KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.7.2000

om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen

(Sag COMP/M.1882 PIRELLI/BICC) (Kun den engelske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om oprettelse af Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, sÊrlig artikel 57, stk. 2, litra a),

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol

med fusioner og virksomhedsovertagelser1, senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/972, sÊrlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 17. april 2000 om at indlede procedure i denne sag,

under henvisning til Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og

Virksomhedsovertagelser3, og

UD FRA FÿLGENDE BETRAGTNINGER:

(2)(1) Den 14. marts 2000 modtog Kommissionen en anmeldelse i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 4064/89 (ìfusionsforordningenî) om en planlagt fusion, hvorved Pirelli Cavi e Sistemi S.p.A (ìPirelliî) erhverver kontrol som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), med en del af virksomheden BICC General (de BICC-virksomheder, som er mÂlvirksomheder) p omrÂdet almindelig ledningsf¯ring og elkabler i Det Forenede Kongerige, Italien, Asien og Afrika, ved k¯b af alle aktier i disse virksomheder.

1EFT L 395 af 30.12.1989, s.1; berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s.13.

2EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.

3EFT

Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel - Belgien Telefon: omstilling 299.11.11 Telex: COMEU B 21877. Telegramadresse: COMEUR Brussels.

(2) Efter en indledende unders¯gelse af anmeldelsen konkluderede Kommissionen, at den planlagte fusion kunne skabe eller styrke en dominerende stilling, hvorved den effektive konkurrence ville blive betydeligt hÊmmet i fÊllesmarkedet eller inden for en vÊsentlig del heraf, og at der som sÂdan var rejst alvorlig tvivl om dens forenelighed med fÊllesmarkedet.

(3) Den 17. april 2000 besluttede Kommissionen i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), at indlede procedure i denne sag.

I. PARTERNE

(4) Pirelli er en virksomhed oprettet i henhold til italiensk lovgivning og h¯rer ind under Pirelli-gruppen. Pirelli er det sÊrskilte driftsselskab i gruppen, der stÂr for produktionen af kabler og kabelsystemer.

(5) BICC er en virksomhed med hjemsted i Det Forenede Kongerige, som er aktiv p verdensplan inden for udvikling, design og fremstilling af kabelprodukter, kobber-, aluminiums- og fiberoptikledninger. I 1998 satte BICC sin verdensomspÊndende energikabelvirksomhed til salg. I maj 1999 blev hele virksomheden, herunder de virksomheder, der er genstand for Pirellis planlagte overtagelse, erhvervet af det amerikanske firma General.

II. TRANSAKTIONEN

(6) Parterne indgik en aktiek¯bsaftale (Share Purchase Agreement) den 9. februar 2000, hvorved Pirelli erhverver fire produktionsanlÊg i Det Forenede Kongerige (beliggende i Leigh, Prescot, Wrexham og Erith) og to anlÊg i Italien (Settimo Torinese og Ascoli Piceno). I henhold til denne aftale erhverver Pirelli 100 % af aktierne i de f¯lgende virksomheder, der i ¯jeblikket ejes af BICC:

ìBICC General UK Cables Limitedî (UK), ìIndustrial Cablesî (UK), ìCompoundsî (UK), ìBICC Rod Rollers Ltdî (UK), ìSupertension og Subsea Systemsî (UK), ìBICC General Ceat Cavi S.r.l. Settimo Torinese ì(Italia) og ìBICC General Cavi S.r.l. Ascoliî.

(7) BICC bibeholder tre produktionsanlÊg i Spanien (ìBICC General Cables Barcelonaî) og et i Portugal (ìBICC Celcatî) samt Èt produktionsanlÊg i Det Forenede Kongerige (ìBICC Pyrotenaxî), der fremstiller mineralisolerede, brandsikre installationskabler og termoelektriske varme- og mÂlekabler.

III. FUSION

(8) Transaktionen omfatter erhvervelsen af produktions-, distributions- og teknologienhederne, men ogs de intellektuelle ejendomsrettigheder, der ejes af BICC4

4Med undtagelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, som BICC General Pyrotenax Cables Limited har.

eller er konciperet i et land, hvor en af mÂlvirksomhederne er beliggende. I henhold til aktiek¯bsaftalen erhverver Pirelli fuld kontrol med mÂlvirksomhederne.

(9) Transaktionen udg¯r derfor en fusion som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

IV. F∆LLESSKABSDIMENSIONEN

(10) De pÂgÊldende virksomheder har tilsammen en aggregeret omsÊtning p verdensplan p over 5 000 mio. EUR5 (Pirelli [...]BICC: [...]* mio. EUR). De har hver isÊr en aggregeret omsÊtning p fÊllesskabsplan p over 250 mio. EUR (Pirelli: [...] mio. EUR; BICC: [...]* mio. EUR), og ingen af de pÂgÊldende virksomheder opnÂr mere end to tredjedele af den aggregerede omsÊtning p fÊllesskabsplan inden for en og samme medlemsstat. Den anmeldte transaktion har derfor fÊllesskabsdimension som omhandlet i fusionsforordningens artikel 1, stk. 2. Den udg¯r ikke en samarbejdssag i henhold til EÿS-aftalen.

V. VURDERING I HENHOLD TIL FUSIONSFORORDNINGENS ARTIKEL 2

A. Relevante produktmarkeder

(11) De produkter, der er omfattet af transaktionen, er almindelig ledningsf¯ring, produktion af kobberstÊnger og isolerede elkabler til lavspÊnding, mellemspÊnding, h¯jspÊnding og ekstrah¯j spÊnding. Elkabler bruges f.eks., nÂr der f¯res elektricitet under jorden og under havet. Blanke kabler, derimod, som de typisk bruges i luftledninger, tilh¯rer et sÊrskilt produktmarked, der ikke ber¯res af transaktionen.

Produktion og salg af almindelig ledningsf¯ring

(12) Almindelig ledningsf¯ring omfatter forskellige lavvoltskabler, der f.eks. bruges til bygge- og industriformÂl og til str¯m- og signalforsyning til mobile anordninger, der f.eks. anvendes i jernbaner eller petrokemiske anlÊg. Almindelig ledingsf¯ring sÊlges normalt gennem elgrossister og kabeldistribut¯rer eller direkte til installat¯rer og fabrikanter af originaludstyr. Parterne mener ikke, at en yderligere segmentering af markedet er relevant. Markedstesten bekrÊftede dette synspunkt. I forbindelse med denne beslutning er det relevante produktmarked derfor det samlede marked for almindelig ledningsf¯ring.6

5OmsÊtning beregnet i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 5, stk. 1, og Kommissionens meddelelse om beregning af omsÊtning (EFT C 66 af 2.3.1998, s. 25). I det omfang tallene indeholder omsÊtning for perioden f¯r 1. januar 1999 beregnes de p basis af gennemsnitlige ECU-vekselkurser og omsÊttes til EUR med en til en.

* Dele af denne tekst er blevet redigeret for at sikre, at der ikke offentligg¯res fortrolige oplysninger; disse dele er markeret med kantet parentes og asterisk.

6Se endvidere sag IV/M. 1271 - Pirelli/Siemens, nr. 8 (EFT C 336 af 4.11.1998 , s.11)

Produktion og salg af kobberstÊnger

(13) KobberstÊnger er et af de vÊsentligste rÂmaterialer til fabrikationen af visse elkabler, laktrÂd, almindelig ledningsf¯ring og kommunikationskabler af metal (e-kobber). Inden en kobberstang laves til kabel, skal den omdannes til en massiv leder eller til kobbertrÂd. Parterne hÊvder, at stort set alle kabelfabrikanter har egne faciliteter til omdannelse af kobberstÊnger til kobbertrÂd og lederelementer. Kommissionens undersøgelser har bekrÊftet denne pÂstand. Derfor er det relevante produktmarked i forbindelse med denne beslutning fremstilling og salg af kobberstÊnger.

Produktion og salg af kabler til overf¯rsel af elektrisk energi

(14) Der kan, blandt andre kriterier, skelnes mellem overf¯rselskabler i henhold til deres spÊndingsniveau: kabler til sÊrlig h¯j spÊnding (ìEHVî) og h¯j spÊnding (ìHVî) bruges til overf¯rsel af elektrisk energi. Forsyningskabler til lav spÊnding (ìLVî) og medium spÊnding (ìMVî) anvendes hovedsagelig til eldistribution. Parterne hÊvder, at det relevante produktmarked for forsyningskabler er det generelle marked for forsyningskabler, der omfatter forsyningskabler til LV (op til 1kV), MV (1-33 eller 1-45kV), HV (33/45-132kV) og EHV (275 kV, 400kV)7. Parterne fastholder, at en skelnen i henhold til spÊndingsniveau er historisk begrundet og ikke lÊngere har nogen betydning. Kommissionen har derimod fastslÂet, at forsyningskabler til LV og MV p den ene side og til HV og EHV p den anden side tilh¯rer forskellige produktmarkeder.

