KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER

Bruxelles, den 20. december 2001

K(2001) 4527 endelig

TIL OFFENTLIGGÿRELSE

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 20. december 2001

hvorved en fusion erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen

(Sag nr. COMP/M.2533 - BP/E.ON)

Kommissionens beslutning

af 20. december 2001

hvorved en fusion erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen

(Sag nr. COMP/M.2533 - BP/E.ON)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR ñ

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, sÊrlig artikel 57,

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4046/89 af 21. december 1989 om kontrol 1 2 med fusioner og virksomhedsovertagelser, senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/97, sÊrlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 6. september 2001 om at indlede en procedure i denne sag,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at fremsÊtte deres bemÊrkninger til Kommissionens indsigelser,

under henvisning til udtalelse fra Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusion og 3 Virksomhedsovertagelser,

4 under henvisning til den endelige rapport fra h¯ringskonsulenten i denne sag, og

1 EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1. Berigtigelse i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

2 EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.

3 EFT C ... af...200. , s....

4 EFT C ... af ...200. , s....

UD FRA FÿLGENDE BETRAGTNINGER:

(1) Den 27. juli 2001 modtog Kommissionen i henhold til artikel 4 i RÂdets forordning (EÿF) nr. 4046/89 anmeldelse af en pÂtÊnkt fusion, hvorefter BP og E.ON erhverver fÊlles kontrol som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Veba Oel AG, som for tiden alene kontrolleres af E.ON.

(2) Efter gennemgang af anmeldelsen konkluderede Kommissionen i sin beslutning af 06/09/2001, at den anmeldte transaktion var omfattet af fusionsforordningen med senere Êndringer og rejste alvorlig tvivl om dens forenelighed med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen. Kommissionen besluttede derfor at indlede procedure i sagen i henhold til fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

I. PARTERNE OG TRANSAKTIONEN

(3) BP plc. (ìBPî) er holdingselskab i en verdensomspÊndende koncern, der er aktiv inden for olieprospektering, olieindustri og petrokemisk industri, og som bestÂr af fire centrale virksomheder: 1) prospektering og udvinding af rÂolie og naturgas; 2) olieraffinering samt markedsf¯ring, levering og transport af raffinerede produkter; 3) fremstilling og markedsf¯ring af petrokemiske produkter og beslÊgtede produkter samt 4) solenergi. De tyske nedstr¯msolieaktiviteter varetages af det 100 % ejede datterselskab Deutsche BP GmbH (ìDeutsche BPî).

(4) Det tyske E.ON er det ¯verste moderselskab i en vertikalt integreret energikoncern, der isÊr driver virksomhed i Tyskland og, efter sin nylige overtagelse af Sydkraft AB, i Sverige. Selskabets hovedaktiviteter er produktion og/eller levering af el, gas, vand, kemiske produkter og olie samt telekommunikationstjenester og handel med fast ejendom. E.ON's op- og nedstr¯msaktiviteter inden for olie og petrokemiske produkter (bortset fra de kemiske aktiviteter, der varetages af E.ON's datterselskab Degussa, og som ikke vil vÊre omfattet af JV) drives gennem E.ON's 100 % ejede datterselskab Veba Oel AG (ìVeba Oelî eller ìJVî). Veba Oel er et holdingselskab, hvis aktiviteter omfatter tre divisioner, der hver drives af et 100 % ejet datterselskab: 1) opstr¯msprospektering og ñproduktion, der drives af Veba Oel & Gas GmbH (ìVOGî), 2) olieraffinering og petrokemisk industri, der drives af Veba Oil Refining & Petrochemicals GmbH (ìVORPî) samt 3) markedsf¯ring af nedstr¯msolieprodukter, der varetages af Aral AG & Co KG (ìAralî). Ud over Veba Oels tyske aktiviteter er selskabet ogs aktivt i ÿstrig, Luxembourg og en rÊkke ¯steuropÊiske lande inden for markedsf¯ring af nedstr¯msolieprodukter, ligesom selskabet hvad angÂr opstr¯msaktiviteter er operat¯r i et felt i henholdsvis Det Forenede Kongerige og Nederlandene og besidder minoritetsinteresser i flere felter, der drives af andre virksomheder.

(5) BP og E.ON indgik en konsortieaftale den 15. juli 2001. I henhold til denne aftale vil Deutsche BP erhverve 51 % af aktiekapitalen i Veba Oel ved en kapitalforh¯jelse, mens E.ON vil bevare 49 % af aktiekapitalen. E.ON fÂr en salgsoption for de resterende 49 %, der kan udnyttes til optionsprisen p et hvilket som helst tidspunkt * efter den [...]. Aftalen indeholder ingen udtrykkelig bestemmelse om, at den virksomhed, der i dag drives af Deutsche BP, skal fusioneres med Veba Oel.

* Dele af denne tekst er redigeret for at sikre, at der ikke videregives fortrolige oplysninger; de redigerede dele er angivet i skarpe parenteser og markeret med en asterisk.

2

II. FUSIONEN

(6) I henhold til konsortieaftalen vil BP udnÊvne flertallet af medlemmerne af direktionen og bestyrelsen, ligesom parterne vil indg en aktionÊroverenskomst, hvorefter der er visse aktiviteter, som Veba kun m pÂtage sig med samtykke fra bÂde E.ON og BP. Disse aktiviteter omfatter bl.a. den Ârlige finansierings- og investeringsbudgettering for Veba Oel og dette selskabs underliggende aktiviteter samt visse typer transaktioner, hvis vÊrdi overstiger [...]*. E.ON fÂr derfor vetoret, nÂr der skal trÊffes strategiske beslutninger om Veba Oels forretningspolitik, selv om E.ON kun reprÊsenterer et mindretal p generalforsamlingerne, i bestyrelsen og af direktionen. SÂfremt E.ON udnytter sin salgsoption, vil BP f enekontrol med hele Veba. Dette sp¯rgsmÂl er dog endnu usikkert, og der kan derfor ikke tages hensyn til denne mulighed.

(7) I betragtning af den vetoret, konsortieaftalen giver E.ON, som derved bevarer sin afg¯rende indflydelse p Veba Oel, kan det konkluderes, at BP og E.ON i fÊllesskab fÂr kontrollen med Veba Oel. Transaktionen udg¯r derfor en fusion som defineret i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

III. F∆LLESSKABSDIMENSION

(8) De pÂgÊldende virksomheder har en samlet global omsÊtning p over 5 mia. EUR (BP: 160,2 mia. EUR, E.ON: 93,29 mia. EUR, Veba Oel: 20,2 mia. EUR). BP, E.ON og Veba Oel har hver isÊr inden for FÊllesskabet en omsÊtning, der overstiger 250 mio. EUR (BP: [...]* mia. EUR, E.ON: [...]*, Veba Oel: [...]*). E.ON og Veba Oel har i modsÊtning til BP over to tredjedele af deres samlede fÊllesskabsomsÊtning i Tyskland. I betragtning af ovenstÂende har fusionen fÊllesskabsdimension som defineret i fusionsforordningens artikel 1, stk. 2.

IV. SAGSFORLÿB

(9) Den 20. august 2001 modtog Kommissionen en anmodning fra den tyske konkurrencemyndighed, Bundeskartellamt, om delvis henvisning af sagen efter fusionsforordningens artikel 9, stk. 2. Anmodningen vedr¯rte markederne for nedstr¯msmineralolieprodukter i Tyskland, herunder isÊr detail- og engrosmarkederne for motorbenzin, diesel- og fyringsgasolie samt markederne for flybrÊndstof, svÊr brÊndselsolie, bitumen og sm¯remidler. Anmodningen vedr¯rte ikke markederne for petrokemiske produkter, markederne for opstr¯msolieaktiviteter eller markederne for nedstr¯msolieprodukter uden for Tyskland. Ved beslutning af 06/09/2001 foretog Kommissionen som ¯nsket en delvis henvisning af sagen til de kompetente tyske myndigheder.

(10) Den 24. oktober 2001 sendte Kommissionen en klagepunktsmeddelelse til BP og E.ON, som svarede herp i fÊllesskab den 5. november 2001. Som ¯nsket af parterne blev der afholdt en h¯ring den 7. november 2001.

