I imagine what I want to write in my case, I write it in the search engine and I get exactly what I wanted. Thank you!
Valentina R., lawyer
af 21. marts 2000
om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen
Sag nr. COMP/M.1636 ñ MMS/DASA/ASTRIUM
(Kun den engelske tekst er autentisk)
(EÿS-relevant tekst)
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,
under henvisning til aftalen om oprettelse af Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, sÊrlig artikel 57, stk. 2, litra a),
under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/97, sÊrlig artikel 8, stk. 2,
under henvisning til Kommissionens beslutning af 3. december 1999 om at indlede procedure i den foreliggende sag,
under henvisning til udtalelse fra Det RÂdgivende Udvalg for Virksomhedssammenslutninger, og
ud fra f¯lgende betragtninger:
1.1. Den 29. oktober 1999 modtog Kommissionen en anmeldelse i henhold til artikel 4 i forordning (EÿF) nr. 4064/89 ("fusionsforordningen") af en pÂtÊnkt fusion, hvorved Matra Marconi Space N.V. (MMS) og DaimlerChrysler Aerospace AG (DASA) via sit datterselskab DASA Dornier Raumfahrt Holding GmbH (DDRH) erhverver fÊlles kontrol med Astrium, som er et nyoprettet selskab i rumfartssektoren, hvortil alle MMS' og de fleste af DASA's aktiviteter i forbindelse med rumfartssystemer vil blive overf¯rt.
2.2. Ved beslutning af 3. december 1999 fastslog Kommissionen, at der var alvorlig tvivl om den anmeldte fusions forenelighed med fÊllesmarkedet. Kommissionen indledte derfor proceduren efter fusionsforordningen artikel 6, stk. 1, litra c).
1 EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1, berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.
2 EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.
1
3.3. MMS ejes i fÊllesskab af Matra Hautes Technologies S.A.S. (MHT) og Marconi Electronic Systems Limited (Marconi). MMS's hovedaktiviteter er fremstilling og leverancer af rumfartssystemer, herunder satellitter og deres nyttelast, subsystemer til l¯fteraketter og bemandede rumskibe, jordstationer og forskellige former for subsystemer og teknologier.
4.4. MHT er en del af den franske koncern AÈrospatiale-Matra, der hovedsagelig beskÊftiger sig med kommerciel og militÊr rumfart, fjernstyrede vÂben, information og telekommunikation. I rumsektoren ejer AÈrospatiale-Matra ud over MMS isÊr aktiemajoriteten i virksomheder, der fremstiller l¯fteraketter, rumfartsinfrastruktur og udstyr til rumfart¯jer. AÈrospatiale-Matra kontrolleres af den franske stat og den franske koncern LagardËre, der ogs er aktiv i automobil- og mediesektoren.
5.5. Marconi, der tidligere tilh¯rte General Electric Company (ìGECî), er blevet fusioneret med og ind i British Aerospace plc, som nu kaldes BAe Systems plc (ìBAe Systemsî). BAe Systems er en britisk koncern, der hovedsagelig beskÊftiger sig med civile og militÊre fly, fjernstyrede vÂben, skibsbygning og -indretning samt elektronik til militÊr anvendelse. I rumfartssektoren ejer BAe Systems ud over sin andel i MMS aktiemajoriteten i en rÊkke virksomheder, der fremstiller udstyr til rumfart¯jer.
6.6. DDRH kontrolleres udelukkende af den tyske virksomhed DASA, som samler DaimlerChrysler-koncernens aktiviteter inden for luftfart og rumfartssystemer. I rumfartssektoren ejer DASA ud over de aktiviteter, selskabet vil overdrage Astrium, isÊr aktiemajoriteten i Eurockot Launch Services GmbH, der beskÊftiger sig med opsendelsestjenester. DASA tilh¯rer DaimlerChrysler-koncernen, som ogs er aktiv i automobil- og servicesektoren.
7.7. If¯lge en aktionÊraftale vil Astrium blive et 50:50 joint venture mellem MMS og DDRH. Astrium skal samle alle MMSís aktiviteter (leverancer af rumfartssystemer og subsystemer) og alle de DASA-aktiviteter, der i ¯jeblikket varetages af datterselskabet Dornier Satellitensysteme GmbH (leverancer af satellitsystemer og subsystemer) og selskabets division Raumfahrt-Infrastruktur (leverancer af rumfartsinfrastruktur og l¯fteraketter). Astrium vil blive ledet som et enkelt multinationalt selskab med grÊnseoverskridende divisioner, og aktivisterne vil blive koncentreret i tre selskaber i Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige.
8.8. Astrium vil blive kontrolleret i fÊllesskab af MMS og DASA (herefter benÊvnt "parterne". En bestyrelse bestÂende af fire medlemmer, to fra hver part, vil blive udpeget ved enstemmighed af aktionÊrerne. Alle vigtige beslutninger om Astriums forretningspolitik og -strategi, som f.eks. midtvejsplanen (svarende til forretningsplanen), Ârsbudgettet samt udpegelse og opsigelse af juridiske reprÊsentanter for de operationelle selskaber, krÊver MMS' og DASA's enstemmige godkendelse. Det giver MMS og DASA fÊlles kontrol med Astrium, da parterne skal n til enighed om st¯rre beslutninger om Astriums strategiske kommercielle adfÊrd.
9. Astrium vil endvidere p varigt grundlag varetage alle et selvstÊndigt ¯konomisk selskabs funktioner, da det vil samle alle MMSís aktiviteter og de fleste af DASAís
2
rumfartsaktiviteter og derfor vil f adgang til de aktiver, det personale, de produktionsfaciliteter samt kommercielle netvÊrk og servicenetvÊrk, der er n¯dvendige for at gennemf¯re selskabets forretningsmÊssige aktiviteter p varigt grundlag.
11.11. Summen af de fusionerende parters samlede globale omsÊtning var i 1998 p over 5 mia. EUR , og hver af de deltagende virksomheder havde en omsÊtning i FÊllesskabet p over 250 mio. EUR. De deltagende virksomheder havde ikke over to tredjedele af deres samlede omsÊtning i Èn og samme medlemsstat. Den anmeldte transaktion er derfor af fÊllesskabsdimension som defineret i fusionsforordningens artikel 1, stk. 2. Der er ikke tale om en samarbejdssag i henhold til EÿS-aftalen.
12.12. Astrium vil beskÊftige sig med fremstilling og leverance af rumfartssystemer og tilh¯rende subsystemer og udstyr. Som Kommissionen har anf¯rt i tidligere beslutninger, bestÂr rumfartssystemer generelt af to hovedsegmenter: et rumsegment (satellit, kredsl¯bsplatform, l¯fteraket m.m.) og et jordsegment, der enten styrer og kontrollerer rumsegmentet (kredsl¯b, missionsparametre m.m.) eller fungerer som kommunikationsled med rumsegmentet (f.eks. transmission af tale og data). Rumsegmentet kan yderligere opdeles i satellitter, rumfartsinfrastruktur og l¯fteraketter.
13.13. Fusionen rejser ikke konkurrencemÊssige betÊnkeligheder p markederne for civile kommunikationssatellitter, jordsegmenter til satellitter og opsendelsestjenester.
14.14. Begge parter beskÊftiger sig med observationssatellitter og videnskabelige satellitter, rumsonder, rumfartsinfrastruktur og udstyr til l¯fteraketter, og Kommissionen gav i sin beslutning af 3. december 1999 efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), udtryk for alvorlige betÊnkeligheder p disse markeder. I denne beslutning havde Kommissionen ogs givet udtryk for alvorlige betÊnkeligheder p markederne for systemer og udstyr til l¯fteraketter. Af de Ârsager, der er anf¯rt i afsnit A-C nedenfor, er der imidlertid ingen konkurrencemÊssige betÊnkeligheder p disse markeder.
15.15. Endelig beskÊftiger parterne sig ogs med visse former for satellitudstyr og militÊre satellitter, og der er stÊrke indikationer af, at transaktionen vil skabe eller styrke en dominerende stilling p markederne for:
3 OmsÊtning beregnet i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 5, stk. 1, og Kommissionens meddelelse om beregning af omsÊtning (EFT C 66 af 2.3.1998, s. 25). Tal for omsÊtning fra perioden inden den 1.1.1999 er beregnet p grundlag af de gennemsnitlige ecukurser og omregnet til euro til pari.
4 Se f.eks. sag nr. IV/M.437 - Matra Marconi Space/British Aerospace Space Systems (EFT C 245 af 1.9.1994, s.9), eller sag nr. IV/M. 1185-Alcatel/Thomson-CSF-SCS (EFT C 272 af 1.9.1998, s. 5).
5 - mekaniske hjul til satellitter i Europa(afsnit A);
- militÊre kommunikationssatellitter i Frankrig (afsnit C).
16.16. Satellitter er komplekse rumfart¯jer, der kredser omkring et himmellegeme. Som anf¯rt i Kommissionens tidligere beslutninger findes der fire hovedkategorier: kommunikationssatellitter, navigationssatellitter, observationssatellitter (fjernmÂling) og videnskabelige satellitter. Satellitter kan anvendes til sÂvel civile som militÊre formÂl.
17.PopulÊrt udtrykt bestÂr en standardsatellit af to grunddele: platformen og nyttelasten. Platformen (eller bussen) er satellittens fysiske struktur, der sikrer dens stabilitet og termiske kontrol, mens nyttelasten styrer platformens vigtigste parametre og er indrettet til at udf¯re de sÊrlige opgaver, der var Ârsag til, at satellitten blev sendt i kredsl¯b.
18.Satellitsektoren opdeles ofte i et kommercielt segment bestÂende af de satellitter (hovedsagelig kommunikationssatellitter), der sÊlges til kommercielle operat¯rer, og et institutionelt segment (hovedsagelig observationssatellitter og videnskabelige satellitter), der isÊr sÊlges til rumfartsorganisationer som NASA, det franske Centre National díEtudes Spatiales (ìCNESî) eller Den EuropÊiske Rumorganisation (ìESAî). Kommercielle operat¯rer indk¯ber normalt satellitter p baggrund af gennempr¯vede konstruktioner, og k¯bet foregÂr gennem verdensomspÊndende udbudsprocedurer. Derimod k¯ber institutionelle kunder i reglen specifikke (ofte skrÊddersyede) satellitter, og konkurrencen er normalt begrÊnset til landets egne hovedsatellitkontrahenter. Hvad ESA angÂr, benytter man en speciel indk¯bsform baseret p et geografisk princip om en rimelig modydelse, der krÊver balance mellem det finansielle bidrag, ESA's medlemsstater yder, og den andel af de industrielle kontrakter, der gives til disse medlemsstaters producenter.
19.Parterne fremf¯rer, at man b¯r skelne mellem kommunikationssatellitter og videnskabelige satellitter, fordi de ikke krÊver de samme teknologiske fÊrdigheder og ikke henvender sig til de samme kunder. Denne opfattelse er i vid udstrÊkning underbygget af resultaterne af Kommissionens unders¯gelse og bekrÊftes yderligere af den kendsgerning, at konkurrencevilkÂrene af ovennÊvnte Ârsager er forskellige for det kommercielle og det industrielle segment. Det ser sÂledes ud til, at kommunikationssatellitter og videnskabelige satellitter tilh¯rer forskellige produktmarkeder.
I denne beslutning betyder "Europa" EÿS og Schweiz (og omfatter derfor alle medlemmer af Den EuropÊiske Rumorganisation (ESA)).
Se sag nr. IV/M.1185-Alcatel/Thomson-CSF-SCS : fodnote 5.
20.I den foreliggende sag er det ikke n¯dvendigt at afgrÊnse de relevante produktmarkeder for navigationssatellitter, da dette segment stadig befinder sig p et meget tidligt udviklingstrin i Europa, og fordi ingen af parterne producerer denne type satellitter.
21.Kommercielle kommunikationssatellitter kan opdeles i GEO- (Geosynchronous Earth Orbit), MEO- (Medium Earth Orbit) og LEO-satellitter (Low Earth Orbit). If¯lge parterne er indf¯relsen af multimediesatellitter, isÊr LEO-satellitkonstellationer som Iridium og Globalstar, der finansieres og drives af private konsortier, en vigtig udvikling i kommunikationssegmentet. I en tidligere beslutningskelnede Kommissionen mellem GEO-satellitter p den ene side og MEO-/LEO-satellitter p den anden p grundlag af omkostninger, funktion og andre faktorer. I denne sag er det imidlertid ikke n¯dvendigt at afgrÊnse de relevante produktmarkeder for kommercielle kommunikationssatellitter yderligere, da den effektive konkurrence ikke vil blive hÊmmet betydeligt i EÿS eller en vÊsentlig del heraf med nogen mulig markedsdefinition.
22.Institutionelle kunder (hovedsagelig rumfartsorganisationer) indk¯ber isÊr observationssatellitter og videnskabelige satellitter samt rumsonder (videnskabelige rumfart¯jer til udforskning af vores egne og andre solsystemer). Der er i reglen tale om skrÊddersyede produkter, der skal anvendes til specifikke opgaver, blandt andet meteorologi, kartografi, astronomi, unders¯gelse af solvind m.m.