Elkabler med lave (LV, MV) og h¯je (HV, EHV) spÊndingsomrÂder

(15) P eftersp¯rgselssiden, hÊvder parterne, kan MV- og HV-kabler i en vis udstrÊkning findes i ens anvendelser inden for et distributionssystem: Kunderne kan vÊlge mellem forbindelse direkte til transmissionsnettet eller forbindelse via en rÊkke mellemliggende punkter til det eksisterende distributionsnet, nÂr de for f¯rste gang leverer elektricitet til et omrÂde med et betydeligt forbrug (f.eks. en erhvervspark eller et stort boligomrÂde). Markedstester har afsl¯ret, at flere MV-forbindelser i teorien kan erstattes af Èn HV-forbindelse. Men p grund af ¯get energitab og ekstra omkostninger til det n¯dvendige udstyr (koblingsstationer osv.), anses dette generelt ikke for en attraktiv l¯sning og derfor ikke et bÊredygtigt alternativ for kunden. Endvidere forklarede kunder, at de ikke frit kunne vÊlge et bestemt spÊndingsniveau, eftersom

(16) I parternes ¯jne berettiger denne begrÊnsede eftersp¯rgselssubstitution ikke en markedssegmentering i henhold til spÊndingsomrÂder. Parterne fremf¯rer, at i henhold til begrebet ìindirekte og direkte substitutionskÊderî, som omhandlet i punkt 57 og 58 i

9Kommissionens meddelelse om afgrÊnsning af det relevante marked

elkabler til alle spÊndingsomrÂder betragtes som substituerbare fra eftersp¯rgselssiden, hvilket ville medf¯re en afgrÊnsning af et enkelt marked for kabler til overf¯rsel af elektrisk energi.

(17) Der er ingen dokumentation til st¯tte for denne markedsafgrÊnsning. Begrebet ìsubstitutionskÊderî refererer blandt andet til en situation, hvor to eller flere produkter kan siges at h¯re til det samme produktmarked, uden at vÊre direkte substitutter for hinanden, fordi deres prissÊtning kunne vÊre begrÊnset af et andet produkt, som er et substitutionsprodukt for de f¯rstnÊvnte produkter. I denne sag begrænser priserne p HV- og EHV-elkabler ikke priserne i de lavere spÊndingsomrÂder (LV, MV) og vice versa. Der er, i mindre grad, forskelle i pris og beregnet anvendelse selv mellem kabler inden for en og samme spÊndingsgruppe, f.eks. mellem kabler til 3kV og 30kV (begge indgÂr i MV-segmentet). Men dette berettiger ikke til en skelnen mellem elkabler inden for samme spÊndingsomrÂde, da eftersp¯rgselskarakteristikaene ikke er vÊsensforskellige for disse kabler. Der er derimod en rÊkke forskelle i eftersp¯rgselsstrukturen for LV- og MV-elkabler p den ene side og HV- og EHV-elkabler p den anden side, som sandsynligvis vil have en indvirkning p de fremherskende konkurrencevilkÂr p disse markeder.

(18) For det f¯rste er der forskelle i kundeunderlaget til HV/EHV- og MV/LV-elkabler. EHV- og HV-kabler anvendes til transmission af str¯m og k¯bes hovedsagelig af store nationale netoperat¯rer som f.eks. ENEL i Italien (80 % af den nationale eftersp¯rgsel), hvorimod MV- og LV-kabler overvejende bruges inden for elektricitetsdistribution. De k¯bes af nationale forsyningsvÊrker, men ogs af regionale og lokale forsyningsvÊrker sÂvel af som industrien (f.eks. jernbaner, fremstillingsindustrien osv.). Regionale forsyningsvÊrker (f.eks. kommunale vÊrker i Italien eller i Det Forenede Kongerige) k¯ber i et vist omfang ogs HV-elkabler, men deres andel af den samlede eftersp¯rgsel er minimal sammenlignet med de nationale transmissionsnetoperat¯rer, der ofte fortsat drives som (regulerede) monopoler.

(19) Endvidere er der forskelle i transaktionshyppigheden mellem de lavere og de h¯jere spÊndingsomrÂder og i processen, hvorved kunden vÊlger sine leverand¯rer. HV- og EHV-kabler, til forskel fra LV- og MV-kabler, k¯bes normalt af kunden p projektbasis, hvorved man definerer den kabeltype, der krÊves til et specifikt projekt. Kunderne bestiller komplet installation med kabeltermineringer, udformning og konstruktion, ofte inklusive tilbeh¯r, installation, overvÂgning og systemintegrering. I de lavere spÊndingsomrÂder bestilles elkabler og tilbeh¯r separat. LV- og MV-elkabler er standardiserede produkter og fremstillet til lagerf¯ring. Leverand¯rer har pÂpeget, at leverancerne foregÂr ugentligt eller endda dagligt efter behov, hvilket ogs er grunden til, at LV og MV ofte k¯bes gennem distribut¯rer, grossister eller, i tilfÊlde af flerÂrige k¯bsaftaler, direkte fra fabrikanten.

(20) PÂ udbudssiden mener parterne, at der er tale om substituerbarhed i udbudet af elkabler til forskellige spÊndingsomrÂder. I deres ¯jne kan de fleste kabelleverand¯rer tilbyde og sÊlge de forskellige produkttyper uden vÊsentlige produktionsomlÊgningsudgifter og lang markedsf¯ringstid. Udbudssidesubstitution, hÊvder parterne, krÊver ikke vÊsentlige justeringer af eksisterende materielle og immaterielle aktiver, st¯rre investeringer eller opstillingstid.

(21) To faktorer er af sÊrlig relevans for afg¯relsen af, om elkabler til forskellige spÊndingsomrÂder faktisk er substituerbare p eftersp¯rselssiden. For det f¯rste den tid og de omkostninger, der medgÂr til opstilling af en ny produktionslinje og distributionskanaler i et nyt spÊndingsomrÂde, og for det andet omkostningerne ved skift mellem spÊndingsomrÂder inden for en eksisterende produktionsfacilitet.

(22) De st¯rste europÊiske leverand¯rer af kabler i EHV- og HV-omrÂderne omfatter de fem store fabrikker ABB, Alcatel, NKT, Pirelli og BICC. LV- og/eller MV-elkabler fremstilles af de fem store virksomheder, men ogs af et betydeligt antal mindre fabrikanter ìi andet lagî, som f.eks. Draka (der specialiserer sig i LV- og MV-elkabler) og Carena Cavi, Ariston Cavi, Triveneta, Tratos, AEI etc. Disse mindre virksomheder dÊkker overvejende mere begrÊnsede produktmarkeder og/eller geografiske markeder, navngivet i de lavere spÊndingsomrÂder med leverance til regionale forsyningsvÊrker. Nogle af de leverand¯rer, der er aktive i LV- og MV- spÊndingsomrÂderne har den tekniske kapacitet til at fremstille HV-/EHV-produkter, men har endnu ikke opnÂet vÊsentlige markedsandele (f.eks. den grÊske virksomhed Fulgor).

(23) Med hensyn til de hindringer, som en elkabelproducent stÂr over for i forbindelse med ¯nsket om at g ind p et nyt spÊndingsomrÂde, tyder resultaterne af markedstesten pÂ, at producenter af EHV og HV normalt har den tilstrÊkkelige knowhow til at levere de lavere spÊndingsomrÂder, men at et sÂdant skift muligvis ikke planlÊgges af ¯konomiske grunde (f.eks. investering i det n¯dvendige udstyr og maskineri). Alle leverand¯rer understregede, at producenter af LV- og MV-elkabler ikke s let kunne skifte over til produktion af kabler til h¯jere spÊndinger, hvilket krÊver mere knowhow. Snarere krÊvede skiftet mellem de forskellige spÊndingsomrÂder betragtelige investeringer i form af tid og kapital.

(24) Pirelli giver f¯lgende overslag over tid og omkostninger, som krÊves ved skift mellem forskellige spÊndingsomrÂder. Udgifterne ved en omlÊgning fra LV til fremstilling af MV-elkabler anslÂs af Pirelli til cirka 7,2 mio. EUR og til at vare 14 mÂneder (for en opgradering med nyt udstyr). En omlÊgning fra MV til HV ville koste cirka 10-12 mio. EUR og ville vare i gennemsnit 16 mÂneder. Endelig ville en omlÊgning fra HV- til EHV-elkabler indebÊre omkostninger p mellem 13 mio. EUR og 17 mio. EUR og kunne gennemf¯res inden for 18 mÂneder.

(25) Baseret p disse overslag ville der allerede vÊre betydelige omkostninger og et stort tidsforbrug forbundet med en teknisk omlÊgning. Desuden pÂpegede mange leverand¯rer, at en vellykket indtrÊden p HV- og EHV-kabelmarkederne, foruden rent tekniske produktionsressourcer, krÊvede betragtelig knowhow samt goodwill hos kunderne, navnlig hvad angÂr de st¯rste kunder, nemlig energiforsyningsvÊrkerne. Den potentielt nye markedsdeltager m best en rÊkke prÊkvalifikationspr¯ver for at blive kvalificeret leverand¯r p de h¯jere spÊndingsomrÂder.

(26) Nogle leverand¯rer mente, at omlÊgning fra lavere til h¯jere spÊndingsomrÂder, herunder installation af produktionslinien og gennemf¯relsen af de n¯dvendige tests, kunne vare helt op til to Âr. Dette aspekt er blevet bekrÊftet af flere af kunderne, der krÊver, at hver enkelt ny leverand¯r af HV- og EHV-kabler opbygger kompetence inden for installation og systemintegrering. Hvis man skal have succes med markedsf¯ring af EHV-kabler, er det endvidere afg¯rende at have en rÊkke vellykkede referenceprojekter. Fabrikanterne m normalt arbejde sig langsomt op gennem spÊndingsomrÂderne for at opbygge en tilstrÊkkelig goodwill hos kunderne.

(27) Med hensyn til omkostningerne ved omlÊgning mellem de forskellige spÊndingsomrÂder inden for en eksisterende produktionsfacilitet erklÊrede fabrikanterne, at et ekstruderingsanlÊg til pÂlÊgning af polymerisolation normalt var udformet til effektivt at producere et specifikt sortiment af kabler. Produktion af kabeltyper uden for dette sortiment er ofte teknisk mulig, men medf¯rer effektivitetstab og som f¯lge deraf h¯jere enhedsudgifter, hvilket skyldes, at tempoet falder til under det optimale, underudnyttelse af aktiver osv. (f.eks. hvis en HV-linie bruges til produktion

af MV-/LV-kabler)10. Endvidere indebÊrer enhver omlÊgning mellem forskellige kabeltyper p den samme linie udskiftning af driftsmateriel og for¯gede skrotmÊngder. En konkurrent anslog, at en fabrik, der holdt sig til at fremstille et lille antal forskellige kabler, ville kunne k¯re op til 10 % mere effektivt end en mindre specialiseret fabrik.

