TIL OFFENTLIGGÿRELSE

Kommissionens beslutning

af 31. januar 2001

om en fusions uforenelighed med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen

(Sag nr. COMP/M.2097 ñ SCA/Mets‰ Tissue)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, sÊrlig artikel 57,

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol 1 2 med fusioner og virksomhedsovertagelser, senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/97, sÊrlig artikel 8, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 26. september 2000 om at indlede procedure i denne sag,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at fremsÊtte deres bemÊrkninger til Kommissionens indsigelser,

under henvisning til udtalelse fra Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og 3 Virksomhedsovertagelser, og

UD FRA FÿLGENDE BETRAGTNINGER:

1.1. Den 11. august 2000 modtog Kommissionen i henhold til artikel 4 i RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 ("fusionsforordningen") en anmeldelse af en planlagt

EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1, berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.

EFT C ...., 199., s. ...

fusion gÂende ud pÂ, at SCA Mˆlnlycke Holding BV (ìSCAî) erhverver enekontrollen med hele Mets‰ Tissue Corporation ("MT").

2. Efter gennemgang af anmeldelsen konkluderede Kommissionen, at den anmeldte transaktion faldt ind under fusionsforordningen og rejste alvorlig tvivl med hensyn til dens forenelighed med fÊllesmarkedet, fordi den kunne skabe eller styrke en dominerende stilling, som ville bevirke, at den effektive konkurrence ville blive betydeligt hÊmmet p fÊllesmarkedet eller en vÊsentlig del af det og i det omrÂde, der er omfattet af EÿS-aftalen. Den 26. september 2000 besluttede Kommissionen derfor at indlede procedure efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), og EÿS-aftalens artikel 57.

I PARTERNE

3.3. SCA er et helejet datterselskab af Svenska Cellulosa AB, som er aktiv inden for trÊ- og papirindustrien og har specialiseret sig i fremstilling af hygiejneprodukter, transportemballage og grafisk papir. SCA fremstiller og afsÊtter en bred vifte af tissuepapirbaserede hygiejneprodukter overalt i EÿS.

4.4. MT er aktiv inden for fremstilling af tissuepapirprodukter, bagepapir og papir til madlavning. HovedaktionÊren (66%) er Mets‰-Serla Corp., som er en finsk trÊforarbejdende virksomhed. MT har produktionsanlÊg i Sverige, Tyskland, Finland, Polen og p De Kanariske ÿer.

II TRANSAKTIONEN OG FUSIONEN

5.5. SCA agter at erhverve enekontrollen med MT. Transaktionen indgÂr i en st¯rre udveksling af aktier mellem Svenska Cellulosa og Mets‰-Serla, der omfatter tre anmeldte transaktioner: sag COMP/M.2020 Mets‰-Serla/Modo, sag COMP/M.2032 SCA Packaging/ Mets‰ Corrugated og den her omhandlede.

6.6. Den planlagte transaktion, hvor SCA vil erhverve enekontrollen med MT, er f¯lgelig en fusion efter fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

III F∆LLESSKABSDIMENSION

7.7. De deltagende virksomheder har tilsammen en samlet verdensomsÊtning p over 5 mia. EUR (SCA 7,366 mia. EUR, MT 586 mio. EUR). Hver af de deltagende virksomheder har en samlet omsÊtning inden for FÊllesskabet p over 250 mio. EUR * (SCA [Ö]mia. EUR, MT [...]* mio. EUR). Ingen af de deltagende virksomheder har mere end totredjedele af deres omsÊtning i en og samme medlemsstat. Den anmeldte transaktion har derfor fÊllesskabsdimension efter fusionsforordningens artikel 1, stk. 2.

Kommissionsbeslutning af 4. august 2000.

Kommissionsbeslutning af 25. august 2000.

* Dele af denne tekst er blevet redigeret for at sikre, at der ikke offentligg¯res fortrolige oplysninger; disse dele er markeret med kantet parentes og asterisk.

2

8. Den anmeldte transaktion er en samarbejdssag i henhold til artikel 57 i EÿS-aftalen og artikel 2, stk. 1, litra c) i protokol 24 til denne aftale. Sagen skal f¯lgelig behandles af Kommissionen i samarbejde med EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med EÿS-aftalens artikel 58.

IV FORENELIGHED MED F∆LLESMARKEDET

9. Begge parter er producenter af en bred vifte af tissuepapirprodukter sÂsom toiletpapir, k¯kkenruller, papirlommet¯rklÊder og servietter. Produktionsprocessen bestÂr i alt vÊsentlig af tre faser.

(a) Stoftilberedning, hvor papirmasse (pulp) eller returpapir behandles p en sÂdan mÂde, at det er egnet til at k¯re gennem papirmaskinen.

(b) Papirfremstilling, hvor der af tilberedt papirmasse eller returpapir fremstilles primÊrpapir p maskinruller.

(c) Efterbearbejdning af primÊrpapir til de forskellige fÊrdigprodukter og emballagetyper.

A Relevante produktmarkeder

13. Der er overlapning mellem parternes aktiviteter inden for udbud af primÊrpapir p maskinruller og efterbearbejdede produkter.

A1 PrimÊrt tissuepapir

14. P linje med definitionen i Kimberly-Clark/Scott-sageng¯r SCA gÊldende, at primÊrt tissuepapir b¯r anses at udg¯re Èt relevant produktmarked. Dette primÊre tissuepapir kan fremstilles p basis af trÊmasse eller returpapir eller en kombination af begge.

15. Parterne producerer hovedsagelig primÊrt tissuepapir til eget brug, men sÊlger tillige overskydende mÊngder til andre virksomheder, der efterbearbejder det. I perioder med en utilstrÊkkelig intern produktion kan parterne ogs k¯be primÊrt tissuepapir fra andre tissueproducenter.

Kommissionens beslutning 94/435/EF i sag nr. M.623 - Kimberly-Clark/Scott (EFT L 183 af 23.7.1996, s. 1).

16. Det relevante produktmarked anses at vÊre markedet for udbud af primÊrt tissuepapir til tredjeparter.

A2 Efterbearbejdede produkter

17. De efterbearbejdede fÊrdigprodukter afsÊttes til detailforhandlere (forbrugervarer) og til distribut¯rer til erhvervs- og institutionssektoren. SidstnÊvnte omfatter salg til hoteller, restauranter og cateringvirksomheder samt andre virksomheder. Selv om toiletpapir og servietter sÊlges bÂde som forbrugervarer og til erhvervs- og institutionssektoren, udg¯r produkter til forbrugersektoren og produkter til erhvervs- og institutionssektoren forskellige produktmarkeder, da de sÊlges gennem forskellige distributionskanaler og til forskellige kunder, og de er derfor ikke indbyrdes substituerbare. Dette stemmer overens med den konklusion, Kommissionen drog i Kimberly-Clark/Scott-beslutningen, og er blevet bekrÊftet af Kommissionens unders¯gelser.

Produkter til forbrugersektoren

18. I anmeldelsen fremlagde SCA data baseret p fire sÊrskilte produktmarkeder for produkter til forbrugersektoren:

-• toiletpapir

-• k¯kkenruller

-• lommet¯rklÊder og ansigtsservietter

-• servietter.

19. Disse fire produkter anses at udg¯re sÊrskilte produktmarkeder, eftersom deres priser, fysiske egenskaber og anvendelsesformÂl er forskellige. Markedsunders¯gelsen bekrÊftede, at disse fire produkter m anses at reprÊsentere fire forskellige relevante produktmarkeder.

MÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter

20. Inden for hvert af produktmarkederne i forbrugersektoren findes der sÂvel mÊrkevarer som handelsmÊrker, dvs. produkter solgt under detailhandlerens eget 7 mÊrke. Begge parter rÂder over stÊrke nordiskemÊrker, og de er ogs aktive inden for salg af handelsmÊrkeprodukter. Uden for Sverige, Norge og Finland sÊlger parterne fortrinsvis deres produkter under handelsmÊrker.

21.I Kimberly-Clark/Scott blev sp¯rgsmÂlet om, i hvilket omfang de endelige forbrugere ans mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter for at indg i det samme marked, dr¯ftet indgÂende. Kommissionen fastslog, at i britiske detailbutikker blev handelsmÊrkeprodukter prissat i forhold til f¯rende mÊrkevarer, og at i det mindste nogle kunder var villige til at skifte mellem mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter som reaktion p salgsfremst¯d. Fra parterne og tredjeparter er der fremlagt

Norden defineres i denne beslutning som Norge, Sverige, Danmark og Finland.

22.forskellige ¯konometriske analyser baseret p scannerdata fra Nielsens supermarkedsunders¯gelser med henblik p en direkte vurdering af, hvorvidt priserne p mÊrkevarer blev pÂvirket af priserne p handelsmÊrkeprodukter. Kommissionen anerkendte, at det ikke ud fra de fremlagte analyser kunne udelukkes, at handelsmÊrkeprodukter konkurrerede med mÊrkevarer i detailhandelen. De fleste af de adspurgte i Kommissionens markedsunders¯gelse i denne sag har ogs vÊret af den opfattelse, at mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter h¯rer til det samme marked i detailleddet.

23.I Kimberly-Clark/Scott fandt Kommissionen imidlertid ogsÂ, at denne fusions reelle virkning for konkurrencen l i dens virkninger p markedet for mÊrkevare-tissueprodukter, hvor den nye enhed ville komme til at besidde de to st¯rste mÊrker p det relevante geografiske marked (Det Forenede Kongerige og Irland). Kommissionen beskrev, hvor vigtigt det var, at der fortsat fandtes mÊrkevarer, selv i de store detailbutikker, hvor handelsmÊrkeprodukter har fÂet stigende betydning. MÊrkevarerne blev betragtet som vÊrende n¯dvendige for at tiltrÊkke kunder, for at kunne tilbyde et tilstrÊkkeligt stort udvalg og give forbrugeren noget at sammenligne handelsmÊrkeprodukterne med. De store detailkÊder, som Kommissionen forh¯rte sig hos, betragtede den nye enheds to st¯rste mÊrker som meget vigtige mÊrker. Kommissionen konkluderede, at detailforhandlerne ville blive afhÊnge af den nye enhed med hensyn til de vigtige mÊrker. Med hensyn til salg af handelsmÊrkeprodukter fokuserede Kommissionen derimod pÂ, om udbuddet og kapaciteten var stor nok til at dÊkke detailforhandlernes behov.

24.Markedsunders¯gelserne i denne sag har bekrÊftet, at for fusionsparternes kunder er der en betydelig forskel med hensyn til den mÂde, hvorp de skaffer sig mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter. Selvom supermarkederne er de st¯rste aftagere af begge produkttyper, er der en vÊsentlig forskel p mÂden, hvorp de indk¯bes.

25.For mÊrkevarers vedkommende vÊlger supermarkedet at f¯re et mÊrke ud fra en kombination af faktorer i relation til mÊrkets position p det efterf¯lgende forbrugermarked, herunder bl.a. forbrugerloyalitet, pris og reklameaktiviteter. Realistisk set kan supermarkedet kun vÊlge mellem de mÊrker, der for ¯jeblikket markedsf¯res af producenten i det land, hvor supermarkedet ligger. I nogle af de lande, hvor parterne er aktive, er antallet af potentielle leverand¯rer meget begrÊnset.

26.For handelsmÊrkeprodukters vedkommende er det supermarkedet, der bestemmer kvaliteten og mÊngden af produktet, og leverand¯ren producerer dem efter ordre. Markedsf¯ringen varetages af detailforhandleren, der trÊffer beslutning om sp¯rgsmÂl som emballering, salgsfremme osv. I forhold til mÊrkevarerne giver denne proces supermarkederne mulighed for lettere at skifte leverand¯r af handelsmÊrkeprodukter og g over til producenter med ledig kapacitet. En kunde indhenter typisk tilbud fra flere producenter p basis af de af ham opstillede kvalitetsspecifikationer og andre vilkÂr. I den henseende kan en kontrakt p handelsmÊrkeprodukter anskues som en form for l¯nproduktion, hvor kontrakten tildeles efter tilbudsindhentning. Eftersom kontrakterne normalt har en meget kort opsigelsesfrist, kan denne tilbudsindhentning gentages ganske ofte, sÂgar med f mÂneders mellemrum. Antallet af potentielle leverand¯rer afhÊnger af forskellige faktorer som kvalitet, transportomkostninger, ledig kapacitet og leveringssikkerhed. Mange af de adspurgte kunder understregede den store betydning, som ìjust-in-timeî-levering har for deres valg af leverand¯r. En producent beh¯ver imidlertid ikke

i forvejen at have en salgs- eller distributionskanal i et givet omrÂde for at kunne komme i betragtning som en realistisk potentiel leverand¯r.

27.Forskellene i den mÂde, hvorp markederne for henholdsvis mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter fungerer, afspejles i, at producentens avance typisk er h¯jere for mÊrkevarer end for handelsmÊrkeprodukter. Selv om det ofte er teknisk muligt at omstille produktionen fra mÊrkevarer til handelsmÊrkeprodukter og omvendt, vil en producent, der producerer begge produkttyper, derfor normalt foretrÊkke at bruge sin kapacitet til at fremstille mÊrkevarer. Som et resultat heraf fokuserer ejerne af de stÊrke tissueproduktmÊrker, bl.a. Kimberly-Clark, Procter & Gamble og i mindre grad Fort James, helt klart p mÊrkevareproduktion og fremstiller kun handelsmÊrkeprodukter i det omfang, hvor det er n¯dvendigt for at udnytte hele produktionskapaciteten og opn stordriftsfordele. Mange italienske producenter fokuserer derimod helt klart p handelsmÊrkeprodukter. For dem udg¯r omkostningerne ved at opbygge et mÊrkeimage en betydelig barriere for at komme ind p markedet for mÊrkevarer. SCA er en af de f producenter, der stÂr nogenlunde lige stÊrkt p markedet for mÊrkevarer og p markedet for handelsmÊrkeprodukter, selv om de respektive markedsandele for de to produkttyper varierer betydeligt i de forskellige lande, hvor SCA er aktiv. Inden for tissueprodukter er udbuddet af mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter sÂledes prÊget af, at der findes to forskellige kategorier af udbydere, der kun har begrÊnset ¯konomisk incitament og finansielt grundlag for virkelig at tage konkurrencen op p hinandens produktmarkeder.

28.I sit svar p Kommissionen klagepunktsmeddelelse efter fusionsforordningens artikel 18 (i det f¯lgende benÊvnt ìsvaretî) hÊvder SCA, at der ved Kommissionens definition af to sÊrskilte markeder for hhv. mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter i grossistleddet ikke tages hensyn til, at disse produkter konkurrerer med hinanden i detailleddet. Kommissionen kan ikke godtage, at den ikke skulle have taget hensyn til konkurrencen mellem de to produkttyper i detailleddet. Den finder imidlertid, at relative prisÊndringer i grossistleddet ikke n¯dvendigvis afspejles fuldt ud i detailleddet. Detailhandlerne kan f.eks. vÊlge at skÊre ned p deres avance i stedet for at forh¯je deres detailpris helt i takt med en forh¯jelse i engrosprisen. Denne mulighed blev af nogle detailforhandlere nÊvnt som en sandsynlig reaktion p en stigning p 5-10% i deres indk¯bspris p handelsmÊrkeprodukter. Kommissionen finder derfor, at tissueprodukter solgt som mÊrkevarer og tissueprodukter solgt under handelsmÊrke udmÊrket kan konkurrere med hinanden i detailleddet og samtidig tilh¯re forskellige markeder i grossistleddet.

I lyset af det ovenstÂende finder Kommissionen, at mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter i denne sag udg¯r forskellige relevante produktmarkeder. Under alle omstÊndigheder har Kommissionen, selv om den finder, at markedsunders¯gelsen ikke underbygger SCAís produktmarkedsdefinition, dog ogs set pÂ, hvilke konkurrencevirkninger den anmeldte transaktion ville fÂ, hvis mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter indg i et og samme relevante produktmarked. Konkurrencevurderingen af den anmeldte fusion f¯rer til det samme resultat, uanset hvilken produktmarkedsdefinition der lÊgges til grund.

Produkter til erhvervs- og institutionssektoren

29. SCA har fremlagt data for f¯lgende produktmarkeder i erhvervs- og institutionssektoren:

(a) toiletpapir

(b) papirhÂndklÊder

(c) aft¯rringspapir

(d) tissueprodukter til sundhedssektoren (f.eks. lejeafdÊkning, vaskeklude)

(e) servietter.

30. SCA finder, at toiletpapir til erhvervs- og institutionssektoren udg¯r et sÊrskilt relevant produktmarked. For de andre fire produktgrupper g¯r SCA imidlertid gÊldende, at disse produkter konkurrerer med produkter fremstillet af andre materialer. For papirhÂndklÊders vedkommende angives der bl.a. at vÊre tale om tekstilprodukter og varmluftapparater. Med hensyn til aft¯rringspapir mener SCA ogsÂ, at det relevante produktmarked omfatter t¯rreklude af stof. I sundhedssektoren er der hovedsagelig tale om lejeafdÊkning og vaskeklude. I denne sektor ligesom for servietter til erhvervs- og institutionssektoren hÊvder SCA, at produkter af stof konkurrerer med produkter af tissuepapir og derfor ogs m henregnes til det relevante produktmarked. Af Kommissionens markedsunders¯gelse fremgÂr imidlertid, at flertallet af de adspurgte ikke fandt, at tissueprodukter uden videre kunne erstattes af produkter fremstillet af andre materialer.

31. I sit svar gentager SCA sin pÂstand om, at tekstilprodukter konkurrerer direkte med tissueprodukter p markederne for hÂndklÊder og aft¯rring. SCA anf¯rer ogsÂ, at mange af de adspurgte i Kommissionens markedsunders¯gelse fandt, at tekstilprodukter konkurrerede med tissueprodukter.

32.Nogle af de virksomheder, der deltog i Kommissionens markedsunders¯gelse, bekrÊftede rent faktisk, at der til konkrete anvendelsesformÂl findes alternative produkter. Kundernes valg mellem tissueprodukter, tekstilprodukter og eventuelt varmluftapparater foretages imidlertid primÊrt p grundlag af det konkrete anvendelsesformÂl og p basis af andre kriterier end de relative priser. F.eks. er produkter, der ikke er fremstillet af tissuepapir, af hygiejnegrunde normalt udelukket inden for sundhedssektoren og i mange restauranter. Derimod vil varmluftapparater ofte blive foretrukket, hvor der lÊgges vÊgt p at undg papiraffald. Det er imidlertid vanskeligt at foretage en direkte prissammenligning mellem de forskellige produkter, ogs selv om der mÂske er mulighed for substitution. Skift mellem de forskellige materialer vanskeligg¯res af, at de fleste grossister inden for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren ikke f¯rer begge produkttyper. Kommissionen anerkender, at eksistensen af tekstilprodukter kan lÊgge et vist konkurrencepres p tissueprodukter. Men Kommissionens markedsunders¯gelse har ikke vist, at priserne p tissueprodukter er underlagt et tilstrÊkkeligt stort pres fra alternative produkter fremstillet af andre materialer til, at de b¯r anses at indg i de samme produktmarkeder. SCA har da heller ikke fremlagt dokumentation for noget sÂdant.

33.I anmeldelsen g¯r SCA gÊldende, at mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter til erhvervs- og institutionssektoren tilh¯rer det samme produktmarked. St¯rsteparten af de produkter, der sÊlges til denne sektor, er mÊrkevarer ñ SCAís vigtigste mÊrke er Tork, og MT har mÊrkerne Katrin og Saga. Disse mÊrker benyttes i hele Norden sÂvel som i andre dele af Europa. Markedsunders¯gelsen bekrÊftede SCAís pÂstand om, at selv om der findes mÊrkevarer, har sondringen mellem handelsmÊrkeprodukter og mÊrkevarer inden for erhvervs- og institutionssektoren

mindre betydning end inden for forbrugersektoren. Det skyldes nok, at erhvervs- og institutionskunderne lÊgger st¯rre vÊgt p kvalitet og pris end p leverand¯rens mÊrkeimage. MÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter til erhvervs- og institutionssektoren anses derfor at tilh¯re de samme produktmarkeder.

34.De fem ovennÊvnte produkter til erhvervs- og institutionssektoren anses derfor at udg¯re forskellige relevante produktmarkeder.

B Relevante geografiske markeder

B1 PrimÊrt tissuepapir

35.SCA g¯r gÊldende, at det relevante geografiske marked for primÊrt tissuepapir mindst omfatter hele EÿS. Denne opfattelse blev bekrÊftet af Kommissionens markedsunders¯gelse. PÂ grund af produktets kompakte karakter er transportomkostningerne betydeligt lavere end for forarbejdede produkter, og primÊrt tissuepapir kan leveres i hvert fald overalt i Europa.