V. VURDERING

5 OmsÊtningen er beregnet i henhold til fusionsforordningens artikel 5, stk. 1, og Kommissionens meddelelse om beregning af omsÊtning (EFT C66 af 2.3.1998, s. 25). For s vidt tallene omfatter omsÊtningen for perioden f¯r den 1.1.1999, er de beregnet ud fra de gennemsnitlige vekselkurser for ECU og omregnet til EUR i forholdet Èn til Èn.

3

A) Det relevante produktmarked

(11) Ethylen, der er et af de vigtigste grundprodukter, tilh¯rer olefingruppen omfattende ethylen, propylen og butadien. I Vesteuropa produceres ethylen hovedsagelig ved dampkrakning af nafta (et produkt, der opstÂr ved raffinering af rÂolie). Ethylen anvendes som rÂmateriale ved produktion af ethylenderivater som f.eks. polyethylen og PVC og kan ikke erstattes af andre produkter. I overensstemmelse med tidligere beslutninger vedr¯rende ethylen har markedsunders¯gelsen bekrÊftet, at ethylen udg¯r et sÊrskilt produktmarked.

B) Det relevante geografiske marked

(12) Parterne er af den opfattelse, at det geografiske marked for ethylen i hvert fald omfatter Vesteuropa. De g¯r gÊldende, at ethylen transporteres meget fra sted til sted og f¯res ind i ARG-r¯rledningsnettet og forlÊngerr¯rledningerne hertil (ìARG+î) fra mange kilder, bl.a. Det Forenede Kongerige, nordvesteuropÊiske kystomrÂder, middelhavsomrÂdet, Nordamerika, Mellem¯sten og Asien. Importen tegner sig typisk for ca. 10 % af forbruget i ARG+, som derudover har en sÊrlig prisfastsÊttelsesforbindelse med andre produktionskilder og forbrugsomrÂder gennem North West European Contract Price (ìNWECPî).

(13) Kommissionen er ikke enig i parternes foreslÂede afgrÊnsning af det geografiske marked. I overensstemmelse med tidligere beslutninger finder Kommissionen, at det relevante geografiske marked for ethylenforsyning afhÊnger af udstrÊkningen af det r¯rledningsnet, der er til rÂdighed. Ethylen er en meget letantÊndelig farlig luftart, og derfor er det hverken l¯nsomt eller praktisk at transportere ethylen over land med lastbil eller ad jernbane. F.eks. i Tyskland ville ethylentransport krÊve en sÊrlig tilladelse, og det er endog forbudt at transportere stoffet p fart¯jer p Rhinen. Over lange afstande transporteres ethylen enten i komprimeret form gennem r¯rledninger eller i flydende form med k¯leskibe. En sÂdan transport krÊver dog st¯rre investeringer i logistisk udstyr som f.eks. r¯rledninger og sÊrligt udstyrede s¯terminaler, som igen ofte er forbundet med r¯rledninger eller med en eller flere ethylenforbrugere. For at reducere transportomkostningerne og de logistiske vanskeligheder er ethylenforbrugere ofte etableret i nÊrheden af ethylenproduktionsstederne. I praksis er det umuligt at flytte store mÊngder ethylen fra et produktionssted til et sted inde i landet, hvor ethylenet skal forbruges, sÂfremt de to steder ikke er tilsluttet det samme ledningsnet. Som f¯lge af disse vanskeligheder med at transportere ethylen er produktions- og forbrugsstederne kendetegnet ved individuelle systemer, hvor producenter og forbrugere enten er etableret samme sted eller er forbundet gennem en r¯rledning og/eller via deres adgang til dybvandsterminaler. Det relevante geografiske marked er sÂledes afgrÊnset ud fra det ledningsnet, der er til rÂdighed.

6 Se sagerne COMP/M.1628 ñTotalfina/Elf, COMP/M.2345 ñ BP/Erdˆlchemie, IV/M.361 ñ NestÈ/Statoil, IV/M.550 ñ Union Carbide/Enichem.

7 Sagerne COMP/M.1628 ñTotalfina/Elf, IV/M.361 ñ NestÈ/Statoil, IV/M.550 ñ Union Carbide/Enichem. I sag M.2092 Repsol Chimica/Borealis lod Kommissionen det sp¯rgsmÂl st Âbent, om det relevante marked var lokalt eller bredere, men i det pÂgÊldende omrÂde (Den Iberiske Halv¯) fandtes ingen ethylenr¯rledninger. Sp¯rgsmÂlet om den geografiske afgrÊnsning af ethylenmarkedet stod ogs Âbent i COMP/M.2345 ñ BP/Erdˆlchemie.

(14) Det ledningsnet, der har betydning for afgrÊnsningen af det relevante geografiske marked for ethylen, er det ledningsnet, der ejes og drives af Aethylenrohrleitungs-gesellschaft mbH & Co. KG, samt de tilsluttede r¯rledninger (ìARG+î), idet sidstnÊvnte som regel ejes af den tilsluttede ethylenforbruger eller ñproducent. ARG+ forbinder forskellige produktionssteder og ethylenforbrugere i Belgien, Nederlandene og Vesttyskland.

(15) Importens begrÊnsede omfang og forbrugernes begrÊnsede importmuligheder udelukker en bredere afgrÊnsning af det geografiske marked. ARG+ er forbundet med fem s¯terminaler, der g¯r det muligt at importere ethylen, der transporteres med skib fra produktionssteder uden for ARG+-omrÂdet. Af ARG+-forbrugernes samlede ethylenforbrug blev ca. 15 % importeret fra steder uden for ARG-omrÂdet i 2000, der var et rekordÂr p grund af en rÊkke uforudsete driftsstop p ARG-nettet. Normalt tegner importen sig for ca. 10 % af den samlede eftersp¯rgsel (intern og p det almindelige marked). Langt den overvejende del af importen foretages af ejerne af importterminalerne, idet tredjeparters import kun reprÊsenterer 10 %-20 % af den samlede import. For tredjeparter er ethylenimporten til ARG+-omrÂdet strengt begrÊnset. For det f¯rste findes der ikke nogen offentlige terminaler, der giver fri adgang for tredjeparter, idet alle terminaler ejes af ethylenproducenter. For det andet er de eksisterende terminaler primÊrt beregnet til at opfylde deres ejeres behov for ethylen, og de benyttes ikke alene til import, men ogs til oplagring af overskudsproduktionen fra den krakker, der normalt er tilsluttet terminalen, sÂledes at de ikke har tilstrÊkkelig kapacitet p lÊngere sigt til at opfylde behovene p det Âbne marked. Selv om tredjeparter har lov til at anvende disse terminaler, rejser dette en rÊkke aftalemÊssige og praktiske vanskeligheder, som forhindrer tredjeparter i at anvende terminalerne p en struktureret mÂde. Det synes isÊr at vÊre almindeligt, at terminalaftaler er kÊdet sammen med og har samme l¯betid som forsyningsaftaler med terminalejeren, og at terminalen kun stilles til rÂdighed for en vis procentdel af importen, som leveres direkte af terminalejeren. Hertil kommer, at sÂdanne aftaler indeholder bestemmelser om visse rettigheder for terminalejerne, der g¯r det n¯dvendigt for ethylenk¯beren at forhandle med terminalejeren om direkte levering i stedet for levering via terminalen. For det tredje skal forbrugere, der ikke er direkte forbundet med en s¯terminal, betale s¯transportomkostninger, terminalgebyrer og de transportomkostninger, ARG krÊver for transport via r¯rledningen. Disse forhold medf¯rer, at import i stor mÂlestok ikke er et rentabelt alternativ til produkter, der produceres i ARG+-omrÂdet.

