld, polyester og polypropylen.

Substitutionsmuligheder pÂ eftersp¯rgselssiden

32.Hvis to produkter skal anses for at kunne erstatte hinanden, skal den direkte kunde betragte det som en realistisk og fornuftig mulighed at reagere pÂ f.eks. en mindre, men signifikant ikke-forbigÂende stigning i prisen for det ene produkt ved at erstatte det med det andet produkt i l¯bet af forholdsvis kort tid. Produkterne skal vÊre et rimeligt alternativ til hinanden bÂde i ¯konomisk og teknisk henseende. Selv om det mÂ erkendes, at forskellige typer fibre i begrÊnset omfang kan erstatte hinanden, er substitutionsmuligheden pÂ eftersp¯rgselssiden mellem cellulosebaserede kemofibre og andre fibre og mellem de to hovedtyper af cellulosefibre (viskose og lyocell) ikke tilstrÊkkelig til at konkludere, at de tilh¯rer samme produktmarked. Disse resultater er blevet bekrÊftet af markedsunders¯gelsen:

KVF

Produktets sÊrlige karakteristika

KVF er et produkt med meget specifikke egenskaber, der adskiller det fra alle andre fibre. I forbindelse med Kommissionens markedsunders¯gelse henviste mange kunder til disse karakteristika. KVF's vigtigste egenskab er den store fugt-absorberingsevne kombineret med den h¯je vÊskeretentionsevne, som er langt st¯rre end hos alle andre fibre, der af den anmeldende part anses for oplagte substitutionsmuligheder, nemlig bomuld, polyester og polypropylen. Disse egenskaber g¯r KVF velegnet til mange forskellige anvendelsesformÂl bÂde pÂ tekstilomrÂdet (fordi det f¯les behageligt mod huden) og til andre formÂl (husholdningsformÂl, hospitals- og hygiejneformÂl, personlige plejeprodukter og industriformÂl sÂsom filtre eller underlagsmateriale for kunstlÊder) .

KVF adskiller sig fra polyester og polypropylen ved at vÊre biologisk nedbrydeligt, hvilket er en relevant faktor, navnlig for nonwoven engangsmaterialer. I forhold til bomuld er det KVF's bl¯dhed og smukke fald, der g¯r det specielt relevant pÂ tekstilomrÂdet . Desuden har KVF sÊrlige indfarvningsegenskaber, der adskiller det fra bomuld og polyester bÂde til tekstilfremstilling og nonwoven materialer.

35PÂ den anden side har KVF ogsÂ specielle produktegenskaber, som begrÊnser anvendelsesmulighederne pÂ visse omrÂder. F.eks. har KVF i vÂd tilstand stor strÊkevne og ringe formfasthed, hvilket g¯r dem uegnede til maskinvask, medmindre de blandes med andre fibre. PÂ grund af de gode forarbejdningsegenskaber er KVF et populÊrt materiale til blandinger med bomuld og polyester, sÂ man udnytter de enkelte fibres respektive fordele og minimerer ulemperne. Det kan i sig selv opfattes som en indikation af KVF's specielle egenskaber, navnlig nÂr man tager i betragtning, at KVF er dyrere end andre fibre: Hvis brugen af KVF ikke gav produkterne en mervÊrdi, ville de ikke blive anvendt pÂ grund af den h¯jere pris.

-- Uelastisk eftersp¯rgsel

36Kommissionens markedsunders¯gelse viste, at der pÂ eftersp¯rgselssiden ikke er tilstrÊkkelige substitutionsmuligheder mellem KVF og andre fibre til, at de kan tilh¯re det samme relevante marked. St¯rsteparten af de adspurgte kunder svarede sÂledes, at de ikke kunne erstatte KVF med andre fibre i deres produkter overhovedet. If¯lge besvarelserne ville nogle kunder vÊre n¯dsaget til at oph¯re med at fremstille det pÂgÊldende produkt, og det store flertal af kunder ville simpelthen ikke Êndre noget, selv om prisen pÂ KVF skulle stige 5-10 %. Den mest almindelige begrundelse for ikke at erstatte KVF med andre fibre var KVF's specifikke produktegenskaber og de krav, der stilles af kunder i senere omsÊtningsled.

37Parterne anf¯rte ligeledes i deres svar, at st¯rsteparten af kunderne (52 %) oplyste, at de ville reducere mÊngderne som reaktion pÂ en mindre, ikke-forbigÂende pris-stigning, at reaktionen hos 18 % af de adspurgte ville afhÊnge af markedsvilkÂrene, og at kun 24 % svarede, at de ikke ville skifte til andre fibre eller reducere mÊngden. Desuden hÊvder parterne, at der b¯r lÊgges st¯rre vÊgt pÂ konkrete eksempler pÂ substitution.

38Kommissionen har overvejet disse argumenter, men fastholder sine oprindelige konklusioner fra markedsunders¯gelsen. For det f¯rste skal det bemÊrkes, at parternes metode til elektronisk behandling af tallene er inkonsistent, fordi der ikke sondres mellem besvarelserne af Kommissionens fase I- og fase II-sp¯rgeskemaer, hvorved visse kunder, som besvarede begge sp¯rgeskemaer, uundgÂeligt medregnes to gange. Desuden var de sp¯rgsmÂl, der blev stillet kunderne i henholdsvis fase I og fase II, vÊsensforskellige og kan ikke evalueres samlet. Eftersom parterne i deres svar kun anf¯rer procentsatser og hverken absolutte tal eller prÊcise referencer til Kommissionens sagsmateriale, er Kommissionen ikke i stand til at verificere tallene. Kommissionen kan derfor ikke basere sig pÂ parternes tal i sin vurdering af den anmeldte transaktion og henviser til sin egen analyse af substitutionsmÊngderne, som er anf¯rt i punkt 40 i det f¯lgende.

24Dette bekrÊftes i et internt dokument, som CVC har forelagt, og hvori der stÂr, at [...]*.

[...] *.

26I punkt 2.5 ff, sÊrlig punkt 2.7.

27I punkt 2.18 og tillÊg 6 og 7.

28Evalueringen af disse sp¯rgeskemaer er nÊrmere beskrevet i bl.a. punkt 40 og 188.

39Hvad angÂr de konkrete eksempler pÂ (fuld og delvis) substitution, hvortil parterne henviser, vil Kommissionen ikke afvise, at visse kunder foretager en sÂdan substitution. Det skal dog understreges, at der er tale om enkeltstÂende eksempler, som ikke er reprÊsentative for den generelle reaktion pÂ markedet, hvilket fremgÂr af Kommissionens markedsunders¯gelse.

40Desuden har Kommissionen pÂ grundlag af den anonymiserede sammenfatning af kundernes forventede substitutionsadfÊrd i tilfÊlde af en mindre, men varig prisstigning pÂ 10 % vÊgtet kundernes besvarelser i markedsunders¯gelsen efter, hvor store mÊngder fibre den enkelte kunde k¯bte i 2000. Denne analyse viser, at en pristigning pÂ 10 % for KVF vil fÂ en effekt pÂ parternes salg af fibre til de pÂgÊldende kunder pÂ under 5 % i form af mistet salg, fordi kunderne vil gÂ over til at anvende andre fibre, hvilket fuldt ud bekrÊfter Kommissionens opfattelse af, at der ikke pÂ eftersp¯rgselssiden er tilstrÊkkelige substitutionsmuligheder mellem KVF og andre fibre til, at de kan tilh¯re det samme relevante marked.

41Den anmeldende part hÊvder i sit brev, at Kommissionen i substitutionseffekten har undladt at medregne de kunder, som har oplyst, at de vil reducere eller indstille produktionen af KVF- eller lyocellbaserede produkter i tilfÊlde af en prisstigning pÂ 5-10 % for KVF eller lyocell.

42Kommissionen har overvejet dette argument, men fastholder, at de kunder, som svarede, at de ville indstille eller reducere deres KVF-baserede produktion, ikke tilh¯rer samme kategori af kunder som dem, der ville skifte til andre fibre. Kunder, der oplyser, at de vil skifte til andre fibre, kan teoretisk ses som indikation af et bredere produktmarked, hvis en sÂdan substitution bliver tilstrÊkkeligt omfattende til at g¯re en prisstigning pÂ 5-10 % urentabel, medens kunder, der svarer, at de ville indstille eller reducere produktionen, kan betragtes som indikation af n¯jagtigt det modsatte med hensyn til afgrÊnsningen af produktmarkedet. SidstnÊrre kunder viser direkte ved deres svar, at de er stÊrkt afhÊngige af en bestemt type fibre og ikke kan erstatte den med en anden, selv ikke i tilfÊlde af signikante, ikke-forbigÂende prisstigninger.

-- Udvikling i forbruget pÂ kort og lang sigt

43Den anmeldende part henviser til langsigtede tendenser i forbruget af korte fibre, der bl.a. viser et fald i forbruget af KVF, efter at det toppede omkring 1970. Dette fÊnomen sammenholdes med den voldsomme stigning i forbruget af polyester og det stigende forbrug af andre kunstfibre sÂsom polypropylen .

44Kommissionen noterer sig dog, at nedgangen i forbruget af KVF, som under alle omstÊndigheder er bremset markant i Europa i 1990'erne, ikke i sig selv beviser, at KVF kan erstattes med andre typer korte fibre. Det er tvÊrtimod KVF's udbredelse til nye anvendelsesomrÂder, som f.eks. den ekspanderende sektor for nonwoven materialer, som mÂ opfattes som udtryk for KVF's sÊrlige egenskaber i forhold til alle andre fibre og deres manglende substitutionsmuligheder med alle andre fibre. Hvis KVF, som generelt er dyrere end andre fibre, var fuldstÊndigt substituerbare med disse fibre, ville de vÊre blevet erstattet i fuldt omfang .

45Udskiftning af Èn type fiber med en anden er ofte styret af st¯rre teknologiske landvindinger og kan ikke betragtes som udtryk for en generel og tilstrÊkkelig substitutionsmulighed mellem fibre. Det g¯r sig isÊr gÊldende i sektoren for nonwoven materialer. F.eks. er man nÊsten helt h¯rt op med at anvende KVF til yder-materiale pÂ engangsbleer, fordi der er sket omfattende Êndringer af selve produktet, f.eks. laves der nu bleer med flere forskellige lag, og der er udviklet stÊrkt sugende polymerer. Hvad angÂr tekstilindustrien, kan bÂde nye spindeteknologier og nye efterbehandlingsteknologier samt udviklingen af nye syntetiske og cellulosebaserede materialer have stor indvirkning pÂ anvendelsen og forbruget af fibre. Brugen af forskellige fibre i vÊsentligt Êndrede produkter kan imidlertid opfattes som tegn pÂ, at der er tale om et fÊlles produktmarked for de to typer fibre.

46Parterne afviser i deres svar, at der skulle vÊre sket nye og vÊsentlige udviklinger i spinde- og efterbehandlingsteknologierne i de seneste Âr.

Kommissionen har overvejet denne pÂstand, men fastholder, at der allerede er sket vÊsentlige teknologiske udviklinger i sektoren for cellulosefibre, og at der kan forventes yderligere teknologiske landvindinger, som kan fÂ stor indvirkning pÂ fibrenes forarbejdningsegenskaber og dermed forbruget af fibre. Kommissionen henviser til parternes egen produktudvikling, f.eks. fnugfri lyocellfibre, og deres samarbejde med bÂde spinderier og farverier om lyocellbehandling. Det er heller ikke

32I dag tegner viskose sig for [<5 %]* af det samlede forbrug af fibre pÂ verdensplan (sammenlagt med lyocell: [1 500-1 700]* kiloton om Âret, [...]*), men viskose har dobbelt sÂ stor relativ betydning i EÿS [<10 % ]*, hvor bomuld anvendes i langt mindre grad end i andre geografiske omrÂder ([<40 %]* i EÿS og [<60 %]* pÂ verdensplan). De tilsvarende tal for polyester er [<25 %]* i EÿS og [<25 %]* pÂ verdensplan, og for polypropylen [<15 %]* i EÿS og [<10 %]* pÂ verdensplan.

33Denne nedgang skyldes i vidt omfang en nedgang i forbruget af KVF til tekstilfremstilling (som igen hÊnger sammen med den generelle tilbagegang i tekstilproduktionen i Europa). Hvad angÂr den procentuelle udvikling i forbruget af fibre til tekstilfremstilling og nonwoven materialer, henvises der til punkt 145-148).

34BemÊrk bl.a. den stigende brug af KVF til nonwoven engangsmaterialer (servietter og husholdnings-klude, hospitalskitler, kompresser, bandager), hvor KVF har erstattet bomuldsstoffer og gaze (primÊrt ikke beregnet til engangsbrug).

35Se fodnote 25 i det foregÂende.

36Se ogsÂ resultaterne af Kommissionens priskorrelationsanalyse (tabel 1, punkt 71-73 i det f¯lgende).

37I punkt 2.27.

39I punkt 2.27.

-- Udvikling i forbruget pÂ kort og lang sigt

46Parterne afviser i deres svar, at der skulle vÊre sket nye og vÊsentlige udviklinger i spinde- og efterbehandlingsteknologierne i de seneste Âr.

44Se ogsÂ D. Morris, ComitÈ International de la Rayonne et des Fibres SynthÈtiques: Myths and Realities of Interfibre Competition, skriftligt indlÊg pÂ International Wool Textile Organisation's, 65. internationale uldkonference i Cape Town, Sydafrika, april 1996, hvori det anf¯res, at det i virkeligheden ser ud til, at Êndringer i det endelige anvendelsesformÂl, produktinnovation og forbrugerprÊferencer er de vigtigste begrundelser for at erstatte bestemte typer fibre med andre, medens prisrelationerne er mindre vÊsentlige. (Ö) Det vil dog vÊre for langt at gÂ at hÊvde, at der overhovedet ikke er tale om priskonkurrence, men den g¯r sig i virkeligheden kun gÊldende ved meget store prisbevÊgelser og store relative prisÊndringer pÂ 20 %.

muligheder til at g¯re potentielle prisstigninger urentable for en potentiel monopol- virksomhed.

ñ Lyocell

54Parterne er desuden af den opfattelse, at der ikke findes et sÊrligt marked for lyocell. De har anf¯rt, at lyocell er et produkt, der endnu ikke har fÂet opbygget sit eget marked, og som b¯r anses for at kunne substitueres med andre fibre, navnlig KVF, men ogsÂ bomuld og polyester. Denne opfattelse er ikke blevet bekrÊftet af Kommissionens markedsunders¯gelse og priskorrelationsanalyse.

55TvÊrtimod har korte lyocellfibre (i det f¯lgende benÊvnt "lyocell")sÊrlige produktegenskaber, som klart adskiller det fra KVF. Disse produktegenskaber er navnlig stor brudstyrke i bÂde vÂd og t¯r tilstand og meget begrÊnset krympning i vand, som g¯r det muligt at minimere tab ved efterbehandling og krympning ved vask.

56Lyocell anvendes ofte som en blandingsfiber sammen med andre fibre sÂsom viskose, h¯r, bomuld, polyamid eller polyester. Hidtil er dets sÊrlige egenskaber primÊrt blevet udnyttet af fabrikanter af mÊrkevaretekstiler af h¯j kvalitet, selv om lyocell i ¯jeblikket er langt dyrere end nogle af de andre fibre, der indgÂr i unders¯gelsen . Til mÊrkevare-jeans, som er et af de st¯rste anvendelsesomrÂder for lyocell, anses KVF sÂledes for at vÊre helt uegnet.

57PÂ samme mÂde kan anvendelsesformÂlene i tekstilsektoren illustrere lyocells sÊrlige egenskaber i forhold til bomuld. PÂ trods af en vÊsentlig h¯jere pris anvendes lyocell f.eks. til visse typer jeans, fordi det kan give produktet et specielt attraktivt udseende og fald. Desuden er lyocells egenskaber med hensyn til formfasthed i t¯r tilstand og vÊskeretentionsevne ogsÂ bedre end bomulds.

58Sammenholdt med kunstfibre er det lyocells cellulosekarakter, der er Ârsag til den store absorberingsevne og ligesom ved anvendelsesformÂl i tekstilsektoren giver en h¯j grad af komfort, som ikke kan opnÂs med kunstfibre. Desuden er lyocell i lighed med andre cellulosefibre og naturfibre biologisk nedbrydeligt, hvilket klart adskiller det fra nogle af de kunstfibre, der nÊvnes som erstatningsmuligheder. Den biologiske nedbrydelighed er en relevant faktor, navnlig i forbindelse med nonwoven engangsmaterialer, hvilket ogsÂ er nÊvnt i nogle af svarene pÂ Kommissionens markedsunders¯gelse.

45Lyocellfilamentgarn produceres ikke i ¯jeblikket til kommercielle formÂl. Derfor refererer udtrykket "lyocell" i dette dokument udelukkende til korte lyocellfibre med undtagelse af sammensÊtningen "lyocellproduktionsteknologi" (punkt 246-247 i det f¯lgende), hvor det refererer bÂde til teknologi til fremstilling af korte lyocellfibre og teknologi til fremstilling af lyocellfilament.

46Man skal dog vÊre opmÊrksom pÂ, at de samme produktegenskaber g¯r lyocell velegnet til en rÊkke anvendelsesformÂl i sektoren for nonwoven materialer, f.eks. filtre, servietter og husholdningsklude. Til disse anvendelsesformÂl kan lyocells st¯rre formfasthed i vÂd tilstand og mindre krympning ligesom i tekstilsektoren vÊre en klar fordel i forhold til KVF.

47Det gÊlder sÊrligt til anvendelsesformÂl i tekstilsektoren, som tegner sig for [...]* af salget af lyocell (kilde: [...]*).

59Endelig har lyocell en meget speciel egenskab, som adskiller det fra alle andre konventionelle fibre: dets tendens til at fnugge . Denne egenskab kan pÂ den ene side vÊre en ulempe, fordi den krÊver en sÊrlig spinde- og farvningsteknik og bidrager til at give materialet et "grÂt" udseende efter hyppig vask. PÂ den anden side kan lyocellfiberens fnugdannelse udnyttes til at fremstille specielle stoffer med en sÊrlig bl¯dhed og et smukt fald ñ den sÂkaldte "peachskin"- effekt. Ingen andre fibre kan give denne effekt i nÊr tilsvarende grad.

60Parterne anf¯rer i deres svar, at Kommissionen i sin meddelelse af indsigelser fuldstÊndigt overser, at lyocell primÊrt konkurrerer med bomuld. Desuden hÊvder parterne, at Kommissionen har begÂet en faktuel fejl ved at anf¯re, at ingen andre fibre kan efterligne lyocells sÊrlige egenskaber, navnlig ikke fnugdannelsen; de refererer til kundehenvendelser til Acordis og fremlÊgger pr¯ver pÂ stoffer.

61Kommissionen har overvejet disse argumenter, men fastholder sin analyse. For det f¯rste skal det understreges, at konkurrenceforholdet mellem lyocell og andre fibre, navnlig mellem lyocell og bomuld, har vÊret en vigtig faktor bÂde i forbindelse med Kommissionens markedsunders¯gelse og i forbindelse med dens priskorrelations-analyse (se punkt 74 i det f¯lgende).

62For det andet noterer Kommissionen sig, at de eksempler pÂ kunders substitution af de pÂgÊldende fibre, som parterne nÊvner i tillÊg 9 til deres svar, ikke er reprÊsentative for den samlede kundereaktion pÂ markedsunders¯gelsen. Kommissionen vil ikke benÊgte, at der i et vist omfang sker substitution af de pÂgÊldende fibre, men anser ikke disse eksempler for tilstrÊkkelige til, at lyocell skal medregnes pÂ et bredere produktmarked, der omfatter andre typer fibre (se punkt 63 og 67 i det f¯lgende).

63Kommissionens markedsunders¯gelse har bekrÊftet, at der ikke er tilstrÊkkelige substitutionsmuligheder pÂ eftersp¯rgselssiden mellem lyocell og andre fibre til, at de kan tilh¯re det samme relevante marked. Det store flertal af adspurgte kunder anf¯rte sÂledes, at de ikke var i stand til at erstatte lyocell i deres produkter overhovedet. Visse kunder ville if¯lge deres svar vÊre n¯dsaget til at oph¯re med at fremstille det pÂgÊldende produkt, og det store flertal af kunder ville simpelthen ikke foretage Êndringer i tilfÊlde af en prisstigning pÂ 5-10 % for lyocell. De hyppigste begrundelser for ikke at foretage substitution var lyocells specifikke produkt-egenskaber og de krav, der stilles af kunder i senere omsÊtningsled .

64Parterne hÊvder i deres svar, at Kommissionen fortolker direkte lyocellkunders reaktion subjektivt. Parterne anf¯rer, at det kun var 11,5 % af de direkte lyocell-kunder, som svarede, at de ikke ville skifte til andre fibre.

65Kommissionen har overvejet disse argumenter, men fastholder sine oprindelige konklusioner fra markedsunders¯gelsen. For det f¯rste skal det bemÊrkes, at parternes metode til elektronisk behandling af tallene er inkonsistent, fordi der ikke sondres mellem besvarelserne af Kommissionens fase I- og fase II-sp¯rgeskemaer,

48Dvs. danne smÂ aflange partikler eller trÊvler, der delvist afskydes fra hovedfiberen.

49I punkt 3.12 ff. Se ogsÂ tillÊg 5 og 9 til svaret.

50Disse resultater bekrÊftes af f¯lgende udtalelse i et internt dokument, der er fremlagt af CVC [...]*.

51I punkt 3.2 ff.

hvorved visse kunder, som besvarede begge sp¯rgeskemaer, uundgÂeligt medregnes to gange. Desuden var de sp¯rgsmÂl, der blev stillet kunderne i henholdsvis fase I og fase II, vÊsensforskellige og kan ikke evalueres samlet. Endelig har parterne misfortolket visse kunders svar i Kommissionens sagsmateriale, som de medtager i deres egen analyse. Kommissionen kan derfor ikke basere sig pÂ disse tal i sin vurdering af den anmeldte transaktion.

66Hvad angÂr de konkrete eksempler pÂ (fuld eller delvis) substitution, hvortil parterne refererer, vil Kommissionen ikke afvise, at visse kunder gÂr over til at anvende andre fibre. Det skal dog understreges, at der er tale om enkeltstÂende eksempler, som ikke er reprÊsentative for den generelle reaktion pÂ markedet, hvilket ogsÂ fremgÂr af Kommissionens markedsunders¯gelse .