B2 Forarbejdede produkter

36.SCA g¯r gÊldende, at stordriftsfordele har fÂet ¯get betydning i forhold til transportomkostningerne siden unders¯gelserne i Kimberly-Clark/Scott-sagen i 1995. SCA hÊvder, at SCA i dag opererer p det grundlag, at de stordriftsfordele, man opnÂr ved, at papirfabrikkerne er specialiseret i et eller to produkter, opvejer transportomkostningerne ved at distribuere disse produkter fra fabrikkerne til et hvilket som helst sted i Europa. SCA fremf¯rer desuden, at forbrugermarkederne i stigende grad er prÊget af grÊnseoverskridende og paneuropÊiske fusioner og alliancer i detailhandelen, og at konkurrencen om kontrakter p leverancer til erhvervs- og institutionssektoren p samme mÂde er grÊnseoverskridende og paneuropÊisk, hvilket er en tendens, der forstÊrkes af den elektroniske handel. SCA hÊvder derfor, at udviklingen i retningen af et marked omfattende hele EÿS er en af flere faktorer, der betyder, at visse tilsyneladende h¯je markedsandele beregnet p et nationalt grundlag ikke er s pÂlidelige som indikatorer for markedsstyrke, som det er tilfÊldet i andre industrigrene.

37.I anmeldelsen fremlagde SCA ogs en ¯konomisk analyse foretaget af professor Jerry Hausman fra Lexecon/Cambridge Economics. P basis af en analyse af SCAís overskudsgrad drager analysen den ìstÊrke konklusionî, at Finland og Danmark ikke indgÂr i det samme geografiske marked som Sverige og Norge, og at Tyskland, Belgien/Luxembourg og Nederlandene ikke tilh¯rer det samme geografiske marked som Sverige og Norge. If¯lge analysen er det ìmindre klartî, om Finland og Danmark indgÂr i det samme marked alene, eller om de indgÂr i samme marked som Tyskland, Belgien/Luxembourg og Nederlandene; disse lande ìligner hinanden mereî, end de ligner Norge og Sverige, men der er fortsat forskelle mellem dem med hensyn til bruttooverskudsgraden.

38.I sit svar g¯r SCA gÊldende, at analysen kun drejede sig om mÊrkevarer til forbrugersektoren og derfor ikke kan danne grundlag for konklusioner med hensyn til de relevante geografiske markeder for handelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren og tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren. Kommissionen bemÊrker, at denne fortolkning, der ikke blev anlagt i anmeldelsen, ikke stemmer overens med SCAís pÂstand om, at tissueprodukter solgt som mÊrkevarer og tissueprodukter solgt under handelsmÊrke tilh¯rer det samme relevante produktmarked.

39.Af Kommissionens unders¯gelser fremgÂr det, at der p europÊisk plan findes tre-fire store producenter, medens der findes et antal mindre producenter, der kun har nÊvnevÊrdige markedsandele i et mere begrÊnset geografisk omrÂde. Kategorien af store producenter omfatter SCA, Kimberly-Clark, Fort James og ñ p nogle produktmarkeder - Procter and Gamble. MT og flere italienske producenter (sÂsom Annunziata, Cartiera Lucchese, CartoInvest (Carrara), Delicarta, Linder og Tronchetti) er mellemstore producenter, der har fÂet et vist fodfÊste uden for deres respektive hjemmemarkeder, navnlig inden for salg af handelsmÊrkeprodukter. Desuden findes der nogle lokale producenter, der kun har et marginalt salg uden for deres respektive hjemmemarkeder. I Sverige og Norge er Munksjˆ og Skjaerdal eksempler p sÂdanne lokale producenter. Men selv de store producenters markedsandele er p ingen mÂde ensartede i hele Europa, og p markederne i de enkelte lande er koncentrationen betydeligt st¯rre, end hvad markedsandelene i hele EÿS tyder pÂ. Hidtil har producenterne kun haft h¯je markedsandele i de lande, hvor de har lokale produktionsanlÊg, samt nabolande. Hvem der er de stÊrkeste udbydere i de enkelte lande og deres relative markedsstyrke, varierer betydeligt fra land til land, bÂde for de store og de mellemstore producenters vedkommende.

40.I Kimberly-Clark/Scott-sagen fastslog Kommissionen, at det geografisk relevante marked omfattede bÂde Storbritannien og Irland p grund af landenes geografiske beliggenhed i forhold til kontinentet, deres fÊlles sprog (samme mediedÊkning) og ensartede forbrugerprÊferencer (tissueprodukter af h¯j kvalitet foretrÊkkes). Med hensyn til de resterende dele af Europa undlod Kommissionen at foretage en endelig markedsafgrÊnsning, eftersom fusionen primÊrt ber¯rte Det Forenede Kongerige og Irland.

41.I den foreliggende sag vil de st¯rste markedsandelsfor¯gelser ske i Norden (Norge, Sverige, Finland og Danmark) og i en rÊkke centraleuropÊiske lande (Tyskland, ÿstrig, Belgien/Luxembourg, Nederlandene og Frankrig). Men da fusionen kun rejser konkurrenceproblemer i Norden, vil Kommissionen i denne del af definitionen af det relevante geografiske marked hovedsagelig koncentrere sig om at definere de markeder, der er relevante for vurderingen af fusionens virkninger i Norden.

Logistik

42.Transportomkostninger lÊgger vÊsentlige hindringer i vejen for at levere forarbejdede produkter over store afstande, da tissueprodukter typisk er volumin¯se i forhold til deres vÊrdi. Transportomkostningerne pr. km afhÊnger primÊrt af, hvilken mÊngde produkter der kan lastes p en lastbil, dvs. af produktets massefylde i forhold til salgsprisen. Da rentabiliteten pr. palle er h¯jere for foldede produkter (lommet¯rklÊder, servietter) end for produkter i ruller (toiletpapir, k¯kkenruller), er der tendens til, at den ¯konomisk betingede leveringsafstand er st¯rre for foldede produkter. P samme mÂde kan de dyrere produkter leveres over st¯rre afstande end de billigere produkter, fordi vÊrdien pr. enhed er h¯jere.

Under henvisning til sit eget omstruktureringsprogram fremf¯rer SCA, at stordriftsfordele har fÂet st¯rre betydning i forhold til transportomkostninger siden

unders¯gelsen i Kimberly-Clark/ Scott-sagen i 1995.SCA hÊvder sÂledes, at virksomheden for ¯jeblikket er ved at reorganisere sine aktiviteter i Europa [...]*.

44.De fleste konkurrenter og kunder mener, at de afstande, der blev konstateret i Kimberly-Clark/Scott-sagen, stadig gÊlder, selv om flertallet af svarene l i den ¯vre del af Kimberly-Clark/Scott-spektret, med maksimumafstande p ca. 800-1 000 km for hele vognladninger. Blandt de konkurrenter, der ans sig selv for at ligge inden for den rentable afstand for leverancer til Norden, blev den maksimale afstand opgivet til gennemsnitligt 750 km. Den store betydning, som pÂlidelige ìjust-in-timeî-leverancer har for kunderne, blev gentagne gange understreget. I den forbindelse bemÊrkes, at lange transportafstande ogs forlÊnger den tid, der gÂr, mellem ordrens afgivelse og til leveringen. Det finske konsulentfirma Jaakko Poyry har beskrevet betydningen af ìjust-in-timeî-levering sÂledes: ìDet marked, en producent kan levere pÂ, afhÊnger ikke alene af transportomkostningerne pr. ton tissueprodukt. I kundernes ¯jne er en af de afg¯rende indk¯bsfaktorer en hurtig og pÂlidelig ìon timeî-levering. Detailhandlernes distributionscentre m kunne fyldes op inden for 24-48 timer. NÂr afstanden til producenten stiger, er pÂlideligheden af ìon timeî- eller blot ìjust-in-timeî-levering til detailhandlerens distributionscentre vanskeligere at garantere, medmindre der benyttes yderligere lagerfaciliteter ñ hvilket igen ¯ger producentens omkostninger ved at betjene kunderneî.

45.Leverancerne til kunder i Norden kompliceres af de store afstande og den lave befolkningstÊthed i disse lande. Flere konkurrenter mener, at disse geografiske faktorer sammen med de etablerede producenters markedsstyrke ¯ger adgangsbarriererne i de nordiske lande og resulterer i en afkortning af de afstande, det kan betale sig at levere over.

46.Italienske producenter ser ud til at udg¯re en undtagelse fra reglen om maksimumafstande p ca. 800-1000 km. I det seneste tiÂr er der sket betydelig kapacitetsudvidelser inden for den italienske tissuepapirproduktion. Flere af disse producenter, som isÊr ligger i nÊrheden af Lucca i Toscana, leverer betragtelige mÊngder handelsmÊrke-tissueprodukter til tyske og franske kunder i detailhandelen. En af disse virksomheder opgiver rentable transportafstande p op til 2 000 km for toiletpapir og papirlommet¯rklÊder, 1 700 km for servietter og 1 500 km for k¯kkenruller. Men de mest succesrige italienske producenter har for nylig etableret, eller er ved at etablere, produktionsanlÊg i Frankrig til at betjene de nordeuropÊiske kunder. Kort afstand til markedet ser sÂledes ogs ud til at vÊre en konkurrencefaktor, som disse succesrige italienske producenter tager hensyn til, nÂr de har vundet indpas p et eksportmarked.

Mulighederne for geografisk prisdiskrimination

47.Et relevant geografisk marked er det omrÂde, hvor de implicerede virksomheder udbyder og eftersp¯rger varer og tjenester, hvor konkurrencevilkÂrene er

tilstrÊkkeligt ensartede, og som kan adskilles fra naboomrÂder, fordi konkurrencevilkÂrene er mÊrkbart anderledes i disse omrÂder. Hvis kunderne kan k¯be til de samme priser som kunder i andre omrÂder, b¯r disse andre omrÂder medregnes til det geografiske marked. Men hvis kunder, der k¯ber hos leverand¯rer i andre omrÂder, ikke n¯dvendigvis kan k¯be til de samme priser som kunder i disse omrÂder, skal de ikke n¯dvendigvis medregnes til det geografiske marked. Med andre ord kan der vÊre situationer, hvor den omstÊndighed, at kunder fÂr deres leverancer fra et anlÊg i et bestemt omrÂde, ikke betyder, at disse kunder fÂr leverancerne til de gÊldende ìmarkedspriserî i dette omrÂde. Det kunne f.eks. vÊre tilfÊldet, nÂr leverand¯rerne leverer varerne til kundens forretning. Er der ikke mulighed for arbitrage mellem kunderne, kan leverand¯rerne anvende forskellige priser over for kunder i forskellige omrÂder. I en prospektiv analyse som den, der foretages i fusionssager, kan muligheden for fremtidig prisdiskrimination ud¯vet af virksomheder, der efter en fusion kan f en meget stÊrk stilling blandt de leverand¯rer, der kan levere til et bestemt omrÂde, have afg¯rende betydning for afgrÊnsningen af det relevante geografiske marked, der m lÊgges til grund.

48.Det geografiske markeds udstrÊkning kan sÂledes pÂvirkes af, om der findes kunder i et givet omrÂde, der kunne blive udsat for prisdiskrimination fra en virksomhed, der kontrollerer st¯rsteparten af leverancerne til dette omrÂde. Det vil normalt vÊre tilfÊldet, nÂr to betingelser er opfyldt: (a) det kan helt klart fastslÂs, hvilket omrÂde en individuel kunde tilh¯rer p det tidspunkt, hvor man sÊlger de relevante produkter til ham, og (b) der er ikke mulighed for handel mellem kunderne indbyrdes eller arbitrage fra tredjeparters side. En sÂdan arbitrage er isÊr vanskelig, nÂr produktet sÊlges leveret, og nÂr transportomkostningerne udg¯r en betydelig procentdel af de endelige omkostninger. Ved vurderingen af en planlagt fusions virkninger for konkurrencen i et sÂdant omrÂde b¯r der tages hensyn til alle leverand¯rer, der p et ¯konomisk rentabelt grundlag kan levere til dette omrÂde, uanset hvor deres produktionsanlÊg ligger.

49.Aftagerne i de nordiske lande organiserer normalt deres indk¯b p et nationalt grundlag. Det gÊlder isÊr de nationale supermarkedskÊder, men ogs mindre detailhandlere, der ofte k¯ber via nationale indk¯bsgrupper, g¯r det. De eneste eksempler p detailkÊder med en betydelig markedsandel p detailmarkederne i mere end et nordisk land er ICA i Sverige og Hakon i Norge, der er under samme ejerskab. If¯lge SCA tegner ICA sig for 39% af det svenske og Hakon for 28% af det norske detailmarked. I sit svar nÊvner SCA ogs andre eksempler p aftagere, der if¯lge SCA f¯lger en regional eller paneuropÊisk indk¯bsstrategi. Det eneste eksempel af relevans for Norden er Aldi, der if¯lge SCA sidder p 4% af det danske detailmarked, men ikke er til stede i de andre nordiske lande.

50.Markedsunders¯gelsen har vist, at indk¯b af tissueprodukter via grÊnseoverskridende indk¯bsgrupper som AMS, NAF og EMD ikke forekommer i st¯rre mÂlestok. Selv om SCA bÂde i anmeldelsen og i sit svar fremhÊvede betydningen af sÂdanne internationale detailhandelsalliancer, fremgÂr det af Kommissionens unders¯gelse, at disse alliancer ikke direkte indk¯ber tissueprodukter for deres medlemmer. Deres aktiviteter ligger i at koordinere og forhandle rammeaftaler om sp¯rgsmÂl sÂsom bonuser og almindelige samhandelsvilkÂr, fortrinsvis for handelsmÊrkeprodukter. Alliancernes aktiviteter inden for tissueprodukter kan naturligvis Êndre sig, men Kommissionens markedsunders¯gelse har ikke vist noget tegn p sÂdanne Êndringer i den forudselige fremtid, som kunne f Kommissionen til at Êndre sin definition af de relevante geografiske markeder.

51.Eftersom tissueprodukter leveres til kundernes lagre, kan man klart se, hvilket land den enkelte kunde tilh¯rer p det tidspunkt, hvor tissueprodukterne sÊlges til ham. Det betyder, at en producent, der kontrollerer alle leverancer til et eller flere af de nordiske lande, kan forh¯je sine priser mÂlrettet over for kunderne i et af landene, uden at det pÂvirker priserne i de andre lande. Der er ingen mulighed for arbitrage, eftersom disse tissueprodukter er forbundet med h¯je transportomkostninger i forhold til de samlede omkostninger, og kunderne har brug for ìjust-in-timeî-levering, ofte flere gange om ugen, hvilket nok ikke vil kunne lade sig g¯re via arbitrage. Derfor vil kunderne i det ene land ikke vÊre i stand til at modvirke en sÂdan prisforh¯jelse via arbitrage med kunder i et andet land, hvor priserne ikke er blevet forh¯jet.

52.Kommissionen bemÊrker desuden, at selv om grÊnseoverskridende indk¯b, hvadenten der er tale om detailkÊder eller alliancer, skulle tegne sig for en st¯rre andel af salget i Norden, ville det ikke n¯dvendigvis indebÊre, at priserne ville vÊre ensartede overalt i Norden. Om alliancerne vil kunne forhandle sig frem til ensartede priser, afhÊnger af, om der er adgang til alternative leverand¯rer.

53.I sit svar hÊvder SCA, at de fleste af de detailhandlere, der deltog i Kommissionens markedsunders¯gelse, ogs s ud til at vÊre enige i, at markederne omfatter hele Europa. Dette er imidlertid ikke tilfÊldet med de skandinaviske detailhandlere. St¯rsteparten af dem anlÊgger en mere snÊver synsvinkel og er af den opfattelse, at markederne er enten nationale eller skandinaviske. De, der mener, at markederne er st¯rre end Skandinavien, g¯r det, fordi de k¯ber fra lande uden for Skandinavien. Men som beskrevet ovenfor, er leverand¯rernes geografiske lokalisering under de sÊrlige omstÊndigheder i denne sag ikke i sig selv afg¯rende for det relevante geografiske markeds udstrÊkning.

MÊrkevarer til forbrugersektoren

54.For mÊrkevarer kan supermarkederne kun vÊlge mellem de produkter, der aktuelt markedsf¯res af producenterne i et givet land. Mange mÊrker benyttes ganske vist i flere lande, men der findes formentlig kun Èt mÊrke, der er kendt overalt i Europa, nemlig Kimberly-Clarks Kleenex-mÊrke. Det typiske billede i et land er derfor en blanding af nationale og regionale mÊrker. Selv om mÊrkerne benyttes i mere end et land, er det normalt n¯dvendigt at opbygge mÊrkebevidstheden p et nationalt grundlag, eftersom mediedÊkningen er af altovervejende national karakter. P grund af sprogforskelle m reklamekampagner, mÊrker og emballager tilpasses efter de nationale markeder. For de regionale mÊrkers vedkommende er der derfor markante forskelle p forbrugernes mÊrkebevidsthed i de enkelte lande, selv mellem nabolande.

I sin beslutning af 6.4.2000 i sag IV/M.1832 - Ahold/ICA Fˆrbundet/Canica - anf¯rte Kommissionen, at inden for dagligvarer kan engros- og indk¯bsmarkederne, selv om de i ¯jeblikket undergÂr Êndringer som f¯lge af indf¯relsen af euroen, dog stadig betragtes som nationale markeder p grund af en rÊkke faktorer, bl.a. forbrugernes prÊference for nationale produkter og forskellige distributionskanaler. Desuden forhandler mange europÊiske producenter og grossister med deres kunder p et nationalt grundlag, hovedsagelig via deres filialer og afdelinger (nr. 15)..

55.If¯lge unders¯gelsesdata fremlagt af SCA varierede kendskabet (det spontane kendskab) til SCAís Lilla Edet-mÊrke i marts 2000 fra [ca. 50]*% i Sverige til [30]*% i Norge og [20]*% i Danmark, til trods for de korte geografiske afstande og de kulturelle og sproglige ligheder mellem de tre skandinaviske lande. Som et resultat af en ¯get markedsf¯ringsindsats kan der f.eks. konstateres en markant stigning i det spontane kendskab til Edet-mÊrket blandt norske forbrugere i perioden mellem december 1999 og marts 2000 (fra [ca. 18% til 30%]*), medens det l uÊndret i Sverige og gik lidt tilbage i Danmark. Tilsvarende udsving i mÊrkekendskabet over tid kunne konstateres for MT's Lambi-mÊrke og andre tissueproduktmÊrker. Som helhed ser den indsats, der g¯res for at opbygge mÊrkebevidstheden i Èt nordisk land, ikke ud til at have nogen virkninger for mÊrkebevidstheden i nabolandene, hvilket underbygger den antagelse, at forbrugermarkederne for mÊrkevarer er nationale markeder, ogs selv om samme mÊrke benyttes i forskellige lande.

56.Et yderligere tegn pÂ, at de nordiske lande udg¯r forskellige geografiske markeder, er de betydelige forskelle i de markedsandele, producenterne har i de forskellige lande. Markedsandelenes fordeling p de forskellige markeder er nÊrmere angivet i den vurdering, der foretages i det f¯lgende afsnit. P de to st¯rste produktmarkeder i forbrugersektoren, markedet for toiletpapir og markedet for k¯kkenruller, har en stor producent som Kimberly-Clark kun en nÊvnevÊrdig position i Danmark. En anden af parternes store konkurrenter, Fort James, stÂr stÊrkt i Finland, har et solidt fodfÊste i Danmark, men stÂr langt svagere i Norge og Sverige. En af de mindre regionale producenter, Munksjˆ, har betydelige markedsandele i Norge og Sverige, men stort set ingen i Danmark og Finland. Ogs parternes egne markedsandele varierer meget fra det ene nordiske land til det andet. SCA har kun sm markedsandele i Finland, men stÂr stÊrkt i de andre tre lande. MT har meget h¯je markedsandele i Sverige, Finland og Norge, men mere beskedne markedsandele i Danmark.

57.Omkostningerne ved at opbygge et nyt mÊrke inden for tissueprodukter fra bunden anses af de fleste akt¯rer p markedet for at vÊre prohibitive for alle andre end de st¯rste producenter. I den forudselige fremtid kan kun f ñ om overhovedet nogen ñ af de virksomheder, der i dag har specialiseret sig i produktion af handelsmÊrkeprodukter, derfor ventes at s¯ge ind p nye geografiske markeder med mÊrkevarer uden for deres traditionelle markeder.

58.Selv de store konkurrenter har oplyst, at omkostningerne ved at trÊnge ind p et marked, der domineres af stÊrke etablerede udbydere, kan vÊre prohibitive, fordi de etablerede producenters lokale produktionsbase og etablerede kundekontakter sÊtter dem i stand til at skride ind over for ethvert fors¯g p indtrÊngning p markedet i mindre mÂlestok (f.eks. via import). Desuden er adgangen til markedet via etablering af en ny lokal produktion underlagt betydelige barrierer, og der er ingen sandsynlighed for en sÂdan indtrÊngning p markedet p h¯jtudviklede markeder som markederne i Norden. BÂde kunder og konkurrenter har faktisk oplyst, at den stÊrke position, som SCA/MT efter fusionen vil f i Norden, vil virke stÊrkt afskrÊkkende for potentielle nye konkurrenter.