23.Parterne fremf¯rer, at observationssatellitter, videnskabelige satellitter og rumsonder (herefter betegnet under Èt som "institutionelle satellitter") kan betragtes som et enkelt produktmarked. Denne opfattelse st¯ttes af, at der synes at vÊre tale om betydelig substitution p udbudssiden mellem disse produktkategorier, da europÊiske hovedsatellitkontrahenter i reglen er aktive inden for alle segmenter. Endvidere er konkurrencevilkÂrene p de institutionelle markeder i det store og hele ens, idet alle produkter aftages af de samme kunder og efter de samme indk¯bsprocedurer. Der synes derimod at vÊre tale om et spirende specifikt kommercielt marked for observationssatellitter, og af ovennÊvnte Ârsager synes der ikke at vÊre tale om substitution p eftersp¯rgselssiden mellem de forskellige produktkategorier. I denne sag er det imidlertid ikke n¯dvendigt at afgrÊnse de relevante produktmarkeder for civile institutionelle satellitter yderligere, da den effektive konkurrence ikke vil blive hÊmmet betydeligt i EÿS eller en vÊsentlig del heraf med nogen mulig markedsdefinition.
24.Kommunikations- og observationssatellitter kan anvendes til civile eller militÊre formÂl. Kommissionens unders¯gelse viser, at militÊre satellitter normalt benytter samme platforme som civile, men krÊver specifikke tilpasninger af hensyn til satellittens integritet, databeskyttelse m.m. Der er ogs tegn pÂ, at konkurrencevilkÂrene er forskellige for militÊre og civile applikationer, da isÊr offentlige myndigheder ofte foretrÊkker nationale kontrahenter, nÂr der er tale om militÊre applikationer. Resultaterne af Kommissionens unders¯gelse synes sÂledes at vise, at der er tale om sÊrskilte produktmarkeder for militÊre applikationer.
Se sag nr. IV/35.518 ñ Iridium, EFT L 16 af 18.1.1997, s. 87.
Udstyrsniveauet
25.Som nÊvnt i punkt 17 bestÂr en standardsatellit i store trÊk af en platform og en nyttelast. Platformen er satellittens fysiske struktur, som typisk sikrer dens stabilitet og termiske kontrol, holder den i kredsl¯bet og leverer elektricitet. Nyttelasten styrer platformens vigtigste parametre og er indrettet til at udf¯re de sÊrlige opgaver, der var Ârsag til, at satellitten blev sendt i kredsl¯b. Derfor kan den samme platform anvendes til en rÊkke applikationer, mens nyttelasten normalt er specifik for den opgave, satellitten skal udf¯re.
26.BÂde platformen og nyttelasten bestÂr af en rÊkke subsystemer (f.eks. drivaggregater eller systemer til kontrol af platformens flyvestilling og kredsl¯b eller nyttelastens vigtigste instrumenter) og udstyr (f.eks. jord- og stjernesensorer, solenergigeneratorer og antenner). Kommissionens unders¯gelse viser, at hver af disse produkter kan udg¯re et sÊrskilt produktmarked.
27.Der synes isÊr at vÊre tale om et sÊrskilt produktmarked for mekaniske hjul, der bruges til at stabilisere satellittens flyvestilling. Det skyldes, at selv om andre former for udstyr kan anvendes til samme formÂl (nemlig drivsystemer og magnetiske hjul), synes ingen af dem at vÊre substituerbare med mekaniske hjul.
28.For det f¯rste kan drivsystemerne nok anvendes til at kontrollere satellittens flyvestilling, men det indbÊrer brug af det brÊndstof, der er lagret i satellitten. Da der er begrÊnsede mÊngder brÊndstof i satellitten, og da mekaniske og magnetiske hjul i stedet drives af den elektricitet, der produceres i tilstrÊkkelige mÊngder af solenergigeneratorerne, har drivsystemerne i praksis kun en meget kort levetid (mindre end et Âr), og de bruges derfor kun sjÊldent. Drivsystemerne er desuden baseret p en helt anden teknologi og knowhow for mekaniske og magnetiske hjuls vedkommende, og de fremstilles ikke af de samme producenter.
29.For det andet fungerer magnetiske og mekaniske hjul nok efter de samme grundlÊggende principper, men magnetiske hjul har tilsyneladende langt bedre prÊstationer og indebÊrer st¯rre omkostninger end mekaniske, og de anvendes derfor hovedsagelig til applikationer, der krÊver meget n¯jagtig kontrol af flyvestillingen (f.eks. observationssatellitter). Magnetiske og mekaniske hjul er ogs baseret p helt forskellig teknologi og knowhow, og i Europa fremstilles de ofte ikke af de samme producenter.
30.Alt i alt synes Kommissionens unders¯gelse at pege pÂ, at der findes et sÊrskilt produktmarked for mekaniske hjul.
DE RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKEDER
Kommercielle kommunikationssatellitter
31.I tidligere kommissionsbeslutninger betragtede man markeder for kommunikationssatellitter og udstyr til kommunikationssatellitter som globale, da kommercielle kunder indk¯ber sÂdanne produkter uden at tage geografiske hensyn.
Se sag nr. IV/M.437 ñ Matra Marconi Space/British Aerospace Space Systems : fodnote 5.
Parterne fremf¯rer, at konkurrencevilkÂrene i sektoren for kommunikationssatellitter er s homogene, at man kan betragte det geografiske marked som verdensomspÊndende, da kunderne indhenter tilbud fra og afgiver ordrer til en lang rÊkke kontrahenter i Europa og USA.
32.Som det fremgÂr af AÈrospatiale/Matra-beslutningen af 28. april 1999, er satellitter, rumfartskomponenter og -subsystemer, der fremstilles af amerikanske virksomheder, underlagt en ordning med eksportlicenser, som forvaltes af det amerikanske forsvarsministerium. En nylig indf¯rt Êndring af den amerikanske International Traffic in Arms Regulation (ITAR) har Êndret dette system med eksportlicenser og igen flyttet eksport af kommercielle kommunikationssatellitter og udstyr fra det amerikanske udenrigsministerium til handelsministeriet. Det skal unders¯ges, om denne omlÊgning kan pÂvirke konkurrencevilkÂrene for kommercielle satellitter.
33.Nogle udenforstÂende, som deltog i Kommissionens unders¯gelse, gav udtryk for bekymring for, at omlÊgningen indebar en stramning af eksportlicenssystemet, der kunne f¯re til forsinkede leverancer af satellitkomponenter fra USA og derfor ville g¯re det mere risikabelt og vanskeligt for hovedkontrahenter fra andre lande end USA at bruge sÂdanne komponenter. Andre pÂpegede, at et strammere eksportlicenssystem ogs kunne g¯re det vanskeligere for europÊiske kontrahenter at tilbyde amerikanske kunder visse komponenter, fordi de produktspecifikationer, som amerikanske hovedkontrahenter benytter, kunne vÊre vanskelige at f adgang til for kontrahenter fra andre lande end USA.
34.Alt i alt synes en sÂdan Êndring imidlertid ikke p nuvÊrende tidspunkt at kunne betragtes som en vÊsentlig hindring for samhandelen mellem Europa og USA (med undtagelse af inden for visse f¯lsomme teknologier), og de fleste af de udenforstÂende, som deltog i Kommissionens unders¯gelse, oplyste, at de stadig betragtede markederne for kommunikationssatellitter og komponenter til kommunikationssatellitter som globale. Man kan derfor konkludere, at markederne for kommunikationssatellitter og komponenter til kommunikationssatellitter er globale.
Civile institutionelle satellitter
35.Som nÊvnt i punkt 22 anvendes observationssatellitter, videnskabelige satellitter og rumsonder isÊr af rumfartsorganisationer, og konkurrencen er normalt begrÊnset til landets egne hovedkontrahenter.
36.IsÊr i ESA's tilfÊlde er indk¯b af satellitter og udstyr underlagt det geografiske princip om en rimelig modydelse, der er nedfÊldet i ESA-konventionen, og som betyder, at ESA i) i videst muligt omfang skal foretrÊkke industrien i alle [ESA-]medlemsstater og ii) skal sikre, at alle [ESA-]medlemsstater deltager i en rimelig udstrÊkning i forhold til deres finansielle bidrag. Heraf f¯lger, at der synes at vÊre tale om et europÊisk marked for observationssatellitter, videnskabelige satellitter og rumsonder samt for beslÊgtet udstyr (herunder mekaniske hjul).
Se sag nr. IV/M.1309 ñ Matra/AÈrospatiale.
37.Der kan ogs findes nationale markeder for observationssatellitter, videnskabelige satellitter og rumsonder i de medlemsstater, hvor nationale rumfartsorganisationer anvender lignende indk¯bsprocedurer p hovedkontrahentniveau. Der kan ogs vÊre tale om et globalt marked for observationssatellitter, der sÊlges til kommercielle operat¯rer eller til institutionelle kunder, nÂr der ikke findes en indenlandsk producent (som i Asien), da disse kunder synes at indk¯be sÂdanne systemer gennem globale udbudsprocedurer. I denne beslutning er det imidlertid ikke n¯dvendigt at foretage en yderligere afgrÊnsning af disse geografiske markeder eller af markederne for satellitudstyr, fordi den effektive konkurrence ikke vil blive hÊmmet betydeligt i EÿS eller en vÊsentlig del heraf, hvis der er tale om nationale eller globale markeder.
MilitÊre satellitter
38.Endelig fremf¯rer parterne, at de geografiske markeder for militÊre satellitter mindst omfatter EÿS, hvilket isÊr skyldes en rÊkke europÊiske bi- og multilaterale programmer (f.eks. den militÊre rekognosceringssatellit Helios 1 med fransk, italiensk og spansk deltagelse). Endvidere synes nogle medlemsstater at indk¯be militÊre satellitter gennem Âbne udbudsprocedurer med deltagelse af hovedkontrahenter fra Europa og USA. Inden for kommunikationssatellitter synes Hughes sÂledes f.eks. at have deltaget i alle udbud om de spanske Hispasat I-satellitter, mens Lockheed Martin deltager i udbuddet om levering af den britiske satellit Skynet 5B.
39.PÂ den anden side fortsÊtter nogle medlemsstater tilsyneladende med at k¯be militÊre satellitter af indenlandske producenter. Det franske forsvarsministerium oplyste sÂledes, at man indk¯bte militÊre satellitter efter Âbne udbud mellem MMS og Alcatel Space Industries (Alcatel Space). Da konkurrencen er begrÊnset til indenlandske hovedkontrahenter, synes der stadig at findes et nationalt fransk marked for leverancer af militÊre satellitter.
40.Hvad angÂr udstyr til militÊre satellitter, synes der ikke at vÊre nogen regel om en rimelig modydelse (undtagen for nogle specifikke og vigtige produkter). MilitÊre satellitter anvender normalt samme platform som civile, og platformsprodukter leveret af hovedkontrahenten kan k¯bes af samme kontrahenter som for civile applikationer. Derfor synes de geografiske markeder for udstyr til militÊre satellitter afhÊngigt af det pÂgÊldende udstyr at vÊre enten nationale eller globale. I denne beslutning er det imidlertid ikke n¯dvendigt at afgrÊnse disse geografiske markeder yderligere, da den effektive konkurrence ikke vil blive hÊmmet betydelig i EÿS eller en vÊsentlig del heraf med nogen mulig markedsdefinition.
K ONKURRENCEVURDERING FOR KOMMERCIELLE KOMMUNIKATIONSSATELLITTER
41.Der er ikke tale om overlapning mellem parternes (og deres moderselskabers) aktiviteter inden for kommunikationssatellitter, hverken p det overordnede kontraktniveau (hvor kun MMS er aktiv) eller p udstyrsniveau (hvor bÂde AÈrospatiale-Matra, MMS og DASA er aktive, men sÊlger forskellige typer udstyr). Transaktionen vil dog f¯re til en vertikal integration mellem MMSí aktiviteter p hovedkontrahentniveau og DASAís aktiviteter p udstyrsniveau.
42.Nogle udenforstÂende kontrahenter har pÂpeget, at transaktionens vertikale aspekter kunne f¯re til en udelukkelse af konkurrerende udstyrs- eller hovedkontrahenter. Imidlertid oversteg MMS' gennemsnitlige markedsandel (i vÊrdi) ikke [10-15 %] fra 1994 til 1998, og Astrium vil fortsat f konkurrence fra andre store producenter, isÊr de amerikanske producenter Hughes, Loral og Lockheed Martin, og p udstyrsniveau oversteg DASA's gennemsnitlige andel af noget satellitudstyrsmarked i perioden 1995-1997 ikke [20-30 %]* p verdensplan.
PÂ baggrund heraf synes den anmeldte transaktion ikke at ville skabe eller styrke en dominerende stilling inden for kommunikationssatellitter og tilh¯rende udstyr, som kan hÊmme den effektive konkurrence betydeligt i EÿS eller en vÊsentlig del heraf.
K ONKURRENCEVURDERING FOR INSTITUTIONELLE SATELLITTER
44.BÂde MMS og DASA er aktive som hovedkontrahenter for observationssatellitter, videnskabelige satellitter og rumsonder til nationale rumorganisationer og ESA i Europa. AÈrospatiale-Matra, MMS og DASA fremstiller ogs visse former for udstyr til sÂdanne systemer, herunder kemiske raketmotorer (bruges i kemiske fremdriftssystemer), solfangeranlÊg (til solenergigeneratorer), mekaniske hjul og jord- og solsensorer.
45.Transaktionen vil derfor f¯re til en horisontal integration p hovedkontrahentniveau og til vertikal integration mellem hovedkontrahentniveau og parternes og AÈrospatiale-Matras aktiviteter p udstyrsniveau.
