Kommissionens beslutning

af 30/10/2001

hvorved en fusion erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet

og med EÿS-aftalen

(Sag COMP/M.2420 ñ Mitsui/CVRD/Caemi)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR ñ

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, sÊrlig artikel 57, stk. 2, litra a),

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusion og virksomhedsovertagelser, senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/97, sÊrlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 26. maj 2000 om at indlede en procedure i denne sag,

under henvisning til udtalelse fra Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusion og Virksomhedovertagelser,

under henvisning til den endelige rapport fra h¯ringskonsulenten i denne sag, og

1EFT L 395, 30.12.1989, s. 1; berigtiget udgave i EFT L 257, 21.9.1990, s. 13.

2EFT L 180, 9.7.1997, s. 1.

3EFT Ö

UD FRA FÿLGENDE BETRAGTNINGER:

1)Den 31. maj 2001 anmeldte Mitsui og Companhia Vale do Rio Doce (ìCVRDî) i henhold til artikel 4 i RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 til Kommissionen en fusion, hvorved Mitsui og CVRD vil opn fÊlles kontrol over Caemi MineraÁ„o e Metalurgia SA (Caemi) gennem erhvervelse af aktier.

2)Efter gennemgang af anmeldelsen konkluderede Kommissionen den 3. juli 2001, at den anmeldte transaktion var omfattet af RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 og rejste alvorlige tvivl om dens forenelighed med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen. Den 29. august 2001 udstedte Kommissionen en klagepunktsmeddelelse, som blev efterfulgt af en mundtlig h¯ring af parterne den 24. september 2001.

I. PARTERNE

3)Mitsui er et japansk selskab, der beskÊftiger sig med verdensomspÊndende handel med mange forskellige varer, bl.a. jernmalm. Mitsui ejer minoritetsandele og kontrollerende andele i en rÊkke australske og indiske jernmalm-mineselskaber, herunder en betydelig minoritetsandel i verdens nÊstst¯rste jernmalmmine, Robe River. Mitsui arrangerer tillige finansierings- og anden projektst¯tte til andre selskabers handelsaktiviteter.

4)CVRD, et diversificeret mineselskab med hovedsÊde i Brasilien, er verdens st¯rste producent af jernmalm. CVRD har allerede enekontrol eller fÊlles kontrol over de fleste brasilianske jernmalm-mineselskaber. Den vigtigste undtagelse herfra er MineraÁ„o Brasileiras Reunidas SA (MBR), et datterselskab af Caemi. For nylig overtog CVRD Ferteco MineraÁ„o SA (Ferteco), Brasiliens tredjest¯rste jernmalmproducent. CVRD ud¯ver ogs erhvervsmÊssig transportvirksomhed (jernbaner, havneoperationer og shipping). Bortset fra jernmalm producerer CVRD tillige en rÊkke andre produkter, herunder g¯dning, kaolin, metallurgisk bauxit, trÊmasse og papir.

5)Caemi er et brasiliansk holdingselskab, der har kapitalinteresser i en rÊkke virksomheder, der er aktive inden for produktion og salg af jernmalm (Brasilien og Canada) og kaolin og ildfast kalkbauxit (Brasilien) samt inden for beslÊgtet logistikvirksomhed (jernbane- og havneoperationer i Brasilien). Selskabet er aktivt inden for jernmalmsektoren gennem sin kontrollerende andel p 84,6% i MBR (Brasilien) og gennem sin fÊlles kontrollerende andel p 50% i Quebec Cartier Mining Company (QCM) (Canada), idet den anden kontrollerende andel af aktiekapitalen besiddes af Dofasco, der er Canadas st¯rste integrerede stÂlproducent. MBR er Brasiliens nÊstst¯rste jernmalmproducent (efter CVRD) og verdens fjerdest¯rste jernmalmproducent (efter CVRD, Rio Tinto og BHP).

II. TRANSAKTIONEN

6)Mitsui ejer i dag 40% af stemmerettighederne i Caemi. De resterende 60% af stemmerettighederne i Caemi ejes af ìFreringerneî (to br¯dre i Frering-familien og * [Ö]). Med henblik p overtagelsen har Mitsui oprettet et 100% ejet datterselskab ìthe

Dele af denne tekst er blevet fjernet for at sikre, at der ikke videregives fortrolige oplysninger. De pÂgÊldende dele er markeret ved skarpe parenteser og en asterisk.

Mitsui Holding Companyî (MHC), som i sidste instans vil blive kontrolleret af Mitsui og CVRD i fÊllesskab (jf. nedenfor).

7)Mitsuis og CVRDís overtagelse af den fÊlles kontrol over Caemi vil som beskrevet nedenfor blive gennemf¯rt i to trin:

[I f¯rste trin af fusionen vil Mitsui ud¯ve sin allerede eksisterende]* fork¯bsret til Freringernes aktiebesiddelser . I andet trin vil CVRD overtage 50% af stemmerettighederne i Caemi fra Mitsui]*:

ii)i) [Ö]*

ii) [Ö]*.

F¯lgelig vil CVRD og Mitsui retligt et kort ¯jeblik have fÊlles kontrol over stemmerettighederne i Caemi. If¯lge parterne er MHCís og Freringernes k¯bsaftale og aftalen om en strategisk alliance indbyrdes afhÊngige, sÂledes at trin Èt i fusionen ikke kan gennemf¯res uden trin to. Slutresultatet af den anmeldte rÊkke transaktioner er derfor n¯dvendigvis de anmeldende parters erhvervelse af den fÊlles kontrol over Caemi. Denne trinvise transaktion vil sÂledes udg¯re Èn fusion som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EÿF) nr. 4064/89.

III. F∆LLESSKABSDIMENSION

9)De pÂgÊldende virksomheder har en samlet global omsÊtning p over 5 mia. EUR (Mitsui: 78 mia. EUR i det regnskabsÂr, der sluttede den 31. marts 2000; CVRD: 5,5 mia. EUR i regnskabsÂret 2000; Caemi: 560 mio. EUR i regnskabsÂret 2000). Hver af virksomhederne har inden for FÊllesskabet en omsÊtning, der overstiger 250 mio. EUR (Mitsui [Ö]*; CVRD: [Ö]* EUR; Caemi [...]* EUR), men de opnÂr ikke over to tredjedele af deres samlede omsÊtning p fÊllesskabsplan inden for Èn og samme medlemsstat. Den anmeldte transaktion har sÂledes fÊllesskabsdimension.

10)Ingen af de af transaktionen ber¯rte virksomheder er aktive inden for produktion eller distribution af jernmalm i de omrÂder, der er omfattet af EKSF-traktaten, men de ud¯ver disse former for virksomhed i tredjelande. Disse aspekter af fusionen er derfor ikke omfattet af EKSF-traktatens artikel 66, stk. 1.

IV. GENEREL BESKRIVELSE AF JERNMALMINDUSTRIEN

11)De eneste ber¯rte markeder er markederne for jernmalm. Jernmalm, et rÂmateriale, der nÊsten udelukkende sÊlges til stÂlindustrien, sÊlges af jernmalm-mineselskaber til stÂlproducenter i tre hovedformer: sinter fines, klumper og pellets. I afsnit V nedenfor redeg¯res der nÊrmere for, hvorfor Kommissionen anser disse tre malmtyper for at udg¯re sÊrskilte relevante produktmarkeder.

A. J ERNMALMFORSYNINGEN

Brydning af jernmalm

12)Jern er efter aluminium den mest udbredte metalform og udg¯r ca. 4,6% af jordskorpen. Jern findes i et utal af mineraler, hvoraf kun f har kommerciel vÊrdi, nemlig isÊr jernoxiderne magnetit, hÊmatit, limonit og ilmenit. I jernproduktionsprocessen er det f¯rste trin i stÂlproduktionen den sÂkaldte ìreduktionsprocesî, hvor ilten fjernes. Af andre former for jernmalm, der udnyttes kommercielt, kan nÊvntes karbonater som f.eks. siderit, sulfider og silikater.

13)Den kemiske sammensÊtning af jernmalmforekomsterne er meget forskellig i de forskellige dele af verden. De st¯rste forekomster af jernmalm findes i de sÂkaldte kvartsbÂndede malmlejer (BIFíer), ogs kaldet takoniter og itabiriter. Disse BIFíer kan vÊre flere hundrede meter tykke og flere tusind kilometer brede. De st¯rste forekomster af kommerciel betydning findes i Brasilien, Vestaustralien, Lake Superior-omrÂdet i Canada, Krivoi Rog i Ukraine og Kursk i Rusland.

14)Verdens jernmalmreserver anslÂs for tiden til ca. 140 000 mio. t. De st¯rste jernmalmreserver (mÂlt i jernindhold) findes i Ukraine, Kina, Australien, Rusland, USA, Brasilien og Kasakhstan. Jernmalms jernindhold varierer meget fra land til land. F.eks. har kinesisk jernmalm et meget lavt jernindhold (ca. 32%), mens brasiliansk malm har et h¯jt jernindhold (ca. 63%).

15)Over 95% af al jernmalm brydes i Âbne brud (dagbrud), dels for at udnytte stordriftsfordelene, dels fordi jern har en meget lav enhedsvÊrdi i forhold til andre metaller. Det eneste jernmalm-mineselskab, der producerer malmmÊngder af betydning fra grubebrud, er det svenske LKAB. Ved dagbrud starter processen med at fjerne ìoverjordenî fra malmlagene. Det er ofte n¯dvendigt at foretage sprÊngninger for at reducere malmen til en st¯rrelse, der ved brug af skovl og/eller frontlÊssere let kan lÊsses p lastbiler, jernbanevogne eller transportbÂnd, sÂledes at malmen kan transporteres til et knusningsanlÊg med henblik p den f¯rste knusning og kalibrering.

16)NÊsten al jern bliver herefter ìforbehandletî, hvilket indebÊrer knusning, formaling, separering, sortering og kalibrering. Ved disse processer fjernes urenheder som f.eks. silica og aluminiumoxyd fra malmen, og denne reduceres til den form og st¯rrelse, mineselskabet ¯nsker. Forbehandlingsgraden afhÊnger af karakteren af jernmalmforekomsten, mÊngden af urenheder i malmen og kundernes specifikationer. Malm i klumper og finmalm produceres som regel efter knusning og formaling af rÂmalmen. Ved yderligere forbehandling kan der fremstilles et jernmalmkoncentrat, der normalt pelleteres (omdannes til jernmalmpellets) p et pelleteringsanlÊg i nÊrheden af minen.

17)Alle miner producerer som en uundgÂelig f¯lge af minedriften sÂvel malm i klumper som finmalm, men i varierende forhold afhÊngig af malmforekomsternes beskaffenhed (f.eks. hÂrdhed). Mange miner har en forholdsvis lille produktion af klumper, fordi jernindholdet i den malm, minen udvinder, har tendens til at blive

3The Economics of Iron Ore, fjerde udgave 2000 (Roskill).

4Malm, der sÊlges direkte fra minen uden forbehandling kaldes ìrun-of-mineî- eller îdirect shippingî- malm.

18)pulveriseret ved udvindingen og hÂndteringen. (Dette er ofte tilfÊldet, nÂr der er tale om f.eks. brasiliansk malm.) Som en f¯lge heraf kommer en stor del af FÊllesskabets import af malmklumper fra Australien, Sydafrika og Indien. Ganske vist producerer de brasilianske og venezuelanske miner malmklumper, men denne del af produktionen tegner sig for en forholdsmÊssigt meget mindre andel af minernes samlede malmproduktion. Miner, hvor der brydes malm med et lavt jernindhold (ca. 30%-35%) som f.eks. minerne i USA, Canada og Kina, sÊlger ikke eller i hvert fald kun meget sjÊldent malm i klumper, da det er n¯dvendigt at knuse malmen meget fint for at producere jernmalmkoncentrater, hvis jernindhold kan udnyttes kommercielt.

19)Det fremgÂr endvidere, at ikke alle malme kan indg i en l¯nsom produktion af pellets. Der er tradition for produktion af pellets i Nord- og Sydamerika samt i Europa, og de fleste pelleteringsanlÊg, hvis produkter er beregnet til eksport, findes i Sverige, Canada, Venezuela og Brasilien. En af Ârsagerne hertil er, at pellet feed produceres ved at formale og koncentrere naturlige fines, og ikke alle malme egner sig til denne koncentrationsproces. Parterne har isÊr peget pÂ, at man tidligere har fors¯gt sig med pelletering i Vestaustralien, men uden held.

20)En anden vÊsentlig konsekvens af minens geologi er malmkvaliteten. Kvaliteten mÂles primÊrt i jernindholdet (som b¯r vÊre s h¯jt som muligt) og mÊngden af urenheder (som b¯r vÊre s lille muligt). Man er sÊrlig opmÊrksom p gl¯detabet (ìGTî, isÊr krystalvand) og tilstedevÊrelsen af silica, fosfor og aluminiumoxyd, som er til skade for h¯jovnsprocessen.

21)If¯lge oplysningerne fra parterne er der vÊsentlige variationer i kvaliteten af den malm, der produceres i de forskellige regioner. Helt generelt kan man sige, i) at brasiliansk malm er et kvalitetsprodukt, ii) at australsk malm tidligere ogs er blevet betragtet som et produkt af h¯j kvalitet, men at de pÂgÊldende miner efterhÂnden er ved at vÊre t¯mte og derfor erstattes af nyere miner (Yandi, Robe River, mv.) med et h¯jere indhold af silica og GT [Ö]*, iii) at sydafrikansk malm har et stort alkaliindhold og derfor er mindre egnet til brug i h¯jovne, iv) at svensk malm har et h¯jt jernindhold og er meget velegnet til sintring, ligesom der i Sverige produceres meget rene pellets af h¯j kvalitet, og v) at som nÊvnt ovenfor har jernmalm i Canada, USA og Kina et meget lavt jernindhold (ca. 30%-35% mod over 60% i Brasilien og Australien).

22)Som allerede nÊvnt ligger pelleteringsanlÊggene normalt i nÊrheden af miner eller eksporthavne, fordi pellets ikke smuldrer under transport. De bedste pellets fremstilles af brasiliansk, canadisk og svensk malm. De fleste miner uden for Australien kan i hvert fald i teorien foretage de n¯dvendige investeringer for at pÂbegynde en produktion af jernmalmpellets. Normalt er pelletproduktion mulig ved at opf¯re et pelleteringsanlÊg, hvor omkostningerne udg¯r ca. 50-60 USD pr. tons Ârlig kapacitet, forudsat at finmalmproduktionen har tilstrÊkkelig h¯j kvalitet.

Typer jernmalm

23)Ca. 99% af al jernmalm anvendes i stÂlproduktionen, oftest i de stÂlvÊrker, der producerer jern i h¯jovne. I en h¯jovn omdannes jernmalm til rÂjern, som herefter chargeres i en iltblÊst konverter, hvor rÂjernet omdannes til stÂl. Jernmalmtyperne og deres procentvise anvendelse fastlÊgges (og Êndres fra tid til anden) af stÂlproducenten ud fra teknologiske og metallurgiske overvejelser og under

hensyntagen til markedsforholdene (udbud af jernmalm, pris samt eftersp¯rgsel efter stÂlprodukter).

24)Den jernmalm, der udvindes fra minerne, kan have to former: klumper (6-30 mm i diameter) og fines (under 6 mm i diameter). Af tekniske Ârsager kan kun klumperne direkte chargeres i h¯jovnene (fines er for sm og er tilb¯jelige til at blokere den reduktionsproces, der foregÂr i h¯jovnene). Tidligere blev kun jernmalmklumperne solgt, idet de udvundne fines blev betragtet som affald.

25)For ikke at lade fines g til spilde blev der herefter udviklet to agglomereringsprocesser: sintring og pelletering. Ved sintring agglomereres fines (eller sinter feed med en diameter p mellem 1 og 6 mm), mens det ved pelletering er superfines (eller pellet feed med en diameter p under 1 mm), der agglomereres til pellets. StÂlvÊrkerne har normalt deres egne sintringsanlÊg, idet sinter er tilb¯jelig til at smuldre under transport. Pellets smuldrer derimod ikke under transport, hvorfor pelleteringsanlÊg kan opf¯res ved eller i nÊrheden af minerne. En rÊkke europÊiske stÂlvÊrker har valgt at importere pellets i stedet for at foretage de n¯dvendige investeringer for at g¯re deres egne sintringsanlÊg mere milj¯venlige (sintring er en belastning for milj¯et). Den samme tendens har ikke gjort sig gÊldende i Japan, hvor stÂlvÊrkerne har valgt i stedet at investere i en forbedring af sintringsanlÊggene.

26)Udviklingen af sintrings- og pelleteringsprocesserne har gjort det muligt for virksomhederne at vÊlge mellem fines (der skal sintres af virksomhederne), klumper og pellets. Af mange forskellige Ârsager, der har sammenhÊng med finjusteringen af h¯jovnsprocessen for at maksimere den generelle effektivitet og minimere omkostningerne, anvendes der en blanding af de tre typer i de fleste h¯jovne.

27)Dette medf¯rer, at den procentvise andel af sintrede fines, der anvendes i h¯jovnene, varierer en del fra stÂlvÊrk til stÂlvÊrk. Med visse undtagelser er forsyningsvilkÂrene dog ens for de forskellige stÂlvÊrker inden for Èn region, sÂledes at fordelingen mellem de valgte jernmalmtyper er nogenlunde den samme i alle en regions stÂlvÊrker. SÂledes anslÂr parterne, at sintrede fines udg¯r ca. 60% af den ìchargeî (dvs. det materiale, h¯jovnene fyldes med), der anvendes af de typiske h¯jovne i Europa og Asien, mens sintrede fines udg¯r under 10% af chargen i en typisk amerikansk h¯jovn. Ogs klumpernes andel af den samlede charge varierer fra stÂlvÊrk til stÂlvÊrk. I Europa tegner malm i klumper sig for ca. 20% af den samlede charge, mens den procentvise andel i USA er nÊrmere 10%. I Asien udg¯r andelen ca. 25% (isÊr fordi man har en beliggenhed tÊttere p de australske miner, som producerer en st¯rre procentdel malm i klumper). Ogs andelen af pellets varierer betydeligt mellem regionerne. I Europa udg¯r pellets normalt ca. 20% af chargen, mens andelen i USA er ca. 80% og i Asien kun 5%-10% .

Endelig kan jernmalm produceres med henblik p konvertering til direkte reduktionsjern (DRJ) i en direkte reduktionsovn. DR-ovnen chargeres med to former for DR-jernmalm, nemlig klumper og pellets. Malmen skal vÊre af sÊrlig h¯j kvalitet (h¯jt jernindhold og lavt indhold af urenheder som f.eks. silica, fosfor og svovl). DR-jernet kan herefter chargeres i en lysbueovn, hvor det omdannes til stÂl.

Verdensproduktion af jernmalm

28)I 2000 udgjorde den samlede verdensproduktion af jernmalm ca. 931 mio. t mod 868 mio. t i 1999 og 878 mio. t i 1998. Jernmalmproduktionen f¯lger n¯je

stÂlproduktionen og er derfor cyklisk. Eftersp¯rgslen efter stÂl er igen meget konjunkturbestemt og afhÊnger isÊr af konjunkturerne i bilindustrien og bygge- og anlÊgssektoren. Siden 1950 er jernmalmproduktionen steget med 2,6% i gennemsnit pr. Âr, og produktionen toppede i 1988 ved 967 mio. t.

Verdensproduktion (millioner tons)

Fines

Klumper

Pellets

I alt

509

141

228

878

1998

510

135

223

868

1999

2000 540 145 Parternes sk¯n samt data fra UNCTAD

254

938

29)De st¯rste jernmalmproducerende lande i verden er (produktionstal for 2000): Brasilien (236 mio. t), Australien (176 mio. t), Kina (96 mio. t), Rusland (87 mio. t), Indien (75 mio. t), USA (63 mio. t), Ukraine (55 mio. t), Canada (36 mio. t) og Sydafrika (34 mio. t). Men andelen af den producerede jernmalm, der eksporteres fra hvert af disse lande, varierer meget (tonnage eksporteret i 2000): Brasilien (160 mio. t), Australien (165 mio. t), Kina (ingen eksport), Rusland (15 mio. t), Indien (35 mio. t), USA (6 mio. t), Ukraine (19 mio. t), Canada (27 mio. t) og Sydafrika (21 mio. t).

Handel med s¯transporteret jernmalm

30)F¯r Anden Verdenskrig l stÂlvÊrkerne normalt i nÊrheden af jernmalmminerne p grund af de h¯je transportomkostninger for malm. Udviklingen af BIF-minerne, hvor der brydes kvartsbÂndede malme af h¯j kvalitet, i Brasilien og Australien har Êndret strukturen i jernmalmindustrien fra en struktur med en overvÊgt af forholdsvis sm producenter etableret i nÊrheden af de st¯rste stÂlproducenter til en struktur med et stigende antal st¯rre miner beliggende langt fra forbrugerne. Denne udvikling skyldes isÊr de stordriftsfordele, der kan opnÂs med meget store miner af denne type. Udviklingen af denne type miner har medf¯rt en brat stigning i transporten af jernmalm med store bulk carriers (i dag ca. halvdelen af verdensproduktionen), hvilket igen har n¯dvendiggjort investeringer i havnefaciliteter med henblik p at kunne modtage stadig st¯rre skibe, hvilket reducerer enhedstransportomkostningerne.

31)Alligevel transporteres en stor del af verdensproduktionen af jernmalm ikke til forbrugerne pr. skib. IsÊr kan nÊvnes USA, ÿsteuropa og Kina, som stadig har en betydelig produktion af jernmalm, hvoraf st¯rstedelen fortsat er beregnet til indenlands forbrug. En stor del af denne indenlandske produktion er i ¯vrigt koncernintern. F.eks. i USA ejer stÂlvÊrkerne ca. 60% af den indenlandske produktionskapacitet, sÂledes at st¯rstedelen af den amerikanske produktion ikke nÂr ud p det Âbne marked. Med Sverige som den vÊsentligste undtagelse er jernmalmproduktionen derimod nÊsten oph¯rt i Vesteuropa.

IsÊr som f¯lge af ovennÊvnte fald i den vesteuropÊiske jernmalmproduktion og vÊksten inden for den asiatiske stÂlindustri er eftersp¯rgslen efter s¯transporteret jernmalm steget kraftigt i de senere Âr. Faktisk er Vesteuropa og ÿstasien (Japan, Sydkorea og Taiwan) stort set blevet afhÊngige af importeret, s¯transporteret jernmalm. Trods den indenlandske jernmalmproduktion i Kina stiger forbruget af importeret jernmalm ogs her hurtigt, da det ellers ville vÊre vanskeligt at dÊkke eftersp¯rgslen.

Handel med s¯transporteret jernmalm (mio. t) (Fearnleysí sk¯n.)

Fines

Klumper

Pellets

I alt

260

85

72

417

1998

253

87

71

411

1999

288

85

82

455

2000

29)De st¯rste jernmalmproducerende lande i verden er (produktionstal for 2000): Brasilien (236 mio. t), Australien (176 mio. t), Kina (96 mio. t), Rusland (87 mio. t), Indien (75 mio. t), USA (63 mio. t), Ukraine (55 mio. t), Canada (36 mio. t) og Sydafrika (34 mio. t). Men andelen af den producerede jernmalm, der eksporteres fra hvert af disse lande, varierer meget (tonnage eksporteret i 2000): Brasilien (160 mio. t), Australien (165 mio. t), Kina (ingen eksport), Rusland (15 mio. t), Indien (35 mio. t), USA (6 mio. t), Ukraine (19 mio. t), Canada (27 mio. t) og Sydafrika (21 mio. t).

Handel med s¯transporteret jernmalm

30)F¯r Anden Verdenskrig l stÂlvÊrkerne normalt i nÊrheden af jernmalmminerne p grund af de h¯je transportomkostninger for malm. Udviklingen af BIF-minerne, hvor der brydes kvartsbÂndede malme af h¯j kvalitet, i Brasilien og Australien har Êndret strukturen i jernmalmindustrien fra en struktur med en overvÊgt af forholdsvis sm producenter etableret i nÊrheden af de st¯rste stÂlproducenter til en struktur med et stigende antal st¯rre miner beliggende langt fra forbrugerne. Denne udvikling skyldes isÊr de stordriftsfordele, der kan opnÂs med meget store miner af denne type. Udviklingen af denne type miner har medf¯rt en brat stigning i transporten af jernmalm med store bulk carriers (i dag ca. halvdelen af verdensproduktionen), hvilket igen har n¯dvendiggjort investeringer i havnefaciliteter med henblik p at kunne modtage stadig st¯rre skibe, hvilket reducerer enhedstransportomkostningerne.