(28) Opgradering af produktionen fra lavere til h¯jere spÊndingsniveauer indebÊrer derfor et betydeligt tidsforbrug og store omkostninger. OmlÊgning af produktionen mellem forskellige spÊndinger p eksisterende maskineri kan f¯re til betydelige stigninger i produktionsudgifterne pr. enhed. Udbudssidesubstitutionen er derfor relativt lav.

PEX og vÊskeisolerede elkabler

(29) Der anvendes i ¯jeblikket to forskellige grundlÊggende teknologier ved fremstilling af kabler til overf¯rsel af elektrisk energi, ìvÊske-î eller ìolieisolations"-teknologi og tvÊrbunden polyethylen, (PEX). F¯rstnÊvnte indebÊr en proces baseret p anvendelse af isolerende laminat viklet om lederen og imprÊgneret med et dielektrikum. Det blev i almindelighed brugt til alle kabeltyper indtil de tidlige 70'ere, hvor det gradvis begyndte at blive erstattet af den nyere PEX-teknologi, idet man begyndte med lavere spÊndinger. PEX-teknologien er baseret p ekstruderet isolation, der opnÂs ved hjÊlp af tvÊrbunden polyethylen. Olieisolationsteknologien krÊvede en betydelig viden om processen, som ikke var almindeligt udbredt hos konkurrenterne. Produktionsudstyret blev til dels udviklet internt af de store kabelfabrikanter. PEX-teknologien derimod angives at vÊre mere almindeligt udbredt, idet st¯rstedelen af udstyret leveres af eksterne maskinfabrikanter. Den er derfor vÊsentligt mere tilgÊngelig for potentielle nye markedsdeltagere. Udstyr, der bruges til fremstilling af olieisolerede kabler kan ikke bruges til PEX-produktion og vice versa. Det kan derfor konkluderes, at de to teknologier ikke er substituerbare fra udbudssiden.

(30) P eftersp¯rgselssiden, derimod, tyder meget pÂ, at vÊskeisolerede elkabler og PEX-kabler er substituerbare. PEX-teknologien blev oprindeligt kun brugt til LV- og MV-spÊndinger, men er siden de tidlige 1990'ere blevet mere og mere almindelig ogs i HV- og EHV-anvendelser. Sammenlignet med olieisolerede kabler er PEX-kabler enklere at installere, de krÊver mindre vedligeholdelse og er mere milj¯venlige (ingen risiko for lÊkage). Resultatet er, at andelen af vÊskeisolerede kabler til EHV daler hurtigt i Europa. I 1999 udgjorde olieisolerede kabler 38 % af det samlede marked for EHV-kabler. Parterne sk¯nner, at denne teknologis markedsandel vil falde til 20 % i 2000 og til under 10 % i 2001. Alle konkurrenter har bekrÊftet dette fald i kundernes eftersp¯rgsel efter olieisolerede kabler. Teknologien menes i stigende grad at vÊre forÊldet.

(31) Stort set alle kunder anser sÂledes PEX-kabler og olieisolerede kabler for at vÊre substituerbare til LV-, MV- og HV-kabler. P EHV-markedet erklÊrede to kunder, at de ikke mente, at PEX og olieisolerede kabler var umiddelbart substituerbare. Disse kunder hÊvdede, at PEX-produkternes pÂlidelighed p lang sigt endnu ikke var tilstrÊkkeligt bevist, og at sÊrlige karakteristika ved deres forsyningsnet (eksisterende ledningsf¯ringers diameter) i ¯jeblikket gjorde en udskiftning dyr. Markedstesten har imidlertid vist, at de fleste af de europÊiske forsyningsvÊrker, der stadig bruger olieisolerede kabler i EHV, har planer om at g over til PEX-teknologien i fremtidige

projekter. ElectricitÈ de France (ìEDFî), det franske forsyningsvÊrk, begyndte for eksempel allerede at bruge PEX-kabler i EHV i midten af 1980'erne. I henhold til st¯rstedelen af kunder og leverand¯rer er der ikke lÊngere tekniske hindringer hverken for brugen af PEX-kabler til EHV eller for installation af sÂdanne kabler i et eksisterende netvÊrk af olieisolerede kabler. For eksempel vil ENEL, den italienske el-leverand¯r, der tidligere har brugt olieisolerede eller EPR-isolerede kabler til EHV, k¯be PEX-EHV-elkabler i perioden 2000 til 2002. Regionale vÊrker har fremsat lignende synspunkter (for eksempel Edison og AEM Torino i Italien, Scottish and Southern Energy plc.). Hvor der er specifikke hindringer for brugen af PEX (for eksempel p grund af PEX-kablernes st¯rre ledningsf¯ringsomfang), kan de antages at vÊre forbigÂende.

10Ved produktionen af HV- og EHV-kabler er der for eksempel langt h¯jere renlighedsnormer, som krÊver, at producenten tilpasser fremstillingsprocessen derefter.

(32) Kommissionen konkluderer, at produktion og salg af LV/MV-elkabler p den ene side og HV/EHV-elkabler p den anden side er sÊrskilte markeder: For det f¯rste er der ingen substituerbarhed p eftersp¯rselssiden mellem disse produkter. For det andet er der vÊsentlige omkostninger og et stort tidsforbrug forbundet med at g fra produktion af lavere til produktion af h¯jere spÊnding. For det tredje har den begrÊnsede substituerbarhed p udbudssiden ingen virkning, der modsvarer den (ikke-eksisterende) substituerbarhedseffekt p eftersp¯rselssiden. Det er muligt at g over til h¯jere spÊndingsomrÂder med eksisterende maskineri, men uden for det effektive omrÂde; dog med vÊsentligt ¯gede produktionsudgifter. Endelig er der behov for at skelne mellem LV og MV p den ene side og de h¯jere spÊndingsomrÂder (HV/EHV) p den anden side p grund af de forskellige konkurrenceforhold, der styrer disse produkters udbud og

eftersp¯rgsel.11 Kommissionen mener imidlertid, at der ikke er f¯rt tilstrÊkkeligt bevis til at fastholde, at vÊskeisolerede elkabler med ekstra h¯j spÊnding udg¯r et sÊrskilt produktmarked i forhold til EHV-elkabler, der er fremstillet ved anvendelse af andre teknikker (hovedsagelig PEX), i betragtning af, at alle producenter og et stort flertal af kunderne i Europa anser disse kabeltyper for at vÊre indbyrdes substituerbare.

B. Relevante geografiske markeder

Produktion og salg af almindelig ledningsf¯ring

(33) Parterne fremf¯rer, at markedet for almindelig ledningsf¯ring omfatter hele FÊlleskabet p grund af harmoniseringen af kabelspecifikationer og tilstedevÊrelsen af multinationale operat¯rer, hvis handelspolitik er fastsat p fÊllesskabsplan.

Markedsunders¯gelsen i nÊrvÊrende sag har bekrÊftet dette synspunkt. I forbindelse med denne beslutning anses markedet for almindelig ledningsf¯ring derfor for at omfatte hele FÊllesskabet.

Produktion og salg af kobberstÊnger

(34) Parterne fremf¯rer at det relevante geografiske marked for kobberstÊnger mindst er fÊllesskabsdÊkkende, eftersom kobberstÊnger er et standardiseret rÂvareprodukt, der forhandles i hele Europa til sammenlignelige priser. Endvidere hÊvder parterne, at transportomkostninger ikke udg¯r en hindring for import af kobberstÊnger. Kommissionens unders¯gelse har bekrÊftet denne vurdering.

Produktion og salg af kabler til overf¯rsel af elektrisk energi

(35) Parterne hÊvder, at elkabelmarkederne efterhÂnden har udviklet sig til fÊllesskabsdÊkkende markeder. I henhold til dette synspunkt er der ingen hindringer for indtrÊden p markedet p udbudssiden. Harmoniseringen af tekniske standarder for elkabler har, if¯lge parterne, fjernet alle tilbagevÊrende hindringer for, at leverand¯rer i FÊllesskabet kan deltage i udbud i alle medlemsstater. Fra eftersp¯rgselssidens synspunkt er elkabelmarkederne udbudsmarkeder, hvor kunder i stigende grad indk¯ber elkabler i hele Europa p grundlag af de procedurer, der er fastsat i FÊllesskabets direktiver om offentligt udbud. Disse elementer, i kombination med transportomkostningernes ringe virkning, hÊvder parterne, afspejles i det stigende import- og eksportniveau for elkabler mellem medlemsstaterne. Kommissionens unders¯gelse har bekrÊftet, at markederne for elkabler faktisk dÊkker hele FÊllesskabet.

Harmonisering af produktstandarder har gjort betydelige fremskridt

12I beslutningen vedr¯rende Alcatel/AEG Kabelfandt Kommissionen, at kabelmarkederne i FÊllesskabet befinder sig i en overgangsfase, hvor man gÂr fra nationale markeder til et fÊllesskabsdÊkkende marked. Men p det tidspunkt, konkluderede den, at overgangen endnu ikke var afsluttet p grund af flere faktorer, herunder eksistensen af forskellige kabelspecifikationer, der hÊmmede importen, komplicerede og langvarige godkendelseskrav til leverand¯rernes efterlevelse af nationale standarder samt de dermed forbundne tilpasningomkostninger. I sin beslutning

13vedr¯rende Pirelli/Siemens, erkendte Kommissionen, at der er en tendens til

Baseret p tilsvarende overvejelser foretager en unders¯gelse af elkabler og -ledere (Databank, ìCavi e conduttori isolatiî; juni 1999; Rif. ISTAT 31.3, Codice B.d.I. 059.341) en skelnen mellem h¯jteknologiske elkabler (ìcavi ad alta tecnologiaî) og standard-elkabler (ìcavi e conduttori standardî). HV-elkabler (fra >36kV) og EHV-elkabler (op til 500-600 kV) tilh¯rer den f¯rste gruppe, LV- og MV-elkabler den anden.