Markedskarakteristika
46.Observationssatellitter, videnskabelige satellitter og rumsonder designes, udvikles, fremstilles og opsendes normalt som led i trinvise projekter, hvor konkurrencen finder sted p forskellige trin. Institutionelle satellitter sÊlges sÂledes p udbudsmarkeder, og konkurrencen p disse markeder bestemmes af, om der findes bydende med kapacitet til at tilbyde trovÊrdige alternativer til parternes produkter.
47.Et andet vigtigt kendetegn ved disse markeder er, som nÊvnt i punkt 36, at ESA's indk¯b er underlagt et geografisk princip om en rimelig modydelse. I store trÊk indebÊrer dette princip, at ESA i) helst skal foretage sine indk¯b hos virksomheder i ESA's medlemsstater, og ii) skal skabe balance mellem ESA's medlemsstaters finansielle bidrag og den andel af de industrielle kontrakter, der gives til disse medlemsstaters producenter.
48.Der er mulighed for en vis fleksibilitet for de enkelte programmers vedkommende. For videnskabelige satellitter og rumsonder anvendes princippet om en rimelig modydelse f.eks. over perioder p tre Âr. Det betyder, at hver enkelt satellit eller mission inden for denne periode ikke skal vÊre fuldstÊndigt geografisk afbalanceret, nÂr man blot opnÂr en vis modydelse ved afslutningen af hver treÂrsperiode. P samme mÂde opstiller man ogs mÂl for rimelige modydelser for de enkelte missioner med observationssatellitter, men den faktiske modydelse i form af industrielle ordrer kan afvige fra de oprindelige mÂl med op til 20 %.
* Dele af denne tekst er blevet redigeret for at sikre, at der ikke offentligg¯res fortrolige oplysninger; disse dele er markeret med kantet parentes og asterisk.
49.Imidlertid er denne fleksibilitet alt i alt begrÊnset, da enhver uligevÊgt skal modregnes, og fordi de gennemsnitlige nationale andele af ordrerne over en vis periode skal svare til medlemsstaternes bidrag.
Markedsakt¯rer
50.Det er almindelig anerkendt, at kun fire europÊiske virksomheder kan konkurrere om leverancer af store eller komplekse satellitter, nemlig MMS, DASA, Alcatel Space Industries (Alcatel Space er et fransk selskab, der ejes af Alcatel-koncernen, som beskÊftiger sig med telekommunikationsudstyr, og Thomson-CSF-koncernen, der beskÊftiger sig med elektronik til forsvars- og erhvervsbrug), og Alenia Aerospazio (Alenia er en italiensk virksomhed, der tilh¯rer Finmeccanica-koncernen). Til mindre projekter kunne hovedkontrahenterne desuden omfatte Kayser-Threde, OHB Systems og SSTL. PÂ verdensplan findes der en rÊkke store konkurrenter, f.eks. de amerikanske virksomheder TRW, Lockheed og Ball Aerospace.
Transaktionens virkninger p mulige nationale eller globale markeder
51.Hvis der fandtes nationale markeder p hovedkontrahentniveau og/eller udstyrsniveau for observationssatellitter og videnskabelige satellitter i de medlemsstater, hvor nationale rumfartsorganisationer indk¯ber institutionelle satellitter nationalt, ville transaktionen ikke skabe overlapninger, da DASA og MMS ikke er aktive i de samme medlemsstater. Af samme Ârsager giver den vertikale integration, transaktionen kan f¯re til, heller ikke anledning til konkurrencemÊssige betÊnkeligheder.
52.Hvis der var tale om verdensmarkeder for levering af observationssatellitter til kommercielle operat¯rer eller til institutionelle kunder i lande uden egne producenter, ville parternes markedsandele p lignende mÂde ikke overstige [25-35 %]* (med hensyn til bestilte mÊngder), og de ville f konkurrence fra andre store satellitkontrahenter, herunder TRW [60-70 %]*.
53.PÂ baggrund af ovenstÂende synes den anmeldte transaktion ikke at ville skabe eller styrke en dominerende stilling, der vil bevirke, at den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf hÊmmes betydeligt, nÂr det drejer sig om nationale eller globale markeder for institutionelle satellitter.
Transaktionens virkning p hovedkontrahentniveau i Europa
54.PÂ grund af det beskedne antal observationssatellitter, videnskabelige satellitter og rumsonder, der opsendes fra Europa hvert Âr, vil markedsandelene anskuet over en kort periode ikke give et retvisende billede af de konkurrerende kontrahenters faktiske markedspositioner. Derfor er de gennemsnitlige markedsandele (udtrykt i vÊrdi) beregnet for perioden 1994-1998.
55.PÂ dette grundlag vil Astrium afgjort vÊre den f¯rende hovedkontrahent, nÂr der er tale om institutionelle satellitter. Udtrykt i vÊrdi tegnede Astriums medlemmer sig for [45-55 %]* af salget af institutionelle satellitter mellem 1994 og 1998 (MMS : [25-35 %]* og DASA [15-25 %]*), mens de vigtigste konkurrenter var Alcatel Space [30-35 %]* og Alenia Aerospazio [5-10 %]*.
10
Alenia vil vÊre en effektiv konkurrent, men kun i forbindelse med et begrÊnset antal projekter
56.Kommissionens unders¯gelse viser, at der er en grÊnse for, hvor mange ESA-projekter Alenia kan fungere som hovedkontrahent i. Det skyldes, at det gennemsnitlige italienske bidrag (12 %) til ESA's institutionelle satellitprogrammer er langt lavere end den andel af arbejdet (20-25 %), der normalt overdrages til en hovedkontrahent, og fordi princippet om en rimelig modydelse krÊver, at den nationale andel af de industrielle ordrer svarer til bidraget til det pÂgÊldende program. Selv om det faktiske udbytte (og dermed Alenias muligheder for at konkurrere p hovedkontrahentniveau) svinger fra mission til mission og kan adskille sig fra mÂlene for udbytte, er den overordnede konklusion, at Alenia kun vil have begrÊnsede muligheder for at konkurrere som hovedkontrahent i forbindelse med ESA's institutionelle satellitmissioner.
Det ser dog ud til, at Alenia stadig vil vÊre i stand til at konkurrere om en rÊkke europÊiske institutionelle satellitter. Det skyldes, at Alenia stadig vil kunne varetage de to store opgaver (dvs. integrationen af nyttelasten og platformen) i forbindelse med ESA's institutionelle programmer og samtidig fungere som hovedkontrahent for italienske programmer (under den italienske rumfartsorganisations auspicier). Disse aktiviteter synes at vÊre tilstrÊkkelige til, at Alenia kan bevare sin konkurrencedygtighed og forblive p markedet, hvilket blev bekrÊftet af, at Alenia blev hovedkontrahent for ESA's videnskabelige satellit Integral (som skal sendes op i 2001).
Alcatel Space bliver en effektiv konkurrent til Astrium i forbindelse med de fleste projekter
58.P baggrund af ovenstÂende kan man konkludere, at konkurrencen hovedsagelig vil st mellem Alcatel Space og Astrium, men Alenia vil stadig kunne konkurrere som hovedkontrahent for visse ESA-programmer.
59.Det ser desuden ud til, at Alcatel Space kan blive en effektiv konkurrent til Atrium. For det f¯rste har Alcatel Space allerede de n¯dvendige afg¯rende egenskaber til at fungere som hovedkontrahent for alle former for satellitter. For det andet vil disse egenskaber ikke blive begrÊnset af princippet om en rimelig modydelse, da det franske bidrag til ESA's institutionelle satellitprogrammer (ca. 23 %) ligger tÊt p den gennemsnitlige del af arbejdet, der udf¯res af en hovedkontrahent.
Ingen mulighed for at ¯ge konkurrenternes omkostninger ved hjÊlp af reglen om en rimelig modydelse
60.Det er fremf¯rt, at Astrium kunne vÊre i stand til at ¯ge sine konkurrenters omkostninger i forbindelse med ESA's institutionelle programmer. Dette rÊsonnement er baseret pÂ, i) at en vis del af vÊrdien af den enkelte kontrakt p grund af princippet om en rimelig modydelse skal placeres i Tyskland og Det Forenede Kongerige (i alt ca. 29 %), ii) at Astriums position i disse medlemsstater vil g¯re andre hovedkontrahenter afhÊngige af bidrag fra Astrium for at n mÂlene i Tyskland og Det Forenede Kongerige, og iii) at Astrium kunne hÊve sine priser for disse bidrag og dermed enten g¯re konkurrenternes tilbud ukonkurrencedygtige eller tvinge sine konkurrenters fortjenstmargener s meget ned, at deres tilbud ikke lÊngere ville vÊre rentable.
11
61.Der er ikke noget, der tyder pÂ, at Astrium faktisk ville vÊre i stand til at ¯ge Alenias omkostninger ved at anvende denne mekanisme. Det skyldes, at i de tilfÊlde, hvor Alenia konkurrerer p hovedkontrahentniveau, vil virksomhedens andel (og dermed det italienske salg) svare til eller endog overstige den del af arbejdet, der tildeles en hovedkontrahent (20-25 %). I sÂdanne tilfÊlde vil det italienske bidrag sÂledes overstige den gennemsnitlige samlede andel p 12 %. Da parterne ikke er aktive i Italien, vil de vÊre afhÊngige af Alenia for st¯rstedelen af det italienske salg, som alts skal udg¯re 20-25 %. P den anden side vil Alenia kunne lade Alcatel Space tegne sig for det franske salg, mens en vis del af det britiske og tyske bidrag kunne overlades til visse udenforstÂende leverand¯rer i de to lande. Alt i alt ville Alenia derfor kun vÊre afhÊngig af Astrium for 20 % af den samlede kontraktvÊrdi. Heraf f¯lger at Astrium i sÂdanne tilfÊlde vil vÊre mere afhÊngig af Alenia end omvendt, og Astrium vil derfor ikke kunne ¯ge Alenias omkostninger.
62.Situationen kan vÊre en anden for Alcatel Space. Alcatel Space vil nemlig skulle overlade en del af salget i Tyskland og Det Forenede Kongerige til Astrium, mens Astrium i langt mindre grad vil vÊre underlagt sÂdanne begrÊnsninger, da virksomheden kan fordele det franske salg internt (gennem det tidligere MMS-France). Imidlertid m man alt i alt afvise argumentet om, at Astrium skulle kunne ¯ge Alcatel Spaces omkostninger i den foreliggende sag.
63.For det f¯rste skal det bemÊrkes, at p grund af reglen om en rimelig modydelse og Alcatel Spaces omfattende aktiviteter i en rÊkke ESA-medlemsstater (f.eks. Belgien, Spanien, Danmark og Norge) er Astrium n¯dsaget til at lade Alcatel Space yde et vist bidrag. Dermed vil Astrium ogs blive afhÊngig af Alcatel Space for en vis andel af sine kontrakter, og dette vil sÂledes begrÊnse Astriums muligheder for at ¯ge konkurrenternes omkostninger (da Alcatel Space ogs kunne ¯ge Astriums omkostninger, om end i mindre mÂlestok).
64.For det andet tyder det pÂ, at selv om institutionelle satellitter ofte leveres p grundlag af skrÊddersyede kontrakter, hvor det kan vÊre vanskeligt at ansl de samlede priser, har ESA tilstrÊkkelig erfaring med og kontrol over prisernes bestanddele og modeller til omkostningsberegning til at opdage enhver betydelig prisstigning. Denne indsigt styrkes yderligere af, at ESA's missioner, som nÊvnt i punkt 46, udf¯res som trinvise projekter, hvor prisoverslagene foretages p forskellige trin i processen. ESA vil sÂledes have tilstrÊkkelig markedsstyrke til at presse priserne ned. Dermed vil Astriums muligheder for at hÊve sine priser for de tyske og britiske bidrag og dermed ¯ge Alcatel Spaces omkostninger blive begrÊnset yderligere.
65.Alt i alt viser beregninger foretaget p grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med Kommissionens unders¯gelse, at hvis Astrium kunne ¯ge Alcatel Spaces omkostninger, ville en sÂdan for¯gelse f begrÊnset virkning (2-3 % af den samlede kontraktvÊrdi). Det kan ikke forventes at ville undergrave Alcatel Spaces konkurrenceevne i vÊsentlig grad, og da en hovedkontrahents fortjenstmargen i reglen er p [Ö]* af den samlede kontraktvÊrdi, kunne Alcatel Space kompensere for denne form for prisstigning. Det ser sÂledes ud til, at Astrium ikke vil vÊre i stand til at ¯ge Alcatel Spaces omkostninger vÊsentligt.
12
Ingen mulighed for at afgrÊnse markederne for andre hovedkontrahenter
66.Det er ogs blevet fremf¯rt, at Astrium vil blive storleverand¯r af visse former for udstyr (f.eks. solfangeranlÊg, mekaniske hjul, kemiske raketmotorer og kryostater). I det omfang, andre hovedkontrahenter er n¯dsaget til at k¯be udstyr p det Âbne marked, er det derfor n¯dvendigt at unders¯ge, om Astrium efter transaktionen vil vÊre i stand til at udelukke sÂdanne konkurrenter.