(16) PrissammenkÊdning med andre omrÂder f¯rer ikke til udvidelse af det geografiske marked. I branchens ICIS-LOR-rapport offentligg¯res hvert kvartal en referencepris, nemlig NWECP. Denne referencepris gÊlder for salg inden for ARG+-omrÂdet samt for ethylensalg uden for dette omrÂde, dvs. bl.a. ethylensalg i andre dele af Tyskland, i Det Forenede Kongerige og Frankrig. If¯lge markedsdeltagerne er ICIS-LORís kvartalsvise referencepris imidlertid udelukkende fastsat ud fra salg og k¯b p ARG+-markedet, mens priserne p markederne uden for ARG+ ikke pÂvirker priserne p ARG+-markederne. Der finder sÂledes en envejsprispÂvirkning sted fra ARG+ til andre omrÂder. Denne prisfastsÊttelsespÂvirkning, der kun udgÂr fra ARG+, kan ikke siges at udvide det geografiske marked ARG+. En yderligere indikation af, at ARG+ udg¯r et sÊrskilt geografisk marked for ethylenforsyning, er endelig den omstÊndighed, at der i rapporterne fra Chemical Market Associates Inc. (CMAI) udtrykkeligt henvises til priserne for spotsalg ud af ARG i modsætning til priserne for salg cif Nordvesteuropa og middelhavsomrÂdet.

5

(17) Det kan derfor konkluderes, at det relevante geografiske marked er ARG+-ethylenledningssystemet.

C) Forenelighed med fÊllesmarkedet

(18) Den 10. juli 2001 anmeldte Shell og DEA deres aftale om, at Shell skulle erhverve kontrollen med DEA, til Kommissionen (sag M. 2389). Denne transaktion vil ligeledes pÂvirke ARG+-markedet for ethylen. Der er for begge disse sager foretaget Èn markedsunders¯gelse, som er grundlaget for denne beslutning og for en tilsvarende beslutning i M 2389, som er vedtaget p samme tid.

1. NuvÊrende markedsstruktur

1.1 Allerede i dag er ethylenmarkedet kendetegnet ved en h¯j koncentrationsgrad

(19) I overensstemmelse med tidligere kommissionsbeslutninger og med opfattelsen hos de anmeldende parter, er parternes og andre markedsdeltageres markedsandele alene beregnet og vurderet i relation til det almindelige marked. Det almindelige marked omfatter salg til tredjeparter, men ikke den produktion, der anvendes internt i koncernen til fremstilling af nedstr¯msprodukter (ìcaptive useî).

(20) Endvidere kan ethylenudbydernes markedsandele og det almindelige markeds st¯rrelse principielt beregnes som en nettost¯rrelse p grundlag af salg og k¯b p ARG+-markedet. Hvis en producent samtidig sÊlger og k¯ber p det almindelige marked forekommer det hensigtsmÊssigt at foretage modregning mellem salg og k¯b for at fastslÂ, om producenten er nettok¯ber eller nettosÊlger. Kommissionens unders¯gelse har vist, at swaps blandt producenter samt salg og k¯b p (spot-)markedet i det samme Âr isÊr gennemf¯res af driftsmÊssige Ârsager og ikke for at opn et systematisk og omfattende videresalg. Endvidere afspejler swaps ikke den deltagende virksomheds egen markedsstyrke og kan ikke sammenlignes med salg. Hvad angÂr den sÊrlige situation for Erdˆlchemie henvises til nr. 30 nedenfor.

(21) ARG+-producenters import fra omrÂder uden for ARG+ - enten der er tale om produkter leveret af samme selskab/koncern eller af tredjeparter - medregnes som ethylen produceret i ARG+-omrÂdet. Det forekommer ikke hensigtsmÊssigt at behandle import til ARG+-omrÂdet som k¯b foretaget i ARG+ (hvilket ville medf¯re lavere nettosalgstal og markedsandel for import¯ren). Som beskrevet ovenfor har alle ethylenforbrugere i ARG+-omrÂdet ikke umiddelbar adgang til l¯bende at importere ethylen. Hertil kommer, at import i stor mÂlestok sjÊldent gennemf¯res p swap-basis eller af driftsmÊssige grunde. Via import kan der derfor opnÂs en stÊrk markedsposition, og en modregning af importen i salget p det almindelige marked vil give et meget skÊvt billede af den enkelte virksomheds markedsandel. I overensstemmelse med parternes udtalelser medregnes de importerede produkter endvidere i opg¯relsen af det samlede ARG+-ethylenmarked. For at vÊre konsekvent m ogs den markedsandel, som denne import reprÊsenterer, tillÊgges den virksomhed, der sÊlger de importerede produkter i ARG+-omrÂdet.

8 Se sag IV/M.361 ñ NestÈ/Statoil.

(22) Ud fra det ovenfor anf¯rte kan det fastslÂs, at ethylenudbydernes markedsandele og kapacitet p det almindelige ARG+-markedet samt tredjepartsimporten for 2000 ligger p f¯lgende niveauer:

Ethylenudbyder Andel af detKapacitet i kt almindelige marked i %

Veba

[25-35]*

[900-1000]*

DEA

[10-20]*

[400-500]*

Shell

[10-20]*

[900-1000]*

BP/Erdˆlchemie 0,0

[900-1000]*

BASF

[10-20]*

[1300-1400]*

Atofina

[5-15]*

[700-800]*

Exxon

[5-15]*

[400-500]*

Tredjeparters[0-10]* import

(23) Generelt kan ethylenudbyderne i ARG+-omrÂdet inddeles i tre kategorier, nemlig:

(i) udbydere, der ikke er vertikalt integreret nedstr¯ms, og som sÊlger hele deres ethylenproduktion p det almindelige marked

(ii) ethylenproducenter, der er vertikalt integreret nedstr¯ms, og som dels anvender deres ethylenproduktion internt, dels sÊlger den p det almindelige marked, og

(iii) ethylenproducenter, der er vertikalt integreret, og som anvender hele deres ethylenproduktion internt.

(24) Markedet anser Veba Oel for at tilh¯re den f¯rste kategori (ikke-nedstr¯msintegreret sÊlger af hele produktionen). Med to krakkere i Gelsenkirchen med en samlet kapacitet p ca. [900-1000]* kt pr. Âr, en produktion, der udnyttede hele kapaciteten, og som i sin helhed blev solgt p det almindelige marked i 2000 (ligesom i 1998-1999), er dette selskab langt den st¯rste akt¯r p det almindelige marked i ARG+-omrÂdet med en markedsandel p ca. [25-35]* %.

(25) Den anden akt¯r p markedet fra f¯rstnÊvnte gruppe er DEA. I ARG+-omrÂdet har DEA to krakkere i Wesseling med en ethylenkapacitet p [400-500]* kt pr. Âr, som blev [kraftigt]* udnyttet i 2000. Hele produktionen blev solgt p det almindelige marked, hvilket ogs var tilfÊldet i 1998 og 1999. DEA's markedsandel udg¯r ca.

9 Selv om DEA til en vis grad var aktiv inden for produktion af nedstr¯msethylenderivater indtil begyndelsen af 2001, var hele deres ARG-produktion til rÂdighed for det almindelige marked. DEA's

[10-20]* %. Det kan ikke g¯res gÊldende, at DEA kun havde Èn kunde, Celanese Procurement Organisation (ìCPOî), som selskabet har leveret til siden 1970'erne, og DEA's markedsandel afspejler derfor ikke selskabets faktiske markedsposition. Det skal bemÊrkes, at CPO hverken er egentlig forbruger eller selvstÊndig forhandler. [...]*. CPO formidler DEA-leverancerne til alle sine kunder p lige fod og uden at beregne sig nogen avance. De respektive aftaler er et resultat af frasalget af tidligere selskaber i Hoechst-koncernen, som havde opnÂet leverancer til fordelagtige priser. CPO's aftaler med kunderne l¯ber ikke lÊngere end CPO's forsyningsaftaler med DEA (og Veba). Det skal endvidere bemÊrkes, at [en stor andel]* af CPO's eftersp¯rgsel videreformidles til Basell, som er et joint venture-selskab mellem Shell og BASF, som begge er nettosÊlgere p det almindelige marked. Basell har i dag sin egen ethylenkrakker og vil sandsynligvis kunne skaffe eventuelle manglende leverancer p gunstige vilkÂr via moderselskaberne. P denne baggrund har CPO selv udtrykt forventning om, at virksomheden ikke vil fortsÊtte med at eksistere i sin nuvÊrende form efter udl¯bet af forsyningsaftalerne med DEA og Veba.