31)Alligevel transporteres en stor del af verdensproduktionen af jernmalm ikke til forbrugerne pr. skib. IsÊr kan nÊvnes USA, ÿsteuropa og Kina, som stadig har en betydelig produktion af jernmalm, hvoraf st¯rstedelen fortsat er beregnet til indenlands forbrug. En stor del af denne indenlandske produktion er i ¯vrigt koncernintern. F.eks. i USA ejer stÂlvÊrkerne ca. 60% af den indenlandske produktionskapacitet, sÂledes at st¯rstedelen af den amerikanske produktion ikke nÂr ud p det Âbne marked. Med Sverige som den vÊsentligste undtagelse er jernmalmproduktionen derimod nÊsten oph¯rt i Vesteuropa.

IsÊr som f¯lge af ovennÊvnte fald i den vesteuropÊiske jernmalmproduktion og vÊksten inden for den asiatiske stÂlindustri er eftersp¯rgslen efter s¯transporteret jernmalm steget kraftigt i de senere Âr. Faktisk er Vesteuropa og ÿstasien (Japan, Sydkorea og Taiwan) stort set blevet afhÊngige af importeret, s¯transporteret jernmalm. Trods den indenlandske jernmalmproduktion i Kina stiger forbruget af importeret jernmalm ogs her hurtigt, da det ellers ville vÊre vanskeligt at dÊkke eftersp¯rgslen.

Handel med s¯transporteret jernmalm (mio. t) (Fearnleysí sk¯n.)

Fines

Klumper

Pellets

I alt

260

85

72

417

1998

253

87

71

411

1999

288

85

82

455

2000

33)Jernmalmeksporten er domineret af afskibninger fra Sydamerika (isÊr Brasilien) og Oceanien (isÊr Australien), og denne dominans er stigende : I 1989 hidr¯rte 60% af den globale jernmalmeksport fra Oceanien eller Sydamerika, mens denne andel i 1999 var steget til 70%. Tendensen forventes at fortsÊtte. Fragtraterne varierer betydeligt afhÊngig af, hvilken rute der vÊlges, ligesom der ogs er store variationer fra Âr til Âr. Fragtraterne er sÊrlig f¯lsomme over for stigninger og fald i oliepriserne og afhÊnger tillige af muligheden for at skaffe egnede skibe.

Til dels som f¯lge af en bevidst diversificeringspolitik hos de japanske stÂlvirksomheder (for at undg for stor afhÊngighed af de to australske leverand¯rer) sker den brasilianske jernmalmeksport til et st¯rre antal lande end den australske eksport. Af andre Ârsager til denne bredere distribution af brasiliansk malm kan nÊvnes, at de brasilianske producenter kan tilbyde et st¯rre produktudvalg (f.eks. findes pellets stort set ikke i de australske leverand¯rers udbud), den omstÊndighed, at en rÊkke japanske stÂlproducenter har interesser i brasilianske pelleteringsanlÊg samt den japanske fragtdelingspolitik (som beskrives nÊrmere nedenfor).

Hindringer for adgangen til jernmalmmarkedet

35)En rÊkke faktorer bevirker, at det er vanskeligt og meget omkostningskrÊvende at trÊnge ind p markedet for jernmalm. Faktisk er der ikke kommet nye akt¯rer af betydning p markedet i de senere Âr. Hvis det lykkes for en ny akt¯r at f adgang, vil dette endvidere sandsynligvis ske i form af en virksomhedsovertagelse.

36)At finde nye kommercielle jernmalmreserver af tilstrÊkkelig kvalitet og af en st¯rrelse, der sikrer stordriftsfordele, sÂledes at det er muligt at konkurrere p verdensmarkedet, indebÊrer en vÊsentlig efterforskningsindsats og betydelige udgifter til feasibilityunders¯gelser. For at opn rÂstofrettighederne og de n¯dvendige tilladelser til at udvikle og drive sÂdanne miner og de hertil knyttede jernbane- og havnefaciliteter er det normalt n¯dvendigt med Ârelange forhandlinger med de nationale myndigheder. I enkelte lande som f.eks. Liberia og Guinea er udviklingen af malmlejer af h¯j kvalitet blevet forhindret af politisk ustabilitet. Endvidere besiddes mange af verdens kendte reserver af kvalitetsmalm allerede af de tre st¯rste jernproducenter: CVRD, Rio Tinto og BHP.

Undertiden kan en ny mine udnytte den eksisterende jernbane- og havneinfrastruktur, der anvendes af nabominer. Men normalt er omkostningerne ved udvikling af mine, jernbaneforbindelse og havnefaciliteter meget h¯je, idet de kan udg¯re fra mellem flere hundrede millioner euro til milliarder af euro. Derfor skal der kunne opnÂs vÊsentlige stordriftsfordele, hvis de nye miner skal kunne konkurrere p verdensmarkedet.

38)Kapacitetsudvidelsen er derfor isÊr sket i form af en udvidelse af eksisterende miner eller Âbning af nye miner lige ved siden af de eksisterende (ìbrownfieldî-ekspansion). Den sidste st¯rre ìgreenfieldî-udvidelse af kapaciteten skete i den nordlige del af Brasilien, hvor CVRD Âbnede Carajas-minen med en oprindelig kapacitet p 35 mio. t (omkostninger p 3,5 mia. USD i midten af 1980íerne), som blev udvidet til en kapacitet p 50 mio. t (yderligere omkostninger p 500 mio. USD).

39)Der er fÊrre hindringer for opf¯relse og drift af pelleteringsanlÊg. AnlÊgsomkostningerne for et pelleteringsanlÊg udg¯r for tiden ca. 50-60 USD pr. ton Ârlig kapacitet. PelleteringsanlÊgs kapacitet kan varierer fra kun 1,5 mio. t til 7 mio. t eller mere, mens de samlede omkostninger udg¯r mellem 100 mio. USD og 420 mio. USD.

Parterne har i deres svar gjort gÊldende, at selv om der er vÊsentlige hindringer for nyanlÊg af miner, er hindringerne ikke uovervindelige. Parterne har isÊr pÂpeget, at en del af det udstyr og den knowhow, der anvendes i jernmalmindustrien, ogs anvendes i andre minesektorer, og at der ikke er nogen tekniske hindringer. Kommissionen finder ikke, at dette pÂvirker konklusionen ovenfor, idet de vÊsentligste hindringer for adgangen ikke ligger i mineudstyret eller i knowhowíen.

H¯j kapacitetsudnyttelsesgrad

41)If¯lge en rÊkke n¯gleakt¯rer p markedet udnyttes kapaciteten i de virksomheder, der producerer jernmalm, der skal transporteres ad s¯vejen, nÊsten 100%, hvilket har vÊret tilfÊdet i en stor del af det seneste Ârti. Endvidere oplagres jernmalm sjÊldent i st¯rre mÊngder hverken hos jernmalm-mineselskaberne eller hos stÂlproducenterne, idet det er omkostningskrÊvende at have store lagre af jernmalm. Producenterne og forbrugerne n¯jes derfor som regel med at have tilstrÊkkelige lagre til at kunne im¯deg kortsigtede udsving i produktion og forbrug.

42)En forventning om en stigende global eftersp¯rgsel efter stÂl har fÂet de st¯rste jernmalmproducenter til at investere i ny produktionskapacitet, selv om en stor del af denne nye kapacitet blot vil erstatte udt¯mte miner . Ud over udvidelser af eksisterende miner planlÊgger CVRD, BHP og Rio Tinto at etablere en rÊkke nye miner i Brasilien og Australien. Ogs i Indien og Canada er der planer om kapacitetsudvidelser.

43)Uden for Brasilien og Australien vil eventuelle vÊsentlige kapacitetsudvidelser imidlertid h¯jst sandsynligt ske ved at udvide eksisterende miner og ikke ved at anlÊgge helt nye miner. Dette er der to grunde til. For det f¯rste bevirker omkostningerne ved at udvikle nye jernmalmminer, at det i de fleste tilfÊlde er betydeligt mere ¯konomisk fordelagtigt at udvide eksisterende miner. For det andet er der opstÂet stadig st¯rre modstand mod minedrift i Âbne brud mange steder i verden, isÊr i de udviklede lande.

44)PÂ denne baggrund forventes den nuvÊrende stramme forsyningssituation at fortsÊtte i en rÊkke Âr. Af data fremlagt af parterne fremgÂr det isÊr, at

6Den forventede stigning i eftersp¯rgslen vil formentlig f¯re til en udvidelse af kapaciteten med nÊsten 100 mio.t Ârligt i den nÊrmeste fremtid, jf. The Economics of Iron Ore, fjerde udgave 2000 (Roskill).

kapacitetsudnyttelsesgraden, der nÂede op p 93% i 2000, fortsat forventes at ligge p mellem 88% og 92% i 2005.

45)I deres svar har parterne anf¯rt, at der stadig er overskydende kapacitet. For det f¯rste peger parterne pÂ, at 2000 var et Âr prÊget af en uventet og rekordstor eftersp¯rgsel, og at billedet vil Êndre sig markant i de kommende Âr.

46)For det andet finder parterne, at de af Kommissionen anvendte kapacitetstal (fremlagt af parterne) undervurderer den faktiske kapacitet inden for sektoren. Parterne har isÊr henvist til en unders¯gelse, som de har bestilt hos en ¯konomisk konsulent. I unders¯gelsen konkluderes det, at ìevneî er et bedre kriterium end ìkapacitetî, nÂr en virksomheds mulighed for at forsyne eksportmarkedet med jernmalm skal mÂles. Mere specifikt finder konsulenten, at den nominelle kapacitet kan vÊre blevet forbedret gennem fjernelse af flaskehalse, sÂledes at ìevnenî, der beregnes ud fra de h¯jeste registrerede produktionsniveauer, derfor giver et n¯jagtigere billede af muligheden for at forsyne eksportmarkedet. F.eks. har den ¯konomiske konsulent beregnet CVRDís nordlige systems îforsyningsevneî ud fra den afskibede mÊngde, der toppede ved 4,9 mio. t i marts 2001, hvilket tal er blevet ekstrapoleret p Ârsbasis (hvorved han har beregnet en Ârlig ìforsyningsevneî p 58,5 mio. t).

47)Kommissionen kan ikke godtage parternes argumenter om kapaciteten. Efter Kommissionens opfattelse overvurderer konsulentens konklusion om virksomhedernes evne til at forsyne markederne i h¯j grad den faktiske kapacitet i sektoren. Kommissionen finder isÊr ikke, at man kan beregne den Ârlige kapacitet ved at ekstrapolere p grundlag af den st¯rste mÂnedlige produktion. Denne metode forudsÊtter, at en jernmalmleverand¯r mÂned efter mÂned kan genskabe de ideelle betingelser, der var gÊldende i leverand¯rens ìbedsteî mÂned, et scenario, der forekommer usandsynligt i betragtning af den mangeleddede logistikkÊde (produktion, oplagring, jernbanetransport og lastning af skibe) og de flaskehalse, der findes i hvert led. Kort sagt bygger den ¯konomiske konsulents metode p en formodning for, at produktionsniveauet altid er optimalt, at der er den n¯dvendige jernbanekapacitet til rÂdighed for transporten af jernmalm, og at den rette skibstype altid er til rÂdighed. Ved denne metode ses der desuden bort fra sÊsonmÊssige faktorer (isÊr svinger eftersp¯rgslen og vejrforholdene meget efter Ârstiderne), som er af stor betydning i denne sektor. Kommissionen finder derfor, at de kapacitetstal, parterne oprindeligt fremlagde, og som er i overensstemmelse med tallene fra tredjeparter, b¯r anvendes ved vurderingen af denne transaktion.

48)Hertil kommer, at selv p grundlag af de tal vedr¯rende forsyningsevnen, som den ¯konomiske konsulent har beregnet, forventes kapacitetsudnyttelsesgraden at forblive i nÊrheden af 90% i hele perioden 2000-2005, og 90% er et h¯jt tal i betragtning af de hyppige forstyrrelser, der opstÂr f.eks. p grund af vejrliget (som kan forsinke skibe og tog, pÂvirke udvindingsprocessen osv.). Da den faktiske kapacitetsudnyttelsesgrad (p grundlag af den reelle kapacitet) vil overstige disse sk¯n, fastholder Kommissionen, at sektoren er og fortsat vil vÊre prÊget af en stram forsyningssituation.

49)Endvidere bekrÊftes parternes argumenter om lavere eftersp¯rgsel i 2001 og 2002 ikke af resultaterne af Kommissionens unders¯gelse. IsÊr viser CVRDís resultater i

f¯rste og andet kvartal 2001 en stigning i salget af fines og pellets i forhold til 2000. Ved fremlÊggelsen af disse resultater i maj 2001 udtalte CVRD, at der p lÊngere sigt er udsigt til en Ârlig stigning p 1% for alle jernmalmprodukter under Èt og en Ârlig stigning p 4% for pellets, og at der p kort sigt er udsigt til en fortsat stabil eftersp¯rgsel, idet der kun er risiko for en opbremsning af den nuvÊrende markedsvÊkst (og ikke for faldende eftersp¯rgsel). Rio Tintos halvÂrsresultater f¯lger det samme m¯nster, og det fremgÂr, at eftersp¯rgslen efter jernmalm ìfortsat er forholdsvis stÊrkî.

50)Selv hvis eftersp¯rgslen efter stÂl og dermed ogs efter jernmalm bliver lavere end forudset, vil dette ikke pÂvirke denne konklusion vÊsentligt, idet en sÂdan udvikling ogs vil bevirke, at jernmalmleverand¯rerne udsÊtter deres planer om kapacitetsudvidelser. Som parterne har anf¯rt i deres svar, vil det ikke vÊre ¯konomisk fordelagtigt at udvide kapaciteten, f¯r eftersp¯rgslen opstÂr, idet dette vil reducere sektorens kapacitetsudnyttelsesgrad. Intet pengeinstitut vil finansiere projekter p dette grundlag.

Mere generelt skal det bemÊrkes, at samtlige parternes argumenter i svaret (stor overskydende kapacitet, forsyningsevne, der hurtigt kan udvides, ensartede produkter og lave grÊnseomkostninger) tyder pÂ, at konkurrencesituationen p markederne for jernmalm nÊrmer sig det ideelle. Med et sÂdant scenario ville man kunne forvente en meget lille (eller slet ingen) fortjeneste hos jernmalmproducenterne. Unders¯gelsesresultaterne tegner imidlertid et helt andet billede. Af en redeg¯relse fra CVRD og Merrill Lynch i maj 2001 fremgÂr det isÊr, at alle st¯rre jernmalmleverand¯rer opnÂr betydelige fortjenester (resultat f¯r renter, skat og afskrivningerp mellem 27% for BHP og 46% for CVRD) samt meget store kapitalafkast (helt op til 30% for CVRD). Tilsvarende viser en redeg¯relse fra BHP, at jernmalmsektoren skiller sig kraftigt ud fra de ¯vrige rÂvaresektorer, fordi jernmalm er den rÂvare, der giver det st¯rste afkast, mens markedet for jernmalm (paradoksalt nok) samtidig er det mindst risikoprÊgede og det mest stabile rÂvaremarked. Disse forhold viser, at der er tale om en sektor prÊget af stor stivhed, som g¯r det muligt for de st¯rste producenter at opn ikke ubetydelige fortjenester.

Hovedleverand¯rerne af s¯transporteret jernmalm

52)Hovedleverand¯rerne af den jernmalm, der transporteres ad s¯vejen til Vesteuropa og resten af Verden, er f¯lgende:

Som nÊvnt ovenfor er CVRD, der har hjemsted i Brasilien, verdens st¯rste jernmalmproducent. Selskabet har allerede fÊlles kontrol eller enekontrol over st¯rstedelen af Brasiliens jernmalmproduktion med MineraÁ„o Brasileiras Reunidas SA (MBR), et datterselskab af Caemi, som vÊsentligste undtagelse. CVRDís jernmalmminer er for de flestes vedkommende beliggende i to geografiske omrÂder i Brasilien, nemlig det sÂkaldte ìnordlige systemî med miner i Carajas-regionen i staten Para (med en kapacitet p ca. 50 mio. t) og det sÂkaldte ìsydlige systemî med miner i staten Minas Gerais (med en kapacitet p ca. 60 mio. t). Begge minesystemer har sÊrlig togforbindelse med havne med stor vanddybde, hvoraf nogle ejes af CVRD.

CVRD har endvidere for nylig erhvervet en kontrollerende andel i S.A. MineraÁ„o da Trindade (ìSamitriî), der ogs er beliggende i det ìsydlige systemî (og som har malmreserver af h¯j kvalitet og en sk¯nnet Ârlig produktionskapacitet p 17 mio. t) samt i Socoimex-mineselskaberne (der har en anslÂet Ârlig produktionskapacitet p 7 mio. t). Disse miner er beliggende i Brasilien og producerer sÂvel finmalm som malm i klumper.

54)CVRD har kapitalinteresser, der varierer mellem 50% og 100%, i ni pelleteringsanlÊg, mens et tiende 100% ejet anlÊg er under opf¯relse i Brasilien og et ellevte 50% ejet pelleteringsanlÊg i Bahrain (Gulf Industrial Investment Company). I Brasilien har Nippon Steel en 49% kapitalinteresse i to af disse pelleteringsanlÊg, mens det italienske Riva og det spanske Aceralia hver har en 49% kapitalinteresse i et af anlÊggene. Det koreanske Posco har en 50% kapitalinteresse i et af anlÊggene. CVRD ejer en 50% andel i to brasilianske pelleteringsanlÊg gennem Samarco (som eksporterer jernmalmpellets og tidligere var et datterselskab af Samitri), idet den anden halvdel ejes af BHP. Pellets produceret af disse joint ventures sÊlges enten til joint venture-kunden eller til CVRD i henhold til langfristede salgsaftaler. Overskuddet fra hvert joint venture-selskab udloddes til CVRD og joint venture-kunden som udbytte.

55)I 2001 overtog CVRD Ferteco MineraÁ„o SA (Ferteco), der dengang var Brasiliens tredjest¯rste jernmalmproducent og havde hovedsÊde i staten Rio de Janeiro. Ferteco har en produktionskapacitet p ca. 15 mio. t om Âret for jernmalm samt malmreserver p ca. 263 mio. t, der er egnede til udvinding. Ferteco driver to jernmalmminer i Âbne brud i det ìsydlige systemî samt et pelleteringsanlÊg med en produktionskapacitet p 4 mio. t om Âret, ogs i staten Minas Gerais. Ferteco besidder tillige en 10,5% interesse i MRS Logistica SA, et fragtjernbanenet, der betjener det ìsydlige systemî og forbinder dette med dybvandshavnen i Sepetiba, Rio de Janeiro. (CVRD ejer den anden godsjernbane, der forbinder det ìsydlige systemî med dybvandshavnen i Tubar„o, hvor mange af CVRDís pelleteringsanlÊg er beliggende). Desuden driver Ferteco en havterminal gennem sit 100% ejede datterselskab Companhia Portu·ria BaÌa de Sepetiba S.A. (CPBS) i Sepetiba-havnen.

Rio Tinto

56)Rio Tinto med hjemsted i Australien er verdens nÊstst¯rste jernmalmproducent og havde i 2000 et salgsvolumen p ca. 116 mio. t (inklusive North Limited's salgsvolumen ñ jf. nedenfor). Heraf blev 113 mio. t solgt p markedet for s¯transporteret jernmalm.

Rio Tinto ejer 100% af minerne i Marandoo, Mount Tom Price/Paraburdo og Yandicoogina og 60% af Channar-minen i Vestaustralien (ìHammersleyî-minerne) med en samlet registreret Ârlig kapacitet p ca. [Ö]* mio. t, som forventes at stige til ca. [Ö]* mio. t i 2002 og til ca. [Ö]* mio. t senest i 2010. Fra offentlige kilder vides det, at Hammersley-minerne i 2000 producerede 65,7 mio. t salgbar jernmalm (og havde et samlet salgsvolumen p 67,1 mio. t), hvoraf langt den overvejende del blev eksporteret. Salgene i 2000 omfattede [Ö]* mio. t til Japan, [Ö]* mio. t til Kina, [Ö]* mio. t til Korea, Taiwan og andre asiatiske lande samt [Ö]* mio. t Europa.

58)I efterÂret 2000 overtog Rio Tinto North Limited, som besidder en 53% indirekte ejerandel i Robe River Iron Associates-minen. Rio Tinto kontrollerer direkte 65% og afsÊtter som salgsagent 100% af Robe River-produktionen, som i 2000 udgjorde ca. [Ö]* mio. t, der udelukkende gik til eksport. Robe Rivers Ârlige kapacitet forventes at stige med yderligere [Ö]* mio. t frem til 2009 begyndende med [Ö]* mio. t i 2003 som f¯lge af udviklingen af West Angelas-lejerne i Vestaustralien .

Rio Tinto ejer tillige omkring 56% af aktierne i Iron Ore Company i Canada (ìIOCî). IOCís Âbne mine i Newfoundland kan Ârligt producere [Ö]* mio. t finmalm (koncentrat), hvoraf [Ö]* mio. t sÊlges som pellets produceret i nÊrheden af minen. Jernmalmen eksporteres via en havn i Quebec. Rio Tinto har annonceret, at selskabet er i fÊrd med at renovere pelleteringsanlÊgget i Sept Iles (Quebec), som vil genÂbne i 2002 med en Ârlig kapacitet p [Ö]* mio. t, der vil stige til [Ö]* mio. t i 2004. IOCís Ârlige salgsvolumen i 2000 udgjorde [Ö]* mio. t, hvoraf en del blev solgt til canadiske stÂlproducenter, mens [Ö]* mio. t blev eksporteret. Rio Tinto ejer desuden en mine i Brasilien (Corumba), der i dag har en Ârlig kapacitet p ca. [Ö]* mio. t .

BHP

60)BHP med hjemsted i Australien er verdens tredjest¯rste jernmalm-mineselskab og tegner sig for ca. 8% af verdensproduktionen. Parterne anslÂr, at det af BHP kontrollerede salg af jernmalm (inklusive 50% af Samarcoís produktion ñ jf. nedenfor) udgjorde ca. [Ö]* mio. t i 2000.

61)BHP besidder en 85% kapitalinteresse i de vestaustralske joint ventures Mount Newman, Yandi og Goldsworthy og en 100% kapitalinteresse i Middleback Range i Sydaustralien og Jimblebar-minen i Vestaustralien. Disse miner har en samlet registreret kapacitet p ca. [Ö]* mio. t, som forventes at stige til ca. [Ö]* mio. t frem til 2003. BHP ejer tillige Taharoa- og Waikato-minerne i New Zealand, der har en kapacitet p ca. [Ö]* mio. t. If¯lge parterne vil igangvÊrende projekter udvide den af BHP kontrollerede kapacitet med yderligere [Ö]* mio. t i 2003 og yderligere [Ö]* mio. t i de f¯lgende Âr .

62)I 2000 erhvervede BHP yderligere kapitalinteresser i Samarco-minen og de tilh¯rende pelleteringsanlÊg i Brasilien, hvilket bragte BHPís samlede andel af aktiekapitalen op p 50%. Den resterende 50% andel i Samarco ejes af CVRD. Samarco-minen har for tiden en registreret kapacitet p [Ö]* mio. t om Âret inklusive [Ö]* mio. t pelleteringskapacitet. Det samlede salgsvolumen udgjorde i 2000 [Ö]* mio. t (inklusive [Ö]* mio. t pellets) .

Som nÊvnt ovenfor er Caemi et brasiliansk holdingselskab, der har kapitalinteresser i en rÊkke brasilianske og canadiske mineselskaber og i flere hermed beslÊgtede logistikvirksomheder. Caemi kontrollerer det brasilianske mineselskab MineraÁ„o Brasileiras Reunidas SA (MBR), hvor Caemi besidder 85% af stemmerettighederne. MBR er Brasiliens nÊstst¯rste jernmalmproducent (efter CVRD). Eksportkapaciteten er p ca. [Ö]* mio. t om Âret for s¯transporteret malm, og selskabet driver for tiden tre miner, hvor der i Âbne brud udvindes finmalm og malm i klumper. Caemi ud¯ver endvidere fÊlles kontrol over 50% af Quebec Cartier Mining Company (QCM) (Canada), hvor selskabet besidder 50% af stemmerettighederne (de resterende 50% ejes af den canadiske stÂlvirksomhed Dofasco). QCM producerer finmalm og pellets og har en eksportkapacitet p ca. [Ö]* mio. t om Âret for s¯transporteret malm. P verdensplan er Caemi den fjerdest¯rste jernmalmproducent (efter CVRD, Rio Tinto og BHP) .