8

harmonisering af tekniske standarder i hele Europa, men sp¯rgsmÂlet om de geografiske markeders nationale eller europÊiske dimension lod man st Âbent.

(37) I nÊrvÊrende sag har Kommissionen fundet, at de fleste LV- og MV-elkabler, if¯lge Den EuropÊiske KomitÈ for Elektroteknisk Standardisering (ìCENELECî), er omfattet af europÊiske standarder (ìENî), bortset fra specialiserede nicheanvendelser, for hvilke der ikke findes europÊiske standarder. Det er obligatorisk at overf¯re EN'er til en tilsvarende national standard. Det er frivilligt at overf¯re HD'er (ìharmoniserede dokumenterî). CENELEC rapporterer, at 90 % af EN'erne og HD'erne gennemf¯res p nationalt plan mindre end et Âr efter vedtagelsen. De fleste forsyningsvÊrker har rapporteret, at de anvender EN'er, internationale standarder (ìIECísî) eller nationale standarder, der stemmer overens med europÊiske standarder.

(38) For LV- og MV-elkabler er en blanding af IEC- og CENELEC-standarder fremherskende i hver enkelt medlemsstat. Endvidere anvender vÊrkkunderne hver isÊr normalt et sÊt afvigende produktspecifikationer (ENEL anvender for eksempel 24 forskellige specifikationer for LV- og MV-elkabler), som har relation til produktkvalitet, rÂmateriale og produktsikkerhed. Disse specifikationer er fastsat af de forskellige vÊrker, s de passer til deres respektive kabelnet (samlinger, tilbeh¯r,

koblingsudstyr)14.

(39) Der er ikke noget, der tyder pÂ, at de forskellige specifikationer udg¯r vÊsentlige hindringer for potentielle konkurrenters indtrÊden p markedet. Foruden parterne er der et antal europÊiske kabelleverand¯rer, som f.eks. ABB, Alcatel, NKT, Sagem eller de

tilbagevÊrende BICC-faciliteter i Spanien og Portugal15, der besidder de tekniske muligheder, den produktionskapacitet og de attesteringer, der krÊves for at forsyne de store europÊiske elektricitetsvÊrker, som de har gjort brug af i et stort antal udbud uden for deres traditionelle hjemmemarkeder. Alle disse fabrikanter i "f¯rste lag", med den mulige tilf¯jelse af visse mindre fabrikanter, er i stand til at levere kabler efter de specifikationer, der krÊves til LV-/MV-elkabler i hele FÊllesskabet.

(40) P HV-/EHV-markedet, derimod, er der ingen faste produktstandarder. For hvert projekt specificerer vÊrkkunderne deres egne designstandarder, baseret p nationale, IEC- og CENELEC-standarder. Derfor specialdesignes kabler til hvert enkelt projekt med h¯j eller ekstra h¯j spÊnding, og nationale standarder udg¯r normalt ikke en hindring for indtrÊden p markedet. Med henblik p at blive godkendt leverand¯r af HV-/EHV-elkabler skal leverand¯ren normalt opfylde omfattende testkrav, hvilket if¯lge kunderne kan vare mellem 12 og 18 mÂneder. Men hovedleverand¯rerne af HV-/EHV- kabler, herunder Pirelli, BICC, Alcatel, ABB, NKT, men ogs fabrikanter i "andet lag", er allerede godkendte leverand¯rer til de fleste europÊiske elvÊrker. Alle disse virksomheder ville kunne opfylde de n¯dvendige attesteringskrav for ethvert udbudt projekt, eftersom vÊrker som regel skal tilkendegive deres sk¯nnede indk¯b et Âr i forvejen.

14VÊrkerne, og ogs leverand¯rerne har rapporteret, at antallet af specifikationer i fremtiden vil blive reduceret p grund af behovet for at ¯ge effektiviteten og reducere produktionsomkostningerne.

15Der findes ingen konkurrenceforbudsklausul mellem den nye enhed og BICC.

(41) I lyset af det ovenstÂende kan det konkluderes, at forskellige produktstandarder i vid udstrÊkning er harmoniseret p europÊisk plan, og at eksisterende nationale specifikationer ikke lÊngere udg¯r hindringer for indtrÊden p markedet.

Prisforskelle skyldes de enkelte udbuds sÊrlige karakteristika

(42) Kommissionens unders¯gelse har afsl¯ret, at en sammenligning af prisniveauer i forskellige lande for enkeltprodukter ikke giver mening, eftersom priser p elkabler i h¯j grad afhÊnger af de mÊngder, der k¯bes i hver transaktion, og de specifikationer, der er fastsat i hvert enkelt udbud. Partist¯rrelserne kan variere kraftigt mellem forskellige kunder. For eksempel kan rammekontrakter p LV/MV-markedet omfatte mange tusind kilometer kabel, mens andre kontrakter omhandler relativt korte kabelforbindelser. Yderligere krÊver de enkelte kunder typisk forskellige kabeludformninger, selv til ens spÊndinger, for eksempel enkelt- eller flerlederkabler, forskellige typer ledere (runde eller sektorformede), eller forskellige typer skÊrme. Disse forskelle, kombineret med varierende kontraktst¯rrelser, f¯rer til prisforskelle mellem medlemsstaterne, selv om de

ikke udg¯r hindringer for indtrÊden p markedet16.

VÊrker kan foretage indk¯b i hele FÊllesskabet

(43) Elektricitetsmarkedet har traditionelt, alts forud for liberaliseringen, vÊret prÊget af leverand¯rer med monopol, der stort set k¯bte fra indenlandske kabelleverand¯rer. I henhold til udbudsdirektiverne, navnlig RÂdets direktiv 93/38/EÿF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmÂderne ved tilbudsgivning inden for vand- og

energiforsyning samt transport og telekommunikation17, senest Êndret ved Europa-

Parlamentets og RÂdets direktiv 98/4/EF18, krÊves det, at kontraherende enheder sikrer, at der ikke er tale om diskrimination mellem leverand¯rer, kontrahenter eller tjenesteleverand¯rer fra forskellige medlemsstater. I henhold til udbudsdirektiverne er vÊrker retligt forpligtet til at udbyde deres kabelindk¯b i hele Europa gennem offentligg¯relse i De EuropÊiske FÊllesskabers Tidende.

(44) Men de meddelelser om kontrakttildelinger, som Kommissionen har gennemgÂet i l¯bet af sin unders¯gelse, afsl¯rer, at sk¯nt kontrakterne udbydes i hele FÊllesskabet er den/de udvalgte bydende i st¯rstedelen af tilfÊldene fortsat nationale leverand¯rer med et allerede etableret leverand¯rforhold til vÊrket. Det vil sige, at de offentlige vÊrkers eksisterende leverand¯rer har forsvaret deres traditionelle nationale stillinger p trods af udbudsprocedurens indf¯relse.

(45) ABB har for eksempel en HV/EHV-markedsandel p [50-60]* % i Sverige, [45-55]* % i Norge og [5-15]* % i Tyskland og er ikke reprÊsenteret i nogen anden medlemsstat. SAT-Sagem har [10-20]* % i Frankrig, [under 5]* % i Belgien og er ikke reprÊsenteret i nogen anden medlemsstat. NKT har [35-45]* % i Danmark og [5-15]* % i Tyskland

16Prissammenligningerne er blevet foretaget p hul basis, idet man ikke har taget h¯jde for udsving i kobberprisen.

17EFT L 199 af 9.8.1993, s.84.

18EFT L 101 af 1.4.1998, s. 1

gennem erhvervelse af Felten & Guillaume19. Fulgor har en markedsandel p [45-55]* % i GrÊkenland og findes kun i mindre mÂlestok i andre medlemsstater. Disse markedsandele har kun Êndret sig ganske lidt i de seneste tre Âr. Kun Pirelli, BICC og Alcatel har betydelige markedsandele i alle store medlemsstater: Pirelli har [40-50]* % i Italien, [40-50]* % i Frankrig, [40-50]* % i Spanien, [35-45]* % i Tyskland og [30-40]* % i Det Forenede Kongerige. BICC har [45-55]* % i Det Forenede Kongerige, [15-25]* % i Tyskland, [25-35]* % i Italien, [35-45]* % i Portugal og [50-60]* % i Spanien. Alcatel har [25-35]* % i Frankrig, [35-45]* % i Belgien og [20-30]* % i Italien. Disse selskaber, navnlig de to f¯rende p markedet, Pirelli og BICC, baserer imidlertid hovedsagelig disse markedspositioner p lokale produktionsfaciliteter og/eller erhvervelse af lokale akt¯rer. I LV- og MV-segmentet kan man observere meget lignende tendenser.

Denne betydelige asymmetri i markedsandele i Europa kunne tyde pÂ, at markederne stadig er af nationalt omfang. Men den markedsunders¯gelse, som Kommissionen gennemf¯rte, st¯ttede ikke denne indledende antagelse.