59.Kommissionen har derfor draget den konklusion, at de relevante geografiske markeder for mÊrkevarer til forbrugersektoren i de nordiske lande er nationale markeder. Kommissionen har dog ogs set pÂ, hvilke konkurrencevirkninger den anmeldte fusion ville have, hvis Sverige og Norge blev betragtet som Èt samlet relevant geografisk marked. Den konkurrencemÊssige vurdering af den anmeldte fusion f¯rer imidlertid til det samme resultat ogs med denne bredere markedsdefinition. Uden for de nordiske lande er det ikke n¯dvendigt at tage stilling til, om de relevante geografiske markeder er nationale eller mere omfattende end nationale markeder, eftersom den planlagte transaktion ikke rejser nogen konkurrenceproblemer uden for Norden, heller ikke selv om man anlÊgger den snÊvrest mulige markedsdefinition.

HandelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren

60.Ligesom for mÊrkevarernes vedkommende organiserer aftagerne af handelsmÊrkeprodukter typisk deres indk¯b p et nationalt grundlag. Der er dog den vÊsentlige forskel i forhold til mÊrkevarer, at alle markedsf¯rings- og salgsfremmeaktiviteter for handelsmÊrkeprodukter gennemf¯res af aftagerne (detailhandlerne). Inden for handelsmÊrkeprodukter har kunderne derfor ofte flere leverand¯rer at vÊlge mellem. De vigtigste af de faktorer, der er afg¯rende for, hvilke leverand¯rer en kunde kan vÊlge mellem, er, hvor store transportomkostningerne er, hvor der findes produktionskapacitet til handelsmÊrkeprodukter, og hvilken kvalitet producenterne er i stand til at levere, om en producent har en tilstrÊkkelig stor reservekapacitet, og hvor sikre leverancer en given producent kan tilbyde.

61.De italienske producenter spiller en stor rolle inden for handelsmÊrkeprodukter og leverer rutinemÊssigt til tyske detailhandlere, selv om det dog ser ud til, at de p grund af transportomkostningerne normalt ikke leverer lÊngere vÊk end til Nordtyskland. Den betydelige kapacitet til handelsmÊrkeprodukter i Lucca-regionen lÊgger sÂledes et stÊrkt konkurrencepres p det tyske marked samt p markederne i flere andre europÊiske lande (ÿstrig, Belgien/Luxembourg, Nederlandene og Frankrig). P samme mÂde foregÂr der leverancer af handelsmÊrkeprodukter fra flere andre produktionscentre, der uden for Italien isÊr findes i Tyskland og i mindre grad i Benelux-landene og Frankrig.

62.I modsÊtning hertil kommer leverancerne i Norden i vid udstrÊkning fra svenske og finske anlÊg. Undtagelsen er Danmark, hvor betydelige mÊngder tissueprodukter importeres fra lande uden for Norden. Danmark har ingen lokale produktionsanlÊg, hvorimod der findes to sm lokale fabrikker i Norge. Sverige og Norge forsynes hovedsagelig fra anlÊg i enten Sverige eller Norge med mulighed for yderligere leverancer fra Finland. Finland forsynes hovedsagelig fra MTís M‰ntt‰-anlÊg og fra et Fort James-anlÊg i Nokia.

63.I modsÊtning til de andre nordiske lande importerer Danmark betydelige mÊngder fra ikke-nordiske produktionsanlÊg. Parternes st¯rste konkurrent p handelsmÊrkemarkederne i Danmark er en tysk virksomhed, Wepa, som ikke leverer til andre nordiske lande - Danmark ligger p grÊnsen af, hvad Wepa selv anser for at vÊre den maksimale transportafstand for tissueprodukter. MT leverer ogs betydelige mÊngder handelsmÊrkeprodukter fra sine tyske fabrikker, primÊrt som en videref¯relse af leverancerne fra de to tyske tissueproducenter, MT for nylig har overtaget. Dette bevirker, at markedsstrukturen og konkurrenceforholdene er helt anderledes i Danmark end i nabolandene Sverige og Norge, hvor der kun er adgang til leverancer fra producenter i Norden. Andre potentielle leverand¯rers muligheder for at pÂvirke konkurrencevilkÂrene i Danmark analyseres i forbindelse med vurderingen af det danske marked.

64.Konkurrenceforholdene i Danmark er ogs klart anderledes end i Tyskland i kraft af, at de italienske producenter ikke kan konkurrere effektivt p grund af transportomkostningerne. Importtallene viser helt tydeligt de italienske producenters svÊkkede konkurrencedygtighed i omrÂder nord for Tyskland (ogs nÂr der tages h¯jde for forskellen i markedernes st¯rrelse). Medens Tyskland importerede for 110 mio. EUR toiletpapir fra Italien i 1998, var det tilsvarende tal for Danmark kun 362 000 EUR, hvilket reprÊsenterer en langt mindre andel af det samlede nationale marked. De italienske producenter anses af de ¯vrige akt¯rer p markedet for at have en vÊsentlig indflydelse p konkurrenceforholdene inden for handelsmÊrkeprodukter i Tyskland, fordi de har en betydelig produktionskapacitet til levering af handelsmÊrkeprodukter. De opfattes som de vigtigste alternativer til SCA og MT i Tyskland. Danske aftagere er derimod nÊsten helt afhÊngige af de nordeuropÊiske leverand¯rer.

65.Konkurrenceforholdene i Finland er anderledes end i de andre nordiske lande som følge af den stÊrke position, den amerikanske producent, Fort James, indtager, og den ganske beskedne tilstedevÊrelse, SCA har i Finland i forhold til de andre nordiske lande. SCA har [praktisk taget ikke noget]* salg af handelsmÊrkeprodukter i Finland. Den lille svenske producent Munksjˆ tegner sig for en mindre andel af salget af handelsmÊrkeprodukter. I Finland udspiller konkurrencen sig derfor primÊrt mellem MT og Fort James, der tilsammen tegner sig for [over 90%]* af handelsmÊrkesalget.

66.Konkurrenceforholdene i Norge og Sverige er forskellige i den forstand, at SCA ikke er aktiv inden for handelsmÊrkesalg i Norge, men er den nÊstst¯rste udbyder (inden for toiletpapir og k¯kkenruller) i Sverige.

67.Kommissionen konkluderer derfor, at kunderne i hvert af de nordiske lande udg¯r sÊrskilte relevante geografiske markeder for handelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren. Kommissionen har dog ogs set pÂ, hvilke konkurrencevirkninger den anmeldte transaktion ville fÂ, hvis kunderne i Sverige og Norge blev anset for at udg¯re Èt samlet relevant geografisk marked. Den konkurrencemÊssige vurdering af den anmeldte fusion f¯rer til det samme resultat, ogs selv om man anlÊgger denne bredere definition af det geografiske marked. Uden for de nordiske lande er det ikke n¯dvendigt at tage stilling til, om de relevante geografiske markeder er nationale eller mere omfattende end nationale markeder, eftersom den planlagte transaktion ikke rejser nogen konkurrenceproblemer uden for Norden, heller ikke selv om man anlÊgger den snÊvrest mulige markedsdefinition.

Tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren

68.SCA gjorde i sin anmeldelse gÊldende, at kontrakterne om leverancer til erhvervs- og institutionssektoren er genstand for grÊnseoverskridende og paneuropÊisk konkurrence. Kommissionens markedsunders¯gelse har imidlertid vist, at kunderne i denne sektor normalt ikke forhandler om kontrakter p et bredere grundlag end et nationalt. Den st¯rste kundegruppe til disse produkter er grossister, der opererer p lands- eller egnsdÊkkende plan. Tissueproduktleverand¯rerne tilbyder normalt en pakkel¯sning, der f.eks. omfatter papirhÂndklÊder med dispenser. If¯lge anmeldelsen er SCAís og MTís st¯rste kunder i Norden hovedsagelig grossister, der gennemsnitligt er langt mindre end detailkÊder, med en ÂrsomsÊtning, der ikke overstiger tocifrede millionbel¯b i EUR. Grossisterne leverer primÊrt til mindre servicevirksomheder som reng¯ringsfirmaer, der igen leverer tissueproduktet som en del af en servicepakke til kunden. Nogle af disse forhandlere har specialiseret sig i

bestemte kundegrupper som f.eks. hospitaler, men deres marked er hovedsagelig et bestemt geografisk omr .

69.I sit svar anfÊgter SCA den forel¯bige konklusion, Kommissionen drog i klagepunktsmeddelelsen, nemlig at de geografiske markeder for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Norden er nationale markeder. SCA peger pÂ, at multinationale virksomheder, bl.a. transport- og cateringkoncerner, foretager grÊnseoverskridende indk¯b. If¯lge SCA har bÂde SCA og MT kunder, der k¯ber ind til mere end Èt land.

70.Kommissionen mener ikke, at de eksempler p grÊnseoverskridende indk¯b fra multinationale selskabers side, der gives i svaret, tyder pÂ, at de geografiske markeder for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren er st¯rre end nationale markeder i Norden. SCA har i sit svar kun givet eksempler p virksomheder, der ¯nsker fremtidige kontrakter omfattende mere end et land, men ikke nogen eksempler p eksisterende kontrakter. Det eneste eksempel p en virksomhed, der ¯nsker at indg en fremtidig grÊnseoverskridende kontrakt i Norden, er en cateringvirksomhed, der ikke er nÊvnt i anmeldelsen som en af enten SCAís eller MTís store kunder i Norden. Langt st¯rsteparten af de kunder i Norden, der deltog i markedsunders¯gelsen, har derimod bekrÊftet, at markederne for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren ikke er st¯rre end nationale markeder. Kun meget f af disse virksomheder er aktive i mere end et nordisk land.

71.De samme problemer omkring transportomkostninger, som g¯r sig gÊldende for handelsmÊrkeprodukter, begrÊnser ogs den potentielle udstrÊkning af det geografiske marked for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren. De maksimalt rentable transportafstande har imidlertid tendens til at vÊre kortere end for forbrugerprodukter som f¯lge af produkternes karakteristika og ordrernes lavere gennemsnitsst¯rrelse. Der m derfor n¯dvendigvis vÊre et vist antal kunder i et givet geografisk omrÂde, og omkostningerne ved at g ind p nye geografiske markeder er h¯jere end indenfor handelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren. Som f¯lge af den lave befolkningstÊthed og de store arealer samt regionens afstand fra de vigtigste tissuepapirproduktionscentre p kontinentet udg¯r de nordiske lande sÊrlig vanskelige markeder i den henseende.

72.Ligesom for mÊrkevarer varierer de vigtigste udbyderes markedsandele betydeligt fra det ene nordiske land til det andet. P de tre store markeder for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren ñ toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir ñ stÂr bÂde SCA og MT stÊrkt i Sverige, Norge og Danmark. SCA er kun i beskedent omfang til stede i Finland, hvor MT og Fort James derimod stÂr stÊrkt. I Danmark har Fort James og Kimberly-Clark en vis position, men de stÂr begge svagt i Norge og Sverige. Af de sm udbydere har Munksjˆ en vis position i Norge og Sverige og en meget svag position i Finland. I Norge findes der en lokal producent af aft¯rringspapir og servietter, nemlig Skjaerdal.

73.Kommissionen har derfor draget den konklusion, at de relevante geografiske markeder for tissuepapirprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Norden er nationale markeder. Kommissionen har dog ogs set pÂ, hvilke

"Market Structure and Competition in the Paper Industry", rapport af Jaakko Poyry, (se fodnote 9), s. 12.

konkurrencevirkninger den anmeldte transaktion ville fÂ, hvis Sverige og Norge blev betragtet som Èt samlet relevant geografisk marked. Den konkurrencemÊssige vurdering af den anmeldte fusion f¯rer til det samme resultat, ogs selv om man anlÊgger denne bredere definition af det geografiske marked. Uden for de nordiske lande er det ikke n¯dvendigt at tage stilling til, om de relevante geografiske markeder er nationale eller mere omfattende end nationale markeder, eftersom den planlagte transaktion ikke rejser nogen konkurrenceproblemer uden for Norden, heller ikke selv om man anlÊgger den snÊvrest mulige markedsdefinition.

C Vurdering

C1 PrimÊrt tissuepapir

74.De integrerede tissuepapirproducenter, heriblandt SCA og MT, producerer fortrinsvis primÊrt tissuepapir til internt brug. Salg til og indk¯b fra tredjeparter foregÂr hovedsagelig i tilfÊlde, hvor produktionen af primÊrpapir ikke svarer n¯jagtigt til forarbejdningskapaciteten p grund af de drifts¯konomiske forskelle mellem de to produktionsniveauer.

75.If¯lge SCA havde parterne i 1999 tilsammen en markedsandel inden for salg af primÊrpapir til tredjeparter p [10-20]*% mÂlt i volumen (SCA [0-10]*%, MT [10-20]*%) og p [10-20]*% mÂlt i vÊrdi (SCA [0-10]*%, MT [10-20]*%). I 1997 og 1998 l parternes sammenlagte markedsandel p under [10-20]*% i bÂde volumen og vÊrdi. Salg af primÊrpapir til tredjeparter er ikke en af SCAís og MTís kerneaktiviteter. Markedsunders¯gelsen har bekrÊftet, at den planlagte fusion ikke vil skabe eller styrke nogen dominerende stilling p markedet for primÊrt tissuepapir.

C2 Forarbejdede produkter

76.SCA har produktionskapacitet i ÿstrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Sverige, Portugal, Polen, Rusland, Spanien og Det Forenede Kongerige. MT har anlÊg i Tyskland, Finland, Sverige, Polen og p De Kanariske ÿer.

Tissueprodukter til forbrugersektoren

For produkter til forbrugersektoren rejser fusionen konkurrenceproblemer inden for toiletpapir og k¯kkenruller i Norden. P markederne for papirlommet¯rklÊder/ansigtsservietter og servietter i de nordiske lande har Kommissionens markedsunders¯gelse vist, at der findes konkurrenter med betydelige markedsandele. SCA har kun et begrÊnset salg inden for disse to produktgrupper, og den planlagte fusion vil h¯jst f¯re til en lille markedsandelsfor¯gelse. Inden for servietter stÂr den svenske virksomhed Duni, som er den st¯rste servietproducent i Nordeuropa, meget stÊrkt i alle de fire nordiske lande, og Duni stÂr ogs stÊrkt inden for papirlommet¯rklÊder/ansigtsservietter i Sverige. Inden for papirlommet¯rklÊder/ansigtsservietter har Kimberly-Clark med Kleenex det stÊrkeste mÊrke i EÿS. Kimberly-Clarks salg af papirlommet¯rklÊder/ansigtsservietter er st¯rre end parternes salg tilsammen i Norge og Danmark og ogs st¯rre end SCA's salg i Sverige. Hverken SCA eller Kimberly-Clark har st¯rre markedsandele i Finland. I det f¯lgende, hvor den planlagte fusions virkninger p tissueproduktmarkederne i de nordiske lande vurderes indgÂende, beskÊftiger Kommissionen sig derfor udelukkende med toiletpapir og k¯kkenruller.

Sverige

78.If¯lge SCA l det samlede salg af tissueprodukter i forbrugersektoren i Sverige i 1999 p [110-130]* mio. EUR, hvoraf mÊrkevarer tegnede sig for ca. [80]*%, medens handelsmÊrkeprodukter reprÊsenterede [20]*%.

MÊrkevarer til forbrugersektoren

79.Inden for mÊrkevarer i forbrugersektoren var markedet for toiletpapir det st¯rste, med en omsÊtning p ca. [50-60]* mio. EUR, k¯kkenruller tegnede sig for [20-30]* mio. EUR, medens omsÊtningen inden for papirlommet¯rklÊder/ansigtsservietter udgjorde [0-10]* mio. EUR og servietter [0-10]* mio. EUR.

80.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer i Sverige i 1999 er angivet i tabel 1.

Tabel 1: SCA's sk¯n ñmÊrkevarer i Sverige

SCA/MT

Markedsandele

MT

[20-30]*% [60-70]*% [80-90]*%

Toiletpapir

[30-40]*% [50-60]*% [80-90]*%

K¯kkenruller

81.De af SCA anslÂede markedsandele for 1998 svarer nogenlunde til tallene for 1999. Ogs SCAís omsÊtningsbaserede markedsandelstal viser samme markedsstruktur.

82.Kommissionen har sammenlignet parternes salgstal med konkurrenternes, og dens markedsunders¯gelse bekrÊfter, at den fusionerede enhed bliver langt den st¯rste udbyder p markedet. Parternes st¯rste konkurrenter inden for toiletpapir og k¯kkenruller er Munksjˆ, der h¯jst har [ca. 20]*% (i volumen) inden for toiletpapir og [ca. 15]*% inden for k¯kkenruller, og Fort James med [under 5]*% inden for toiletpapir og k¯kkenruller.

83.SCA's eneste toiletpapir- og k¯kkenrullemÊrke er Edet, der hovedsagelig produceres i SCA's anlÊg i Lilla Edet i Sverige. MT har tre store mÊrker, premium-mÊrkerne Lambi og Leni og basismÊrket Serla. Lambi har [et lidt st¯rre salg]* end Serla inden for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller, medens salget af Serla er [omkring tre gange st¯rre]* end salget af Leni. Alle tre mÊrker produceres hovedsagelig i MT's tre svenske anlÊg, Katrinefors, Paulistrˆm og Nyboholm. Fort James sÊlger toiletpapir og k¯kkenruller under mÊrket Lotus. Munksjˆ sÊlger under sit Munksjˆ-mÊrke, der hovedsagelig produceres i virksomhedens anlÊg i Jˆnkˆping i Sverige.

Parternes mÊrker anses generelt for at vÊre de stÊrkeste mÊrker i Sverige. SCA sondrer mellem "A-mÊrker" og "B-mÊrker". "A-mÊrker" er mÊrker, som markedsf¯res aktivt med omfattende reklameindsats. Til ìA-mÊrkerî i Sverige regner SCA Leni, Lambi, Serla og Edet. "B-mÊrker" er andre producenters mÊrker, der ikke markedsf¯res aktivt, f.eks. Billigt&Bra, Vivette, Dax, nogle Munksjˆ- mÊrker og Lotus i Sverige. SCA har ogs givet oplysninger om ìmÊrkebevidsthedenî og ìreklamebevidsthedenî omkring bestemte mÊrker i Sverige i perioden fra marts/juni 1998 til marts 2000. SCA mÂlte mÊrkebevidstheden ved at stille sp¯rgsmÂl til folk som f.eks. "Hvilke toiletpapirmÊrker kender De?" eller "Kender De et mÊrke, der hedder Edet?" Unders¯gelser af mÊrkebevidsthed foretages for at f et fingerpeg om, hvor kendt et bestemt mÊrke er.

Reklamebevidstheden mÂles ved at stille samme type sp¯rgsmÂl angÂende konkrete reklamer for hvert relevante mÊrke. Unders¯gelser af reklamebevidsthed foretages for at f et fingerpeg om, hvor kendte de konkrete reklamer for et bestemt mÊrke er. Der er kun givet oplysninger for Edet, Lambi, Leni, Serla og Lotus, og alts ikke for Munksjˆ- mÊrkerne. Disse oplysninger viser klart, at Lotus ikke er nÊr s kendt som parternes mÊrker. Under [5]*% af de adspurgte kendte tilsyneladende mÊrket Lotus. Ca. [50]*% af de adspurgte kendte til Edet-mÊrket, over [40]*% kendte Lambi, over [20]*% Serla og over [10]*% Leni. Parternes mÊrker er helt klart mere kendte end Lotus, og Fort James ville vÊre n¯dt til at investere i en st¯rre reklameindsats for at ¯ge Lotusí markedsandel i Sverige.

Svenske kunder har bekrÊftet, hvor stor en rolle parternes mÊrker spiller. Nogle har endog peget pÂ, at Munksjˆs produkter er lavprisprodukter, der ikke burde betragtes som mÊrkevarer p samme mÂde som parternes og Fort Jamesí produkter.Flertallet af kunderne gav udtryk for bekymring over virkningerne af den planlagte fusion.

Markedsstyrke p aftagersiden

85.SCA anf¯rer i anmeldelsen, at den eksisterende struktur p eftersp¯rgselssiden omfatter tilstrÊkkeligt mange aftagere med tilstrÊkkelig stor markedsstyrke til at modvirke ethvert fors¯g p at hÊve priserne over et kompetitiv niveau efter fusionen. Kommissionen kan af f¯lgende grunde ikke godtage dette argument.