P logistikomrÂdet (jernbane- og havneaktiviteter i Brasilien) besidder Caemi bl.a. en ejerandel p 32% i MRS Logistica SA, som er Brasiliens st¯rste almindelige fragtjernbanenetvÊrk, der betjener jernmalmminerne i det ìsydlige systemî og forbinder dette med dybvandshavnen i Sepetiba.

SNIM

65)SociÈtÈ Nationale Industrielle et MiniËre (ìSNIMî), den eneste jernmalmproducent i Mauretanien, har en samlet kapacitet p ca. [Ö]* mio. t om Âret. Hele selskabets produktion eksporteres, hovedsagelig til Vesteuropa (over 90% i 1998), og isÊr til Frankrig, Italien og Belgien .

LKAB

66)Den svenske jernmalmproducent Luossavaara Kirunavaara AB (ìLKABî), der producerer og sÊlger finmalm og pellets, har i dag en samlet kapacitet p ca. [Ö]* mio. t ([Ö]* mio. t pellets og [Ö]* mio. t fines). I 2000 udgjorde det samlede salgsvolumen [Ö]* mio. t ([Ö]* mio. t pellets), hvoraf ca. [Ö]* mio. t blev eksporteret. LKAB tegnede sig sÂledes for [<5]*% af verdensproduktionen og [<5]*% af den globale eksport/import i 2000. Som f¯lge af de fordelagtige fragtrater ved afskibning til Europa dÊkker LKAB en meget h¯jere procentdel af jernmalmforbruget i EU .

ISCOR

67)Iscor er med en produktionskapacitet p ca. [Ö]* mio. t om Âret den st¯rste sydafrikanske jernmalmproducent. Knap halvdelen af produktionen forbruges internt af selskabets egne stÂlvÊrker. Resten (ca. [Ö]* mio. t) eksporteres, isÊr til Asien . Selv om Iscor i den nÊrmeste fremtid har til hensigt at ¯ge sin eksportkapacitet, kan disse planer blive pÂvirket af vanskelighederne ved at udvide jernbane- og havnekapaciteten i Sydafrika.

68)Som nÊvnt ovenfor er Mitsui et japansk selskab, der besidder minoritetsandele og kontrollerende andele i en rÊkke australske og indiske jernmalm-mineselskaber. Mitsui ejer sÂledes 51% af det indiske mineselskab SESA Goa Ltd, som i 2000 producerede ca. [Ö]* mio. t jernmalm, hvoraf ca. [Ö]* mio. t blev eksporteret til

Europa. Mitsui ejer bl.a. en stor minoritetsandel i verdens nÊstst¯rste jernmalmmine, Robe River i Australien, hvori bl.a. Rio Tinto og to japanske stÂlvirksomheder ogs ejer interesser. Mitsui ejer endvidere kapitalinteresser i Yandi-, Goldsworthy- og Mount Newman-minerne (7% i hver), hvor den kontrollerende andel ejes af BHP (85%). Som det fremgÂr af den nÊrmere gennemgang ovenfor besidder Mitsui tillige 40% af stemmerettighederne i Caemi. Da SESA Goa er det eneste selskab, der kontrolleres af Mitsui, er der i den konkurrencemÊssige vurdering nedenfor og i beregningen af markedsandele kun taget hensyn til dette selskabs (ubetydelige) produktion og salg.

EFTERSPÿRGSEL EFTER JERNMALM

Tendenser i eftersp¯rgslen efter jernmalm

69)Som allerede nÊvnt kommer eftersp¯rgslen efter jernmalm fra stÂlproducenterne, der anvender jernmalm som rÂmateriale i produktionen af stÂlprodukter. Jernmalmforbrugerne kan inddeles i to grupper, nemlig dels de stÂlvÊrker, der anvender iltblÊste konvertere til at producere rÂjern fra sinter (fines), klumper, pellets og i mindre udstrÊkning skrot, dels de virksomheder, der ved direkte reduktion omdanner pellets og klumper til direkte reduktionsjern (DRJ) med henblik p fremstilling af stÂl i lysbueovne.

70)De forholdsvis h¯je energipriser i EU bevirker, at s godt som al jernmalm, der sÊlges i EU, bliver solgt med henblik p at blive transformeret til stÂl i h¯jovne (DR-jern tegner sig for under 10% af verdens samlede jernmalmforbrug); den eneste vesteuropÊiske produktionsfacilitet, der anvender DRJ til produktion af stÂl i lysbueovne, er et anlÊg med en kapacitet p 0,45 mio. t, der drives af Ispat i Tyskland. Af samme Ârsag m det anses for usandsynligt, at der vil blive opf¯rt nye lysbueovnefaciliteter i EU, der anvender DRJ .

71)Gennem de seneste ti Âr har verdensproduktionen og ñforbruget af rÂstÂl fulgt tendenserne i de amerikanske, asiatiske og europÊiske ¯konomier tÊt. Fra at udg¯re 770 mio. t i 1990 faldt verdensproduktionen af rÂstÂl helt ned til 720 mio. t som f¯lge af den amerikanske og europÊiske recession i 1991-1992 og den stadig alvorligere ¯konomiske krise i SNG-landene. Herefter ¯gedes produktionen gradvis og toppede i 1997 ved 799 mio. t. P grund af den asiatiske krise i slutningen af 1997 faldt produktionen igen til 772 mio. t i 1998, hvorefter den steg brat i slutningen af 1999 og i 2000. International Iron and Steel Institute anslÂr, at den samlede produktion af rÂstÂl i 2000 var nÂet op p over 840 mio. t.

72)Betragtes de enkelte regioner er produktionen af rÂstÂl i Vesteuropa og USA kun steget moderat inden for de seneste ti Âr. SNG-landenes produktion af rÂstÂl blev nÊsten halveret fra 1990 (207 mio. t) til 1998 (under 103 mio. t), men steg herefter igen i 1999 og 2000 som f¯lge af en meget aggressiv eksportpolitik, der skulle opveje faldet i det indenlandske forbrug. Kinas og Koreas produktion af rÂstÂl (og import af jernmalm) steg kraftigt i tiÂrsperioden. Konkurrencen fra en forholdsvis billig stÂlimport har lagt et vÊsentligt pres p amerikanske og ñ i mindre udstrÊkning ñ europÊiske stÂlproducenter. Denne konkurrence pÂvirker ogs indirekte bl.a. de brasilianske, australske og svenske jernmalmproducenter, hvis produkter transporteres ad s¯vejen, og som dÊkker nÊsten hele den vesteuropÊiske eftersp¯rgsel efter jernmalm og kun eksporterer sm mÊngder til ¯steuropÊiske stÂlproducenter.

73)I samme periode gav Êndringer i stÂleftersp¯rgslen p jernmalmmarkedet sig tilsvarende udslag. Uanset den asiatiske krise er eftersp¯rgslen efter jernmalm steget med ca. 1,5% pr. Âr siden recessionen i 1991-1992. Ganske vist faldt den globale jernmalmproduktion fra rekorden p 921 mio. t i 1997 til knap 900 mio. t i 1999, og handelen med s¯transporteret jernmalm faldt fra 417 mio. t i 1998 til 411 mio. t i 1999. Stigningen i stÂlproduktionen i 2000 blev fulgt af en stigning i den globale jernmalmproduktion til over 931 mio. t og en stigning i handelen med s¯transporteret malm fra 411 mio. t i 1999 til 455 mio. t i 2000. Den asiatiske krise resulterede i et brat fald i jernmalmpriserne i 1999, hvorefter priserne atter steg i 2000 og 2001, men uden at n op p niveau med rekorden i 1998.

74)Der har siden 1992 vÊret en stigende tendens i verdensproduktionen af stÂl. NÂr produktionstallene fra 1999 sammenlignes med tallene for 2000, hvor produktionen af rÂstÂl toppede ved 847 mio. t, stÂr det klart, at stÂlindustrien kom sig hurtigere end forventet efter den asiatiske krise. Betragter man tidsrummet frem til 2005, forventer CVRD, at denne positive tendens i stÂlproduktionen vil fortsÊtte, og at produktionen af rÂstÂl vil n op p 890 mio. t inden 2005, dvs. en gennemsnitlig Ârlig stigning p ca. 1%. Betragtes regionerne enkeltvis, forekommer det sandsynligt, at den st¯rste stigning i absolutte tal vil finde sted i Asien (+26 mio. t) efterfulgt af Latinamerika (+7 mio. t). Den europÊiske eftersp¯rgsel forventes at forblive stabil.

Verdensproduktionen af jernmalm forventes at f¯lge tendensen i stÂlproduktionen, dog med en langsommere vÊkstrate, idet stÂlproduktion p grundlag af skrot i stedet for jernmalm forventes at stige hurtigere end stÂlproduktion ved brug af h¯jovne. Derimod forventes den internationale handel med jernmalm at vokse hurtigere end verdens jernmalmproduktion, idet en stor del af stigningen i stÂlproduktionen vil finde sted i lande, der importerer jernmalm.

Jernmalmforbruget i EU

Som allerede nÊvnt modtager EUís stÂlproducenter i dag nÊsten al deres jernmalm ad s¯vejen. Alle vesteuropÊiske stÂlproducenter importerer store mÊngder jernmalm fra mange lande uden for EU, isÊr Brasilien (der er langt den st¯rste eksport¯r af jernmalm til Europa), Australien, Canada og Mauretanien. I tabellen nedenfor, der viser forbruget, er medtaget en mindre mÊngde ikke-importeret jernmalm (isÊr ca. 5 mio. t svensk produceret jernmalm, der anvendes til indenlandsk forbrug).

Fines

Klumper

Pellets

I alt

95,0

18,3

34,9

148,2

1998

83,1

17,1

32,8

133,0

1999

2000 88,6 Parternes sk¯n samt data fra UNCTAD

19,6

35,7

143,9

Êndringer i jernmalmmikset

Jernmalm kan ikke betragtes som en typisk rÂvare. Som parterne har anf¯rt under proceduren har de produkter, der produceres i forskellige regioner, meget forskellige iboende metallurgiske egenskaber, jf. ovenfor, og kunderne er meget konservative i deres indk¯bsadfÊrd. Som nÊvnt afhÊnger den enkelte kundes eftersp¯rgsel efter jernmalm af den bestemte charge, der anvendes af denne kunde. SammensÊtningen af den denne charge er bestemmende bÂde for forholdet mellem fines, klumper og pellets og for kvaliteten (og dermed den geografiske oprindelse) af disse. Kunderne blander normalt flere forskellige kvaliteter af fines for at opn en bestemt rÂvare, der opfylder visse kriterier (med hensyn til jernindhold, GT-indhold, mÊngde urenheder mv.), og chargens sammensÊtning afg¯r derfor, hvor meget der skal indk¯bes af de forskellige kvaliteter (og dermed ogs oprindelsen af de k¯bte fines).

78)Af parternes oplysninger og resultaterne af Kommissionens unders¯gelse fremgÂr det, at kunderne er meget utilb¯jelige til at Êndre sammensÊtningen af deres charge, og at det rent faktisk nÊsten aldrig sker. If¯lge parterne har h¯jovnene isÊr i Europa et h¯jt produktivitetsniveau, fordi der tilf¯res store mÊngder pulveriseret kul og sm mÊngder koks. Dette resultat kan kun opnÂs og opretholdes, hvis der sker s f Êndringer som muligt i rÂvarekriterierne. Krav om stabile driftsbetingelser begrÊnser rÂvareindk¯berens mulighed for p kort sigt at veksle mellem produkter af forskellig oprindelse og kvalitet og forklarer, hvorfor leveringskontrakter for jernmalm normalt indgÂs for flere Âr ad gangen.

79)Resultatet er for det f¯rste, at kundernes mulighed for at veksle mellem sinter, klumper og pellets begrÊnses, og for det andet at kunderne, nÂr de f¯rst har lagt sig fast p malmtype (klumper, pellets eller sinter fines) har begrÊnsede muligheder for at skifte mellem produkter af forskellig oprindelse og kvalitet. Dette bekrÊftes af resultaterne af Kommissionens unders¯gelse. IsÊr fremgÂr det, at stÂlvÊrker, der anvender h¯jovne, normalt ikke Êndrer ret meget p forholdet mellem sinter fines, klumper og pellets (h¯jst 3%-5% Êndringer i gennemsnit). Endvidere fremgÂr det, at selv om enkelte kunder klart har vekslet mellem forskellige kvaliteter af sinter fines (f.eks. mellem australske og brasilianske fines), er det ofte samme malmkvaliteter, der konkurrerer indbyrdes (hvilket indebÊrer, at de konkurrerende malmkvaliteter ofte har samme geografiske oprindelse).

80)Parterne har fremhÊvet, at med hensyn til fines bliver indk¯beren mere fleksibel, hvis alle sinter fines blandes p stedet p stÂlvÊrket umiddelbart f¯r sintringen. I denne situation kan en af blandingens komponenter udskiftes, fjernes eller tilf¯jes, forudsat at agglomeratets overordnede kemiske sammensÊtning og metallurgiske egenskaber forbliver nogenlunde uÊndrede. Parterne har imidlertid ogs erkendt, at der blandt jernmalmkunderne er en tendens til at reducere antallet af komponenter i blandingen for at spare transport-, hÂndterings- og oplagringsomkostninger. En f¯lge af denne tendens er, at indk¯beren bliver endnu mindre i stand til p kort sigt at skifte leverand¯r.

81)Ved produktion af stÂl i lysbueovne kan inputtet best af direkte reduktionsjern (DRJ), rÂjern og skrot. DRJ produceres i DR-ovne med DR-malm som input. Malmen sÊlges i to hovedformer: DR-pellets og DR-klumper. AfhÊngig af typen af DR-ovn er der tekniske grÊnser for DR-klumpers og DR-pelletsí indbyrdes substituerbarhed, idet

klumper kan erstattes af pellets, mens pellets ikke altid kan erstattes af klumper (fordi klumper h¯jst m udg¯re 20%-40% af den samlede charge).

C. FUSIONER OG JOINT VENTURES

Fusioner inden for jernmalm- og stÂlindustrierne

82)Ejerstrukturen p markedet for jernmalm har i de senere par Âr vÊret under hastig forandring og er nu koncentreret om forholdsvis f virksomheder. Kapaciteten er blevet endnu mere koncentreret i 2000 og 2001, isÊr som f¯lge af Rio Tintos opk¯b af det australske mineselskab North Ltd. (2000) og CVRDís overtagelse for nylig af en rÊkke andre brasilianske mineselskaber . Bekymringer over produktionsomkostningerne har vÊret Èn af de vÊsentligste faktorer bag den nuvÊrende fusionsb¯lge. St¯rstedelen af den jernmalm, der forhandles p verdensmarkedet, forhandles nu af tre selskaber: CVRD, Rio Tinto og BHP. Analysefirmaet Roskill Information Services Ltd. har bemÊrket, at denne konsolidering kan g¯re det vanskeligere for jernmalmforbrugerne at forhandle sig frem til prisnedslag .

83)Der har vÊret betydelig fÊrre fusioner i stÂlindustrien end i jernmalmindustrien. I den senere tid er de europÊiske stÂlproducenter dog begyndt at konsolidere sig i et hurtigt tempo. Bl.a. kan nÊvnes at Thyssen og Krupp i 1997 fusionerede og blev til Thyssen Krupp Stahl (stÂlproduktion i 1999: 16,1 mio. t), at British Steel i 1999 fusionerede med det nederlandske selskab Hoogovens og blev til Corus (21,3 mio. t), at Arbed i 1997 overtog 35% af Aceralia, at Usinor i 1998 erhvervede 53% af Cockerill Sambre, og at Arbed/Aceralia og Usinor (verdens tredje- og fjerdest¯rste stÂlproducenter) i Âr har bebudet en fusion, hvorved verdens st¯rste stÂlvirksomhed vil blive skabt (produktionskapacitet: 46 mio. t).

84)De anmeldende parter anslÂr, at Usinor, Arbed, Aceralia, Cockerill Sambre og deres europÊiske datterselskaber i 1999 tilsammen forbrugte 35-40 mio. t jernmalm eller ca. 9% af den globale import ad s¯vejen. Corus (inklusive Hoogovens) havde et forbrug p 25-27 mio. t jernmalm svarende til ca. 6% af den globale import ad s¯vejen, mens Thyssen Krupp og det italienske Riva hver isÊr havde et forbrug p 13 mio. t jernmalm svarende til ca. 3% af den globale import ad s¯vejen.

85)Parterne har i deres svar gjort gÊldende, at konsolideringen inden for stÂlindustrien er endnu stÊrkere end beskrevet af Kommissionen. De har isÊr fremhÊvet, at hvis de japanske stÂlvÊrker betragtes som Èn indk¯bsblok, vil 67% af den s¯transporterede jernmalm efter Usinor/Arbed/Aceralia-fusionen blive k¯bt af de seks st¯rste kunder. Kommissionen deler ikke denne opfattelse. [Ö]*

Produktions-joint ventures (sÂvel horisontale som vertikale)

86)Der bestÂr en rÊkke (ìhorisontaleî) joint ventures i mineindustrien, isÊr mellem CVRD og BHP, som hver ejer 50% af aktiekapitalen i Samarco, en brasiliansk producent af pellets. Mitsui besidder en betydelig minoritetsandel (33% af egenkapitalen) i den store australske mine Robe River, hvor nu ogs Rio Tinto er aktionÊr. Mitsui har yderligere kapitalinteresser i Yandi-, Goldsworthy- og Mount Newman-minerne (7% i hver) sammen med BHP, der ejer den kontrollerende andel.

87)Der eksisterer tillige en rÊkke (ìvertikaleî) joint ventures mellem jernmalmproducenter og stÂlproducenter som f.eks. Robe River, Mount Newman, Goldsworthy og Yandi.

88)Endvidere har en rÊkke stÂlproducenter deres egne jernminer eller opk¯ber minoritetsandele i jernminer samtidig med, at de indgÂr salgsaftaler med lang l¯betid for hele produktionen eller en del heraf. For nylig er denne tendens dog begyndt at vende, jf. f.eks. Thyssen Krupps salg af Ferteco. Parterne har i deres svar anf¯rt, at dette fÊnomen illustrerer deres manglende bekymring for at blive ìudnyttetî af jernmalmproducenter. Kommissionen anser dette argument for at vÊre i h¯j grad spekulativt. Der kan vÊre mange Ârsager til, at stÂlvÊrker sÊlger deres jernmalminteresser, f.eks. n¯dvendigheden af at skaffe kapital til investering i deres kerneaktiviteter og/eller den omstÊndighed, at de pÂgÊldende jernmalmproducenter ikke lÊngere tegner sig for en vÊsentlig andel af deres forsyninger. Endvidere kan de pÂgÊldende stÂlvÊrker neutralisere enhver risiko for at blive ìudnyttetî af k¯beren af den jernmalmvirksomhed, der skal afhÊndes, enten ved at forlange en h¯jere k¯bspris for virksomheden, som afspejler de fremtidige prisforventninger, eller ved at indg langfristede kontrakter med k¯beren.

89)Det forekommer es stadig hyppigere, at stÂlproducenter ogs investerer i pelleteringsanlÊg bÂde som majoritets- og som minoritetsaktionÊrer. F.eks. besidder Nippon Steel, Posco Pohang Iron & Steel Co. Ltd., det italienske Riva, og det spanske Aceralia betydelige minoritetsandele i fire af CVRDís pelleteringsanlÊg.

D. J ERNMALMPRISER: KONTRAKTER OG PRISFORHANDLINGER

90)Leveringskontrakter mellem jernmalmproducenter og ñforbrugere har gennem de seneste 30 Âr fÂet en kortere l¯betid. I de fleste tilfÊlde har kontrakter i dag mellem tre og fem Ârs varighed mod ti Âr i 1970íerne. Kontrakterne mellem jernmalmproducenter og japanske stÂlproducenter har normalt lÊngere l¯betid end kontrakterne mellem jernmalmproducenterne og de europÊiske stÂlproducenter.

Benchmarkpriser

91)Selv om kontrakterne kan l¯be i flere Âr, revideres priserne p Ârsbasis under hensyntagen til resultaterne af prisforhandlingerne i Vesteuropa og ÿstasien (nÊrmere bestemt Japan) i begyndelsen af hvert Âr. Prisforhandlingerne har til formÂl at fastsÊtte en referencepris (de sÂkaldte ìbenchmarkpriserî) for henholdsvis klumper, sinter fines og pellets for hvert af de to kundeomrÂder.

92)Forhandlingerne har form af en rÊkke m¯der mellem de store jernmalm- og stÂlproducenter. M¯derne starter normalt i slutningen af det foregÂende Âr og fortsÊtter i flere mÂneder. Forhandlingerne bygger hovedsagelig p forhandlernes opfattelse af udbuddet af og eftersp¯rgslen efter jernmalm, malm- og stÂlproducenternes ¯konomiske situation samt jernmalm- og stÂlindustriernes behov p lÊngere sigt.

19

93)PÂ et tidspunkt under prisforhandlingerne vil Èt af stÂlvÊrkerne blive enig med en af jernmalmproducenterne om en procentvis forh¯jelse eller nedsÊttelse i forhold til det foregÂende Ârs fob-priser for netop den producents sinter fines. Denne procentvise Êndring meddeles herefter de ¯vrige jernmalmleverand¯rer og ñkunder, og hermed er den nye benchmarkpris for fines fastlagt. Som det fremgÂr af tabellen nedenfor anvendes den aftalte prisÊndring herefter normalt bÂde i ÿstasien og Vesteuropa.

PrisÊndringer aftalt af de f¯rste prisfastsÊttere i Japan og Europa

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Japan∆ndring 15,96 7,95 -4,90 -13,47 -9,50 5,80 6,00 -1,94 2,82 -9,20 4,35 4,31

i %

Europa ∆ndring 15,96 7,93 -4,90 -11,00 -9,50 5,80 6,00 1,10 2,82 -11,00 4,35 4,31

i %

Kilde: Tex-rapporten og parternes oplysninger

94)Som nÊvnt ovenfor aftales den nye benchmarkpris normalt f¯rst for sinter fines, hovedsagelig fordi der for dette produkt er lavere priser og st¯rre mÊngder involveret. NÂr f¯rst de Ârlige pristilpasninger er blevet aftalt for fines, forhandles der om de Ârlige prisÊndringer for malm i klumper og pellets. If¯lge parterne er der tradition for, at benchmarkprisen for klumper aftales mellem japanske stÂlvÊrker og australske leverand¯rer, mens benchmarkprisen for pellets altid fastlÊgges i Vesteuropa. Dette afspejler forskellene i disse to regioners anvendelse af pellets og klumper. I de senere Âr er de f¯rste kontrakter som regel blevet indgÂet mellem australske jernmalmvirksomheder og japanske stÂlvirksomheder, og de heri aftalte priser er ofte blevet anvendt som benchmark for priserne i Europa .

95)Det skal tillige bemÊrkes, at forhandlingsprocessen er forholdsvis gennemsigtig. Leverand¯rernes og kundernes forventninger til eftersp¯rgsel og udbud og deres opfattelse af, hvad der er ìrimeligeî prisÊndringer, fÂr bred dÊkning i pressen. Desuden rapporterer fagtidsskrifterl¯bende om fremskridtene i forhandlingerne, beskriver, hvem der har m¯dt hvem, og gisner om forhandlingernes indhold.

Endelige priser

96)Efter fastlÊggelsen af benchmarkpriserne (eller ìreferencepriserneî) begynder de individuelle forhandlinger mellem producenter og kunder, f¯r de endelige priser bliver aftalt. [Ö]*

V. AFGR∆NSNING AF PRODUKTMARKEDERNE

97)Som allerede nÊvnt er jernmalm en rÂvare, der nÊsten udelukkende sÊlges til den integrerede stÂlindustri. Jernmalm-mineselskaberne udbyder tre former for malm til brug i iltblÊste konvertere: sinter fines, klumper og pellets.

98)StÂlproducenterne chargerer deres h¯jovne med en individuelt sammensat charge af sinter fines, klumper og pellets, der omdannes til rÂjern, der igen kan konverteres til stÂl. If¯lge parterne anvendes i Vesteuropa en charge bestÂende af ca. 60% fines, 20% klumper og 20% pellets, men sammensÊtningen varierer fra stÂlvÊrk til stÂlvÊrk. Som nÊvnt kan klumper anvendes direkte i h¯jovnene, mens sinter fines er for sm til dette brug og f¯rst skal sintres. Denne proces finder sted i sintringsanlÊg, der nÊsten altid drives af stÂlvÊrkerne. Pellets produceres ved yderligere forarbejdning af endnu mindre ìsuper-finesî i pelleteringsanlÊg, der normalt drives af minerne, og kan anvendes direkte i h¯jovnene.