67Desuden har Kommissionen pÂ grundlag af den anonymiserede sammenfatning af kundernes forventede substitutionsadfÊrd i tilfÊlde af en mindre, men varig prisstigning pÂ 10 %, vÊgtet kundernes besvarelser i markedsunders¯gelsen efter, hvor store mÊngder fibre den enkelte kunde k¯bte i 2000. Denne analyse viser, at en pristigning pÂ 10 % pÂ lyocell vil bevirke, at parterne mister 15 % salg (til kunder i EÿS) eller under 10 % (til kunder bÂde inden for og uden for EÿS), fordi kunderne vil erstatte lyocell med andre fibre. Et sÂdant mistet salg pÂ 10-15 % som f¯lge af substitution kan ikke anses for tilstrÊkkeligt til at g¯re prisstigninger urentable.

52I svarets punkt 3.3 og 3.4. F.eks. kan der i parternes evaluering anf¯res f¯lgende i relation til de to grupper, som svarede, at de henholdsvis "ville gÂ 100 % over til andre fibre eller indstille produktionen" eller "ville reducere mÊngden af indk¯bt lyocell med >5 %":

• Dokumentet s. 3860-3875 i Kommissionens sagsmateriale indeholder ingen oplysning om, at denne kunde ville skifte til andre fibre eller indstille produktionen.

• Mindst to af de tre dokumenter (s. 2994-2997; 3163; 3224-3225), der er medregnet i de to grupper, er svar fra samme kunde pÂ samme sp¯rgeskema og b¯r derfor hverken medregnes to eller tre gange.

• Parterne har misforstÂet svaret pÂ s. 3309-3314: Kunden refererer til forskellige produktgrupper, og kunden ville kun for nogle af disse gruppers vedkommende skifte til andre fibre (ved en pristigning pÂ 10 %). Specielt bestÂr den produktgruppe, inden for hvilken kunden ikke ville gÂ over til at anvende andre fibre, netop af de produkter, hvortil der anvendes lyocell.

• Parterne vurderer substitution ved en 5 % prisstigning og substitution ved 10 % prisstigning under Èt, selv om der i flere kundesvar (s. 630-638; 723-733; 758-768; 4788-4800) sondres mellem disse to teoretiske typer prisstigninger.

• To svar fortolkes som udg¯rende substitution af mere end 5 %, selv om dette ikke fremgÂr af svaret (s. 676-684; 485-494).

• Parternes analyse omfatter et andet svar, som i realiteten kun er en generel besvarelse og ikke en direkte angivelse af, at den pÂgÊldende kunde vil anvende andre fibre, eller i givet fald i hvilket omfang (s. 668-675).

De eksempler, parterne anf¯rer i deres svar (tillÊg 6 og 7), udg¯r helt klart under 10 % af deres samlede kundegrundlag.

Oplysningerne blev stillet til rÂdighed for parterne den 11. september 2001 (se punkt 9 ovenfor foregÂende).

Tallet angiver mÊngden af mistet salg (som f¯lge af kundernes substitution af lyocell med andre fibre) i forhold til det samlede salg (udtrykt i mÊngde) til kunder, der besvarer dette sp¯rgsmÂl. Udsnittet af kunder, der besvarer sp¯rgsmÂlet, er reprÊsentativt, idet de udg¯r ca. 50 % af parternes samlede salg i EÿS. Kommissionen stillede et tilsvarende sp¯rgsmÂl i unders¯gelsens fase I, som, fordi det udtrykkeligt omfatter et sk¯n over reaktionerne hos kunder i senere omsÊtningsled, vil blive behandlet nÊrmere i punkt 239-242 i det f¯lgende i forbindelse med vurderingen af konkurrencepresset.

Det gÊlder ogsÂ, selv om der tages hensyn til den aktuelle situation med overkapacitet, eftersom parterne kan f¯lge en strategi, der gÂr ud pÂ at lukke eller midlertidigt standse hele fabrikker (eller blot enkelte produktionslinjer) og derved reducere deres faste omkostninger. Under alle omstÊndigheder kan de opnÂ besparelser pÂ de variable omkostninger ved produktionsnedskÊringer. Disse omkostningsbesparelser og de ¯gede indtÊgter pÂ grund af h¯jere priser vil mere end opveje indtÊgtstabet som f¯lge af substitution med andre fibre. Produktions-nedskÊringer pÂ vÊsentligt mere end 10 % kan derfor vÊre rentable, hvis priserne forh¯jes med 10 %.

(b) Substitutionsmuligheder pÂ udbudssiden

69Der er ingen substitutionsmuligheder pÂ udbudssiden mellem kunstfibre og cellulosefibre; de to typer er fremstillet af helt forskellige rÂvarer og i helt forskellige produktionsprocesser og -anlÊg.

70Der er heller ikke substitutionsmuligheder pÂ udbudssiden mellem lyocell og KVF. Selv om bÂde KVF og lyocell er cellulosefibre, fremstilles lyocell pÂ sÊrskilte anlÊg ved en helt anden produktionsproces, hvor fibrene dannes ved at opl¯se trÊmasse direkte i organiske opl¯sningsmidler (hvorimod viskose skal gennemgÂ en anden kemisk proces med udvaskning og dannelse af xanthat, som i modsÊtning til lyocellprocessen ogsÂ resulterer i et derivat. Derefter opl¯ses det dannede xanthat i kaustisk soda, f¯r det kan ekstruderes gennem spindedyser). Der krÊves sÊrligt udstyr og maskineri til at fremstille lyocell. Produktionsteknologien er sÊrdeles kapitalkrÊvende, hvilket betyder, at lyocell i ¯jeblikket er den cellulosefiber, der er

Det kan illustreres ved en hypotetisk situation efter en fusion baseret pÂ produktionstal for 2000:

Hvis Acordis besluttede sig for at nedskÊre produktionen i Mobile og Grimsby med 15 % og kun operere fra Èn fabrik, ville de gennemsnitlige produktionsomkostninger pÂ denne fabrik falde vÊsentligt. Den deraf f¯lgende gennemsnitlige produktionsomkostningsreduktion skulle derefter lÊgges til en eventuel beregning, der sammenholdt Acordis' ¯gede fortjeneste pr. ton salg som f¯lge af en prisstigning pÂ 10 % med firmaets tabte fortjeneste som f¯lge af en nedgang i salgsmÊngden pÂ 15 %.

Da det mÂ formÂs, at Acordis' fortjenstmargener ville vÊre ¯get med langt mere end 10 % efter en pristigning pÂ 10 %, kunne en sÂdan 10 % prisstigning derfor vÊre sÊrdeles rentabel for Acordis efter en fusion, nÂr virksomheden ikke lÊngere fik effektiv konkurrence fra Lenzing. (Ud over at undlade at tage hensyn til Lenzing er denne hypotese baseret pÂ en anden forenklende forudsÊtning, nemlig at nedlukningsomkostningerne formodes at vÊre nul).

Der kan konstateres en uforholdsmÊssig stor stigning i fortjenstmargenerne som f¯lge af en 10 % stigning i nettosalgsprisen. Det skal i denne forbindelse bemÊrkes, at Kommissionen ikke er i stand til at give et n¯jagtigt sk¯n over Acordis' fortjenstmargener for lyocell i 2000, eftersom de faste og variable produktionsomkostninger, som Acordis har oplyst, tilsyneladende ikke omfatter markeds-f¯ring, distribution og F&U-udgifter. Forskellene mellem de gennemsnitlige produktionsomkostninger og salgsprisen var ca. [...]* af salgsprisen. En prisstigning pÂ 10 % ville have for¯get disse produktionsomkostningsmargener med mere end [...]* og fortjenstmargenerne formentlig endnu mere. (En tilsvarende profitmaksimering via kapacitetsnedskÊring gennem nedlukning af fabrikker og h¯jere kapacitetsudnyttelse pÂ de resterende fabrikker ville ogsÂ kunne opnÂs ved at lukke Heiligenkreuz).

Det skal bemÊrkes, at Kommissionens eksempel ikke skal betragtes som en n¯jagtig beregning eller en specifik projicering. FormÂlet er blot at illustrere, at en virksomhed med potentiel monopolstilling inden for fremstilling af lyocell ikke n¯dvendigvis er afhÊngig af, at det mistede salg er under 10 % for at kunne maksimere sin fortjeneste. AfhÊngigt af eftersp¯rgselskurven kan selv et langt st¯rre mistet salg stadig vÊre rentabelt for en virksomhed med en potentiel monopolstilling.

57forbundet med langt de h¯jeste produktionsomkostninger. PÂ den anden side er lyocellproduktionsprocessen mere milj¯venlig, navnlig i forhold til viskoseprocessen, eftersom det opl¯sningsmiddel, der anvendes til opl¯sningen af cellulose (NMMO), og det vand, der anvendes i lyocellproduktionsprocessen, i meget vidt omfang kan genanvendes.

Efter konkurrenternes opfattelse ñ og den anfÊgtes ikke af den anmeldende part ñ forudsÊtter et skift fra produktion af KVF til lyocell og omvendt, at der bygges et helt nyt anlÊg, hvilket vil krÊve betydelige investeringer og tage ganske lang tid.

Ved afgrÊnsningen af de relevante produktmarkeder tager Kommissionen hensyn til de foreliggende kvantitative oplysninger, der kan stÂ for en nÊrmere unders¯gelse, for at kunne fastlÊgge tidligere substitutionsm¯nstre. I det foreliggende tilfÊlde har Kommissionen foretaget en analyse af priskorrelationer og krydspriselasticitet mellem KVF og deres potentielle erstatninger baseret pÂ mÂnedlige salgstal fra parterne i den anmeldte fusion. De unders¯gte tal dÊkker en tiÂrig periode fra januar 1991 til maj 2001. Resultaterne af Kommissionens analyse st¯tter de ovennÊvnte konklusioner om sÊrskilte produktmarkeder.

ñ Priskorrelationsanalyse: KVF og andre typer fibre

73FormÂlet med en priskorrelationsanalyse er at mÂle et produkts prisf¯lsomhed i forhold til prisen pÂ en formodet erstatning. I det foreliggende tilfÊlde var sigtet med analysen at mÂle, hvor stort et konkurrencepres der bestÂr mellem KVF og andre typer fibre. Resultaterne viser, at hverken til tekstilfremstilling eller til nonwoven materialer er KVF tilstrÊkkeligt korreleret med bomuld, polyester og polypropylen til, at disse produkter kan indgÂ i samme relevante marked.

MÂlet for den samlede indbyrdes afhÊngighed mellem to tidsserier af priser og dermed graden af substitutionsmulighed mellem to produkter betegnes korrelationskoefficienten. Den positive korrelationskoefficient ligger per definition mellem 0 og +1: jo h¯jere korrelationen er mellem to produkter (dvs. jo tÊttere korrelationskoefficienten er pÂ +1), jo mere sandsynligt er det, at de tilh¯rer samme produktmarked. Tallene i tabel 1 nedenfor viser, at der ikke er nogen markant priskorrelation mellem KVF og bomuld eller mellem KVF og polyester og heller ikke mellem KVF og polypropylen. Selv den h¯jeste koefficient (σ = 0,44), som er udtryk for korrelationen mellem KVF og polyester, er ikke h¯j nok til at give formodning om et fÊlles produktmarked .

57BÂde konkurrenter og kunder forventer imidlertid, at disse produktionsomkostninger vil falde betydeligt, nÂr f¯rst de store investeringer i forskning og udvikling til denne ret nye teknologi har givet de forventede resultater, eftersom lyocellproduktionsprocessen i realiteten involverer fÊrre produktionstrin end viskoseprocessen.

58Kommissionens meddelelse om afgrÊnsning af det relevante marked i forbindelse med FÊllesskabets konkurrenceret, EFT C 372 af 9.12.1997, s. 5 (punkt 39).

Denne konklusion er i overensstemmelse med Kommissionens praksis. H¯jere korrelationer end de i tabel 1 anf¯rte er i tidligere beslutninger blevet anset for utilstrÊkkelige, idet Kommissionen normalt vurderer korrelationer over 0,80 som h¯je og korrelationer under 0,65 som lave. Se f.eks.

60 61 Bomuld Polyester LP Polyester HP62 Polypropylen LP62 Polypropylen HP62

62 KVF 0,04

0,39

0,44

0,06

0,24

Tabel 1: Resultaterne af Kommissionens KVF-priskorrelationsanalyse

ñ Analyse af krydspriselasticitet: KVF og andre typer fibre

7575. OvenstÂende resultater vedr¯rende afgrÊnsningen af de relevante produktmarkeder underbygges yderligere af en analyse af krydspriselasticiteten. Krydspriselasticiteten er et mÂl for den Êndring i eftersp¯rgslen efter et givet produkt, der er resultatet af en Êndring i prisen pÂ andre produkter, og giver dermed oplysning om, i hvilket omfang produkter anses for substituerbare pÂ eftersp¯rgselssiden. I den foreliggende sag var formÂlet med analysen at mÂle, hvor meget eftersp¯rgslen efter KVF vil blive pÂvirket af en Êndring i priserne pÂ bomuld, polyester og polypropylen. Resultaterne viser, at tidligere prisudsving pÂ bomuld, polyester og polypropylen ikke har medf¯rt i vÊsentlige Êndringer i eftersp¯rgslen efter KVF, og det tyder derfor ogsÂ pÂ, at der er tale om et sÊrskilt produktmarked for KVF.

7676. Jo h¯jere priselasticiteten er mellem to produkter (dvs. jo h¯jere koefficienten er), jo mere sandsynligt er det, at de tilh¯rer samme produktmarked. Normalt betyder en krydspriselasticitet pÂ under +1, at de pÂgÊldende produkter i realiteten ikke er indbyrdes substituerbare. Som det fremgÂr af tabel 2 nedenfor, er krydspris-elasticiteten mellem KVF og henholdsvis bomuld, polyester og polypropylen tÊt pÂ nul. Disse produkter kan derfor ikke anses for at kunne erstatte KVF.

KVF/Bomuld KVF/Polyester

KVF/Polypropylen

[0,05 ñ 0,10]

[0,04 ñ 0,15]

[0,03 ñ 0,10]

Tabel 2: KVF-krydspriselasticitet, beregnet af Kommissionen

ñ Priskorrelationsanalyse: KVF og lyocell

7777. Korrelationskoefficienterne mellem KVF og lyocell er lave, og det gÊlder bÂde segmentet (eller delmarkedet) for lyocell til tekstilfremstilling og lyocell til nonwoven materialer. Uanset hvilket segment (eller delmarked) af KVF der analyseres, er korrelationen mellem lyocell og KVF lav, nemlig kun mellem 0,08 og 0,47. Tilsvarende resulterer en analyse af korrelationerne mellem lyocell og polyester

Kommissionens beslutning af 19. juli 2000 i sag COMP/M.1939 ñ Rexam (PLM)/American National Can (punkt 12).

60 Kilde: Parternes svar pÂ Kommissionens anmodning om oplysninger, dateret den 7. juni 2001.

61 Kilde: Parternes svar pÂ Kommissionens anmodning om oplysninger, dateret den 7. juni 2001. Parterne har anf¯rt, at der over for slutbrugerne opereres med to typer priser for polyester og polypropylen: lave priser (LP) og h¯je priser (HP). Kilden til disse oplysninger er PCI-Fibres & Raw Materials. If¯lge PCI er HP udtryk for listeprisen og/eller den pris, en mindre bruger skal betale, medens LP angiver den pris, som en st¯rre bruger rent faktisk betaler.

62 Kilde: Parternes svar pÂ Kommissionens anmodning om oplysninger, dateret den 7. juni 2001.

og mellem lyocell og bomuld i koefficienter mellem 0,23 og 0,6; disse vÊrdier er

6363 forbundet med langt de h¯jeste produktionsomkostninger. PÂ den anden side er lyocellproduktionsprocessen mere milj¯venlig, navnlig i forhold til viskoseprocessen, eftersom det opl¯sningsmiddel, der anvendes til opl¯sningen af cellulose (NMMO), og det vand, der anvendes i lyocellproduktionsprocessen, i meget vidt omfang kan genanvendes.

71. Efter konkurrenternes opfattelse ñ og den anfÊgtes ikke af den anmeldende part ñ forudsÊtter et skift fra produktion af KVF til lyocell og omvendt, at der bygges et helt nyt anlÊg, hvilket vil krÊve betydelige investeringer og tage ganske lang tid.

ñ Priskorrelationsanalyse: KVF og andre typer fibre

FormÂlet med en priskorrelationsanalyse er at mÂle et produkts prisf¯lsomhed i forhold til prisen pÂ en formodet erstatning. I det foreliggende tilfÊlde var sigtet med analysen at mÂle, hvor stort et konkurrencepres der bestÂr mellem KVF og andre typer fibre. Resultaterne viser, at hverken til tekstilfremstilling eller til nonwoven materialer er KVF tilstrÊkkeligt korreleret med bomuld, polyester og polypropylen til, at disse produkter kan indgÂ i samme relevante marked.

5757 BÂde konkurrenter og kunder forventer imidlertid, at disse produktionsomkostninger vil falde betydeligt, nÂr f¯rst de store investeringer i forskning og udvikling til denne ret nye teknologi har givet de forventede resultater, eftersom lyocellproduktionsprocessen i realiteten involverer fÊrre produktionstrin end viskoseprocessen.

5858 Kommissionens meddelelse om afgrÊnsning af det relevante marked i forbindelse med FÊllesskabets konkurrenceret, EFT C 372 af 9.12.1997, s. 5 (punkt 39).

Selv om markederne blev defineret snÊvrere end dette, ville det dog ikke Êndre grundlÊggende pÂ resultaterne af Kommissionens konkurrencemÊssige analyse.

Kommissionens markedsunders¯gelse har dog ikke bekrÊftet denne pÂstand. TvÊrtimod tyder resultaterne af unders¯gelsen pÂ, at der er stor forskel pÂ rÂvare-KVF og spindefarvede KVF.

ñ BegrÊnsede substitutionsmuligheder pÂ eftersp¯rgselssiden

8888. I relation til eftersp¯rgselssiden skal det bemÊrkes, at det store flertal af kunder, som besvarede Kommissionens sp¯rgeskema, og som anvender spindefarvede fibre, afviste, at de ville gÂ over til at anvende ufarvede rÂvare-KVF i tilfÊlde af en mindre, men varig prisstigning pÂ 5-10 % for spindefarvede KVF. Utilb¯jeligheden til at foretage en sÂdan substitution blandt kunder, der k¯ber spindefarvede KVF, var primÊrt begrundet i pris- og kvalitetshensyn.

8989. De kunder, Kommissionen interviewede, anf¯rte, at spindefarvede KVF er mere farveÊgte, navnlig ved eksponering for sollys (lysÊgthed), end fibre, der farves pÂ et senere trin i produktionsprocessen. Kunderne nÊvnte ogsÂ, at det krÊver betydelige ekstra investeringer at kunne farve fibrene pÂ et senere trin i produktionsprocessen . Det blev ogsÂ pÂpeget, at der er anvendelsesformÂl, hvortil det er absolut n¯dvendigt at bruge spindefarvede KVF, navnlig farvede husholdningsklude og visse former for meleret garn (tofarvet garn).

9090. Mange af de kunder, der besvarede Kommissionens sp¯rgeskema, pegede ogsÂ pÂ prishensyn. PÂ den ene side er gennemsnitsprisen for spindefarvede KVF ca. [...] h¯jere end gennemsnitsprisen for ufarvede rÂvare-KVF til tekstilfremstilling og nonwoven materialer, eftersom fremstillingen af spindefarvede KVF er mere arbejdskraftintensiv og krÊver en sÊrlig reng¯ringsproces, nÂr der skiftes mellem forskellige farver. PÂ den anden side anses spindefarvede KVF stadigvÊk for at vÊre billigere end rÂvare-KVF, der farves pÂ et senere trin i produktionsprocessen, selv hvis der regnes med en teoretisk prisstigning for spindefarvede KVF pÂ 5-10 %.

9191. Parterne hÊvder i deres svar, at prisforskellene ñ med justering for efterf¯lgende indfarvning ñ mellem spindefarvede og ufarvede ("ecru") fibre er lavere end den af Kommissionen angivne vÊrdi. Parterne anf¯rer selv vÊrdier pÂ mellem [...].

9292. Kommissionen har overvejet denne pÂstand, men fastholder, at der er en betydelig prisforskel mellem spindefarvede fibre og "ecru" rÂvarefibre. Ud over medregning af udgifter til indfarvningsmaterialer kan forskellen mellem de tal, parterne anf¯rer i deres svar, og Kommissionens tal i meddelelsen af indsigelser forklares ved, at parterne ogsÂ fratrÊkker h¯jere l¯n- og spildomkostninger for spindefarvede fibre. Kommissionens pÂstand er imidlertid ikke baseret pÂ forskellige omkostningsstrukturer for de to produkter pÂ udbudssiden, men pÂ kundernes opfattelse pÂ eftersp¯rgselssiden af, at det er dyrere at farve fibrene pÂ et senere trin i produktionsprocessen. Dette anfÊgtes ikke af parterne i deres svar.

7171. Der blev angivet et bel¯b pÂ ca. 1 mio. EUR.

7272. PÂ grundlag af nettosalgspriser i 2000 oplyst af Lenzing og Acordis. Kommissionen erkender sÂledes, at den vÊrdi, der er anf¯rt i meddelelsen af indsigelser [...], kan have vÊret lidt for h¯j. [...] Kommissionen erkender ligeledes, at der i disse tal ikke er taget hensyn til de ekstra udgifter til indfarvningsmaterialer.

7373. I punkt 2.29.

ñ BegrÊnsede substitutionsmuligheder pÂ udbudssiden

9393. Desuden er der hindringer pÂ udbudssiden for at skifte mellem de to typer. To europÊiske leverand¯rer, som ikke i ¯jeblikket fremstiller spindefarvede fibre, har oplyst, at en lille, men varig prisstigning pÂ 5-10 % for spindefarvede KVF ikke ville vÊre et tilstrÊkkeligt incitament for dem til at gÂ over til at producere spindefarvede KVF. Det vil ogsÂ krÊve yderligere investeringer i specialteknologi til blanding, afpr¯vning og injektion af farvestof, efterbehandling og t¯rring. Desuden oplyste nogle konkurrenter, at for dem ville fremstilling af spindefarvede KVF, som er karakteriseret ved mindre serier, ikke vÊre ¯konomisk muligt, selv ikke i tilfÊlde af en prisstigning pÂ 5-10 %.

ñ Priskorrelationsanalyse

9494. Kommissionens priskorrelationsanalyse (se punkt 107-109 og tabel 3 i det f¯lgende) giver yderligere grundlag for at slutte, at der findes et sÊrskilt marked for spindefarvede KVF.

ñ Konklusion

9595. Det kan derfor konkluderes, at rÂvare-KVF og spindefarvede KVF udg¯r sÊrskilte produktmarkeder.

9696. Ud over sondringen mellem rÂvare-KVF og spindefarvede KVF mÂ ogsÂ KVF til tamponer betragtes som en sÊrskilt kategori. Kundegruppen til disse fibre er en anden, fordi KVF til tamponer sÊlges direkte til de virksomheder, der fremstiller slutprodukterne, hvorimod rÂvare-KVF til bÂde tekstilfremstilling og nonwoven materialer normalt sÊlges til mellemled i produktionsprocessen, dvs. spinderier, hvor der er tale om tekstilfremstilling, og fiberdugfabrikanter, hvor der er tale om nonwoven materialer.