(26) Det kan sÂledes konkluderes, at de to akt¯rer, DEA og Veba, i 2000 tegnede sig for [en betydelig andel]* af de samlede forsyninger p det almindelige marked i ARG+-omrÂdet.

(27) Markedet anser Shell for at tilh¯re den anden kategori. Shell ejer en ethylenkrakker i Moerdijk i Nederlandene, som er tilsluttet ARG via en privatejet r¯rledning. Shell g¯r gÊldende, at selskabet totalt set er nettok¯ber af ethylen, idet eftersp¯rgslen fra joint venture-selskabet Basell (som ejes og kontrolleres sammen med BASF) skal betragtes som internt forbrug. Dette argument kan ikke tiltrÊdes. Som et joint venture-selskab, der varetager en selvstÊndig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner i henhold til fusionsforordningen, er Basell oprettet som en selvstÊndig ¯konomisk enhed, som kun i starten vil dÊkke en mindre del af sit ethylenbehov hos sine moderselskaber . Da Basell i hvert fald p lÊngere sigt frit kan vÊlge ethylenleverand¯r, kan Basells nuvÊrende eftersp¯rgsel ikke medtages i beregningen af Shells nettoposition p ethylenmarkedet. Denne vurdering er i overensstemmelse med opfattelsen p markedet, hvorefter Shell er en vÊsentlig akt¯r p det almindelige marked for ethylen p ARG+-niveau. Til Shells produktion i ARG+-omrÂdet skal lÊgges selskabets import til ARG+-omrÂdet. Beregnet p denne mÂde udgjorde Shells markedsandel i 2000 [10-20]* %.

(28) Denne andel er muligvis endog en undervurdering af Shells faktiske markedspotentiale. I 2000 blev Shells ethylenkrakningskapacitet i Moerdijk nemlig for¯get fra [600-700]* kt til [800-900]* kt. Udvidelsen af krakkerkapaciteten, som ikke er afspejlet i markedsandelen for 2000, vil styrke Shells markedsposition i fremtiden og for¯ge Shells markedsandel i forhold til det nuvÊrende niveau.

(29) Andre akt¯rer fra den anden gruppe er BASF med en markedsandel p det almindelige marked p [10-20]* %, Atofina med en vÊsentligt lavere markedsandel p ca. [5-15]* % og Exxon med en markedsandel p [5-15]* %. Exxons andel er i vid udstrÊkning baseret p Exxons import via ARG fra selskabets

nedstr¯msaktiviteter fandt sted uden for ARG-omrÂdet, nemlig i Heide/Brunsb¸ttel, og produktionen blev sÂledes ikke leveret via ARG.

10 Se sag COMP/M.1751 ñ Project Nicole.

(30) BP tilh¯rer den tredje kategori hvad angÂr nettoposition p ethylenmarkedet, idet selskabet netto forbruger hele sin ethylenproduktion internt, ogs selv om en vÊsentlig del af BP's import medregnes i 2000. Dette er ogs tilfÊldet efter overtagelsen af enekontrollen med Erdˆlchemie i april 2001. Erdˆlchemie forsyner dog stadig kunder med ethylen p grundlag af langtidsaftaler. Selv om Kommissionens markedsunders¯gelse viser, at Erdˆlchemies ethylensalg efter BP's erhvervelse af enekontrollen er faldende (fra [...]* kt i 2000 til forventet [...]* kt i 2001), giver Erdˆlchemies ethylensalg alligevel BP markedsperspektiver og - informationer, ogs set fra sÊlgers side.

(31) Andre akt¯rer tilh¯rende den tredje gruppe er DOW, DSM og Basell, idet hele deres ethylenproduktion (ud fra nettotallet) anvendes internt, ligesom de herudover k¯ber yderligere mÊngder ethylen p markedet.

(32) Ud over disse ethylenforbrugere, som selv er aktive inden for ethylenproduktion, findes ogs uafhÊngige, ikke-integrerede forbrugere som f.eks. Sasol, Celanese, Solvay/Solvin, LVM, Ineos og Borealis, som er helt afhÊngige af ethylenforsyninger fra tredjepartsproducenter, nÂr de skal dÊkke deres ethylenbehov p ARG+.

1.2 Som de eneste ikke-integrerede udbydere er DEA og Veba de vigtigste prissÊttere p ethylenmarkedet og har derfor afg¯rende betydning for markedets funktion

(33) Langt den overvejende del af ethylenleverancerne er baseret p langtidsaftaler mellem udbydere og forbrugere. Generelt er aftalerne inddelt i tre kategorier efter prisfastsÊttelsesordning.

(34) F¯rst og fremmest henviser st¯rre akt¯rer p markedet i deres langtidsaftaler til en basisaftalepris, der derefter reguleres ved individuelle rabatordninger. Mens de individuelle rabatter fastsÊttes for hele aftalens l¯betid, er basisaftaleprisen genstand for genforhandling mellem parterne hvert kvartal. En stor del af disse aftaler indeholder ìfallbackî-bestemmelser hvorefter den referenceaftalepris, der offentligg¯res i branchens ICIS-LOR-rapport, anses for gÊldende, hvis parterne ikke nÂr til enighed i deres forhandlinger.

(35) For det andet findes der aftaler, isÊr for mindre mÊngder, der ikke indeholder bestemmelser om kvartalsvise prisforhandlinger, men som henviser til den offentliggjorte referenceaftalepris, som ogs reguleres ved individuelle rabatter, der aftales for hele aftalens l¯betid. Den pris, der faktisk skal betales, varierer automatisk efter bevÊgelserne i den offentliggjorte referencepris. Prisen if¯lge denne type aftaler f¯lger sÂledes prisen i den f¯rste type aftaler.

(36) Den offentliggjorte referencepris findes ved, at de st¯rste akt¯rer p markedet (som har en type 1-aftale), hvis prisforhandlinger mindst vedr¯rer ca. 200 kt, indberetter de aftalepriser (uden rabatter), som de har aftalt i de kvartalsvise individuelle forhandlinger, til organisationer, der som ICIS-LOR eller CMAI offentligg¯r priserne. Andre parter, der ogs skal forhandle om priser, enten f¯lger eller fraviger denne pris, og disse oplysninger indberettes ogs og offentligg¯res. NÂr en rÊkke transaktioner er blevet afsluttet til samme pris, anses denne pris for den godkendte aftalepris for et bestemt kvartal, og prisen offentligg¯res af ICIS som den generelle NWECP-referencepris (ìNorth Western

9

European Contract Price (NWECP)î). Hvis der ikke opnÂs bred enighed om en sÂdan referencepris, offentligg¯res et vejet gennemsnit som den generelle referencepris. Som f¯lge heraf vil alle andre aftaler, hvori der henvises til denne pris uden yderligere genforhandlinger, blive reguleret tilsvarende.

(37) Som f¯lge af denne prisfastsÊttelsesmekanisme har det betydning ikke alene for den enkelte aftale, men ogs for det generelle prisniveau p ethylenmarkedet, hvor store mÊngder af produktet, der forhandles om. Veba og DEA er de st¯rste sÊlgere p det almindelige marked og spiller derfor allerede mÊngdemÊssigt en vigtig rolle i den beskrevne prisfastsÊttelsesmekanisme. Denne rolle forstÊrkes yderligere af, at Veba og DEA er de eneste leverand¯rer, der ikke er integreret nedstr¯ms. Derfor anses deres priser for at vÊre helt upÂvirket af skÊvvridende interesser i nedstr¯msmarkeder og hensyn til intern anvendelse og kun at bygge p objektive markedsaspekter som f.eks. rÂvarepriser, balancen mellem udbud og eftersp¯rgsel, avancetendenser mv. Selvom ogs andre leverand¯rers aftaler tidligere er blevet indberettet, har alle de markedsdeltagere, der har besvaret Kommissionens sp¯rgeskemaer, vÊret enige om, at Veba og DEA som f¯lge af nÊvnte situation var prissÊtterne p ARG-ethylenmarkedet, hvilket har sikret en udbuds- og eftersp¯rgselsorienteret pris, der har vundet bred accept p markedet.