67.Det skal bemÊrkes, at Astrium ikke vil vÊre i stand til at begrÊnse leverancerne til konkurrerende hovedkontrahenter. Da udvÊlgelsen af leverand¯rer ofte finder sted, nÂr hovedkontrahenten er valgt, synes Astrium ikke at have noget incitament til at g¯re dette, da enhver begrÊnsning af leverancerne ikke ville have nogen indflydelse p udvÊlgelsen af hovedkontrahenten, men i stedet ville begrÊnse Astriums omsÊtning, og fordi ESA under alle omstÊndigheder antagelig ville opdage og standse ethvert fors¯g fra Astriums side p at begrÊnse leverancerne. Heraf f¯lger, at den st¯rste potentielle virkning af transaktionen vedr¯rer Astriums evne til at ¯ge konkurrenternes omkostninger ved at hÊve priserne p udstyr.
For det f¯rste synes de fleste udstyrsprodukter, der er tale om (f.eks. solfangeranlÊg, kemiske raketmotorer, kryostater og mekaniske hjul), imidlertid kun at blive fremstillet inden for Astrium af DASA, MMS eller AÈrospatiale-Matra. Da bÂde MMS og DASA ogs allerede er aktive p hovedkontrahentniveau, vil transaktionen ikke pÂvirke konkurrencevilkÂrene for disse udstyrsprodukter nÊvnevÊrdigt.
69.For det andet er nogle af de pÂgÊldende produkter (f.eks. kryostater) faktisk ikke standardudstyr, der skal installeres i alle satellitter, men snarere yderst specifikke produkter, der stammer fra ESA's teknologiske F&U-programmer. For disse produkters vedkommende vil Astrium tilsyneladende ikke vÊre i stand til at udelukke konkurrerende hovedkontrahenter, da ESA enten kan krÊve, at resultaterne af disse teknologiske F&U-programmer stilles til rÂdighed for alle bydende, eller beslutte at k¯be det pÂgÊldende produkt direkte og levere det til den udvalgte hovedkontrahent.
70.Endelig er der ingen tegn pÂ, at Astrium skulle kunne udelukke andre hovedkontrahenter gennem et produkt, som kun Astrium kan levere i Europa. Det skyldes, at disse produkter er standardudstyr, som der allerede er fastsat normalpriser for, og parterne vil ikke kunne hÊve priserne vÊsentligt, uden at ESA opdager det og griber ind. Endvidere udg¯r disse produkter kun en lille del af en satellits vÊrdi.
71.P baggrund af ovenstÂende synes den anmeldte transaktion ikke at ville skabe eller styrke en dominerende stilling p markedet for institutionelle satellitter p hovedkontrahentniveau i Europa, som vil betyde, at den effektive konkurrence vil blive betydeligt hÊmmet i EÿS eller en vÊsentlig del heraf.
Transaktionens virkning p udstyrsniveau i Europa
72.Som nÊvnt i punkt 44 fremstiller MMS, DASA og AÈrospatiale-Matra visse former for udstyr til institutionelle satellitter (f.eks. solfangeranlÊg, mekaniske hjul, kemiske raketmotorer og kryostater). Transaktionen vil ikke give overlapning p udstyrsniveau, da parterne og AÈrospatiale-Matra ikke leverer de samme produkter.
10 Jf. argumentationen i punkt 78-83.
13
Den vil dog f¯re til vertikal integration mellem parternes aktiviteter p markederne for satellitudstyr, der befinder sig p et tidligere omsÊtningstrin, og p markederne for institutionelle satellitter, der befinder sig p et senere omsÊtningstrin.
Det er derfor n¯dvendigt at unders¯ge den anmeldte transaktions virkning p udstyrsniveau. Nogle udenforstÂende leverand¯rer har udtrykt bekymring for, at det fusionerede selskab (bÂde en stor kunde og en konkurrent til dem) vil blive i stand til at svÊkke deres konkurrenceposition, f.eks. ved at favorisere koncerninterne leverand¯rer i forbindelse med kontrakter, hvor Astrium er hovedkontrahent, og/eller ved at pÂlÊgge udenforstÂende leverand¯rer skrappere kontraktvilkÂr.
Andet udstyr end mekaniske hjul
74.Denne bekymring kan vedr¯re alt udstyr, som en af parterne eller deres moderselskaber i ¯jeblikket producerer, og som den anden part (eller begge parter) ogs k¯ber af uafhÊngige leverand¯rer. Der er blandt andet tale om mekaniske hjul, solenergigeneratorer, jord- og solsensorer, kemisk fremdriftsudstyr (apogÊuml¯fteraketter, tanke, raketmotorer) m.m. Med undtagelse af markedet for mekaniske hjul er der dog ingen tegn pÂ, at transaktionen kan give parterne en dominerende stilling.
75.For det f¯rste vil ethvert fors¯g fra Astriums side p at favorisere koncerninterne leverand¯rer blive alvorligt begrÊnset af, at udvÊlgelse af leverand¯rer i henhold til ESA's indk¯bsregler normalt skal foreg som et Âbent udbud under ESA's kontrol. Favorisering af koncerninterne leverand¯rer vanskeligg¯res endvidere af, at hovedkontrahenten normalt vil blive frataget retten til at udvÊlge leverand¯ren af udstyr, hvis hovedkontrahenten selv ¯nsker at afgive tilbud. UdvÊlgelsen overdrages da til et evalueringspanel udpeget af ESA.
76.For det andet leveres de fleste af de relevante produkter ogs af virksomheder fra andre lande end Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige (hvor Astrium driver virksomhed). Da ESA krÊver, at man anvender princippet om en rimelig modydelse, skal en vis del af kontraktvÊrdien overlades til leverand¯rer i de deltagende lande, og Astriums mulighed for at favorisere koncerninterne leverand¯rer eller for at indf¯re urimelige kontraktvilkÂr vil vÊre alvorligt begrÊnset for det pÂgÊldende udstyrs vedkommende.
77.Endelig ser det for de fleste af de relevante produkter ud til, at visse leverand¯rer i ¯jeblikket ikke hovedsagelig sÊlger til MMS og DASA. Disse leverand¯rer vil derfor fortsat vÊre konkurrencedygtige, selv hvis Astrium favoriserer koncerninterne leverand¯rer. Det er endog sandsynligt, at leverand¯rerne vil st stÊrkere i konkurrencen efter transaktionen, fordi konkurrerende hovedkontrahenter (som Alcatel Space og Alenia) antagelig vil foretrÊkke at k¯be af uafhÊngige leverand¯rer.
78.P baggrund af ovenstÂende og den kombinerede virkning af de tre elementer, der er beskrevet ovenfor, synes den anmeldte transaktion ikke at ville skabe eller styrke en dominerende stilling p de europÊiske markeder for andet satellitudstyr end mekaniske hjul, der vil bevirke, at den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf hÊmmes betydeligt.
14
Mekaniske hjul
79.I Europa findes der kun to producenter af mekaniske hjul, nemlig MMS, som ikke sÊlger mekaniske hjul, men selv anvender egenproduktionen, og Teldix, en tysk virksomhed, der sÊlger til de fleste europÊiske hovedkontrahenter (samt kunder uden for Europa).
80.Teldix opnÂr en betydelig del af sin omsÊtning gennem salg til parterne og har oplyst, at stordriftsfordele er vigtige for mekaniske hjul. Det ser sÂledes ud til, at hvis det fusionerede selskab beslutter at begrÊnse sine indk¯b fra Teldix og i stedet aftage MMS' produkter, vil Teldix' konkurrenceevne blive alvorligt undergravet.
81.Samtidig ser det ud til, at Teldix ikke vil vÊre tilstrÊkkeligt beskyttet af ESA's indk¯bsregler (da st¯rstedelen af Teldix' salg er rettet mod kommunikationssatellitter, hvor ESA's regler ikke gÊlder) eller af princippet om en rimelig modydelse (da Teldix er en tysk virksomhed).
82.Kommissionen har derfor pÂpeget alvorlige risici for, at parterne efter transaktionen kan undergrave deres eneste konkurrents konkurrenceevne alvorligt inden for mekaniske hjul. Der vil sÂledes blive skabt en dominerende stilling inden for salg af mekaniske hjul i Europa, hvilket vil f¯re til en vÊsentlig begrÊnsning af den effektive konkurrence i EÿS.
83.Da parterne fik forelagt disse betÊnkeligheder, foreslog de en l¯sning, der er beskrevet detaljeret i bilaget. Den bestÂr i at lade MMS frasÊlge sin division for mekaniske hjul (herunder materielle aktiver, leverance- og salgskontrakter, intellektuel ejendomsret og personale).
84.Med denne l¯sning vil MMS indstille sine aktiviteter i forbindelse med mekaniske hjul. Hvis tilsagnet gennemf¯res, vil det derfor fjerne Kommissionens frygt for, at den pÂtÊnkte fusion vil skabe en dominerende stilling p markedet for mekaniske hjul i Europa.
K ONKURRENCEVURDERING FOR MILIT∆RE SATELLITTER OG TILHÿRENDE UDSTYR
85.MilitÊre satellitter udf¯rer missioner, der minder om dem, kommercielle eller institutionelle satellitter udf¯rer. De benytter i reglen de samme platforme som civile satellitter, men krÊver sÊrlige tilpasninger af hensyn til satellittens integritet, databeskyttelse m.m. P grund af de tekniske ligheder, de lave omsÊtningsmÊngder for militÊre satellitter og betydelige stordriftsfordele i rumfartssektoren ser det ud til, at man for at kunne vÊre konkurrencedygtig hovedkontrahent for militÊre satellitter skal have omfattende aktiviteter inden for de tilsvarende civile applikationer. Det er isÊr tilfÊldet for militÊre kommunikationssatellitter, som i reglen er baseret p de samme platforme som civile produkter, og hvor man opnÂr sÊrligt omfattende stordriftsfordele gennem "standardiserede" l¯sninger.
Af samme Ârsager som anf¯rt ovenfor er der ikke noget, der tyder pÂ, at transaktionen vil f negative f¯lger for konkurrencen om militÊre observationssatellitter og videnskabelige satellitter eller p det Âbne marked for militÊre kommunikationssatellitter. Der er heller ingen tegn pÂ, at transaktionen vil skabe eller styrke en dominerende stilling p udstyrsniveau. Da MMS og DASA ikke er aktive i de samme medlemsstater, vil transaktionen for det f¯rste ikke Êndre
15
86.konkurrencevilkÂrene for disse produkter (isÊr vigtige former for udstyr) vÊsentligt, nÂr det geografiske marked er nationalt. For det andet overstiger parternes markedsandele ikke [20-30 %]* for de udstyrsprodukter, hvor det geografiske marked er globalt.
87.Kommissionen har imidlertid pÂpeget alvorlige risici for, at transaktionen kan skabe eller styrke en dominerende stilling for MMS p det franske marked for militÊre kommunikationssatellitter, hvor indk¯b foretages efter udbud mellem MMS og Alcatel Space p hovedkontrahentniveau.
88.P dette marked er Alcatel Spaces nuvÊrende design baseret p standardplatformen Spacebus 3000. DASA leverer en rÊkke subsystemer og udstyrsprodukter til denne
11
12
platform og synes isÊr at vÊre eneleverand¯r af fart¯jernes styresystemer, enhedsfremdriftssystemer og kemiske raketmotorer .
89.Kommissionens unders¯gelse viser, at det kan blive vanskeligt for Alcatel Space at finde en alternativ leverand¯r af ovennÊvnte produkter (isÊr af satellitternes styresystemer, som ikke normalt sÊlges p det Âbne marked, men i reglen designes direkte af hovedkontrahenten som led i systemaktiviteterne), og/eller at det vil indebÊre en betydelig merudgift og forsinkelser. P kort sigt er Alcatel Space derfor afhÊngig af leverancer fra DASA til sin division for militÊre kommunikationssatellitter.
90.Efter transaktionen vil det fusionerede selskab derfor blive bÂde leverand¯r og konkurrent til Alcatel Space. Det vil give DASA et incitament til at begrÊnse, hÊve prisen p eller sÊnke kvaliteten af virksomhedens leverancer til Alcatel Space, hvilket vil svÊkke Alcatels Spaces konkurrencestilling og muligvis udelukke virksomheden fra at blive hovedkontrahent. Da Alcatel Space er MMSí eneste konkurrent som hovedkontrahent i Frankrig, vil Astrium ikke have noget alternativ efter transaktionen. Der er god grund til at frygte, at dette vil skabe en dominerende stilling p markedet for militÊre kommunikationssatellitter i Frankrig, som vil f¯re til en betydelig begrÊnsning af den effektive konkurrence i landet.
91.Efter at vÊret blevet underrettet om disse betÊnkeligheder afgav parterne det tilsagn, der er beskrevet detaljeret i bilaget. Det indebÊrer, at DATA udsteder ikke-eksklusive licenser til fremstilling og salg af styresystemer, samlede fremdriftssystemer og kemiske raketmotorer.
92.Dette tilsagn vil g¯re det muligt at oprette en alternativ forsyningskilde for de pÂgÊldende produkter, og transaktionens mulige negative virkninger vil ikke opstÂ. Derfor vil dette tilsagn, hvis det gennemf¯res, fjerne Kommissionens frygt for, at den
11Fart¯jets styresystem omfatter software og hardware til behandling af oplysninger om satellittens system til kontrol af flyvestilling og kredsl¯b. Det er en vigtig del af platformen og betragtes normalt som en af de kerneteknologier, hovedkontrahenten er n¯dt til at bevare for fortsat at vÊre konkurrencedygtig.