99)De anmeldende parter har gjort gÊldende, at der er Èt relevant produktmarked omfattende alle jernmalmleverancer uden sondring mellem de tre forskellige malmtyper (fines, pellets og klumper). De finder, at de forskellige typer jernmalm har en h¯j grad af substituerbarhed, idet jernmalmbrugerne i stor udstrÊkning kan skifte mellem de tre typer. Priserne f¯lges normalt ad, selv om de absolutte prisniveauer varierer betydeligt som f¯lge af forskellene i forarbejdningen.

Ud fra de ñ nÊsten identiske ñ synspunkter, som jernmalmkunderne gav udtryk for under Kommissionens markedsunders¯gelse, kan det konkluderes, at hver af disse tre typer jernmalm udg¯r et sÊrskilt produktmarked, og at der kun er ringe substituerbarhed mellem de tre produkter.

A. SUBSTITUTION P≈ EFTERSPÿRGSELSSIDEN

Tekniske hindringer for skift mellem jernmalmtyper

101)De tre forskellige malmtyper er ikke sÊrlig substituerbare set fra eftersp¯rgselssiden. Som nÊvnt kan der kun opretholdes et h¯jt produktivitetsniveau for h¯jovne, hvis alle rÂvareparametre forbliver s konstante som muligt. Dette behov for stabile driftsbetingelser begrÊnser rÂvareindk¯berens mulighed for p kort sigt at skifte mellem inputmateriale og forklarer desuden, hvorfor jernmalmkontrakter normalt indgÂs for flere Âr ad gangen.

102)If¯lge parterne skyldes st¯rre Êndringer normalt driftsmÊssige krav (udskiftning af foringen i en h¯jovn eller lukning af et sintringsanlÊg), eller at jernmalmleverand¯ren leverer et erstatningsprodukt, fordi det indtil da leverede produkt ikke lÊngere er til rÂdighed. NÂr sÂdanne Êndringer overvejes, planlÊgges der en lang testperiode, som starter med laboratorie- og pilottests og fortsÊtter med afpr¯vninger i fuld skala, som varer mindst nogle uger. Disse praktiske hensyn kan ikke undg at begrÊnse mulighederne for st¯rre Êndringer i jernmalmforsyningerne p kort sigt.

103)Resultaterne af Kommissionens unders¯gelse bekrÊfter de forskellige jernmalmtypers meget begrÊnsede substituerbarhed. IsÊr har langt den overvejende del af stÂlproducenterne anf¯rt, at de er absolut utilb¯jelige til at foretage vÊsentlige Êndringer i sammensÊtningen af den charge, h¯jovnen fyldes med. En rÊkke kunder har ligeledes oplyst, at gennemf¯relsen af eventuelle st¯rre Êndringer i forholdet mellem sinter, klumper og pellets kan strÊkke sig over flere Âr og i visse tilfÊlde kan krÊve investeringer p flere millioner euro.

ÿkonomiske hindringer for skift mellem jernmalmtyper

104)Resultaterne af Kommissionens unders¯gelse viser endvidere, at der er betydelige ¯konomiske hindringer for skift mellem sinter fines, klumper og pellets. Priserne for de tre produkttyper er meget forskellige, idet prisen for sinter fines normalt ligger p ca. 37 US-cent/fe-dmt (jern udtrykt i tons t¯rvÊgt), cif, mens prisen for klumper er ca. 45 US-cent/fe-dmt og for pellets ca. 65 US-cent/fe-dmt. Dette giver en forskel p 22% mellem sinter fines og klumper og p 76% mellem fines og pellets. Fines vil altid vÊre den billigste l¯sning, ogs selv om stÂlvÊrkerne driver deres egne pelleteringsanlÊg (hvilket normalt ikke er tilfÊldet).

Ingen vekselvirkninger mellem fines og andre jernmalmtyper

105)For det f¯rste har langt de fleste kunder anf¯rt, at stÂlvÊrkerne kun har begrÊnset mulighed for at Êndre deres brug af sinter p bekostning af eller til fordel for andre typer jernmalm, idet de normalt s¯ger at maksimere brugen af sinter fines. Da fines er langt det billigste jernmalmprodukt, og da de af stÂlvÊrkerne drevne sintringsanlÊg har h¯je faste omkostninger og lave grÊnseomkostninger, udnytter stÂlvÊrkerne som regel kapaciteten i deres sintringsanlÊg fuldt ud. Da det er forbundet med store vanskeligheder ved at udvide sintringskapaciteten, pÂvirker priserne for klumper og pellets ikke priserne for og eftersp¯rgslen efter sinter feed i vÊsentlig grad.

106)106) Men priserne for sinter feed pÂvirker heller ikke priserne for klumper og pellets i sÊrlig grad. Det store flertal af kunderne har i modsÊtning til parterne gjort gÊldende, at stÂlvÊrkerne p kort eller mellemlangt sigt ikke kan ¯ge deres sintringskapacitet p grund af dels de store investeringer, dette krÊver, dels milj¯mÊssige hensyn.

19

107)Mere specifikt kan det fastslÂs, at en udvidelse af sintringsanlÊggenes kapacitet ikke er en realistisk mulighed. I mindst 20 Âr er der ikke blevet bygget nye sintringsanlÊg i Europa, hvilket indebÊrer, at man sandsynligvis allerede har nÂet grÊnsen for, hvor stor en andel af sinter fines der kan indg i blandingen, og at det ikke vil vÊre rentabelt at etablere et helt nyt anlÊg (hvor kapaciteten sandsynligvis ikke vil kunne udnyttes fuldt ud). Det er til en vis grad ñ i hvert fald teoretisk ñ muligt at udvide kapaciteten i allerede eksisterende anlÊg, men den ekstra produktion, dette vil skabe, vil ikke vÊre tilstrÊkkelig til at pÂvirke priserne for de ¯vrige jernmalmtyper. Endvidere kan omkostningerne ved at udvide kapaciteten vÊre for store til, at det er rentabelt, i betragtning af de ekstremt h¯je omkostninger, som den n¯dvendige lukning af h¯jovnen og den heraf f¯lgende forstyrrelse i stÂlproduktionen vil medf¯re. I Europa vil stÂlvÊrkerne ogs have problemer med at overholde lovgivningen som f¯lge af de giftige luftarter, sinterproduktionen genererer. En kapacitetsudvidelse, der sker ved at anvende yderligere forarbejdede og mere ydedygtige charges i sintringsanlÊgget, vil igen medf¯re ekstra omkostninger, som vil udligne de ¯konomiske fordele ved fines. Under alle omstÊndigheder vil de yderligere ca. 5%, produktionen vil stige med, ikke vÊre tilstrÊkkelige til at pÂvirke priserne.

Det skal tillige bemÊrkes, at visse klump- og pelletkategorier i modsÊtning til sinter fines ogs anvendes til produktion af DRJ. If¯lge indlÊg, JP Morgan og CVRD

Gennemsnitsprisen for produkter importeret til Vesteuropa ad s¯vejen if¯lge parternes svar p sp¯rgsmÂl 4 i sp¯rgeskemaet af 15. juni; cif-prisen er den mest relevante i denne forbindelse (substituerbarhed p eftersp¯rgselssiden), idet den afspejler kundernes geografiske spÊndvidde.

fremkom med i november 2000 , forventes eftersp¯rgslen efter pellets at stige markant, nÂr den forventede vÊkst i DRJ-produktionen indtrÊffer. Dette vil yderligere rent konkurrencemÊssigt bevirke, at der absolut ikke er nogen mulighed for vekselvirkning mellem pellets og sinter fines (som alene anvendes i h¯jovnsprocesser).

Ingen vekselvirkninger mellem klumper og pellets

109)Resultaterne af Kommissionens unders¯gelse viser tillige, at der ogs er grÊnser for substituerbarheden mellem klumper og pellets. If¯lge det store flertal af kunder k¯ber stÂlvÊrkerne klumper og pellets for at dÊkke deres resterende behov, idet de s¯ger at maksimere anvendelsen af klumper, som er ca. 40% billigere end pellets. De kan imidlertid ikke helt frit vÊlge at anvende klumper, idet klumper, der er et ìnaturproduktî af varierende kvalitet, ikke kan udg¯re en stor andel af den samlede jernmalmblanding, idet god stÂlproduktion primÊrt krÊver konsistens i inputtet. Endvidere smuldrer en del af klumperne i h¯jovnene og bliver til fines, som blokerer for den n¯dvendige luftstr¯m og derved udg¯r endnu en trussel mod h¯jovnenes produktivitet.

Der er heller ikke mulighed for stor fleksibilitet ved valget mellem at ¯ge eller bibeholde andelen af pellets i forhold til klumper. Som f¯lge af den h¯je pris for pellets, som er den dyreste, men ogs den mest produktivitetsfremmende l¯sning, vil det vÊsentligste incitament til at for¯ge andelen af pellets vÊre at ¯ge h¯jovnenes produktion i tider med stor eftersp¯gsel (nÂr de h¯jere stÂlproduktionsomkostninger kan îvÊltes overî p kunderne). Generelt opfattes pellets derfor som et svingprodukt, undtagen naturligvis i de omrÂder (som f.eks. Nordamerika), hvor pellets som f¯lge af de geologiske forhold i de indenlandske jernmalmminer er det eneste tilgÊngelige produkt.

Konklusion

111)P denne baggrund kan det konkluderes, at set fra eftersp¯rgselssiden udg¯r markederne for sinter fines, klumper og pellets sÊrskilte produktmarkeder. Langt de fleste af kunderne har anf¯rt, at de ikke ville Êndre forholdet mellem sinter feed, klumper og pellets, selv om prisen for Èn af disse jernmalmtyper skulle stige med 5%-10% i forhold til de andre typer. Dette skyldes, i) at kunderne t¯ver med at Êndre chargen, ii) at kunderne ikke mÊrkbart kan ¯ge deres eftersp¯gsel efter sinter fines, da de allerede udnytter nÊsten hele kapaciteten i deres sintringsanlÊg og ikke kan for¯ge denne kapacitet p kort og mellemlangt sigt, iii) at kunderne ikke mÊrkbart kan for¯ge andelen af klumper, da de allerede fors¯ger at maksimere anvendelsen heraf,

og fordi der er mangel p klumper, og iv) at pellets, da de er vÊsentligt dyrere end andre jernmalmformer, benyttes af kunderne som et svingprodukt, og da kunderne ikke vil for¯ge deres eftersp¯gsel efter pellets, hvis de kunne producere de ¯nskede mÊngder stÂl alene ved brug af sinter og klumper.

112)Dette betyder dog ikke, at kunderne aldrig Êndrer deres charge. IsÊr fremgÂr det, at kunder undertiden reducerer eller for¯ger den anvendte mÊngde af pellets. Resultaterne af Kommissionens unders¯gelse viser imidlertid, at disse Êndringer er begrÊnsede, idet forholdet mellem de forskellige jernmalmprodukter, der anvendes i de enkelte charges, i hvert p kort og mellemlangt sigt kun kan Êndres i begrÊnset udstrÊkning (normalt 3%-5%). Endvidere fremgÂr det, at disse Êndringer sjÊldent er forÂrsaget af konkurrence mellem de forskellige jernleverand¯rer, men snarere skyldes eksogene forhold som f.eks. udviklingen i eftersp¯rgslen efter stÂl. F.eks. kan et stÂlvÊrks sintringskapacitet i perioder med h¯j eftersp¯gsel efter stÂl vÊre utilstrÊkkelig til at opfylde produktionskravene. I sÂdanne tilfÊlde kan det pÂgÊldende stÂlvÊrk vÊre n¯dt til at indk¯be dyrere pellets for at dÊkke eftersp¯rgselen.

Som parterne har anf¯rt, er den dygtige jernmalmk¯ber sÂledes ikke den k¯ber, der er i stand til at skifte mellem leverand¯rer ud fra prisovervejelser, men den k¯ber, der forstÂr at udnytte sine eksisterende leverand¯rer bedst muligt hvad angÂr leveringsfrist, produktkvalitet og ñensartethed samt pris.

B. SUBSTITUTION P≈ UDBUDSSIDEN

114)Fines, pellets og klumper er normalt ikke substituerbare set fra udbudssiden. Jernmalmminer producerer sÂvel klumper som fines (hvoraf en del sÊlges til stÂlvÊrkerne som sinter feed, og en del omdannes i minen til pellets). Forholdet mellem fines og klumper i de enkelte miners produktion afg¯res imidlertid af geologien i jernmalmforekomsterne. F.eks. producerer miner i Australien, Indien og Sydafrika forholdsvis flere klumper end miner i Brasilien og Venezuela. Miner, der producerer malm med et lavt jernindhold som f.eks. minerne i USA, Canada og Kina, producerer stort set ingen salgbare klumper.

115)Finmalm kan ikke konverteres til klumper. Selv om det teoretisk er muligt at konvertere klumper til fines, er dette ikke rentabelt, da malm i klumper har en st¯rre vÊrdi. Hvad angÂr muligheden for at omdanne klumper til pellet feed vil det teoretisk vÊre muligt at knuse klumperne og sÂledes omdanne dem til pellet feed. Kommissionens markedsunders¯gelse har imidlertid vist, at dette ikke er en ¯konomisk farbar vej.

116)Hvad angÂr muligheden for at omdanne fines til pellets begrÊnses denne mulighed af, at dette vil krÊve opf¯relse af et pelleteringsanlÊg, dvs. en st¯rre investering, der kun kan retfÊrdigg¯res for miner, hvor en vÊsentlig del af produktionen udg¯res af finmalm, der er velegnet som pellet feed. Det meste af jernmalmen i f.eks. Australien er af en sÂdan beskaffenhed, at det i dag ikke er rentabelt at omdanne den til pellets.

C. PRISFORSKELLE

Som nÊvnt ovenfor varierer priserne for de tre produkttyper betydeligt: sinter fines koster normalt ca. 37 US-cent/fe-dmt, cif, mens prisen for klumper udg¯r ca. 45 US-cent/fe-dmt og for pellets ca. 65 US-cent/fe-dmt, hvilket giver en forskel p 22% mellem sinter fines og klumper og p 76% mellem fines og pellets.

118)Parterne har hÊvdet, at disse forskelle ikke er tegn p forskellige produktmarkeder, men derimod afspejler forskellen i de forskellige jernmalmtypers brugsvÊrdi. Dette bekrÊftes dog ikke af tendenserne med hensyn til priser og mÊngder. For det f¯rste f¯lges benchmarkpriserne for fines, klumper og pellets ikke fuldstÊndig ad, jf. tabellen nedenfor. Dette indikerer , at udbuds- og eftersp¯rgselsbetingelserne er specifikke for de enkelte jernmalmtyper, og at fines, klumper og pellets derfor udg¯r sÊrskilte produktmarkeder.

∆ndringer i benchmarkpriserne for klumper, fines og pellets i Europa (i %)

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Fines 5,8 6,0 +1,1 2,8 -11,0 4,3 4,3

Klum- 7,9 5,0 0 2,9 -11,0 5,8 3,2 per

Pellets 12,6 7,5 -1,0 2,8 -12,5 6,0 1,7

119)At der er en h¯j grad af overensstemmelse mellem udviklingen i disse forskellige priser, Êndrer ikke ved denne konklusion. For det f¯rste er det helt normalt, at der er en overensstemmelse mellem priserne, da de forskellige produkter ofte produceres i samme minedistrikter ved brug af samme udstyr. Mange af omkostningerne er SÂledes de samme for de forskellige produkter. For det andet [Ö]*, og for det tredje skal bemÊrkes, at fordelingen af de solgte mÊngder ikke svarer til, hvad man kunne forvente, hvis de tre typer jernmalm var helt substituerbare. F.eks. var prisudviklingen for sinter fines, pellets og klumper nogenlunde den samme i 1999 (dog med et lidt st¯rre prisfald for pellets). Men i 1999 fulgte den mÊngde, der blev transporteret ad s¯vejen, ikke samme m¯nster, idet eftersp¯rgslen efter fines var 6% lavere end i 1998, mens eftersp¯rgslen efter klumper steg med 11%, og eftersp¯rgslen efter pellets faldt med 2%. Hvis de tre typer jernmalm var en del af det samme produktmarked, ville man have forventet samme udvikling i den forventede eftersp¯rgsel efter henholdsvis sinter fines, klumper og pellets (eventuelt med en lidt st¯rre eftersp¯rgsel efter pellets end efter de to ¯vrige typer jernmalm), og dette var helt klart ikke tilfÊldet.

120)For det andet har de fleste af de kunder, der har svaret p sp¯rgeskemaet under Kommissionens markedsunders¯gelse, anf¯rt, at en eventuel prisstigning for Èn malmtype p 5%-10% ikke vil f¯re til et produktskift.

D. PARTERNES SVAR

121)Parterne har i deres svar ikke bestridt Kommissionens konstateringer, men de anfÊgter ovenstÂende produktmarkedsdefinition med den begrundelse, at kunderne har betydelige muligheder for at veksle mellem de forskellige typer jernmalm. Parterne har isÊr pÂberÂbt sig unders¯gelsen foretaget af deres ¯konomiske konsulent, hvoraf det fremgÂr, at stÂlvÊrkerne kan skifte mellem de forskellige former for jernmalm.

Gennemsnitsprisen for produkter importeret til Vesteuropa ad s¯vejen if¯lge parternes svar p sp¯rgsmÂl 4 i sp¯rgeskemaet af 15. juni; cif-prisen er den mest relevante i denne forbindelse (substituerbarhed p eftersp¯rgselssiden), idet den afspejler kundernes geografiske spÊndvidde.

122)For det f¯rste finder den ¯konomiske konsulent, at jernmalm er et homogent produkt, og at stÂlvÊrkerne er i stand til at opn samme produktivitet, selv om de anvender charges med en helt anden sammensÊtning. If¯lge den ¯konomiske konsulent fremgÂr dette af den omstÊndighed, at de charges, der anvendes af de forskellige stÂlvÊrker, er meget forskellige.

123)Kommissionen er ikke enig heri. At jernmalm ikke er en almindelig rÂvare, ses tydeligt af resultaterne af Kommissionens unders¯gelse. Som nÊvnt kan der vÊre vÊsentlige fysiske og kemiske forskelle mellem jernmalmen i de forskellige minedistrikter, hvad angÂr bÂde jernindhold og indhold af urenheder. Selv om produkter af forskellig oprindelse tilh¯rer det samme produktmarked, er der grÊnser for substituerbarheden mellem produkter udvundet i forskellige omrÂder, og det fremgÂr isÊr af Kommissionens unders¯gelse, at australske og brasilianske leverand¯rer, da deres produkter er s forskellige, har svÊrt ved at vinde markedsandele fra hinanden.

124)Hertil kommer, at Kommissionen ikke er enig med parternes ¯konomiske konsulent i, at det, at de forskellige stÂlvÊrker anvender forskellige charges, viser, at det er muligt at skifte mellem de forskellige produkter. Som nÊvnt ovenfor vÊlger de enkelte stÂlvÊrker helt n¯jagtigt den charge og den proces, der er de optimale henset til det bestemte vÊrks specifikke karakteristika og produktivitetskrav. De forskelle i procesbetingelserne, den ¯konomiske konsulent har iagttaget, kan sÂledes blot vÊre en afspejling af, at de forskellige h¯jovne er forskelligt (ofte meget forskelligt) konfigureret. Selv om hvert enkelt stÂlvÊrk teoretisk kan fungere ogs med en anden charge end den, de i dag anvender, beviser dette ikke (og Kommissionens unders¯gelse viser, at denne mulighed er helt udelukket), at stÂlvÊrkerne i praksis kan Êndre deres charges betydeligt. For det f¯rste er drastiske Êndringer ikke en realistisk mulighed for stÂlvÊrkerne som f¯lge af de involverede risici, og fordi dette ville krÊve store investeringer og lang tids testk¯rsel. Som parterne har anf¯rt, er kunderne konservative i deres indk¯bsadfÊrd, og en rÊkke stÂlvirksomheder har vanskeligheder med til fulde at forst h¯jovnsteknologien. For det andet vil der, ogs selv om risiciene kan formindskes, hvis man n¯jes med at veksle mellem sinter fines og pellets, fortsat vÊre vÊsentlige ¯konomiske hindringer (som f.eks. den meget h¯jere pelletpris, tilstedevÊrelsen af sintringsanlÊg osv.). Alt dette bekrÊftes yderligere af, at selv i de vÊrker, der drives af Èn stÂlproducent, sker det ofte, at der anvendes forskellige charges til h¯jovnene.

125)For det andet har parternes ¯konomiske konsulent ogs konstateret ìvÊsentlige udsving i forholdet mellem fines, klumper og pellets fra Âr til Ârî samt ìforskelle i leveringskilderne for de forskellige typer jernmalm fra Âr til Ârî, hvis man betragter de enkelte stÂlvÊrker. Efter den ¯konomiske konsulents opfattelse bekrÊfter disse oplysninger sammenholdt med kundernes tilb¯jelighed til at afkorte l¯betiden for deres forsyningskontrakter kundernes mulighed for at skifte mellem de forskellige typer jernmalm.

126)Kommissionen bestrider ikke, at chargen til de enkelte h¯jovne under visse omstÊndigheder kan Êndres. Som nÊrmere beskrevet ovenfor vil stÂlvÊrkerne f¯rst udnytte hele kapaciteten i deres sintringsanlÊg, herefter maksimere brugen af klumper (idet der dog kan vÊre tekniske begrÊnsninger herfor), og endelig dÊkke resten af deres behov ved hjÊlp af pellets. Det er klart, at forskelle i produktivitetskravene vil f¯re til forskelle i chargerne. I tider med h¯j eftersp¯gsel er stÂlvÊrkerne f.eks. n¯dt til at ¯ge andelen af pellets (trods de h¯jere pelletpriser), fordi de ikke kan ¯ge den absolutte mÊngde sinter (som f¯lge af kapacitetsproblemer), ligesom de ikke kan for¯ge anvendelsen af klumper ud over visse tekniske grÊnser. Som et stÂlvÊrk har pÂpeget, er ìeftersp¯rgslen efter pellets direkte afhÊngig af h¯jovnenes kapacitetsniveau. SintringsanlÊg udnytter kapaciteten fuldt ud. NÂr produktionen af jernmalm falder, vil eftersp¯rgslen efter pellets vÊre den f¯rste til at falde (som f¯lge af h¯jere priser)î. Kunderne kan eventuelt ogs Êndre deres charge, nÂr der indf¯res en ny jernmalmkvalitet og/eller hvis en eksisterende mine er ved at vÊre t¯mt. I disse tilfÊlde unders¯ger kunderne skridt for skridt, om de kan indf¯re den nye kvalitet, ved substitution med andre kvaliteter af en bestemt malmtype. Da en sÂdan substitution normalt kun foretages med forskellige kvaliteter af Èn enkelt malmtype, kan substitutionen pÂvirke chargen f.eks. ved at pÂvirke sintringsanlÊggets produktivitet.

127)Kommissionen fastholder dog, at disse Êndringer ikke pÂvirker Kommissionens konklusion, nemlig at kunderne i praksis ikke vil Êndre deres charge, blot fordi de relative priser for de forskellige typer jernmalm Êndrer sig. Som det fremgÂr af unders¯gelsen, vil der vÊre vÊsentlige vanskeligheder forbundet med en sÂdan Êndring, der indebÊrer en Êndring af charge- og procesbetingelserne samtidig med, at produktivitetskravene fastholdes. Vanskelighederne er af sÂvel teknisk som ¯konomisk art (maksimal udnyttelse af sintringsanlÊgget, idet sinter fines er meget billigere end klumper, der igen er meget billigere end pellets). Under disse omstÊndigheder er relative prisbevÊgelser (p 5%-10%) ikke tilstrÊkkelige til at pÂvirke ¯konomien i anlÊgget og g¯re stÂlvÊrket villigt til at l¯be en stor risiko.

128)Parterne har tillige bestridt, at Kommissionens unders¯gelse beviser, at der er betydelige hindringer for skift fra Èn type jernmalm til en anden. Parterne har isÊr citeret udtalelser fra kunder, som efter parternes opfattelse viser, at kunderne er i stand til at veksle mellem jernmalmtyper.