(38) Parterne g¯r gÊldende, at Vebas og DEA's betydning for prisfastsÊttelsen og markedets funktion er meget overvurderet af f¯lgende Ârsager: DEA har kun Èn leverand¯raftale med Èn kunde. Selskabet var delvis integreret nedstr¯ms med hensyn til ethylen indtil april 2001, ligesom Veba var det indtil 1998, hvilket ikke pÂvirkede deres rolle som uafhÊngige prissÊttere. Flere andre leverand¯rer bidrog tidligere til fastsÊttelsen af ICIS-prisen, og selv parter uden for ARG kan fastsætte ICIS-priserne. Der findes ogs andre mekanismer, der kan erstatte ICIS-referenceprisen.

(39) Kommissionen kan ikke tiltrÊde disse argumenter. Situationen for DEA's eneste kunde behandles i detaljer i nr. 123 nedenfor. DEA og Veba var tidligere kun i ringe grad nedstr¯msintegreret, sÂledes at dette ikke kan Êndre opfattelsen af dem som uafhÊngige leverand¯rer. DEA's vigtigste produktionsanlÊg for ethylenderivater l uden for ARG+-omrÂdet, og DEA leverede end ikke til de derivatanlÊg, som selskabet ejede i ARG+-omrÂdet. Derfor var hele DEA's ethylenproduktion i ARG+-omrÂdet beregnet til det almindelige marked selv p det tidspunkt, hvor DEA endnu havde nogle nedstr¯msaktiviteter. Endvidere tegnede DEA's tidligere interne forbrug af ethylen sig kun for [en mindre andel]* af den samlede produktion, idet de resterende [...]* % blev leveret til det almindelige marked, som ogs var det marked, selskabets aktiviteter var gearet til. For Vebas vedkommende anslÂs mellem 25 % og 50 % af selskabets produktion tidligere at have vÊret anvendt internt. St¯rstedelen af Vebas produktion var sÂledes ogs beregnet for det Âbne marked. Endvidere frasolgte Veba alle sine nedstr¯msaktiviteter i 1998 og har derfor allerede igennem lÊngere tid virket som en fuldstÊndig uafhÊngig sÊlger p det almindelige marked.

(40) Hvad angÂr andre producenters indflydelse p prisfastsÊttelsesmekanismen har markedsdeltagerne erklÊret, at den kvartalsvise ICIS-referencepris i mindre end ti tilfÊlde i de seneste fem Âr har vÊret baseret p andre aftaler end dem, der er indgÂet af DEA og Veba (isÊr med CPO). Det fremgÂr endvidere, at udbydere uden for ARG+-omrÂdet aldrig har vÊret medregnet ved opg¯relsen af ICIS-referenceprisen. Dette skyldes, at ARG+-omrÂdet er det eneste, hvor der er et tilstrÊkkeligt stort antal ethylenproducenter og ñkunder til, at der opstÂr et samspil p markedet, idet der p de fleste andre vesteuropÊiske produktionssteder normalt er Èn leverand¯r og meget f kunder, der er indbyrdes forbundet via r¯rledninger, og som ikke har flere aftalepartnere

10

at vÊlge imellem. Selv om der ogs kan vÊre andre prisfastsÊttelsesordninger end ICIS-referencen, f.eks. ordninger, der bygger p rÂvareprisen eller avancedeling, er disse andre mekanismer ikke en tilsvarende n¯je afspejling af vilkÂrene p ethylenmarkedet, hvorfor der er mindre sandsynlighed for, at markedsdeltagerne vil benytte dem.

(41) For det tredje er der de formelbaserede aftaler, hvor der normalt tages hensyn til leverand¯romkostninger, rÂvarepriser, krakkerbesparelser og avancer for nedstr¯msderivater. Der foregÂr ingen regulÊre prisforhandlinger, idet priserne er et resultat af de objektive data, der sÊttes p formler. Denne type aftaler anvendes primÊrt i situationer, hvor tidligere integrerede produktionssteder tilh¯rende en koncern er blevet delt op, og hvor produktionsenheden for nedstr¯msderivater er blevet solgt til en tredjepart. Denne type aftaler synes ikke at tegne sig for mere end [en mindre andel]* af de samlede mÊngder, der indgÂs aftale om p det almindelige marked.

2. Kollektiv dominerende stilling

(42) Kommissionen er af den opfattelse, at hvis transaktionen mellem Shell og DEA gennemf¯res, vil de to nye enheder p ARG+-markedet for ethylen som f¯lge af den nuvÊrende koncentration indtage en kollektivt dominerende stilling. I tidligere sager om kollektive dominerende stillinger har Kommissionen henvist til f¯lgende faktorer

11 ved afg¯relsen af, om der er tale om en kollektivt dominerende stilling : i) koncentrationen af udbud, ii) produktets homogenitet, iii) symmetrien i markedsandele, omkostninger og interesser, iv) prisgennemsigtighed, v) gengÊldelsesmuligheder, vi) h¯je adgangsbarrierer og manglende potentiel konkurrence samt vii) uelastisk eftersp¯rgsel og skÊvt styrkeforhold. Det skal dog bemÊrkes, at denne opregning af faktorer hverken er bindende (isÊr beh¯ver ikke alle disse faktorer vÊre til stede, for at der kan tales om en kollektivt dominerende stilling) eller udt¯mmende, men blot giver en rÊkke nyttige indikatorer. P baggrund af disse faktorer m den foreliggende sag vurderes som f¯lger:

2.1. Efter de pÂtÊnkte fusioner vil Shell og BP tilsammen have en markedsandel p ca. [55-65]* %, og de vil ikke blive udsat for tilsvarende stÊrke konkurrenter

(43) De to transaktioners mest oplagte og vigtigste konsekvenser for konkurrencen p det almindelige marked for ethylen vil vÊre, at DEA og Veba oph¯rer som uafhÊngige konkurrenter og ikke-integrerede udbydere p det almindelige marked. Den vÊsentligste f¯lge for markedsstrukturen vil blive bevirket af, at de to st¯rste udbydere p det almindelige marked mister deres uafhÊngighed, en situation, der isÊr vil blive forvÊrret af, at de fusionerede enheder ikke vil vÊre i stand til at spille DEA's og Vebas nuvÊrende rolle som uafhÊngige prissÊttere p ethylenmarkedet i ARG+-omrÂdet, og at der ikke vil vÊre andre uafhÊngige ethylenproducenter ñ uden interesser i nedstr¯msproduktionen ñ tilbage p ARG+-markedet.

(44) Efter de pÂtÊnkte fusioner vil ethylenudbyderne p ARG+-markedet have f¯lgende markedsandele:

Ethylenudbyder Markedsandel i %

11 Se f.eks. sag IV/M.1383 ñ Exxon/Mobil.

BP/Veba

[25-35]*

Shell/DEA

[25-35]*

BASF

[10-20]*

Exxon

[5-15]*

Atofina

[5-15]*

(45) Sammenlagt vil Shells og BP's markedsandele udg¯re [55-65]* % (Shell/DEA [25-35]* % og BP/Veba [25-35]* %). Situationen Êndres ikke vÊsentligt, sÂfremt man beregner nettopositionen og modregner BP's yderligere nettoeftersp¯rgsel efter fusionen i Vebas overskud. I et sÂdant scenario (hvor det almindelige markeds st¯rrelse reduceres af BP's nettounderskud) vil de to enheder tilsammen have en markedsandel p [55-65]*% (Shell/DEA [25-35]* % og BP/Veba [25-35]* %). En direkte anvendelse af nettoberegningsmetoden p situationen i den nÊrmeste fremtid giver et meget konservativt billede af BP/Vebas markedsposition, idet Vebas salg p markedet ikke umiddelbart vil falde efter fusionen, sÂledes som tilfÊldet er med Erdˆlchemies nuvÊrende salg.