86.Blandt SCAís st¯rste kunder i Sverige tegner ICA Handlarnas AB sig if¯lge SCA for ca. [40]*% af detailmarkedet. Dagab AB tegner sig for [ca. 30]*%, KF Kategoriteam Papper for [15]*% og Bergendahl Grossist AB for [<5]*%.

87.Aftagerne kan kun effektivt ud¯ve markedsstyrke, hvis der findes tilstrÊkkeligt mange alternative leverand¯rer. Efter Kommissionens opfattelse er deres valgmuligheder begrÊnsede, eftersom parterne vil f ca. [80-90]*% af det aktuelle salg p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller og rÂder over de stÊrkeste mÊrker i Sverige.

88.Det er desuden let at ud¯ve prisdiskrimination mellem forskellige kunder ved leveringen af tissueprodukterne til kunderne. Kunderne vil ikke vÊre i stand til at modvirke prisdiskrimination gennem arbitrage, eftersom tissueprodukter er forbundet med h¯je transportomkostninger i forhold til de samlede omkostninger, og kunderne har behov for ìjust-in-timeî-levering, ofte flere gange om ugen. SÂ selv om de st¯rste kunder ville vÊre i stand til at ud¯ve en vis markedsstyrke, vil det ikke beskytte de mindre kunder, og den nye enhed vil stadig vÊre i stand til at hÊve priserne i forhold til niveauet f¯r fusionen.

89.I sit svar g¯r SCA gÊldende, at en k¯ber kun beh¯ver at flytte en lille del af sine indk¯b for at ìstraffeî en stor leverand¯r, og at sÂdanne mindre mÊngder vil kunne leveres af en alternativ leverand¯r. SCA hÊvder videre, at den nuvÊrende overkapacitet p markedet betyder, at leverand¯rerne er n¯dt til at k¯re s store mÊngder gennem deres fabrikker som muligt for at operere rentabelt. Kommissionen bemÊrker, at for mÊrkevarer kan trusler om leverand¯rskifte kun vÊre realistiske,

90.hvis der findes andre, tilsvarende mÊrker. Det er ikke tilfÊldet i Sverige. Desuden gÊlder, at selv om der var adgang til andre, tilsvarende mÊrker, ville konkurrenterne vÊre n¯dt til at have en reservekapacitet, hvis truslen om at skifte leverand¯r skulle vÊre trovÊrdig. I Sverige er fusionsparterne s store i forhold til deres konkurrenter, at der kun vil kunne skiftes leverand¯r for meget sm mÊngder.

91.SCA fremf¯rer desuden, at internationale detailkÊder eller medlemmer af internationale detailorganisationer vil kunne vÊlge at tage kampen op mod SCA p andre geografiske markeder. Kommissionen kan ikke godtage dette argument, fordi der findes meget f internationale detailkÊder i Norden. De internationale detailorganisationer giver sig ikke for ¯jeblikket af med detaljerede grÊnseoverskridende prisforhandlinger for tissueprodukter. SCA pÂstÂr ogsÂ, at detailhandlerne kunne tage kampen op inden for andre af SCAís produkter som f.eks. babybleer og hygiejneprodukter til kvinder. En sÂdan trussel vil imidlertid ikke vÊre trovÊrdig, eftersom SCA ogs stÂr meget stÊrkt og har kendte mÊrker p disse omrÂder. F.eks. oplyser SCA i anmeldelsen, at SCA i 1999 i Sverige havde en markedsandel p [60-70]*% inden for inkontinensprodukter til voksne, [40-50]*% inden for hygiejneprodukter til kvinder og [50-60]*% inden for babybleer.

Efter Kommissionens opfattelse vil den ìmarkedsstyrkeî, der mÂtte findes, ikke kunne forhindre skabelsen af en varigt dominerende stilling som resultat af fusionen.

MarkedsindtrÊngning

92.Det er ikke sandsynligt, at nogen ny producent vil etablere sig i Sverige (eller faktisk i hele Norden). De nordiske markeder for tissueprodukter anses for at vÊre fuldt udviklede og mÊttede markeder med et h¯jt per capita-forbrug. De har derfor lavere vÊkstrater end lande i andre dele af Europa, hvor forbruget af tissueprodukter traditionelt har ligget lavere. Det er desuden omkostnings- og tidkrÊvende at etablere ny produktionskapacitet. SCA anslÂr, at det vil tage fra 18 til 24 mÂneder at opf¯re et anlÊg til produktion af primÊrt tissuepapir. En fabrik til 50 000 tons vil koste mellem [50]* mio. EUR og [80]* mio. EUR, alt efter hvilken teknologi der anvendes - TAD (ìThrough Air Driedî) er den dyreste. Et afsvÊrtningsanlÊg koster [ca. 10]* mio. Forarbejdningsudstyr til en fabrik af samme st¯rrelse vil koste mellem [30]* mio. EUR og [45]* mio. EUR afhÊngigt af kvalitet. Det vil tage fra 12 til 18 mÂneder. Hvis installering af forarbejdningsudstyr ogs krÊver k¯b af grund m.v., anslÂr Fort James, at de samlede projekt- og etableringsomkostninger vil blive ¯get med 50-100%, alt afhÊngigt af projektets samlede omfang. Af disse grunde drager Kommissionen den konklusion, at der ikke er sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil etablere sig i Sverige med ny kapacitet, og at der vil g adskillige Âr, f¯r en sÂdan ny konkurrent vil kunne lÊgge et effektivt konkurrencepres p parterne.

93.Enhver nyindtrÊngning p det svenske marked mÂtte derfor komme fra producenter, der kunne levere fra eksisterende anlÊg. Det er imidlertid ogs usandsynligt p grund af kombinationen af h¯je transportomkostninger og de store omkostninger, der vil vÊre forbundet med at trÊnge ind p et stagnerende marked med stÊrke veletablerede mÊrker. I branchen anses det derfor ikke for at vÊre sandsynligt, at de to andre store producenter med stÊrke mÊrker, Kimberly-Clark og Procter & Gamble, vil s¯ge ind p de svenske markeder for toiletpapir og k¯kkenruller. Nogle akt¯rer p markedet

SCA og MT har i dag hver en produktionskapacitet p over 100 000 tons alene i Sverige.

mener faktisk, at den planlagte fusion kan forstÊrke adgangsbarriererne p de nordiske markeder. Vanskelighederne ved at trÊnge ind p markedet i Sverige illustreres yderligere af, at Fort James, der har produktionsanlÊg i nabolandet Finland, kun har opnÂet en meget beskeden markedsandel i Sverige.

Konklusion

94.Den planlagte fusion vil derfor bevirke, at fire f¯rende mÊrker samles i Èn virksomhed, hvilket vil give den en meget stÊrk stilling p markedet. Kunderne vil kun have f andre mÊrker med samme egenskaber og evne til at tiltrÊkke kunder at vÊlge mellem. Den planlagte fusion vil eliminere den vigtigste kilde til konkurrence p det svenske marked for toiletpapir og k¯kkenruller og efterlade den fusionerede enhed i en position, som hverken konkurrenter eller kunder vil kunne anfÊgte.

95.Kommissionen konkluderer derfor, at den planlagte fusion vil resultere i skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer i Sverige.

HandelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren

96.If¯lge SCA var toiletpapir i 1999 det st¯rste handelsmÊrkeprodukt i Sverige med et samlet salg p ca. [10-20]* mio. EUR. Markedet for k¯kkenruller reprÊsenterede en vÊrdi p [0-10]* mio. EUR, papirlommet¯rklÊder/ansigtsservietter reprÊsenterede [0-10]* mio. EUR, og servietter [0-10]* mio. EUR.

97.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker i Sverige i 1999 er angivet i tabel 2.

Tabel 2: SCA's sk¯n ñ handelsmÊrkeprodukter i Sverige

SCA/MT

MT

[30-40]*% [30-40]*% [60-70]*%

Toiletpapir

K¯kkenruller [30-40]*% [50-60]*% [80-90]*%

98.Inden for k¯kkenruller ligger de af SCA opgivne tal for parternes markedsandele i 1998 meget tÊt op ad tallene for 1999. For toiletpapir ligger SCAís markedsandele p nogenlunde samme niveau i 1998 og 1999, medens MT i 1998 havde [50-60]*% mod [30-40]*% i 1999. Kommissionen har sammenlignet parternes salgstal med konkurrenternes. Kommissionens unders¯gelse har bekrÊftet, at parterne tilsammen har en meget h¯j markedsandel p disse markeder. Deres st¯rste konkurrenter inden for toiletpapir og k¯kkenruller Fort James med [ca. 10%]* inden for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller og Munksjˆ med [under 10%]* p begge markeder. Den fusionerede enhed vil blive [ca. seks gange st¯rre]* end Fort James og [mere end ti gange st¯rre]* end Munksjˆ p disse markeder.

99.Inden for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller forsyner SCA hovedsagelig det svenske marked med produkter produceret i SCA's anlÊg i Lilla Edet i Sverige, og MT leverer fortrinsvis fra sine tre svenske anlÊg, Katrinefors, Paulistrˆm og

Nyboholm. Munksjˆ sÊlger produkter, der hovedsagelig produceres i virksomhedens anlÊg i Jˆnkˆping i Sverige.

Markedsstyrke p aftagersiden

100.SCA anf¯rer i anmeldelsen, at den eksisterende struktur p eftersp¯rgselssiden omfatter tilstrÊkkeligt mange aftagere med tilstrÊkkelig stor markedsstyrke til at modvirke ethvert fors¯g p at hÊve priserne over et kompetitivt niveau efter fusionen. Kommissionen kan af f¯lgende grunde ikke godtage dette argument.

101.Blandt SCAís st¯rste kunder i Sverige tegner ICA Handlarnas AB sig if¯lge SCA for ca. [40]*% af detailmarkedet. Dagab AB tegner sig for [30]*%, KF Kategoriteam Papper [15]*% og Bergendahl Grossist AB [<5]*%.

102.Aftagerne kan kun effektivt ud¯ve markedsstyrke, hvis der findes tilstrÊkkeligt mange alternative leverand¯rer. Efter Kommissionens opfattelse er deres valgmuligheder begrÊnsede, eftersom parterne vil f ca. [80-90]*% af det aktuelle salg p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker i Sverige.

103.Det er desuden let at ud¯ve prisdiskrimination mellem forskellige kunder ved leveringen af tissueprodukterne til kunderne. Kunderne vil ikke vÊre i stand til at modvirke prisdiskrimination gennem arbitrage, eftersom tissueprodukter er forbundet med h¯je transportomkostninger i forhold til de samlede omkostninger, og kunderne har behov for ìjust-in-timeî-levering, ofte flere gange om ugen. SÂ selv om de st¯rste kunder ville vÊre i stand til at ud¯ve en vis markedsstyrke, vil det ikke beskytte de mindre kunder, og den nye enhed vil stadig vÊre i stand til at hÊve priserne i forhold til niveauet f¯r fusionen.

104.I sit svar g¯r SCA gÊldende, at en k¯ber kun beh¯ver at flytte en lille del af sine indk¯b for at ìstraffeî en stor leverand¯r, og at sÂdanne mindre mÊngder vil kunne leveres af en alternativ leverand¯r. SCA hÊvder videre, at den nuvÊrende overkapacitet p markedet betyder, at leverand¯rerne er n¯dt til at k¯re s store mÊngder gennem deres fabrikker som muligt for at operere rentabelt. Kommissionen bemÊrker, at trusler om leverand¯rskifte kun vil vÊre realistiske,

105.hvis konkurrenterne har en tilstrÊkkelig stor reservekapacitet. I Sverige er fusionsparterne s store i forhold til deres konkurrenter, at der kun vil kunne skiftes leverand¯r for meget sm mÊngder.

106.SCA fremf¯rer desuden, at internationale detailkÊder eller medlemmer af internationale detailorganisationer vil kunne vÊlge at tage kampen op mod SCA p andre geografiske markeder. Kommissionen kan ikke godtage dette argument, fordi der findes meget f internationale detailkÊder i Norden. De internationale detailorganisationer giver sig ikke for ¯jeblikket af med detaljerede grÊnseoverskridende prisforhandlinger for tissueprodukter. SCA pÂstÂr ogsÂ, at detailhandlerne kunne tage kampen op inden for andre af SCAís produkter som f.eks. babybleer og hygiejneprodukter til kvinder. En sÂdan trussel vil imidlertid ikke vÊre trovÊrdig, eftersom SCA ogs stÂr meget stÊrkt og har kendte mÊrker p disse omrÂder. F.eks. oplyser SCA i anmeldelsen, at SCA i 1999 i Sverige havde en markedsandel p [60-70]*% inden for inkontinensprodukter til voksne, [40-50]*% inden for hygiejneprodukter til kvinder og [50-60]*% for babybleer.

Efter Kommissionens opfattelse vil den ìmarkedsstyrkeî, der mÂtte findes, ikke kunne forhindre skabelsen af en varigt dominerende stilling som resultat af fusionen.

MarkedsindtrÊngning

I afsnittet om mÊrkevarer til forbrugersektoren redeg¯res der for, hvorfor det ikke er sandsynligt, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p det svenske marked med ny kapacitet. De samme argumenter gÊlder ogs for handelsmÊrkeprodukter. Enhver ny indtrÊngning mÂtte derfor komme fra producenter, der kunne levere fra deres eksisterende anlÊg. Ingen andre end de fire ìlokaleî producenter (heriblandt Fort James i Finland) er trÊngt ind p de svenske markeder for handelsmÊrke-toiletpapir og ñk¯kkenruller. Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at ingen af de andre handelsmÊrkeproducenter som f.eks. de italienske eller de mindre tyske producenter ville vÊre i stand til at trÊnge ind p det svenske marked med andet end sm og sporadiske leverancer p grund af de betydelige transportomkostninger.

Konklusion

108.De langsigtede perspektiver i Sverige vil vÊre de samme som for mÊrkevarer - den fusionerede enhed vil vÊre langt st¯rre end den eneste anden svenske producent, den lille lokale producent Munksjˆ, og Fort James ligger lÊngere vÊk fra markedet end den fusionerede enhed. Den planlagte fusion vil eliminere den vigtigste kilde til konkurrence p det svenske marked for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker og efterlade den nye enhed i en position, som hverken konkurrenterne eller kunderne vil kunne anfÊgte.

109.Kommissionen har derfor draget den konklusion, at den planlagte fusion vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker i Sverige.

Et alternativt produktmarked omfattende bÂde mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter

110.I den foreliggende sag finder Kommissionen, at tissueprodukter solgt til forbrugersektoren som mÊrkevarer og under handelsmÊrker udg¯r forskellige relevante produktmarkeder. Kommissionen har imidlertid ogs vurderet, hvilken position parterne vil fÂ, hvis de relevante produktmarkeder blev anset for at omfatte sÂvel mÊrkevarer som handelsmÊrkeprodukter.

111.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) p et samlet marked for toiletpapir og k¯kkenruller - mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter under Èt - i Sverige i 1999 er angivet i tabel 3..

Tabel 3: SCA's sk¯n ñ mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter

SCA/MT

MT

[20-30]*% [50-60]*% [80-90]*%

Toiletpapir

K¯kkenruller [20-30]*% [50-60]*% [70-80]*%

112.Kommissionen har sammenlignet parternes salgstal med konkurrenternes. Kommissionens markedsunders¯gelse bekrÊfter, at den fusionerede enhed vil blive langt den st¯rste udbyder p markedet. Dens st¯rste konkurrenter inden for toiletpapir og k¯kkenruller er Munksjˆ med [ca. 15]*% (i volumen) og Fort James med [under 5]*% inden for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller. En sÂdan position p markedet er i sig selv et tegn p en dominerende stilling.

113.Parternes meget stÊrke mÊrker, mangelen p markedsstyrke hos aftagerne og den manglende sandsynlighed for nye konkurrenters indtrÊngning p markedet er beskrevet ovenfor. Disse betragtninger forstÊrker den konklusion, at fusionen vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p disse markeder.

Konklusion

114.Den planlagte fusion vil eliminere den vigtigste kilde til konkurrence p de svenske markeder for toiletpapir og k¯kkenruller og efterlade den nye enhed i en position, som hverken konkurrenterne eller kunderne vil kunne anfÊgte.

115.Selv med en mere omfattende definition af markedet vil den planlagte fusion resultere i skabelse af en dominerende stilling p de samlede markeder for toiletpapir og k¯kkenruller ñ mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter under Èt ñ i Sverige.

Norge

116.If¯lge SCA l det samlede salg af tissueprodukter til forbrugersektoren i Norge i 1999 p [60-80]* mio. EUR, hvoraf mÊrkevarer tegnede sig for ca. [90]*% og handelsmÊrkeprodukter for [10]*%.

117.Blandt mÊrkevarerne l den st¯rste omsÊtning i 1999 inden for toiletpapir, der tegnede sig for ca. [40-50]* mio. EUR. Inden for k¯kkenruller l salget p [10-20]* mio. EUR, medens papirlommet¯rklÊder/ansigtsservietter havde et salg p [<5]* mio. EUR og servietter [<5]* mio. EUR.

118.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) inden for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer er angivet i tabel 4.

Tabel 4: SCA's sk¯n ñ mÊrkevarer i Norge

MT SCA/MT

Markedsandele SCA

[10- [40- [60- 20]*%50]*%70]*%

Toiletpapir

K¯kkenruller [20- [50- [70- 30]*%60]*%80]*%

119.SCAís tal for markedsandelene i 1998 ligger meget tÊt op ad tallene for 1999. Ogs SCA´s omsÊtningsbaserede tal giver det samme billede af markedets struktur. Kommissionen har sammenlignet parternes salgstal med konkurrenternes. Kommissionens unders¯gelse har bekrÊftet, at parterne bliver den klart st¯rste udbyder p begge markeder. Den fusionerede enhed vil blive [mere end dobbelt s stor]* som sin nÊrmeste konkurrent, Munksjˆ, og [flere gange st¯rre]* end Fort James p begge markeder. P markedet for toiletpapir sidder Munksjˆ p ca. [20]*% (i volumen), og Fort James har [under 5]*%. Inden for k¯kkenruller har Munksjˆ [ca. 25]*%, medens Fort James har [under 10]*%. Kimberly-Clark er ikke aktiv i Norge p disse to markeder.

120.SCA's eneste mÊrke inden for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller er Edet, der hovedsagelig produceres i SCA's anlÊg i Lilla Edet i Sverige. MT har tre store mÊrker, premium-mÊrkerne Lambi og Leni og basismÊrket Serla. Inden for toiletpapir har Serla det st¯rste salg i Norge med [ca. 30%]* mere end Lambi, medens Leni kun har et ganske lille salg. Inden for k¯kkenruller sÊlger Lambi [ca. tre gange s godt]* som Serla og Leni, hvis salg [ligger nogenlunde p samme niveau]*. Alle tre mÊrker produceres hovedsagelig i MT's tre svenske anlÊg, Katrinefors, Paulistrˆm og Nyboholm. Fort James sÊlger toiletpapir og k¯kkenruller under sit Lotus-mÊrke. Munksjˆ sÊlger mÊrkevarer, der hovedsagelig produceres i datterselskabet A/S Sunland-Eker Papirfabrikker i Drammen i Norge. Munksjˆ sÊlger under mÊrket og navnet ìClassic", der imidlertid ikke betragtes som et stÊrkt markedsf¯rt mÊrke.

121.Tilsammen kommer SCA og MT til at rÂde over de stÊrkeste mÊrker i Norge. SCA har fremlagt samme oplysninger om mÊrkebevidsthed og reklamebevidsthed som for Sverige. I Norge er der givet oplysninger for Edet, Lambi, Leni og Lotus, men ikke for Serla og Munksjˆs mÊrker. [Under 5]*% af de adspurgte kendte mÊrket Lotus. Lambi er det bedst kendte mÊrke, idet det kendes af [ca. 40]*% af de adspurgte, herefter kom Edet med [ca. 30]*% og Leni med [over 10%]*. SCAís og MTís tre mÊrker er alts mere kendte end Lotus.

122.Fusionsparternes store markedsandele indikerer, at fusionen vil resultere i skabelsen af en dominerende stilling. Denne konklusion forstÊrkes af, at fusionsparternes mÊrker er langt de mest kendte.

Markedsstyrke p aftagersiden

123.Blandt SCAís st¯rste kunder i Norge tegner Norges Gruppen sig if¯lge SCA for ca. [30]*% af detailmarkedet. Hakan Gruppen tegner sig for [30]*%, NKL [25]*% og Reitan [15]*%.

124.I analysen af det svenske marked for mÊrkevarer til forbrugersektoren redegjorde Kommissionen for, hvorfor den ikke kan godtage de argumenter, SCA fremf¯rte i sit svar for sin pÂstand om en betydelig markedsstyrke hos aftagerne. Kommissionens argumenter gÊlder tilsvarende for det norske marked. I sÊrdeleshed rÂder SCA i Norge over velkendte mÊrker og er en f¯rende leverand¯r af de andre produkter, som SCA hÊvder detailhandlerne kunne bruge mod SCA. I Norge havde SCA i 1999 en markedsandel p [60-70]*% inden for inkontinensprodukter til voksne, [70-80]*% inden for hygiejneprodukter til kvinder og [70-80]*% inden for babybleer.