129)Kommissionen er dog ikke enig i parternes fortolkning af de citerede udtalelser. For det f¯rste er nogle af udtalelserne ikke overbevisende (som f.eks. flere kunders udtalelser om skift mellem forskellige kvaliteter af samme malmtype eller en kundes udtalelse om, at ethvert skift afhÊnger af, at skiftet rent driftsmÊssigt er muligt), og mange af udtalelserne st¯tter faktisk Kommissionens konklusioner. F.eks. har parterne citeret en kunde, der har svaret: ìvi vil ikke Êndre blandingsforholdet mellem sinter, pellets og klumper; vi Êndrer dog muligvis blandingsforholdet, hvis det bliver n¯dvendigt at reparere sintringsmaskinen, men selv i s fald, og der kan g Âr mellem sÂdanne reparationer, vil vi blot reducere andelen af sinter en smule og for¯ge andelen af pellets tilsvarendeî. Parterne har tillige citeret en anden stÂlproducent, som har anf¯rt, at ìklumpernes andel er begrÊnset til 20% af driftsmÊssige Ârsager. Sinter og pellets tegner sig sÂledes for mere end 80% af chargen. Da sinter anses for at vÊre billigere i brug end pellets, anvendes sinter s meget som muligt. Pellets anvendes som st¯dpudeî. Mere generelt fremgÂr det klart, at det teknisk kun er muligt at skifte mellem pellets og sinter fines. Men der er betydelige ¯konomiske og driftsmÊssige hindringer for sÂdanne skift (f.eks. meget store prisforskelle samt det forhold, at sintringsanlÊggenes kapacitet allerede udnyttes fuldt ud).

Det skal ligeledes bemÊrkes, at de fleste af parternes citater vedr¯rer udtalelser om teoretiske tekniske grÊnser for skift. Det er ikke sikkert, at udtalelserne tager hensyn til den manglende sintringskapacitet, driftsmÊssige krav (kravet om stabile driftsforhold for h¯jovne taler imod hyppige skift), logistiske forhold, kontraktlige

bindinger eller ¯konomiske hindringer for skift, som behandles i andre dele af deres svar. F.eks. har parterne citeret en europÊisk kunde, som har anf¯rt, at teoretisk kunne 5%-10% af virksomhedens blanding Êndres. Men senere i sit svar har kunden gjort opmÊrksom pÂ, at virksomheden udnytter sintringsanlÊggets kapacitet fuldt ud, og at virksomheden i tilfÊlde af prisforskydninger mellem sinter fines, klumper og pellets ikke vil Êndre p forholdet mellem disse malmtyper i chargen.

131)PÂ denne baggrund fastholder Kommissionen derfor, at det ud fra en bredere synsvinkel, hvor alle relevante faktorer kombineres, tydeligt fremgÂr af unders¯gelsen, at hver type jernmalm udg¯r Èt relevant produktmarked. Det skal isÊr erindres, at stort set alle kunder har bekrÊftet, at de, alle forhold taget i betragtning, ikke vil Êndre forholdet mellem sinter feed, klumper og pellets, hvis prisen for en af disse malmtyper skulle stige med 5%-10% i forhold til prisen for de ¯vrige typer.

132)Kommissionen bemÊrker ligeledes, at parterne stiltiende har indr¯mmet, at hver type jernmalm udg¯r et sÊrskilt marked, idet de i deres svar har erkendt, at fortjenesten p pellets (og i en vis udstrÊkning klumper) Èt Âr kan vÊre stigende i forhold til det foregÂende Âr, hvis eftersp¯rgslen efter pellets (eller klumper) er steget vÊsentligt med heraf f¯lgende prisstigninger. Hvis alle jernmalmtyper var en del af det samme marked, ville en h¯jere pris for den ene type f¯re til en lavere eftersp¯gsel efter denne type (og h¯jere eftersp¯gsel efter de ¯vrige typer). Parterne har endvidere udtalt, at et skift mellem jernmalmtyper ikke er rentabel. Hvis en hypotetisk dominerende leverand¯r af Èn type jernmalm (f.eks. sinter fines) fors¯ger at forh¯je prisen for denne type med 5%-10%, vil dette under forudsÊtning af, at kunderne kan skifte til en anden type jernmalm (f.eks. pellets) og g¯r det i en sÂdan udstrÊkning, at den fors¯gte prisforh¯jelse ikke kan betale sig, mÊrkbart for¯ge eftersp¯gselen efter denne anden type malm (i dette eksempel pellets). If¯lge parternes udtalelse ville denne ¯gede eftersp¯gsel f¯re til h¯jere priser for pellets. Dette synes s meget mere sandsynligt, som der kun findes lidt overskydende produktionskapacitet i de virksomheder, der producerer jernmalm beregnet til transport ad s¯vejen. Kunderne ville sÂledes kun have ringe tilskyndelse til at skifte, idet et skift ville medf¯re store ¯konomiske, tekniske og logistiske vanskeligheder for kunderne og alligevel f¯re til h¯jere priser.

E. DIREKTE REDUKTIONSMALM

133)Jernmalm sÊlges endvidere i former, der egner sig til omdannelse til direkte reduktionsjern (DRJ), som en lysbueovn kan chargeres med til stÂlproduktion. Der findes tre typer DR-jern: DRJ-klumper, DRJ-pellets, og DRJ-fines (inklusive DRJ-pellet feed). Da der i Vesteuropa imidlertid ikke er nogen eftersp¯rgsel efter DRJ-fines/pellet feed, vil der i det f¯lgende blive set bort fra disse produkter, og denne beslutning vil i stedet fokusere p DR-klumper og ñpellets.

134)Hvad angÂr substituerbarheden mellem DR-klumper og ñpellets p den ene side og klumper og pellets til brug for iltblÊste konvertere p den anden side er der tale om en envejssubstitutionsproces, idet sidstnÊvnte klumper og pellets kan erstattes af de f¯rstnÊvnte, men ikke vice versa, isÊr som f¯lge af det h¯jere jernindhold og den lavere mÊngde urenheder i DR-malm. Men i betragtning af DR-jernmalms h¯jere pris er muligheden for at erstatte malm til brug for iltblÊste konvertere med DR-malm rent teoretisk.

135)Parterne har tillige anf¯rt, at DR-klumper ikke udg¯r et sÊrskilt produktmarked, idet klumperne kan erstattes fuldstÊndig af pellets (for klarheds skyld skal det bemÊrkes, at parterne har anerkendt, at DR-klumper derimod ikke er et substitut for DR-pellets). If¯lge parterne var det tidligere n¯dvendigt at bruge DR-klumper, fordi pellets var tilb¯jelige til at klistre sammen ved h¯je temperaturer (nÂr DR-producenterne ¯nsker at ¯ge produktiviteten), og fordi klumper forhindrer denne sammenklistren. Ved at anvende nye coatingteknologier for pellets vil det imidlertid vÊre muligt at undg sammenklistren, sÂledes at det ikke lÊngere er absolut n¯dvendigt at anvende klumper som input. Generelt finder parterne derfor, at hvis der skal sondres mellem DR-jernmalm og jernmalm til brug for h¯jovne, er der tale om to markeder, nemlig Èt marked for DR-pellets p den ene side og Èt marked for en kombination af DR-klumper og DR-pellets p den anden side.

136)Kommissionen er enig i, at DR-pellets rent teknisk fuldstÊndig kan erstatte malm i klumper. Endvidere tyder resultaterne af unders¯gelsen pÂ, at de ¯konomiske hindringer for at skifte mellem malmtyper mÂske er mindre i DR-sektoren end i h¯jovnssektoren. IsÊr har den eneste vesteuropÊiske kunde til DR-klumper og DR-pellets gjort det klart, at hvis priserne p klumper stiger med mellem 5% og 10%, mens pelletpriserne forbliver uÊndrede, vil klumper nok i stor udstrÊkning blive erstattet af pellets. Det fremgÂr sÂledes, at der er en envejssubstituerbarhed mellem DR-klumper og DR-pellets, idet DR-klumper (af tekniske Ârsager) kun i en vis udstrÊkning kan erstatte DR-pellets, mens DR-pellets kan erstatte DR-klumper 100%. De konkurrencemÊssige virkninger af transaktionen inden for DR-jernmalm b¯r derfor mÂles med udgangspunkt i, at der findes to produktmarkeder: i) Èt for DR-pellets og ii) Èt for DR-jernmalm (en kombination af klumper og pellets).

137)Parterne har i deres svar i ¯vrigt anf¯rt, at DR-malm ikke udg¯r et relevant marked, idet DRJ (som opstÂr ved direkte reduktion af DR-malm) kan erstattes af skrot eller rÂjern. Denne pÂstand tÂler ikke nÊrmere pr¯velse. Parterne har ikke bestridt, at kun DR-malm egner sig til produktion af DRJ. Deres argument er, at DRJ, det produkt, der tilbydes af kunderne til DR-jernmalm (og ikke af DRJ-producenterne) kan erstattes af andre produkter. Med andre ord har parterne hÊvdet, at DR-malm ikke udg¯r et sÊrskilt produktmarked, fordi DRJ (som opstÂr ved forarbejdning af DR-jernmalm og anvendes som charge i lysbueovne) p nedstr¯msmarkedet kan erstattes af andre produkter. Kommissionen finder ikke, at den omstÊndighed, at der p et nedstr¯msmarked findes konkurrencedygtige alternativer, udelukker markedsstyrke p et opstr¯msmarked. At DRJ-producenter kan konkurrere med leverand¯rer af skrot eller rÂjern, forhindrer ikke n¯vendigvis en hypotetisk leverand¯r af DR-jernmalm, som har monopol p markedet, i at forlange monopolpriser for sine jernmalmforsyninger til DRJ-producenter (som igen sÊlger DRJ til stÂlvÊrker, der anvender lysbueovne). At der findes alternativer til DRJ har alene den konsekvens, at DRJ-producenterne vil skulle acceptere h¯je materialeomkostninger (h¯je jernmalmpriser) og lave salgspriser (som f¯lge af at der findes substitutter til producenternes DRJ-produktion).

Under alle omstÊndigheder bekrÊfter unders¯gelsesresultaterne ikke, at der er substituerbarhed mellem skrot, DRJ og rÂjern. IsÊr er skrot ikke et kvalitetsmateriale, hvilket parterne har erkendt. Heraf f¯lger, at produkter med lav mervÊrdi som f.eks. armeringsstÊnger kan fremstilles ved brug af skrot alene, mens produkter med stor mervÊrdi som f.eks. lange produkter eller valsede flade produkter fremstillet ved brug af lysbueovne krÊver, at der anvendes forholdsvis mere af et renere rÂmateriale som

30

f.eks. rÂjern eller DRJ. Det skal ligeledes bemÊrkes, at selv om skrot normalt er billigere end DRJ (sÂledes at man fors¯ger at maksimere brugen af skrot i lysbueovne), er dette ikke altid tilfÊldet, isÊr ikke i perioder, hvor eftersp¯rgslen efter skrot topper. Selv om DRJ i teorien konkurrerer med rÂjern, er der tegn pÂ, at ogs denne substituerbarhed er begrÊnset, idet rÂjern indeholder 4% eller mere kulstof og derfor krÊver ekstra ilttilf¯rsel under forarbejdningen. RÂjern kan derfor kun anvendes i begyndelsen af smelteprocessen, mens den videre forarbejdning krÊver anvendelse af enten skrot eller DRJ.

139)Sp¯rgsmÂlet, om jernmalm, der egner sig til DRJ-produktion, tilh¯rer sÊrskilte produktmarkeder, kan imidlertid st Âbent, idet den konkurrencemÊssige vurdering af transaktionen er den samme, uanset hvilket alternativ der lÊgges til grund.

F.P baggrund af det ovenfor anf¯rte konkluderes det, at sinter fines, klumper og pellets udg¯r tre sÊrskilte produktmarkeder. Endvidere er stÊrke indicier for, at jernmalm egnet til DRJ-produktion tilh¯rer sÊrskilte produktmarkeder, og at transaktionens konkurrencemÊssige virkninger for dels et hypotetisk produktmarked for DR-pellets, dels et hypotetisk produktmarked for en kombination af DR-pellets og DR-klumper derfor ogs b¯r gennemgÂs.

VI.RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKEDER

141)Parterne har gjort gÊldende, at de relevante geografiske markeder for jernmalm b¯r anskues globalt. For det f¯rste skaffer de fleste af de st¯rste stÂlvÊrker i verden deres jernmalmforsyninger bÂde fra miner i deres hjemland og fra miner i andre lande. For det andet er jernmalmmarkedernes globale karakter en f¯lge af den globale dimension af nedstr¯msmarkederne for stÂl. Som f¯lge af stÂlmarkedernes globale karakter skal jernmalmproducenterne sÊlge deres produkter til en pris, der g¯r det muligt for deres kunder (stÂlvÊrkerne) at fremstille stÂl til konkurrencedygtige priser. Hvis et mineselskab skulle fors¯ge at opn en h¯jere pris for sin malm fra et nÊrliggende stÂlvÊrk, vil stÂlvÊrkets produktion blive s omkostningstung, at stÂlvÊrket udkonkurreres fra markedet, hvilket igen vil vÊre til stor skade for mineselskabets interesser (idet mineselskabet mister en kunde i omrÂdet).

142)Kommissionen er ikke enig heri. Den finder, at dens detaljerede unders¯gelse viser, at der b¯r sondres mellem p den ene side de kunder, der er etableret i lande med en indenlandsk jernmalmproduktion (og som i nogle tilfÊlde vil kunne vÊlge mellem indenlandsk malm og malm importeret ad s¯vejen), og p den anden side de kunder, der er etableret i lande, der nÊsten ikke har nogen indenlandsk jernmalmproduktion (som f.eks. de vesteuropÊiske og japanske stÂlproducenter). Gennemgangen i det f¯lgende gÊlder for alle typer jernmalm.

A.TRANSPORT AF JERNMALM

143)NÂr jernmalmen skal leveres til kunden, transporteres den enten med jernbane (hvis der er tale om regioner med en stor indenlandsk produktion som f.eks. Kina, Rusland og USA) og/eller med sÊrlige skibe. Jernmalm, der leveres pr. skib, vil blive benÊvnt ìs¯transporteret jernmalmî.

144)For at vÊre rentabel krÊver jernmalmtransport normalt sÊrlig infrastruktur med h¯j kapacitet. Anvendes landtransport, er det fremgÂet, at konventionelle jernbaner ikke egner sig til jernmalmtransport, som stiller sÊrlige krav. Jernmalm transporteres i store mÊngder p to-tre kilometer lange tog, der k¯rer p skinnenet, der er sÊrlig anlagt til at kunne bÊre disse meget lange og tunge tog. Derfor transporteres jernmalm normalt p sÊrlige jernbaner. Jernmalmtransport ad s¯vejen er heller ikke rentabel, hvis transporten foregÂr p containerskibe (svarende til de store olietankere). I stedet skal anvendes sÊrlige skibe med en kapacitet p indtil 200 000 t (svarende til kapaciteten p de st¯rre olietankere). Dette betyder ogsÂ, at transporten af jernmalm kun kan hÂndteres af sÊrlige havne med stor vanddybde og en sÊrlig infrastruktur udstyret til at hÂndtere jernmalmskibe.

145)Dette viser, at ikke alle jernmalmproducenter kan forsyne alle kunder i hele verden. I praksis vil en bestemt jernmalmleverand¯rs evne til at levere sine produkter til en bestemt kunde vÊre afhÊngig af, om der findes den n¯dvendige transportinfrastruktur mellem leverand¯ren og kunden. De eksisterende transportforbindelser vil derfor vÊre afg¯rende for, hvilke leverand¯rer der kan henvende sig til hvilke kunder og vice versa.

B.SONDRING MELLEM ìINDENLANDSKEî OG ìSÿTRANSPORTAFH∆NGIGEî KUNDEOMR≈DER

146)I store dele af verden k¯ber kunderne normalt st¯rstedelen af deres jernmalmforsyninger fra ìindenlandskeî leverand¯rer, som de er forbundet med enten via jernbane eller via indenlandske vandveje. Dette gÊlder f.eks. for USA, hvor 88% af eftersp¯rgselen dÊkkes af nordamerikanske miner (mens resten isÊr importeres fra Brasilien), eller ÿsteuropa, hvor 80% af forsyningerne hidr¯rer fra indenlandske jernmalmproducenter. KonkurrencevilkÂrene i disse omrÂder er derfor primÊrt bestemt af de lokale markedsforhold (som f.eks. de indenlandske leverand¯rers konkurrenceevne og eftersp¯rgselsstrukturen her). Endvidere er eftersp¯rgslen i disse omrÂder ofte blevet tilpasset de produkttyper og ñkvaliteter, der tilbydes af ìindenlandskeî miner, sÂledes at der eftersp¯rges sÊrlige produktblandinger. F.eks. anvender kunder i Brasilien og Australien nÊsten udelukkende den jernmalmkvalitet, der produceres lokalt. Tilsvarende bruger nordamerikanske stÂlvÊrker nÊsten udelukkende pellets, fordi den jernmalm, der findes i denne region, isÊr egner sig til pelletproduktion. Helt anderledes er det traditionelle indk¯bsm¯nster i Vesteuropa og ÿstasien, hvor der isÊr eftersp¯rges sinter fines og klumper.

147)Vesteuropa, ÿstasien (Japan, Taiwan og Sydkorea) og i mindre udstrÊkning Kina (hvor de indenlandske forsyninger er klart utilstrÊkkelige eller ikke-konkurrencedygtige) befinder sig i en sÊrlig situation. Kunderne i disse omrÂder er derfor n¯dt til at foretage deres indk¯b hos fjerntliggende leverand¯rer, der har adgang til den n¯dvendige transportinfrastruktur. I praksis sker transporten primÊrt ad s¯vejen, idet landtransport ikke kan konkurrere med s¯transport for disse kunders vedkommende. Japan og Taiwan kan fysisk kun nÂs med skib, og der findes ingen egnede landforbindelser, der kan forbinde vesteuropÊiske kunder med kontinentale forsyningsomrÂder (som f.eks. Kina, det tidligere USSR og Indien). Hertil kommer, at kinesiske og russiske jernmalmreserver er kendetegnet ved et lavt jernindhold (ca. 30% mod 60% i brasilianske og australske miner), hvilket yderligere for¯ger transportomkostningerne (fordi der for hver jernenhed skal transporteres mere ìgangartî og andet ikke-jernholdigt indhold).

148)Da de indenlandske forsyninger er enten meget sm eller ikke-eksisterende er kunderne i Vesteuropa og ÿstasien nÊsten fuldstÊndig afhÊngige af s¯transporterede forsyninger fra Brasilien, Australien, Canada, Indien og Afrika. Dette indebÊrer, at kunderne her er n¯dt til at k¯be de produkttyper og ñkvaliteter, som disse leverand¯rer tilbyder, og at kunderne dÊkker deres jernmalmforbrug hos andre leverand¯rer end kunderne i andre regioner. Det er sÂledes indlysende, at skulle en hypotetisk overs¯isk leverand¯r med monopol hÊve priserne med 5%-10% i disse regioner, vil kunderne ikke kunne im¯deg denne prisstigning ved at finde alternative forsyningskilder. Dette bekrÊftes klart af, at selv om den vesteuropÊiske benchmarkpris for klumper steg med 11,8% i 2000, var dette ikke nok til at tiltrÊkke nye leverand¯rer af klumper til omrÂdet. Priserne i de omrÂder, der er afhÊngige af s¯transport, f¯lger heller ikke samme m¯nster som i andre regioner. Af data fremlagt af parterne fremgÂr det f.eks., at priserne mellem 1997 og 1998 steg med 6% i USA, men faldt med 1% i Vesteuropa.

149)Heraf kan konkluderes, at konkurrencevilkÂrene i de s¯transportafhÊngige omrÂder (regioner, der er helt eller delvis afhÊngige af s¯transporterede forsyninger) er helt specielle, og at forsyningen af disse regioner med forskellige typer jernmalm derfor udg¯r et andet geografisk marked end forsyningen af ikke-s¯transportafhÊngige omrÂder med malm. Dette er generelt blevet bekrÊftet af resultaterne af Kommissionens unders¯gelse.

C.…T SÿTRANSPORTAFH∆NGIGT MARKED

150)Det er n¯dvendigt at afg¯re, om der b¯r sondres mellem forskellige s¯transportafhÊngige omrÂder, isÊr mellem Vesteuropa og ÿstasien. Noget taler for at medtage Vesteuropa i et bredere ìatlantiskî s¯transportafhÊngigt marked p grund af lighederne i udbuds- og eftersp¯gselssituationen p dette bredere marked (og isÊr transportomkostningerne). Det er imidlertid ikke n¯dvendigt at fastslÂ, om der eksisterer et sÂdant geografisk marked, idet dette i s fald vil blive vurderet stort set p samme mÂde som et vesteuropÊisk marked. De eneste betydende ìatlantiskeî forbrugere af s¯transporteret jernmalm uden for Vesteuropa findes i den amerikanske region omkring Den Mexicanske Golf og i ÿstcanada. Her forbruges imidlertid kun forholdsvis sm mÊngder s¯transporteret jernmalm.

151)Der er ikke behov for en yderligere afgrÊnsning af de s¯transportafhÊngige markeder for DR-jernmalmprodukter, idet i) der kun findes Èn vesteuropÊisk kunde til DR-jernmalm, ii) denne kunde er en del af en st¯rre koncern med DRJ-produktionsanlÊg p flere kontinenter, og iii) transaktionen ville skabe en dominerende stilling, uanset hvilken afgrÊnsning af det geografiske marked der vÊlges. DR-jernmalm vil derfor ikke blive behandlet yderligere i dette afsnit.

152)I f¯rste omgang havde Kommissionen i klagepunktsmeddelelsen den holdning, at der muligvis er et vesteuropÊisk marked for jernmalm, og begrundede dette med, at i) kunder i Vesteuropa har et andet eftersp¯rgselsm¯nster end kunder i andre omrÂder (isÊr er forholdet mellem sinter fines, klumper og pellets et andet end i ÿstasien), ii) transportomkostningerne er en faktor, der pÂvirker konkurrenceevnen og

leverand¯rernes konkurrencemÊssige incitament til at sÊlge i Vesteuropa, hvilket bevirker, at forsyningsforholdene i Vesteuropa kommer til at adskille sig fra de forhold, der eventuelt g¯r sig gÊldende i de ¯vrige s¯transportafhÊngige omrÂder, og iii) [Ö]*.

153)I deres svar fastholder parterne nu ikke lÊngere deres oprindelige holdning, nemlig at det relevante geografiske marked b¯r defineres ud fra kriteriet ìsamlet produktionî, og parterne erkender nu, at det relevante geografiske marked er mindst lige s stort som verdensmarkedet for salget af s¯transporterede produkter. Parterne bestrider dog, isÊr p grundlag af deres ¯konomiske konsulents ¯konomiske unders¯gelse, at der findes et vesteuropÊisk/atlantisk marked.

154)For det f¯rste har parterne (og deres ¯konomiske konsulent) gjort gÊldende, at Kommissionen ikke har anvendt de gÊldende standardprincipper korrekt ved afgrÊnsningen af det relevante geografiske marked efter retningslinjerne i Kommissionens meddelelse. If¯lge den ¯konomiske konsulent skal det geografiske marked afgrÊnses ud fra, hvilke produktionsomrÂder kunderne anser for at vÊre faktiske forsyningskilder. Parterne har gjort opmÊrksom pÂ, at denne fremgangsmÂde er fastlagt i afsnit 13 i Kommissionens meddelelse om afgrÊnsning af det relevante marked i forbindelse med FÊllesskabets konkurrenceret , hvori det hedder: ìMarkedsafgrÊnsning gÂr dybest set ud p at fastslÂ, om de pÂgÊldende virksomheders kunder i praksis har alternative forsyningskilder, og dette gÊlder bÂde med hensyn til produkterne/tjenesteydelserne og med hensyn til leverand¯rernes geografiske beliggenhedî.

155)For det andet har parterne fremlagt oplysninger, der indikerer, at brasilianske, canadiske, australske, sydafrikanske, mauretanske og andre jernmalmproducenter er reelle konkurrenter i kampen om at opn salget til de vesteuropÊiske stÂlvÊrker. Parterne har isÊr pÂpeget, at alle disse producenter leverer betydelige mÊngder til vesteuropÊiske stÂlvÊrker, at de kan sÊlge med fortjeneste i Vesteuropa, og at der ofte skiftes mellem leverand¯rer.

156)Og for det f¯rste har parterne anf¯rt, at det grundlag, ud fra hvilket der i klagepunktsmeddelelsen fastlÊgges en snÊver markedsdefinition, ingen eller nÊsten ingen relevans har for vurderingen af de konkurrencemÊssige begrÊnsninger, brasilianske og ikke-brasilianske jernmalmproducenter er udsat for, nÂr de konkurrerer om salget til bestemte stÂlvÊrker. IsÊr finder parterne, at de forskelle, der er beskrevet i klagepunktsmeddelelsen (som f.eks. grundlaget for prisaftalerne, forskellene i eftersp¯rgslen mv.), pÂvirker alle jernmalmproducenter i lige h¯j grad, uanset hvor deres virksomheder er beliggende.

157)Sammenfattende er parternes argument, at alle leverand¯rer af s¯transporterede produkter (samt visse indenlandske producenter i Vesteuropa) faktisk har mulighed for at konkurrere om salget i Vesteuropa. Dette viser efter parternes opfattelse, at Vesteuropa er en del af et globalt marked.