ñ SÊrlige produktegenskaber

9797. For det f¯rste viste markedsunders¯gelsen, at de fysiske og antibakteriologiske egenskaber ved KVF til tamponer adskiller sig vÊsentligt fra alle andre typer KVF pÂ grund af skÊrpede krav til sikkerhed og kvalitet og specifikke lovgivningsmÊssige krav. Producenterne skal give garanti for mikrobiologisk renhed. Fibrene skal have st¯rre sammenhÊngsevne, absorberingsevne og vÊskeretentionsevne. Tampon-fabrikanter udtaler enstemmigt, at de ikke kan anvende andre typer KVF sÂsom

ñ BegrÊnsede substitutionsmuligheder med bomuld pÂ eftersp¯rgselssiden

9898. For det andet hÊvder de fusionerende parter, at bomuld kan anvendes som erstatning for KVF enten til fremstilling af tamponer af 100 % bomuld eller tamponer baseret pÂ en blanding af bomuld og viskose, men Kommissionens markedsunders¯gelse underbygger ikke denne pÂstand. Tamponfabrikanter har enstemmigt oplyst, at KVF-indholdet i deres produkter kun kan reduceres i begrÊnset omfang, uden at det pÂvirker produktets kvalitet, pÂ grund af KVF's st¯rre absorberings- og vÊske-retentionsevne. Fremstillingen af et tamponprodukt af 100 % bomuld blev oven i k¯bet indstillet af kvalitetshensyn. Ingen tamponfabrikant ville ¯ge bomuldsindholdet i sine produkter i tilfÊlde af en mindre, men varig prisstigning pÂ 5 %. Hvis prisen pÂ KVF til tamponer steg med 10 %, ville kun en enkelt kunde overhovedet overveje at reducere viskoseindholdet i sin blanding med 5-10 %, medens ingen andre kunder ville Êndre deres blandinger pÂ kort eller mellemlang sigt. En enkelt kunde oplyste oven i k¯bet, at han uanset prisudviklingen overvejede at reducere og ikke ¯ge indholdet af bomuld i tamponerne.

9999. Efter tamponfabrikanternes opfattelse er det sÊrdeles vanskeligt at erstatte KVF, fordi de fibre, der anvendes til tamponer, skal opfylde de ovennÊvnte kvalitetskrav; i visse tilfÊlde krÊves der ogsÂ en sÊrlig autorisation. Tidsforbruget og omkostningerne ved en substitution og det medf¯lgende produktionstab samt risikoen for kvalitetsdefekter er ogsÂ ganske betydelige. Desuden nÊvnes det, at k¯berne af tamponer i stigende grad er modstandere af genetisk modificerede produkter, herunder genetisk modificeret bomuld; det begrÊnser yderligere mulighederne for at erstatte KVF til tamponer med bomuld. Det kan derfor ud fra resultaterne af Kommissionens markedsunders¯gelse konkluderes, at KVF til tamponer ikke tilh¯rer samme produktmarked som bomuld. Denne konklusion bekrÊftes ogsÂ af Kommissionens priskorrelationsanalyse (se punkt 107-109 og tabel 3 i det f¯lgende).

ñ BegrÊnsede substitutionsmuligheder pÂ eftersp¯rgselssiden for KVF til vat (fibervat)

100100. For det andet hÊvder en af parterne i fusionen, at KVF til tamponer kan erstattes med KVF til vat (fibervat), og giver et eksempel pÂ en tamponfabrikant, som hÊvdes at

101Det er muligt, at man kan anvende KVF til tamponer til fremstilling af vat (fibervat) til personlige hygiejneprodukter, men der er ikke pÂvist tilstrÊkkelige substitutionsmuligheder den modsatte vej, at de to typer fibre kan hÊvdes at tilh¯re samme relevante marked. TvÊrtimod viste markedsunders¯gelsen, at kun en enkelt tamponfabrikant ville anvende fibre fremstillet til vat (fibervat) til sin produktion af tamponer, hvilket skyldes forskellige produktegenskaber og strengere kliniske og mikrobiologiske krav til tamponer. Fibre til fremstilling af vat vil ñ uanset om de er af bomuld eller viskose ñ derfor ikke tilh¯re samme produktmarked som KVF til tamponer.

ñ BegrÊnsede substitutionsmuligheder pÂ udbudssiden med andre typer KVF

77Tilsvarende er der en mindre europÊisk producent af KVF til tamponer, der ikke sondrer mellem de fibre, han sÊlger til fremstilling af henholdsvis vat (fibervat) og tamponer.

102For det tredje hÊvder parterne ogsÂ, at der er tilstrÊkkelige substitutionsmuligheder pÂ udbudssiden med andre typer KVF, der g¯r det muligt for KVF-producenter let at Êndre produktionen til KVF til tamponer. Denne pÂstand er ikke blevet bekrÊftet af markedsunders¯gelsen. Det kunne vÊre en realistisk mulighed for en af parternes europÊiske konkurrenter at foretage denne substitution, idet den pÂgÊldende virksomhed i forvejen fremstiller en vis mÊngde KVF til tamponer, hvorimod de to ¯vrige europÊiske KVF-producenter, som ikke i ¯jeblikket fremstiller KVF til tamponer, klart har angivet, at de ikke ville Êndre produktionen til den type fibre i tilfÊlde af en varig prisstigning pÂ 5-10 %. Den ene producent henviste til de omfattende investeringer, en sÂdan substitution ville krÊve, mens den anden producent begrundede det med forretningsmÊssige hensyn.

ñ Konklusion

103Kommissionen konkluderer derfor, at KVF til tamponer udg¯r et sÊrskilt produktmarked.

(d) KVF til vat (fibervat) anvendt til personlige hygiejneprodukter

Udtrykkene "vat" og "fibervat" anvendes til tider i flÊng, til andre tider om to forskellige ting forstÂet pÂ den mÂde, at "vat" refererer til vat i personlige hygiejneprodukter, mens "fibervat" refererer til fyld i f.eks. dynejakker, soveposer, bilsÊder m.m. VKF til fibervat (i sidstnÊvnte betydning) er medtaget i tallene for rÂvare-VKF (til nonwoven materialer), hvilket den anmeldende part selv har foreslÂet. Det skal ikke n¯dvendigvis afg¯res her, hvorvidt VKF til vat til personlige hygiejneprodukter udg¯r et sÊrskilt marked eller tilh¯rer et bredere marked. I betragtning af denne sektors begrÊnsede st¯rrelse vil en eventuel medregning af KVF til vat til personlige hygiejneprodukter pÂ markedet for rÂvare-KVF ikke indebÊre nogen vÊsentlig forskel for den konkurrencemÊssige vurdering af markedet for rÂvare-KVF, da den samlede salgsmÊngde af vat til personlige hygiejneprodukter i EÿS reprÊsenterer under [1-5 %]* af markedet for rÂvare-KVF (ca. [<10]* kiloton). Den anmeldte transaktion vil heller ikke give anledning til konkurrencemÊssige problemer, hvis der opereres med et sÊrskilt produktmarked for KVF til vat til personlige hygiejneprodukter. Eftersom parternes samlede markedsandel pÂ et sÂdant marked ikke overstiger 15 %, ville det ikke engang udg¯re et marked, der ber¯res af transaktionen.

(e) Andre KVF-specialprodukter og viskosefilamentbÂnd

Hvad angÂr denne virksomhed, ville substitutionen blot svare til en for¯gelse af produktionskapaciteten for KVF til tamponer og ikke til at gÂ ind pÂ et andet marked. Den pÂgÊldende producent har imidlertid ikke engang bekrÊftet muligheden for en sÂdan Êndring i produktionskapaciteten.

Den anmeldende part anf¯rer da ogsÂ, at fremstilling af KVF til tamponer krÊver opfyldelse af visse kriterier vedr¯rende kvalitet og renhed, og at denne kontrol forudsÊtter specialudstyr og rene lagerfaciliteter for at undgÂ kontamination af fibrene. Der henvises til den frivillige adfÊrdskodeks fra EDANA (den europÊiske brancheorganisation i sektoren for nonwoven materialer) (Acordis' svar pÂ Kommissionens anmodning om oplysninger, dateret den 15. maj 2001).

Fibervat til ikke-hygiejniske produkter er ikke meget forskelligt fra andre nonwoven produkter (der er en mindre forskel med hensyn til anvendte tilsÊtningsstoffer, men det er forholdsvis let at skifte mellem de to produkter.

105105. BÂde Lenzing og Acordis fremstiller andre KVF-specialprodukter, som ikke kan erstatte eller erstattes med nogen af de andre relevante definerede KVF-produkter. Lenzings modal, som er en tekstilfiber med h¯jt elasticitetsmodul i vÂd tilstand og forbedrede tekstilegenskaber, tilh¯rer et sÊrskilt marked, og Acordis' viskosefilamentbÂnd (som produceres i tre forskellige typer som flokfilamentbÂnd, kortskÂret filamentbÂnd og vÂdslÂet filamentbÂnd) tilh¯rer i hvert fald et sÊrskilt produktmarked. BÂde faktorer pÂ eftersp¯rgselssiden (produkterne har helt forskellige egenskaber, og kunderne opfatter dem ogsÂ som helt forskellige produkter) og pÂ udbudssiden (produkterne krÊver specielle produktionslinjer, sÂ producenterne kan ikke skifte mellem dem og andre viskoseprodukter) underst¯tter denne opfattelse. Der kan ligeledes ses bort fra afgrÊnsningen af produktmarkedet for en anden af Lenzings specialfibre, flammehÊmmende KVF, eftersom det kun produceres i ubetydelige mÊngder, og dets medtagelse pÂ produktmarkedet for rÂvare-KVF (det eneste produkt, hvormed det kan erstattes pÂ udbudssiden) ville ikke pÂ nogen mÂde Êndre ved vurderingen af den anmeldte fusion. Det samme gÊlder en rÊkke andre specialfibre, der produceres af Acordis, og som sÊlges i endnu mindre mÊngder.

106106. Selv om disse specialfibre blev defineret som sÊrskilte markeder, ville ingen af de pÂgÊldende markeder blive pÂvirket af fusionen, eftersom der for ingen af produkterne er tale om overlapninger mellem parternes aktiviteter.

(f) Priskorrelationsanalyse

Kommissionens priskorrelationsanalyse st¯tter de ovennÊvnte konklusioner om de relevante produktmarkeder inden for sektoren for KVF (se tabel 3 nedenfor).

Spinde-RÂvare- Polyester Polyester Polypro- Polypro-

farvedeBomuld KVF LP HP pylenpylen KVF LP HP

RÂvare-KVF

0,72 0,44

0,69

0,76

0,27 0,33

Spindefarvede 0,72 KVF

0,31

0,30

0,40

0,48 0,52

KVF til tamponer

0,36 0,20 0,43

0,43

0,39

0,34 0,01

Tabel 3: Resultater af Kommissionens priskorrelationsanalyse af de tre produktmarkeder inden for KVF-sektoren. Koefficienterne er baseret pÂ de af parterne oplyste tal.

Hvad angÂr korrelationerne mellem de forskellige typer KVF (rÂvare-KVF og spindefarvede KVF), er den h¯jeste konstaterede koefficient ca. 0,7. Kommissionens analyse viste, at denne koefficient i virkeligheden er for h¯j pÂ grund af medregning af fÊlles omkostninger og i et vist omfang en fÊlles tendens. Med udgangspunkt i de tal, parterne har oplyst for 2000, var [i gennemsnit >75 %]* af omkostningerne ved spindefarvede KVF sÂledes omkostninger, der var fÊlles med rÂvare-KVF. Prisserierne for de to produkter er i vidt omfang bestemt pÂ forhÂnd af disse fÊlles omkostninger, da omkostningerne udg¯r over [>75 %]* af nettoprisen for begge produkter. Den korrelationskoefficient, der bliver resultatet, skyldes derfor ikke et konkurrenceforhold mellem de to produkter, men snarere fÊlles pÂvirkninger .

Hvad angÂr korrelationerne mellem rÂvare-KVF og polyester (op til 0,76), ligger koefficienterne under det niveau, der generelt betragtes som vÊrende udtryk for et bredere produktmarked. Men der kan som nÊvnt vÊre tale om en falsk h¯j korrelation, hvis priserne pÂ begge produkter er undergivet fÊlles pÂvirkninger. I denne specielle sag viste Kommissionens analyse, at disse korrelationskoefficienter er kunstigt h¯je, fordi de kan tilskrives en fÊlles tendens og ikke et konkurrenceforhold mellem de to produkter .

Parterne anf¯rer i deres svar, at der b¯r lÊgges st¯rre vÊgt pÂ konkrete eksempler pÂ substitution end pÂ korrelationsdata. Desuden pÂstÂr parterne, at Kommissionens korrelationsanalyse er inkonsistent og mangelfuld. IsÊr peger de pÂ, at

ñ Kommissionen udregner korrelationen mellem viskose og polyester (HP) til kun 0,44 Èt sted i meddelelsen af indsigelser og 0,76 et andet sted i meddelelsen af indsigelser ,

ñ priskorrelationsanalysen b¯r vÊre baseret pÂ konkrete salgsdata ,

83Priskorrelationsanalysen kan overvurdere omfanget af det relevante marked, nÂr der opstÂr falsk korrelation. Falsk korrelation betyder, at h¯je korrelationskoefficienter (f.eks. 0,72 mellem rÂvare-KVF og spindefarvede KVF) kan tilskrives fÊlles pÂvirkninger, sÂsom fÊlles omkostninger eller fÊlles tendenser og ikke et konkurrenceforhold mellem to produkter.

FÊlles tendenser: Til dette formÂl har Kommissionen gennemf¯rt en "co-integrationstest". Normalt er en "co-integrationstest" baseret pÂ den hypotese, at to serier data ikke vil Êndre sig markant i forhold til hinanden pÂ lang sigt, hvis de pÂgÊldende produkter tilh¯rer det samme marked. I det tilfÊlde betegnes sÂdanne serier i den ¯konomestriske sprogbrug som stationÊre. I modsÊtning hertil vil den relative pris mellem de to tidsserier, hvis rÂvare-KVF og spindefarvede KVF tilh¯rer to forskellige markeder, n¯dvendigvis vÊre ikke-stationÊre, hvilket betyder, at en h¯j grad af korrelation mellem de to tidsserier mÂ skyldes en fÊlles tendens. Resultaterne af de statistiske test i den foreliggende sag (se redeg¯relsen for testen af enhedsr¯dder nedenfor) har sÂledes i alle tilfÊlde ligget under de kritiske vÊrdier. Det er derfor berettiget at konkludere, at rÂvare-KVF og spindefarvede KVF ikke tilh¯rer det samme marked.

84Test af enhedsr¯dder: Kommissionen har benyttet en ADF-test og unders¯gt den nul-hypotese, at de relative priser mellem rÂvare-KVF og spindefarvede KVF er ikke-stationÊre. Hvis testresultatet er lavere end den kritiske vÊrdi, kan testen ikke tilbagevise nul-hypotesen, dvs. de relative priser vender ikke tilbage til en bestemt balance pÂ lang sigt, og to produkter tilh¯rer i sÂ fald ikke det samme relevante marked.

85Korrelationer, der er h¯jere end de i tabel 1 angivne, er blevet anset for utilstrÊkkelige i tidligere kommissionsbeslutninger, eftersom Kommissionen altid har vurderet korrelationer over 0,80 som h¯je og korrelationer under 0,65 som lave. Se f.eks. Kommissionens beslutning af 19. juli 2000 i sag COMP/M.1939 ñ Rexam (PLM)/American National Can (punkt 12).

Kommissionen har gennemf¯rt flere "co-integrationstest" til dette formÂl (se fodnote 83 i det foregÂende). Disse test viser, at et h¯jt korrelationsniveau mellem de to produkter kan tilskrives en fÊlles tendens og ikke et konkurrenceforhold mellem rÂvare-KVF og polyester.

I punkt 2.2 (tredje led), 2.16 ff og punkt 3.11.

Se punkt 2.19 i svaret.

dataenes periodicitet er misvisende, og

bÂde forbigÂende og ikke-forbigÂende prisÊndringer b¯r indgÂ i unders¯gelsen .

111Kommissionen har overvejet disse argumenter, men anser den analyse af pris-korrelationer og krydspriselasticitet, den har gennemf¯rt i denne sag, for at vÊre tilstrÊkkeligt pÂlidelig til at st¯tte konklusionerne om afgrÊnsningen af de relevante produktmarkeder.

Hvad angÂr den generelle kritik af, at Kommissionen anvender sÂdanne analyser i sin markedsafgrÊnsning, er der grund til at understrege f¯lgende:

Som forklaret i det foregÂende (se punkt 79) har Kommissionen aldrig udelukkende baseret sig pÂ en analyse af priskorrelationer og krydspriselasticitet, men har anvendt disse analyser som et supplerende grundlag til st¯tte for konklusionerne af en markedsunders¯gelse.

Kommissionen har altid tydeligt angivet, at en h¯j grad af korrelation mellem to prisserier hverken er en n¯dvendig eller tilstrÊkkelig forudsÊtning for, at to produkter kan anses for at tilh¯re samme marked. Kommissionen betragter snarere korrelationer som en indikator for graden af konkurrence pÂ givne markeder. Desuden er Kommissionen enig med parterne i, at en korrelationsanalyse skal tages med et vist forbehold. Kommissionen er navnlig opmÊrksom pÂ, at der kan vÊre misvisende h¯je korrelationer (ukorrekt positiv korrelation eller falsk korrelation), hvis priserne pÂ to produkter er undergivet et fÊlles input (dvs. fÊlles omkostninger) og/eller en fÊlles tendens. Tilsvarende kan korrelationer vÊre misvisende lave, f.eks. som f¯lge af betydelige tidsforskydninger i reaktionerne pÂ markedet. Ulemper af denne art kan imidlertid undgÂs ved at anvende en "co-integrationstest" eller en test af enhedsr¯dder. Kommissionen har netop gennemf¯rt sÂdanne test i den foreliggende sag .

Kommissionen mener heller ikke, at der er tale om manglende konsistens i dens analyseresultater.

Det skal understreges, at de pÂgÊldende test blev gennemf¯rt pÂ grundlag af data, parterne selv havde oplyst .

Generelt mÂ den KVF-pris, som parterne har oplyst, n¯dvendigvis vÊre en kunstig pris, der er afledt af summen af priser pÂ KVF-markedets forskellige delsegmenter.

Eftersom resultaterne af markedsunders¯gelsen gjorde det klart, at Kommissionen mÂtte opdele markedet i forskellige delsegmenter, er den anvendte KVF-pris summen af vÊrdien af de forskellige KVF-delsegmenter (dvs. priserne pÂ forskellige delsegmenter multipliceret med de respektive mÊngder) divideret med den samlede mÊngde.

Kommissionen har konstateret en ikke ubetydelig korrelation mellem rÂvare-KVF og polyester, men ikke mellem spindefarvede KVF, KVF til tamponer og polyester. UafhÊngigt heraf og baseret pÂ andre prisdata, som parterne ligeledes har oplyst, har Kommissionen efterpr¯vet konklusionen om, at KVF udg¯r i hvert fald Èt sÊrskilt produktmarked.

Det forhold, at Kommissionen har anvendt to sÊt prisserier (bÂde de samlede pris-serier for KVF og de specifikke prisdata, parterne selv har oplyst for tre forskellige delmarkeder for KVF), og at den har unders¯gt hver enkelt serie, er pÂ ingen mÂde inkonsistent. Det er heller ikke inkonsistent, at korrelationer af samlede prisserier ikke er et aritmetisk gennemsnit af korrelationerne af de enkelte prisserier, der indgÂr. Eftersom den relativt h¯jere korrelation mellem polyester (HP) og rÂvare-KVF kan tilskrives fÊlles tendenser, finder Kommissionen det ikke overraskende, at disse fÊlles tendenser svÊkkes, nÂr andre KVF-produkter (som muligvis ikke er undergivet de samme fÊlles tendenser) medregnes i korrelationsanalysen .

Med hensyn til parternes kritik vedr¯rende konkrete salgsdata, periodicitet og forbigÂende/ikke-forbigÂende prisÊndringer skal man vÊre opmÊrksom pÂ f¯lgende:

Det skal bemÊrkes, at parterne ikke var i stand til at fremlÊgge data for konkrete forretningstransaktioner for bomuld, polyester og polypropylen, selv om Kommissionen anmodede herom. Kommissionen er dog af den opfattelse, at de af parterne oplyste salgstal i tilstrÊkkelig grad afspejler gennemsnitsvÊrdien af de konkrete salgspriser. IsÊr for polyesters vedkommende omfatter de oplyste data bÂde store og smÂ kunder og kan betragtes som et signifikant mÂl for de faktiske forretningstransaktioner.

Kommissionen har for at bekrÊfte dataenes korrekte periodicitet afpr¯vet korrelationsanalysen med forskellige forskydninger; variationerne i test-resultaterne var imidlertid ubetydelige.

Hvad angÂr parternes kritik vedr¯rende forbigÂende eller ikke-forbigÂende prisÊndringer, har de test af enhedsr¯dder, Kommissionen har gennemf¯rt, dÊkket dette aspekt i fuldt omfang.

Konklusion

115Kommissionen konkluderer af de ovenfor anf¯rte grunde, at rÂvare-KVF, spindefarvede KVF og KVF til tamponer udg¯r sÊrskilte produktmarkeder.

De relevante produktmarkeder inden for lyocell

Det er ikke n¯dvendigt at unders¯ge, hvorvidt markedet for lyocell b¯r underinddeles yderligere, eftersom det ikke har betydning for den konkurrenceretlige vurdering af den anmeldte transaktion (se punkt 230-245 i det f¯lgende).

Det relevante produktmarked for lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi

Det skal ogsÂ understreges, at de tre KVF-produktmarkeder, hvis korrelation med andre fibre (og med hinanden) er analyseret, ikke er de eneste delsegmenter af KVF (se punkt 104-105 i det foregÂende), og at priserne pÂ disse andre KVF-produkter mÂ formodes at have haft en vis indvirkning pÂ de samlede oplyste KVF-prisserier.