12En satellits enhedsfremdriftssystem er dens subsystem til fremdrift. Det bringer satellitten i kredsl¯b og anvendes til at korrigere dens flyvestilling og kredsl¯b under dens levetid. Subsystemet til fremdrift kan opdeles i en rÊkke udstyrsprodukter, herunder elmotorer, raketmotorer og tanke.
13Kemiske raketmotorer indgÂr i subsystemet til fremdrift.
pÂtÊnkte fusion skal skabe en dominerende stilling p det franske marked for militÊre kommunikationssatellitter.
B. RUMFARTSINFRASTRUKTUR
RELEVANTE PRODUKTMARKEDER
93.Rumfartsinfrastruktur bestÂr af bemandede og ubemandede rumfartssystemer, som benyttes flere gange til forskellige former for missioner, isÊr forskning under de forhold, der hersker i rummet (mikrogravitet, vakuum, strÂling), men ogs anvendt teknologi og tests i kredsl¯b. I modsÊtning til satellitter er rumfartsinfrastruktur ikke designet til Èn specifik mission, men til en rÊkke missioner med samme udgangspunkt, og i nogle tilfÊlde (f.eks. bemandede rumstationer) skal der vÊre mulighed for, at et menneske kan vÊre operat¯r. Da rumfartsinfrastruktur isÊr bruges til videnskabelige formÂl og sjÊldent har en direkte kommerciel anvendelse, er aftagerne af rumfartsinfrastruktur hovedsagelig rumfartsorganisationer som NASA, ESA eller nationale europÊiske rumfartsorganisationer.
94.Rumfartsinfrastruktur opdeles i fem overordnede produktkategorier: i) ubemandede genanvendelige platforme (f.eks. kapsler til F&U inden for mikrogravitet, ii) bemandede eller menneskestyrede laboratorier eller habitater (f.eks. rumstationer), iii) servicesystemer (f.eks. systemer, der forsyner rumstationer med udstyr eller forbrugsvarer), iv) nyttelastfaciliteter (f.eks. eksperimentelle anlÊg til forskningsaktiviteter under rumvilkÂr, som indgÂr i et rumsystem) og v) forpostinfrastruktur (f.eks. infrastrukturelementer til bemandede planetariske og interplanetariske udforskninger som habitater, rovere m.m.).
95.Parterne fremf¯rer, at rumfartsinfrastruktur tilh¯rer andre produktmarkeder end satellitter, da rumfartsinfrastruktur i modsÊtning til satellitter er beregnet til gentagen brug og derfor skal opfylde sÊrlige krav til vedligeholdelse og sikkerhed, nÂr der er tale om bemandede rumfartssystemer. Denne opfattelse bekrÊftes af resultaterne af Kommissionens unders¯gelse.
96.Parterne fremf¯rer ogsÂ, at der ikke er behov for at skelne mellem ovennÊvnte produktkategorier, da alle markedsakt¯rer kan optrÊde som hovedkontrahent inden for alle segmenter.
97.Selv om det ser ud til, at de st¯rste hovedkontrahenter (f.eks. MMS, DASA og Alenia) har kapacitet til at vÊre aktive inden for alle produktkategorier, tyder resultaterne af Kommissionens unders¯gelse imidlertid pÂ, at der b¯r sondres mellem mindre produktkategorier (ubemandede genanvendelige platforme og nyttelastfaciliteter med en samlet kontraktvÊrdi, der normalt ligger under 50 mio. EUR) og de st¯rre produktkategorier (isÊr bemandede eller menneskestyrede laboratorier eller habitater med en kontraktvÊrdi, der ofte overstiger 500 mio. EUR). Det er tilfÊdet, fordi hovedkontrahenter, der er aktive inden for mindre produktkategorier (f.eks. Kayser-Threde, Carlo Gavazzi eller OHB System) ofte ikke har den kapacitet eller de finansielle ressourcer, der er n¯dvendige for at fremstille st¯rre systemer og normalt koncentrerer deres aktiviteter som hovedkontrahenter inden for de mindre produktkategorier. ≈rsagen er endvidere, at konkurrencevilkÂrene synes at vÊre forskellige for st¯rre og mindre produkter. Mens
98.leverand¯rer af mindre infrastrukturprodukter tilsyneladende udvÊlges gennem Âbne udbudsprocedurer, er udvÊlgelsen af hovedleverand¯rer af st¯rre elementer i det store og hele baseret p nationale industripolitiske hensyn.
99.I denne beslutning er det imidlertid ikke n¯dvendigt at foretage en yderligere afgrÊnsning af de relevante produktmarkeder for rumfartsinfrastruktur, da den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf ikke vil blive betydeligt hÊmmet med nogen af de mulige markedsdefinitioner.
DE RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKEDER
99.Som nÊvnt i punkt 93 er aftagerne af rumfartsinfrastruktur rumfartsorganisationer, isÊr ESA. Indk¯b af rumfartsinfrastruktursystemer og -udstyr er derfor underlagt princippet om en rimelig modydelse, og konkurrencen mellem leverand¯rerne af rumfartsinfrastruktursystemer er baseret p programmer, der omfatter hele Europa.
100.Markederne for rumfartsinfrastruktur synes derfor at vÊre europÊiske. I denne sag er det imidlertid ikke n¯dvendigt at foretage en yderligere afgrÊnsning af de relevante produktmarkeder for rumfartsinfrastruktur, da den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf ikke ville blive betydeligt hÊmmet, selv hvis de geografiske markeder var nationale.
K ONKURRENCEVURDERING
101.Rumfartsinfrastruktursystemer bestÂr normalt af skrÊddersyede produkter, der udvikles og fremstilles for meget specificerede applikationer gennem nationale eller internationale programmer, der drives af rumfartsorganisationer. I praksis er alle ESA's nuvÊrende og godkendte kommende rumfartsinfrastrukturprogrammer led i udviklingen af den internationale rumstation (ISS), som USA, Rusland, Europa, Japan, Canada og Brasilien deltager i. ESA skal isÊr levere det menneskestyrede laboratorium Columbus Orbital Facility til ISS. De f¯rste dele af ISS blev opsendt og samlet i december 1998, og rumstationen forventes fÊrdig i 2005.
102.Markederne for rumfartsinfrastruktur har en rÊkke trÊk til fÊlles med markederne for institutionelle satellitter. For det f¯rste er markederne for rumfartsinfrastrukturprodukter udbudsmarkeder, da produkterne udvikles og fremstilles gennem trindelte projekter, som rumfartsorganisationerne gennemf¯rer, og konkurrencen er afhÊngig af, om der findes virksomheder, der har kapacitet til at afgive trovÊrdige bud som alternativ til parternes produkter. For det andet er rumfartsinfrastrukturprogrammer ligesom institutionelle satellitter underlagt den geografiske regel om en rimelig modydelse.
103.Markederne for rumfartsinfrastruktur kan imidlertid ogs adskille sig fra markederne for institutionelle satellitter p en rÊkke omrÂder. For det f¯rste synes anvendelsen af princippet om en rimelig modydelse at vÊre mindre fleksibel end for institutionelle satellitter, og de nationale bidrag kan vÊre langt h¯jere end for institutionelle satellitters vedkommende (op til 59 % for Nederlandenes bidrag til den europÊiske robotarm). Alt i alt betyder det, at mulighederne for konkurrence mellem hovedkontrahenter i flere medlemsstater er mere begrÊnset end for institutionelle satellitter. Det bekrÊftes yderligere af Kommissionens unders¯gelse, der viser, at konkurrenceprÊget udbud i forbindelse med udviklingen af ISS faktisk var begrÊnset til feasibility-unders¯gelser, mindre infrastrukturelementer og tjenesteydelser.
104.Det ser desuden ud til, at rumfartsinfrastrukturprogrammer (isÊr st¯rre produkter som bemandede habitater) er langt mindre hyppige og st¯rre (op til 700 mio. EUR) end institutionelle satellitprogrammer. De rumfartsinfrastrukturprodukter, der skal fremstilles i den nÊrmeste fremtid, vil derfor stamme fra de f eksisterende eller kommende ESA-programmer, og transaktionens konkurrencemÊssige virkning skal derfor vurderes p baggrund af disse programmer.
St¯rre rumfartsinfrastruktursystemer
105.MMS, AÈrospatiale-Matra og DASA leverer de fleste af de st¯rre europÊiske elementer til ISS (f.eks. er DASA hovedkontrahent p Columbus Orbital Facility). Derfor tegnede parterne og AÈrospatiale-Matra sig tilsammen for [60-70 %]* af vÊrdien af europÊiske rumfartsinfrastrukturprogrammer i perioden fra 1996 til 1998. De ¯vrige hovedkontrahenter er Alenia (omkring 30 %), der ogs kan tilbyde produkter inden for alle kategorier, og i mindre omfang Kayser Threde, OHB Systems, Fokker Space og Carlo Gavazzi for mindre produkter (isÊr nyttelastfaciliteter).
106.For det f¯rste ser det imidlertid ud til, at konkurrenceprÊget udbud i forbindelse med ISS-programmet faktisk var begrÊnset til feasibility-unders¯gelser, mindre infrastrukturelementer og tjenesteydelser. IsÊr for de st¯rre systemers vedkommende synes udvÊlgelsen af hovedkontrahenter i h¯jere grad at have vÊret baseret p nationale politiske hensyn og forbindelserne mellem nye og allerede udf¯rte opgaver end p Âben konkurrence. I den forbindelse synes parternes og AÈrospatiale-Matras samlede andele af salget stort set at svare til st¯rrelsen af det franske og det tyske bidrag til ISS-udviklingsprogrammet [65-75 %]* og er tilsyneladende ikke udtryk for tidligere succes i konkurrencen.
107.For det andet har transaktionen tilsyneladende ingen uheldige virkninger for eksisterende programmer, der vedr¯rer st¯rre rumfartsinfrastrukturprodukter, hvor hovedkontrahenterne og leverand¯rerne allerede er udvalgt, og hvor kontraktvilkÂrene er fastlagt. Transaktionens konkurrencemÊssige virkning skal derfor vurderes for kommende produkter, der vil blive udviklet som led i eksisterende udviklingsprogrammer og udviklingsprogrammer, der ivÊrksÊttes i den nÊrmeste fremtid.
108.For det tredje vil transaktionen ikke pÂvirke konkurrenceforholdene p hoved-kontrahentniveau for kommende europÊiske programmer, fordi fordelingen af ansvaret som hovedkontrahent for disse programmer if¯lge ESA allerede er foretaget. De st¯rre rumfartsinfrastrukturprogrammer, der kan forventes frem til 2005, vedr¯rer udnyttelsen af ISS og udviklingen af et fart¯j til at bringe besÊtningen retur. Der er tilsyneladende nedsat et konsortium for programmet til udnyttelse af ISS med deltagelse af de st¯rste hovedkontrahenter i ISS (AÈrospatiale-Matra, DASA, MMS og Alenia), og andre dele af disse programmer er i praksis en fortsÊttelse af tidligere programmer.
109.Endelig synes transaktionen ikke at ville mindske ESA's valgmuligheder i forbindelse med andre mulige programmer. Det skyldes, at udvÊlgelsen af hovedkontrahenterne i overensstemmelse med hidtidig praksis vil ske p grundlag af nationale politiske hensyn (og AÈrospatiale-Matra og MMS p den ene side, og DASA p den anden har ikke hjemme i de samme medlemsstater) og forbindelserne mellem nye og allerede udf¯rte opgaver.
110.P baggrund af ovenstÂende synes den anmeldte transaktion ikke at ville skabe eller styrke en dominerende stilling p markederne for st¯rre rumfartsinfrastruktur-systemer, der vil bevirke, at den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf hÊmmes betydeligt
Mindre rumfartsinfrastruktursystemer
111.Som nÊvnt i punkt 97 er konkurrencevilkÂrene for mindre rumfartsinfrastruktur-systemer tilsyneladende ikke de samme som for st¯rre produkter. IsÊr synes der at vÊre mere Âben konkurrence om mindre systemer. Inden for disse systemer vil transaktionen skabe overlapning inden for nyttelastfaciliteter, hvor parterne og AÈrospatiale-Matra if¯lge parternes egne oplysninger tilsammen har tegnet sig for [35-45 %]* (udtrykt som mÊngde) og [55-65 %]* (udtrykt som vÊrdi) af ESA's udviklingskontrakter siden 1996.
112.For det f¯rste synes transaktionen dog ikke at f direkte negative virkninger for eksisterende programmer, da den industrielle organisation og kontraktvilkÂrene for disse programmer allerede er fastlagt.
113.For det andet vil parterne for de kommende produkter, hvor anvendelsen af reglen om en rimelig modydelse Âbner mulighed for en vis konkurrence, fortsat skulle konkurrere med bud fra andre hovedkontrahenter, blandt andre Alenia ([20-25 %]* af kontraktmÊngden, og [20-25 %]* af kontraktvÊrdien) samt Carlo Gavazzi, OHB og Kayser-Threde. Alle disse virksomheder synes at have tilstrÊkkelig knowhow og kapacitet til at byde som hovedkontrahenter for nyttelastfaciliteter, og de har alle for nylig vundet kontrakter som hovedleverand¯rer inden for dette omrÂde.
114.P baggrund af ovenstÂende synes den anmeldte transaktion ikke at ville skabe eller styrke en dominerende stilling p markederne for mindre rumfartsinfrastruktursystemer, der vil bevirke, at den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf hÊmmes betydeligt.