125.Efter Kommissionens opfattelse kan den ìmarkedsstyrkeî, der mÂtte findes, af de samme grunde som beskrevet for de svenske markeders vedkommende ikke forhindre, at der som et resultat af fusionen skabes en varigt dominerende stilling p de norske markeder for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer.

MarkedsindtrÊngning

Af stort set samme grunde som dem, der er anf¯rt for det svenske marked, er det usandsynligt, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p det norske marked med ny kapacitet. Enhver ny indtrÊngning p det norske marked mÂtte derfor komme fra producenter, der kunne levere fra eksisterende anlÊg. Det er imidlertid ogs usandsynligt p grund af kombinationen af h¯je transportomkostninger og store omkostninger ved at trÊnge ind med mÊrkevarer p et stagnerende marked med stÊrke etablerede mÊrker. I branchen anses det derfor ikke for sandsynligt, at de to andre store producenter med stÊrke mÊrker, Kimberly-Clark og Procter & Gamble, vil s¯ge ind p de norske markeder for toiletpapir og k¯kkenruller. Nogle af akt¯rerne p disse markeder mener faktisk, at den planlagte transaktion kan forstÊrke adgangsbarriererne p de nordiske markeder.

Konklusion

127.Med den planlagte transaktion vil fire velkendte mÊrker blive samlet i Èn virksomhed, hvilket vil give den en meget stÊrk position p markedet. Aftagerne vil kun have f mÊrker at vÊlge mellem med de samme egenskaber og evne til at tiltrÊkke kunder. Den planlagte fusion vil eliminere den vigtigste kilde til konkurrence p det norske marked for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer og efterlade den nye enhed i en stÊrk position, som hverken konkurrenterne eller kunderne vil kunne anfÊgte.

128.Kommissionen har derfor draget den konklusion, at den planlagte fusion vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer i Norge.

Et alternativt produktmarked omfattende bÂde mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter

129.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) p et samlet marked for toiletpapir og k¯kkenruller - mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter under Èt i Norge i 1999 er angivet i tabel 5.

Tabel 5: SCA's sk¯n ñ mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter

SCA/MT

MT

[10-20]*% [40-50]*% [60-70]*%

Toiletpapir

K¯kkenruller [10-20]*% [50-60]*% [70-80]*%

130.Kommissionen har sammenlignet SCAís og MTís salgstal med konkurrenternes. Kommissionens markedsunders¯gelse bekrÊfter, at den fusionerede enhed vil blive langt den st¯rste udbyder p markedet. Dens st¯rste konkurrenter inden for

toiletpapir og k¯kkenruller er Munksjˆ med [ca. 25]*% (i volumen) inden for toiletpapir og [ca. 30]*% inden for k¯kkenruller og Fort James med [ca. 5]*% inden for toiletpapir og [10]*% inden for k¯kkenruller.

131.Parternes meget stÊrke mÊrker, mangelen p markedsstyrke p aftagerside og den omstÊndighed, at der ikke er sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p markedet, er beskrevet ovenfor.

Konklusion

132.Den planlagte fusion vil eliminere den vigtigste kilde til konkurrence p de norske markeder for toiletpapir og k¯kkenruller og efterlade den nye enhed i en position, som hverken konkurrenterne eller kunderne vil kunne anfÊgte.

133.Selv med en mere omfattende definition af markedet vil den planlagte fusion resultere i skabelse af en dominerende stilling p de samlede markeder for toiletpapir og k¯kkenruller ñ mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter under Èt ñ i Norge.

Et alternativt, mere omfattende geografisk marked bestÂende af Sverige og Norge

134.I sin anmeldelse fremlagde SCA en ¯konometrisk analyse, if¯lge hvilken Danmark og Finland ikke udg¯r det samme marked som Sverige og Norge. Som beskrevet i afsnittet om den geografiske definition af markedet, finder Kommissionen, at der er flere faktorer, der peger i retning af, at de geografiske markeder er nationale. Men selv om Sverige og Norge blev betragtet som Èt samlet geografisk marked, ville den planlagte transaktion f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller til forbrugersektoren p et sÂledes defineret geografisk marked.

135.Mange markedskarakteristika, bl.a. parternes meget stÊrke mÊrker i forhold til konkurrenternes, den manglende sandsynlighed for nye konkurrenters indtrÊngning p markedet, parternes store kapacitet i forhold til konkurrenternes og transportomkostningsfordele i forhold til deres eneste st¯rre konkurrent, Fort James, er allerede beskrevet i forbindelse med vurderingen af det svenske og det norske marked. Disse karakteristika g¯r sig i samme grad gÊldende for et samlet svensk-norsk marked.

MÊrkevarer til forbrugersektoren

136.Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at parterne vil komme til at st meget stÊrkt p et samlet svensk-norsk marked for mÊrkevarer til forbrugersektoren. Parterne vil tilsammen f en markedsandel p ca. [70-80]*% p markederne for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller. Deres st¯rste konkurrent vil vÊre Munksjˆ med [ca. 20]*% p begge markeder, medens Fort James vil have [ca. 5]*% p begge markeder. Parterne vil f¯lgelig vÊre [over tre gange st¯rre]* end deres st¯rste konkurrent. Desuden er Munksjˆ en lille lokal producent, og Fort James er handicappet af at have sine produktionsanlÊg lÊngere vÊk fra Sverige og Norge end parterne.

137.Disse markedsandele indikerer, at selv med en mere omfattende markedsdefinition vil den planlagte transaktion f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer.

HandelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren

138.Parterne vil komme til at st meget stÊrkt p et samlet svensk-norsk marked for handelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren. Parterne vil tilsammen f en markedsandel p [ca. 70]*% p markederne for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller. Deres eneste konkurrenter vil vÊre Fort James og Munksjˆ, begge med markedsandele p [ca. 15]*% p begge markeder. Parterne vil vÊre [over fire gange st¯rre]* end deres st¯rste konkurrent.

139.Selv med en mere omfattende markedsdefinition vil den planlagte transaktion f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker.

Et alternativt produktmarked omfattende sÂvel mÊrkevarer som handelsmÊrkeprodukter

140.Parterne vil komme til at st meget stÊrkt p et samlet svensk-norsk marked for sÂvel mÊrkevarer som handelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren. Parterne vil tilsammen f en markedsandel p [ca. 75]*% p markederne for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller. Deres eneste konkurrenter vil vÊre Munksjˆ med [ca. 20]*% og Fort James med [ca. 5]*% p begge produktmarkeder. Parterne vil vÊre [omkring fire gange st¯rre]* end deres st¯rste konkurrent.

141.Selv med en mere omfattende markedsdefinition vil den planlagte transaktion f¯re til skabelse af en dominerende stilling p de svensk-norske markeder for toiletpapir og k¯kkenruller, mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter under Èt.

Finland

142.If¯lge SCA l det samlede salg af tissueprodukter til forbrugersektoren i Finland i 1999 p [70-80]* mio. EUR, hvoraf mÊrkevarer tegnede sig for ca. [80]*% og handelsmÊrkeprodukter for [20]*%.

MÊrkevarer til forbrugersektoren

143.I forbrugersektoren var markedet for toiletpapir det st¯rste med en omsÊtning p ca. [30-40]* mio. EUR, hvorefter kom k¯kkenruller med [10-20]* mio. EUR, papirlommet¯rklÊder/ansigtsservietter med [<5]* mio. EUR og servietter med [<5]* mio. EUR.

144.SCAís sk¯n over parternes markedsandele inden toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer i 1999 i Sverige er angivet i tabel 6 (i volumen).

Tabel 6 - SCA's sk¯n ñ mÊrkevarer i Finland

14FJ

SCA/MT

MT

[<5]*% [50-60]*% [50-60]*% [40-50]*%

K¯kkenruller [<5]*% [50-60]*% [50-60]*% [40-50]*%

145.Disse to markeder er i Finland prÊget af, at de to indenlandske producenter, MT og Fort James, stÂr meget stÊrkt. SCA er efter eget udsagn den eneste anden producent, der har et salg p disse markeder. Kommissionen har sammenlignet parternes salgstal med deres konkurrenters. Kommissionens markedsunders¯gelse har bekrÊftet dette billede prÊget af to store og nogenlunde lige store udbydere, selv om der ser ud til at vÊre mere balance mellem MTís og FJís markedsandele, end hvad der fremgÂr af parternes tal. Samme helhedsbillede med to nogenlunde lige store udbydere fremkommer ogsÂ, hvis man lÊgger vÊrdibaserede markedsandelstal eller tal for tidligere Âr til grund.

146.SCA er helt klart den virksomhed, der bedst vil kunne anfÊgte de indenlandske producenters stÊrke position og forhindre dem i at f en duopolistisk dominerende stilling. Kommissionen mener faktisk, at den planlagte transaktion vil f¯re til, at den eneste realistiske konkurrent til MT og Fort James elimineres, og at den vil give MT og Fort James en duopolistisk dominerende stilling p disse produktmarkeder.

147.I sit svar bestrider SCA, at SCA spiller en sÊrlig rolle som konkurrencefaktor i Finland som f¯lge af virksomhedens lave markedsandel i Finland. SCA peger pÂ, at Kommissionen hÊvder, at adgangsbarriererne er s store, at der ikke er sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p markedet med ny kapacitet, eller at eksisterende producenter vil trÊnge ind p markedet med leverancer fra bestÂende anlÊg. SCA mener derfor, at der kan sÊttes sp¯rgsmÂlstegn ved, om SCA kan optrÊde som en konkurrencefaktor med hensyn til de aktuelle leverancer p det finske marked. Kommissionen finder derimod, at SCA befinder sig i en enestÂende position med langt st¯rre muligheder for at lÊgge konkurrencepres p MT og Fort James i Finland end andre producenter, der stÂr svagere p andre markeder. SCA stÂr ikke alene stÊrkt inden for tissueprodukter i nabolandet Sverige, men ogs p flere andre markeder for forbrugerprodukter i Finland og rÂder over et etableret distributionsnet med kendskab til det finske detailmarked og har da ogs forbindelser til de store detailkÊder. I 1999 havde SCA f.eks. en markedsandel p [70-80]*% inden for inkontinensprodukter til voksne, [30-40]*% inden for hygiejneprodukter til kvinder og [50-60]*% inden for babybleer med velkendte mÊrker p disse markeder.

148.Markederne for tissueprodukter udviser mange af de karakteristika, der anses for at give dem en tendens til kollektiv dominans. Eftersp¯rgslen efter disse produkter betragtes normalt som vÊrende ret uelastisk. Ligesom i de andre nordiske lande er det finske marked et fuldt udviklet marked med lave vÊkstperspektiver. Produktion af tissueprodukter er desuden et marked, hvor den tekniske innovation er ret beskeden, og hvor innovationer er lÊnge om at f nogen stÊrk indflydelse p markederne, til dels p grund af produktionsudstyrets lange levetid.

Det var ogsÂ, hvad der blev konstateret i de ¯konometriske analyser, der blev foretaget i Kimberly-Clark/Scott-sagen.

29

149.Det finske marked vil vÊre gennemsigtigt efter fusionen, hvor der kun vil findes to producenter. Enhver mistet kontrakt vil derfor n¯dvendigvis g til den anden producent. Markederne for tissueprodukter er prÊget af hyppige kontakter mellem producenter og aftagere. Formelle langsigtede kontrakter er sjÊldne, relationerne er tvÊrtimod mere ìflydendeî og prÊget af, at aftagerne l¯bende afgiver deres ordrer, medens prisforhandlinger indledes af en af parterne, nÂr ìomstÊndighederneî tilsiger det. Mange aftagere har oplyst, at de normalt ville forvente at f en forklaring, hvis leverand¯ren hÊver prisen. Stigende priser p papirmasse blev nÊvnt som en forklaring, der ofte blev givet for nylige prisforh¯jelser. P et sÂdant marked, hvor der konstant kommer feedback fra kunderne, hvor der kun findes Èn konkurrent p markedet, og hvor der er mere eller mindre accepterede standarder for, hvordan omkostningsstigninger kan vÊltes over p kunderne, vil MT og Fort James let kunne f et ret n¯je billede af, hvilke vilkÂr den anden tilbyder sine kunder. Den vigtigste faktor, der kunne g¯re det vanskeligere for dem at se, hvor den anden havde erobret markedsandele, ville vÊre, at der fandtes en eller flere mindre konkurrenter. Den eneste konkurrent, der ville vÊre i stand til at optrÊde som en sÂdan faktor, er SCA.

150.SCA m antages at have spillet en sÂdan rolle hidtil. SCA har aktivt fors¯gt p at vinde markedsandele i Finland. SCAís reklameudgifter mÂlt som en procentdel af salget er [over syv gange st¯rre]* i Finland end i Sverige. Desuden har SCA indsendt oplysninger til Kommissionen, der viser en [Ö]* EBITDA-avance p [...]*% p tissueprodukter til forbrugersektoren i Finland, medens EBITDA-avancen i Sverige l p [...]*%. SCA har forklaret, at den [...]* EBITDA-avance i Finland skyldes SCAís lave salgstal kombineret med reklame- og markedsf¯ringsaktiviteter, der har f¯rt til en [...]* avance. SCA's reklame- og markedsf¯ringsudgifter ligger sÂledes p [ca. en tredjedel]* af det samlede salg. SCA gik f¯rst for ganske nylig ind p det finske marked for tissueprodukter til forbrugersektoren. I Ârene 1995-1997 havde SCA faktisk intet eller kun et ganske lille salg. Men fra 1997 til 1998 steg SCAís salg inden for mÊrkevare-toiletpapir fra [25 000]*EUR til [1 500 000]* EUR og inden for k¯kkenruller fra [20 000]*EUR til [1 000 000]* EUR. SCA's [....]* EBITDA-avance b¯r derfor ses i lyset af SCAís bestrÊbelser p at opbygge sine mÊrker gennem reklamer og markedsf¯ring.

151.BÂde MT og Fort James er i stand til at tilbyde det samme udvalg af tissueprodukter i Finland. Der er ingen nÊvnevÊrdige teknologiske forskelle mellem de produkter, de kan tilbyde deres kunder.

152.Fusionen vil derfor give den fusionerede enhed og Fort James en kollektivt dominerende stilling.

Markedsstyrke p aftagersiden

153.SCA anf¯rer i anmeldelsen, at den eksisterende eftersp¯rgselsstruktur rummer tilstrÊkkeligt mange aftagere, der stÂr tilstrÊkkeligt stÊrkt til at modvirke ethvert

"EBITDA"-avancen stÂr for ìEarnings before Interest Taxes and Depreciation/Amortisationî og er et rent sk¯n over virksomhedens overskud i forhold til dens salg ñ dette tal giver med andre ord et billede af en virksomheds indtjeningsevne.

30

154.fors¯g p at hÊve priserne over det kompetitive niveau efter fusionen. Kommissionen kan af f¯lgende grunde ikke godtage denne pÂstand.

155.Blandt SCAís st¯rste kunder i Finland tegner Kesko Oyj sig if¯lge SCA for ca. [40]*% af detailmarkedet. INEX partners tegner sig for [30]*%, Tuko for [20]*%, Tarjoustalo Oy og Jukka Saastamoinen Oyj for hver [<5]*%.

156.Aftagerne kan kun effektivt ud¯ve markedsstyrke, hvis der findes tilstrÊkkeligt mange alternative leverand¯rer. Efter Kommissionens opfattelse er deres valgmuligheder begrÊnsede, eftersom parterne og Fort James tilsammen vil f 100% af det aktuelle salg p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller i Sverige.

157.Det vil desuden vÊre let for virksomheder med en dominerende stilling at ud¯ve prisdiskrimination mellem forskellige kunder ved leveringen af tissueprodukterne til kunderne. Kunderne vil ikke vÊre i stand til at modvirke prisdiskrimination gennem arbitrage, eftersom tissueprodukter er forbundet med h¯je transportomkostninger i forhold til de samlede omkostninger, og kunderne har behov for ìjust-in-timeî-levering, ofte flere gange om ugen. SÂ selv om de st¯rste kunder ville vÊre i stand til at ud¯ve en vis markedsstyrke, vil det ikke beskytte de mindre kunder, og parterne vil stadig vÊre i stand til at hÊve priserne i forhold til niveauet f¯r fusionen.

158.I analysen af det svenske marked for mÊrkevarer til forbrugersektoren redegjorde Kommissionen for, hvorfor den ikke kan godtage de argumenter, SCA fremf¯rte i sit svar for sin pÂstand om en betydelig markedsstyrke hos aftagerne. Kommissionens argumenter gÊlder tilsvarende for det finske marked. I sÊrdeleshed rÂder SCA i Finland over velkendte mÊrker og er en f¯rende leverand¯r af de andre produkter, som SCA hÊvder detailhandlerne kunne bruge mod SCA.

159.Efter Kommissionens opfattelse kan den ìmarkedsstyrkeî, der mÂtte findes, ikke forhindre, at der som et resultat af fusionen skabes en varigt dominerende stilling.

MarkedsindtrÊngning

160.Af stort set samme grunde som dem, der er anf¯rt for det svenske marked, er det usandsynligt, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p det finske marked med ny kapacitet. Enhver ny indtrÊngning p det finske marked mÂtte derfor komme fra producenter, der kunne levere fra eksisterende anlÊg. Det er imidlertid ogs usandsynligt p grund af kombinationen af h¯je transportomkostninger og store omkostninger ved at trÊnge ind med mÊrkevarer p et stagnerende marked med stÊrke etablerede mÊrker. I branchen anses det derfor ikke for sandsynligt, at de to andre store producenter med stÊrke mÊrker, Kimberly-Clark og Procter & Gamble, vil s¯ge ind p de finske markeder for toiletpapir og k¯kkenruller. Nogle af akt¯rerne p disse markeder mener faktisk, at den planlagte transaktion kan forstÊrke adgangsbarriererne p de nordiske markeder.

Kommissionen har derfor draget den konklusion, at den planlagte fusion vil give SCA/MT og Fort James en duopolistisk dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer i Finland.

31

Et alternativt produktmarked omfattende bÂde mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter

161.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) p et samlet marked for toiletpapir og k¯kkenruller - mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter under Èt - i Finland i 1999 er angivet i tabel 7.

Tabel 7: SCA's sk¯n ñ mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter i Finland

17FJ

SCA/MT

MT

[<5]*% [50-60]*% [50-60]*% [40-50]*%

K¯kkenruller [<5]*% [40-50]*% [50-60]* [50-60]*%

162.I Finland er disse to markeder prÊget af, at de to indenlandske producenter, MT og Fort James, stÂr meget stÊrkt. SCA er efter eget udsagn den eneste anden producent, der har et salg p disse markeder. Kommissionen har sammenlignet parternes salgstal med konkurrenternes. Kommissionens unders¯gelse har bekrÊftet dette billede af to store og mere eller mindre lige store udbydere.

163.Mangelen p markedsstyrke p aftagerside og den omstÊndighed, at der ikke er sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p markedet, er beskrevet ovenfor. Der er ogs redegjort for, hvorfor markederne for tissueprodukter udviser mange af de karakteristika, der m antages at give dem en tendens til, at der opstÂr kollektiv dominans.

Konklusion

164.Selv med en bredere produktmarkedsdefinition omfattende bÂde mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter vil den planlagte transaktion give SCA/MT og Fort James en duopolistisk dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller i Finland.

Danmark

165.If¯lge SCA l det samlede salg af tissueprodukter til forbrugersektoren i Danmark i 1999 p [70-80]* mio. EUR, hvoraf mÊrkevarer tegnede sig for ca. [30]*% og handelsmÊrkeprodukter for [70]*%. Det er et noget andet billede end i de tre andre nordiske lande, hvor salget af mÊrkevarer tegner sig for [over 80]*% af det samlede salg af tissueprodukter til forbrugersektoren. I Danmark er det kun inden for servietter, at salget af mÊrkevarer er st¯rre end salget af handelsmÊrkeprodukter.

MÊrkevarer til forbrugersektoren

166.P markedet for mÊrkevarer til forbrugersektoren var toiletpapir det mest solgte produkt med en omsÊtning p ca. [10-20]* mio., inden for k¯kkenruller lÂ

Fort Jamesí markedsandele er af Kommissionen beregnet som resten af markedet.

32

omsÊtningen p [5-15]* mio. EUR, p markedet for papirlommet¯rklÊder/ansigtsservietter udgjorde den [<5]* mio. EUR og p markedet for servietter [<5]* mio. EUR.

167.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer i Danmark i 1999 er angivet i tabel 8.