Den produktions- og forarbejdningsteknologi, der anvendes bÂde til korte lyocellfibre og lyocellfilamentgarn, er helt forskellig fra alle andre former for fiberproduktions- og -forarbejdningsteknologi . Medens viskoseteknologien (ogsÂ med hensyn til opfyldelsen af milj¯krav) er veletableret og let tilgÊngelig, er teknologien til fremstilling af lyocell forholdsvis ny. Den er blevet udviklet siden 1970'erne og blev f¯rst anvendt til kommercielle formÂl i 1990'erne. Den er karakteriseret ved et stort antal patenter. Nogle af de oprindelige patenter er allerede udl¯bet, men ikke dem alle, specielt ikke de patenter, der vedr¯rer produktionsprocessen og efterbehandling af lyocell (se punkt 246-247 i det f¯lgende).

118Bâde Acordis og Lenzing er n¯gleakt¯rer pÂ dette marked, hvor ogsÂ nogle ¯stasiatiske virksomheder og den tyske maskinteknikvirksomhed Zimmer AG ogsÂ er aktive, til dels i samarbejde med forskningsinstitutioner. Nogle af disse foretagender arbejder samtidig selv med fremstilling af lyocell, mens andre, f.eks. Zimmer AG, ikke g¯r det. Acordis og Lenzing indgik i 1997 en krydslicensaftale om deres lyocellteknologi. [...]*. Denne krydslicensaftale viser, at Lenzing og Acordis allerede nu er aktive som underlicensgivere og -tagere pÂ dette marked, og at der altsÂ foregÂr handel med licenser. Samme aftale dokumenterer ligeledes, at dette marked ikke kun omfatter teknologi til fremstilling og forarbejdning af korte fibre, men ogsÂ teknologi til andre lyocellprodukter sÂsom ekstruderede film og membraner samt filament. Eftersom teknologien pÂ disse andre omrÂder hÊnger sammen med teknologien til fremstilling og forarbejdning af korte lyocellfibre via bestemte patenter, der dÊkker alle omrÂderne, tilh¯rer teknologi til fremstilling og forarbejdning af lyocell samme produktmarked. Desuden er lyocellfilament-teknologien endnu ikke nÂet til det stadium, hvor den kan udnyttes kommercielt, og der kan derfor pÂ dette omrÂde kun vÊre konkurrence omkring produktions- og forarbejdningsteknologien. Kommissionens markedsunders¯gelse har desuden vist, at der er eftersp¯rgsel efter licenser pÂ lyocellteknologi.

119Parterne hÊvder i deres svar, at der ikke er noget marked for lyocellteknologi forstÂet pÂ den mÂde, at der ikke i ¯jeblikket udstedes licenser pÂ lyocellteknologi og patentrettigheder i st¯rre omfang, og at det er h¯jst usÊdvanligt at definere et sÊrskilt marked for teknologi. For det andet anf¯rer de, at parterne ikke selv i ¯jeblikket er aktive inden for udstedelse af underlicenser, og at Zimmer AG i dag er den eneste leverand¯r af betydning.

120Kommissionen har overvejet disse argumenter, men fastholder sin definition af et sÊrskilt produktmarked for produktions- og forarbejdningsteknologi for lyocell (som bÂde omfatter korte fibre og filamentgarn). For det f¯rste skal det bemÊrkes, at i modsÊtning til, hvad parterne anf¯rer i deres svar, er det i fuld overensstemmelse med Kommissionens faste praksis at definere et sÊrskilt marked for teknologi, og det kan derfor ikke betragtes som "h¯jst usÊdvanligt" .

94Dette er nÊrmere beskrevet i punkt 70 i det foregÂende.

[...]*.

96I punkt 4.2.

97Se Kommissionens beslutning 94/811/EF af 8. juni 1994 i sag IV/M.269 ñ Shell/Montecatini, EFT L 332 af 22.12.1994, s. 48 (punkt 44); Kommissionens beslutning af 13. marts 1995 i sag IV/M.550 ñ Union Carbide/Enichem (punkt 36); Kommissionens beslutning af 23. oktober 1997 i sag IV/M.1007 ñ Shell/Montell (punkt 7); Kommissionens beslutning af 29. marts 2000 i sag COMP/M.1751 ñ Shell/BASF/JV-Project Nicole (punkt 15).

121For det andet mener Kommissionen, at den aktuelle aktivitet pÂ dette omrÂde er tilstrÊkkelig til, at der er tale om et sÊrskilt marked. Der synes sÂledes at vÊre betydelig eftersp¯rgsel fra potentielle lyocellproducenter efter lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi; parterne giver selv en rÊkke eksempler i deres svar og oplyser desuden, at Zimmer AG har markedsf¯rt sin teknologi i de sidste to Âr . Desuden har parterne selv allerede givet en rÊkke licenser. OmstÊndighederne omkring udstedelsen af disse licenser ("rent undtagelsesvist") og deres anvendelses-formÂl ("uden forbindelse med fremstilling af lyocellfibre") kan ikke vÊre afg¯rende for afgrÊnsningen af produktmarkeder. Det er Kommissionens opfattelse, at selve det, at der rent undtagelsesvist er givet licenser, som ikke har forbindelse med fremstillingen af lyocellfibre, er bevis pÂ, at lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi pÂ den ene side og fremstilling af lyocellfibre pÂ den anden side ikke er ul¯seligt forbundet, men b¯r vurderes sÊrskilt .

122For det tredje er det ikke alle de virksomheder og institutter, som arbejder med udvikling af lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi, som samtidig er aktive inden for fremstilling af lyocellfibre. Som det er anf¯rt i det foregÂende (se punkt 118) og bekrÊftet af parterne i deres svar , arbejder det tyske foretagende Zimmer AG med udvikling og salg af lyocellteknologi, men ikke med fremstilling af lyocell; det samme gÊlder forskningsinstituttet Th¸ringisches Institut f¸r Textil- und Kunststoff-Forschung e.V. (TITK) . Det faktum, at det er forskellige akt¯rer, der er aktive inden for fremstilling af lyocell og inden for lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi, taler stÊrkt for, at der er tale om et sÊrskilt teknologi-marked.

Kommissionen konkluderer derfor, at der er et sÊrligt marked for lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi, som adskiller sig fra markedet for fremstilling og salg af lyocell, der udg¯r et senere omsÊtningsled.

124PÂ baggrund af det foranstÂende konkluderer Kommissionen, at f¯lgende kategorier udg¯r de relevante produktmarkeder, der skal tages hensyn til ved den konkurrence-retlige vurdering af den anmeldte transaktion:

ñ RÂvare-KVF

ñ Spindefarvede KVF

ñ KVF til tamponer

ñ Lyocell

ñ Lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi

98I punkt 4.2, tredje led.

99[Henvisning til svaret og interne dokumenter]*.

100Se parternes svar, punkt 4.2, andet led.

101[Henvisning til et internt dokument]*.

102I punkt 4.2, andet og tredje led.

103Dette bekrÊftes af parterne i deres svar (i punkt 4.2).

til h¯jst [<10 %]*. Importhindringerne er her h¯jere end for rÂvare-KVF, eftersom de foretrukne farver afhÊnger af kundernes kulturbetingede og kvalitetsmÊssige prÊferencer ñ kvaliteten af de farver, der anvendes i asiatiske lande, hvorfra hovedparten af en potentiel import i givet fald ville komme, adskiller sig fra europÊiske standarder. Desuden er forsyningssikkerhed og garanti for kvaliteten endnu vigtigere end i sektoren for rÂvare-KVF; f.eks. er det ofte n¯dvendigt, at successive leverancer af fibre er identiske i farve og svarer n¯jagtigt til kundens specifikationer. Der importeres tilsyneladende slet ikke KVF til tamponer, og alle de adspurgte kunder anf¯rte, at kvalitetskravene i vidt omfang udelukker import fra asiatiske lande.

131Kommissionen konkluderer derfor, at de relevante produktmarkeder for KVF (rÂvare-KVF, spindefarvede KVF og KVF til tamponer) dÊkker EÿS, men ikke hele verden. Markedsunders¯gelsen har ikke vist noget, der tyder pÂ, at der findes nationale eller regionale geografiske markeder.

132Hvad angÂr lyocell, [...]*, at det relevante geografiske marked muligvis ogsÂ kun dÊkker EÿS og ikke hele verden. OgsÂ en sammenligning af forskellige eftersp¯rgselsm¯nstre inden for og uden for EÿS samt parternes egen salgsorganisation peger i samme retning. Den n¯jagtige markedsafgrÊnsning er imidlertid ikke relevant i denne sag, eftersom lyocellmarkedets geografiske omfang ikke har betydning for den konkurrenceretlige vurdering af den anmeldte transaktion. (Se punkt 230-245 i det f¯lgende).

133Markedet for lyocellproduktions- og ñforarbejdningsteknologi mÂ anses for at vÊre verdensomspÊndende. Kommissionens markedsunders¯gelse har ikke vist noget, der tyder pÂ tilstedevÊrelsen af nationale eller regionale geografiske markeder.

134Kommissionen mener af de ovenfor anf¯rte grunde, at markederne for rÂvare-KVF, spindefarvede KVF og KVF til tamponer dÊkker EÿS, medens markedet for lyocellproduktionsteknologi dÊkker hele verden. Markedet for fremstilling af lyocell er i hvert fald EÿS-dÊkkende, men den n¯jagtige afgrÊnsning af det relevante geografiske marked er ikke relevant i den foreliggende sag.

135I henhold til artikel 2, stk. 3, i fusionsforordningen skal fusioner, der skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hÊmmes betydeligt inden for fÊllesmarkedet eller en vÊsentlig del heraf, erklÊres uforenelige med fÊllesmarkedet.

136Domstolenhar defineret en dominerende stilling som en virksomheds ¯konomiske magtposition, der sÊtter den i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence pÂ det relevante marked, fordi den kan udvise en i betydeligt omfang uafhÊngig adfÊrd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over for forbrugerne. En sÂdan stilling udelukker ikke, at der bestÂr en vis konkurrence, men den sÊtter det dominerende firma i stand til om ikke at bestemme, sÂ dog i det mindste mÊrkbart at ¯ve indflydelse pÂ de vilkÂr, hvorunder konkurrencen udvikler sig, og under alle omstÊndigheder til i vidt omfang at handle uden at skulle tage hensyn hertil, sÂ lÊnge en sÂdan adfÊrd ikke er til skade for virksomheden.

137En dominerende stilling kan vÊre en f¯lge af en rÊkke faktorer, som hver for sig ikke n¯dvendigvis er afg¯rende. Blandt disse faktorer har omfattende markedsandele meget stor betydning. Desuden kan forholdet mellem markedsandelene for de virksomheder, der deltager i fusionen, og konkurrenternes markedsandele, sÊrligt de st¯rste konkurrenters, vise, om der foreligger en dominerende stilling .

138De faktorer, der lÊgges til grund for at konkludere, at den anmeldte fusion vil skabe eller styrke dominerende stillinger pÂ markederne for rÂvare-KVF, spindefarvede KVF, KVF til tamponer, lyocell og lyocellproduktionsteknologi, er f¯lgende:

(1)Markederne for KVF

(a)Generelle markedsvilkÂr

139Den anmeldte transaktion vil resultere i, at der etableres en f¯rende virksomhed pÂ verdensplan inden for KVF med en markedsandel pÂ ca. [25-35 %]* i den globale KVF-sektor. Hvad angÂr den samme sektor i EÿS, vil den nye virksomheds samlede markedsandel vÊre ca. [60-70 %]* (Lenzing [35-45 %]* og Acordis [20-30 %]*), medens de europÊiske konkurrenters markedsandele vil vÊre langt mindre (S‰teri i Finland [10-20 %]*, Svenska Rayon i Sverige og SNIACE i Spanien hver [0-10 %]*).

Kapaciteten i Europa: en periode prÊget af fabrikslukninger

140I Europa har udviklingen i de seneste 25 Âr i denne sektor vÊret prÊget af kapacitetsnedskÊringer og fabrikslukninger. I Vesteuropa blev fabrikkerne lukket i 1980'erne, medens lukningerne i 1990'erne primÊrt vedr¯rte fabrikker i ÿsteuropa. KapacitetsnedskÊringerne i EÿS i 1990'erne foregik nÊsten udelukkende i ÿsttyskland. Samtidig ¯gede Lenzing sin kapacitet ganske betydeligt med over 20 %. KapacitetsnedskÊringerne som f¯lge af de ¯sttyske producenters fabrikslukninger var dog tre gange st¯rre end Lenzings kapacitetsfor¯gelse, sÂledes at den samlede kapacitetsnedskÊring i EÿS i 1990'erne var pÂ ca. 19 %.

I 2000 var produktionskapaciteten hos de fem europÊiske KVF-producenter, der driver seks fabrikker i EÿS, som vist i tabel 4 i det f¯lgende:

EÿS i alt

Lenzing Acordis Acordis S‰teri SNIACE Svenska (ÿstrig)KelheimGrimsby (Finland) (Spanien)Rayon (Tyskland) (UK) (Sverige)

[...] * [...] * [...] * [...] * [...] * [...] * [350-400]*

Tabel 4: KVF-produktionskapacitet i EÿS i kiloton (2000). Kilde: den anmeldende part.

142Acordis har for nylig reduceret sin kapacitet ved at lukke fabrikken i Grimsby (UK), der havde en teoretisk kapacitet pÂ [15-35]* kiloton, men en reel produktion sidste Âr pÂ [15-30]* kiloton, og har derved begrÊnset sin KVF-produktionskapacitet med [15-35]* kiloton. Lenzing realiserede derimod i juli 2001 planer for en yderligere kapacitetsfor¯gelse fra [130-160]* kiloton til [140-180]* og arbejder pÂ at for¯ge kapaciteten yderligere til ca. [150-200]* kiloton i 2004. Den anmeldte fusion vil derfor eliminere den eneste akt¯r pÂ KVF-markedet, som har for¯get sin kapacitet i st¯rre omfang i de senere Âr. Kommissionen har ikke fÂet oplysning fra tredjeparter om, at nogen har i sinde at opbygge st¯rre kapacitet i Europa inden for en overskuelig fremtid. Konkurrenter kan dog eventuelt overveje kapacitetsfor¯gelser gennem "programmer for afhjÊlpning af flaskehalse". En samlet mÊngde pÂ 15-20 kiloton nÊvnes som et muligt resultat i l¯bet af de nÊste to Âr .

Akt¯rer pÂ markedet har givet udtryk for, at der eventuelt vil blive bygget fabrikker med en kapacitet pÂ 30 kiloton i to Mellem¯stlande. Ud over at det eventuelt kan pÂvirke en del af Lenzings og Acordis' eksport til denne region, er det Kommissionens opfattelse, at en sÂdan opbygning af kapacitet i tredjelande, som ikke er placeret tÊt pÂ EÿS-omrÂdet, kun vil fÂ begrÊnset indvirkning pÂ forsyningssituationen i EÿS i betragtning af de europÊiske kunders modvilje mod at k¯be produkter fra andre end EÿS-producenter (se punkt 127 i det foregÂende). Det kan derfor konkluderes, at forsyningssituationen i EÿS formentlig vil forblive stram, navnlige i situationer med cykliske opsving i eftersp¯rgslen, sÂledes som det var tilfÊldet i 2000.

Eftersp¯rgsel

Eftersp¯rgslen efter KVF i Vesteuropa har vÊret nogenlunde stabil siden 1990 (se tabel 5):

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

[240-[240-[240-[240-[240-[240-[240-[240-[240-[240-300]*300]*300]*300]*300]*300]*300]*300]*300]*300]*

Tabel 5: KVF-eftersp¯gsel i Vesteuropa i kiloton. Kilde: den anmeldende part.

145I samme periode har eftersp¯rgslen i EÿS vÊre karakteriseret ved et udprÊget skift fra tekstilformÂl til nonwoven materialer. Det procentvise KVF-forbrug til tekstilfremstilling var [60-70 %]* i 1991, men var faldet til [50-60 %]* sidste Âr, medens nonwoven materialer tegnede sig for [40-50 %]* af eftersp¯rgslen.

146Eftersp¯rgslen efter KVF til tekstilfremstilling har dels vÊret faldende siden 1970'erne, dels vÊret prÊget af ganske store og uregelmÊssige cykliske bevÊgelser, som medf¯rte udsving pÂ op til [20-30 %]* inden for et Âr . Medens opsvinget i en sÂdan cyklus varede [...]*, l¯b hele cyklussen over [...]* (h¯jest i [...]*).Desuden er det vigtigt at bemÊrke, at eftersp¯rgslen ikke er faldende i alle segmenter af sektoren for KVF til tekstilfremstilling [...]* .

147Kurven for eftersp¯rgslen efter KVF til nonwoven materialer er til gengÊld ikke cyklisk. Efter et vist fald i starten af 1990'erne har eftersp¯rgslen vÊret fortsat stigende siden 1993 med Ârlige vÊkstrater pÂ mellem [1-5 %]* og [10-20 %]*. Stigningen har ikke vÊret ensartet inden for sektoren for nonwoven materialer. Nogle anvendelsesomrÂder, f.eks. fodt¯j og lÊder , har vÊret stagnerende, mens andre har haft stÊrk fremgang. Forbruget af KVF til hospitalsprodukterer vokset med [>100 %]* fra 1986 til 1997 i EÿS, og anvendelsen af KVF i servietter og husholdningsklude steg med [>70 %]* i samme periode; den samlede stigning i eftersp¯rgslen efter KVF til nonwoven materialer i denne periode var [30-40 %]*.

Det er den almindelige opfattelse, at de nuvÊrende eftersp¯rgselstendenser vil vare ved, dvs. en vis nedgang i forbruget af KVF til tekstilfremstilling vil blive opvejet af

120en stigning i forbruget til nonwoven materialer , og at forbruget til tekstilfremstilling vil forblive cyklisk .

Handel med tredjelande: eksporten overstiger importen

149Det anslÂs, at der i 2000 blev eksporteret [70-90]* kiloton KVF til tredjelande, hvilket er det laveste i Ârevis, medens der kun blev importeret ca. [15-30]* kiloton i EÿS i 2000 ([5-20]* kiloton i 1999) , pÂ trods af at 2000 var karakteriseret ved en meget h¯j kapacitetsudnyttelse i Europa, hvorfor det ville have vÊret oplagt at satse kommercielt pÂ import fra tredjelande i EÿS. En vÊsentlig del af importen hidr¯rte oven i k¯bet fra Lenzings og Acordis' egne datterselskaber i USA og Indonesien.

150Hvad angÂr oprindelseslandene for denne import, er der visse oplysninger at hente i den statistiske hÂndbog fra ComitÈ International de la Rayonne et des Fibres SynthÈtiques (CIRFS), som er brancheorganisation for europÊiske producenter af kunstfibre og cellulosebaserede kemofibre. Disse oplysninger refererer til alle former for cellulosebaserede korte fibre og filamentbÂnd og omfatter derfor ogsÂ andre produkter end KVF, primÊrt lyocell og korte acetatfibre og acetatfilamentbÂnd. Importen af KVF mÂ derfor vÊre h¯jst det samme som eller mindre end de angivne mÊngder. If¯lge CIRFS kom kun en meget lille del af importen i 1999 af cellulosebaserede korte fibre og filamentbÂnd fra ¯stasiatiske lande (ca. [<5]* kiloton). Den st¯rste asiatiske eksport¯r var Indonesien; det skal imidlertid understreges, at Lenzing kontrollerer SPV, som er den indonesiske KVF-producent, der har den st¯rste produktionskapacitet. Importen fra Indien, hvor Birla-Grasim-koncernen, verdens st¯rste viskoseproducent, er beliggende, udgjorde blot [<2]* kiloton; samme ubetydelige mÊngde kom fra Taiwan, hvor verdens tredjest¯rste producent, FCFC, er etableret. ÿstasiatiske producenter synes ikke i ¯jeblikket at vÊre i stand til at eksportere st¯rre mÊngder KVF til EÿS, eftersom de europÊiske kunder fortsat er skeptiske (se punkt 126-127 i det foregÂende). EuropÊiske konkurrenter forventer ikke nogen st¯rre stigning i importen fra ÿstasien, heller ikke selv om priserne skulle stige med 5-10 % .

151De vigtigste importkilder var USA (ca. [<20]* kiloton), hvor Lenzing og Acordis selv var de eneste KVF-producenter, og ÿsteuropa inkl. Rusland ([<10]* kiloton) . Det skal understreges, at hverken konkurrenter eller kunder anser import fra ÿsteuropa for pÂlidelig eller konkurrencedygtig i henseende til kvalitet. En virksomhed, som blev nÊvnt af nogle af kunderne i Kommissionens markedsunders¯gelse som tidligere leverand¯r, den tjekkiske virksomhed Spolana, indstillede sin KVF-produktion i starten af 2000. I Kommissionens markedsunders¯gelse havde den eneste kunde, som nÊvnte import i 2000, der ikke hidr¯rte fra Lenzing/Acordis, fÂet leveret en vis mÊngde fra en serbisk producent; det skal bemÊrkes, at den pÂgÊldende kunde ikke havde behov for KVF af bedste kvalitet.

152Parterne giver i deres svar yderligere oplysninger om vesteuropÊisk import af KVF og filamentbÂnd i 1999 og 2000 (dvs. oplysninger, som ikke omfatter andre cellulosefibre, samt mere fuldstÊndige oplysninger for 2000) .

153Kommissionen har gennemgÂet disse supplerende oplysninger, men fastholder sin tidligere analyse. De afgivne oplysninger supplerer i virkeligheden snarere end modsiger de oplysninger, der er omhandlet i punkt 149-151 i det foregÂende, og bekrÊfter atter Kommissionens konklusioner. De yderligere oplysninger fra parterne viser sÂledes, at importen fra ÿsteuropa til Vesteuropa i 2000 (et Âr med kapacitetsknaphed i Vesteuropa) ikke blot ikke steg, men oven i k¯bet faldt en smule fra 1999 til 2000 og kun udgjorde [<5 %]* af eftersp¯rgslen i Vesteuropa i 2000.

154Importen fra Asien i 2000 lÂ pÂ nogenlunde samme niveau, og mere end en tredjedel af den asiatiske import kom fra Indonesien (se bemÊrkningerne i punkt 150 og 164 vedr¯rende intern handel i koncernen og Lenzings fabrik i Indonesien). Importen fra USA (hvor Lenzing og Acordis selv er de eneste amerikanske producenter) var st¯rre end importen fra Taiwan (FCFC). I parternes svar anf¯res begge disse importkilder som udg¯rende ca. [<2 %]* af den samlede eftersp¯rgsel . Importen fra Indien (Birla) udgjorde under [1 %]* af eftersp¯rgslen i Vesteuropa i 2000. Den samlede stigning i importmÊngderne (hvis der ses bort fra USA og Indonesien) i et Âr med forsyningsknaphed udgjorde if¯lge parterne kun h¯jst [<5 %]* af eftersp¯rgslen i Vesteuropa. Det bekrÊfter Kommissionens konklusion om den ringe sandsynlighed for en vÊsentlig for¯gelse af importen af KVF i Vesteuropa.