(46) Stigningen i markedsandel svarer ogs til den st¯rre markedsstyrke, Shell/DEA og BP/Veba opnÂr som f¯lge af de to transaktioner. Da DEA's og Vebas nuvÊrende ethylenproduktion kun er tiltÊnkt det almindelige marked, vil markedsandelene ogs svare til de fusionerede enheder, Shell/DEA's og BP/E.ON's, respektive styrke p dette marked. Markedsstyrken kan endog vokse forholdsvis mere end markedsandelene, idet DEA og Veba har haft sÊrlig betydning for markedet som ethylenproducenter uden nedstr¯msinteresser og som uafhÊngige prissÊttere. Transaktionerne f¯rer sÂledes ikke alene til rent formelle Êndringer i markedsandelstallene, men vil ogs vÊsentligt pÂvirke den egentlige markedsstruktur.

(47) De to nye enheders andel i ethylenproduktionskapaciteten i ARG+-omrÂdet vil vÊre ca. [10-20]* % for Shell/DEA (med en kapacitet p [1300-1500]* kt pr. Âr) og ca. [15-25]* % for BP/Veba (med en kapacitet p [1800-2000]* kt pr. Âr). Andelen for andre producenter vil vÊre [10-20]* % for BASF, [5-15]* % for Atofina og [2-7]* % for Exxon. De to nye enheder vil vÊre de to st¯rste ethylenproducenter i ARG+-omrÂdet.

(48) Ud over de to nye enheder vil de tre eneste nettoethylensÊlgere, der vil vÊre tilbage p ARG+-markedet, vÊre BASF, Atofina og Exxon. If¯lge Kommissionens markedsunders¯gelse er DOW som nÊvnt ovenfor ikke ethylenudbyder p ARG+-markedet. Alle disse ethylenudbydere er ñ p samme mÂde som de fusionerede enheder, men ikke n¯dvendigvis med de samme produkter ñ vertikalt integreret nedstr¯ms, ligesom de har de samme incitamenter hvad angÂr levering af ethylen til kunder, med hvilke alle disse selskaber konkurrerer nedstr¯ms p markedet for ethylenderivater.

(49) Parterne g¯r gÊldende, at BP/E.ON-transaktionen ud fra Kommissionens beregningsmetode for markedsandele ikke f¯rer til nogen horisontal overlapning og sÂledes ikke ¯ger de to partneres samlede markedsstyrke. Det skal dog f¯rst bemÊrkes, at selv om der if¯lge nettotallene ikke finder nogen horisontal overlapning sted, er BP (isÊr gennem Erdˆlchemie) en aktiv udbyder p markedet, sÂledes at BP's

12

og Vebas salgsaktiviteter samlet f¯rer til en i konkurrencemÊssig henseende betydningsfuld for¯gelse af det samlede salg, fleksibiliteten og markedsinformationerne. For det andet vil transaktionen medf¯re en sammenlÊgning af de to akt¯rers produktionskapacitet og resultere i den st¯rste ethylenproducerende enhed i ARG-omrÂdet. Ogs dette ¯ger de nye enheders styrke p ethylenmarkedet betydeligt og har derfor vÊsentlig betydning for konkurrencevurderingen. Endelig skal der som forklaret ovenfor ved vurderingen af de to fusioners konkurrencemÊssige f¯lger tages hensyn til deres indvirkning p den generelle udbudsstruktur p ARG-markedet. Begge fusioner f¯rer til, at de eneste uafhÊngige udbydere p det almindelige marked for ethylen forsvinder, nÂr Veba og DEA integreres i fuldstÊndig vertikalt integrerede internationale selskaber med store interesser i nedstr¯msmarkedet for derivater. Det er denne strukturÊndring, som fusionen af BP og Veba bidrager ligeligt til, der f¯rer til en konkurrencesituation p markedet, der i sidste instans resulterer i kollektiv dominerende stilling.

(50) Den nÊstst¯rste konkurrent vil vÊre BASF, hvis markedsandel er vÊsentligt mindre ([10-20]* % for 2000). Strukturelt er BASF og Shell tÊt forbundet via joint venture-selskabet Basell, i hvilket BASF og Shell har indskudt alle deres polypropylen- og polyethylen-interesser. Som en af ejerne af Basell tilskyndes BASF til ikke at st¯tte konkurrenterne p nedstr¯msmarkedet for polyethylen ved at udbyde ethylen til gunstige priser (som beskrevet nedenfor for Shell) og er derved mindre tilb¯jelig til at skÊrpe priskonkurrencen med Shell og BP p ethylenmarkedet i ARG+-omrÂdet. BASF er desuden ogs aktiv p andre nedstr¯msmarkeder, f.eks. markedet for ethylenoxid/monoethylenglycol. Derved opstÂr de samme incitamenter til ikke at konkurrere med de to nye enheder p opstr¯msmarkedet for ethylen, jf. redeg¯relsen nedenfor for Shell og BP (nr. 74 ff.). Det kan sÂledes forventes, at BASF vil f¯lge de to nye markedsledere i stedet for at spille en uafhÊngig rolle p markedet.

(51) Hertil kommer, at mens de fusionerede enheder ogs vil vÊre aktive p opstr¯msmarkedet, mangler BASF den vertikale opstr¯msintegration (raffinaderier) og egen forsyning af nafta til brug for sine dampkrakkere. Parterne har erklÊret, at dette ikke giver afg¯rende ulemper, idet nafta er let at skaffe p markedet. Dette er muligvis rigtigt, nÂr der er tale om naftaforsyningen til BASF's krakkere i Antwerpen, men situationen synes at vÊre en anden for Ludwigshafen-krakkerne. Omkostningshandicappet skyldes ikke alene n¯dvendigheden af at transportere nafta til disse krakkere, men ogs at BASF er n¯dt til at skaffe en vis del af naftaen via Rhein-Main Rohrleitungstransports r¯rledning (ìRMRî), en multiproduktledning fra ARA-regionen (Amsterdam-Rotterdam-Antwerpen) til Frankfurt/Ludwigshafen-omrÂdet i Tyskland. [...]*. Hvad angÂr transporten via RMR-r¯rledningen er BASF afhÊngig af aktionÊrerne i r¯rledningsselskabet, dvs. BP, Veba og isÊr Shell. Disse forhold begrÊnser i h¯j grad BASF's mulighed for og incitament til at presse de to fusionerede enheder p ethylenmarkedet i ARG+-omrÂdet.

(52) Efter fusionerne vil Atofinas markedsandel udg¯re [5-15]* %. Denne begrÊnsede andel af det almindelige marked samt Atofinas manglende [...]* giver ikke Atofina tilstrÊkkelig markedsstyrke til at ¯ge konkurrencepresset p de to fusionerede enheder, og Atofinas incitament til at g i hÂrd konkurrence med BP og Shell begrÊnses af selskabets omfattende nedstr¯msinteresser.

(53) Exxons ethylenproduktionskapacitet i ARG+-omrÂdet er begrÊnset til selskabets minoritetsinteresse (35 %) i joint venture-selskabet FAO i Antwerpen. Exxons salg til tredjeparter er meget afhÊngig af importen, og selskabets markedsandel p [5-15]* %

13

er meget mindre end markedsandelene for de fusionerede enheder. FAOs kapacitet blev [kraftigt]*udnyttet i 2000, og if¯lge Kommissionens markedsunders¯gelse er der tegn pÂ, at Exxon ikke [...]*. Endvidere er Exxons incitament til at levere billigt ethylen til producenter af ethylenderivater begrÊnset af selskabets egen store produktion af disse. Derfor vil ogs Exxon sandsynligvis f¯lge de to markedsledende selskabers strategi og vil hverken vÊre i stand til eller tilskyndet til at ud¯ve tilstrÊkkeligt konkurrencepres p parterne i de to transaktioner.