Tabel 8: SCA's sk¯n ñ mÊrkevarer i Danmark

Markedsandele SCA MT SCA/MT

[20- [20- [40- 30]*%30]*%50]*%

Toiletpapir

K¯kkenruller [<5]*% [40-50]*% [50-60]* [50-60]*%

168.De af SCA anslÂede markedsandele for 1998 svarer stort set til tallene for 1999. MÂlt i vÊrdi anslÂr SCA, at parterne i 1999 tegnede sig for [50-60]*% af markedet inden for toiletpapir og [50-60]*% inden for k¯kkenruller. Kommissionen har sammenlignet parternes salgstal med konkurrenternes. Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at parterne bliver den st¯rste udbyder p begge markeder. Deres st¯rste konkurrenter er Kimberly-Clark med ca. [10]*% (i volumen) inden for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller og Fort James med ca. [30]*% inden for toiletpapir og [35]*% inden for k¯kkenruller. Tilsammen vil parterne f en markedsandel, der er [ca. dobbelt s stor]* som Fort Jamesí inden for toiletpapir og [mere end 25%]* st¯rre inden for k¯kkenruller, og de bliver [omtrent tre gange s store]* som Kimberly-Clark p begge markeder. Parterne har ogs fremf¯rt, at den italienske producent Delicarta har en vis position inden for mÊrkevare-tissueprodukter til forbrugersektoren i Danmark. Det er ikke blevet bekrÊftet af Kommissionens markedsunders¯gelse.

169.SCA's eneste mÊrke inden for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller er Edet. Edet produceres hovedsagelig i SCA's anlÊg i Lilla Edet i Sverige. MT har tre store mÊrker, premium-mÊrkerne Lambi og Leni og basismÊrket Serla. Alle tre mÊrker produceres i MT's tre svenske anlÊg, Katrinefors, Paulistrˆm og Nyboholm.

170.I Danmark har parterne de mest kendte mÊrker. SCA har fremlagt samme oplysninger om mÊrkebevidsthed og reklamebevidsthed som for Sverige og Norge. I Danmark er der givet oplysninger for Edet, Lambi, Leni, Lotus og Kleenex. Lambi er det bedst kendte mÊrke med en mÊrkebevidsthed p mellem [30]*% og [50]*%, herefter kommer Edet med ca. [30]*%. Lotus og Kleenex ligger begge p omkring [5-10]*%, medens Leni stort set ikke kendes i Danmark.

171.Flere af parternes danske kunder har givet udtryk for bekymring over f¯lgerne af den planlagte transaktion. De mener, at de vil f vanskeligt ved at finde alternative leverand¯rer, og de forventer derfor mindre konkurrence og h¯jere priser.

32

172.Fusionsparternes store markedsandele og deres langt st¯rre styrke i forhold til konkurrenterne tyder sammen med den omstÊndighed, at den fusionerede enhed kommer til at rÂde over de langt mest kendte mÊrker p det danske marked, pÂ, at fusionen vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling inden for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer.

Markedsstyrke p aftagersiden

173.Blandt SCAís st¯rste kunder i Danmark tegner FDB sig if¯lge SCA for ca. [40]*% af detailmarkedet. Supergros tegner sig for [25]*%, Aldi for [<5]*%, Edeka for [<5]*% og K¯bmÊndenes for [<5]*%.

174.I analysen af det svenske marked for mÊrkevarer til forbrugersektoren redegjorde Kommissionen for, hvorfor den ikke kan godtage de argumenter, SCA fremf¯rte i sit svar for sin pÂstand om en betydelig markedsstyrke hos aftagerne. Kommissionens argumenter gÊlder tilsvarende for det danske marked. I sÊrdeleshed rÂder SCA i Danmark over velkendte mÊrker og er en f¯rende leverand¯r af de andre produkter, som SCA hÊvder detailhandlerne kunne bruge mod SCA. I Danmark havde SCA i 1999 en markedsandel p [50-60]*% inden for inkontinensprodukter til voksne, [30-40]*% inden for hygiejneprodukter til kvinder og [40-50]*% inden for babybleer.

175.Efter Kommissionens opfattelse kan den ìmarkedsstyrkeî, der mÂtte findes, af de samme grunde som beskrevet for de svenske markeders vedkommende ikke forhindre, at der som et resultat af fusionen skabes en varigt dominerende stilling p de danske markeder for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer i Danmark.

MarkedsindtrÊngning

176.Af stort set samme grunde som dem, der er anf¯rt for det svenske marked, er det usandsynligt, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p det danske marked med ny kapacitet. Enhver ny indtrÊngning p det danske marked mÂtte komme fra producenter, der kunne levere fra eksisterende anlÊg. Den eneste st¯rre producent med stÊrke mÊrker, der ikke er til stede i Danmark, er Procter & Gamble. I branchen anses det derfor ikke for sandsynligt, at Procter & Gamble vil s¯ge ind p det danske marked. Procter & Gamble har bekrÊftet, at virksomheden ikke har nogen planer om at begynde at levere i lande, hvor den hidtil ikke har vÊret aktiv. Flere af akt¯rerne p disse markeder mener faktisk, at den planlagte transaktion kan forstÊrke adgangsbarriererne p det nordiske marked.

Konklusion

177.Med den planlagte transaktion vil tre velkendte mÊrker blive samlet i Èn virksomhed, hvilket vil give den en meget stÊrk position p markedet. Aftagerne vil kun have f mÊrker at vÊlge mellem med de samme egenskaber og evne til at tiltrÊkke kunder. Den nye enhed vil ogs f fordele af at have kortere geografisk afstand til markedet end sine to st¯rste konkurrenter. Den nye enhed vil derfor f en stÊrk position, som hverken konkurrenterne eller kunderne let vil kunne anfÊgte.

178.Kommissionen har derfor draget den konklusion, at den planlagte fusion vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer i Danmark.

HandelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren

179.If¯lge SCA var toiletpapir i 1999 det st¯rste marked for handelsmÊrkeprodukter i Danmark med en omsÊtning p ca. [30-40]* mio. EUR, medens omsÊtningen inden for k¯kkenruller l p [10-20]* mio. EUR, inden for papirlommet¯rklÊder/ansigtsservietter [<5]* mio. EUR og inden for servietter [<5]* mio. EUR.

180.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) inden for handelsmÊrkeprodukter i Danmark i 1999 er angivet i tabel 9.

Tabel 9: SCA's sk¯n ñ handelsmÊrkeprodukter i Danmark

Markedsandele SCA MT SCA/MT

[20- [30- [60- 30]*%40]*%70]*%

Toiletpapir

[20- [20- [40- 30]*%30]*%50]*%

K¯kkenruller

181.SCA anslÂr, at parterne mÂlt i vÊrdi tilsammen vil f en markedsandel p [50-60]*% inden for toiletpapir og p [30-40]*% inden for k¯kkenruller. SCA har ogs fremlagt sk¯n over konkurrenternes markedsandele (i vÊrdi) inden for toiletpapir, hvor SCA sÊtter Delicarta og Wepa til hver [10-20]*%, Munksjˆ til [0-10]*% og Fort James til [0-10]*%. Disse tal er ikke blevet bekrÊftet af Kommissionens markedsunders¯gelse. Da Kommissionen sammenlignede parternes salgstal med konkurrenternes, konstaterede den, at parterne i 1999 tegnede sig for [ca. totredjedele]* (i volumen) af markederne for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller. Fort James havde intet salg, og bÂde Delicarta og Munksjˆ havde kun ubetydelige markedsandele.

182.Leverancerne af tissueprodukter til Danmark kommer hovedsagelig fra Sverige, Tyskland, Belgien eller Nederlandene. Parterne tegner sig for nÊsten hele importen af handelsmÊrkeprodukter fra Sverige og Norge. I Sverige har SCA og MT tilsammen en produktionskapacitet 247 000 tons, medens den nÊstst¯rste producent, Munksjˆ, med anlÊg i bÂde Sverige og Norge har en kapacitet p under 60 000 tons. I Tyskland og Nederlandene har parterne tilsammen en kapacitet p over 600 000 tons, medens ingen af deres konkurrenter har kapacitet i dette omrÂde p over 160 000 tons. Parternes reservekapacitet i dette omrÂde er st¯rre end reservekapaciteten hos deres fem st¯rste konkurrenter tilsammen. P linje med de principper, der er beskrevet under nr. 47 og 48, har Kommissionen overvejet, hvilke virkninger for konkurrencen der udgÂr fra anlÊg beliggende inden for en afstand, over hvilken det vil vÊre rentabelt at levere til det danske marked.

183.Den eneste st¯rre nuvÊrende konkurrent i Danmark er Wepa, der har to anlÊg i Tyskland i Arnsberg og Giershagen, begge ca. 650 km fra den dansk/tyske grÊnse.

35

Skal der leveres til nogen af de fire st¯rste byer i Danmark, krÊver det en transport p mindst 150 km mere. Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at Wepa ikke ville have kapacitet ñ hverken med hensyn til produktionens st¯rrelse eller produktudbuddet ñ til at ekspandere i nÊvnevÊrdigt omfang ud over sine nuvÊrende leverancer til det danske marked. Wepas styrke ligger inden for handelsmÊrkeprodukter produceret p basis af returpapir. Det finske konsulentfirma Jaakko Poyry har i en analyseangÂende dette markedssegment anf¯rt, at ìdet er handelsmÊrke-toiletpapir fremstillet p basis af returpapir, der har de st¯rste transportomkostninger mÂlt i forhold til produktets samlede vÊrdi, og det kan normalt ikke betale sig at transportere det over afstande p over 500 km. Selv her reprÊsenterer Wepas salg af visse mÊngder til de nordeuropÊiske markeder en bemÊrkelsesvÊrdig undtagelseî. Wepa er en af de virksomheder, der har opgivet 800 km som den afstand, som det er rentabelt at transportere tissueprodukter over. Eftersom Wepa ligger 800-900 km fra de store byer i Danmark, er Danmark grÊnsen for, hvad Wepa selv anser for at vÊre den maksimale transportafstand for tissueprodukter. VÊksten p det tyske marked for tissueprodukter har i en periode vÊret st¯rre end gennemsnittet i Vesteuropa, til dels p grund af genforeningen, hvor eftersp¯rgslen i de nye delstater tilpassede sig til forbrugsm¯nstrene i den vestlige verden. Tyskland vil ogs i den forudselige fremtid tegne sig for en stor del af vÊksten i den europÊiske eftersp¯rgsel efter tissueprodukter. Wepa vil derfor nok f mulighed for at udnytte sin kapacitet p sit hjemmemarked, hvor afstandene fra Wepas produktionsanlÊg er kortere, i stedet for at transportere tissueprodukter til Danmark.

Danske aftagere har givet udtryk for bekymring for, at denne stÊrke koncentration p markedet vil f¯re til h¯jere priser, og markedsunders¯gelsen har bekrÊftet, at det er usandsynligt, at nogen konkurrent vil vÊre i stand til at indskrÊnke den nye enheds handlefrihed p disse markeder. Den planlagte transaktion vil eliminere en vigtig kilde til konkurrence p det danske marked for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker og efterlade den nye enhed i en position, som hverken konkurrenter eller kunder vil kunne anfÊgte.

Markedsstyrke p aftagersiden

185.Markedsstrukturen p aftagersiden p det danske detailmarked er beskrevet i afsnittet om mÊrkevarer. Af samme grunde som dem, der blev anf¯rt i dette afsnit, finder Kommissionen, at den ìmarkedsstyrkeî, der mÂtte findes p aftagersiden, ikke vil kunne forhindre, at der som et resultat af fusionen skabes en varigt dominerende stilling.

MarkedsindtrÊngning

186.Af samme grunde som i Sverige er det ikke sandsynligt, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p det danske marked med ny kapacitet. Enhver ny indtrÊngning p det danske marked mÂtte komme fra producenter, der kan levere fra eksisterende anlÊg.

I sit svar fremf¯rer SCA, at Kommissionen ikke tager hensyn til, at det danske marked for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker er et

konkurrenceudsat marked. SCA peger navnlig p muligheden for en ìhit-and-runî-indtrÊngning, som vil vÊre tilstrÊkkelig til at forhindre den fusionerede enhed i at hÊve priserne. Kommissionen finder, at det kunne vÊre en realistisk mulighed, hvis der havde fandtes producenter med overskydende kapacitet til handelsmÊrkeproduktion af den krÊvede kvalitet, med kort afstand til det danske marked og med den logistik, der skal til for at levere rentabelt til dette marked. Kommissionen har imidlertid n¯je unders¯gt potentialet for en sÂdan ìhit-and-runî-indtrÊngning i relation til eksisterende producenter i Nordtyskland, Nederlandene og Belgien, men nÂet frem til den konklusion, at ingen af disse producenter kan antages at kunne lÊgge pres p SCA.

188.Det nÊrmeste anlÊg ejet af en konkurrent ligger ca. 500 km fra den dansk/tyske grÊnse, og det er Procter & Gambles anlÊg i Witzenhausen i Tyskland. Procter & Gamble har ogs et anlÊg i Neuss i Tyskland, ca. 600 km fra grÊnsen. Procter & Gamble har imidlertid intet salg af tissueprodukter i Danmark og har ingen planer om at g ind p det danske marked i en nÊr fremtid.

189.Fort James har et anlÊg tÊt ved Nijmegen i Nederlandene, ca. 630 km fra den dansk/tyske grÊnse. Fort James har ingen andre anlÊg i dette omrÂde. Fort James mener, at Danmark ligger betydeligt lÊngere vÊk end den afstand, over hvilken det er rentabelt for Fort James at transportere handelsmÊrke-toiletpapir og -k¯kkenruller.

190.Kimberly-Clark har tre anlÊg i Tyskland (D¸sseldorf, Koblenz og Mainz) og et anlÊg i Belgien (Duffel). Disse anlÊg ligger 700-750 km fra den dansk/tyske grÊnse. Kimberly-Clark oplyser, at afstanden fra virksomhedens anlÊg i Europa til Skandinavien begrÊnser bÂde den produkttype og den produktmÊngde, som det er rentabelt for den at levere til dette omrÂde. Kimberly-Clark er ikke aktiv inden for salg af handelsmÊrkeprodukter i Danmark. Virksomheden sÊlger dog mÊrkevare-toiletpapir fremstillet i Duffel, ca. 750 km fra den dansk/tyske grÊnse. Kimberly-Clark har oplyst, at p grund af transportafstandene kan en producent, der ikke har produktionsanlÊg og lagerfaciliteter i Norden, kun konkurrere inden for ansigtsservietter og ikke inden for nogen af de andre varegrupper, mÂske dog med undtagelse af de dyreste toiletpapirprodukter. Kimberly-Clark mener desuden, at det nordiske svanemÊrke, der krÊver opfyldelse af bestemte lokale milj¯krav, er en adgangsbarriere i Sverige og er ved at blive det i Danmark og Norge. If¯lge Kimberly-Clark er skandinaviske producenter de eneste, der producerer p en sÂdan mÂde, at de kan opn svanemÊrket.

I sit svar anmodede SCA ogs Kommissionen om at tage hensyn til mulighederne for leverancer fra italienske producenter p det danske marked fra produktionsanlÊg i Frankrig, selv om disse anlÊg ligger lÊngere vÊk fra det danske marked end de maksimale transportafstande, de fleste akt¯rer p markedet har opgivet. Kommissionen mener ikke, at den mulighed for ìhit-and-runî-indtrÊngning, som SCA nÊvner i sit svar, er realistisk for de italienske producenter i Frankrig. Den italienske virksomhed, der angav lÊngere transportafstande end andre, der deltog i Kommissionens markedsunders¯gelse, kan klare disse afstande i kraft af et logistisk net med jernbanetransport til eksterne lagre i Tyskland, Frankrig og Spanien. N¯dvendigheden af at etablere et sÂdant net g¯r en ìhit-and-runî-indtrÊngning i Danmark usandsynlig. En anden italiensk producent oplyste, at han ikke ans Danmark for at vÊre et naturligt marked, fordi de danske kunder har tendens til at foretrÊkke produkter fremstillet p basis af returpapir. Kommissionen

finder derfor ikke, at en ìhit-and-runî-indtrÊngning fra de italienske producenters side kan lÊgge et effektivt konkurrencepres p den nye enhed p det danske marked for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker.

Konklusion

192.Kommissionen har derfor draget den konklusion, at den planlagte transaktion vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker i Danmark.

Et alternativt produktmarked omfattende bÂde mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter

193.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) p et samlet marked for toiletpapir og k¯kkenruller - mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter under Èt - i Danmark i 1999 er angivet i tabel 10.

Tabel 10: SCA's sk¯n ñ mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter i Danmark

SCA/MT

MT

[20-30]*% [30-40]*% [50-60]*%

Toiletpapir

K¯kkenruller [20-30]*% [20-30]*% [40-50]*%

194.Kommissionen har sammenlignet parternes salgstal med konkurrenternes. Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at parterne vil blive den st¯rste udbyder p begge markeder. Deres st¯rste konkurrenter er Wepa med ca. [20-30]*% (i volumen) inden for toiletpapir og ca. [20-30]*% inden for k¯kkenruller, Fort James med ca. [10]*% inden for toiletpapir og [15]*% inden for k¯kkenruller og Kimberly-Clark med ca. [5]*% inden for bÂde toiletpapir og k¯kkenruller. Parterne vil tilsammen f en markedsandel, der er [mere end dobbelt s stor]* som Wepas, [over fire gange st¯rre]* end Fort Jamesí og [over ti gange st¯rre]* end Kimberly-Clarks p begge markeder.

Parternes meget stÊrke mÊrker, mangelen p markedsstyrke p aftagerside og den omstÊndighed, at der ikke er sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p markedet, er beskrevet mere indgÂende ovenfor i afsnittene om mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter og g¯r sig ogs gÊldende for dette alternative produktmarked.

Konklusion

196.Den planlagte fusion vil eliminere den vigtigste kilde til konkurrence p de danske markeder for toiletpapir og k¯kkenruller og efterlade den nye enhed i en position, som hverken konkurrenterne eller kunderne vil kunne anfÊgte.

197.Selv med en mere omfattende definition af markedet vil den planlagte fusion resultere i skabelse af en dominerende stilling p de samlede markeder for toiletpapir og k¯kkenruller ñ mÊrkevarer og handelsmÊrkeprodukter under Èt ñ i Danmark.

38

Konklusion angÂende tissueprodukter til forbrugersektoren

198.Kommissionen har draget den konklusion, at den planlagte transaktion vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer til forbrugerne i Sverige, Norge og Danmark, til skabelse af en duopolistisk dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer i Finland og til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker i Sverige og Danmark.

Tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren

Generelt

199.SCA og MT er begge aktive p markederne for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren, der tegner sig for hhv. [50-60]*% og [30-40]*% af deres samlede salg i Norden mÂlt i vÊrdi. I erhvervs- og institutionssektoren er aftagerne hovedsagelig grossister, der leverer til mindre servicevirksomheder som f.eks. reng¯ringsfirmaer, der igen leverer tissueproduktet som en del i en servicepakke til den endelige (institutions-) kunde. Adgang til grossisterne har afg¯rende betydning for succes p dette marked, og grossisterne vil kun f¯re og markedsf¯re en leverand¯rs produkter i deres kataloger og net, hvis leverand¯rerne giver deres produkter en tilstrÊkkelig opbakning. En sÂdan opbakning omfatter produktinnovation, markedsf¯ring af de enkelte varegrupper og direkte kontakter mellem leverand¯rens salgspersonale og de endelige brugere. Desuden m leverand¯ren vÊre i stand til at sikre pÂlidelige forsyninger og ìjust-in-timeî-levering.

200.MTís lager i Mariestad, ved siden af virksomhedens Katrinefors-anlÊg i Sverige, fungerer som distributionscenter for salget til erhvervs- og institutionssektoren i Sverige, Norge og Danmark. Distributionen foregÂr hovedsagelig via grossister, hvor produkterne leveres fra Mariestad til grossisternes lagre. MTís lager i M‰ntt‰-anlÊgget fungerer som distributionscenter for salget i Finland. SCA producerer produkter til erhvervs- og institutionssektoren i flere af sine anlÊg, bl.a. i Sverige, Tyskland og Nederlandene. Begge parter er i stand til at tilbyde komplette pakkel¯sninger og levere dispenser-systemer sammen med deres produkter. Dispenserne sÊlges, udlejes eller lÂnes gratis ud til den endelige kunde, alt efter hvilket land der er tale om.

201.Omkostningerne ved at transportere tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren anses for at spille en vigtig rolle for leverand¯rernes evne til at konkurrere effektivt p markedet i erhvervs- og institutionssektoren. De afstande, som leverand¯rerne opgav for produkter til erhvervs- og institutionssektoren, er i gennemsnittet kortere end for mÊrkevarer til forbrugersektoren. En virksomhed satte de afstande, det kan betale sig at transportere produkter til erhvervs- og institutionssektoren over, til 500-600 km, medens en anden anslÂr den til op til 800 km. SCAís og MTís distributionscentre er placeret sÂledes i Sverige, at de ligger inden for en relativt kort afstand fra Danmark og Norge.