Kapacitetsudnyttelse

155If¯lge oplysninger fra de to parter og deres konkurrenter er kapacitetsudnyttelsen i KVF-industrien h¯j og lÂ i 2000 pÂ nÊsten 100 % . Acordis' og Lenzings fabrikker k¯rte med nÊsten fuld kapacitet, medens kapacitetsudnyttelsen pÂ deres europÊiske konkurrenters produktionsanlÊg var en smule lavere. De formelle kapacitetsudnyttelsessatser pÂ mellem 85 og 95 %, som konkurrenterne har angivet for 2000, skal ses i sammenhÊng med de tekniske aspekter ved viskoseproduktionen. De skal

128Det er Kommissionens opfattelse, at den mÊngde, der er anf¯rt i parternes svar vedr¯rende importen fra USA, oven i k¯bet er sat lidt for lavt. Den svarer ikke til tidligere oplysninger fra parterne om eksporttallene til Vesteuropa fra deres fabrikker i USA (svar pÂ Kommissionens anmodning om oplysninger, dateret den 7. juni 2001).

129Hvad angÂr parternes bemÊrkning i deres svar (punkt 2.25) og Bank Austrias bemÊrkning i dennes svar pÂ meddelelsen af indsigelser vedr¯rende stigningen i importen til Tyrkiet fra den indiske Birla Grasim-koncern i 2000, henvises der til Kommissionens bemÊrkninger om Birlas og Lenzings taktiske markedsstrategier i punkt 175 i det f¯lgende.

130[Henvisning til fortrolig udtalelse og interne dokumenter]*.

Kapacitetsudnyttelsen i 1999 var laverei Ârets f¯rste seks mÂneder.

156Kapacitetsudnyttelsen er en central faktor for rentabiliteten, fordi viskoseproduktion involverer forholdsvis komplicerede kemiske processer, der indebÊrer mange produktionstrin. Eftersom viskoseproduktion ogsÂ er en potentielt forurenende proces, krÊver den store investeringer i milj¯teknologi, navnlig i regioner som EÿS, hvor milj¯kravene er strenge, specielt nÂr der er tale om bygning af nye fabrikker eller udvidelse af eksisterende .

157Fabriksfaciliteterne krÊver store investeringer. Den anmeldende part har anslÂet omkostningerne ved en nyetableret fabrik i EÿS med en kapacitet pÂ 20 kiloton/30 kiloton/40 kiloton om Âret til henholdsvis ca. [alle Ârene 80-150]* mio. EUR. Det omfatter oven i k¯bet ikke udgifterne til forureningskontrol. De n¯dvendige investeringer for at ¯ge produktionen pÂ en eksisterende fabrik sk¯nnes til mellem [<25]* og [<40]* mio. EUR for en ekstra kapacitet pÂ 20 kiloton om Âret. Omkostningerne ved sÂkaldt "afhjÊlpning af flaskehalse", dvs. omkostningerne ved kun at udskifte de dele af eksisterende produktionslinjer, der forhindrer en produktionsstigning, anslÂs til under [<15]* mio. EUR.

Derudover afhÊnger de procentvise faste og variable omkostninger i vidt omfang af faktorer sÂsom afskrivning (under hensyntagen til fabrikkens alder og senere investeringer), arbejdskraftomkostninger og udgifter til rÂvarer. De faste udgifter udgjorde [... %]*-[... %]* af de samlede produktionsomkostninger for Acordis' fabrikker i Europa. Lenzings procentvise faste omkostninger (i forhold til de samlede omkostninger) er langt h¯jere. Eftersom Lenzings fabrik omfatter et integreret anlÊg til opl¯sning af trÊmasse, som g¯r virksomheden uafhÊngig af de meget ustabile priser pÂ opl¯st trÊmasse , er Lenzings situation vÊsensforskellig fra Acordis'. Ud over udgifterne til trÊmasse er det prisen pÂ kaustisk soda (der i ¯vrigt forventes at stige, fordi det er et biprodukt fra den faldende PVC-produktion), som pÂvirker de variable omkostninger , samt prisen pÂ carbondisulfidog energi .

131Konkurrenter angiver satser pÂ mellem 74 % og 88 %, mens CIRFS-data, der blev fremlagt sammen med anmeldelsen, opererer med et gennemsnit pÂ [>80 %]* i sektoren som helhed.

132Problemer med at overholde milj¯krav er dog ikke begrÊnset til Europa. PT Inti Indorayon, det indonesiske moderselskab for den finske virksomhed S‰teri Oy, mÂtte lukke en forholdsvis nybygget fabrik i Indonesien i maj 2000 efter ordre fra myndighederne pÂ grund af ul¯ste milj¯problemer. Fabrikken er fortsat lukket.

133Priserne pÂ trÊmasse udgjorde [...]* % af de samlede omkostninger ved Acordis' produktion pÂ fabrikkerne i Europa i 2000.

134[...]* % if¯lge Acordis.

135[...]* % if¯lge Acordis.

136[...]* % if¯lge Acordis.

159Hvad angÂr markedet for rÂvare-KVF, som tegner sig for ca. [70-75 %]* af den samlede eftersp¯rgsel efter KVF i EÿS (den anslÂede st¯rrelse af markedet for rÂvare-KVF i 2000: [mellem 205 og 215] kiloton), udg¯r parternes anslÂede samlede markedsandele i EÿS [50-60 %]* (Lenzing [mellem [35-45 %]*]; Acordis [mellem [15-25 %]*]), medens deres eneste tre konkurrenters markedsandele er vÊsentligt lavere, nemlig [mellem 19 og 21] % for S‰teri i Finland, [mellem 8 og 10] % for SNIACE i Spanien og [mellem 5 og 7] % for Svenska Rayon i Sverige. Importen udgjorde ca. [5-10 %]* i 2000 .

PÂ trods af Lenzings store markedsandel viste Kommissionens markedsunders¯gelse, at der i ¯jeblikket er konkurrence pÂ EÿS-markedet for rÂvare-KVF. En betydelig del af den konkurrence foregÂr imidlertid mellem Lenzing og Acordis, som er de to parter, der er de stÊrkeste akt¯rer og tÊtteste konkurrenter pÂ markedet for rÂvare-KVF i EÿS. Hvis den anmeldte fusion gennemf¯res, vil en sÂdan konkurrence blive elimineret. Den nye enhed vil kunne handle helt uafhÊngigt af f¯lgende grunde.

Den nye enhed bliver i stand til at kontrollere produktionskapaciteten (og i sidste ende priserne)

161Den anmeldte fusion vil eliminere Lenzing, som er den eneste europÊiske producent af KVF, der rent faktisk har ¯get sin produktionskapacitet stik imod den almindelige tendens i retning af kapacitetsindskrÊnkninger (se punkt 140-143 i det foregÂende).

162Det fremgÂr af interne strategidokumenter, der er blevet forelagt for CVC's bestyrelse, at [...]*

Efter en fusion vil den nye enhed fÂ kontrol med en stor del af den samlede kapacitet og have et incitament til at skabe forsyningsknaphed for at holde priserne oppe. Denne strategi med omkostningsnedskÊringer gennem kapacitetsindskrÊnkninger vil kunne suppleres med fastholdelse af en vis overskudskapacitet, der giver parterne mulighed for at im¯degÂ eventuelle reaktioner fra konkurrenter eller nye akt¯rer pÂ markedet . En meget stor procentdel af kunderne har svaret, at de forventer enten pristigninger efter den foreslÂede transaktion eller i bedste fald opretholdelse af det h¯je prisniveau fra de seneste to Âr, medens ganske mange af de adspurgte forventer et prisfald, hvis fusionen ikke gennemf¯res .

137Overslaget er baseret pÂ data om egenproduktion og eget salg fra henholdsvis de anmeldende parter og konkurrenterne. For at sikre gensidig fortrolighed ogsÂ mellem parterne i fusionen kan den n¯jagtige procentsats, der kan udledes af disse data, ikke oplyses.

138Det er et faktum, ogsÂ selv om S‰teri har en st¯rre markedsandel end Acordis pÂ markedet for rÂvare-KVF, fordi kunderne har understreget, at Lenzing og Acordis opererer med de h¯jeste kvalitetskrav og ogsÂ begge to er til stede pÂ alle segmenter af markedet for rÂvare-KVF (se punkt 171 i det f¯lgende).

139[Henvisning til et internt dokument]*.

Samme virkning kan opnÂs pÂ kort sigt gennem begrÊnsning af outputtet uden kapacitets-nedskÊringer. PÂ grund af de konstante faste omkostninger vil en sÂdan adfÊrd dog nÊppe kunne opretholdes pÂ lidt lÊngere sigt.

Dette kan tilskrives den cykliske karakter af forbruget af KVF til tekstilfremstilling, som toppede i 2000 (se punkt 144 og 146).

164Desuden vil den nye enhed vÊre i besiddelse af ganske stor tilpasningskapacitet, dvs. den vil vÊre i stand til at importere rÂvare-KVF fra Lenzings indonesiske datterselskab og Lenzings amerikanske fabrik LFC i Lowland, Tennessee (internt salg inden for koncernen). Det skete allerede i 2000, da Lenzing importerede ganske betydelige mÊngder fra sin amerikanske fabrik og fra datterselskabet i Indonesien, hvorimod tallene for 1999 var flere gange lavere. Det skal understreges, at sÂdanne former for internt salg inden for koncernen fortsat vil kunne lade sig g¯re fra Indonesien. Den nye enhed vil kunne udnytte kapaciteten i fuldt omfang hos Lenzing og benytte Lenzings indonesiske fabrik (og pÂ et senere stadium ogsÂ fabrikken i USA) som primÊr tilpasningskapacitet. NÂr det eventuelt ikke er nok til at reducere det samlede udbud i perioder med ringe eftersp¯rgsel, vil Acordis/Kelheim, der har langt h¯jere relative variable omkostninger end Lenzing, kunne udnyttes som sekundÊr tilpasningskapacitet til produktion af rÂvare-KVF. F¯lgelig vil den nye enhed kunne anlÊgge en strategi, der ville g¯re det muligt nÂr som helst at ¯ge salget i EÿS for at afholde konkurrenter fra at bryde med virksomhedens pris- og salgsstrategi.

165Den nye enhed vil sÂledes have to strategimuligheder: [...]* at reducere kapaciteten, kan om n¯dvendigt suppleres med en strategi, der indebÊrer flytning af produktion til Lenzing-fabrikken, eventuelt med en yderligere udvidelse af denne fabrik. Denne anden mulighed kan udnyttes til at holde konkurrenter i skak eller vinde markedsandele. I tilfÊlde af vigende tendenser pÂ markedet vil den nye enhed sÂledes vÊre bedst placeret til at klare en sÂdan situation. Den kan beslutte enten at

142[Henvisning til et internt dokument]*.

143Det samme forhold i 2000 bekrÊftes i et internt strategidokument udarbejdet til CVC, hvori der stÂr, at [...]*.

144Hvad angÂr forsyningssituationen i USA, var kapacitetsudnyttelsen bÂde pÂ Acordis' og Lenzings amerikanske fabrikker meget lav ([...]* % i alt i 1999). [...]*. Den nye enhed planlÊgger en kapacitetsfor¯gelse pÂ [...]* % (fra ca. [...]* kiloton) pÂ fabrikken i Lowland, Tennessee. Derfor vil Lenzings fabrik i Lowland fuldt ud kunne im¯dekomme eftersp¯rgslen i USA i 2002 med kun en meget begrÊnset for¯gelse af importen. Det vil betyde, at der pÂ trods af lukningen for nylig af Acordis' fabrik i Mobile, Alabama, igen fra 2003 kan vÊre tilpasningskapacitet til rÂdighed i USA fra Lenzings amerikanske fabrik, sÂfremt der blev tale om et yderligere fald i forbruget i USA eller en for¯gelse af importen i USA [...]*.

opretholde h¯je salgsmÊngder, reducere sine avancer og ¯ge sine markedsandele (dvs. Lenzings hidtidige strategi), eller den kan reducere salgsmÊngderne og holde priserne oppe. Konkurrenterne vil ikke vÊre i stand til at modarbejde den f¯rste strategi og vÊre tilskyndet til at st¯tte den sidstnÊvnte strategi.

166Parterne hÊvder i deres svar, at Kommissionen i sin meddelelse af indsigelser fejlfortolker den nye enheds ¯konomiske incitamenter. Parterne anf¯rer, at KVF-producenter er n¯dt til at operere med en h¯j kapacitetsudnyttelse for at dÊkke de faste omkostninger. CVC's hensigter er if¯lge svaret at for¯ge bÂde Lenzings og Acordis/Kelheims kapacitet og udnytte den i fuldt omfang.

167Kommissionen har overvejet denne pÂstand, men finder den ikke overbevisende og fastholder sin analyse. I virkeligheden er den nye enheds faktiske hensigter med hensyn til at reducere eller for¯ge produktionskapaciteten ikke afg¯rende for den konkurrenceretlige vurdering af denne sag. Det, der tÊller, er efter Kommissionens opfattelse den simple kendsgerning, at den nye enhed vil have den forn¯dne ¯konomiske styrke til at implementere forskellige strategimuligheder, hvilket viser, at den vil vÊre i stand til at handle uafhÊngigt af sine konkurrenter og kunder.

168Hvad angÂr parternes pÂstand om, at KVF-producenter ikke har noget andet valg end at udnytte fabrikkernes kapacitet fuldt ud for at dÊkke de faste omkostninger, skal Kommissionen g¯re opmÊrksom pÂ, at eftersp¯rgslen efter KVF til tekstilfremstilling er prÊget af store cykliske udsving (se punkt 146 i det foregÂende). I en situation med et cyklisk fald i eftersp¯rgslen vil der nÊsten uundgÂeligt opstÂ overkapacitet. Desuden har parterne gentagne gange givet udtryk for, at de ogsÂ forventer et fald i eftersp¯rgslen pÂ lang sigt i Vesteuropa, som ligeledes vil resultere i overkapacitet. I en sÂdan situation vil parternes mulighed for at indskrÊnke produktionen for at holde priserne oppe, hvilket samtidig kan have en vis signalvÊrdi over for konkurrenterne, ikke under nogen omstÊndigheder kunne im¯degÂs af konkurrenterne uden tab (se punkt 170-172 i det f¯lgende). Den er derfor en vÊsentlig faktor for parternes evne til at handle uafhÊngigt af deres konkurrenter og kunder.

169Kommissionen fastholder derfor, at den nye enhed under begge de ovenfor beskrevne scenarier vil vÊre i stand til at handle uafhÊngigt af sine konkurrenter og kunder af f¯lgende Ârsager:

Konkurrenterne mÂ forventes at optrÊde som "prisf¯lgere"

170Markedsunders¯gelsen viste, at konkurrenterne i bedste fald har meget begrÊnsede muligheder for at for¯ge deres kapacitet inden for de nÊste to Âr, og de samlede muligheder for kapacitetsfor¯gelse vil stort set svare til Lenzings kapacitetsfor¯gelse i indevÊrende Âr (se punkt 140-143 og tabel 4 i det foregÂende). Selv om der realiseres planer om en kapacitetsfor¯gelse, vil den samlede kapacitetsfor¯gelse stort set svare til eller kun vÊre en smule st¯rre end den kapacitetsnedskÊring, der er resultatet af Acordis' lukning af fabrikken i Grimsby (UK). En af konkurrenterne har ogsÂ oplyst, at virksomheden hÂber at kunne eksportere mere til NAFTA-omrÂdet, nu hvor Acordis har lukket sin fabrik i USA. Derfor vil noget af denne ekstra kapacitet blive absorberet af det kapacitetsunderskud, Acordis har skabt i USA, og vil derfor ikke fÂ nogen virkning i Europa.

171Ud fra resultaterne af markedsunders¯gelsen ser det desuden heller ikke ud til, at Acordis' og Lenzings europÊiske konkurrenter har til hensigt at fokusere pÂ markedet for rÂvare-KVF. Mindre konkurrenter er f.eks. ikke i stand til at levere hele spektret af produkter af rÂvare-KVF. En af dem leverer kun meget begrÊnsede mÊngder til uldspinderisektoren (se fodnote 67 i det foregÂende), en anden er ikke i stand til at levere KVF til nonwoven materialer til hygiejneprodukter og produkter i hospitalssektoren; den tredje konkurrent har kun et meget begrÊnset salg i tekstilsegmentet og har erkendt, at virksomheden ikke kan konkurrere med Acordis og Lenzing pÂ dette felt. Kunder i bomuldsspinderisegmentet af markedet for rÂvare-KVF har givet udtryk for, at der er problemer med kvaliteten af konkurrenternes produkter .

172SÂfremt den nye enhed skulle foretage kapacitetsnedskÊringer, vil konkurrenterne derfor i starten formentlig kunne opnÂ nogle uventede markedsandele, hvorefter de snarere vil st¯tte end udfordre en eventuel h¯jprisstrategi fra den nye enhed, sÂledes at de kommer til at optrÊde som "prisf¯lgere". Deres begrÊnsede overskydende kapacitet vil ikke give dem mulighed for at konkurrere rentabelt om markedsandele. De vil tvÊrtimod have et incitament til at f¯lge de h¯jere priser.

Ingen nye akt¯rer pÂ markedet

173Det vil af grunde, som er omhandlet i det foregÂende (se punkt 157), vÊre stÊrkt kapitalkrÊvende at komme ind som ny akt¯r pÂ markedet for rÂvare-KVF, og der kan nÊppe forventes nye akt¯rer i EÿS pÂ dette marked pÂ kort til mellemlang sigt. Samtlige konkurrenter og den anmeldende part gav selv udtryk for denne opfattelse.

En vÊsentlig for¯gelse af importen er usandsynlig

174Den anslÂede import af rÂvare-KVF fra tredjelande udgjorde ca. [<10 %]*. Eftersom en del af denne import hidr¯rer fra Lenzings og Acordis' egne datterselskaber i USA og Indonesien, er den reelle procentvise import fra tredjelande endnu mindre (se punkt 140 i det foregÂende). En st¯rre stigning i importen fra tredjelande er ikke sandsynlig. Kommissionens markedsunders¯gelse har tvÊrtimod vist, at EÿS-kunder er meget utilb¯jelige til at k¯be viskose fra producenter uden for EÿS (se punkt 126 og 127 i det foregÂende). Heller ingen af parternes konkurrenter forventer vÊsentligt h¯jere import.

175TvÊrtimod er parterne i stand til at afholde konkurrenter fra tredjelande fra at komme ind pÂ EÿS-markedet. [...]*. Desuden forventes kapaciteten i Asien fortsat at vÊre begrÊnset og endog at falde noget pÂ lÊngere sigt .

Konkurrencepresset fra importen kan derfor nÊppe anses for at blive tilstrÊkkeligt stort til at opveje den nye enheds styrke.

147F.eks. har "OE-spinderier" (spinderier, der benytter "open end"-spindeteknologi) oplyst, at de skal bruge en fiberkvalitet med meget h¯j brudstyrke, som ikke alle producenterne pÂ markedet kan levere.

148[Henvisning til et internt dokument]*.

149Det bekrÊftes i et internt strategidokument udarbejdet til CVC, hvori der stÂr, at [...]*.

UtilstrÊkkeligt konkurrencepres fra konkurrence mellem forskellige fibre

177Selv om det er rimeligt at sondre mellem forskellige produktmarkeder, kan der vÊre visse substitutionsmuligheder mellem fibre, der tilh¯rer beslÊgtede produktmarkeder. SÂfremt den nye enhed skulle pÂlÊgge betydelige prisstigninger for rÂvare-KVF, kan det forventes, at k¯berne i hvert fald i et vist omfang ville gÂ over til at anvende andre fibre pÂ trods af deres forskellige kvalitetsmÊssige og Êstetiske egenskaber. Den anmeldende part har derfor hÊvdet, at den nye enheds konkurrencemÊssige styrke vil blive tilstrÊkkeligt begrÊnset af virkningen af denne "indbyrdes konkurrence mellem fibre".

178Der er forskellige anvendelsesomrÂder, hvor KVF og andre fibre overlapper hinanden, selv om de ikke er direkte substituerbare. Der er primÊrt tale om overlapninger i forhold til polyester, men ogsÂ i forhold til andre fibre, og det er mere udtalt i tekstilsektoren end i sektoren for nonwoven materialer. Det skal ogsÂ bemÊrkes, at rÂvare-KVF bÂde til tekstilfremstilling og til nonwoven materialer som regel anvendes i blandinger og kun sjÊldent i ren form.

179Markedsunders¯gelsen viste imidlertid, at i tilfÊlde af en prisstigning pÂ 5-10 % for KVF vil kun meget fÂ kunder rent faktisk reducere forbruget af KVF i deres produkter eller aktivitetssektorer med mere end 10 %, medens st¯rsteparten svarede, at de ikke vil reducere deres forbrug af KVF eller eventuelt kun reducere det med under 10 %. Denne opfattelse, som er udtryk for, at relative prisÊndringer ikke lÊgger det forn¯dne konkurrencemÊssige pres pÂ salget af fibre, bekrÊftes i en anden sammenhÊng af et dokument med titlen " Myths and Realities of Interfibre Competition", som er udarbejdet for den europÊiske brancheorganisation CIRFS. Her konkluderes det, at det er usandsynligt, at en sÂdan konkurrence vil vÊre baseret pÂ relative priser, medmindre der er tale om meget betydelige Êndringer (mindst over 20 %) i prisen pÂ en bestemt fiber i forhold til en konkurrerende fiber. Kommissionen anser derfor ikke disse begrÊnsede muligheder for at anvende andre fibre, som kunderne antyder, for at vÊre tilstrÊkkelige til at kunne konkludere, at den nye enheds evne til at handle uafhÊngigt vil blive begrÊnset i vÊsentlig grad.

180Som forklaret i det foregÂende (i punkt 161-165) vil den nye enhed desuden vÊre i stand til at justere sin produktion og sit salg af rÂvare-KVF i EÿS mere effektivt og profitabelt end konkurrenterne. Den vil derfor blive mindre pÂvirket af den forventede mistede salgsmÊngde i tilfÊlde af en prisstigning pÂ rÂvare-KVF. For det f¯rste vil konkurrenterne have problemer med at konkurrere om markedsandele pÂ et vigende marked, navnlig eftersom stordriftsbesparelser er vigtige pÂ markedet for rÂvare-KVF. For det andet bliver den nye enhed den eneste akt¯r pÂ markedet, der kan kontrollere denne proces, fordi den vil vÊre stÊrk nok til selv at fastsÊtte prisen. Den vil derfor selv kunne bestemme, hvornÂr det vil vÊre mest fordelagtigt for dens egne aktiviteter at tilpasse sig et marked med vigende eftersp¯rgsel.

150Se Kommissionens beslutning af 19. december 1991 i sag IV/M.113 ñ Courtaulds/Snia (punkt 14 og 26).