158)Den af Kommissionen fulgte fremgangsmÂde bestÂr i at kontrollere, om priserne og kontraktbetingelserne for leverancer til Vesteuropa afg¯res af eftersp¯rgsels- og

udbudsforhold, der er specifikke for denne region, eller om de fastlÊgges ud fra konkurrencevilkÂrene i et st¯rre omrÂde .

159)Efter en omhyggelig gennemgang af parternes svar bemÊrker Kommissionen, at selv om eftersp¯rgsels- og udbudsbetingelserne er forskellige i Vesteuropa, er disse forskelle ikke tilstrÊkkelig store til at fastslÂ, at der foreligger snÊvre geografiske markeder. Som parterne har anf¯rt, sÊlger de fleste leverand¯rer af s¯transporterede produkter til de fleste s¯transportafhÊngige omrÂder, og de fleste s¯transportafhÊngige kunder k¯ber fra de st¯rre jernmalmproducenter (isÊr australske, brasilianske og canadiske virksomheder). Der kan sÂledes kun best snÊvrere geografiske markeder, sÂfremt jernmalmleverand¯rerne har evnen og motivationen til at behandle forskellige kundeomrÂder forskelligt. Resultaterne af Kommissionens detaljerede unders¯gelser viser, at trods forskelle i udbuds- og eftersp¯rgselsbetingelserne i Vesteuropa er der ikke tilstrÊkkelige beviser for forskelsbehandling til, at det kan fastslÂs, at der inden for s¯transportafhÊngige omrÂder eksisterer snÊvre geografiske markeder.

160)Det er af afg¯rende betydning, om prisniveauer og kontraktvilkÂr faktisk er baseret p og udledt af de generelle markedsvilkÂr p markedet for s¯transporterede jernmalmprodukter og ikke primÊrt afg¯res af lokale faktorer. For det f¯rste fastlÊgges benchmarkpriser som nÊvnt ovenfor efter forhandlinger i begge st¯rre s¯transportafhÊngige omrÂder (Vesteuropa og ÿstasien). Disse forhandlinger tager hensyn til konkurrencesituationen p det globale marked for s¯transporterede produkter, og benchmarkpriserne afspejler derfor den generelle udbuds- og eftersp¯rgselssituation i sektoren for s¯transporterede produkter.

[Ö]*

162)Hertil kommer, at et af de vigtigste konkurrenceparametre i jernmalmsektoren (tilstrÊkkelige afsÊtningsmuligheder ved kapacitetsudvidelser) taler imod, at der findes snÊvrere geografiske markeder. Kommissionens unders¯gelse viser, at en af de st¯rste vanskeligheder for jernmalmleverand¯rer bestÂr i at skaffe tilstrÊkkelig kundest¯tte til de meget store investeringer, kapacitetsudvidelser krÊver. Dette gÊlder s meget mere, som nye kapacitetsudvidelser ikke n¯dvendigvis vedr¯rer samme jernmalmkvalitet som den, der indtil da er blevet udbudt , sÂledes at jernmalmvirksomhederne er n¯dt til at overtale kunderne til at overvinde deres modvilje mod at Êndre deres blanding. P den baggrund har jernmalmleverand¯rer stÊrke incitamenter til at konkurrere om alle potentielle kunder. I betragtning af de store anlÊgsomkostninger, der er knyttet til kapacitetsudvidelsesprojekter, vil det ikke vÊre l¯nsomt for dem at acceptere en nedgang i de solgte mÊngder i et vigtigt kundeomrÂde mod at opn en moderat prisstigning i samme omrÂde.

Denne metode svarer til afgrÊsningen af ìdet relevante geografiske markedî som omhandlet i meddelelsens afsnit 8: ìVed det relevante geografiske marked forstÂs det omrÂde, hvor de deltagende virksomheder er involveret i udbud af og eftersp¯gsel efter produkter eller tjenesteydelser, og som har tilstrÊkkelig ensartede konkurrencevilkÂr og kan skelnes fra de tilst¯dende omrÂder, fordi konkurrencevilkÂrene der er meget anderledesî.

F.eks. udvinder nÊsten alle nye miner, som mineselskaberne har Âbnet i Australien, pisolitisk jernmalm, som har andre egenskaber end de traditionelle australske malme.

163)Alt i alt kan Kommissionen sÂledes konkludere, at selv om meget tyder pÂ, at udbuds- og eftersp¯rgselsbetingelserne er anderledes i Vesteuropa end i ÿstasien, er dette ikke tilstrÊkkeligt til, at det ved afgrÊnsningen af de relevante geografiske markeder kan fastslÂs, at det vesteuropÊiske marked udg¯r et sÊrskilt marked. Det er derfor ikke n¯dvendigt at dele s¯transportafhÊngige kundeomrÂder op i underkategorier.

D.K ONKLUSION

164)Det konkluderes derfor, at der ved relevante geografiske markeder i den foreliggende sag skal forstÂs de forskellige markeder, der er for salg af de forskellige typer jernmalm til alle s¯transportafhÊngige kundeomrÂder. Ved beregningen af markedsandele vil Kommissionen dog tage udgangspunkt i det samlede salg af s¯transporterede produkter, selv om dette salg ogs omfatter (et begrÊnset) salg af s¯transporterede produkter til indenlandske kundeomrÂder.

VII.KONKURRENCEM∆SSIG VURDERING

165)If¯lge artikel 2, stk. 3, i forordning (EÿF) nr. 4064/89 skal en fusion, der skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hÊmmes betydeligt inden for fÊllesmarkedet eller en vÊsentlig del heraf, erklÊres uforenelig med fÊllesmarkedet.

166)Domstolenhar defineret begrebet dominerende stilling som en virksomheds ¯konomiske magtposition, som sÊtter denne i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence p det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhÊngig adfÊrd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over for forbrugerne.

167)En dominerende stilling kan vÊre en f¯lge af en rÊkke faktorer, som hver for sig ikke n¯dvendigvis er afg¯rende, men blandt disse faktorer har omfattende markedsandele meget stor betydning. Forholdet mellem markedsandelene for de virksomheder, der deltager i fusionen, og konkurrenternes markedsandele, sÊrlig de st¯rste konkurrenters, kan endvidere anvendes som brugbare indicier for, at der foreligger en dominerende stilling .

168)De faktorer, der indgÂr i vurderingen af, om fusionen skaber eller styrker en dominerende stilling p markederne for salg af jernmalmpellets og ñfines i EÿS, er anf¯rt nedenfor. Da Kommissionen ikke har indvendinger hvad angÂr transaktionens virkninger for jernmalm i klumper, vil dette produkt ikke blive behandlet yderligere i denne beslutning.

Markedsandele

169)Ud fra det samlede salg af s¯transporteret jernmalm i 2000 kan parternes og deres hovedkonkurrenters markedsandele beregnes som f¯lger:

S¯transporteret malm i alt

Fines Klumper Pellets Al jernmalm

[25-35]*% [10-20]*% [35-45]*% [25-35]*%CVRD

[<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*%

Fusioneret [35-45]*% [10-20]*% [40-55]*% [35-45]*% enhed

BHP

[10-20]*% [10-20]*% [10-20]*% [10-20]*%

Rio Tinto [25-35]*% [25-35]*% [10-20]*% [25-35]*%

[<10]*% [<10]*% [10-20]*% [<10]*%

LKAB

[<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*%

SNIM

[<10]*% [10-20]*% [<10]*% [<10]*%

ISCOR Kilde: [Ö]*

Andel af den globale kapacitet for s¯transporteret jernmalm

170)Tabellen nedenfor viser de enkelte hovedleverand¯rers andel af den totale kapacitet i de miner, hvor der udvindes jernmalm, der skal transporteres ad s¯vejen

2000

2005

Fines Klumper Pellets Al Fines Klumper Pellets jernmalm Al jernmalm

CVRD [30-40]*% [20-30]*% [45-55]*% [30-40]*% [30-40]*% [10-20]*% [45-55]*% [30-40]*%

Caemi [5-15]*% [<10]*% [5-15]*% [<10]*% [5-15]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*%

Fusioneret[45-60]*% [40-50]*% [45-60]*% [40-50]*% [45-60]*% [20-30]*% [45-60]*% [40-50]*% enhed

[10-20]*% [20-30]*% [5-15]*% [10-20]*% [10-20]*% [10-20]*% [10-20]*% [10-20]*%

BHP

Rio Tinto [20-30]*% [20-30]*% [5-15]*% [20-30]*% [20-30]*% [20-30]*% [10-20]*% [20-30]*%

LKAB [<10]*% [<10]*% [10-20]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*% [10-20]*% [<10]*%

[<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*%

SNIM

ISCOR [<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*% [<10]*% Kilde: [Ö]*

A. DOMINANS P≈ MARKEDET FOR PELLETS

171)Transaktionen vil skabe overlapninger p markedet for pellets, da bÂde CVRD (direkte og gennem kontrollerende kapitalandele i andre selskaber som f.eks. Ferteco, Samarco og GIIC) og CAEMI (gennem sin kontrollerende kapitalandel i QCM, en pelletproducent i Canada) er aktive p dette marked og sÊlger til s¯transportafhÊngige kunder i hele verden.

Markedsandele for pellets (h¯jovns- og DR-kvaliteter)

Salg af s¯transporterede Land Salg 1997 Salg 2000 Kapacitet Kapacitet produkter

2000 2005

Brasilien [25-35]*% [25-35]*% [25-35]*% [30-40]*%

Caemi (QCM)

Canada [5-15]*% [5-15]*% [10-20]*% [5-15]*%

Fusioneret enhed

Canada [10-20]*% [10-20]*% [10-20]*% [10-20]*%

Rio Tinto (IOC)

Sverige [10-20]*% [10-20]*% [10-20]*% [10-20]*%

LKAB

Mauretanien [<5]*% [<5]*% [<5]*% [<5]*%

SNIM

Sydafrika [<5]*% [<5]*% [<5]*% [<5]*%

ISCOR Kilde: [Ö]*

172)I deres svar har parterne anfÊgtet Kommissionens beregninger af markedsandele i klagepunktsmeddelelsen. En gennemgang af parternes udtalelse viser, at forskellene mellem parternes og Kommissionens beregninger skyldes, at parterne i det samlede markedsvolumen har medregnet de brasilianske joint venturesí (som CVRD kontrollerer i fÊllesskab med et andet selskab) interne salg til deres moderselskaber. Da disse interne salg ikke er sket p markedsvilkÂr og ikke har vÊret udsat for konkurrence, finder Kommissionen ikke, at de skal medregnes i markedsvolumenet. I ¯vrigt vil det vÊre inkonsekvent at udelukke disse salg fra CVRDís salgsvolumen, men medregne dem i det samlede markedsvolumen. Resultatet af beregningerne fremgÂr af tabellen ovenfor.

173)OvenstÂende tal for markedsandele tyder pÂ, at transaktionen vil skabe konkurrenceproblemer hvad angÂr de s¯transporterede forsyninger af pellets. NÂr CVRDís markedsandel p [40-50]*% lÊgges til Caemis markedsandel p [5-15]*% (svarende til det canadiske datterselskab Quebec Cartier Minings salg af pellets), giver det en markedsandel p [45-60]*%. CVRD/Mitsui/Caemi vil derudover kontrollere hele den brasilianske pelletproduktion og hermed ogs pelleteksporten fra Brasilien til alle overs¯iske destinationer. Den fusionerede enheds nÊrmeste konkurrenter vil

herefter have meget mindre andele af pelletmarkedet: Rio Tinto([10-20%]*), LKAB (13%).

174)Denne klare dominans afspejles tillige p kapacitetsplan, idet den nyfusionerede enhed herudover vil kontrollere [50-60]*% af den nuvÊrende globale produktionskapacitet for s¯transporterede pellets (2000) og [50-60]*% af den forventede globale produktionskapacitet for s¯transporterede pellets i 2005. Den nye enheds andel af kapaciteten overstiger langt de nÊrmeste konkurrenters andele og vil fortsat g¯re dette i en overskuelig fremtid: Rio Tintos nuvÊrende globale produktionskapacitet for pellets anslÂs til ca. [10-20]*% og forventes at stige til ca. [10-20]*% i 2005; LKABís nuvÊrende globale produktionskapacitet for pellets anslÂs til at udg¯re ca. 18% og forventes at falde til ca. 17% i 2005; BHPís nuvÊrende og fremtidige kapacitet ([10-20]*% i dag og [10-20]*% i 2005) kan for en stor dels vedkommende tilskrives selskabets 50% interesse i Samarco, selskabets joint venture med CVRD.

175)Allerede p dette grundlag synes det, som om transaktionen vil om ikke styrke en allerede eksisterende CVRD-dominans p dette omrÂde s i hvert fald skabe en dominerende stilling p markedet for salg af jernmalmpellets til alle s¯transportafhÊngige kundeomrÂder.

BegrÊnset konkurrence fra eksisterende leverand¯rer af s¯transporteret jernmalm

176)Resultaterne af Kommissionens unders¯gelse viser klart, at de eksisterende konkurrenter ikke i tilstrÊkkelig grad vil kunne im¯deg konkurrencen fra den fusionerede enhed.

Den fusionerede enheds konkurrencefordele

177)For det f¯rste vil den fusionerede enhed f en rÊkke konkurrencefordele, der vil sÊtte den i stand til at îtÊmmeî konkurrenterne. IsÊr vil den fusionerede enhed rÂde over de st¯rste reserver og samtidig have de laveste produktionsomkostninger i sektoren.

178)If¯lge AME-rapporten kan de st¯rste pelletproducenters omkostningsstruktur sammenfattes, sÂledes som det er vist i tabellen nedenfor. De angivne omkostninger er eksklusive afskrivninger og er derfor lig grÊnseomkostninger:

Gennemsnitlige pelletomkostninger 1997-2000

Produktions- omkostninger fob (USD/t)

16,8

QCM (Caemi)

22,7

IOC (Rio Tinto)

23,3

LKAB Kilde: AME-rapporten

Rio Tintos canadiske datterselskab IOC tegner sig for nÊsten hele Rio Tintos salg af pellets i Europa.

AME Consulting: Mining costs of the world iron ore industry, 1997-2000 (maj 2001).

Inklusive Samarco.

179)Som vist i tabellen har CVRD allerede i dag det laveste omkostningsgrundlag i sektoren, bÂde p fob- og p cif-basis. Da CVRD ogs besidder de st¯rste reserver i Brasilien, er CVRD i stand til at bringe andre pelletleverand¯rers overlevelse i fare, sÂfremt disse skulle begynde at true CVRDís interesser. Overtagelsen af QCM vil yderligere udvide CVRDís vifte af mulige gengÊldelsesvÊrkt¯jer ved at g¯re CVRD i stand til at overtage en vÊsentlig andel af den canadiske produktionskapacitet for pellets af h¯j kvalitet ñ dvs. mere eller mindre samme kvalitet som den, der leveres af IOC, som (sammen med LKAB) er CVRDís vÊsentligste konkurrent. Dette kan g¯re det muligt for CVRD at indlede selektive konkurrenceangreb mod IOC. Den fusionerede enhed kan ogs udnytte den omstÊndighed, at IOC/Rio Tinto og LKAB ikke leverer pellets til kunder uden for det atlantiske omrÂde.

180)I deres svar har parterne (og deres ¯konomiske konsulent) pÂpeget to fejl ved denne analyse: i) analysen bygger p den formodning, at CVRD kan ìtÊmmeî sine konkurrenter ved at udvide kapaciteten, hvilket ¯konomisk ikke er en holdbar l¯sning (idet den nye kapacitet vil presse priserne i en lang periode og ikke blot i den korte periode, der er n¯dvendig for at ìtÊmmeî konkurrenterne), og ii) gengÊldelsesaktioner, der har til formÂl at true andre leverand¯rers overlevelse, krÊver, at disse leverand¯rer kan drives ud af markedet, hvilket er umuligt, da omkostningerne ved jernmalmproduktion er irreversible.

181)Kommissionen deler ikke denne opfattelse. Der er ikke nogen indikation af, at ìgengÊldelsesaktionerî (eller disciplinÊre aktioner) kun er effektive i de situationer, hvor konkurrenter kan drives ud af markedet. Skulle visse konkurrenter f.eks. begynde at konkurrere kraftigt p priserne med den fusionerede enhed, kan CVRD g¯re gengÊld ved at presse de Ârlige benchmarkpriser ned, sÂledes at konkurrenterne pÂf¯res tab, mens CVRD (i kraft af sine lave omkostninger) fortsat vil kunne drives med fortjeneste. CVRD beh¯ver sÂledes ikke at udvide kapaciteten eller drive konkurrenterne ud af markedet for at îtÊmmeî dem. Under alle omstÊndigheder skal det bemÊrkes, at den samlede eftersp¯rgsel efter s¯transporterede pellets if¯lge parternes sk¯n forventes at stige vÊsentligt i nÊr fremtid. P denne baggrund vil det ikke vÊre ¯konomisk uforsvarligt at udvide kapaciteten, idet den voksende eftersp¯rgsel hurtigt vil reducere den overskydende kapacitet (og dermed det pres p priserne), som denne udvidelse medf¯rer.

182)F¯r transaktionen var det allerede tydeligt, at CVRD konkurrencemÊssigt indtog en lederplads, idet det normalt var CVRD, der fastsatte benchmarkpriserne for pellets.

If¯lge parternes oplysninger har CVRD og Samarco i de sidste syv Âr fastsat benchmarkpriserne fire gange (mens IOC har fastsat priserne de resterende tre gange).

H¯j kapacitetsudnyttelse

183)Skulle CVRD fors¯ge at hÊve priserne for pellets, enten ved h¯jere benchmarkpriser eller lavere rabatter, vil kunderne kun kunne im¯deg prisstigningen ved at indk¯be st¯rre mÊngder hos andre producenter. Resultaterne af Kommissionens unders¯gelse viser imidlertid, at dette stort set er umuligt, isÊr fordi der i 1999 og 2000 ikke blev taget nye pelleteringsanlÊg i brug, og fordi den globale gennemsnitlige

kapacitetsudnyttelse for pelletanlÊg var p 92% i 2000 (en stigning fra 85% i 1985) . Faktisk har to st¯rre europÊiske stÂlvirksomheder, som Kommissionen har kontaktet under markedsunders¯gelsen, berettet om lejlighedsvise vanskeligheder ved at skaffe pelletforsyninger, i hvert fald til dÊkning af behovet p kort sigt eller pludseligt opstÂede behov.

184)I deres svar har parterne anf¯rt, at der var en uventet og usÊdvanlig h¯j eftersp¯rgsel i 2000, og at eftersp¯rgslen efter pellets forventes at blive vÊsentligt lavere i 2001 og 2002. Dette viser efter parternes opfattelse, at der i de kommende Âr sandsynligvis vil vÊre tilstrÊkkelige forsyninger til at dÊkke eftersp¯rgslen. Disse pÂstande er ikke blevet bekrÊftet af resultaterne af unders¯gelsen. IsÊr fremgÂr det af et indlÊg, CVRD og JP Morgan fremkom med i november 2000, at eftersp¯rgslen efter s¯transporterede pellets forventedes at vokse konstant i perioden 2000-2005 som f¯lge af strukturbetingede faktorer som f.eks. i) lysbueovnenes stigende andel af den globale stÂlproduktionskapacitet, ii) voksende DRJ-produktion, iii) lukning af sintringsanlÊg og opf¯relse af h¯jovne uden sintringskapacitet og iv) stigende brug af injektion af pulveriseret kul. Ogs CVRDís resultater for f¯rste og andet kvartal 2001 viser en stigning i pelletsalget i forhold til i 2000. Endelig forklarede Merrill Lynch og CVRD p et m¯de i maj 2001, at ìde nye tendenser inden for jern- og stÂlproduktion fÂr eftersp¯rgslen efter pellets til at stige kraftigtî.

185)Det forventes endvidere, at denne situation med forsyningsknaphed vil fortsÊtte og blive yderligere forvÊrret inden for en overskuelig fremtid. Selv om kapaciteten forventes at blive udvidet i nÊr fremtid, vil udvidelsen kun lige vÊre tilstrÊkkelig til at dÊkke den forventede stigning i eftersp¯rgselen. F.eks. fremgÂr det af oplysninger fra parterne, at den samlede eftersp¯rgsel efter s¯transporterede pellets som f¯lge af en forventet stigning i eftersp¯rgselen inden 2005 vil vÊre st¯rre end den samlede produktionskapacitet for s¯transporterede pellets.

186)PÂ denne baggrund synes det ikke sandsynligt, at kunderne vil have mulighed for at skifte leverand¯r, hvis CVRD skulle fors¯ge at hÊve priserne eller reducere rabatterne. Det er endvidere et sp¯rgsmÂl, om de konkurrerende leverand¯rer vil f¯le nogen tilskyndelse til at udfordre CVRD, idet disse ¯vrige leverand¯rer allerede har udnyttet deres kapacitet nÊsten fuldt ud og mÂske kan frygte at blive udsat for gengÊldelsesaktioner fra CVRDís side.

187)Resultaterne af Kommissionens unders¯gelse viser tillige, at selv om CVRD kan udvide kapaciteten og har adgang til billige reserver af h¯j kvalitet, er det samme mÂske ikke tilfÊldet for de nuvÊrende konkurrenter. CVRD har lavere driftsomkostninger og lavere udgifter til kapacitetsudvidelser end nogen af de ¯vrige leverand¯rer af pellets til Vesteuropa, hvilket giver CVRD en stor konkurrencefordel. Efter fusionen vil CVRD/Mitsui/Caemi endvidere kontrollere de fleste af de reserver af kvalitetsjernmalm, der egner sig til produktion af pellet feed i det atlantiske omrÂde (alle brasilianske reserver og en stor del af Canadas relevante reserver). CVRD har til hensigt at udvide sin pelletproduktionskapacitet ved at opf¯re et pelleteringsanlÊg i nÊrheden af dybvandshavnen i S„o Luis i Brasilien (som betjener CVRDís Carajas-miner i det ìnordlige systemî). Det er planlagt, at anlÊgget skal vÊre i drift i 2002, og dette vil for¯ge den nye enheds pelleteringskapacitet med ca. 6 mio. t pr. Âr. Ferteco

47Kilde: The Iron Ore Market (2000-2002), maj 2001 (UNCTAD).

(nu en del af CVRD) har herudover planer om at opf¯re et nyt pelleteringsanlÊg, som vil fordoble Fertecos pelletproduktionskapacitet til ca. 8,5 mio. t pr. Âr. Det nye anlÊg forventes fÊrdigbygget i 2004 .

188)Denne planlagte ekstra kapacitet vil g¯re det muligt for den nyfusionerede enhed at dÊkke den forventede stigning i eftersp¯rgselen efter pellets i de s¯transportafhÊngige omrÂder og samtidig fastholde omkostningerne p et lavere niveau end nogen af selskabets konkurrenter. CVRD nyder isÊr godt af stordriftsfordele, synergivirkninger og lavere udvindingsomkostninger, som ikke kan matches af de konkurrerende leverand¯rer af pellets til s¯transportafhÊngige omrÂder.

189)Dette sÊttes i relief af, at de eneste uafhÊngige leverand¯rer af s¯transporterede pellets af betydning er IOC (Rio Tinto) og LKAB, hvis miner er beliggende i henholdsvis Canada og Sverige, og som kun leverer til kunder i det atlantiske omrÂde. Disse selskabers nuvÊrende pelleteringskapacitet vil begrÊnse deres mulighed for at dÊkke en st¯rre eftersp¯rgsel efter pellets. For det f¯rste er kapacitetsudnyttelsesgraden for IOC og LKAB i 2000 nÂet op p nÊsten 90%. NÂr der tages hensyn til eventuelle produktionsforstyrrelser (f.eks. som f¯lge af tordenvejr eller flaskehalse i forsyningskÊden), svarer dette faktisk til en 100% kapacitetsudnyttelse. For det andet har Kommissionens markedsunders¯gelse vist, at selv om IOC og LKAB skulle fors¯ge at udvide kapaciteten, f.eks. som reaktion p en hypotetisk prisforh¯jelse fra den nyfusionerede enheds side, ville dette tage mindst tre Âr (to Âr til anlÊgsarbejder plus Èt Âr til en feasibilityunders¯gelse). Endvidere vil en beslutning om at investere i ny kapacitet h¯jst sandsynlig f¯rst blive truffet, nÂr disse konkurrenter er overbeviste om, at en sÂdan hypotetisk prisstigning er af permanent karakter (en yderligere forsinkelse).