Sverige

202.If¯lge SCA var det st¯rste marked i erhvervs- og institutionssektoren i 1999 i Sverige papirhÂndklÊder, der tegnede sig for et salg p [30-40]* mio. EUR, medens markederne for toiletpapir og almindeligt aft¯rringspapir tegnede sig for hhv. [20-30]* mio. EUR og [10-20]* mio. EUR. Markedet for tissueprodukter til sundhedssektoren reprÊsenterede [<5]* mio. EUR og markedet for servietter [10-20]* mio. EUR.

203.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) inden for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Sverige er angivet i tabel 11.

Tabel 11: SCA's sk¯n ñ tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Sverige

Markedsandele SCA MT SCA/ FJ KC Munk-Andre MT sjˆ

Toiletpapir

[40-50]*% [40-50]*% [90-100]*% [<5]*% [<5]*% [0-[<5]*%

PapirhÂndklÊder [50-60]*% [20-30]*% [70-80]*% [<5]*% [<5]*% [10-20]*% [10-20]*%

Alm. aft¯rring [40-50]*% [30-40]*% [80-90]*% [<5]*% [<5]*% [10-[<5]*%

Sundhedssektoren [40-50]*% [0-50]*% [<5]*% [<5]*% [0-30]*% [10]*% [60]*% 10]*%

204.Det billede, som tabel 11 viser, forbliver nogenlunde det samme, ogs selv om man lÊgger vÊrdibaserede tal eller tal fra 1997 eller 1998 til grund. Kommissionens markedsunders¯gelse har ogs bekrÊftet denne markedsstruktur. Parterne vil komme til at st meget stÊrkt inden for toiletpapir ([90-100]*%), papirhÂndklÊder ([70-80]*%) og aft¯rringspapir ([80-90]*%). I sundhedssektoren vil de if¯lge SCAís markedsdata ogs f en stÊrk position ([50-60]*%).

205.Parternes st¯rste konkurrent p markederne for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir er Munksjˆ. Hverken Fort James eller Kimberly-Clark har fÂet fodfÊste i erhvervs- og institutionssektoren i Sverige.

206.Inden for sundhedssektoren vil parternes af SCA opgivne markedsandel p [50-60]*% allerede f¯re til en formodning om dominans. If¯lge SCA er Munksjˆ den nÊstst¯rste udbyder. En stor del af markedet er blevet henf¯rt til ìandreî, men parterne har kun vÊret i stand til at identificere Èn lille udbyder i denne kategori. Kommissionens markedsunders¯gelse har ikke bekrÊftet, at der findes nogen betydelig konkurrent inden for tissueprodukter til sundhedssektoren, der ville vÊre i stand til at indskrÊnke SCAís og MTís markedsstyrke efter fusionen. Munksjˆs markedsandel svarer til kun [en ottendedel]* af SCA/MTís ([0-10]*% mod [50-60]*%, if¯lge SCAís tal). Kommissionen konkluderer derfor, at den i forvejen h¯je markedsandel i sundhedssektoren, som blev angivet i anmeldelsen, giver et meget undervurderet billede af SCA/MTís virkelige position p markedet. I mangel af troværdige konkurrenter vil den anmeldte transaktion derfor f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markedet for tissueprodukter til sundhedssektoren i Sverige.

207.SCA producerer st¯rsteparten af sine produkter til erhvervs- og institutionssektoren i sit svenske anlÊg, Lilla Edet, og MT producerer st¯rsteparten af sine produkter til erhvervs- og institutionssektoren i Katrinefors-anlÊgget i Sverige. Med undtagelse af Munksjˆ m alle konkurrenter transportere produkterne frem til Sverige fra produktionsanlÊg uden for Sverige, hvilket giver dem et handicap i konkurrencen. For kunderne i erhvervs- og institutionssektoren har det afg¯rende betydning, at leverand¯ren kan levere ìjust-in-timeî p en pÂlidelig mÂde. Enhver, der ¯nsker at komme ind p dette marked, m derfor have en lokal tilstedevÊrelse i form af et lager eller et produktionsanlÊg. I betragtning af de h¯je omkostninger ved at transportere tissueprodukter er den eneste store producent med potentiale til at tage konkurrencen op i Sverige Fort James, som dog ikke hidtil har vÊret i stand til at opn nogen nÊvnevÊrdig markedsandel i Sverige. Kunderne og konkurrenterne p markedet har givet udtryk for alvorlig bekymring over den planlagte fusion. Kunderne frygtede navnlig for, at der ville opst en monopolsituation med h¯jere priser, fÊrre leverand¯rer, som deres egne kunder kan vÊlge mellem, og st¯rre vanskeligheder for udenlandske konkurrenter, der mÂtte ¯nske at trÊnge ind p markedet.

208.I Sverige sÊlges produkterne til erhvervs- og institutionssektoren ligesom i andre lande hovedsagelig via grossister, og adgangen til disse grossister har afg¯rende betydning for enhver potentiel ny konkurrent. Den planlagte transaktion vil give den fusionerede enhed kontrol med grossistkanalerne, eftersom den bliver grossisternes primÊre, om ikke eneste, leverand¯r. De omkostninger, der vil vÊre forbundet med at f grossisterne til at g over til nye leverand¯rer, vil skabe en adgangsbarriere og dermed g¯re det vanskeligere for nye konkurrenter at trÊnge ind eller ekspandere p markedet.

209.Den planlagte fusion vil resultere i, at der opstÂr Èn virksomhed med markedsandele p over [75]*% p tre af markederne i erhvervs- og institutionssektoren (toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir) og over [50]*% p markedet for tissueprodukter til sundhedssektoren, og der vil kun vÊre ringe udsigt til faktisk eller potentiel konkurrence. De nuvÊrende forbrugere har udtrykt alvorlig bekymring over den planlagte fusion, som de mener vil f¯re til h¯jere priser og fÊrre valgmuligheder for den endelige forbruger.

Markedsstyrke p aftagersiden

210.If¯lge SCA er eftersp¯rgselssiden i erhvervs- og institutionssektoren ikke s koncentreret som i forbrugersektoren. Det skyldes de mange forskellige distributionskanaler, der findes p markederne i denne sektor. Som beskrevet ovenfor i afsnittet om de geografiske markeder, er st¯rsteparten af kunderne i erhvervs- og institutionssektoren grossister, der gennemsnitligt er langt mindre end de store detailkÊder i forbrugersektoren, hvilket g¯r kundegrundlaget langt mere spredt. Multinationale selskaber tegner sig kun for en lille del af indk¯bene i erhvervs- og institutionssektoren og kan ikke i st¯rre grad Êndre noget ved markedsstyrkens samlede fordeling mellem tissueproducenter og aftagere. Desuden vil fusionen give SCA en stÊrk eller dominerende stilling p et stort antal produktmarkeder i Sverige. Som beskrevet i afsnittet om de svenske markeder for mÊrkevarer til forbrugersektoren, finder Kommissionen derfor, at den ìmarkedsstyrkeî, der mÂtte findes p aftagersiden, ikke kan forhindre, at der som et resultat af fusionen vil opst en varigt dominerende stilling.

MarkedsindtrÊngning

211.Af de grunde, der blev anf¯rt ovenfor i afsnittene om tissueprodukter til forbrugersektoren, er der ingen sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p det svenske marked. Enhver markedsindtrÊngning m komme fra eksisterende producenter, der kan levere fra deres eksisterende anlÊg. Det er imidlertid ogs usandsynligt, p grund af kombinationen af h¯je transportomkostninger og vanskelighederne ved at udvikle et distributionsnet via grossister, der allerede f¯rer parternes produkter. Hindringerne for indtrÊngning p det svenske marked for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren forstÊrkes yderligere af den lave befolkningstÊthed i Sverige, de lange transportafstande og de typisk ret sm ordrer, kunderne i denne sektor afgiver. I branchen anses det derfor ikke for at vÊre sandsynligt, at andre store producenter med et bredt udbud af produkter til erhvervs- og institutionssektoren vil s¯ge ind p det svenske marked. Nogle akt¯rer p markedet mener faktisk, at den planlagte transaktion kan ¯ge adgangsbarriererne p de nordiske markeder. Vanskelighederne ved at trÊnge ind p det svenske marked illustreres yderligere af, at Fort James, der har produktionsanlÊg i nabolandet Finland, stort set ikke har opnÂet nogen markedsandel i Sverige.

212.Kommissionen har derfor konkluderet, at den planlagte transaktion vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir til erhvervs- og institutionssektoren samt tissueprodukter til sundhedssektoren i Sverige.

Norge

213.If¯lge SCA var det st¯rste marked i erhvervs- og institutionssektoren i 1999 i Norge papirhÂndklÊder, der tegnede sig for et salg p [20-30]* mio. EUR, hvorefter kom toiletpapir med [10-20]* mio. EUR og aft¯rringspapir med [5-15]* mio. EUR. Markederne for tissueprodukter til sundhedssektoren og servietter reprÊsenterede hhv. [<5]* mio. EUR og [0-10]* mio. EUR.

214.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) inden for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Norge er angivet i tabel 12.

Tabel 12: SCA's sk¯n ñ tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Norge

Markeds- andele

SCA MT SCA/ FJ KC MunkSkjaer -Andre MT -sjˆ dal

Toiletpapir [10-[40- [60- [<5]*[<5][5-[<5]*% [20- 20]*%50]*70]* % *%15]* 30]*% % %

PapirhÂnd- klÊder

[40-[50- [90- [<5]*[<5][<5]*[<5]*% [<5]*%50]*%60]*100] % *% % % *%

Alm. aft¯rring [30-[30- [60- [<5]* 40]*%40]*70]* % %

[<5]*[20- [10- %30]*%20]*%

Sundheds- sektoren

[0-[10- [10- [<5]*[<5][<5]*[<5]*% [80- 10]*%20]*20]* % *% % 90]*% % %

215.Dette generelle billede forbliver det samme, ogs selv om man lÊgger vÊrdibaserede tal eller tal fra 1997 eller 1998 til grund. Kommissionens markedsunders¯gelse har ogs stort set bekrÊftet parternes relative markedsandele, undtagen p markedet for tissueprodukter til sundhedssektoren. Parternes egne tal indikerer, at de tilsammen kommer til at st meget stÊrkt inden for toiletpapir ([60-70]*%), papirhÂndklÊder ([90-100]*%) og aft¯rringspapir ([60-70]*%).

216.For tissueprodukter til sundhedssektoren anslÂr SCA, at parterne tilsammen har en markedsandel p [10-20]*% for alt salg via distribut¯rer. Kommissionen har kontaktet alle producenter, som vides at sÊlge tissueprodukter i Norge. De svarede alle, at de ikke havde noget salg til sundhedssektoren. Parternes norske kunder nÊvnte ingen andre virksomheder med salg af tissueprodukter til sundhedssektoren. Adspurgt af Kommissionen har SCA ikke siden peget p nogen anden tissueproducent med bekrÊftet salg p dette produktmarked. SCA har heller ikke peget p en sÂdan producent i sit svar. Ud fra oplysninger fra producenter, der vides at sÊlge tissueprodukter i Norge, og parternes kunder i erhvervs- og institutionssektoren i Norge tyder Kommissionens markedsunders¯gelse derfor pÂ, at SCA efter fusionen bliver den eneste udbyder af produkter til sundhedssektoren i Norge.

217.Men selv om der fandtes andre ganske sm producenter ñ som Kommissionen og parterne er uvidende om ñ med et vist salg af tissueprodukter til sundhedssektoren i Norge, ville de ikke vÊre i stand til at lÊgge et konkurrencepres p parterne. Tissueprodukter til sundhedssektoren (som f.eks. lejeafdÊkning) sÊlges til hospitaler sammen med andre tissueprodukter som toiletpapir og papirhÂndklÊder. Eftersom ingen af parternes konkurrenter p disse markeder leverer tissueprodukter til sundhedssektoren, og eftersom SCA bliver den dominerende udbyder p de tre st¯rste markeder i erhvervs- og institutionssektoren (toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir), kan resultaterne af Kommissionens markedsunders¯gelse kun f¯re til den konklusion, at SCA efter fusionen bliver den dominerende leverand¯r af tissueprodukter til sundhedssektoren i Norge.

218.P markederne for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir er parterne i dag de to st¯rste udbydere, og de eneste andre udbydere p dette marked er Munksjˆ og Skjaerdal, der begge er sm lokale producenter, der ikke har styrke eller kapacitet til at tage konkurrencen op med parterne. Fort James og Kimberly-Clark opererer kun i ubetydeligt omfang p disse markeder i erhvervs- og institutionssektoren i Norge.

219.Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at kunderne i erhvervs- og institutionssektoren nÊrer alvorlig bekymring over den planlagte fusion. En grossist udtalte, at ìdenne fusion vil ikke gavne konkurrencen og udviklingen inden for tissueprodukter i Skandinavien Ö priserne vil stige Öforbrugerne fÂr ikke samme valgmuligheder som i dagî. En anden udtalte, at ìdet vil tage lang tid for nye konkurrenter at etablere sig p markedet. De m have adgang til produktionskapacitet i Skandinavienî.

Markedsstyrke p aftagersiden

220.If¯lge SCA er eftersp¯rgselssiden i erhvervs- og institutionssektoren ikke s koncentreret som i forbrugersektoren. Det skyldes de mange forskellige distributionskanaler, der findes p markederne i denne sektor. Som beskrevet ovenfor i afsnittet om de geografiske markeder, er st¯rsteparten af kunderne i erhvervs- og institutionssektoren grossister, der gennemsnitligt er langt mindre end de store detailkÊder i forbrugersektoren, hvilket g¯r kundegrundlaget betydeligt mere spredt. Multinationale selskaber tegner sig kun for en lille del af indk¯bene i erhvervs- og institutionssektoren og kan ikke i st¯rre grad Êndre noget ved markedsstyrkens samlede fordeling mellem tissueproducenter og aftagere. Desuden vil fusionen give SCA/MT en stÊrk eller en dominerende stilling p et stort antal produktmarkeder i Norge. Som beskrevet i afsnittet om de norske markeder for mÊrkevarer til forbrugersektoren finder Kommissionen derfor, at den ìmarkedsstyrkeî, der mÂtte findes p aftagersiden, ikke kan forhindre, at der som et resultat af fusionen vil opst en varigt dominerende stilling.

MarkedsindtrÊngning

221.Af de grunde, der blev anf¯rt ovenfor i afsnittene om tissueprodukter til forbrugersektoren, er der ingen sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p det norske marked. Enhver markedsindtrÊngning m komme fra eksisterende producenter, der kan levere fra deres eksisterende anlÊg. Det er imidlertid ogs usandsynligt, p grund af kombinationen af h¯je transportomkostninger og vanskelighederne ved at udvikle et distributionsnet via grossister, der allerede f¯rer parternes produkter. Hindringerne for indtrÊngning p det norske marked for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren forstÊrkes yderligere af den lave befolkningstÊthed i Norge, de lange transportafstande og de typisk ret sm ordrer, kunderne i denne sektor afgiver. I branchen anses det derfor ikke for at vÊre sandsynligt, at andre store producenter med et bredt udbud af produkter til erhvervs- og institutionssektoren vil s¯ge ind p det norske marked. Nogle akt¯rer p markedet mener faktisk, at den planlagte transaktion kan ¯ge adgangsbarriererne p de nordiske markeder. Vanskelighederne ved at trÊnge ind p det norske marked illustreres yderligere af, at Fort James, der har produktionsanlÊg i nabolandet Finland, stort set ikke har opnÂet nogen markedsandel i Norge.

44

Konklusion

222.Den planlagte fusion vil f¯re til, at en enkelt virksomhed fÂr markedsandele p over [55-65]*% p tre markeder for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren (toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir). De nuvÊrende konkurrenter p dette marked er ude af stand til at lÊgge et tilstrÊkkeligt konkurrencepres p parterne, og der er ikke sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p markedet i en forudselig fremtid.

223.Kommissionen har derfor konkluderet, at den planlagte transaktion vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir til erhvervs- og institutionssektoren samt p markedet for tissueprodukter til sundhedssektoren i Norge.

Et alternativt geografisk marked omfattende Norge og Sverige

224.Som beskrevet i afsnittet om definitionen af det geografiske marked, finder Kommissionen, at der er flere faktorer, der peger i retning af, at de geografiske markeder er nationale. Men ogs selv om Sverige og Norge blev betragtet som Èt samlet geografisk marked, ville den planlagte transaktion f¯re til skabelse af en dominerende stilling inden for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir til erhvervs- og institutionssektoren og inden for tissueprodukter til sundhedssektoren.

225.Mange markedskarakteristika, bl.a. den manglende sandsynlighed for nye konkurrenters indtrÊngning p markedet, parternes store kapacitet i forhold til konkurrenternes og transportomkostningsfordelene i forhold til deres st¯rste konkurrenter, Fort James og Kimberly-Clark, er allerede beskrevet i forbindelse med vurderingen af det svenske og det norske marked. Disse karakteristika g¯r sig i samme grad gÊldende for et samlet svensk-norsk marked.

226.Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at parterne vil komme til at st meget stÊrkt p et sÂdant samlet svensk-norsk marked. Parterne vil tilsammen f en markedsandel p ca. [70-80]*% inden for toiletpapir, [80-90]*% inden for papirhÂndklÊder og [70-80]*% inden for aft¯rringspapir. Deres st¯rste konkurrent vil vÊre Munksjˆ med ca. [15]*% inden for toiletpapir og aft¯rringspapir og ca. [10]*% inden for papirhÂndklÊder. Skjaerdal vil have ca. [10]*% inden for aft¯rringspapir, og Fort James ca. [5]*% inden for bÂde toiletpapir og aft¯rringspapir og under [5]*% inden for papirhÂndklÊder. Kimberly-Clark vil have under [5]*% inden for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir. Parterne vil vÊre [over fire gange st¯rre]* end deres st¯rste konkurrent p alle tre produktmarkeder. Desuden er Munksjˆ og Skjaerdal sm lokale producenter, og Fort James og Kimberly-Clark er handicappede af at have deres produktionsanlÊg lÊngere vÊk fra Sverige og Norge end parterne. Inden for tissueprodukter til sundhedssektoren har Kommissionens markedsunders¯gelse vist, at parterne vil vÊre langt den st¯rste leverand¯r med en markedsandel p over [50-60]*%, og ingen af deres konkurrenter vil have over [5]*%. Som beskrevet i vurderingen af det norske marked for tissueprodukter til sundhedssektoren, k¯bes disse produkter sammen med andre tissueprodukter. Eftersom SCA bliver dominerende inden for de tre vigtigste tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren (toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir), bestyrker det den konklusion, at SCA efter fusionen bliver den dominerende leverand¯r af tissueprodukter til sundhedssektoren.

227.Selv med en mere omfattende markedsdefinition vil den planlagte transaktion f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir til erhvervs- og institutionssektoren samt tissueprodukter til sundhedssektoren.

Finland

228.If¯lge SCA var det st¯rste marked i erhvervs- og institutionssektoren i 1999 i Finland papirhÂndklÊder, der tegnede sig for et salg p [10-20]* mio. EUR, hvorefter kom toiletpapir med [10-20]* mio. EUR og almindeligt aft¯rringspapir med [10-20]* mio. EUR. Markederne for tissueprodukter til sundhedssektoren og servietter reprÊsenterede hhv. [<5]* mio. EUR og [<5]* mio. EUR.

229.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) inden for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Finland i 1999 er angivet i tabel 13.

Tabel 13: SCA's sk¯n ñ tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Finland

Markedsandele

MT SCA/ MT

FJ

Andre

Toiletpapir

[<5]*% [30-40]*% [40-50]*% [20-30]*% [20-30]*%

PapirhÂndklÊder

[0-10]*% [60-70]*% [60-70]*% [30-40]*% [<5]*%

Aft¯rringspapir

[<5]*% [30-40]*% [40-50]*% [20-30]*% [30-40]*%

230.Ligesom i Sverige og Norge er markedet i Finland prÊget af, at de to indenlandske producenter ñ som dog her er MT og Fort James ñ stÂr meget stÊrkt. SCA kan kun betegnes som en mindre udbyder p det finske marked for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren, idet SCAís st¯rste salg i Finland ligger inden for papirhÂndklÊder, hvor SCA tegner sig for [0-10]*% af markedet. SCAís tal (baseret p volumen) for markedsandelene inden for toiletpapir og aft¯rringspapir i 1998 ligger meget tÊt op ad tallene for 1999. Inden for papirhÂndklÊder havde parterne imidlertid if¯lge SCA tilsammen en markedsandel p [70-80]*% i 1998, medens Fort James havde [20-30]*%. P grundlag af vÊrdibaserede tal havde MT if¯lge SCA en markedsandel inden for toiletpapir p [50-60]*% og inden for aft¯rringspapir p [20-30]*% i 1999.