151D. Morris, ComitÈ International de la Rayonne et des Fibres SynthÈtiques: Myths and Realities of Interfibre Competition, skriftligt indlÊg pÂ International Wool Textile Organisation's 65. internationale uldkonference i Cape Town, Sydafrika, april 1996. Med hensyn til de faktorer, som er afg¯rende for konkurrencen mellem fibre, anf¯res det i dette skriftlige indlÊg, at det tilsyneladende er Êndringer i anvendelsesformÂl, produktinnovation og forbrugerprÊferencer, der er de primÊre Ârsager til at gÂ over til at anvende andre fibre, og altsÂ ikke de relative priser.

Endelig er den anmeldende part i stand til at betjene alle segmenter af markedet for rÂvare-KVF og vil derfor kunne prisdiskriminere mod kunder pÂ individuelle segmenter, som let lader sig afgrÊnse (f.eks. bomuldsspinderier, uldspinderier, fiberdugfabrikanter med speciale i produkter til hospitals- og hygiejneformÂl samt andre, der ikke leverer til dette segment af markedet) eller mod individuelle kunder [...]* . Konkurrenter, som vil udfordre den nye enheds prissÊtningsstrategi, vil kunne trues med modforholdsregler enten pÂ specifikke segmenter af markedet for rÂvare-KVF eller pÂ markeder for specialprodukter med h¯jere avancer. Som nÊvnt vil den nye enhed have mulighed for at gennemf¯re sÂdanne "taktiske straffeforanstaltninger", fordi den i modsÊtning til konkurrenterne vil vÊre leveringsdygtig i samtlige produkter pÂ de forskellige KVF-markeder, og fordi den vil vÊre i besiddelse af et h¯jere teknologi- og produktinnovationspotentiale .

UtilstrÊkkeligt konkurrencepres fra import af KVF-fÊrdigvarer i senere omsÊtningsled

182Den anmeldende part har desuden hÊvdet, at truslen om ¯get import af KVF-fÊrdigvarer i senere omsÊtningsled (f.eks. garn, stoffer og beklÊdning) vil lÊgge et effektivt pres pÂ den nye enheds konkurrencemÊssige adfÊrd .

For det f¯rste skal det understreges, at hvad angÂr stoffer af viskose eller viskose-blandinger, har EÿS overskud pÂ handelsbalancenpÂ trods af den betydelige negative handelsbalance for beklÊdning (nettoimporten af beklÊdning udg¯r 44 % af forbruget i EÿS) og uanset en negativ handelsbalance for spundne garner af ren eller blandet viskose (nettoimporten udgjorde 16 % af forbruget i EÿS). Det kan af disse tal konkluderes, at KVF (og KVF-stoffer) er sÊrligt vigtige for den europÊiske tekstilindustris omstruktureringsproces og ikke n¯dvendigvis f¯lger den tilsyne-ladende tilbagegang for europÊisk tekstilindustri som helhed . Selv om man forudsÊtter, at der i fortsÊttelse af den igangvÊrende udvikling vÊk fra tekstiler over til nonwoven materialer, som er omtalt i punkt 145, kan forventes faldende eftersp¯rgsel i EÿS efter rÂvare-KVF til tekstilfremstilling, ville det kun bevirke en yderligere begrÊnsning af parternes risiko for at blive presset af import af

152[...]*.

153Det skal bemÊrkes, at Lenzing i dag er den virksomhed, der anvender det st¯rste bel¯b pÂ forskning og udvikling (F&U) pÂ KVF-omrÂdet [...]*.

154Af de grunde, der er anf¯rt i dette punkt og i punkt 171, vil den fusionerede enheds konkurrence-mÊssige styrke ikke blive mindre, selv om produktmarkederne blev afgrÊnset snÊvrere end rÂvare-KVF.

155Se ogsÂ Kommissionens beslutning 93/9/EÿF af 30. september 1992 i sag IV/M.214 ñ DuPont/ICI, EFT L 7 af 13.01.1993, s. 13 (punkt 45 ff).

156Den anmeldende part anf¯rer et nettohandelsoverskud for rene eller blandede viskosestoffer pÂ 5 % i 2000.

157Disse tal bekrÊftes af CIRFS' hÂndbog, hvor handelsbalancen for korte viskosefibre og viskose-filamentbÂnd til tekstilfremstilling angives til [<20]* kiloton i 1999, hvorimod den samme balance for alle fibre udviser en negativ saldo pÂ [600-700]* kiloton for alle kemofibre.

158I et CIRFS-dokument peges der oven i k¯bet pÂ muligheden for en samlet stigning i eftersp¯rgslen efter tekstilprodukter i EÿS, der kan opveje de negative virkninger, som den voksende nettoimport af tekstiler og beklÊdning har for forbruget af fibre i tekstilindustrien i EÿS (D. Morris, CIRFS: Myths and Realities of Interfibre Competition, april 1996, tabel 4).

tekstilprodukter i senere omsÊtningsled, medens risikoen er langt mindre udtalt i sektoren for nonwoven materialer .

160Parterne hÊvder i deres svar, at Kommissionen overvurderer betydningen af EÿS' handelsoverskud i relation til viskosefibre og -stoffer.

185Kommissionen har overvejet denne pÂstand, men fastholder sin konklusion, nemlig at KVF og KVF-produkter spiller en vigtig rolle for den europÊiske tekstilindustri. Kommissionen understreger, at parternes svar ikke i sig selv modbeviser denne konklusion. Selv om parternes egen beregning ikke omfatter handel med KVF med tredjelande, afkrÊfter den ikke den underliggende kendsgerning, at EÿS' nettohandelsunderskud for KVF-fÊrdigvarer er vÊsentligt mindre end dets nettohandelsunderskud for varer af bomuld og polyester.

For det andet kan man i denne sammenhÊng drage en parallel til problematikken omkring indbyrdes konkurrence mellem fibre. Som nÊvnt i det foregÂende (i punkt 180), vil mistet salgsmÊngde af rÂvare-KVF have mindre betydning for den nye enhed end for andre producenter og ville sÂledes ikke indebÊre nogen risiko for dens f¯rende position pÂ markedet for rÂvare-KVF. En anden grund til den nye enheds konkurrencemÊssige fordel kan udledes af dens tilstedevÊrelse pÂ flere geografiske markeder. Den nye enheds datterselskaber i tredjelande, navnlig i Fjern¯sten (Lenzings datterselskab i Indonesien) og NAFTA-lande (Lenzings fabrik i USA) kan sÂledes ñ i hvert fald i et vist omfang ñ finansielt have fordel af, at industrier i senere omsÊtningsled i EÿS forsvinder fra andre markeder, medens den nye enhed samtidig kan bevare sin dominerende stilling (og sikre sin fortjeneste), selv pÂ et vigende marked for rÂvare-KVF i EÿS .

UtilstrÊkkeligt konkurrencepres fra konkurrence mellem forskellige fibre i senere omsÊtningsled

187Parterne hÊvder i deres svar, at Kommissionen i meddelelsen af indsigelser konsekvent ignorerer konkurrencepresset fra konkurrence i senere omsÊtningsled (bÂde fra andre fibre og fra leverand¯rer uden for Vesteuropa), og mener, det er vigtigt at fremhÊve, at kun meget fÂ kunder i senere omsÊtningsled besvarede Kommissionens sp¯rgeskemaer, hvilket tyder pÂ, at de ikke har nogen st¯rre problemer med eller endog interesse i den anmeldte fusion. Den anmeldende part hÊvder i sit brev, at det faktum, at Kommissionen ikke lÊgger den forn¯dne vÊgt pÂ de virkninger, konkurrence i senere omsÊtningsled vil fÂ for parternes adfÊrd, ogsÂ kommer til udtryk ved, at Kommissionen ikke i vurderingen af substitutionseffekten har medregnet de kunder, som svarede, at de ville indskrÊnke eller indstille produktionen i tilfÊlde af en prisstigning for KVF pÂ 5-10 %. SÂdanne indskrÊnkninger i mÊngderne har if¯lge den anmeldende part direkte indvirkning pÂ

159I 1999 hidr¯rte hele 33,8 % af verdensproduktionen af nonwoven materialer fra Vesteuropa, medens kun under 30 % hidr¯rte fra lande uden for USA (hvor Lenzing nu er den eneste producent af KVF) og Vesteuropa. (Kilde: EDANA, http://www.vliesstoffe.org/nonwovens/statistics.html)

160I punkt 2.23.

161En sÂdan situation, hvor akt¯rer forlader markedet, vil ogsÂ i et vist omfang kunne tÊnkes i omrÂder som ÿsteuropa, Tyrkiet og andre Middelhavslande uden for EÿS, hvor Acordis og Lenzing er hovedleverand¯rer af rÂvare-KVF via eksport fra deres fabrikker i EÿS.

rentabiliteten af parternes virksomhed og dermed pÂ deres incitament til at hÊve priserne, pÂ samme mÂde som hvis st¯rre kunder gÂr over til at anvende andre fibre.

188Kommissionen har overvejet disse argumenter, men finder dem ikke overbevisende. For det f¯rste skal Kommissionen erindre om, at den mener, at det konkurrence-mÊssige pres fra leverand¯rer uden for Vesteuropa er yderst begrÊnset (se punkt 174-176).

189For det andet kan indbyrdes konkurrence mellem fibre i senere omsÊtningsled ikke medregnes som et relevant konkurrencemÊssigt pres, eftersom hverken konkurrenter eller direkte kunder har vÊret i stand til at anslÂ denne virkning. Selv kunderne i senere omsÊtningsled kunne ikke oplyse noget om omfanget af denne effekt. Desuden er der i Kommissionens analyse af krydspriselasticiteten (i punkt 75 og 76) indirekte taget hensyn til tidligere indbyrdes konkurrence mellem fibre i senere omsÊtningsled. Desuden blev parternes kunder udtrykkeligt i Kommissionens fase I-sp¯rgeskema spurgt, hvorvidt de eller deres kunder ville gÂ over til at anvende andre fibre i tilfÊlde af en lille, men ikke-forbigÂende prisstigning pÂ 5-10 %. Svarene viste, at kun ca. 6-13 %af salgsmÊngden af KVF vil blive pÂvirket af substitution i sÂ tilfÊlde.

190For det tredje vil Kommissionen - hvad angÂr vurderingen af svarene fra de kunder, som oplyste, at de ville indstille eller reducere produktionen af KVF-baserede produkter i tilfÊlde af en lille, men signifikant, ikke-forbigÂende prisstigning - afviser Kommissionen, at en sÂdan adfÊrd hos kunderne kan opfattes som et konkurrencepres pÂ en hypotetisk dominerende akt¯r pÂ det pÂgÊldende marked. De kunder, der vil indstille (eller reducere) produktionen af KVF-baserede produkter vil ogsÂ i et vist omfang tage hensyn til en forventet indskrÊnkning i eftersp¯rgselen i senere omsÊtningsled som f¯lge af disse prisstigninger. Kommissionen har derfor (i fase II-sp¯rgeskemaet) spurgt kunder, hvorvidt de ville indstille produktionen. Resultaterne af denne sp¯rgeunders¯gelse var, at kun ca. 7 % af parternes salgs-mÊngde af rÂvare-KVF vil blive pÂvirket i tilfÊlde af en prisstigning pÂ 10 %. Efter Kommissionens opfattelse er dette langtfra tilstrÊkkeligt til at lÊgge et effektivt pres pÂ en dominerende akt¯rs fremtidige adfÊrd pÂ markedet for rÂvare-KVF .

191Endelig kan man ikke n¯dvendigvis ud af den lavere svarprocent pÂ Kommissionens sp¯rgeskemaer fra kunder i senere omsÊtningsled konkludere, at de, der ikke svarede, ikke havde nogen st¯rre problemer med den anmeldte transaktion og formodede, at parternes konkurrencemÊssige position ville blive effektivt begrÊnset af konkurrence mellem fibre i senere omsÊtningsled. Det skal sÂledes understreges, at disse kunder i senere omsÊtningsled pÂvirkes i mindre grad end parternes direkte kunder af eventuelle prisstigninger pÂ korte cellulosefibre. Virkningen af sÂdanne prisstigninger svÊkkes i de senere omsÊtningsled, fordi fiberprisen i et stykke beklÊdning anslÂs til under 5 %. F¯lgelig mÂ det formodes, at kun st¯rre Êndringer i prisrelationerne (pÂ 20 %) vil vÊre nok til at give et effektivt konkurrencepres .

UtilstrÊkkeligt konkurrencepres fra aftagerne

192Endelig hÊvder parterne, at den nye enheds evne til at styre markedet vil blive effektivt begrÊnset af markedsstyrke pÂ eftersp¯rgselssiden.

193Kommissionen mÂ med henvisning til resultaterne af markedsunders¯gelsen erklÊre sig uenig i dette synspunkt. For det f¯rste er markedet for rÂvare-KVF prÊget af et meget stort antal mindre og mellemstore kunder(spinderier og fiberdugfabrikanter), som ikke har nogen k¯berstyrke af betydning. For det andet skal man vÊre opmÊrksom pÂ, at kvalitet, bestemte produktkrav og forsyningssikkerhed er specielt vigtigt for de fleste kunder (se ogsÂ punkt 36 i det foregÂende). Under disse omstÊndigheder vil det faktum, at en af de f¯rende uafhÊngige leverand¯rer af kvalitets-KVF i EÿS forsvinder, i h¯j grad begrÊnse kundernes valgmuligheder, eftersom k¯b hos "ukendte" leverand¯rer er forbundet med betydelige forretnings-mÊssige risici som f¯lge af produktionstab. For det tredje er langvarige forretnings-relationer almindelige i denne sektor, hvilket kan indebÊre hindringer for kundernes potentielle ¯nske om at skifte til andre leverand¯rer. Endelig gÊlder det, at i en situation med potentiel forsyningsknaphed (se punkt 161-165 i det foregÂende) kan den kendsgerning, at kunderne generelt krÊver hurtig levering og kun har begrÊnsede lagre, hindre dem i at udnytte deres k¯berstyrke.

Tredjeparters svar pÂ Kommissionens sp¯rgeskemaer bekrÊfter denne konklusion. SÂledes anf¯rte parternes kunder selv, at deres k¯berposition ville blive vÊsentlig ringere efter en fusion: ca. to tredjedele af kunderne anser deres nuvÊrende forhandlingsposition for jÊvnbyrdig i forhold til leverand¯rerne, men de fleste kunder forventer, at den bliver svÊkket noget, hvis den anmeldte transaktion gennemf¯res.

Konklusion om rÂvare-KVF

Den anmeldte transaktion vil eliminere Acordis' stÊrkeste konkurrent i EÿS, hvorefter der kun vil vÊre tre mindre konkurrenter med begrÊnset kapacitet tilbage.

166Se D. Morris, CIRFS: Myths and Realities of Interfibre Competition, skriftligt indlÊg pÂ International Wool Textile Organisation's 65. internationale uldkonference i Cape Town, Sydafrika, april 1996. Det anf¯res heri, at prisen ikke er sÂ vÊsentlig en faktor for konkurrencen mellem fibre, som man ofte tror, som f¯lge af de mange forskellige led i tekstilsektoren, tekstilindustriens konservative karakter og rÂvareprisernes andel i slutprisen pÂ produktet (Ö). Som eksempel nÊvnes et par str¯mpebukser, hvor prisen pÂ det delvis polyamidbaserede garn, der anvendes i str¯mpebukser, er under 2 % af salgsprisen i detailleddet. Som et andet eksempel nÊvnes, at prisen pÂ fibrene i en bomuldsnederdel i detailleddet er ca. 3 %.

167Se D. Morris, CIRFS: Myths and Realities of Interfibre Competition, skriftligt indlÊg pÂ International Wool Textile Organisation's 65. internationale uldkonference i Cape Town, Sydafrika, april 1996. Det anf¯res heri, at det vil dog vÊre for langt at gÂ at hÊvde, at der overhovedet ikke er tale om priskonkurrence, men den g¯r sig i virkeligheden kun gÊldende ved meget store prisbevÊgelser og store relative prisÊndringer pÂ 20 %.

168Dette bekrÊftes i et internt dokument udarbejdet til CVC. [...]*.

169[Henvisnig til et internt dokument]*.

Den nye enhed vil sÂledes vÊre i stand til at handle uafhÊngigt af sine konkurrenter og kunder.

196Af de ovenfor anf¯rte grunde er Kommissionen derfor nÂet til den konklusion, at den foreslÂede transaktion vil give den nye enhed en dominerende stilling pÂ markedet for rÂvare-KVF i EÿS, hvilket vil hÊmme den effektive konkurrence pÂ fÊllesmarkedet og i EÿS ganske betydeligt.

Markedsst¯rrelse og markedsandele

197Spindefarvede KVF udg¯r ca. [<20 %]* af den samlede salgsmÊngde af KVF. Acordis' og Lenzings samlede markedsandel i EÿS vil vÊre endnu st¯rre pÂ dette produktmarked, nemlig [80-90 %]* (Lenzing [50-60 %]* og Acordis [25-35 %]*), med SNIACE langt bagefter med kun [0-10 %]*.

PÂ trods af Lenzings store markedsandel er der noget, der tyder pÂ, at der i ¯jeblikket foregÂr en vis konkurrence pÂ EÿS-markedet for spindefarvede KVF, eftersom fortjenstmargenerne er smÂ, og kunderne anser deres nuvÊrende forhandlingsposition for jÊvnbyrdig i forhold til leverand¯rerne. Konkurrencen foregÂr dog primÊrt mellem de to parter og vil forsvinde, hvis den anmeldte fusion gennemf¯res. Den nye enhed vil sÂledes kunne handle uafhÊngigt af f¯lgende grunde:

Konkurrenter og muligheder for at komme ind pÂ markedet

199SNIACE, der er den eneste tilbagevÊrende europÊiske konkurrent i sektoren for spindefarvede KVF, sidder pÂ [0-10 %]* af markedet og kan kun tilbyde et meget begrÊnset udvalg af farver, som ikke kan udvides af ¯konomiske grunde, fordi det vil krÊve betydelige investeringer og give produktionstab, eftersom det vil tage tid at installere nyt udstyr.

200De to tilbagevÊrende KVF-producenter i Europa, som ikke i dag fremstiller spindefarvede KVF, har oplyst, at de ikke er interesseret i at komme ind pÂ dette marked pÂ grund af manglende muligheder for stordriftsbesparelser, selv i tilfÊlde af prisstigninger pÂ 5-10 %.

201Markedsunders¯gelsen viste, at der er endnu mindre sandsynlighed for ¯get import (i dag under [<10 %]*) pÂ dette marked end pÂ markedet for rÂvare-KVF. Den tjekkiske producent, Spolana, lukkede i starten af 2000. En russisk producent anses af kunderne for ude af stand til at levere regelmÊssigt, og den indiske Birla-Grasim-koncern fremstiller ikke i ¯jeblikket den kvalitet og hele den farveskala, der skal til for at tilfredsstille kunder i EÿS; koncernens produkter er beregnet til det indiske marked. Der er kun Èn anden producent pÂ verdensplan, FCFC i Taiwan, som heller ikke forventes at ville eksportere til EÿS.

202Parterne anf¯rer i deres svar, at Birla kan tilbyde en n¯jagtig kopi af den farveskala, Acordis producerer i Kelheim.

170I punkt 2.30.

Kommissionen har overvejet dette argument, men fastholder sit oprindelige synspunkt. Det er blevet bekrÊftet af Birla, at de farvenuancer og -toner og den glans, der foretrÊkkes pÂ europÊiske markeder, adskiller sig fra dem, der findes pÂ Birlas hjemmemarked. Til fremstilling af spindefarvede KVF i Indien benytter Birla indenlandsk trÊmasse og indenlandske farvepigmenter. Disse indenlandske farve-pigmenter opfylder specifikationerne med hensyn til farveskala og glans pÂ koncernens hjemmemarked. Hvis Birla skulle opfylde kravene pÂ EÿS-markedet, mÂtte virksomheden anvende andre farvepigmenter, som if¯lge Birla selv ikke kan fÂs i Indien. Det er Birlas opfattelse, at det rent teknisk kunne lade sig g¯re at fremstille spindefarvede KVF svarende til dem, der forlanges pÂ de europÊiske markeder, ved at anvende importerede farvepigmenter. Birla understreger dog endnu engang, at det er for besvÊrligt for Birla at fremstille sÂ smÂ partier og sikre den hurtige levering, som de europÊiske kunder ¯nsker for at kunne opfylde kravene pÂ et modestyret fluktuerende marked. Birlas oplysninger er i overensstemmelse med andre kunders svar pÂ Kommissionens markedsunders¯gelse. Kommissionen kan derfor ikke anse Birla for en effektiv reel eller potentiel konkurrent pÂ EÿS-markedet for spindefarvede KVF.

Uelastisk eftersp¯rgsel

Markedsunders¯gelsen viste, at det ikke er sandsynligt, at kunderne vil gÂ over til at anvende andre produkter i st¯rre omfang (eller gÂ over til at anvende rÂvare-KVF, der er farvet pÂ et senere trin i produktionsprocessen). For det f¯rste anses spindefarvede fibre for at vÊre billigere og af h¯jere kvalitet (med hensyn til farveÊgthed) end KVF, der er farvet pÂ et senere trin i processen. For det f¯rste anses spindefarvede fibre for at vÊre billigere og af h¯jere kvalitet (med hensyn til farveÊgthed) end KVF, der er farvet pÂ et senere trin i processen. For det andet er anvendelsen af spindefarvede fibre if¯lge kunderne et funktionelt krav til visse anvendelsesformÂl (f.eks. tofarvede garner, farvede servietter og husholdningsklude).

Den samlede virkning af substitution med andre produkter og reduktion eller indstilling af produktionen- denne virkning kan pÂ grundlag af Kommissionens fase II-markedsunders¯gelse udregnes til ca. 13-14 % - kan ikke anses for stÊrk nok til at lÊgge et tilstrÊkkeligt pres pÂ parterne. En dominerende virksomhed pÂ dette marked vil eventuelt beslutte at hÊve priserne og dermed miste salg, men samtidig ¯ge fortjenesten pÂ den resterende produktion.

Konklusion om spindefarvede KVF

Den anmeldte transaktion vil eliminere Acordis' stÊrkeste konkurrent i EÿS, hvorefter der kun vil vÊre en enkelt mindre konkurrent med begrÊnset kapacitet tilbage. Den nye enhed ville sÂledes vÊre i stand til at handle uafhÊngigt af sine konkurrenter og kunder.

Kommissionen er derfor af de ovenfor anf¯rte grunde nÂet til den konklusion, at den foreslÂede transaktion vil give den nye enhed en dominerende stilling pÂ EÿS-markedet for spindefarvede KVF, hvilket vil hÊmme en effektiv konkurrence pÂ fÊllesmarkedet og i EÿS ganske betydeligt.