C. LÿFTERAKETTER OG OPSENDELSESTJENESTER
RELEVANTE PRODUKTMARKEDER
Opsendelsestjenester
115.Rumfartssystemer anbringes i stabilt kredsl¯b ved hjÊlp af flertrins l¯fteraketter udstyret med fremdriftssystemer med flydende eller fast brÊndstof. Man skelner i store trÊk mellem to former for l¯fteraketter, nemlig ELV (expendable launch vehicles), der brÊnder op under opsendelsen, og RLV (reusable launchers), der kan genbruges helt eller delvis. ELV kan igen opdeles i tre produktgrupper efter den mÊngde nyttelast, l¯fteraketten kan anbringe i kredsl¯b. Sm l¯fteraketter kan anbringe op til 2 000 kg nyttelast i LEO. Mellemstore l¯fteraketter kan anbringe en nyttelast p mellem 2 000 kg og 6 000 kg i LEO og MEO, mens store l¯fteraketter kan anbringe over 4 000 kg i GEO eller en rÊkke satellitter i LEO.
116.I Astrolink-beslutningen(af 25. juni 1999) konkluderede Kommissionen, at man mÂtte skelne mellem kommercielle opsendelser og kontrollerede militÊre eller andre offentlige opsendelser, der i reglen ikke er Âbne for konkurrence, selv om der bruges tilsvarende l¯fteraketter. Kommissionen pÂpegede ogsÂ, at markederne for kommercielle opsendelsestjenester mÂtte antages at vÊre globale, da kontrakter om kommercielle opsendelser tildeles efter globale udbudsprocedurer.
117.Nogle af de udenforstÂende, som deltog i Kommissionens unders¯gelse, fremf¯rte, at der var sÊrskilte produktmarkeder for opsendelser udf¯rt med smÂ, mellemstore og store l¯fteraketter. De pÂpegede isÊr, at opsendelse af GEO-satellitter krÊvede meget kraftige l¯fteraketter med en vÊgt p mellem 500 og 800 tons.
118.I denne sag er det imidlertid ikke n¯dvendigt at foretage en yderligere afgrÊnsning af de relevante produktmarkeder for opsendelsestjenester, da den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf ikke vil blive betydeligt hÊmmet med nogen af de mulige markedsdefinitioner.
L¯fteraketsystemer, subsystemer og -udstyr
119.AÈrospatiale-Matra, MMS og DASA beskÊftiger sig med leverancer af systemer (f.eks. rakettrin), subsystemer (f.eks. fremdriftsudstyr, produkter til kontrol af flyvestilling m.m.) og udstyr til Ariane-raketterne. Parterne fremf¯rer, at der ikke findes noget marked for disse systemer eller subsystemer, fordi produkterne er designet specifikt til Ariane, og at der derfor ikke findes noget Âbent marked for dem.
120.Ariane-l¯fteraketter udvikles gennem internationale (offentlige finansierede) programmer mellem en rÊkke europÊiske lande (Ariane-medlemsstaterne). Efter den indledende F&U og feasibility-unders¯gelserne bestÂr disse programmer hovedsagelig af en udviklingsfase og en efterf¯lgende produktions- og opsendelsesfase, hvor Ariane-raketter med et bestemt design leverer opsendelsestjenesterne. Det blev besluttet, at ESA skulle have ansvaret for disse programmers udviklingsfase. ESA har for tidligere programmers vedkommende overdraget opgaven som designmyndighed til CNES, og det blev ogs besluttet, at sÂvel produktionsfasen for Ariane som markedsf¯ringen og opsendelsen af Ariane-raketterne ville blive overladt til det franske aktieselskab Arianespace S.A.
121.Leverand¯rer af systemer og subsystemer til Ariane-raketterne udvÊlges i reglen i udviklingsfasen, og der kom normalt ikke nye til i produktionsfasen. Da ESA har ansvaret for udviklingsfasen, er indk¯bsprocessen omfattet af princippet om en rimelig modydelse, og leverand¯rerne udvÊlges p europÊisk plan.
122.Kommissionens unders¯gelse viser, at p grund af de vigtige raketkomponenters specifikke karakter (f.eks. motorer) og behovet for omfattende knowhow og investeringer udvÊlges systemintegratorer og leverand¯rer af visse subsystemer ikke ved Âbne udbudsprocedurer, men p basis af deres ekspertise, knowhow, kapacitet og Ariane-medlemsstaternes finansielle bidrag. Det tyder pÂ, at der ikke findes et Âbent marked p systemniveau eller for visse vigtige subsystemer. Det ser imidlertid ogs ud til, at der kan blive konkurrence p udstyrsniveau om visse subsystemer. Heraf
123.f¯lger, at de produkter, der indk¯bes efter Âbne udbudsprocedurer, synes at tilh¯re de relevante produktmarkeder.
124.I denne beslutning er det imidlertid ikke n¯dvendigt at afgrÊnse de relevante produktmarkeder for systemer og subsystemer til Ariane-raketterne yderligere, da den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf ikke vil blive betydeligt hÊmmet med nogen af de mulige markedsdefinitioner.
DE RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKEDER
Opsendelsestjenester
124.Parterne fremf¯rer, at markederne for kommercielle opsendelsestjenester er globale, fordi konkurrencen om opsendelsestjenester forgÂr p verdensplan, hvor kunderne kan vÊlge mellem l¯fteraketter, der udbydes af institutioner (f.eks. Arianespace) eller private virksomheder. Denne konklusion er i det store og hele blevet bekrÊftet af Kommissionens unders¯gelse, som viser, at kommercielle opsendelsestjenester udbydes globalt. Som eksempel kan nÊvnes, at mere end to tredjedele af Arianespaces kommercielle salg synes at g til kunder uden for EÿS. Derfor forekommer markederne for kommercielle opsendelsestjenester at vÊre verdensomspÊndende.
Systemer, subsystemer og udstyr til l¯fteraketter
125.Som forklaret i punkt 121 foregÂr udvÊlgelsen af leverand¯rer af subsystemer og udstyr til Ariane-raketter normalt i udviklingsfasen efter princippet om en rimelig modydelse. Det ser sÂledes ud til, at konkurrencen om disse produkter foregÂr p europÊisk plan.
K ONKURRENCEVURDERING
Opsendelsestjenester
126.AÈrospatiale-Matra, MMS og DASA beskÊftiger sig med opsendelsestjenester gennem deres interesser i Arianespace Participations SA (der kontrollerer Arianespace SA, som er ansvarlig for produktionen af Ariane-l¯fteraketterne samt for markedsf¯ring og opsendelse af Ariane-raketfamilien). Endvidere har DASA fÊlles kontrol over Eurockot Launch Service GmbH, som blev oprettet i 1998 for at tilbyde opsendelse af LEO-satellitter med de sm russiske Rockot l¯fteraketter. Endelig har AÈrospatiale-Matra fÊlles kontrol over Vega Spazio SpA, der skal udvikle en lille l¯fteraket som supplement til Arianespaces produktudbud, og en aktiepost i virksomheden Starsem, der skal markedsf¯re opsendelsestjenester med de mellemstore russiske Soyuz-rakketter til LEO- og MEO-satellitter.
127.Der er dog ikke noget, der tyder pÂ, at parterne og deres moderselskaber vil f fÊlles kontrol over Arianespace. [Ö]*.
128.Hvis de opsendelsestjenester, der tilbydes af henholdsvis smÂ, mellemstore og store l¯fteraketter udg¯r sÊrskilte produktmarkeder, vil transaktionen kun skabe overlapning inden for sm l¯fteraketter, hvor Eurockot Launch Service GmbH og Vega Spazio er aktive. I denne sektor har Eurockot Launch Service GmbH i ¯vrigt f¯rst for nylig startet sine aktiviteter, mens Vega Spazio endnu ikke har udviklet
nogen l¯fteraket, og selskabets eksistens synes at vÊre truet, idet CNES, som var en vigtig bidragyder, for nylig meddelte, at man ikke lÊngere ¯nskede at deltage i projektet.
129.Hvis der kun er tale om Èt produktmarked for opsendelsestjenester, vil transaktionen heller ikke skabe en dominerende stilling, da Eurockots markedsandel (udtrykt som ordrer) er p [<10 %]*, mens Starsems andel ligger p omkring [5-15 %]*.
130.P baggrund af ovenstÂende synes den anmeldte transaktion ikke at skabe eller styrke en dominerende stilling p markederne for opsendelsestjenester, som vil bevirke, at den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf hÊmmes betydeligt.
Systemer, st¯ttessystemer og udstyr til l¯fteraketter
131.Der er udviklet to l¯fteraketter i Europa i de sidste 25 Âr, nemlig raketfamilien Ariane 1 til 4 (f¯rst opsendt i 1979) og Ariane 5-l¯fteraketten (som blev taget i kommerciel brug i december 1999).
132.Ud over deres aktiepost i Arianespace deltager parterne og deres moderselskaber i en rÊkke aktiviteter i forbindelse med Ariane-raketterne. For det f¯rste er AÈrospatiale-Matra p hovedkontrahentniveau sÂkaldt ìarchitecte industrielî for Ariane-raketterne og leverer isÊr teknisk bistand til CNES (designmyndigheden i forbindelse med udviklingen af Ariane-raketterne) eller Arianespace (der er ansvarlig for produktion, markedsf¯ring og opsendelse af Ariane-raketterne). For det andet er AÈrospatiale-Matra, MMS og DASA p systemniveau ansvarlige for integrationen af de fleste trin af de nuvÊrende Ariane 4 og Ariane 5 raketter. Endelig leverer AÈrospatiale-Matra, MMS og DASA p subsystemniveau visse typer udstyr til Ariane 4 og Ariane 5.
133.Som forklaret i punkt 120 udvikles og produceres Ariane-raketterne gennem internationale (offentligt finansierede) programmer, hvor leverand¯rerne udvÊlges i udviklingsfasen og normalt forbliver de samme i den efterf¯lgende produktions- og opsendelsesfase. Transaktionen vil ikke f negative virkninger for eksisterende l¯fteraketter, da leverand¯rerne allerede blev udvalgt i udviklingsfasen, og der er undertegnet produktionskontrakter. Den konkurrencemÊssige virkning af transaktionen skal derfor vurderes for kommende produkter, der skal udvikles som led i eksisterende og kommende udviklingsprogrammer inden for en overskuelig fremtid.
134.Hvad angÂr eksisterende udviklingsprogrammer, vedr¯rer de eneste aktiviteter, der er planlagt i den nÊrmeste fremtid, det nye ìAriane-plusî-program, som skal for¯ge nyttelastkapaciteten for Ariane 5 raketten og forventes at vare til 2006. Dette program omfatter isÊr udvikling af et nyt kryogenisk f¯rste trin (ESC) til Ariane 5 og en ny kryogenmotor (VINCI) til dette trin.
135.Tilsyneladende er hovedansvaret for dette program (herunder udvÊlgelsen af ESC-integratoren og leverand¯ren af VINCI) allerede fastlagt. Eftersom nogle subsystemer og leverand¯rer af udstyrsprodukter imidlertid endnu ikke er udvalgt, eftersom DASA er ESC-integrator, og eftersom AÈrospatiale-Matra deltager i nogle af de udbud, der endnu ikke er afsluttet i forbindelse med udvÊlgelsen af subsystemer og leverand¯rer af udstyr (isÊr tanken til flydende oxygen til det nye ¯vre trin og forbindelserne mellem tankene), skal det unders¯ges, om transaktionen kunne
medf¯re, at DASA valgte AÈrospatiale-Matra til skade for andre konkurrerende leverand¯rer, og om dette valg kunne skabe eller styrke en dominerende stilling.
136.DASA synes imidlertid at have meget begrÊnsede muligheder for at begunstige AÈrospatiale-Matra. Det skyldes, at DASA's bedste muligheder for en sÂdan forvridning ville vÊre at fastsÊtte produktspecifikationer og evalueringskriterier, der favoriserer interne leverand¯rer, hvilket ikke lÊngere er muligt, fordi de allerede er fastsat. Endvidere vil det antagelig vÊre vanskeligt for DASA enten at Êndre kriterier og specifikationer eller resultaterne af evalueringen, fordi udvÊlgelsen af udstyrsleverand¯rer i udviklingsfasen skal godkendes af CNES, som synes at have tilstrÊkkelig ekspertise til at opdage sÂdanne muligheder for forvridning.
137.Endelig har leverand¯rerne under alle omstÊndigheder (ogs i forbindelse med eventuelle kommende udviklingsprogrammer) et meget begrÊnset antal sofistikerede potentielle kunder (i ¯jeblikket er det kun CNES og Arianespace i forbindelse med Ariane-raketterne), og der er tilsyneladende effektiv konkurrence inden for opsendelsestjenester, hvilket bekrÊftes af de store udsving i markedsandele og det tilsyneladende kraftige fald i priserne pr. opsendelse. I den forbindelse synes CNES og Arianespace at have tilstrÊkkelig markedsindflydelse til at lÊgge bÂnd p leverand¯rernes konkurrencemÊssige adfÊrd samt et kraftigt incitament til at bruge denne indflydelse (hvilket bekrÊftes yderligere af de bestrÊbelser, der i ¯jeblikket g¯res for at ¯ge Ariane 5's ydeevne og at sÊnke omkostningerne), og leverand¯rerne synes ikke at have nogen mulighed for hverken at hÊve priserne eller at krÊve uacceptable kontraktvilkÂr.