(47) Overkapacitet kombineret med truslen om at miste noget til udenlandske konkurrenter g¯r, at offentlige vÊrker i ¯jeblikket kan opn yderst konkurrencedygtige bud fra deres hidtidige leverand¯rer p hjemmemarkedet. Ikke desto mindre er der et stigende antal bud p tvÊrs af grÊnserne og flere europÊiske kabelfabrikanter deltager regelmÊssigt i udbudsprocedurer i andre medlemsstater. For eksempel i Det Forenede Kongerige var importandelen i 1999 p 32 %. Adskillige udenlandske leverand¯rer som f.eks. NKT, Studer, Fulgor, Alcatel, Wessel eller Tratos har afgivet bud p LV/MV-elkabler. I Italien er importandelen lavere (cirka 9 % af forbruget), men det er ¯get betydeligt i de seneste tre Âr (fra 5 % i 1997, 6,4 % i 1998 til 9-10 % i 1999/2000)20. I Italien har flere udenlandske leverand¯rer som for eksempel ABB, NKT og Sagem for nylig deltaget i ENEL-udbud p HV- og EHV-elkabler. I Det Forenede Kongerige har Alcatel, der for nylig blev kvalificeret leverand¯r af EHV-kabler til NGC, deltaget i NGC-udbud, heriblandt h¯jspÊndingsprojektet i det nordlige Yorkshire.

(48) Liberaliseringen og FÊllesskabets udbudslovgivning har sÂledes endnu ikke f¯rt til en vÊsentlig Êndring i nationale markedsandele, hovedsagelig fordi de nuvÊrende lave priser ikke lokker til yderligere aggressive prisnedsÊttelser. Der ¯ves ikke desto mindre konkurrencetryk fra udenlandske leverand¯rers side, fordi offentlige vÊrker ikke ville have problemer med at skifte over til udenlandske leverand¯rer, hvis lokale priser nÂede op over konkurrencedygtige niveauer. Overgangen ville blive lettet af det faktum, at de fleste store energiforsyningsvÊrker er krÊsne kunder med en betydelig k¯bekraft, som let kunne g over til udenlandske firmaer. De offentlige vÊrker, som man henvendte sig til i Italien, Det Forenede Kongerige, Tyskland og Frankrig har bekrÊftet, at de ikke ville t¯ve med at flytte ordrer til udenlandske leverand¯rer, hvis indenlandske fabrikanter fors¯gte at hÊve priserne mÊrkbart (med 5-10 %). Yderligere har offentlige vÊrker i ¯jeblikket opn vÊsentlige prisnedsÊttelser ved at prÊsentere deres hidtidige leverand¯rer for alternative bud fra udenlandske konkurrenter.

(49) Samtidig har liberaliseringen ¯get de offentlige vÊrkers tilskyndelse til at forhandle mere aggressivt med deres kabelleverand¯rer. De fleste lande har eller planlÊgger at indf¯re reguleringssystemer, hvorved effektivitetsgevinster over et vist niveau tilfalder

de offentlige vÊrker. For eksempel i Det Forenede Kongerige sikrer priskontrollerne RPI-X, der revurderes hvert femte Âr, at en vis del af effektivitetsgevinsterne tilfalder kunderne, samtidig med at det giver de offentlige vÊrker en tilskyndelse til at yde noget. Priskontrollerne RPI-X p de forskellige dele af elektricitetsindustrien krÊver, at gennemsnitsprisen (eller indtÊgten) reelt mindskes med en specificeret Ârlig rate X. De afspejler de forventede niveauer for fremtidige driftsudgifter og kapitaludgifter, som mÂtte opst og er fastsat for at give aktionÊrer et rimeligt afkast i overensstemmelse med kravene til en effektiv virksomhed.

ÿgede handelsstr¯mninger inden for FÊllesskabet

(50) Parterne hÊvder, at liberaliseringen af elektricitetsmarkederne, mangelen p hindringer for indtrÊden og lave transportomkostninger i hele Vesteuropa har gjort, at sÂvel import som eksport er steget i de senere Âr. If¯lge parterne blev 20,8 % af det samlede vesteuropÊiske forbrug importeret, mens 27 % af den samlede produktion blev eksporteret i 1999.

(51) Kommissionens unders¯gelse har afsl¯ret, at importen af elkabler generelt er stigende i FÊllesskabet. Denne tendens afspejler til dels den strategi, de fleste producenter i f¯rste lag anvender, nemlig at forbedre effektiviteten ved at konsolidere produktionen af specifikke kabeltyper i specialiserede anlÊg p europÊisk basis. Denne strategi til europÊisk regulering af produktionskapaciteten anvendes i ¯jeblikket af alle kabelproducenter i f¯rste lag (dvs. Pirelli, BICC, Alcatel, ABB, NKT). For eksempel leverer Alcatel store mÊngder kabler fra sine franske produktionsanlÊg til andre lande, mens NKT og ABB har skabt internationale produktionscentre i henholdsvis K¯benhavn og Karlskrona, hvorfra de leverer kabler til flere europÊiske lande. Derfor foregÂr leverancen af elkabler i stigende grad gennem europÊiske produktionsnetvÊrk og ikke fra indenlandske kilder.

(52) ImportmÊngderne varierer medlemsstaterne imellem. Mens man i Det Forenede Kongerige importerede en tredjedel af forbruget i 1999, tegner importen sig kun for cirka 9 % af forbruget i Italien (om end den er stigende). I Tyskland importeres 21,9 % af forbruget, i Frankrig 23,9 % og i de nordiske lande 17,4 %. De lavere importniveauer i visse medlemsstater skyldes dog ikke tilstedevÊrende hindringer for indtrÊden, men afspejler forskelle i den hastighed og det omfang, hvormed liberaliseringen og privatiseringen har fundet sted.

(53) Endvidere fremgÂr det af unders¯gelsen, at lokal produktionskapacitet ikke er en forudsÊtning for en vellykket indtrÊden p markedet, eftersom transportudgifterne er

relativt lave21: i gennemsnit anslÂs transportudgifterne inden for FÊllesskabet til

mellem 3 og 7 % af produktionsudgifterne22. SÂledes ligger de inden for de samme rammer som i andre industrier med veletablerede europÊiske produktionssystemer.

21PÂ grund af den h¯jere produktvÊrdi af EHV- og HV-elkabler er transportomkostningerne relativt lavere end for LV- og MV-elkabler.

22If¯lge de fleste kunder udg¯r transportomkostningerne hovedsagelig en hindring for indtrÊden p markedet ved import af kabler med lav mervÊrdi (dvs. LV/MV) fra lande uden for Europa, hvor de kan bel¯be sig til cirka 10-15 % af produktvÊrdien.

(54) Tilsvarende har markedsunders¯gelsen vist, at lokal tilstedevÊrelse ikke er n¯dvendig, for at en leverand¯r kan opfylde kundernes krav om rettidig levering af LV/MV-elkabler, som kunden mÂske skal bruge inden for 1 til 2 uger fra bestillingen. Disse krav kan opfyldes ved import af disse produkter, der som regel kan gennemf¯res inden for 1 til 2 uger. Om n¯dvendigt kan der etableres lokale lagerfaciliteter med relativt kort varsel og moderate omkostninger. I forbindelse med HV/EHV-elkabler er der ikke krav om levering "just-in-time". En lokal tilstedevÊrelse af hensyn til vedligeholdelse eller installation ser ikke ud til at vÊre afg¯rende. NÂr det gÊlder LV/MV-kabler, udf¯res installation og vedligeholdelse af kunderne. NÂr det gÊlder

HV/EHV-elkabler, udf¯res installation eller vedligeholdelse23 som regel af de store leverand¯rer ved hjÊlp af lokale entrepren¯rer. Dette synspunkt blev st¯ttet af sÂvel kunder som konkurrenter, der var omfattet af Kommissionens unders¯gelse.

23Periodisk vedligeholdelse krÊves som regel ikke til HV/EHV-elkabler.

Konklusion

(55) Den gradvise liberalisering af elektricitetsmarkederne har gjort, at markederne for produktion og salg af elkabler (LV/MV og HV/EHV) har udviklet sig til at omfatte hele Europa, selv om dette endnu ikke afspejles i de aktuelle markedsandele. Eftersp¯rgselssiden domineres af store krÊsne kunder med betydelig k¯bekraft, der kan bruges strategisk (for eksempel til at fremme udenlandsk firmaers indtrÊden p markedet). Hindringerne for indtrÊden p markedet er ikke sÊrlig store. Kommissionen konkluderer derfor, at det relevante geografiske marked er hele FÊllesskabet.

C. Vurdering af konkurrenceforholdene

Almindelig ledningsf¯ring

(56) De markedsandele, som er opnÂet af Pirelli, mÂlvirksomhederne og deres vÊsentligste konkurrenter i FÊllesskabet i 1997, 1998 og 1999, som de fremgÂr af anmeldelsen, er opstillet i tabellen nedenfor:

Konkurrent/Produkt 1997 1998 1999/2000 Pirelli [under 10 %]* [5-15 %]* [10-20 %]* BICC/MÂlvirksomheder [under 10 %]* [under 5 %]* [under 5 %]* Pirelli/BICC / / [10-20 %]* Alcatel [10-20 %]* [10-20 %]* [10-20 %]* Delta [under 5 %]* [1-10 %]* [1-10 %]* Triveneta [under 5 %]* [under 5 %]* [under 5 %]* Draka [under 5 %]* [under 5 %]* [under 5 %]* [under 5 %]* [under 5 %]* [under 5 %]*

BICC General24 ABB General Cavi

[under 5 %]* [under 5 %]* [under 5 %]* [under 5 %]* [under 5 %]* [under 5 %]*

De tilbagevÊrende virksomheder i Spanien og Portugal.