190)If¯lge en af de st¯rste jernmalmleverand¯rer, som Kommissionen har kontaktet under sin markedsunders¯gelse, vil LKAB ìkÊmpe for at retfÊrdigg¯reî en kapacitetsudvidelse som f¯lge af selskabets egne h¯je omkostninger. IsÊr giver LKABís beliggenhed i Sverige selskabet ulemper i form af h¯je arbejdsomkostninger og store omkostninger forbundet med opfyldelsen af milj¯beskyttelseskrav. LKAB har selv anf¯rt, at selskabet vil vÊre parat til at investere i ny kapacitet p mellemlangt og langt sigt, hvis det ìkonstaterer, at eftersp¯rgslen vil stige p langt sigt, og at investeringen vil kunne give et fornuftigt afkastî. LKAB har dog bekrÊftet, at selskabet for tiden ikke har tilstrÊkkelig overskydende kapacitet til at kunne udfordre CVRD/Mitsui/Caemi, hvis priserne forh¯jes.

191)Kommissionens markedsunders¯gelse har tillige vist, at selv om IOC (Rio Tinto) efter planerne inden 2004 vil rÂde over 4,5 mio. t ekstra kapacitet (heraf 1,3 mio. t inden 2002) (som f¯lge af renoveringen af et af selskabets eksisterende pelleteringsanlÊg), vil dette kun akkurat kunne dÊkke den forventede stigning i eftersp¯rgselen fra de eksisterende kunder. Kapacitetsudvidelsen vil derfor formentlig vÊre utilstrÊkkelig til at udfordre den nyfusionerede enhed, hvis denne beslutter at forh¯je priserne.

I deres svar har parterne gjort gÊldende, at det ikke er CVRD, men QCM, LKAB og IOC, der rÂder over st¯rstedelen af den overskydende kapacitet. Derfor har parterne hÊvdet, at selv om de enkelte pelletproducenter (som f.eks. LKAB) ikke har tilstrÊkkelig overskydende kapacitet til fuldstÊndig at kunne erstatte CVRD, har de

48Kilde: The Iron Ore Market (2000-2002), maj 2001 (UNCTAD).

192)enkelte konkurrenter dog tilstrÊkkelig kapacitet til at erobre en vÊsentlig del af CVRDís salg og dermed im¯deg konkurrencen fra den fusionerede enhed. Kommissionen deler ikke denne opfattelse. For det f¯rste vil der efter transaktionen kun vÊre to af de tre st¯rste uafhÊngige kilder til overskudskapacitet, der er nÊvnt af parterne (QCM, LKAB og IOC), tilbage, idet QCM kontrolleres delvis af Caemi. For det andet forventes en eventuel overskydende kapacitet i IOC og LKAB som nÊvnt ovenfor at blive mindre i nÊr fremtid, nÂr eftersp¯rgselen stiger. Og for det tredje tager parternes argument ikke hensyn til den fusionerede enheds konkurrencefordele og mulighed for at disciplinere markedet. At CVRD allerede har en h¯jere kapacitetsudnyttelsesgrad end sine konkurrenter viser, at selskabet allerede har konkurrencefordele. Da CVRDís stilling vil blive yderligere styrket ved den planlagte overtagelse af QCM, vil de nuvÊrende konkurrenters situation (og evne til at udfordre CVRDís adfÊrd) sandsynligvis blive yderligere forringet.

193)P denne baggrund konkluderes det, at de nuvÊrende leverand¯rer af s¯transporterede pellets ikke i tilstrÊkkelig grad vil vÊre i stand til at im¯deg konkurrencen fra den fusionerede enhed.

H¯je hindringer for adgang

194)Hertil kommer, at resultaterne af Kommissionens unders¯gelse viser, at der ikke vil komme tilstrÊkkelige mange nye akt¯rer p markedet for s¯transporterede pellets, eller at de i hvert fald ikke vil komme s betids, at de kan afvÊrge, at den nye enheds fÂr mulighed for at udnytte sin magtposition p markedet. Som en uafhÊngig jernmalmproducent (uden nogen aktuel pelletproduktion) har udtalt til Kommissionen, vil hans virksomhed kun kunne overveje at investere i pelletproduktionskapacitet p langt sigt. Indtil da er denne virksomhed af den opfattelse, at den fusionerede enhed frit vil kunne forh¯je priserne, og at ingen af de nuvÊrende leverand¯rer har den forn¯dne kapacitet til at im¯deg en sÂdan forh¯jelse. Af samme Ârsager synes det h¯jst usandsynligt, at andre jernmalmproducenter vil trÊnge ind p markedet (for levering af pellets til s¯transportafhÊngige omrÂder).

195)Som nÊvnt ovenfor er hindringerne for adgang til markederne for s¯transporteret jernmalm usÊdvanligt h¯je. Omkostningerne ved at anlÊgge nye miner og den n¯dvendige transportinfrastruktur g¯r det stort set umuligt at trÊnge ind p markedet p anden mÂde end ved at overtage eksisterende virksomheder. Selv om en udvidelse af den eksisterende produktionskapacitet for jernmalm bedre kan lade sig g¯re ñ i den forbindelse bl.a. ved at opf¯re pelleteringsanlÊg ñ er der ikke desto mindre store omkostninger forbundet med et sÂdant byggeri p op til flere hundrede millioner USD pr. anlÊg. For andre virksomheder end CVRD, der mÂtte overveje at opf¯re et pelleteringsanlÊg med henblik p at forsyne de s¯transportafhÊngige kundeomrÂder, vil disse omkostninger vÊre endnu h¯jere, og det kan derfor konkluderes, at sÂdanne potentielle konkurrenter, i hvert fald p kort og mellemlangt sigt, vil vÊre meget utilb¯jelige til at foretage en sÂdan investering.

196)Endvidere g¯r beskaffenheden af den australske jernmalm nÊsten al malmen uegnet til pelletering. Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at en forh¯jelse af pelletpriserne med 10% i forhold til priserne for fines ikke vil vÊre tilstrÊkkeligt til at retfÊrdigg¯re en investering i pelleteringskapacitet i Australien.

AnlÊgsomkostningerne vil nemlig vÊre meget betydelige som f¯lge af de australske miners afsides beliggenhed, og fordi der ofte krÊves et stort energiforbrug for at knuse australsk malm p grund af dennes hÂrdhed. Der er sÂledes ingen faktisk og sikkert heller ikke nogen potentiel konkurrence fra australske miner p markedet for levering af pellets til s¯transportafhÊngige kundeomrÂder. Denne omstÊndighed ydelukker bl.a. BHP som potentiel konkurrent for den nyfusionerede enhed, i hvert fald inden for en overskuelig fremtid. BHP har ingen pelletproduktionskapacitet i Australien og kan sÂledes ikke erstatte brasiliansk malm, i hvert fald ikke p kort og mellemlangt sigt, idet kunderne i s fald skal ombygge ovnene, sÂledes at disse kan anvende den Êndrede charge.

197)Af de Ârsager, der er nÊvnt ovenfor i forbindelse med afgrÊnsningen af det relevante geografiske marked, er det endvidere h¯jst usandsynligt, at pelletleverand¯rer i USA, Rusland, Ukraine og Kina vil trÊnge ind p markedet (for salg af pellets til s¯transportafhÊngige kundeomrÂder), og dette vil i hvert fald ikke ske p kort eller mellemlangt sigt.

BegrÊnset k¯bermagt som modvÊgt og store betÊnkeligheder hos kunderne

198)Som nÊvnt ovenfor er stÂlindustrien vÊsentligt mindre koncentreret end jernmalmindustrien. Alene i Europa findes der syv forbrugere af jernmalm. [Ö]*. En unders¯gelse af stÂlproducenternes resultater (tab eller lav fortjeneste) set i forhold til resultaterne for producenterne af s¯transporteret jernmalm (h¯j fortjeneste og stigende priser i hver af de to seneste forhandlingsrunder) viser tydeligt, at selv f¯r faldet i antallet af jernmalmproducenter har stÂlproducenterne stort set vÊret ude af stand til at pÂvirke udviklingen.

199)De svar, der er modtaget fra kunder under Kommissionens markedsunders¯gelse, bekrefter den begrÊnsede k¯bermagt hos stÂlvÊrker, der er beliggende i s¯transportafhÊngige kundeomrÂder, nÂr det drejer sig om indk¯b af pellets. NÊsten alle de stÂlvirksomheder, Kommissionen har kontaktet, har oplyst, at de ikke vil kunne vÊrge sig imod en hypotetisk forh¯jelse af pelletpriserne gennemf¯rt af den nyfusionerede enhed, i hvert fald ikke p kort eller mellemlangt sigt. De fleste af respondenterne har bekrÊftet, at markedet for pellets er stramt med kun ringe eller slet ingen overskydende kapacitet p udbudssiden, hvilket g¯r det umuligt at ud¯ve en hypotetisk k¯bermagt (ìi hvert fald s lÊnge der ikke er alternative indk¯bsmulighederî, som en af kunderne har formuleret det). Kunderne har tillige bekrÊftet, at der vil g lang tid, inden eventuel ny kapacitet kan udnyttes.

200)Parterne har i deres svar anfÊgtet Kommissionens konklusion om stÂlproducenternes begrÊnsede k¯bermagt. Parternes ¯konomiske konsulent har isÊr peget p to trusler, som efter konsulentens opfattelse vil give kunderne betydelig magt over deres pelletleverand¯rer, nemlig i) stÂlvÊrkernes mulighed for at skifte mellem pelletleverand¯rer og ii) stÂlvÊrkernes mulighed for at sponsorere udviklingen af ny produktionskapacitet hos rivaliserende pelletproducenter.

50Det samme er tilfÊldet for Rio Tintos australske aktiviteter: disse miner er ikke potentielle konkurrenter p markedet for levering af pellets til s¯transportafhÊngige kundeomrÂder.

201)Kommissionen anser ikke disse forhold for at give kunderne vÊsentlig k¯bermagt. Naturligvis kan kunder som i enhver anden sektor skifte leverand¯rer. Men den k¯bermagt, denne adfÊrd kan give dem, afhÊnger af de enkelte kunders individuelle st¯rrelse i forhold til den fusionerede enhed. Kun hvis kunderne reprÊsenterer en vÊsentlig andel af den fusionerede enheds salg, og hvis den fusionerede enhed ikke let kan finde alternative afsÊtningsmuligheder, kan truslen om at skifte leverand¯r anses for en alvorlig trussel. Resultaterne af unders¯gelsen viser, at dette ikke er tilfÊldet, bÂde fordi stÂlindustrien er meget mindre koncentreret end jernmalmindustrien, og fordi pelletproducenterne som f¯lge af den lave overskydende kapacitet forholdsvis let vil kunne finde nye afsÊtningsmuligheder for deres produktion.

202)Det er ligeledes korrekt, at kunderne kan beslutte at sponsorere udviklingen af produktionskapacitet hos rivaliserende pelletleverand¯rer. Men som nÊvnt ovenfor fremgÂr det, at dette kun vil ske i meget ringe udstrÊkning, idet i) det vil krÊve et stort antal kunder, hvis det skal lykkes at finansiere ny kapacitet af et sÂdant omfang, at konkurrencen fra den fusionerede enhed kan im¯degÂs, ii) CVRD allerede planlÊgger at udvide kapaciteten, hvilket mindsker kundernes incitament til at finansiere nye pelleteringsanlÊg, iii) de kunder, der er villige til at finansiere kapacitetsudvidelser, vil foretrÊkke at g¯re dette i omrÂderne med de laveste produktionsomkostninger (Brasilien) for at maksimere deres investeringsafkast, hvilket illustreres af oprettelsen af de brasilianske joint ventures mellem CVRD og s¯transportafhÊngige kunder, og iv) pelletproduktionskapaciteten muligvis ikke vil kunne udvides s let som parterne har hÊvdet, isÊr fordi dette krÊver adgang til tilstrÊkkelige mÊngder pellet feed.

203)Endelig gentager Kommissionen, at kunderne er meget bekymrede for transaktionens virkninger. De h¯je fortjenester, jernmalmproducenter har, sammenholdt med kundernes lave fortjenester viser ogs klart magtbalancen mellem leverand¯rer og kunder. Som en kunde udtalte under h¯ringen, har kunderne gennem de seneste Âr vÊret vidner til faldende stÂlpriser og et vÊsentligt fald i produktionsomkostningerne for jernmalm, men uden ledsagende fald i jernmalmpriserne.

Transaktionens virkninger

Fjernelse af QCM som uafhÊngig leverand¯r

204)Ved at overtage Caemi fjerner CVRD Quebec Cartier Mining som en konkurrencekraft p EÿS-markedet for pellets. QCM har en markedsandel p [10-20]*% p det relevante marked, og fjernelsen af QCM reducerer antallet af faktiske konkurrenter fra fire til tre. Hertil kommer, at CVRD i 2001 fik Ferteco, [Ö]*, ud af markedet som konkurrencekraft. CVRD reducerede ved sin overtagelse af Ferteco antallet af uafhÊngige leverand¯rer af s¯transporterede pellets fra fem til fire.

[Ö]*

Mulighed for at indlede selektive konkurrenceaktioner mod IOC

CVRD har for tiden ingen produktion af canadiske kvalitetspellets. Efter den anmeldte fusion vil CVRD kontrollere QCM (sammen med IOC/Rio Tinto, der er hovedleverand¯ren af canadiske kvalitetspellets). Den nye enhed vil herefter vÊre i

stand til at indlede selektive konkurrenceaktioner mod IOC med det formÂl at begrÊnse sidstnÊvntes incitament til at udvide pelletproduktionskapaciteten. SÂdanne aktioner kunne tage form af [...]* eller en krydssubsidiarisering mellem CVRDís og QCMís pelletaktiviteter. Dette ville mÊrkbart pÂvirke IOCís konkurrenceevne p EÿS-markedet for pellets. Af Kommissionens markedsunders¯gelse fremgÂr det, at kunder veksler en smule mellem IOC og QCM som pelletleverand¯rer afhÊngig af, hvem de fÂr det bedste tilbud fra.

Det er sandsynligt, at CVRD vil optrÊde som prisf¯rer

207)CVRD er allerede prisf¯rende ved salg af pellets til s¯transportafhÊngige kundeomrÂder, og i de allerseneste Âr er benchmarkpriserne blevet fastsat ud fra priser aftalt med CVRD. Denne f¯rerrolle vil sandsynligvis blive styrket efter CVRDís overtagelse af QCM (som sker kort tid efter CVRDís overtagelse for nylig af Ferteco) i betragtning af, at den nye enhed vil tegne sig for en st¯rre andel af pelletsalget til s¯transportafhÊngige kundeomrÂder, at antallet af uafhÊngige pelletleverand¯rer vil blive reduceret fra fem til tre inden for f mÂneder, og at det vil give den fusionerede enhed konkurrencefordele og vÊre en kilde til ny markedsstyrke. Kommissionens unders¯gelse har bekrÊftet sandsynligheden af en sÂdan udvikling. SÂvel konkurrenter som kunder har anf¯rt, at andre leverand¯rer af pellets til s¯transportafhÊngige kundeomrÂder formentlig vil f¯lge CVRD/Mitsui/Caemis eksempel og forh¯je priserne. Disse leverand¯rer vil p grund af deres h¯jere omkostningsniveauer og manglende evne til p kort sigt at udvide kapaciteten vÊre mere motiveret til at hÊve priserne til det ìnye markedsniveauî end til at s¯ge at konkurrere p prisniveauer, der ligger under de niveauer, der tilbydes af CVRD/Mitsui/Caemi.

H¯jere priser [Ö]*

208)Som f¯lge af sin nye stilling og st¯rre markedsstyrke vil den nye enhed sandsynligvis vÊre i stand til at forh¯je realpriserne.[Ö]*

Konklusion

209)Af ovennÊvnte Ârsager har Kommissionen derfor konkluderet, at transaktionen vil om ikke styrke en eksisterende dominerende stilling s i hvert fald skabe en dominerende stilling p markedet for levering af jernmalmpellets til alle s¯transportafhÊngige kundeomrÂder.

B. DOMINANS P≈ HYPOTETISKE MARKEDER FOR DIREKTE REDUKTIONSMALM

Som nÊvnt ovenfor er der meget, der indikerer, at DR-jernmalm eventuelt tilh¯rer sÊrskilte produktmarkeder, og at transaktionens virkninger hvad angÂr DR-jernmalm b¯r mÂles p to markeder, nemlig i) et marked for DR-pellets og ii) et marked for en kombination af DR-pellets og DR-klumper (p grund af envejssubstituerbarheden mellem DR-klumper og DR-pellets).

Dominans p markedet for DR-pellets

Markedsandelene for DR-pellets fremgÂr af tabellen nedenfor. Da den offentligt tilgÊngelige information om disse salg er begrÊnset, er beregningerne af markedsandele sket p grundlag af det samlede eksterne salg p verdensplan. I tallene indgÂr ogs produktionen fra virksomheder, der ikke har adgang til det

s¯transportafhÊngige marked, og tallene undervurderer derfor muligvis den fusionerede enheds faktiske markedsstilling. If¯lge oplysninger fra en tredjepart skulle parternes kombinerede markedsandele overstige 62% p grundlag af produktionskapaciteten i 2001 for s¯transporteret jernmalm.

Markedsandele for DR-pellets

EksterntEksterntKapacitet salg 1997salg 2000

Land EksterntEksternt2000

(%)

(%)

(mio. t)

Brasilien 39%

38%

9,2

Samarco (CVRD/BHP) Brasilien 16%

19%

6,0

Canada [<10]*% [<10]*% 4,0

QCM (CAEMI)

Fusioneret enhed

[60-70]*% [60-70]*% 19,2

0%

4%

2,5

IOC (Rio Tinto)

Canada

13%

14%

8,3

LKAB

Sverige

Kilde: Midrex-rapporten 2000.

212)Af stort set de samme Ârsager som dem, der er anf¯rt ovenfor med hensyn til pellets, har Kommissionen konkluderet, at transaktionen vil om ikke styrke en eksisterende dominerende stilling s i hvert fald skabe en dominerende stilling p markedet for levering af DR-pellets til alle s¯transportafhÊngige kundeomrÂder. Endvidere svarer markedsandelene (i hvert fald) til markedsandelene p det samlede pelletmarked.

213)Parterne har i deres svar pÂpeget, at der for tiden ikke er nogen eftersp¯rgsel efter DR-jernmalm i EÿS, idet det eneste direkte reduktionsanlÊg i denne region (som ejes af Ispat og er beliggende i Hamburg) er lukket. Ganske vist har Ispats anlÊg vÊret lukket i flere mÂneder i 2001 (fordi dets l¯nsomhed blev pÂvirket af usÊdvanligt h¯je naturgaspriser), men anlÊgget har dog vÊret i drift uden afbrydelser i de seneste 30 Âr og forventes snart at genoptage produktionen.

214)Endelig har parterne i deres svar gjort gÊldende, at DR-pellets ikke n¯dvendigvis beh¯ver at blive fremstillet af fines af bedste kvalitet, sÂledes at alle pelleteringsanlÊg uden problemer kan f adgang til DR-markedet. Selv om dette var tilfÊldet, ville det ikke pÂvirke den konkurrencemÊssige vurdering af transaktionen, idet den fusionerede enhed som vist ovenfor vil blive dominerende p markedet for s¯transporterede pellets.

Dominans p markedet for DR-klumper og -pellets

215)Af det ovenfor anf¯rte fremgÂr det, at transaktionen vil skabe eller styrke den fusionerede enheds dominerende stilling p markedet for DR-pellets. Allerede af denne grund fristes man til at konkludere, at det samme gÊlder for markedet for DR-klumper og ñpellets, idet DR-pellets tegner sig for 78% af det eksterne salg af DR-jernmalm. Der er dog ogs meget, der tyder pÂ, at situationen for DR-klumper er meget lig situationen for DR-pellets.

I DR-sektoren sondres der traditionelt mellem ìinterntî salg (dvs. internt salg inden for vertikalt integrerede selskaber) og ìeksterntî salg til tredjeparter, der producerer DR-jern. Denne sondring har ogs betydning for beregningen af markedsandele, idet

alene det eksterne salg n¯jagtigt afspejler de pÂgÊldende leverand¯rers faktiske styrke p det Âbne marked, fordi det interne salg vedr¯rer produkter, der ikke markedsf¯res i egentlig forstand, som ikke er til rÂdighed for ikke-integrerede DRJ-producenter, og som ikke er genstand for nogen reel konkurrence.

Salg 1997

Salg 2000

Kapacitet

Salg af DR-klumper

Land

InterntEksterntInterntEksternt

2000

(mio. t)(mio. t)(mio. t)(mio. t)

0

0,7

0

1,0

3,7

Brasilien

[<5]* [<10]* [<5]*

[<5]*

[<5]*

MBR (CAEMI) Brasilien

Fusioneret enhed

[<5]*

[<5]*

[<5]*

[<5]*

[<10]*

0

0

0

0

1,5

MCR (Rio Tinto) Brasilien

0

4,2

0

2,0

6,2

NMDC

Indien

0,6

0

0,9

0

2,5

CVG

Venezuela

0

1,8

0

4,0

4,0

ISCOR

Sydafrika

0

0

0,2

0

0,3

Las Encinas

Mexico

[Ö]* [<15]* [<5]*

[<15]*

20,7

Samlet globalt salg

Kilde: Midrex-rapporten 2000.

217)Som det fremgÂr af tabellen ovenfor, er der for tiden kun fire leverand¯rer, der er aktive p det Âbne globale marked, nemlig CVRD, MBR, NMDC og ISCOR. Ved at fusionere CVRD og MBR reducerer transaktionen dette antal til tre. Endvidere b¯r ikke alle tre leverand¯rer anses for at have samme markedsposition. Mens CVRD og MBR eksporterer en vÊsentlig del af deres DR-klumper, fremgÂr det, at NMDC ikke sÊlger uden for Indien, mens ISCOR allerede udnytter sin kapacitet fuldt ud og sÊlger hele sin produktion. NMDCís manglende evne til at afsÊtte sine produkter p eksportmarkedet fremgÂr yderligere af, at selv om virksomheden har tilstrÊkkelig kapacitet (over 6 mio. t), har den kun vÊret i stand til at sÊlge 2 mio. t i 2000.

218)Kommissionens unders¯gelse viser, at eftersp¯rgslen efter DRJ (og hermed DR-jernmalm) forventes at stige brat i nÊr fremtid (fra 43,2 mio. t i 2000 til 60 mio. t i 2005), dvs. en stigning p linje med den gennemsnitlige Ârlige vÊkstrate p 8% i perioden 1995-2000. P denne baggrund vil konkurrencen i vid udstrÊkning blive bestemt af, om leverand¯rerne af klumper har den forn¯dne kapacitet til at dÊkke den forventede stigning i eftersp¯rgslen.

219)Mens den fusionerede enhed allerede har betydelig overskudskapacitet, der g¯r den i stand til at dÊkke den st¯rre eftersp¯rgsel, er der stÊrke indicier for, at NMDC ikke kan sÊlge til konkurrencedygtige priser uden for Indien. Hertil kommer, at ISCORís kapacitet allerede er fuldt udnyttet, og virksomhedens planlagte kapacitetsudvidelse (med 10%) vil ikke vÊre tilstrÊkkelig til at dÊkke den forventede 38% stigning i eftersp¯rgslen efter DR-jernmalm. Endvidere har Kommissionens markedsunders¯gelse vist, at det kapacitetstal, Midrex-rapporten angiver for ISCOR, jf. tabellen ovenfor, muligvis er noget overvurderet. Disse leverand¯rer vil sÂledes ikke vÊre i stand til i tilstrÊkkelig grad at im¯deg konkurrencen fra den fusionerede enhed.

220)Parterne har gjort gÊldende, at industrien som helhed har betydelig overskudskapacitet, og at andre leverand¯rer derfor vil kunne f adgang til det Âbne marked, hvis den fusionerede enhed skulle hÊve priserne eller reducere rabatterne. Resultaterne af Kommissionens unders¯gelse tyder imidlertid p det modsatte. For det f¯rste fremgÂr, at MCR ikke har adgang til den infrastruktur, der er n¯dvendig for at f deres produkter transporteret ad s¯vejen, idet MCR ikke har forbindelse til nogen havn, ligesom virksomhedens produkter normalt transporteres p pramme ned ad Paraguay- og Paran·-floderne for at blive solgt til de tilgrÊnsende Mercosur-lande (primÊrt Argentina). For det andet har CVG, selv om virksomheden har adgang til s¯transportinfrastruktur, kun en begrÊnset DR-kapacitet (2,5 mio. t). Desuden er der en betydelig lokal eftersp¯gsel efter CVGís produkter, idet hele Venezuelas produktion af rÂjern sker efter DR-metoder (samlet kapacitet p 8,8 mio. t). P denne baggrund og i betragtning af CVGís interesser i de fleste venezuelanske DRJ-virksomheder forekommer det h¯jst usandsynligt, at CVG vil kunne tilf¯re markedet for s¯transporterede produkter tilstrÊkkelige mÊngder til at kunne im¯deg konkurrencen fra den fusionerede enhed. Da DR-processen krÊver en ganske bestemt kvalitet af malm i klumper, synes det heller ikke muligt for en ny producent af malm i klumper at f adgang til markedet.