138.Inden for den nÊrmeste fremtid kan der ogs blive mulighed for at udvikle endnu en l¯fteraket i Europa som supplement til Ariane-familien. Hidtil har den mest seri¯se mulighed for et sÂdant program vÊret den lille raket Vega Spazio. AÈrospatiale-Matra deltager i dette program gennem sin fÊlles kontrol (sammen med Fiat Avio) over Vega Spazio SpA, som vil udvikle l¯fteraketten. Som nÊvnt i punkt 128 er Vega Spazio-programmet imidlertid alvorligt truet, da CNES, som er en vigtig bidragyder, for nylig har meddelt, at man ikke lÊngere ¯nsker at deltage i projektet. Endvidere er der intet, der tyder pÂ, at transaktionen kunne f nogen sÊrlig virkning for programmet, da indk¯b og udvÊlgelse af leverand¯rer til enhver ny l¯fteraket efter al sandsynlighed vil blive underlagt kravet om en rimelig modydelse, og da hverken Frankrig eller Tyskland lÊngere deltager i programmet. Endelig synes ovennÊvnte betragtninger om effektiv konkurrence p de efterf¯lgende markeder for opsendelsestjenester under alle omstÊndigheder ogs at gÊlde sm l¯fteraketter, og de vil antagelig begrÊnse en udstyrsleverand¯rs eller systemintegrators muligheder for at ud¯ve markedsindflydelse betydeligt.
139.PÂ baggrund af ovenstÂende synes den anmeldte transaktion ikke at ville skabe eller styrke en dominerende stilling inden for systemer, subsystemer og udstyr til l¯fteraketter, der vil bevirke, at den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf hÊmmes betydeligt.
D. JORDSEGMENTET
RELEVANTE PRODUKTMARKEDER
140.Jordsystemer omfatter alle de specifikke faciliteter p jorden, der er n¯dvendige for driften af rumsegmentet. NÂr der er tale om rumfartsinfrastruktur, omfatter sÂdanne funktioner logistik, vedligeholdelse og reparationer, integration og betjening af nyttelasten og kontrol med rumfartsinfrastrukturen. For satellitters vedkommende omfatter de enten styring og kontrol af rumfart¯jer eller en grÊnseflade (i form af transmission af tale- og datasignaler) med satellitter eller andre rumfart¯jer i kredsl¯b.
141.Selv om jordsystemer kan k¯bes sammen med rumsegmentet, isÊr i forbindelse med n¯glefÊrdige l¯sninger, kan jordsystemer og satellitter ogs sÊlges sÊrskilt. F.eks. vil kunder, der allerede driver forskellige satellitter, ofte undlade at k¯be nye jordsystemer, men blot opgradere eksisterende stationer eller udskifte forÊldet udstyr. P lignende mÂde kan kunder, der indk¯ber bÂde rum- og jordsegmentet, vÊlge forskellige leverand¯rer af de to segmenter. Jordsegmentet og rumsegmentet ser derfor ud til at tilh¯re forskellige produktmarkeder.
142.Parterne fremf¯rer, at der b¯r skelnes mellem systemer til rumfartsinfrastruktur p jorden og satellitsystemer p jorden, fordi segmentet for rumfartsinfrastruktur p jorden skal opfylde meget specifikke krav til kommunikation og sikkerhed (isÊr nÂr der er tale om systemer, der skal bruges i forbindelse med bemandede missioner) og derfor generelt bestÂr af st¯rre systemer med specifikke funktioner, software, brugergrÊnseflader og udstyr.
143.I overensstemmelse med tidligere kommissionsbeslutninger fremf¯rer parterne desuden, at jordstationer kan opdeles i to kategorier, nemlig stationer til kontrol af rumfart¯jer og stationer, der fungerer som grÊnseflade (transmission af tale- og datasignaler) med rumsegmentet.
144.Disse definitioner er i det store og hele bekrÊftet af Kommissionens unders¯gelse. I denne sag er det imidlertid ikke n¯dvendigt at afgrÊnse de relevante produktmarkeder for jordsegmentet yderligere, da den effektive konkurrence ikke vil blive hÊmmet betydeligt i EÿS eller en vÊsentlig del heraf med nogen mulig markedsdefinition.
DE RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKEDER
145.Parterne fremf¯rer, at jordsystemer til kommercielle kommunikationssatellitter leveres til hovedkontrahenter eller satellitoperat¯rer af europÊiske eller amerikanske leverand¯rer, og de mener derfor, at markedet for jordsystemer til kommercielle kommunikationssatellitter er verdensomspÊndende. Parterne fremf¯rer desuden, at p baggrund af princippet om en rimelig modydelse, der anvendes for leverancer af rumfartsinfrastruktur eller observationssatellitter og videnskabelige satellitter til ESA, omfatter markederne for jordsystemer til rumfartsinfrastruktur eller observationssatellitter og videnskabelige satellitter normalt EÿS. Endelig siger parterne, at militÊre jordsystemer normalt indk¯bes inden for et begrÊnset geografisk
omrÂde, som kan vÊre nationalt eller multinationalt for visse programmers vedkommende.
Dette stemmer overens med Kommissionens tidligere beslutninger, hvor den fastslog, at de st¯rste kategorier af aftagere af civile jordsystemer er de nationale eller internationale rumfartsorganisationer og private operat¯rer, mens hovedaftagerne af militÊre jordstationer er nationale forsvarsministerier. Rumfartsorganisationer og militÊre kunder k¯ber normalt jordsystemer af landets egne hovedkontrahenter, mens kommercielle operat¯rer har en tendens til at indk¯be deres systemer p globalt plan.
K ONKURRENCEVURDERING
147.Satellitkontrolsystemer bestÂr af to overordnede subsystemer, et satellitkontrolcenter (som gerne befinder sig i satellitoperat¯rens bygninger og omfatter software, computere og kontrolgrÊnseflader) og en eller flere kontrolstationer (som giver forbindelse til satellitten og navnlig bestÂr af radiofrekvensudstyr).
148.I denne sektor er MMS aktiv p hovedkontrahentniveau, hvor virksomheden leverer integrerede kontrolsystemer, samt p subsystemniveau, hvor den udbyder kontrolcentre, som kan indg i kontrolsystemer til kommunikationssatellitter. DASA er ogs aktiv p subsystemniveau, hvor virksomheden fremstiller radiofrekvensdelen af kontrolstationer til kommunikationssatellitter gennem sine interesser i Nortel DASA Network Systems, som er et joint venture med Nortel Networks Corporation.
149.Transaktionen f¯rer derfor til en vertikal integration mellem MMSís aktiviteter inden for leverancer af kontrolsystemer til kommunikationssatellitter og DASAís aktiviteter inden for kontrolsystemernes radiofrekvensdel. Konkurrencen om leverancer af kommunikationssatellitter (og dermed af jordsegmentet til kommunikationssatellitter, der leveres som led i n¯glefÊrdige l¯sninger) finder imidlertid sted p verdensplan, og MMSís andel af de integrerede jordsystemer og DASAís andel af radiofrekvensdelen ligger begge under [5-15 %]*.
150.Transaktionen kan ogs f¯re til integration uden produktrelationer p subsystemniveau mellem MMSís aktiviteter inden for kontrolcentre og DASAís aktiviteter inden for kontrolsystemernes radiofrekvensdel. I ingen af disse segmenter overstiger parternes markedsandele imidlertid [5-15 %]*, hverken p europÊisk eller globalt plan.
151.Hvad angÂr markederne for systemer til satellitbrugere, vil transaktionen skabe nogen overlapning mellem MMS og Nortel DASA Network Systems inden for VSAT-mikrostationer, der fungerer som brugergrÊnseflade til den endelige abonnent), og mobile terminaler (der har samme funktion som VSAT'er, men er beregnet til mobil brug). P ingen af disse markeder overstiger parternes samlede andele af salget imidlertid [5-15 %]*, hverken globalt eller p europÊisk plan.
152.P baggrund heraf synes den anmeldte transaktion ikke at ville skabe eller styrke en dominerende stilling p markederne for jordsegmentet af satellitsystemer, som vil bevirke, at den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf hÊmmes betydeligt.
V. TILSAGN OG VURDERING
153.Den 24. januar 2000 afgav parterne en rÊkke tilsagn for at fjerne Kommissionens konkurrencemÊssige betÊnkeligheder. Den 25. februar 2000 indgav parterne Êndrede tilsagn for at tage hensyn til en rÊkke justeringer, som Kommissionen havde krÊvet, f¯rst og fremmest p baggrund af resultaterne af markedsunders¯gelsen. Tilsagnenes fulde ordlyd er vedhÊftet denne beslutning som bilag.
154.Som beskrevet i punkt 84 og 92 vil gennemf¯relsen af disse tilsagn fjerne Kommissionens frygt for, at den pÂtÊnkte fusion vil skabe en dominerende stilling p det franske marked for militÊre kommunikationssatellitter og p det europÊiske marked for mekaniske hjul.
VI. ACCESSORISKE BEGR∆NSNINGER
155.Parterne og deres oprindelige moderselskaber (LagardËre, AÈrospatiale Matra, DaimlerChrysler og BAe) har indgÂet en konkurrenceaftale om ikke at udf¯re visse aktiviteter (f.eks. produktion af satellitter, rumfartsinfrastruktur og visse satellitkomponenter og subsystemer), som Astrium fremstiller. Denne klausul gÊlder, s lÊnge de deltagende virksomheder har interesser i Astrium-koncernen eller et af dens moderselskaber.
156.Denne begrÊnsning understreger, at parterne og deres moderselskaber trÊkker sig endeligt ud af det forretningsomrÂde, Astrium har fÂet eneret til. Imidlertid synes omfanget af denne aftale at overstige, hvad der er direkte forbundet med og n¯dvendigt for at gennemf¯re den anmeldte fusion, da konkurrenceaftalen fortsat vil gÊlde, selv nÂr parterne eller deres moderselskaber kun har ikke-kontrollerende aktieposter i Astrium eller selskabets moderselskaber, og dermed i tilfÊlde, hvor disse virksomheder ikke vil have nogen mulighed for at ud¯ve afg¯rende indflydelse p Astrium.
157.Denne konkurrenceaftale er direkte forbundet med og n¯dvendig for gennemf¯relsen af den anmeldte fusion og er derfor kun omfattet af denne beslutning i det omfang, parterne eller deres moderselskaber har en kontrollerende aktiepost i Astrium eller selskabets moderselskaber.
VII. KONKLUSION
158.Kommissionen konkluderer, at parternes tilsagn er tilstrÊkkelige til at fjerne de konkurrencemÊssige betÊnkeligheder, som Kommissionen pegede p under sin unders¯gelse af transaktionen, og som er beskrevet ovenfor.
159.I medf¯r af fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, og p betingelse af, at ovennÊvnte tilsagn, der er vedhÊftet denne beslutning som bilag, overholdes, kan Kommissionen derfor erklÊre transaktionen for forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen, da den ikke skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence i EÿS eller en vÊsentlig del heraf hÊmmes betydeligt -
VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING :
Artikel 1
Artikel 1PÂ betingelse af, at de tilsagn, der er kort beskrevet ovenfor og gengivet i deres fulde form i bilaget, overholdes, erklÊres den fusion, der blev anmeldt den 29. oktober 1999 om oprettelse af Astrium, for forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til:
Matra Marconi Space N.V c/o Price Waterhouse Vooren Konninginnegracht NL-2514AA Haag Nederlandene
DaimlerChrysler D ñ 70546 Stuttgart Tyskland
PÂ Kommissionens vegne
Medlem af Kommissionen
BILAG
TILSAGN
Under nedenstÂende forudsÊtninger og uden at indskrÊnke sine rettigheder i henhold til gældende love og bestemmelser afgiver DASA Dornier Raumfahrt Holding GmbH ("DDRH") og Matra Marconi Space NV ("MMS") (under et "parterne") f¯lgende tilsagn ("tilsagnet") i forbindelse med Astrium-transaktionen, som blev anmeldt til Kommissionen den 29. oktober 1999 ("transaktionen").
Dette tilsagn trÊder i kraft ved modtagelsen af Kommissionens beslutning om at godkende transaktionen ("ikrafttrÊdelsesdato"). Parterne vil pÂtage sig f¯lgende:
1.1. Enhedsfremdriftssystemer
Astrium N.V. eller ethvert af selskabets datterselskaber (ìAstriumî) skal udstede en specialiseret producent af subsystemer/udstyr [Ö]* en ikke-eksklusiv langtidslicens til alle DASA's relevante intellektuelle ejendomsrettigheder (blandt andet i forbindelse med teknologi, knowhow, fremstillingsprocesser, -procedurer og relevante patenter), i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i bilag 1 og 4, til at fremstille og sælge enhedsfremdriftssystemer, som i øjeblikket fremstilles af DASA eller selskabets søsterselskaber, til anvendelse på Spacebus 3000-platformen. Som en del af licensen skal parterne sørge for, at Astrium på licenstagerens anmodning og til kostprisen i en tilstrækkelig lang periode efter udstedelsen af licensen yder al den tekniske bistand, der med rimelighed er nødvendig for at give licenstageren mulighed for uafhængigt af Astrium at fremstille det relevante produkt og/eller yde integrationstjenester med sit eget personale.