(57) Som vist i tabellen i afsnit 56 vil parterne have en samlet markedsandel p [10-20 %]*, med kun en lille afstand til Alcatel, der har [10-20 %]*. Markedet for almindelig ledningsf¯ring er et temmelig opsplittet marked med talrige leverand¯rer som konkurrenter til den fusionerede enhed. Den planlagte fusion vil kun i ringe grad ¯ge Pirellis nuvÊrende markedsandel inden for almindelig ledningsf¯ring og vil ikke f¯re til skabelse af en dominerende stilling for Pirelli/BICC i almindelig kabelf¯ring; der er ingen vÊsentlige hindringer for indtrÊden p markedet, eftersom fremstillingsprocessen ikke krÊver kompleks knowhow, og kundeloyaliteten rapporteres som vÊrende ringe. En betydelig andel af ledningsf¯ringsprodukterne sÊlges gennem uafhÊngige distribut¯rer (der ikke er tilknyttet kabelproducenter), som selv har betydelige markedsandele i flere medlemsstater. VÊsentlige distribut¯rer er for eksempel Rexel, Sonepar eller Edmundson i Frankrig og Belgien eller Newey & Eyre, Rexel og Sonepar i Det Forenede Kongerige. Markedsunders¯gelsen har bekrÊftet, at den planlagte fusion ikke vil give anledning til konkurrenceproblemer p omrÂdet almindelig ledningsf¯ring.

Produktion og salg af kobberstÊnger

(58) P fÊllesskabsplan andrager Pirellis og BICCís salg af kobberstÊnger hver isÊr cirka 5 % af det samlede marked i 1999, idet deres samlede andel er p 10 %, mens

Alcatel har 13,7 %. Pirelli/BICC og Alcatel er de eneste kabelproducenter, der er vertikalt integreret til produktion af kobberstÊnger, med et salg p cirka 25 % af den samlede kobberstangsproduktion i EØS. UafhÊngige fabrikanter stÂr for 75 % af leverancerne. Den planlagte fusion vil ikke skabe en dominerende stilling p markedet for kobberstÊnger som vil hÊmme konkurrencen p fÊllesmarkedet betydeligt, eftersom konkurrenterne til Pirelli/BICC og/eller Alcatel kan k¯be kobberstÊnger fra uafhÊngige leverand¯rer.

Elkabler

Den seneste tids udviklinger i elkabelindustrien

(59)(59) Elkabelmarkederne har traditionelt vÊret lukkede markeder, hvor nationale leverand¯rer dÊkkede de fleste af de nationale elvÊrkers behov uden vÊsentlig konkurrence fra udenlandske konkurrenter. I mangel af konkurrencetryk var de offentlige vÊrker tilb¯jelige til at foretrÊkke indenlandske leverand¯rer. De var kun prisbevidste i moderat grad, og i visse lande har der vÊret en tendens til at "overudvikle" netvÊrkene. Elkabel tegner sig endvidere typisk for en minimal del af vÊrkets kapitaludgifter (lave etcifrede procentsatser), og de udgjorde som sÂdan allerede fra starten ikke et primÊrt mÂl for udgiftsnedskÊringer. Navnlig i h¯jspÊndingstransmission anvendes i de fleste

25Tal opgivet i anmeldelsen.

26Gennem sin joint venture med AEI.

27Leverand¯rer med indenlandsk produktionskapacitet, ikke n¯dvendigvis ejet af indenlandske virksomheder.

europÊiske vÊrkers elektricitetsnet hovedsagelig luftledninger, et marked, der ikke ber¯res af transaktionen.

(60)(60) Som en f¯lge af den gradvise liberalisering af elektricitetsmarkederne og indf¯relsen af FÊllesskabets ordning for offentlige udbud, er kabelindustriens konkurrencemilj¯ ved at Êndres. Eftersp¯rgselen daler som et resultat af vÊrkernes omstrukturering (for eksempel privatisering, adskillelse af overf¯rsel, distribution og vedligeholdelse) og markedets h¯je mÊtningsniveau (de fleste medlemsstater har et temmelig veludviklet elektricitetssystem). Mange vÊrker har reduceret deres investeringsbudgetter p grund af et mere effektivt regelsÊt, hvilket f¯rer til en betydelig overkapacitet i hele industrien (p cirka 30-50 %).

(61)(61) P grund af disse og andre faktorer, har kabelleverand¯rer i de sidste tre Âr vÊret stillet over for hurtigt faldende priser (med op til 60 %) og faldende fortjeneste. Priserne har ikke altid bevÊget sig ens i de forskellige medlemsstater, men de ser ud til at have vÊret generelt faldende mellem 1996 og 1999 med 16 % til 24 % i LV og med 7 % til 36 % i MV i de st¯rre medlemsstater (Frankrig, Italien, Det Forenede Kongerige og Spanien), bortset fra Tyskland. I HV/EHV-segmentet g¯r sÊrlige trÊk ved hvert enkelt projekt og det lille antal transaktioner det svÊrt at bed¯mme pristendenser og foretage sammenligninger landene imellem. Ikke desto mindre har kunder rapporteret betydelige prisnedsÊttelser p op til 60 % p dette marked. Men det faktum, at priserne ikke altid er faldet lige meget i forskellige europÊiske lande viser ikke, at markederne er nationale, men afspejler snarere de forskellige hastigheder, hvormed elektricitetsmarkederne er blevet liberaliseret og dermed det tidspunkt, hvor nationale forsyningsvÊrker er blevet mere prisf¯lsomme.

(62)(62) I ¯jeblikket er prisniveauerne s lave som aldrig f¯r. Dette markedsmilj¯ har fÂet flere kabelproducenter til at g ud af markedet og mange af de tilbageblevne til at fusionere med konkurrenter, hvorved de har reduceret overkapaciteten og opnÂet st¯rre effektivitet gennem bedre kapacitetsudnyttelse og konsolidering af produktionen af specifikke kabeltyper i specialiserede anlÊg p europÊisk plan.

(63)(63) Derfor skal den aktuelle transaktion ses i sammenhÊng med den generelle konsoliderings- og omstruktureringstendens i kabelindustrien. Den underliggende forretningsmÊssige begrundelse for den foreslÂede overtagelse er for Pirelli/BICC at rationalisere produktionskapaciteten, herunder muligheden for lukning af anlÊg. Samtidig med at transaktionen sandsynligvis vil reducere industriens kapacitet vil parternes markedsstyrke efter transaktionen blive begrÊnset af flere andre levedygtige leverand¯rer sÂvel som af vÊrkernes betydelige k¯bekraft, hvilket skulle forhindre priserne i at overstige konkurrencedygtige niveauer.

Markedsandele

(64)(64) Tabellen nedenfor viser markedsandelene p HV/EHV-markedet i FÊllesskabet i 1997, 1998 og 1999/2000, som anf¯rt i anmeldelsen.

Konkurrent 1997 1998 1999/2000 Pirelli [20-30]* % [20-30]* % [30-40]* % BICC (mÂlvirksomhederne) [5-15 %]* Pirelli/BICC Alcatel ABB BICC NKT SAT/Sagem

/ / [45-55 %]* [10-20 %]* [10-20 %]* [10-20 %]* [1-10 %]* [1-10 %]* [1-10 %]* [15-25 %]* [15-25 %]* [1-10 %]*

31Den aktivitet, der forbliver hos BICC, hvilket hovedsagelig er BICCís produktionsanlÊg i Spanien og Portugal.

32Den aktivitet, der forbliver hos BICC, hvilket hovedsagelig er BICCís produktionsanlÊg i Spanien og Portugal.

(67)(67) Pirelli/BICCís samlede markedsandel udg¯r [25-35 %]*. I LV-segmentet tegner Pirelli/BICC sig sammen med Alcatel for cirka [45-55 %]* af markedet, mens de i MV-segmentet tegner sig for [50-60 %]*.

(68)(68) P grund af Pirelli/BICCís store samlede markedsandele p bÂde LV/MV- og HV/EHV-markedet har Kommissionen unders¯gt f¯lgende muligheder:

(a) Skabelse af Pirelli/BICC's enedominans p HV/EHV-markedet (b) Skabelse af Pirelli/BICC's og Alcatels fÊlles dominans p HV/EHV-markedet (c) Skabelse af Pirelli/BICC's og Alcatels fÊlles dominans p LV/MV-markedet

Mulig skabelse af enedominans p HV/EHV-markedet

(69)(69) P HV/EHV-markedet ville den kombinerede enhed vÊre markedsf¯rende med [45-55 %]* markedsandel p det europÊiske marked med en betragtelig afstand til den nÊstst¯rste virksomhed, Alcatel med [10-20 %]*.

(70)(70) For at foretage en realistisk vurdering af parternes markedsstilling m det huskes, at i flere medlemsstater kommer eftersp¯rgselen af elkabler til h¯jspÊnding hovedsagelig fra de respektive nationale netoperat¯rer, som f.eks. National Grid Company (ìNGCî) i Det Forenede Kongerige, ENEL i Italien og EDF i Frankrig, der tegner sig for op til 90 % af den indenlandske eftersp¯rgsel. Derfor er den fremherskende markedsstruktur ikke mindst et resultat af disse dominerende kunders indk¯bspolitik. Disse offentlige vÊrker kan flytte indk¯b til alternative leverand¯rer for at bevare et ¯nsket antal kilder.

(71)(71) Derfor er det usandsynligt, at Pirelli/BICCís nuvÊrende samlede markedsandel i FÊllesskabet vil blive bevaret i den fusionerede enhed. Flere konkurrenter til Pirelli og BICC har erklÊret, at de forudsÂ, at der ville opst nye muligheder for udenlandske leverand¯rer, fordi vÊrker, der i ¯jeblikket bruger Pirelli og BICC som deres

hovedleverand¯rer, sandsynligvis vil diversificere deres leverand¯rgrundlag. PÂ grund af den nuvÊrende situation med overkapacitet har alle de europÊiske kabelfabrikanter en betydelig ekstra kapacitet og ville derfor vÊre i stand til at im¯dekomme alle ekstra ordrer.