(d) KVF til tamponer

Markedsst¯rrelse og markedsandele; Acordis' dominerende stilling

208EÿS-markedet for KVF til tamponer udg¯r ca. [<15 %]* af det samlede salg af KVF. Parternes kombinerede markedsandel i EÿS vil udg¯re [80-90 %]* (Acordis [70-80 %]* og Lenzing [10-20 %]*). Der er kun en enkelt konkurrent, Svenska Rayon, som sidder pÂ de resterende [<20 %]*. De ¯vrige to europÊiske KVF-producenter (S‰teri og SNIACE) fremstiller ikke KVF til tamponer af enten tekniske eller ¯konomiske grunde og har ikke til hensigt at begynde pÂ det. Der er ingen realistisk mulighed for import.

209PÂ grund af den beskrevne markedsstruktur kan Acordis allerede nu betragtes som dominerende pÂ KVF-markedet for tamponer, eftersom virksomheden ikke blot har langt den st¯rste markedsandel ([70-80 %]*), men ogsÂ fremstiller og markedsf¯rer den bedste kvalitet af fibre til tamponer, der betegnes "Galaxy", og som er beskyttet af patentrettigheder.

Den anmeldte fusion vil eliminere Lenzing, som er den ene af Acordis' to aktuelle konkurrenter, og vil af f¯lgende grunde g¯re det endnu lettere for den nye enhed at handle uafhÊngigt.

UtilstrÊkkeligt konkurrencepres fra potentielle nye akt¯rer pÂ markedet og den tilbage-vÊrende konkurrent

211Svenska Rayon, som vil vÊre den eneste anden producent af KVF til tamponer i EÿS, er en lille virksomhed med begrÊnset kapacitet. Selv om Svenska Rayon kun fremstiller specialprodukter og muligvis vil kunne ¯ge sin kapacitet en smule, kan virksomheden ikke konkurrere effektivt med Acordis og Lenzing, da den er for lille til, at de store kunder vil betragte den som et realistisk alternativ til den nye enhed. Visse kunder har ogsÂ udtrykt betÊnkeligheder ved Svenska Rayons ¯konomiske stabilitet. Virksomheden er ikke kendt som en innovativ virksomhed.

Det er h¯jst usandsynligt, at der kommer andre akt¯rer ind pÂ dette marked via import fra Fjern¯sten. Producenterne i Fjern¯sten fremstiller normalt primÊrt rÂvare-KVF til tekstilfremstilling og har kun begrÊnset sagkundskab inden for nonwoven materialer og endnu mindre inden for et hygiejnisk krÊvende omrÂde som KVF til tamponer. Ingen af kunderne til KVF til tamponer har oplyst, at de i ¯jeblikket k¯ber fibre fra leverand¯rer uden for EÿS, og ingen kunder overvejer at gÂ over til at anvende sÂdanne leverand¯rer.

UtilstrÊkkeligt konkurrencepres fra afbalancerende k¯berstyrke

173Svenska Rayon fremstiller ogsÂ viskosefilamentbÂnd (se punkt 105 i det foregÂende).

174[Henvisnig til et internt dokument]*.

213Parterne har hÊvdet, at deres konkurrencemÊssige adfÊrd ville blive pÂvirket i tilstrÊkkelig grad af deres fÂ kunders stÊrke k¯berposition og disse kunders mulighed for at forf¯lge en dobbelt forsyningsstrategi. En stor procentdel af parternes omsÊtning fra KVF til tamponer hidr¯rer ganske vist fra nogle fÂ store kunder som [...]* Det skal dog understreges, at kun nogle af disse kunder i dag forf¯lger en dobbelt forsyningsstrategi. Desuden vil den anmeldte transaktion i h¯j grad reducere kundernes muligheder for fremover at forf¯lge en sÂdan strategi, eftersom fusionen vil eliminere Lenzing, der er Acordis' st¯rste konkurrent. Som forklaret ovenfor kan Svenska Rayon, der bliver den eneste tilbagevÊrende konkurrent, ikke betragtes som en realistisk alternativ forsyningskilde (se punkt 211 i det foregÂende). Endelig kan kunderne ikke skifte leverand¯rer pÂ kort sigt, fordi det eventuelt vil krÊve tilpasning af maskiner og udstyr, og fordi leverand¯rerne og deres produkter skal gennemgÂ en skrap kvalifikationstest.

214Disse resultater bekrÊftes af bemÊrkninger fra kunderne selv, hvoraf det store flertal har givet udtryk for alvorlig bekymring over den foreslÂede overtagelse af Lenzing. De fleste af dem anser deres nuvÊrende forhandlingsposition for at vÊre jÊvnbyrdig i forhold til leverand¯rerne, men det store flertal forventer, at den vil blive kraftigt svÊkket, hvis den anmeldte transaktion gennemf¯res.

215Desuden er prisniveauet for KVF til tamponer (isÊr for Acordis' specialfiber "Galaxy", men ogsÂ for standardfibre til tamponer) h¯jere end prisniveauet for rÂvare-KVF [...]*. En sÂdan prisforskel ville nÊppe bestÂ, hvis kunderne rent faktisk havde en tilstrÊkkeligt stÊrk position over for leverand¯rerne.

216Parterne hÊvder i deres svar, at Kommissionen i sin meddelelse af indsigelser fuldstÊndigt ignorerer kommentarer fra tamponfabrikanter, som til en vis grad bekreftiger mulighederne for at erstatte KVF med andre fibre og kundernes stÊrke position i tamponsegmentet, og at Kommissionen derfor undervurderer omfanget af denne stÊrke position. Desuden pÂpeger de, at processen med at overf¯re tamponkunder fra Acordis' fabrik i Mobile, Alabama, til Kelheim i Tyskland kun tog fire mÂneder, hvilket viser, at Kommissionens opfattelse af, at det er umuligt at skifte leverand¯r pÂ kort sigt, ikke er korrekt. Endelig henviser parterne til tampon-fabrikanternes muligheder for at "disciplinere" deres viskoseleverand¯rer via produktsortimentet.

217Kommissionen har overvejet disse argumenter, men fastholder sin analyse. For det f¯rste er de passager fra indlÊg fra tredjeparter, som parterne citerer i deres svar, ikke overbevisende. I et af svarene anf¯res det direkte, at bemÊrkningen kun er relevant "pÂ lÊngere sigt". En anden kunde, hvis besvarelse citeres af parterne, refererer til muligheden for at nedbringe KVF-forbruget med 10 % pÂ to mÂneder, men peger samtidig pÂ, at en sÂdan Êndring vil medf¯re ineffektivitet i produktionen. Der henvises til de anvendte fibres produktegenskaber samt tekniske vanskeligheder, tidsforbrug og omkostninger ved at tilpasse produktionsprocessen som forklaring pÂ, hvorfor en sÂdan substitution ikke i tilstrÊkkelig grad kan opveje prisstigninger pÂ KVF. Endelig betegner denne producent sin egen position efter fusionen som forholdsvis svag.

218Hvad angÂr de svar fra to tamponfabrikanter pÂ Kommissionens sp¯rgeskema i fase I, som parterne citerer i deres svar, skal det bemÊrkes, at den ene af disse kunder mener, det vil medf¯re meget h¯je omkostninger at gÂ over til at anvende andre fibre, hvorfor han ikke anser det for ¯konomisk realistisk. Denne kunde vil ikke anvende andre fibre i stedet for KVF i tilfÊlde af en mindre, men ikke-forbigÂende stigning i prisen pÂ KVF pÂ 5-10 %. Det er korrekt, at denne kunde ogsÂ anf¯rer, at han kunne erstatte 50 % af sit KVF-forbrug med lyocell, men det kan nÊppe betragtes som et konkurrencemÊssigt pres pÂ parterne, som er de eneste producenter af lyocell pÂ verdensplan. Desuden oplyser kunden, at en substitution vil tage mindst tolv mÂneder pÂ grund af sikkerheds- og sundhedslovgivningskrav. Den anden kunde, som parterne citerer i deres svar, oplyser, at han "teoretisk" kunne erstatte KVF 100 % med andre fibre og blandinger, men virksomheden har besluttet ikke at arbejde videre med disse alternativer, fordi KVF er bedst egnet til formÂlet. Ingen af disse to kunder mener, at deres virksomheder efter fusionen vil have en stÊrk position (den ene af kunderne betegner den som "svagere", og den anden, som mener, at virksomheden har en stÊrk position uden fusionen, mener, at den efter en fusion vil vÊre "jÊvnbyrdig" i forhold til leverand¯rerne. De opfattelser, der kommer til udtryk i disse svar, underbygger derfor til fulde Kommissionens analyse.

219Heller ikke andre passager fra tamponfabrikanternes svar pÂ fase II-sp¯rgeskemaet, som citeres af parterne, er overbevisende. I tilfÊlde af en varig prisstigning pÂ 5-10 % for KVF ville en producent gÂ over til at anvende henholdsvis 25-75 % andre fibre og 25-100 % andre fibre, men den samme producent tilf¯jer, at det vil krÊve et udviklingsarbejde af mindst 24 mÂneders varighed, og at substitutionen vil krÊve meget betydelige ressourcer som f¯lge af anlÊgsinvesteringer, afpr¯vninger og kvalitetstest samt tab af produktion, hvilket g¯r det sÊrdeles usandsynligt, at denne substitutionsmulighed vil lÊgge et tilstrÊkkeligt kraftigt konkurrencemÊssigt pres pÂ parterne.

220Det im¯degÂr heller ikke Kommissionens analyse, at en kunde kun forventede begrÊnsede prisstigninger efter den foreslÂede transaktion, og at en anden kunde forventede, at den fusionerede enhed vil vÊre ¯konomisk sundere. Hverken forventningen om kun begrÊnsede prisstigninger eller forventningen om en ¯konomisk sundere enhed efter fusionen udelukker, at parterne kan handle uafhÊngigt af deres kunder og konkurrenter efter fusionen.

221Kommissionen anser heller ikke overf¯rslen af kunder fra Èn Acordis-fabrik (Mobile, Alabama) til en anden (Kelheim, Tyskland) som tilstrÊkkeligt grundlag for at konkludere, at der ikke er nogen hindringer af betydning for at skifte mellem forskellige KVF-leverand¯rer (se punkt 213 i det foregÂende). Uanset om disse kunder fÂr deres viskosefibre fra Acordis' amerikanske fabrik eller fra det tyske produktionsanlÊg, kommer deres forsyninger af Èn og samme producent og ikke fra forskellige producenter.

222Det kan mÂske forekomme overraskende, at selv store tamponfabrikanter ikke har tilstrÊkkelig k¯berstyrke til effektivt at influere pÂ den fusionerede enheds konkurrencemÊssige adfÊrd, men man skal erindre, at disse virksomheder i vidt omfang er "lÂst fast" af de h¯je omkostninger ved en substitution. Selv om de store tamponfabrikanter tilh¯rer industrikoncerner, som er mange gange st¯rre end viskoseproducenterne, har de ikke noget andet valg end at fÂ deres forsyninger fra den fusionerede enhed, hvis st¯rste kunder til KVF til tekstilfremstilling og nonwoven materialer aftager mindst lige sÂ store mÊngder som tamponfabrikanterne, og som i realiteten er mindre afhængige af tamponfabrikanterne end omvendt. Dette argument gÊlder i endnu h¯jere grad for mindre, uafhÊngige tampon-fabrikanter.

223Endelig kan tamponfabrikanternes "mulighed for at disciplinere deres leverand¯rer via produktsortimentet" ikke godtages som et tilstrÊkkeligt konkurrencemÊssigt pres, eftersom tamponfabrikanterne normalt ikke selv k¯ber KVF til andre produkter end tamponer (f.eks. til servietter til babypleje); til disse produkter k¯ber de KVF-fiberdug fra fiberdugfabrikanter. Det er fiberdugfabrikanterne, som k¯ber (rÂvare)KVF fra KVF-producenterne. Tamponfabrikanterne har derfor kun begrÊnsede muligheder for at pÂvirke fiberdugfabrikanternes indk¯bsstrategi over for parterne.

UtilstrÊkkeligt konkurrencemÊssigt pres fra konkurrencen mellem forskellige fibre

224KonkurrencemÊssigt pres fra beslÊgtede produktmarkeder (indbyrdes konkurrence mellem forskellige fibre) er kun relevant for bomulds vedkommende og kan ikke anses for tilstrÊkkeligt kraftigt til at opveje den stÊrke position, den nye enhed vil fÂ efter en fusion. SÂledes har en af de st¯rste tamponfabrikanter afvist at kunne anvende bomuld, mens en anden mener, at en substitution i givet fald vil medf¯re ekstremt h¯je omkostninger.

225Det pres, de to kunder og andre kunder kunne ud¯ve pÂ den fusionerede enhed ved henholdsvis at anvende andre fibre, indstille produktionen eller reducere deres forbrug af KVF til tamponer, er sÂledes meget begrÊnset (under 6 % i tilfÊlde af en varig prisstigning pÂ 10 %).

Konklusion om KVF til tamponer

226Den anmeldte transaktion vil eliminere Acordis' stÊrkeste konkurrent i EÿS og ikke give kunderne noget reelt alternativ, hvilket vil g¯re det endnu lettere for Acordis at handle uafhÊngigt af konkurrenter og kunder.

227Kommissionen er derfor af de ovenfor anf¯rte grunde nÂet til den konklusion, at den foreslÂede transaktion vil styrke Acordis' dominerende stilling pÂ markedet for KVF til tamponer i EÿS, hvilket vil hÊmme en effektiv konkurrence pÂ fÊllesmarkedet og i EÿS ganske betydeligt.

(e) Konklusion om KVF

228Kommissionen er derfor af de ovenfor anf¯rte grunde nÂet til den konklusion, at den foreslÂede transaktion vil give den nye enhed en dominerende stilling pÂ EÿS-markederne for rÂvare-KVF og spindefarvede KVF og yderligere styrke Acordis' nuvÊrende dominerende stilling pÂ EÿS-markedet for KVF til tamponer, hvilket vil hÊmme en effektiv konkurrence pÂ fÊllesmarkedet og i EÿS ganske betydeligt.

177Det skal understreges, at markedet for KVF til tamponer er relativt begrÊnset, som det fremgÂr af punkt 208 i det foregÂende. Desuden skal man vÊre opmÊrksom pÂ, at den eneste anden europÊiske producent af KVF anses for at vÊre for lille til at vÊre en reel konkurrent.

229Kommissionen noterer sig, at selv hvis det relevante produktmarked i modsÊtning til Kommissionens markedsafgrÊnsning (se punkt 82-115 i det foregÂende) omfatter alle former for KVF, vil den anmeldte transaktion eliminere Acordis' stÊrkeste konkurrent i EÿS og resultere i en virksomhed med samlede markedsandele i EÿS pÂ [60-70 %]* (se punkt 139), hvorefter der kun vil vÊre tre mindre konkurrenter med begrÊnset kapacitet tilbage. MarkedsvilkÂrene pÂ det samlede marked for KVF vil vÊre de samme som de generelle markedsvilkÂr i KVF-sektoren (se punkt 140-158) og pÂ markedet for rÂvare-KVF (se punkt 159-194 i det foregÂende), som udg¯r ca. [70-75 % ]* af det samlede salg af KVF i EÿS. Den argumentation, der ligger til grund for vurderingen af markedet for rÂvare-KVF, vil sÂledes ogsÂ vÊre gÊldende her. Koncentrationen vil derfor give den nye enhed en dominerende stilling, hvilket vil hÊmme en effektiv konkurrence pÂ fÊllesmarkedet og i EÿS ganske betydeligt.

Lenzing og Acordis er i dag de eneste producenter af lyocell i verden. Lenzings markedsandel er ca. [<25 %]*, medens Acordis' lyocellprodukt, der sÊlges under betegnelsen "Tencel", tegner sig for ca. [>75 %]* af det samlede salg af lyocell. I EÿS er forskellen mellem parternes markedsandele mindre.

Hidtil har Acordis og Lenzing konkurreret med hinanden pÂ lyocellmarkedet, navnlig i EÿS, hvor Lenzing opererede med vÊsentligt lavere priser for lyocell end Acordis. Den anmeldte transaktion vil give et verdensdÊkkende monopol pÂ lyocellmarkedet og dermed eliminere enhver eksisterende konkurrence mellem parterne. Den nye enhed vil kunne handle uafhÊngigt af f¯lgende grunde:

Der kan ikke forventes nye akt¯rer pÂ markedet i nÊrmeste fremtid

232Parterne forudser, at en kinesisk og en koreansk virksomhed vil komme ind pÂ markedet omkring 2003, samt at andre producenter vil fors¯ge sig pÂ et senere tidspunkt, men Kommissionens markedsunders¯gelse viste, at der ikke pÂ kort sigt kan forventes nye akt¯rer pÂ markedet. TvÊrtimod oplyste de potentielle nye markedsakt¯rer, som besvarede Kommissionens sp¯rgeskema, at det ville tage dem flere Âr, f¯r de blev operationelle og kunne konkurrere effektivt mod parterne pÂ lyocellmarkedet.

233Lenzing og Acordis hÊvder, at deres teknologipatenter ikke er nogen hindring for at komme ind pÂ markedet, og at sÂdanne intellektuelle ejendomsrettigheder kan vÊre vanskelige at hÂndhÊve. Denne opfattelse im¯degÂs kraftigt af tredjeparter, som er interesseret i at komme ind pÂ markedet. Kommissionens unders¯gelse viste, at der er en vÊsentlig teknologisk hindring for at komme ind pÂ markedet, fordi parterne er i besiddelse af et stort antal patentrettigheder til lyocellproduktionsteknologi (se punkt 246-247 i f¯lgende).

234Parterne hÊvder i deres svar, at Kommissionen i sin meddelelse af indsigelser undervurderer sandsynligheden for nye akt¯rer pÂ markedet. De fremlÊgger en liste over potentielle nye akt¯rer pÂ markedet, udarbejdet pÂ grundlag af konkurrenters besvarelser af Kommissionens sp¯rgeskemaer.

235Kommissionen har overvejet disse argumenter, men finder dem ikke overbevisende. Flere af de potentielle nye akt¯rer pÂ markedet, som parterne nÊvner, er i virkeligheden forskningsinstitutioner, der arbejder med udvikling af lyocell-produktions- og -forarbejdningsteknologi. De kan under ingen omstÊndigheder betragtes som potentielle producenter af lyocellfibre.

236Desuden oplyser parterne ikke i deres svar, hvornÂr st¯rsteparten af disse tredjeparter realistisk kan forventes at gÂ ind pÂ markedet. Hvad angÂr den indiske Birla-Grasim-koncerns indtrÊngen pÂ markedet, som forventes "inden for de nÊste to Âr", undlader parterne i deres svar at g¯re opmÊrksom pÂ, at denne tidshorisont er tvivlsom, fordi koncernen ikke rÂder over afg¯rende udstyr pÂ grund af Lenzings/Acordis' designpatentrettigheder, hvorfor det muligvis vil krÊve yderligere udviklingsarbejde og lÊngere tid. Desuden risikerer alle potentielle nye akt¯rer pÂ markedet sagsanlÊg fra Acordis og Lenzing om patentrettigheder (se punkt 248 i det f¯lgende). Hvad angÂr oplysningen om, at en kinesisk virksomhed skulle ¯nske at komme ind pÂ markedet (parterne undlader at oplyse navnet pÂ virksomheden), er det ikke blevet bekrÊftet af markedsunders¯gelsen. Navnlig har Kommissionen ikke vÊret i stand til at fÂ kontakt med en sÂdan virksomhed under markedsunders¯gelsen for at fÂ den pÂgÊldende potentielle nye akt¯r pÂ markedet til selv at bekrÊfte sin fremtidige strategi. Heller ikke virksomheden Hanil fra Korea har over for Kommissionen bekrÊftet, hvorvidt den allerede er aktiv eller har planer om at blive aktiv pÂ markedet for lyocellfibre. Parterne har udelukkende givet vage oplysninger om tredjeparter, hvilket ikke g¯r det tilstrÊkkeligt sandsynligt, at der i nÊr fremtid vil komme nye akt¯rer pÂ markedet, og Kommissionen kan derfor ikke konkludere, at det pÂ kort sigt vil lÊgge noget konkurrencemÊssigt pres af betydning pÂ parternes adfÊrd.

Under disse omstÊndigheder kan potentiel konkurrence ikke anses for at lÊgge et tilstrÊkkeligt stort konkurrencepres pÂ parterne, som kan opveje virkningerne af den anmeldte transaktion.

Markedsunders¯gelsen viste desuden, at lyocellmarkedet i ¯jeblikket er prÊget af overkapacitet. Der kan derfor vÊre et incitament for den nye enhed til at indskrÊnke sin lyocellproduktion for at opnÂ h¯jere priser (ved at integrere Lenzing i Acordis' strategi baseret pÂ Acordis' dyre mÊrkevareprodukt, Tencel), navnlig i betragtning af

Det skal understreges, at de fleste kunder forventer, at priserne pÂ lyocell vil stige eller i hvert fald forblive pÂ det nuvÊrende niveau i tilfÊlde af en fusion mellem Acordis og Lenzing, hvorimod de forventer faldende priser, hvis fusionen ikke gennemf¯res. De fleste af kunderne anser deres nuvÊrende forhandlingsposition for jÊvnbyrdig i forhold til leverand¯rerne, medens det overvÊldende flertal forventer, at den vil blive vÊsentligt svÊkket, hvis den anmeldte transaktion gennemf¯res.

Andre argumenter i parternes svar

239Parterne hÊvder i deres svar, at for sÂ vidt angÂr den konkurrenceretlige vurdering, ignorerer Kommissionen den bredere markedskontekst for lyocell og undervurderer de risici, der er forbundet med lyocellmarkedet. Navnlig anf¯rer de, at Kommissionen i sin meddelelse af indsigelser ikke tager hensyn til det konkurrence-mÊssige pres, der f¯lger af det faktum, at kunder i senere omsÊtningsled vil kunne skifte mellem forskellige fibre. If¯lge parterne er produkter fremstillet af forskellige fibre nÊsten fuldstÊndigt substituerbare for kunder i senere omsÊtningsled. Den anmeldende part anf¯rer desuden i sit brev, at det fremgÂr af Kommissionens egne data, at der i tilfÊlde af en prisstigning pÂ 5-10 % for lyocell bliver taler om et mistet salg af lyocell pÂ 15 %, fordi kunder vil gÂ over til at anvende andre fibre, og hvis det mistede salg som f¯lge af kunders indskrÊnkninger eller skift til andre fibre medregnes, vil substitutionseffekten ¯ges til 30 %.