221)I praksis afhÊnger konkurrencevilkÂrene p det Âbne marked for DR-klumper sÂledes hovedsagelige af rivaliseringen mellem de leverand¯rer, der har tilstrÊkkelig overskudskapacitet samt adgang til s¯transportinfrastruktur, nemlig MBR og Ferteco. Dette bekrÊftes yderligere af den f¯rende aftager af DR-jernmalm (som er den eneste kunde i Vesteuropa), som har oplyst, at virksomheden stort set er afhÊngig af leverancer fra disse to selskaber. Ved at fusionere selskaberne vil den planlagte transaktion fjerne denne rivalisering og derfor f¯re til skabelse af en dominerende stilling p dette marked. Parternes udtalelse om, at MBR for tiden ikke sÊlger DR-klumper i Vesteuropa, kan ikke godtages, idet MBR med lethed kunne sÊlge DR-klumper i Vesteuropa (hvilket de tidligere leverancer klart viser), og fordi MBR for de vesteuropÊiske kunders vedkommende er det eneste trovÊrdige alternativ til CVRD.

222)P baggrund af det ovenfor anf¯rte har Kommissionen derfor konkluderet, at transaktionen vil om ikke styrke en allerede eksisterende dominerende stilling s i hvert fald skabe en dominerende stilling p det hypotetiske marked for levering af DR-klumper og ñpellets til alle s¯transportafhÊngige kundeomrÂder.

C. I NGEN DOMINENS P≈ MARKEDET FOR SINTER FINES

223)BÂde CVRD (direkte og gennem sine kontrollerende kapitalandele i Ferteco, Samitri, Samarco mv.) og CAEMI (gennem sine kontrollerende kapitalandele i MBR og QCM) er aktive i denne sektor og sÊlger produkter til s¯transportafhÊngige kundeomrÂder. I Kommissionens beslutning af 3. juli 2001, der blev vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning (EÿF) nr. 4064/89, blev der rejst alvorlige tvivl med hensyn til transaktionens forenelighed med fÊllesmarkedet med den begrundelse, at transaktionen kunne skabe eller styrke en kollektiv dominerende stilling p dette marked. Af Ârsager, der vil blive gennemgÂet nedenfor, har den detaljerede unders¯gelse mindsket disse alvorlige tvivl.

Markedsandele

Salg af s¯transporterede produkter

Land

Salg 1997 SalgKapacitetKapacitet 2000 2000 2005

Brasilien

[20-35]*% [20-[30-40]*% [30-35]*% 40]*%

Brasilien og Canada [10-20]*% [5-15]*% [10-20]*% [10-20]*

CAEMI (MBR & QCM)

Fusioneret enhed

[30-40]*% [30- [40- [40-40]*%50]*%50]*%

Australien

[10-20]*% [10-[10-20]*% [10-20]*% 20]*%

BHP

Australien og Canada [20-30]*% [20-[20-30]*% [20-30]*% 30]*%

Rio Tinto

Sverige

[1-10]*% [1-10]*% [1-10]*% [1-10]*%

LKAB

Mauretanien

[1-10]*% [1-10]*% [1-10]*% [1-10]*%

SNIM

Sydafrika

[1-10]*% [1-10]*% [1-10]*% [1-10]*%

ISCOR

Kilde: [Ö]*

Ingen individuel dominans

224)Der er ingen indikation af, at transaktionen trods den fusionerede enheds forholdsvis store markedsandele kan skabe eller styrke en situation med Èn dominerende akt¯r, nemlig den fusionerede enhed, p markedet for sinter fines solgt til s¯transportafhÊngige kundeomrÂder. Den fusionerede enhed vil fortsat vÊre udsat for konkurrence fra andre st¯rre leverand¯rer, isÊr Rio Tinto ([20-30]*% af salget) og BHP ([10-20]*% af salget). Disse to leverand¯rers konkurrenceevne fremgÂr ogs af deres omkostningsstrukturer, som ikke afviger vÊsentligt fra CVRDís (og er lavere end MBRís). Dette bekrÊftes yderligere dels af den h¯je kapacitetsudnyttelsesgrad i BHP ([Ö]*%) og Rio Tinto ([Ö]*%), som overstiger udnyttelsesgraderne i CVRD ([Ö]*) og CAEMI ([Ö]*%), dels af kundernes hyppige vekslen mellem produkter af forskellig oprindelse, hvilket er blevet betonet af parterne i deres svar.

Ingen kollektiv dominans

225)Kommissionen rejste i sin beslutning af 3. juli 2001 alvorlige tvivl med hensyn til transaktionens forenelighed med fÊllesmarkedet med den begrundelse, at den kunne f¯re til en kollektivt dominerende stilling for de tre st¯rste leverand¯rer af s¯transporterede produkter, nemlig CVRD, BHP og Rio Tinto.

226)I beslutningen henviste Kommissionen isÊr til i) disse tre markedsakt¯rers store og voksende samlede markedsandele ([Ö]*% af den samlede eftersp¯gsel efter s¯transporterede produkter efter gennemf¯relsen af den planlagte transaktion), ii) deres lave og sammenlignelige omkostningsstrukturer, isÊr sammenholdt med omkostningsstrukturerne hos andre leverand¯rer af s¯transporterede produkter, iii) den store markedsgennemsigtighed hvad angÂr benchmarkpriser og mÊngder og iv) den stabile eftersp¯gsel.

227)I denne forbindelse s Kommissionen en risiko for, at de tre store jernmalmleverand¯rer kunne have samme incitamenter, og at dette kunne f¯re til parallel konkurrencebegrÊnsende adfÊrd. I praksis har Kommissionen unders¯gt tre forskellige forhold, der muligvis kan f¯re til kollektiv dominans: i) parallel forhandlingsadfÊrd under forhandlingerne om benchmarkpriser (CVRD, Rio Tinto og BHP er normalt prisfastsÊtterne i Vesteuropa og Japan), ii) koncentration af disse selskabers indsats om deres ìnaturligeî marked (nemlig det omrÂde, hvor de har transportomkostningsmÊssige fordele, nemlig ÿstasien for de australske leverand¯rer og Vesteuropa for den fusionerede enhed), og/eller iii) begrÊnsede muligheder for kapacitetsudvidelser.

228)Unders¯gelsen har afdÊkket en rÊkke strukturbetingede grunde til, at det er vanskeligt at opretholde kollektiv dominans. For det f¯rste har kunder og konkurrenter konsekvent anf¯rt, at der er betydelig konkurrence mellem de to australske leverand¯rer, som sÊlger de samme produkttyper, og som faktisk konkurrerer med hinanden om at opn st¯rre salg og om nye kapacitetsudvidelser.

229)For det andet er sinter fines som nÊvnt ovenfor et differentieret produkt. IsÊr har brasilianske malme helt andre egenskaber end australske malme. Denne forskel bevirker, at brasilianske og australske leverand¯rer ikke har samme konkurrencemÊssige incitamenter. Forskellen reducerer endvidere risikoen ved at afvige fra et aftalt mÂl ved at g¯re gengÊldelsesaktioner mindre effektive.

230)For det tredje forstÊrkes forskellene mellem de brasilianske leverand¯rers og de australske producenters konkurrencemÊssige incitamenter yderligere af de betydelige forskelle i deres respektive omkostningsstrukturer. IsÊr fremgÂr det af tabellen nedenfor, at brasilianske leverand¯rer har en markant fordel i Vesteuropa, mens australske leverand¯rer er mere konkurrencedygtige i ÿstasien. Disse forskelle betyder, at brasilianske leverand¯rer og australske producenter f¯lger hver deres profitmaksimeringsstrategier, hvilket igen g¯r det meget vanskeligt for de tre store producenter at opstille de samme pris- og kapacitetsmÂl.

Gennemsnitlige udgifter i forbindelse med fines 1997-2000

FOB-Transport til AsienSamledeTransport til EuropaSamlede omkostningeromkostninger til(USD/mio. t) Asien Europa

(USD/mio. t)

(USD/mio. t)

(USD/mio. t)

(USD/mio. t)

10,7

13,1

23,8

8,3

19,0

[10-20]*

[10-20]*

[20-30]*

[5-15]*

[20-30]*

[10-20]*

[5-15]*

[10-20]*

[10-15]*

[20-30]*

Rio Tinto

[10-20]*

[5-15]*

[20-30]*

[10-15]*

[20-30]*

BHP

20,5

10,4

30,9

8,6

29,1

ISCOR

22,6

N/A

N/A

5,7

28,3

SNIM

LKAB 20,9 Kilde: AME-rapporten

N/A

N/A

4,3

25,2

231)Alt i alt bidrager den betydelige konkurrence mellem de to australske producenter sammen med de forskellige konkurrencemÊssige incitamenter for henholdsvis australske mineselskaber og brasilianske producenter til at forhindre, at der skabes en generel kollektiv dominans. Dette gÊlder s meget mere, som CVRD, BHP og Rio Tinto ogs har vidt forskellige markedsandele, som varierer fra 38% (CVRD) til [10-

53

Hvad dette angÂr vil den planlagte transaktion yderligere ¯ge forskellene (ved at styrke den nuvÊrende markedsf¯rer) og dermed yderligere hindre parallel adfÊrd. Ogs de store forskelle mellem kapacitetsudnyttelsesgrader indikerer, at der ikke foreligger kollektiv dominans, idet forskellene st¯tter den konklusion, at sektorens virksomheder drives af forskellige incitamenter.

232)Hertil kommer, at der ogs er specifikke Ârsager til, at ingen af de tre ovennÊvnte mekanismer vil kunne fungere i praksis. I de f¯lgende afsnit vil disse Ârsager blive nÊrmere gennemgÂet.

Parallel prisfastsÊttelse

233)Resultaterne af den detaljerede unders¯gelse viser, at der isÊr er tre grunde til, at der ikke er nogen risiko for parallel prisfastsÊttelse. For det f¯rste har unders¯gelserne vist, at der er betydelig konkurrence mellem de to australske leverand¯rer, som producerer samme jernmalmkvalitet og derfor konkurrerer om de samme kunder.

234)For det andet kan det vÊre vanskeligt at fastholde en parallel adfÊrd under de Ârlige forhandlinger om benchmarkpriser, idet i) kunderne kan im¯deg dette ved at indg aftaler med ìmarginaleî leverand¯rer (som vesteuropÊiske kunder f.eks. gjorde i 2000, da de indgik aftale med SNIM), og ii) leverand¯rerne ¯nsker at vÊre de f¯rste til at indg aftaler og derfor ikke stiller for store krav under forhandlingerne, idet denne ìkundevenligeî holdning normalt bel¯nnes af stÂlvÊrkerne i form af st¯rre ordrer [Ö]*.

[Ö]*.

Geografisk opsplitning (ìchacun chez soiî)

236)Resultaterne af den detaljerede unders¯gelse har tillige vist, at der ikke er nogen risiko for en ìgeografisk opsplitningî af markedet mellem Vesteuropa (som s primÊrt skulle have forsyninger fra Brasilien) og ÿstasien (som s primÊrt skulle have forsyninger fra Australien). For det f¯rste forventes vÊksten i eftersp¯rgslen efter s¯transporterede produkter ikke at blive lige stor i de forskellige s¯transportafhÊngige omrÂder. IsÊr fremgÂr det, at eftersp¯rgslen i Vesteuropa vil stagnere i de nÊste ti Âr, mens der i samme periode vil ske en vÊsentlig stigning i salget til ÿstasien (isÊr som f¯lge af en kraftig stigning i de kinesiske kunders indk¯b af s¯transporterede produkter). Denne asymmetri fjerner leverand¯rernes incitamenter til at koncentrere deres indsats om et specielt omrÂde (isÊr Vesteuropa) og giver derimod samtlige leverand¯rer incitamenter til at konkurrere kraftigt om de ¯stasiatiske kunder. Dette bekrÊftes af CVRDís tilstedevÊrelse i ÿstasien (hvor selskabet allerede realiserer en tredjedel af sit salg af s¯transporterede produkter) og af salget af betydelige mÊngder australsk malm i Vesteuropa.

237)Det fremgÂr endvidere, at Èn af de st¯rste udfordringer for leverand¯rerne af jernmalm bestÂr i at opn tilstrÊkkelig kundest¯tte til de store investeringer, kapacitetsudvidelserne krÊver. F.eks. viser parternes tal, [Ö]*. Tilsvarende problemstillinger gÊlder for BHPís og Rio Tintos nye projekter. Projekter kan kun finansieres, hvis der er sikret tilstrÊkkelige afsÊtningsmuligheder, og jernmalmleverand¯rerne kan derfor ikke n¯jes med at henvende sig til kunder i Èt s¯transportafhÊngigt omrÂde, men m derimod konkurrere kraftigt om alle

stÂlvÊrkers ordrer. Dette g¯r muligheden for en ìgeografisk opsplitningî endnu mindre sandsynlig.

KapacitetsbegrÊnsning

238)Endelig har resultaterne af Kommissionens detaljerede unders¯gelse ikke afdÊkket nogen st¯rre risiko for, at de tre store leverand¯rer vil foretage en parallel begrÊnsning af kapaciteten. Det er korrekt, at visse markedsforhold g¯r sig gÊldende, der kunne fremme en sÂdan adfÊrd: i) Rio Tinto, BHP og den fusionerede enhed er faktisk i stand til at kontrollere kapacitetsudvidelser, idet de er de eneste selskaber, der har adgang til betydelige relevante reserver, ii) der er for tiden en meget lille overskudskapacitet, og eftersp¯rgslen vil stige i den nÊrmeste fremtid, hvilket n¯dvendigg¯r kapacitetsudvidelser, og iii) de store leverand¯rer vil have fÊlles interesse i at opretholde en stram forsyningssituation for at opn h¯jere priser.

239)Der skal imidlertid overvindes store hindringer, f¯r en sÂdan plan kan gennemf¯res. Selv om den enkelte producent kan se en fordel ved en eller anden form for fÊlles mÂl, vil dette mÂl ikke kunne opnÂs, fordi den enkelte leverand¯r vil have en interesse i at se bort fra mÂlet og udvide sin egen produktionskapacitet for s¯transporterede produkter (for at drage fordel af sÂvel store mÊngder som h¯je priser). Den ovenfor beskrevne mekanisme kan sÂledes reelt kun fungere, hvis jernmalmleverand¯rernes incitamenter til at fravige mÂlet kan opvejes af andre faktorer. Blandt sÂdanne faktorer skal isÊr nÊvnes truslen om gengÊldelsesaktioner, som kan sammenfattes sÂledes: i) da kapacitetsudvidelsesordninger er meget gennemsigtige (og alle kender den enkelte leverand¯rs kapacitet), vil de store leverand¯rer let og hurtigt kunne afsl¯re kapacitetsudvidelser, og ii) nÂr dette er sket, kan de store leverand¯rer skade den leverand¯r, der har udvidet kapaciteten, ved selv at udvide deres egen kapacitet (idet dette vil skabe en situation med overskudskapacitet og dermed lavere priser og fortjenester). Hvis faldet i den tilbagediskonterede fortjeneste i perioden med overskydende kapacitet er s stort, at det udligner den h¯jere tilbagediskonterede fortjeneste, der realiseres af ìudbryderenî i den periode, hvor denne sÊlger st¯rre mÊngder til h¯jere priser, vil jernmalmleverand¯rerne faktisk have et ringe incitament til at fravige det fÊlles mÂl.

240)Det er blevet anf¯rt, at en parallel kapacitetsbegrÊnsende adfÊrd ikke er mulig. Dette skyldes isÊr, siges det, at en ìstrafperiodeî (dvs. en periode med overskudskapacitet) ikke er realistisk: i) den er til skade for alle leverand¯rer (og skal derfor vÊre forholdsvis kort, hvis truslen skal virke), men ii) kapaciteten bliver ved med at bestÂ, ogs p lÊngere sigt. Mere specifikt er det blevet pÂpeget, at en gengÊldelsesaktion i den forbindelse ikke vil pÂvirke udbrydervirksomhedens adfÊrd, idet denne vil vÊre fast besluttet p at udnytte den ekstra kapacitet, den har fÂet installeret. En gengÊldelsesaktion vil derfor ikke tjene noget formÂl, men vil ramme alle leverand¯rer. Hertil kommer, at den overskudskapacitet, en eventuel gengÊldelsesaktion vil medf¯re, vil best i lang tid til betydelig ulempe for alle leverand¯rer. Med andre ord vil gengÊldelsesforanstaltningen vÊre s formÂlsl¯s og s skadelig for alle leverand¯rer og st i et sÂdant misforhold til mÂlet, at den mister sin trovÊrdighed. Kommissionen finder ikke, at dette n¯dvendigvis er tilfÊldet i den foreliggende sag, og henviser i den forbindelse til den forventede markedsvÊkst. Selv om kapaciteten ganske vist vil eksistere i lang tid, kan den forventede stigning i eftersp¯rgslen (8% i perioden 2000-2005) hurtigt absorbere den ekstra kapacitet, sÂledes at perioden med overskudskapacitet vil vÊre kortvarig.

241)Unders¯gelsesresultaterne viser imidlertid, at der kun er ringe sandsynlighed for, at parallelle kapacitetsbegrÊnsende strategier vil kunne fungere efter hensigten p det pÂgÊldende marked. Unders¯gelsen har isÊr vist, at det vil vÊre sÊrdeles vanskeligt for leverand¯rerne hver for sig at identificere og forf¯lge kollektive kapacitetsbegrÊnsningsmÂl. IsÊr fremgÂr det, at kapacitet ikke kan finjusteres. Kapacitetsudvidelser indebÊrer udvikling af hele mineomrÂder omkring jernmalmlejerne og vedr¯rer derfor store mÊngder. P denne baggrund vil det ikke vÊre let for leverand¯rerne at blive enige om kapacitetsudvidelsesstrategier.

242)Det skal tillige bemÊrkes, at jernmalm er et differentieret produkt. Dette, sammenholdt med at brasilianske sinter fines afviger vÊsentligt fra de sinter fines, der udvindes i Australien, g¯r det endnu vanskeligere for Rio Tinto, CVRD og BHP at koordinere deres strategier.

243)Endvidere har kunderne ofte gentaget, at BHP og Rio Tinto konkurrerer kraftigt med hinanden, isÊr hvad angÂr nye kapacitetsudvidelser. P denne baggrund synes det vanskeligt at forestille sig, at de kan finde p at koordinere deres kapacitetsudvidelser.

244)Desuden forventes vÊksten p markedet for s¯transporterede produkter som nÊvnt ikke at blive ligeligt fordelt mellem alle omrÂder, idet vÊksten isÊr vil finde sted i ÿstasien (primÊrt Kina). Alle leverand¯rer har derfor et stÊrkt incitament til at konkurrere om et st¯rre salg i Kina, og deres konkurrencemÊssige stilling p de îmodneî markeder (som f.eks. Vesteuropa og Japan) siger ikke noget om deres fremtidige stilling p de nye markeder for s¯transporterede produkter. Under disse omstÊndigheder vil det vÊre sÊrdeles vanskeligt for producenterne at blive enige om, hvad der vil vÊre en optimal kapacitetsfordeling, og leverand¯rerne vil formentlig ikke vÊre motiverede til at f¯lge deres egne kapacitetsbegrÊnsende strategier, der kan begrÊnse deres salg i Kina.

245)Endelig er det igen og igen blevet pÂpeget, at nye projekter kun sÊttes i gang, hvis et tilstrÊkkelig stort antal kunder har vist vilje til at k¯be det pÂgÊldende produkt. Heraf f¯lger, at producenternes mulighed for at f¯lge kapacitetsbegrÊnsende strategier vil afhÊnge kraftigt af kundernes accept af de pÂgÊldende jernmalme, som ikke kan tages for givet. Dette viser tillige, at kunderne vil kunne bringe gennemf¯relsen af eventuelle parallelle strategier i fare.

246)Af alle disse grunde har langt de fleste tredjeparter anf¯rt, at det ikke med rimelighed kan forventes, at de tre store jernmalmleverand¯rer hver for sig vil tilslutte sig en SÂdan fÊlles kapacitetsbegrÊnsende strategi. Det konkluderes derfor, at transaktionen ikke vil skabe eller styrke en dominerende stilling p markedet for sinter fines, der sÊlges til s¯transportafhÊngige kundeomrÂder, som bevirker, at den effektive konkurrence hÊmmes betydeligt inden for fÊllesmarkedet, og at anvendelsen af EÿS-aftalen vil st¯de p vÊsentlige hindringer.

56

D. I NGEN DOMINANS P≈ MARKEDET FOR KLUMPER

Transaktionen vil skabe overlapninger p markedet for klumper, hvor bÂde CVRD og CAEMI (gennem MBR) er aktive og sÊlger til alle s¯transportafhÊngige kundeomrÂder. Parternes og deres konkurrenters andele af salg og kapacitet fremgÂr af nedenstÂende tabel:

Salg af s¯transporterede produkter

Land

Salg 1997 Salg 2000 KapacitetKapacitet 2000 2005

Brasilien

[5-15]*% [5-15]*% [20-30]*% [20-30]*%

Brasilien

[5-15]*% [5-15]*% [5-15]*% [5-15]*%

CAEMI (MBR)

Fusioneret enhed

[5-15]*% [10-20]*% [20-30]*% [20-30]*%

Australien

[20-30]*% [10-20]*% [20-30]*% [10-20]*%

BHP

Australien

[30-40]*% [30-40]*% [20-30]*% [20-30]*%

Rio Tinto

Kilde: [Ö]*

248)Der er ingen indikation af, at transaktionen kan skabe en situation med Èn dominerende akt¯r, nemlig den fusionerede enhed, da denne kun vil vÊre den tredjest¯rste leverand¯r af s¯transporterede produkter. Transaktionen rejser dog mange af de samme sp¯rgsmÂl om kollektiv dominans p markedet for klumper, som den g¯r med hensyn til sinter fines. Resultaterne af Kommissionens detaljerede unders¯gelse viser imidlertid ogsÂ, at der af de Ârsager, der er angivet i afsnittet om sinter fines, kan ses bort fra disse risici.

249)Det konkluderes derfor, at transaktionen ikke vil skabe eller styrke en dominerende stilling p markedet for salg af klumper til alle s¯transportafhÊngige kundeomrÂder, som bevirker, at den effektive konkurrence hÊmmes betydeligt inden for fÊllesmarkedet, og at anvendelsen af EÿS-aftalen vil st¯de p vÊsentlige hindringer.

E. K ONKLUSION

250)P grundlag af det ovenfor anf¯rte konkluderes det, at den planlagte fusion vil indebÊre en risiko for skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling p markedet for levering af jernmalmpellets til alle s¯transportafhÊngige kundeomrÂder, p det hypotetiske marked for levering af DR-pellets til alle s¯transportafhÊngige kundeomrÂder og p det hypotetiske samlede marked for levering af bÂde DR-pellets og DR-klumper til alle s¯transportafhÊngige kundeomrÂder, som bevirker, at den effektive konkurrence hÊmmes betydeligt inden for fÊllesmarkedet, og at anvendelsen af EÿS-aftalen vil st¯de p vÊsentlige hindringer.

VIII. LÿSNINGER

251)Den 5. oktober 2001 afgav parterne en rÊkke tilsagn for at fjerne de konkurrencemÊssige betÊnkeligheder, der er kommet til udtryk i Kommissionens klagepunktsmeddelelse. Den relevante del af de endelige tilsagn er gengivet i bilaget til denne beslutning.

54Den fusionerede enheds markedsandele omfatter tillige produktionen fra den indiske mine Sesa Goa, som kontrolleres af Mitsui.

BILAG

60Den komplette ordlyd p originalsproget af de betingelser og forpligtelser, der er henvist til i artikel 1, er tilgÊngelig p Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/competition/index_en.html

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den anmeldte transaktion, hvorved Mitsui og CVRD erhverver fÊlles kontrol over CAEMI, erklÊres herved forenelig med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen, forudsat at det i bilaget gengivne tilsagn om afhÊndelse af CAEMIís 50% andel i QCM, efterleves fuldt ud.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til:

Companhia Vale do Rio Doce (CVRD) th GraÁa Aranha, 26 ñ 15 Floor 2005-900 Rio de Janeiro Brasilien

MITSUI & Co Ltd 2-1 Ohtemachi 2-chome Chiyoda-ku Tokyo ñ 100-0004 Japan

UdfÊrdiget i Bruxelles, den 30/10/2001

PÂ Kommissionens vegne

59