(72)(72) I ¯jeblikket g¯r lave prisniveauer det muligt for offentlige vÊrker at opn meget konkurrencedygtige bud fra deres traditionelle leverand¯rer. Markedsandelene er sÂledes forblevet relativt stabile i de senere Âr. Konkurrencetryk ud¯ves dog af udenlandske konkurrenter. Offentlige vÊrker har opnÂet betragtelige prisnedsÊttelser (med op til 40 %) ved at prÊsentere hidtidige leverand¯rer for lavere bud fra udenlandske konkurrenter (for eksempel ABB og Brugg i Italien, Alcatel og Fulgor i Det Forenede Kongerige, NKT i Tyskland).

Efter transaktionen vil kunderne stadig have mindst fire forskellige leverand¯rer

33ENEL og EDF er f.eks. if¯lge interne retningslinjer tilb¯jelige til at have mindst 3 leverand¯rer af elkabler til spÊndingsomrÂder. Visse tyske forsyningsvÊrker er af sikkerhedsgrunde tilb¯jelige til at have mindst to leverand¯rer for hver kabeltype inden for HV/EHV-omrÂderne.

(73) Foruden parterne er der et antal store europÊiske kabelleverand¯rer som f.eks. ABB, Alcatel, NKT, Brugg (og muligvis Sagem og BICC General), som besidder teknisk kapacitet, produktionskapacitet og kvalitetscertifikater til at forsyne de store europÊiske offentlige vÊrker med knowhow-intensive HV/EHV-elkabler i store mÊngder. Som sÂdan er de trovÊrdige bydende i enhver st¯rre europÊisk udbudsprocedure for HV/EHV-elkabler. Endvidere har mindre virksomheder som f.eks. Fulgor ([under 5 %] markedsandel p fÊllesskabsplan), der for nylig er blevet opf¯rt p ENELís liste over prÊkvalificerede leverand¯rer af HV- og EHV-elkabler, den samme tekniske kapacitet til at levere HV/EHV, forudsat at kunderne garanterer tilstrÊkkelige ordrer til at retfÊrdigg¯re den n¯dvendige investering. Som vist i afsnit 36 til 40 er de tekniske og administrative hindringer for indtrÊden p markedet relativt begrÊnsede. Hvor der krÊves specifikke typegodkendelser, kan de opnÂs inden for en rimelig frist, hvis kunderne yder bistand. Alle producenter i f¯rste lag kunne levere elkabler til HV/EHV ved hjÊlp af PEX-teknologien. Endvidere har alle markedsdeltagerne vÊret enige om, at transportudgifterne er moderate (mellem 3 og 5 % af produktprisen), og at importniveauerne er stigende.

(74)(74) Konkurrenternes relativt lave markedsandele i FÊllesskabet (sammenlignet med Pirelli/BICC) afspejler ikke i tilstrÊkkelig grad deres konkurrenceevne og produktionskapacitet, fordi de gÊldende lave prisniveauer har fÂet disse producenter til at koncentrere sig om overs¯iske markeder (for eksempel ABB) eller traditionelle hjemmemarkeder (for eksempel Alcatel). Men nÂr priserne genfinder deres leje, kan disse virksomheder forventes at byde mere aktivt i Europa.

(75)(75) Endvidere har kunder bekrÊftet, at eksisterende kontraktlige forhold til deres hidtidige leverand¯rer ikke udg¯r en hindring for et skift til en anden leverand¯r med kort varsel. PÂ grund af deres stÊrke forhandlingsposition har adskillige kunder tidligere genforhandlet rammekontrakter, nÂr de mente, at markedspriserne var faldet inden for kontraktperioden.

(76)(76) Endelig har de offentlige vÊrker, p grund af deres betydelige k¯bekraft, mulighed for at tiltrÊkke yderligere kabelleverand¯rer gennem en strategisk tildeling af ordrer og dermed, om n¯dvendigt, udvide deres leverand¯rgrundlag. Fulgor blev for eksempel tilskyndet af et britiske forsyningsvÊrk til at g ind p markedet i Det Forenede Kongerige. Virksomheden har den tekniske kapacitet til at fremstille PEX-elkabler med EHV op til 420 kV og kan muligvis i fremtiden blive producent i f¯rste lag med hensyn til markedsandel i FÊllesskabet, produktsortiment og geografisk markedsindtrÊngning. Det samme princip gÊlder potentielt andre producenter i andet lag, som f.eks. AEI eller Tratos.

VÊrkkunderne har betydelig k¯bekraft og forhandlingsstyrke, som de ud¯ver i en udbudsprocedure

(77)(77) De store forsyningsvÊrker ENEL og NGC samt EDF og Tysklands st¯rste elektricitetsvÊrker, men ogs regionale vÊrker, er i stand til at udvise en vÊsentlig k¯bekraft. Stort set al eftersp¯rgsel p HV/EHV-kabler stammer fra disse kundegrupper. De k¯ber store mÊngder elkabler og tegner sig for en betydelig andel af Pirellis og BICCís omsÊtning. ENEL reprÊsenterer omkring [70-80 %]* af den italienske eftersp¯rgsel p HV/EHV-kabler og reprÊsenterer mellem 80 og 100 % af BICCís og [70-80 %]* af Pirellis salg af elkabler til vÊrker i Italien. NGC reprÊsenterer mellem 80 og 100 % af BICCís salg i Det Forenede Kongerige og har en meget betydelig andel i BICCís salg i hele FÊllesskabet.

34BICCís tilbagevÊrende faciliteter i Spanien og Portugal

(78) I henhold til direktiv 93/38/EØF er offentlige virksomheder (kontraherende enheder) forpligtet til regelmÊssigt i De EuropÊiske FÊllesskabers Tidende at offentligg¯re alle de kontrakter, de pÂtÊnker at tildele i de f¯lgende tolv mÂneder (obligatorisk "indkaldelse af bud").

35Dette gÊlder kontrakter med en anslÂet vÊrdi p ikke mindre end 400 000 EUR.

(79) Men eksistensen af udbudsmarkeder i sig selv sikrer ikke effektiv konkurrence p stÊrkt koncentrerede markeder. Anvendelsen og virkningen af direktiver om offentligt udbud m unders¯ges i hvert enkelt tilfÊlde. P HV/EHV-elkabelmarkedet foregÂr der kun sjÊldent udbudsprocedurer, mens vÊrdien af hver enkelt kontrakt som regel er meget betydelig. Kontrakterne tildeles typisk en enkelt udvalgt bydende (det sÂkaldte "winner-take-all"-princip). Der er derfor kraftige incitamenter for alle konkurrenter til at byde aggressivt p hver enkelt kontrakt.

Konklusion

(80)(80) Konklusionen er, at der er utilstrÊkkeligt bevis til at konkludere, at transaktionen vil resultere i skabelsen af en dominerende stilling for Pirelli/BICC p markedet for levering af HV/EHV-elkabler i FÊllesskabet, fordi der resterer mindst fire konkurrenter i f¯rste lag som trovÊrdige bydende, og fordi eftersp¯rgselssiden domineres af store krÊsne kunder, som k¯ber elkabler i en udbudsprocedure.

Mulig skabelse af en kollektiv dominerende stilling for Pirelli/BICC sammen med Alcatel p HV/EHV-markedet

(81)(81) P HV/EHV-markedet ville de to f¯rende virksomheder, Pirelli/BICC og Alcatel, opn en samlet markedsandel p [55-65 %]*. I betragtning af den stÊrkt f¯rende stilling, som Pirelli/BICC og Alcatel har i forhold til de nÊstst¯rste konkurrenter og den eksisterende stÊrke markedskoncentration, kunne det ikke p forhÂnd udelukkes, at Pirelli/BICC og Alcatel ville opn en kollektiv dominerende stilling p HV/EHV-markedet. En stilling med kollektiv dominans kunne navnlig udnyttes ved at byde mindre aggressivt mod hinanden end under konkurrencemÊssige forhold eller ved stiltiende at dele markeder op langs geografiske linjer (for eksempel traditionelle hjemmemarkeder).

35Dette gÊlder kontrakter med en anslÂet vÊrdi p ikke mindre end 400 000 EUR.

Markedsunders¯gelsen har imidlertid afsl¯ret, at den underliggende transaktionsstruktur p HV/EHV-markedet ikke aff¯der bevidst parallel adfÊrd.

(82) Udbudstransaktioner foregÂr ikke sÊrlig hyppigt p HV/EHV-markedet (der tildeles almindeligvis kun nogle f HV/EHV-kontrakter om Âret i hvert land), om end vÊrdien af hver enkelt kontrakt er meget betydelig. Kontrakter tildeles typisk en enkelt udvalgt bydende ("winner-take-all"-princippet). Der er derfor en stÊrk tilskyndelse for alle konkurrenter til at byde aggressivt p hver kontrakt. Den udbudsstruktur (f kontrakter med h¯j vÊrdi), der er fremherskende p HV/EHV-markedet frister ikke til bevidst parallel adfÊrd, fordi fordelene ved at vinde hver aktuel kontrakt sandsynligvis vil veje tungere end eventuelle fremtidige gevinster ved hemmelige aftaler.

(83)(83) Endvidere ville fordelene ved hemmelige samarbejdsstrategier vÊre asymmetriske, fordi sÂvel vÊrdien af de enkelte udbud og st¯rrelsen af konkurrenternes respektive traditionelle geografiske h¯jborge varierer betydeligt. Desuden er Pirelli/BICC's og Alcatels eksisterende markedsandele asymmetriske. Endvidere er priserne p HV/EHV-elkabler ikke gennemskuelige, eftersom de indeholder et betydeligt serviceelement (for eksempel installation og vedligeholdelse), tilbeh¯r (for eksempel samlinger og kontakter) og anlÊgsarbejder, der kan bel¯be sig til over to tredjedele af den samlede projektvÊrdi (navnlig for underjordiske kabelforbindelser i byer).