Kommissionen har overvejet disse argumenter, men finder parternes argumentation selvmodsigende. PÂ den ene side peger de i deres svar pÂ, at lyocellindustrien har store problemer med at finde et marked, at salget er faldet, og at bÂde Acordis og Lenzing har store finansielle problemer med deres respektive lyocellproduktion. PÂ den anden side forventer parterne, at der i nÊr fremtid kommer nye akt¯rer ind pÂ markedet, hvilket tyder pÂ, at lyocell er et attraktivt marked, hvor der kan tjenes penge.

241Hvad angÂr sondringen mellem enten at gÂ over til at anvende andre fibre eller indstille produktionen eller skÊre ned pÂ forbruget af lyocell, vil Kommissionen henvise til argumenterne i punkt 42 og 190. Desuden skal den erindre om redeg¯relsen i punkt 67 og 68 for de relativt ubetydelige produktionstab i forhold til den procentvise prisstigning pÂ lyocell. Som det fremgÂr af denne redeg¯relse, kan endog st¯rre produktionstab efter prisstigninger vÊre profitable, hvis de er kombineret med nedlukning af et anlÊg. Det gÊlder i lige h¯j grad for et mistet salg pÂ 15 % som for mistet salg pÂ op til 30 %.

183I punkt 3.1, 3.7 ff, 3.16 og 3.17.

184I punkt 3.7 ff.

185Vedr¯rende substitution alene henvises til punkt 67 og 68.

186I punkt 3.16.

187Se parternes svar i punkt 3.18 ff.

188[Henvisning til et internt dokument]*.

242Hvad angÂr sp¯rgsmÂlet om, hvorvidt kunder i senere omsÊtningsled vil gÂ over til at anvende andre fibre, skal Kommissionen til slut g¯re opmÊrksom pÂ, at den i sit fase I-sp¯rgeskema udtrykkeligt spurgte kunder, om de selv eller deres kunder ville gÂ over til at anvende andre fibre i tilfÊlde af en lille, men ikke-forbigÂende prisstigning pÂ 5-10 %. Svarene viste, at kun ca. 4-5 % af salgsmÊngden af lyocell ville blive pÂvirket af substitution i sÂ tilfÊlde. Dette resultat af fase I-sp¯rgeskemaet kan muligvis ved f¯rste ¯jekast forekomme at pege i modsat retning af besvarelserne af sp¯rgeskemaet i fase II (hvis resultater behandles i punkt 67 og 68 vedr¯rende substitution og punkt 241 vedr¯rende substitution og indstilling/reduktion af produktionen), men det skal understreges, at i fase I reprÊsenterede de kunder, der besvarede sp¯rgeskemaet, et st¯rre antal salg i EÿS end de kunder, der svarede i fase II, hvilket g¯r fase I-resultatet mere pÂlideligt.

Desuden henviser Kommissionen til sin redeg¯relse i punkt 190, f¯rste og anden sÊtning, for sÂ vidt angÂr indbyrdes konkurrence mellem forskellige fibre i senere omsÊtningsled. Dette argument gÊlder ogsÂ for lyocell.

Konklusion

244Den anmeldte transaktion vil skabe et verdensdÊkkende monopol pÂ lyocellmarkedet og dermed eliminere enhver eksisterende konkurrence i sektoren ved at sÊtte parterne i stand til at handle uafhÊngigt af bÂde potentielle konkurrenter og kunder.

245Kommissionen er derfor af de ovenfor anf¯rte grunde nÂet til den konklusion, at den foreslÂede transaktion vil give den nye enhed en dominerende stilling pÂ lyocell-markedet bÂde pÂ verdensplan og i EÿS, hvilket vil kunne hÊmme en effektiv konkurrence pÂ fÊllesmarkedet og i EÿS ganske betydeligt.

Lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi

Samling af patentrettigheder

246Acordis og Lenzing er de eneste to akt¯rer, som i dag er aktive pÂ markedet for "driftsklare" hele pakker af lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi. Begge virksomheder fremstiller lyocell baseret pÂ egen teknologi. For at bilÊgge en tvist om intellektuel ejendomsret indgik de to virksomheder den 22. december 1997 en krydslicensaftale, i henhold til hvilken de giver hinanden ikke-eksklusiv royaltyfri verdensdÊkkende licens til at fremstille, anvende og sÊlge lyocell og lyocell-produkter i hele de respektive patenters gyldighedsperiode. F¯lgen er, at de begge har haft fuld adgang til den anden parts lyocellproduktionsteknologi siden december 1997.

Tilsammen sidder parterne pÂ langt st¯rsteparten af alle eksisterende patenter pÂ lyocellproduktion og -forarbejdning.

Mulighed for effektivt at holde nye akt¯rer ude fra markedet

248Acordis og Lenzing kan pÂ grundlag af deres respektive patentrettigheder blokere for eller i vÊsentlig grad forsinke tredjeparters adgang til markedet for fremstilling af lyocell. Tredjeparter, som eventuelt overvejer at markedsf¯re lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi eller sÊlge lyocellproduktionslinjer til potentielle producenter af lyocell, vil konstant vÊre i fare for at krÊnke disse patenter og risikere efterf¯lgende sagsanlÊg fra parterne. Af samme grund er tredjeparter, som ellers kunne formodes at vÊre potentielle producenter af lyocell, tilbageholdende med at k¯be lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi eller produktionslinjer, som er udviklet af andre leverand¯rer end Acordis eller Lenzing.

Den anmeldte transaktion vil g¯re det endnu vanskeligere for tredjeparter at opnÂ samlede licenspakker til Acordis' og Lenzings lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi. For det f¯rste reduceres antallet af potentielle licensgivere fra to til Èn: mens der i dag er to potentielle licensgivere ñ [...]* ñ vil der kun vÊre Èn potentiel licensgiver tilbage efter fusionen. For det andet vil incitamentet til at udstede samlede pakker af "driftsklare" licenser til tredjeparter vÊre vÊsentligt reduceret efter fusionen: som det fremgÂr af det foranstÂende (se punkt 230-245), vil den nye enhed have monopol pÂ markedet for korte lyocellfibre i senere omsÊtningsled og vil derfor ikke have nogen interesse i at se dette monopol truet af en potentiel ny akt¯r pÂ markedet pÂ grundlag af en licens til deres egen teknologi. PÂ grund af disse virkninger vil konkurrencen om udvikling af individuelle produktions- og forarbejdningpatenter pÂ dette marked ogsÂ blive hÊmmet, fordi antallet af potentielle k¯bere reduceres.

Der forventes ingen nye akt¯rer pÂ markedet i nÊrmeste fremtid

Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at der under de ovenfor beskrevne omstÊndigheder ikke inden for en overskuelig fremtid (dvs. inden for h¯jst to Âr) kan forventes nye akt¯rer pÂ markedet, der kan tilbyde samlede pakker af "driftsklare" licenser. ÿstasiatiske virksomheder og den tyske teknologivirksomhed Zimmer AG er begyndt at udvikle deres egen lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi, men hvis nogen af dem pÂ dette stadium skulle komme hurtigt ind pÂ markedet, vil det krÊve licenser til i hvert fald en del af Acordisí og Lenzings lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi for at undgÂ risikoen for retssager om intellektuel ejendomsret. Parternes dominerende stilling vil derfor ikke kunne trues pÂ kort til mellemlang sigt.

Parternes svar

251Parterne kommer ikke ind pÂ disse sp¯rgsmÂl i deres svar. De hÊvder blot, at en af de tredjeparter, Kommissionen har interviewet, havde fremsat kommentarer "udelukkende i egen interesse" og fors¯gte at "snylte pÂ de betydelige investeringer", parterne har foretaget. Desuden understreger de, at uden krydslicensaftalen ville ingen af parterne formentlig nogensinde have produceret lyocell, og de finder det "helt urimeligt at krÊve, at omfattende investeringer og F&U skal undermineres i vÊsentligt omfang for at undgÂ, hvad der i vÊrste fald kan betegnes som en ringe og hypotetisk begrÊnsning af konkurrencen mellem parterne, for sÂ vidt angÂr levering af teknologiydelser".

190Se punkt 4.1 ff.

Kommissionen har overvejet disse pÂstande, men g¯r opmÊrksom pÂ, at dens vurdering af konkurrencesituationen pÂ markedet for lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi aldrig udelukkende har vÊret baseret pÂ pÂstande fra en tredjepart, men at den ogsÂ har taget hensyn til en rÊkke faktiske forhold, herunder oplysninger fra parterne selv (se punkt 246-250 i det foregÂende). Desuden Êndrer den pÂstÂede risiko for "snyltere" og parternes interesse i at beskytte deres investeringer og forsknings- og udviklingsarbejde i denne sektor ikke det faktum, at parterne i dag er i besiddelse af langt st¯rsteparten af alle eksisterende patenter pÂ lyocellproduktion og -forarbejdning, at de er i stand til at blokere for eller i betydelig grad at forsinke tredjeparters adgang til markedet for lyocellproduktion, og at det er usandsynligt, at der vil komme nye akt¯rer pÂ markedet inden for en overskuelig fremtid. Disse kendsgerninger, som ligger til grund for Kommissionens vurdering af markedet for lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi, er ikke blevet anfÊgtet af parterne, og de har fortsat gyldighed som grundlag for Kommissionens konklusion.

Konklusion

253Den anmeldte transaktion vil give nÊsten monopolstilling pÂ verdensplan pÂ markedet for lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi og dermed eliminere eller i alvorlig grad begrÊnse enhver form for tilbagevÊrende konkurrence i denne sektor ved at sÊtte parterne i stand til at handle uafhÊngigt af bÂde potentielle konkurrenter og kunder. Kommissionen er derfor af de ovenfor anf¯rte grunde nÂet til den konklusion, at den anmeldte transaktion vil give parterne en dominerende stilling pÂ markedet for lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi, hvilket vil kunne hÊmme en effektiv konkurrence pÂ fÊllesmarkedet og i EÿS ganske betydeligt.

TILSAGN

254Den 25. september 2001 afgav CVC fase II-tilsagn med det formÂl at afhjÊlpe de konkurrencemÊssige kritikpunkter, Kommissionen havde fremsat i sin meddelelse af indsigelser. Disse forslag er i alt vÊsentligt en gentagelse af dem, der blev forelagt for Kommissionen den 30. maj i procedurens fase I.

Redeg¯relse for tilsagnene

KVF

255Acordis tilbyder at give en uafhÊngig tredjepart ikke-eksklusiv licens pÂ Galaxy-patenter for at producere, anvende og/eller sÊlge Galaxy-viskosefibre til tamponer i hele EÿS og NAFTA .

256Der skal gives ikke-eksklusiv licens under Lenzings og Acordis' lyocellpatenter til en uafhÊngig tredjepartslicenstager, som er godkendt af Kommissionen. Denne licens-

191Galaxy, som er fineste kvalitet af KVF til tamponer, er beskyttet af patenter i nogle afg¯rende jurisdiktioner (navnlig Det Forenede Kongerige og USA).

192Det Nordamerikanske FrihandelsomrÂde.

udstedelse skal ikke omfatte ret til at give underlicenser. Den skal omfatte levering af enhver form for n¯dvendig teknisk bistand og st¯tte (inkl. produktions- og -forarbejdningsteknologi). Rent geografisk skal licensen omfatte mindst hele EÿS-omrÂdet.

257Forslagene omfatter ogsÂ fremstillingsaftaler baseret pÂ underentrepriser for en periode pÂ op til fem Âr for op til i alt [...]* ton lyocell om Âret ved at give tredjepartslicenstageren adgang til den fusionerede virksomheds produktions-infrastruktur.

Vurdering af tilsagnene

RÂvare-KVF

258De foreslÂede tilsagn ber¯rer ikke de konkurrencemÊssige kritikpunkter vedr¯rende markedet for rÂvare-KVF. SÂledes ber¯rer den licens pÂ Galaxy-fibre, som parterne tilbyder at give, kun markedet for KVF til tamponer.

Spindefarvede KVF

259Tilsagnene ber¯rer heller ikke de konkurrencemÊssige kritikpunkter vedr¯rende markedet for spindefarvede KVF. OgsÂ her skal det bemÊrkes, at den foreslÂede licens pÂ Galaxy-fibre kun er relevant for markedet for KVF til tamponer.

KVF til tamponer

260Tilsagnene afhjÊlper ikke i fuldt omfang de konkurrencemÊssige kritikpunkter vedr¯rende markedet for KVF til tamponer. Den foreslÂede udstedelse af licenser pÂ Galaxy-patenter vil ikke i tilstrÊkkelig grad opveje den styrkelse af en dominerende stilling, som bliver resultatet, nÂr Lenzing, som er den eneste, der i realiteten kan true Acordis' dominerende stilling, forsvinder som konkurrent . I betragtning af de h¯je substitutionsomkostninger, ogsÂ hvis kunder ¯nsker at skifte til andre KVF-leverand¯rer, som stadigvÊk skulle gennemgÂ tamponproducenternes strenge interne kvalifikationstest med hensyn til opfyldelse af kvalitetskrav og bestemmelser i sundhedslovgivning (se ogsÂ punkt 213 og 221) , mÂ kunderne forventes at vÊre mere tilbageholdende med at k¯be deres forsyninger hos denne Galaxy-licenstager. Denne tilbageholdenhed vil vÊre endnu mere udprÊget hos tamponfabrikanter, som er aktive bÂde i USA og EÿS, fordi den nye enhed vil vÊre den eneste virksomhed, der kan sikre forsyninger bÂde i EÿS og USA uden at skulle benytte oceangÂende s¯transport.

Lyocell

193I virkeligheden er der kun to virksomheder, der kan betragtes som potentielle k¯bere af disse licenser. Den svenske virksomhed, Svenska Rayon, mÂ anses for at vÊre for lille, selv med en Galaxy-licens, til at kunne lÊgge samme konkurrencemÊssige pres pÂ det dominerende firma, som i dag hidr¯rer fra Lenzing og Svenska Rayon tilsammen. Den anden potentielle k¯ber, S‰teri Oy i Finland, har det problem, at virksomheden skulle ind pÂ et marked, hvor den ikke tidligere har vÊret aktiv.

194Det gÊlder, uanset hvilken ekstruderingsteknologi (som Galaxy-patenterne vedr¯rer) der anvendes, eftersom kvalifikationstesten omfatter produktionsprocessen som helhed, navnlig med hensyn til hygiejneforhold.

261Kommissionen anser af f¯lgende grunde ikke de foreslÂede tilsagn for tilstrÊkkelige til at afhjÊlpe de konkurrencemÊssige kritikpunkter vedr¯rende lyocell, den har fremsat i sin meddelelse af indsigelser.

262Licenstageren vil ikke pÂ kort sigt kunne give effektiv konkurrence fra et produktionsanlÊg, som ikke har tilknytning til parterne. Hvorvidt et sÂdant uafhÊngigt produktionsanlÊg vil kunne blive operationelt pÂ mellemlang sigt (2-3 Âr), afhÊnger bl.a. af den nye enheds tekniske st¯tte til licenstageren og vurderingen af den pÂgÊldende investerings ¯konomiske rentabilitet. Parterne kunne effektivt hindre den nye akt¯r i at komme ind pÂ markedet ved at forf¯lge en prisstrategi baseret pÂ h¯je priser med reduceret kapacitetsudnyttelse. Opretholdelse af en vis overskydende kapacitet og videref¯relse af en strategi baseret pÂ mÊrkevare-produkter, sÂledes som Acordis har gjort det tidligere, ville hindre en ny akt¯r i at komme ind pÂ markedet.

263Parternes monopolstilling pÂ kort til mellemlang sigt vil ikke blive tilstrÊkkeligt presset med den foreslÂede aftale, hvor der skal betales afgift for produktionen. PÂ grund af vilkÂrene i og selve karakteren af denne aftale om produktionsafgifter vil den licenstager, som har indgÂet kontrakt om produktionsafgifter (i det f¯lgende benÊvnt "licenstager/kontrahent") vÊre i en ufordelagtig forretningsmÊssig situation, fordi den nye enhed i vidt omfang vil have adgang til oplysninger om hans forretningsstrategi, omkostninger, salg og kunder.

264Licenstageren/kontrahenten vil ikke have tilstrÊkkelig teknisk ekspertise til at kunne konkurrere med den nye enhed pÂ kvaliteten af den tekniske service. Eftersom virksomheden formentlig vil vÊre afhÊngig af den nye enhed med hensyn til distribution og teknisk bistand, vil den heller ikke kunne konkurrere pÂ kvaliteten af sin distributionsservice. Licenstageren/kontrahenten vil desuden ikke kunne konkurrere rentabelt pÂ priser, fordi prissÊtningsmodellen i den af parterne foreslÂede aftale om produktionsafgifter (produktionsomkostninger plus produktionsafgift) vil indebÊre h¯jere omkostninger end den nye enheds egne omkostninger. Det vil give den nye enhed mulighed for nÂr som helst at indlede en priskrig. Det vil naturligvis ikke vÊre i licenstagerens forretningsmÊssige interesse at l¯be denne risiko, hvorfor han enten vil f¯lge en prissÊtningsstrategi pÂ linje med den nye enheds prissÊtningsstrategi eller ñ sÂfremt den nye enhed beslutter udelukkende at fokusere pÂ mÊrkevaresegmentet ñ tilpasse sin adfÊrd sÂledes, at prisen pÂ virksomhedens umÊrkede produkt (eller produkt med mindre kendt mÊrke) kom til at ligge pÂ et niveau, som ikke gav effektiv konkurrence til den nye enheds mÊrkevareprodukt.

265Eftersom licenstageren/kontrahenten ikke vil vÊre i stand til at gennemf¯re og afpr¯ve teknologisk udvikling i den periode, virksomheden betaler afgift for sin produktion, vil virksomheden have ringere teknologisk trovÊrdighed over for de kunder, som ¯nsker at vÊre pÂ forkant med udviklingen. Desuden kan kunderne ikke med sikkerhed vide, om licenstageren vil vÊre indstillet pÂ at levere til dem pÂ lÊngere sigt, f¯r han begynder at bygge sit eget produktionsanlÊg. Endelig vil licenstagerens leverand¯rtrovÊrdighed pÂ lang sigt n¯dvendigvis vÊre begrÊnset, selv efter at bygningen af det nye produktionsanlÊg er pÂbegyndt, f¯r dette anlÊg var fuldt funktionsdygtigt og har bevist, at det kan sikre regelmÊssige forsyninger pÂ lÊngere sigt af den forn¯dne kvalitet.

Licenstageren/kontrahenten vil derfor ikke kunne lÊgge effektivt pres pÂ den nye enheds konkurrencemÊssige stilling pÂ kort til mellemlang sigt.

Lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi

267De foreslÂede tilsagn er utilstrÊkkelige, hvad angÂr lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi. Den nye enhed vil fortsat vÊre den eneste akt¯r pÂ verdensplan, som kan give licens pÂ denne teknologi, for sÂ vidt angÂr "driftsklar" teknologi. Ingen anden producent vil derfor kunne pÂbegynde en produktion af lyocell uden at indgÂ en licensaftale med den nye enhed eller risikere en retssag om patentrettigheder. Konkurrencen pÂ markedet for lyocellproduktions- og -forarbejdningsteknologi vil derfor blive elimineret for sÂ vidt angÂr driftsklar teknologi. Det vil ikke blot medvirke til at forsinke den teknologiske udvikling , men vil sandsynligvis ogsÂ betyde, at alle nye akt¯rer pÂ markedet tilpasser deres adfÊrd inden for produktion af lyocellfibre til den nye enheds adfÊrd, hvilket ligeledes vil g¯re det umuligt for en eventuel ny akt¯r effektivt at true den nye enheds dominerende stilling inden for lyocellfibre.

Konklusion om tilsagnene

268Kommissionen er af de ovenfor anf¯rte grunde nÂet til den konklusion, at de foreslÂede tilsagn ikke afhjÊlper de konkurrencemÊssige kritikpunkter, den har fremsat i sin meddelelse af indsigelser, og ikke kan danne grundlag for en beslutning om at tillade fusionen.

SAMLET KONKLUSION

269Kommissionen er af alle de ovenfor anf¯rte grunde nÂet til den konklusion, at fusionen vil skabe en dominerende stilling pÂ EÿS-markederne for korte viskosefibre som rÂvare, spindefarvede korte viskosefibre, lyocell og lyocellproduktions- og forarbejdningsteknologi og styrke en dominerende stilling pÂ EÿS-markedet for korte viskosefibre til tamponer, hvilket vil hÊmme en effektiv konkurrence pÂ fÊllesmarkedet ganske betydeligt og vÊre i strid med EÿS-aftalen ñ

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den anmeldte transaktion, hvorved Zellulosefaser Beteiligungsgesellschaft mbH opnÂr enekontrol med Lenzing AG i den i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), fastsatte betydning, erklÊres for uforenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen.

195Denne forsinkelse af den teknologiske udvikling vil kunne tilskrives to faktorer: for det f¯rste vil den nye enheds incitament til at investere i teknologisk udvikling og dermed g¯re det lettere for nye akt¯rer at komme ind pÂ markedet vÊre mindre pÂ grund af det "snylteproblem", den kunne fÂ med licenstageren. Dette "snylteproblem" bestÂr ogsÂ i forbindelse med den nuvÊrende konkurrence-situation mellem Acordis og Lenzing, men det opvejes effektivt af den teknologiske konkurrence mellem de to virksomheder, som tilskynder til innovation. Efter en fusion vil incitamentet til at skabe innovation derfor vÊre mindre.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til:

Zellulosefaser Beteiligungsgesellschaft mbH Schillerstrafle 1 A-4020 Linz

UdfÊrdiget i Bruxelles, den 17.10.2001

PÂ Kommissionens vegne

Mario MONTI Medlem af Kommissionen

EUC

AI-Powered Case Law Search

Query in any language with multilingual search

Access EUR-Lex and EU Commission case law

See relevant paragraphs highlighted instantly

Get Instant Answers to Your Legal Questions

Cancel your subscription anytime, no questions asked.Start 14-Day Free Trial

At Modern Legal, we’re building the world’s best search engine for legal professionals. Access EU and global case law with AI-powered precision, saving you time and delivering relevant insights instantly.

Links

Features Pricing Blog Terms of Use Privacy Policy Sitemap

Contact Us

Tivolska cesta 48, 1000 Ljubljana, Slovenia

+386 64 117 549

support@modernlegal.si

Similar Documents

We Found Similar Cases for You

CVC / LENZING

M.2187

Kommissionens beslutning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR ññ

UD FRA FÿLGENDE BETRAGTNINGER:

I. PARTERNE

II. TRANSAKTIONEN

III. FUSIONEN

IV. F∆LLESSKABSDIMENSION

V. SAGSFORLÿB

VI. FORENELIGHED MED F∆LLESMARKEDET

A. DE RELEVANTE PRODUKTMARKEDER

AI-Powered Case Law Search

Get Instant Answers to Your Legal Questions

Links

Contact Us