2.2. De to nye markedsledende selskaber er privilegerede hvad angÂr basisinfrastruktur

2.2.1 BP/Veba vil have fortrinsadgang til ARG-r¯rledningen og vil kraftigt kunne pÂvirke ARG-selskabsstrukturen

(54) ARG-r¯rledningens betydning som det eneste rentable transportmiddel for ethylen i omrÂdet er allerede beskrevet ovenfor. I ARG-omrÂdet foregÂr al ethylentransport via ARG-ledningen. Konkurrencen om kunderne mellem de forskellige udbydere, der er tilsluttet denne r¯rledning, og disses mulighed for at skaffe de n¯dvendige produkter afhÊnger derfor i meget h¯j grad om, hvorvidt de har adgang til denne r¯rledning p konkurrencedygtige vilkÂr. Ethylenudbyderne er isÊr etableret i den vestlige og ¯stlige ende af ledningssystemet. Har disse producenter ikke mulighed for billig transport af produktet via ARG-ledningen, vil deres evne og tilskyndelse til at konkurrere om aftaler i hele ARG-omrÂdet vÊre begrÊnset, hvilket ogs vil begrÊnse kundernes valgmuligheder og evne til at opn konkurrencedygtige ethylenpriser. Dette gÊlder ogs for importens konkurrencestyrke. Alle importterminaler, der er Âbne for import af ethylen transporteret p oceangÂende skibe, ligger p Nords¯kysten. IsÊr kunderne ved den ¯stlige del af ARG har derfor vanskeligheder med at importere, sÂledes at importen ikke kan anvendes som pressionsmiddel over for ARG-udbyderne, hvis der ikke er adgang til ARG-transportledningen til lave priser.

(55) Den fusionerede enhed BP/Veba Oels position p ARG-ethylenmarkedet vil blive styrket af enhedens ¯gede andel i Aethylen-Rohrleitungs-Gesellschaft mbH & Co. KG (ìARG-selskabetî), nemlig det selskab, der ejer det egentlige ARG-ledningsnet. Kapitalinteresserne i ARG-selskabet er i dag fordelt som f¯lger:

AktionÊr

Kapitalandel

BP (inkl. Erdˆlchemie) 33,33 %

Veba (E.ON)

16,66 %

Degussa (E.ON)

16,66 %

Bayer

16,66 %

DSM

16,66 %

(56) Som aktionÊr i ARG-selskabet har BP/Veba [...]*.

(57) BP/Veba vil tillige som f¯lge af enhedens samlede kapitalandel f stor indflydelse p ARG's selskabspolitik og isÊr [...]*. If¯lge vedtÊgterne skal vigtige beslutninger, som

14

f.eks. [...]*, trÊffes med enstemmighed. Til alle [strategiske beslutninger]*, krÊves et [sÊrligt flertal]*.

(58) Efter fusionen vil BP/Veba alene besidde 50 % af kapitalen, hvilket giver enheden mulighed for at hindre alle beslutninger, der krÊver et [sÊrligt flertal]*. BP/Veba vil derfor isÊr vÊre i stand til at blokere for [...]*. BP/Veba vil sÂledes i vÊsentlig grad kunne pÂvirke [strategiske beslutninger]*.

(59) Hertil kommer, at der indtil juli 2001 var tre administrerende direkt¯rer, som var udnÊvnt af aktionÊrerne i henholdsvis DSM, Veba og Erdˆlchemie (BP). Denne situation vil officielt blive Êndret inden Ârets udgang, sÂledes at der kun bliver Èn administrerende direkt¯r, der rekrutteres udefra og ikke direkte udnÊvnes af enkeltstÂende aktionÊrer. Der foreligger allerede beslutninger vedtaget af de respektive underudvalg, og aktionÊrerne forventes at vedtage det nye koncept inden Ârets udgang. For at foregribe denne Êndring har der siden juli 2001 kun vÊret Èn fungerende administrerende direkt¯r for ARG-selskabet. [...]*. Med sin blokerende aktiepost vil BP/Veba vÊre i stand til at [...]* at pÂvirke udnÊvnelsen [af den administrerende direkt¯r]*.

(60) Parterne g¯r gÊldende, at BP allerede f¯r sammenlÊgningen af BP og Veba havde en minoritetsaktiepost, der kunne hindre beslutninger, som krÊvede et [sÊrligt flertal]*, sÂledes at transaktionen ikke vil medf¯re vÊsentlige Êndringer hvad angÂr ARG. Det skal dog bemÊrkes, at fusionen helt vil Êndre BP's interesse i at anvende r¯rledningen og ud¯ve de rettigheder, som aktiebesiddelsen i r¯rledningsselskabet medf¯rer. BP er i dag nettok¯ber af ethylen p ARG+-markedet og har interesse i at give tredjepartsproducenter adgang til ARG for at sikre ethylenforsyningerne. BP danner herved modvÊgt til E.ON, som kontrollerer aktierne i Veba ñ den st¯rste nettosÊlger ñ og Degussa, i enhver strategi, som E.ON-koncernen mÂtte lÊgge for ARG-selskabet. P den anden side er BP selv udsat for en tilsvarende blokerende indflydelse fra E.ON's side, som BP m tage hensyn til i alle strategier, der vedr¯rer ARG-selskabet. Efter fusionen vil den fusionerede enhed BP/Veba blive den stÊrkeste udbyder af ethylen p ARG+-markedet. Enheden vil derfor ikke lÊngere vÊre interesseret i at st¯tte og forsvare ethylenk¯bernes interesser i ARG-ledningsselskabet, dvs. Âben adgang til lave priser for udbydere og forbrugere. IsÊr vil BP/Veba kunne udnytte sin blokerende aktiebesiddelse i selskabet til at [...]*. Endvidere vil BP/Veba vÊre den eneste aktionÊr med en blokerende kapitalinteresse, og der ville ikke vÊre andre tilsvarende stÊrke aktionÊrer, der kan give modspil. Dette vil give den nye enhed en sÊrdeles stÊrk position.

(61) Det kan derfor konkluderes, at BP/Veba vil have [...]* og vÊsentlig indflydelse p ARG-r¯rledningen, som er den vigtigste infrastruktur p det nuvÊrende ethylenmarked.

(62) BP/Vebas indflydelse p infrastrukturen vil blive yderligere forstÊrket af ejerskabet til eller indflydelsen p forlÊngerr¯rledningerne. Veba ejer den r¯rledning, der forbinder visse ethylenforbrugere i [et omrÂde i Rhin/Ruhr-regionen]* med ARG-ledningen via 12 Vebas krakker i Gelsenkirchen. Forsyningen af disse forbrugere, der aftager en vÊsentlig andel af det samlede salg p det almindelige marked, er fuldstÊndig

12

afhÊngig af adgangen til denne r¯rledning. Da alle forbrugere, der er forbundet via denne r¯rledning, ikke er vertikalt integrerede, er de fuldstÊndig afhÊngige af forsyninger fra tredjeparter p det Âbne marked. For at kunne forsyne forbrugerne m Vebas konkurrenter opn Vebas tilladelse til at anvende r¯rledningen. Dette giver Veba en h¯j grad af kontrol over valget af leverand¯rer til disse forbrugere og over det konkurrencepres, alternative leverand¯rer kan ud¯ve.

2.2.2 Shell/DEA vil have fortrinsadgang til importinfrastruktur og kontrol med vigtige r¯rledningsforbindelser

(63) P grund af meget store anlÊgsinvesteringer blev markedsdeltagerne enige om p kort og mellemlang sigt at udelukke helt nye udbyderes adgang til ARG-ethylenmarkedet, hvis de anvendte en ny krakker til produktionen. Yderligere kapacitet kan kun forventes, hvis det lykkes at fjerne flaskehalsene i de nuvÊrende producenters faciliteter, hvilket ikke vil skabe ny uafhÊngig konkurrence p markedet. Import er derfor den eneste yderligere uafhÊngige kilde til ethylenforsyninger, der kan svÊkke de nuvÊrende udbyderes position p markedet. ARG kan kun tilf¯res importeret ethylen via de eksisterende importterminaler, og disse kan sÂledes anses for flaskehalse, der giver de selskaber, der kontrollerer dem, en vÊsentlig indflydelse p konkurrencen p ARG+-ethylenmarkedet.