(84)(84) Endelig k¯ber store offentlige vÊrker, de vÊsentligste kunder til HV/EHV-elkabler typisk store mÊngder. I visse medlemsstater tegner en enkelt netoperat¯r med monopol sig for nÊsten alle HV/EHV-indk¯b. I kraft af deres betydelige k¯bekraft har disse kunder mulighed for aktivt at udvikle nye forsyningskilder gennem strategiske ordreafgivelser til udvalgte kabelproducenter. Mindre producenter kan sÂledes opmuntres til at afgive bud, forudsat at de tilbydes tilstrÊkkelige mÊngder til bÊredygtige priser, som retfÊrdigg¯r den n¯dvendige investering.

Konklusion

(85)(85) Der blev ikke fundet afg¯rende bevis for, at transaktionen vil f¯re til skabelse af Pirelli/BICC's og Alcatels kollektive dominerende stilling p HV/EHV-markedet, eftersom markedsstrukturen ikke ser ud til at indbyde til bevidst parallel adfÊrd blandt bydende, og eftersom kunderne kan forventes at udvise deres betragtelige k¯bekraft.

Mulig skabelse af Pirelli/BICC's og Alcatels kollektive dominerende stilling p LV/MV-markedet

(86)(86) Med hensyn til LV/MV-elkabler vil Pirelli/BICC, sammen med den nÊstst¯rste virksomhed, Alcatel, tegne sig for [50-60 %]* af markedet. Pirelli/BICC og Alcatel ville sammen vÊre f¯rende p markedet med nogen afstand til de nÊstst¯rste konkurrenter. Markedsunders¯gelsen har imidlertid ikke leveret bevis til st¯tte for, at Pirelli/BICC og Alcatel opnÂr en kollektiv dominerende stilling i forbindelse med levering af LV/MV-elkabler.

(87)(87) Sammenlignet med situationen for HV/EHV er Pirelli/BICC's og Alcatels markedsandele mere symmetriske (henholdsvis [25-35 %]* og [15-25 %]*), men deres samlede markedsandel er lavere ([50-60 %]*). Hindringerne for indtrÊden pÂ

LV/MV-markedet er mindre end for HV/EHV-markedet, fordi produkterne er mindre knowhow-intensive. PÂ LV/MV-markedet omfatter Pirelli/BICCís vÊsentligste konkurrenter de store producenter Alcatel, NKT, Draka, Sagem og Brugg foruden et antal mindre virksomheder som f.eks. Fulgor, Waskonig, AEI, Tratos, Carena, Triveneta og andre, som er aktive i mere begrÊnsede geografiske markeder og/eller produktmarkeder.

(88)(88) Konkurrencetrykket p LV/MV-markedet ¯ves derfor ikke blot af de tilbagevÊrende producenter i f¯rste lag, men ogs af et stort antal virksomheder i andet lag. Kunder har erklÊret, at foruden de producenter i andet lag, der er omtalt i nr. 87, som typisk har etablerede markedsstillinger som leverand¯rer til regionale forsyningsvÊrker, og, som medlemmer af bydende konsortier, til nationale netoperat¯rer, kunne selv hidtil mindre kendte producenter (ìi tredje lagî) komme i betragtning til LV/MV-kontrakter, hvis gÊldende priser hos eksisterende leverand¯rer skulle stige. I betragtning af denne store konkurrencemÊssige margin forekommer det usandsynligt, at Pirelli/BICC og Alcatel ville vÊre i stand til at bruge deres samlede markedsandel til at fremtvinge prisstigninger p LV/MV-markedet.

(89)(89) I modsÊtning til udbud p HV/EHV-elkabler er der en tendens til, at LV/MV-transaktioner foregÂr hyppigere, og at den gennemsnitlige ordrevÊrdi er lavere. I betragtning af den lavere gennemsnitlige ordrevÊrdi og de hyppigere udbud kunne den enkelte leverand¯r vÊre fristet til at afst fra at byde aggressivt i stedet for at risikere en prisnedgang og repressalier fra rivaliserende leverand¯rer.

(90)(90) Kommissionens unders¯gelse i nÊrvÊrende sag har imidlertid f¯rt til den konklusion, at offentlige vÊrker har forskellige muligheder for at im¯deg fors¯g p bevidst parallel adfÊrd blandt de bydende. For eksempel kan kunderne anvende rammekontrakter, der aggregerer et forsyningsvÊrks eftersp¯rgsel over en periode (op til to Âr) og sÂledes ivÊrksÊtte mindre hyppige og mere vÊrdifulde transaktioner med henblik p at ¯ge de bydendes tilskyndelse til at konkurrere aggressivt. Yderligere anvender forsyningsvÊrker hyppigt en procedure med ìtildelingsbudî for at ¯ve gradvist pres p store leverand¯rer ved at reducere deres tildeling. Ved at tilbyde en st¯rre tildeling til mindre akt¯rer (i andet lag), og sÂledes reducere eksisterende leverand¯rers mÊngder, kan der ¯ves pres p leverand¯rer med et betydeligt fast omkostningsgrundlag. Begge strategier anvendes af ENEL i Italien og andre store vÊrkkunder.

(91)(91) Endvidere tyder resultaterne af markedsunders¯gelsen pÂ, at prisgennemsigtigheden for LV/MV-produkter er temmelig ringe p grund af mangelen p meningsfyldte listepriser og varierende kundedefinerede produktspecifikationer. Hemmelige fÊlles strategier kompliceres dermed yderligere.

(92)(92) Endelig k¯bes LV/MV-elkabler ogs af et antal mindre regionale vÊrker inden for elektricitetsforsyning. Deres mere begrÊnsede k¯bekraft, sammenlignet med de nationale netoperat¯rers, opvejes af deres evne til at dÊkke deres behov for kabler hos det store antal randvirksomheder, foruden producenterne i f¯rste lag. Disse mindre virksomheder, som f.eks. Tratos, Carena og Triveneta i Italien og AEI i Det Forenede Kongerige, er alle i stand til at dÊkke de mindre mÊngder, der eftersp¯rges af regionale vÊrker.

Konklusion

(93)(93) Risikoen for, at transaktionen kunne medf¯re, at Pirelli/BICC og Alcatel opnÂr oligopolistisk dominans p markedet for LV/MV-elkabler, synes lille, p grund af de ubetydelige hindringer for indtrÊden p markedet, en stor konkurrencemÊssig margin, de to f¯rende virksomheders asymmetriske markedsandele samt ringe prisgennemsigtighed.

VI. KONKLUSION

(94)(94) Kombinationen af Pirelli/BICCís aktiviteter i Det Forenede Kongerige og i Italien vil fjerne (eller i hvert fald svÊkke betydeligt) en af de vÊsentligste konkurrenter p et allerede koncentreret marked. Den fusionerede enhed vil vÊre den f¯rende kabelproducent p EÿS-niveau. Transaktionen er en fortsÊttelse af en omstruktureringsproces i kabelindustrien, som er igangsat af den gradvise liberalisering af elektricitetssektoren og har foranlediget flere kabelleverand¯rer til at forlade markedet (Siemens, KWO Kabel, Delta). I betragtning af det h¯je niveau af markedskoncentration mÂtte Kommissionen omhyggeligt vurdere transaktionens virkning i forbindelse med den igangvÊrende strukturÊndring i elektricitetsindustrien. Yderligere konsolidering blandt de f¯rende p markedet m betragtes yderst kritisk.

(95)(95) I nÊrvÊrende sag har Kommissionen ikke fundet afg¯rende bevis for, at fusionen vil skabe eller styrke en dominerende stilling for Pirelli/BICC eller en stilling med oligopolistisk dominans for Pirelli/BICC sammen med Alcatel p markederne for LV/MV og HV/EHV-elkabler i FÊllesskabet, som ville hÊmme konkurrencen i fÊllesmarkedet betydeligt. Efter den foreslÂede transaktion ser der ud til at vÊre et tilstrÊkkeligt antal trovÊrdige europÊiske bydende tilbage til at holde priserne p konkurrencedygtige niveauer. Eftersp¯rgselen karakteriseres ved store krÊsne kunder med betydelig k¯bekraft, hvilket g¯r dem i stand til, om n¯dvendigt, at tilskynde flere virksomheder til at indtrÊde p markedet gennem strategisk kontrakttildeling.

(96)(96) I lyset af at ikke fÊrre end fire konkurrenter i f¯rste lag foruden et antal producenter i andet lag fortsat vil eksistere efter transaktionen, disse leverand¯rers formodentlig fortsatte deltagelse i udbudsprocedurerne, som udg¯r den konkurrencemÊssige procedure p de relevante markeder, samt kundernes anselige muligheder for at strukturere disse udbudsprocedurer p en mÂde, der fremmer effektiv konkurrence, kan det derfor accepteres, at den foreslÂede transaktion ikke vil skabe eller styrke en dominerende stilling, som vil resultere i, at den effektive konkurrence hÊmmes betydeligt i en vÊsentlig del af fÊllesmarkedet. Transaktionen erklÊres derfor forenelig med fÊllesmarkedet i henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, og med EÿS-aftalen i henhold til dennes artikel 57 -

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Transaktionen, hvorved Pirelli Cavi e Sistemi S.p.A. erhverver kontrol med en del af virksomheden BICC General, erklÊres herved forenelig med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen.

Artikel 2

2. Denne beslutning er rettet til:

Pirelli Cavi e Sistemi S.p.A Viale Sarca , 222 20126 Milano Italien

Bruxelles,

For Kommissionen Mario Monti Medlem af Kommissionen

24