Som supplement til licensen til enhedsfremdriftssystemer skal Astrium udstede en specialiseret producent af subsystemer/udstyr [Ö]* en ikke-eksklusiv langtidslicens til alle DASA's relevante intellektuelle ejendomsrettigheder (blandt andet i forbindelse med teknologi, knowhow, fremstillingsprocesser, -procedurer og relevante patenter), i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i bilag 1 og 4, til at fremstille og sælge raketmotorer med to drivmidler til samme anvendelse som nævnt i punkt 1 ovenfor. Som en del af licensen skal parterne sørge for, at Astrium på licenstagerens anmodning og til kostprisen i en tilstrækkelig lang periode efter udstedelsen af licensen yder al den tekniske bistand, der med rimelighed er nødvendig for at give licenstageren mulighed for uafhængigt af Astrium at fremstille det relevante produkt med sit eget personale.
3.Astrium skal frasælge MMS' division for mekaniske hjul i Det Forenede Kongerige, som beskrevet i bilag 2, til en passende køber. Frasalget skal ske efter den procedure, der er beskrevet i bilag 3 og 4. Indtil frasalget skal Astrium sørge for, at
MMS' division for mekaniske hjul drives på normal vis i overensstemmelse med tidligere forretningspraksis og med en fornuftig forretningsmands omhu, samt at der træffes alle rimelige forholdsregler for at beskytte og bevare værdien af de relevante aktiver.
I en periode på [Ö]* efter frasalget forpligter Astrium sig til ikke at konkurrere med køberen af divisionen for mekaniske hjul og til ikke at søge at hverve køberens ansatte.
Astrium skal udstede en specialiseret producent af subsystemer/udstyr [Ö]* en ikke-eksklusiv langtidslicens til DASA's relevante intellektuelle ejendomsrettigheder (blandt andet til patenter), i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i bilag 1 og 4, til at fremstille (på grundlag af kundens tegninger) og sælge DASA's system til kontrol af flyvestilling og kredsløb til anvendelse på Spacebus 3000-platformen, herunder fartøjets computersystem og dets software til anvendelse på Spacebus 3000-platformen. Som en del af licensen skal parterne sørge for, at Astrium på licenstagerens anmodning og til kostprisen i en tilstrækkelig lang periode efter udstedelsen af licensen yder al den tekniske bistand, der med rimelighed er nødvendig for at give licenstageren mulighed for uafhængigt af Astrium at fremstille det relevante produkt med sit eget personale.
Matra Marconi Space N.V. GmbH
DASA Dornier Raumfahrt Holding
_______________
______________
Navn:
Navn:
Titel:
Titel:
BILAG 1
LICENCER
Parterne aftaler at udstede de licenser, der omtales i tilsagnets punkt 1, 2, og 4 ("licenserne"), efter følgende procedure:
Parterne skal sørge for, at Astrium udsteder den relevante licens på grundlag af en rimelig royalty til en passende licenstager, som skal godkendes af Kommissionen ("licenstageren"), senest [Ö]* efter ikrafttrædelsesdatoen.
Licenstageren skal være i stand til uafhængigt at fremstille det relevante produkt og/eller yde de relevante integrationstjenester. Især skal den potentielle licenstager have tilstrækkelige færdigheder og produktions- og afprøvningsfaciliteter inden for det relevante forretningsområde.
For at bistå Kommissionen med at afgøre, om en foreslået licenstager er egnet, fremsætter parterne et fuldt dokumenteret og begrundet forslag, som giver Kommissionen mulighed for at fastslå: i) at parterne ikke har egne materielle interesser (direkte eller indirekte) i licenstageren, ii) at licensen giver licenstageren mulighed for at fungere som en rentabel konkurrent på markedet, og iii) at licensen er passende og tilstrækkelig, især med hensyn til varighed og teknisk bistand, som skal give licenstageren mulighed for uafhængigt at fremstille det relevante produkt og/eller yde de relevante integrationstjenester.
Parterne skal på forhånd anmode om Kommissionens godkendelse af det relevante endelige udkast til licens. Denne godkendelse kan ikke afvises uden begrundelse. Anmodningen om godkendelse skal indgives samtidigt med anmodningen om godkendelse af licenstageren.
Senest ti (10) dage efter ikrafttrædelsesdatoen udpeger parterne en uafhængig og erfaren administrator ("den midlertidige administrator") til at føre tilsyn med og kontrollere, at parterne overholder dette tilsagn.
Hvis parterne ikke har udstedt den relevante licens senest [Ö]* efter ikrafttrædelsesdatoen, skal de give den midlertidige administrator uigenkaldeligt mandat til i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 4 at udstede licensen på de bedst mulige vilkår inden for en frist på [Ö]*.
Snarest muligt efter udpegelsen af den midlertidige administrator skal parterne sørge for, at vedkommende indhenter Kommissionens forudgående godkendelse af en liste over potentielle licenshavere udarbejdet efter foreløbige drøftelser med parterne på grundlag af de kriterier, der er anført ovenfor i punkt 1 og 2. Parterne skal sørge for, at den midlertidige administrator holder Kommissionen løbende underrettet om igangværende drøftelser med potentielle licenstagere.
Udpegelsen af den midlertidige administration skal ske i overensstemmelse med proceduren i bilag 4.
BILAG 2
(FORRETNINGSHEMMELIGHEDER)
BESKRIVELSE AF MMSí DIVISION FOR MEKANISKE HJUL
MMSí division for mekaniske hjul består af følgende:
1. De af MMSí materielle anlægsaktiver, der hører under divisionen for mekaniske hjul ("divisionen"), herunder:
• [Ö]*
2. Alle rettigheder til relevante kontrakter, der vedrører divisionen, og detaljerede oplysninger om kunder og leverandører.
3. Alle MMS' intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med design af mekaniske hjul og produktionsbeskrivelser samt divisionens produktionsoptegnelser og -processer.
4. [Ö]*
BILAG 3
FRASALG
Parterne aftaler at opfylde de forpligtelser, der er nævnt i tilsagnets punkt 3, i overensstemmelse med følgende procedure:
Parterne skal sørge for, at Astrium frasælger MMS' division for mekaniske hjul ("divisionen") til en passende køber ("køberen"), som Kommissionen skal godkende, senest [Ö]* efter ikrafttrædelsesdatoen (periode 1).
Køberen skal være i stand til uafhængigt at fremstille det relevante produkt. Især skal han have tilstrækkelige færdigheder og produktions- og afprøvningsfaciliteter inden for det relevante forretningsområde.
For at bistå Kommissionen med at afgøre, om en foreslået køber er egnet, fremsætter parterne et fuldt dokumenteret og begrundet forslag, som giver Kommissionen mulighed for at fastslå: i) at parterne ikke har egne materielle interesser (direkte eller indirekte) i køberen, ii) at salget giver køberen mulighed for uafhængigt at fremstille det relevante produkt, og iii) at køberen på tidspunktet for indgåelsen af købsaftalen har eller med rimelighed kan forventes at få alle de nødvendige godkendelser af købet fra de relevante konkurrencemyndigheder i EU.
Senest ti (10) dage efter ikrafttrædelsesdatoen udpeger parterne en uafhængig og erfaren administrator ("den midlertidige administrator") til at føre tilsyn med og kontrollere, at parterne overholder tilsagnet i periode 1.
Hvis Kommissionen ikke har godkendt en køber af divisionen senest [Ö]* efter ikrafttrædelsesdatoen, skal parterne give den midlertidige administrator uigenkaldeligt mandat til i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 4 at frasælge divisionen. Mandatet skal have en varighed på [Ö]* efter udløbet af periode 1 (periode 2).
Snarest muligt efter sin udpegelse skal den midlertidige administrator indhente Kommissionens forudgående godkendelse af en liste over potentielle købere udarbejdet efter foreløbige drøftelser med parterne. Den midlertidige administrator skal holde Kommissionen løbende underrettet om igangværende drøftelser med potentielle købere.
Udpegelsen af den midlertidige administration skal ske i overensstemmelse med proceduren i bilag 4.
BILAG 4
GENERELLE BESTEMMELSER
1.Parterne skal foreslå Kommissionen navnet på en uafhængig og erfaren institution, som de finder passende som administrator. Dette forslag skal fremsættes senest ti (10) arbejdsdage efter den dato, hvor forpligtelsen til at udpege en administrator træder i kraft. Kommissionen kan vælge at godkende eller afvise den foreslåede institution i overensstemmelse med punkt 10 nedenfor. Hvis den foreslåede institution afvises, skal parterne fremlægge navnene på mindst to andre institutioner senest fem (5) arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om afvisningen. Hvis Kommissionen godkender mere end ét navn, kan parterne frit vælge, hvem af de to godkendte der skal udpeges til administrator. Hvis Kommissionen afviser alle de yderligere navne, designerer Kommissionen en administrator, som parterne skal udpege.
2.Administratoren skal udpeges senest fem (5) arbejdsdage efter Kommissionens eksplicitte eller implicitte godkendelse, jf. punkt 1, 8 og 10.
3.Sammen med deres anmodning om Kommissionens godkendelse af forslaget til administrator skal parterne forelægge et udkast til mandat, der indeholder en detaljeret beskrivelse af mandatets omfang (herunder et incitament for administratoren til at bestræbe sig for at sørge for en hurtig transaktion af størst mulig værdi) og af institutionens ansvarsområder under mandatet. Efter rimelig anmodning fra Kommissionen skal parterne ændre udkastet til mandat for at sikre, at det er i overensstemmelse med dette tilsagn. Når mandatet er udført, er parterne ikke længere bemyndigede til at foretage ændringer heraf uden Kommissionens forudgående godkendelse.
4.Administratorens mandat omfatter følgende ansvarsområder:
(i) At føre tilsyn med, at parterne på tilfredsstillende måde opfylder de forpligtelser, de har indgået med dette tilsagn (i det omfang de hører ind under administrators mandat).
(ii) At aflægge skriftlige rapporter til Kommissionen om udviklingen i udøvelsen af mandatet med anførelse af eventuelle områder, hvor administrator ikke har været i stand til at udøve sit mandat. Disse rapporter skal aflægges på engelsk senest ti (10) arbejdsdage efter afslutningen af hver to-månedersperiode efter udpegelsen af administratoren eller på andre tidspunkter/med andre intervaller, som Kommissionen angiver, og skal omhandle udviklingen i de foregående to måneder. Parterne skal samtidig have tilsendt en ikke-fortrolig kopi af rapporterne.
(iii) At aflægge skriftlig eller mundtlig rapport, når som helst Kommissionen anmoder herom, om forhold, der hører under administrators mandat. Parterne skal samtidig have tilsendt en ikke-fortrolig kopi af alle yderligere skriftlige rapporter og skal straks underrettes om det ikke-fortrolige indhold af alle mundtlige rapporter.
5.Hvis tilsagnet kræver, at administrators mandat skal omfatte mulighed for at forhandle og foreslå en licenstager eller en køber, skal administrator:
(i) efter at have drøftet sagen med parterne hurtigst muligt underrette Kommissionen om, hvem de potentielle licenshavere eller købere er, og anføre, hvorfor han på baggrund af ovenstående kriterier mener, at de vil være egnede som licenstagere eller købere
(ii) afslutte forhandlingerne med alle potentielle købere, hvis Kommissionen finder, at de er uegnede
(iii) forhandle med henblik på at indgå en bindende aftale (hvis transaktionen gennemføres), hvori der tages hensyn til parternes økonomiske interesser (dvs. opnå den højst mulige pris og de bedst mulige vilkår inden for rammerne af administrators mandat).
6.Parterne skal give administrator al den bistand og alle de oplysninger, herunder kopier af alle relevante dokumenter, som han med rimelighed skal bruge for at udføre sit mandat. Kun eventuelle sikkerhedshensyn kan begrænse administrators adgang til Astriums personale, bøger, optegnelser, dokumenter, faciliteter og tekniske oplysninger om fremstilling af de relevante produkter, som licensen omhandler, eller til nogen anden for relevante oplysninger, som administrator med rimelighed anmoder om. Denne adgang kan dog være begrænset af omfanget af administrators mandat.
7.Så snart den specifikke opgave, administrator har fået overdraget, er løst, afsluttes hans mandat til løsning heraf, når Kommissionen på forhånd har godkendt dette. Kommissionen kan imidlertid når som helst kræve, at administrator genudnævnes, hvis det senere viser sig, at den relevante løsning ikke er gennemført fuldstændigt tilfredsstillende.
8.Hvis Kommissionen ikke senest femten (15) efter at have modtaget en fuldt dokumenteret og begrundet anmodning skriftligt har afvist ethvert forslag, der er forelagt den til godkendelse i forbindelse med dette tilsagn, vil forslaget blive betragtet som godkendt.
9.Hvis exceptionelle omstændigheder gør det umuligt eller meget vanskeligt at overholde den tidsplan, der er anført heri, og parterne forelægger Kommissionen rimelige beviser for sådanne exceptionelle omstændigheder, kan de frister for opfyldelse af tilsagnet, der er anført i bilag 1 og 3, forlænges efter aftale mellem parterne og Kommissionen.
10.Alle anmodninger eller forslag, der kræver Kommissionens godkendelse, sendes til Direktøren for Direktorat B, Generaldirektoratet for Konkurrence, 150, Avenue de Cortenberg, 1000 Bruxelles. Alle meddelelser til parterne sendes til udvalgte personer, hvis navne meddeles Kommissionen inden ikrafttrædelsesdatoen.