231.Kommissionen har kontaktet alle de producenter, som if¯lge parterne sÊlger tissueprodukter i Finland. Ud over parterne og Fort James er der kun to af disse producenter, der har bekrÊftet, at de har et salg til erhvervs- og institutionssektoren i Finland. De pÂgÊldende to producenter tegner sig tilsammen for [under 5%]* af det samlede sag fra de fem producenter, der vides at sÊlge tissueprodukter til denne sektor i Finland. Det resterende salg er fordelt mellem parterne og Fort James ñ MT har en andel p [ca. 60]*% inden for aft¯rringspapir og [ca. 60]*% inden for toiletpapir og papirhÂndklÊder, SCA har [over 5]*% p alle tre markeder, og Fort James har [ca. 25]*% inden for toiletpapir og papirhÂndklÊder og [30]*% inden for aft¯rringspapir.

Kommissionens markedsunders¯gelse viser derfor, at MT allerede har en dominerende stilling p disse tre markeder i erhvervs- og institutionssektoren, og at

denne stilling vil blive forstÊrket, nÂr SCAís markedsandel bliver lagt til. Fort James er den eneste anden st¯rre udbyder p disse markeder, men stÂr ikke nÊr s stÊrkt som MT, og det er usandsynligt, at Fort James vil kunne indskrÊnke den fusionerede enheds handlefrihed p markedet. Fort James og MT har i dag overkapacitet i deres finske anlÊg, og med undtagelse af SCA er der ringe udsigt til, at nogen ny konkurrent vil trÊnge ind p det finske marked i st¯rre mÂlestok. Ligesom i forbrugersektoren giver den korte geografiske afstand til SCAís svenske anlÊg SCA langt bedre muligheder end nogen anden virksomhed for at tage konkurrencen op i Finland. Det argument, parterne fremf¯rte i deres svar, nemlig at Kimberly-Clark og Procter & Gamble var lige s sandsynlige potentielle nye konkurrenter p det finske marked, kan derfor ikke godtages. Desuden har bÂde Kimberly-Clark og Procter & Gamble i deres udtalelser til Kommissionens markedsunders¯gelse understreget, at de anser adgangsbarriererne p de nordiske tissueproduktmarkeder for at vÊre h¯jere end i andre regioner.

Markedsstyrke p aftagersiden

233.If¯lge SCA er eftersp¯rgselssiden i erhvervs- og institutionssektoren ikke s koncentreret som i forbrugersektoren. Det skyldes de mange forskellige distributionskanaler, der findes p markederne i denne sektor. Som beskrevet ovenfor i afsnittet om de geografiske markeder, er st¯rsteparten af kunderne i erhvervs- og institutionssektoren grossister, der gennemsnitligt er langt mindre end de store detailkÊder i forbrugersektoren, hvilket g¯r kundegrundlaget betydeligt mere spredt. Multinationale selskaber tegner sig kun for en lille del af indk¯bene i erhvervs- og institutionssektoren og kan ikke i st¯rre grad Êndre noget ved markedsstyrkens samlede fordeling mellem tissueproducenter og aftagere. Desuden vil fusionen give SCA en stÊrk eller en dominerende stilling p et stort antal produktmarkeder i Finland. Som beskrevet i afsnittet om de finske markeder for mÊrkevarer til forbrugersektoren finder Kommissionen derfor, at den ìmarkedsstyrkeî, der mÂtte findes p aftagersiden, ikke kan forhindre, at der som et resultat af fusionen vil opst en varigt dominerende stilling.

MarkedsindtrÊngning

234.Af de grunde, der blev anf¯rt ovenfor i afsnittene om tissueprodukter til forbrugersektoren, er der ingen sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p det finske marked. Enhver markedsindtrÊngning m komme fra eksisterende producenter, der kan levere fra deres eksisterende anlÊg. Det er imidlertid ogs usandsynligt, p grund af kombinationen af h¯je transportomkostninger og vanskelighederne ved at udvikle et distributionsnet via grossister, der allerede f¯rer parternes produkter. Hindringerne for indtrÊngning p det finske marked for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren forstÊrkes yderligere af den lave befolkningstÊthed i Finland, de lange transportafstande og de typisk ret sm ordrer, kunderne i denne sektor afgiver.

44

234.Af de grunde, der blev anf¯rt ovenfor i afsnittene om tissueprodukter til forbrugersektoren, er der ingen sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p det finske marked. Enhver markedsindtrÊngning m komme fra eksisterende producenter, der kan levere fra deres eksisterende anlÊg. Det er imidlertid ogs usandsynligt, p grund af kombinationen af h¯je transportomkostninger og vanskelighederne ved at udvikle et distributionsnet via grossister, der allerede f¯rer MTís og/eller Fort Jamesí produkter. Hindringerne for indtrÊngning p det finske marked for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren forstÊrkes yderligere af den lave befolkningstÊthed i Finland, de lange transportafstande og de typisk ret sm ordrer, kunderne i denne sektor afgiver. I branchen anses det derfor ikke for at vÊre sandsynligt, at andre store producenter med et bredt udbud af produkter til erhvervs- og institutionssektoren vil s¯ge ind p det finske marked. Nogle akt¯rer p markedet mener faktisk, at den planlagte transaktion kan ¯ge adgangsbarriererne p de nordiske markeder.

Konklusion

235.Kommissionen har derfor konkluderet, at den planlagte transaktion vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir til erhvervs- og institutionssektoren i Finland.

Danmark

236.If¯lge SCA var det st¯rste marked i erhvervs- og institutionssektoren i 1999 i Danmark papirhÂndklÊder, der tegnede sig for et salg p [10-20]* mio. EUR, medens toiletpapir tegnede sig for [10-20]* mio. EUR og almindeligt aft¯rringspapir for [10-20]* mio. EUR. Markederne for tissueprodukter til sundhedssektoren og servietter reprÊsenterede hhv. [<5]* mio. EUR og [5-15]* mio. EUR.

237.SCAís sk¯n over parternes markedsandele (i volumen) inden for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Danmark i 1999 er angivet i tabel 14.

Tabel 14: SCA's sk¯n ñ tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Danmark

Markedsandel

MT SCA/ MT

FJ

Andre

Toiletpapir

[<5]*% [30-40]*% [40-50]*% [20-30]*% [20-30]*%

PapirhÂndklÊder

[30-40]*% [30-40]*% [60-70]*% [10-20]*% [<5]*%

Aft¯rringspapir

[20-30]*% [10-20]*% [40-50]*% [10-20]*% [20-30]*%

238.Dette generelle billede forbliver det samme, ogs selv om man lÊgger vÊrdibaserede tal eller tal fra 1997 eller 1998 til grund. Det bemÊrkes imidlertid, at if¯lge SCAís tal har MT mistet markedsandele inden for toiletpapir (fra [40-50]*% i 1998). Kommissionens markedsunders¯gelse har ogs bekrÊftet, at parterne tilsammen kommer til at st meget stÊrkt inden for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir. P alle tre markeder vil den nye enhed f en markedsandel p [over 50%]* og blive [over dobbelt s stor]* som den nÊrmeste konkurrent, Fort James. I SCAís tal er Kimberly-Clarks markedsandel stÊrkt overvurderet, for tilsammen vil SCA og MT f en markedsandel, der er [over ti gange st¯rre]* end Kimberly-Clarks p alle tre markeder. Desuden tegner de to andre producenter, der har opgivet salg af tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Danmark, sig hver isÊr for [under 10%]* af SCA/MTís markedsandel.

239.Leverancerne af tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Danmark kommer hovedsagelig fra SCAís og MTís lagre i Sverige, selv om der ogs kunne komme nogle leverancer fra de tyske eller nederlandske anlÊg. Kimberly-Clark og Fort James forsyner markedet fra lÊngere afstande og kan ikke ventes at kunne lÊgge et tilstrÊkkeligt konkurrencepres p den fusionerede enhed. Kimberly-Clark mener sig f.eks. ikke i stand til at konkurrere effektivt p de danske markeder for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren. Det skyldes, at Danmark ligger i yderkanten af den afstand, det kan betale sig for Kimberly-Clark at levere.

over. Mellemstore producenter i Tyskland, Nederlandene og Belgien kan p samme mÂde heller ikke ventes at kunne ud¯ve noget konkurrencepres p det danske marked. De kan ikke antages at kunne f adgang til grossisterne, fordi de ikke er i stand til at levere det produktsortiment og den servicekvalitet, der krÊves, og de opererer primÊrt p nichemarkeder (som f.eks. produkter fremstillet p basis af returpapir eller leverancer til mindre kunder).

De mellemstore virksomheder har desuden andre handicaps i form af h¯je transportomkostninger og begrÊnset fleksibilitet i produktionen. I betragtning af deres mere begrÊnsede rÊkkevidde (bÂde med hensyn til produktudbud og geografisk dÊkning) mener de fleste af de mellemstore producenter, at ethvert angreb p de store producenter p deres kernemarkeder ville st¯de p gengÊldelsesaktioner (f.eks. i form af mÂlrettede prisnedsÊttelser), der i sidste instans kunne tvinge dem ud af markedet. I modsÊtning til, hvad parterne giver udtryk for i deres svar, er det derfor usandsynligt, at nogen af de mindre virksomheder, der ligger lÊngere vÊk, ville vÊre i stand til at tage konkurrencen op med SCA/MT efter fusionen p det danske marked.

241.Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at flere grossister nÊrede alvorlige bekymringer over fusionens virkninger, fordi valget af leverand¯rer vil blive meget snÊvert, hvis SCA og MT bliver lagt sammen.

Det st¯rste marked i erhvervs- og institutionssektoren i Danmark er markedet for papirhÂndklÊder. Fusionen vil betyde en sammenlÊgning af de to st¯rste udbydere, der kommer til at kontrollere [over totredjedele]* af markedet. Selv i dag er SCA og MT hver isÊr [mere end dobbelt s store]* som deres nÊrmeste konkurrenter. Inden for toiletpapir til erhvervs- og institutionssektoren vil parterne tilsammen f en markedsandel, der er [over tre gange st¯rre]* end den nÊrmeste konkurrents, og inden for aft¯rring bliver de [over dobbelt s store]* som deres konkurrenter.

Markedsstyrke p aftagersiden

243.If¯lge SCA er eftersp¯rgselssiden i erhvervs- og institutionssektoren ikke s koncentreret som i forbrugersektoren. Det skyldes de mange forskellige distributionskanaler, der findes p markederne i denne sektor. Som beskrevet ovenfor i afsnittet om de geografiske markeder, er st¯rsteparten af kunderne i erhvervs- og institutionssektoren grossister, der gennemsnitligt er langt mindre end de store detailkÊder i forbrugersektoren, hvilket g¯r kundegrundlaget langt mere spredt. Multinationale selskaber tegner sig kun for en lille del af indk¯bene i erhvervs- og institutionssektoren og kan ikke i st¯rre grad Êndre noget ved markedsstyrkens samlede fordeling mellem tissueproducenter og aftagere. Desuden vil fusionen give SCA en stÊrk eller en dominerende stilling p et stort antal produktmarkeder i Danmark. Som beskrevet i afsnittet om de danske markeder for mÊrkevarer til forbrugersektoren finder Kommissionen derfor, at den ìmarkedsstyrkeî, der mÂtte findes p aftagersiden, ikke kan forhindre, at der som et resultat af fusionen vil opst en varigt dominerende stilling.

MarkedsindtrÊngning

244.Af de grunde, der blev anf¯rt ovenfor i afsnittene om tissueprodukter til forbrugersektoren, er der ingen sandsynlighed for, at nye konkurrenter vil trÊnge ind p det danske marked. Enhver markedsindtrÊngning m komme fra eksisterende producenter, der kan levere fra deres eksisterende anlÊg. Det er imidlertid ogs usandsynligt, p grund af kombinationen af h¯je transportomkostninger og vanskelighederne ved at udvikle et distributionsnet via grossister, der allerede f¯rer parternes produkter. I branchen anses det derfor ikke for at vÊre sandsynligt, at andre store producenter med et bredt udvalg af produkter til erhvervs- og institutionssektoren vil s¯ge ind p det danske marked. Nogle akt¯rer p markedet mener faktisk, at den planlagte transaktion kan ¯ge adgangsbarriererne p de nordiske markeder.

Konklusion

245.Den planlagte fusion vil f¯re til en sammenlÊgning mellem de to st¯rste udbydere af tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Danmark, som bliver uforholdsmÊssigt meget st¯rre end deres konkurrenter, hvilket vil f¯re til en gennemgribende Êndring af markedsstrukturen i Danmark. I mangel af et stÊrkt konkurrencepres fra de nuvÊrende etablerede producenter eller potentielle nye konkurrenter vil den planlagte fusion f¯re til, at SCA kommer til at indtage en dominerende stilling.

246.Kommissionen har derfor konkluderet, at den planlagte transaktion vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir til erhvervs- og institutionssektoren i Danmark.

Konklusion angÂende tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren

247.Kommissionen har draget den konklusion, at den planlagte transaktion vil f¯re til skabelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir til erhvervs- og institutionssektoren i Sverige, Norge og Danmark og p markederne for tissueprodukter til sundhedssektoren i Sverige og Norge samt til styrkelse af en dominerende stilling p markederne for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir til erhvervs- og institutionssektoren i Finland.

V. TILSAGN

248.Under f¯rste fase i Kommissionens sagsbehandling efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 2 tilb¯d SCA en rÊkke tilsagn som grundlag for en beslutning efter artikel 6, stk. 1, litra b). Disse tilsagn blev afvist, da de ikke i fuldt omfang l¯ste de af Kommissionen pÂviste konkurrenceproblemer. Samme tilsagn blev fremlagt p ny den 10. januar 2001 med henblik p en beslutning efter fusionsforordningens artikel 8, stk. 2. De omfattede f¯lgende afhÊndelser: [Ö]*.

249.SCA g¯r i sit svar p Kommissionens klagepunktsmeddelelse gÊldende, at disse afhÊndelser er tilstrÊkkelige til at l¯se de konkurrenceproblemer, Kommissionen har pÂvist inden for mÊrkevarer til forbrugersektoren i Sverige, Norge og Danmark, handelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren i Sverige og tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren i Sverige, Norge og Danmark. SCA g¯r videre gÊldende, at der ikke er behov for nogen afhÊndelser inden for handelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren i Danmark og inden for tissueprodukter i Finland.

250.Af vurderingen af konkurrenceforholdene i afsnit IV f¯lger imidlertid, at Kommissionen finder de tilbudte tilsagn utilstrÊkkelige, fordi de ikke l¯ser nogen

af de konkurrenceproblemer, den har pÂvist inden for tissueprodukter til forbrugersektoren og til erhvervs- og institutionssektoren i Finland, og inden for handelsmÊrkeprodukter til forbrugersektoren i Danmark.

251.Med hensyn til de andre markeder fremf¯rer SCA, at de tilbudte tilsagn vil f¯re til betydelige formindskelser af markedsandelene og derfor l¯se de pÂviste problemer. Kommissionen finder ikke, at den produktionskapacitet, der afhÊndes, vil vÊre tilstrÊkkelig til, at k¯beren vil kunne tage konkurrencen op med den fusionerede enhed. De historiske markedsandele for de mÊrker, der afhÊndes, afspejler ikke det konkurrencepres, k¯beren af denne pakke vil vÊre i stand til at ud¯ve p disse markeder.

252.Af MTís tre svenske fabrikker er det kun [...]*, der er konfigurerede til at producere forbrugerprodukter af h¯j kvalitet p basis af friske fibre. BÂde [...]*, som er de vigtigste mÊrker i afhÊndelsespakken, krÊver inputs af friske fibre af h¯j kvalitet. [...]* indgÂr ikke i afhÊndelsespakken, men de af parterne fremlagte kapacitetstal viser, at en k¯ber af afhÊndelsespakken, der kun rÂder over kapaciteten i [...]* til produktion af tissueprodukter af h¯j kvalitet til forbrugersektoren, vil f kapacitetsproblemer, der vil g¯re det vanskeligt for ham at dÊkke den nuvÊrende eftersp¯rgsel efter [...]* og andre kvalitetsprodukter til forbrugersektoren fra MTís svenske anlÊg. En ny ejer vil derfor ikke have kapacitet til at konkurrere aggressivt p markederne for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer i Sverige, Norge og Danmark, eftersom den ikke vil have den forn¯dne reservekapacitet til at dÊkke en mereftersp¯rgsel. Af samme Ârsager vil han ikke have kapacitet til at g ind p det finske marked med kvalitetsprodukter til forbrugersektoren eller konkurrere om kontrakter p kvalitets-handelsmÊrkeprodukter fremstillet p basis af friske fibre i nogen af de nordiske lande.

253.Kommissionen finder ikke, at k¯beren vil kunne producere kvalitetsprodukter til forbrugersektoren p basis af friske fibre rentabelt i [...]*. Produktionsprocessen for disse produkter adskiller sig fra produktionsprocessen for tissueprodukter til erhvervs- og institutionssektoren baseret p friske fibre og p genbrugsfibre, som er de produkter, der produceres i [...]*. SCA har over for Kommissionen oplyst, at hvis der skal produceres kvalitetsprodukter til forbrugersektoren p basis af friske fibre i [...]*, vil det som et minimum krÊve, at man Êndrer konfigurationerne i papirmaskinerne i [...]* og tilpasser forarbejdningsudstyret. De nuvÊrende forarbejdningsmaskiner i [...]* er imidlertid ikke optimale til produktion af sm serier h¯jkvalitetsprodukter, og det vil derfor vÊre bedre at udskifte dem med mere fleksibelt forarbejdningsudstyr. If¯lge SCA vil det for at kunne producere st¯rre mÊngder h¯jkvalitets-tissueprodukter til forbrugersektoren p basis af friske fibre [...]* nok bedre kunne betale sig for den nye ejer at udskifte en af de nuvÊrende papirmaskiner, hvilket ville krÊve en samlet investering p ca. 50 mio. EUR. Desuden er [...]* optimeret til fuld udnyttelse af afsvÊrtningskapaciteten til produktion af tissuepapir p basis af returfibre. Hvis denne struktur Êndres for at producere mere tissuepapir af h¯j kvalitet p basis af friske fibre, kan det betyde, at afsvÊrtningsanlÊggets og energianlÊggets kapacitet ikke udnyttes fuldt ud.

254.Desuden ville k¯beren af de afhÊndede aktiver ikke vÊre i stand til at tage konkurrencen op p de finske markeder for tissueprodukter til forbrugersektoren og til erhvervs- og institutionssektoren ved hjÊlp af [...]*, eftersom SCA kun har tilbudt at afhÊnde disse mÊrker i Sverige, Norge og Danmark. K¯beren vil derfor

ikke vÊre i stand til at ud¯ve samme konkurrencepres, som SCA i dag lÊgger p de to st¯rste udbydere i Finland (MT og Fort James).

255.Af disse grunde har Kommissionen konkluderet, at de tilbudte tilsagn ikke er tilstrÊkkelige til at l¯se alle de pÂviste konkurrenceproblemer.

VI. KONKLUSION

Af alle de ovennÊvnte grunde har Kommissionen draget den konklusion, at den anmeldte fusion er uforenelig med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen, da den vil f¯re til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling p de ovennÊvnte markeder for toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer til forbrugersektoren i Sverige, Norge og Danmark, en duopolistisk dominerende stilling p markederne toiletpapir og k¯kkenruller solgt som mÊrkevarer til forbrugersektoren i Finland, en dominerende stilling inden for toiletpapir og k¯kkenruller solgt under handelsmÊrker til forbrugersektoren i Sverige og Danmark, inden for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir til erhvervs- og institutionssektoren i Sverige, Norge og Danmark og inden for tissueprodukter til sundhedssektoren i Sverige og Norge, samt til styrkelse af en dominerende stilling inden for toiletpapir, papirhÂndklÊder og aft¯rringspapir til erhvervs- og institutionssektoren i Finland, hvilket vil resultere i, at den effektive konkurrence p fÊllesmarkedet vil blive betydeligt hÊmmet som omhandlet i fusionsforordningens artikel 2, stk. 3. Denne fusion b¯r derfor erklÊres uforenelig med fÊllesmarkedet efter fusionsforordningens artikel 8, stk. 3, og med EÿS-aftalen efter dens artikel 57 -

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Artikel 2Den transaktion, som blev anmeldt af SCA Mˆlnlycke Holding BV (ìSCAî) den 11. august 2000, og som gÂr ud p SCAís erhvervelse af enekontrollen med Mets‰ Tissue Corporation, erklÊres hermed uforenelig med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen.

Denne beslutning er rettet til:

SCA Mˆlnlycke Holding BV Arnhemse Bovenweg 120 NL-670 AR Zeist Nederlandene

PÂ Kommissionens vegne

Mario MONTI Medlem af Kommissionen

52