13

(64) I dag ejer Shell Èn af de fem importterminaler for ethylen, der er tilsluttet ARG , hvilket styrker Shell/DEA's allerede stÊrke markedsposition vÊsentligt. For det f¯rste giver det Shell/DEA mulighed for at importere yderligere mÊngder til ARG-omrÂdet og sÂledes reagere smidigt over for en ubalance i udbud/eftersp¯rgsel som f¯lge af midlertidige produktionsstandsninger eller svingende eftersp¯rgsel. Shell/DEA vil vÊre i stand til n¯je at f¯lge markedets bevÊgelser ved konstant at opretholde en h¯j udnyttelsesgrad for deres krakkere, hvilket har stor betydning for en rentabel ethylenproduktion. Denne fleksibilitet g¯r det ogs muligt for Shell/DEA at bringe yderligere mÊngder p markedet selv i perioder, hvor kapaciteten udnyttes fuldt ud p ARG-produktionsstederne.

(65) For det andet vil Shell/DEA gennem sit terminalejerskab kunne kontrollere tredjepartsbrugeres adgang til denne terminal og dermed ogs deres adgang til konkurrencedygtige ethylenkilder uden for ARG-omrÂdet. Ved at kontrollere, hvor store mÊngder tredjeparter fÂr igennem terminalen, og de gebyrer og vilkÂr, der gÊlder for anvendelsen af terminalen, vil Shell/DEA i vid udstrÊkning kunne pÂvirke de mÊngder, tredjeparter kan importere, samt vilkÂrene for denne import, sÂledes at Shell/DEA i hvert fald gennem h¯je gebyrer samt kapacitetsbegrÊnsninger kan sikre, at det ikke er l¯nsomt at importere.

(66) Det argument er fremf¯rt, at terminalejerskabet ikke giver Shell/DEA en fortrinsstilling. Shell-terminalen er kun Èn af fem importterminaler tilsluttet ARG, sÂledes at tredjeparter, der ¯nsker at importere, har rige alternative muligheder. Shells terminal rÂder i dag over tilstrÊkkelig ekstrakapacitet, som Shell ikke selv udnytter, og som stilles til rÂdighed for tredjeparter p konkurrencedygtige betingelser.

13

De ¯vrige terminaler ejes af Exxon, FAO (et 65/35 joint venture mellem Atofina og Exxon), BASF og Dow.

(67) Det skal dog bemÊrkes, at selv om der findes andre importterminaler, ejes de alle af ethylenproducenter, dvs. at der ikke findes nogen uafhÊngige udbydere af terminalkapacitet eller lagerfaciliteter, der ikke selv har interesser i ethylenproduktion og ñdistribution. Derfor har alle terminalejere samme interesse i at tilgodese deres egne ethylenaktiviteter og ikke nogen st¯rre interesse i at tilbyde tredjepartskonkurrenter importkapacitet. Det fremgÂr isÊr, at Exxons egen terminal udnyttes fuldt ud af Exxon selv, der er den st¯rste import¯r af ethylen, sÂledes at tredjeparters terminaladgang er begrÊnset til de fire ¯vrige terminaler. Selv om Shell i dag giver tredjeparter adgang til sin terminal, er der endvidere tale om meget begrÊnsede mÊngder. Tredjeparters import via Moerdijk udgjorde kun [10-80]* kt i 2000 (et rekordÂr som f¯lge af midlertidige driftsstop p ARG-ledningen) og [5-75]* kt i 1999. I samme periode importerede Shell [mange]* gange st¯rre mÊngder. Den begrÊnsede kapacitet, der er til rÂdighed for tredjeparter, skyldes ogsÂ, at terminalejeren normalt sikrer sig en stor man¯vremargen hvad angÂr terminalkapacitet til eget brug for fuldt ud at kunne udnytte den fleksibilitet, der er beskrevet ovenfor. I 2000 ¯gede Shell f.eks. sin egen import via Moerdijk [betydeligt]*, fordi Shells krakker i Moerdijk var ude af drift p grund af udvidelsesarbejder, hvilket ¯gede importbehovet. Det kan sÂledes konkluderes, at ejerskab til en importterminal er en stor fordel for en ethylenproducent i ARG-omrÂdet, som vÊsentligt for¯ger producentens konkurrencemÊssige styrke.

(68) Shell ejer endvidere en ledningsforbindelse mellem den egentlige ARG-r¯rledning, krakkeren og s¯terminalen i Moerdijk og omrÂder tÊt p Rotterdam. Havnemyndigheden i Rotterdam har planer om at tilslutte Rotterdam til den egentlige ARG-r¯rledning ved [...]*, hvilket vil give Shell/DEA bedre markedsinformationer og st¯rre indflydelse p ethylenmarkedet. I modsat retning giver r¯rledningen Shell adgang til Antwerpen-omrÂdet med de mange ethylenforbrugere uden at skulle benytte den egentlige ARG-r¯rledning.

2.3 Ethylen er et homogent produkt uden vÊsentlig innovation p et mÊttet marked

(69) Der gÊlder fÊlles bindende specifikationer for ethylen, der transporteres via ARG-r¯rledningen, sÂledes at der ikke er kvalitetsforskelle mellem de forskellige udbydere. Der er heller ikke sket st¯rre fremskridt inden for forskning og udvikling i de seneste 20 Âr.

(70) Parterne g¯r gÊldende, at ethylenmarkedet ikke er homogent, idet kun selve produktet men ikke de forskellige aftaler, er homogene. Efter parternes opfattelse er der vÊsentlige forskelle mellem aftalerne hvad angÂr mÊngder, l¯betid og prisfastsÊttelsesmekanismer, sÂledes at der ikke er mulighed for nogen koordineret adfÊrd p disse omrÂder. Det skal dog for det f¯rste bemÊrkes, at distributionsvilkÂrene ligner hinanden [...]* som f¯lge af, at r¯rledningerne er den eneste ethylentransportmulighed og derved fÂr stor betydning. For det andet synes forskellene i de aftalte mÊngder og den aftalte l¯betid ikke at vÊre s store, at det udelukker en stiltiende koordinering. Det samme gÊlder for forskellene i prisfastsÊttelsesordningerne. I langt den st¯rste del af ethylenforsyningsaftalerne henvises til en kvartalsvis aftalepris eller direkte til den respektive offentliggjorte referencepris, hvortil kommer eventuelle rabatter i begrÊnset omfang. Der kan vÊre forskelle mellem prisfastsÊttelsesordningerne afhÊngig af driften af krakkeren, avancdeling og andre omkostningsrelaterede bestemmelser. Men som vist ovenfor har disse aftaler begrÊnset betydning i forhold til det samlede salg p ARG-markedet.

17

Endvidere kan det muligvis forventes, at prisfastsÊttelsesordningen, som afspejler opdelingen af tidligere koncerninterne aktiviteter, ved udl¯bet af aftaler af denne type vil blive Êndret til en af de to andre aftaletyper. Hertil kommer, at der ogs i forbindelse med formelbaserede aftaler kan vÊre tale om fri prisfastsÊttelse, sÂledes at forstÂ, at aftalerne giver mulighed for at forhandle sig frem til nedslag i de ud fra formlerne beregnede priser og i nogle tilfÊlde angiver de offentliggjorte priser som maksimum- eller minimumspriser.

2.4. Der er store lighedspunkter mellem Shell og BP hvad angÂr markedsandele, kapacitet og omkostninger

(72) De fusionerede enheder, BP/Veba og Shell/DEA, vil f nogenlunde de samme markedsandele p ca. [25-35]* % hver, jf. ovenfor. Efter fusionerne vil selskabsstrukturerne i begge enheder ogs ligne hinanden, idet begge enheder er vertikalt integrerede sÂvel opstr¯ms (rÂvareforsyninger) som nedstr¯ms (ethylenderivater). Enhederne er ogs de ethylenproducenter, der har den st¯rste krakkerkapacitet i ARG+-omrÂdet. Selv om st¯rrelsen af deres krakkere ikke er helt ens, ligger begge enheders samlede kapacitet p et h¯jt niveau (henholdsvis [1300-1500]* og [1800-2000]* kt), ligesom de har den st¯rste produktionskapacitet tilsluttet ARG+. Disse ligheder i selskabs- og produktionsstrukturer vil medf¯re, at ogs omkostningsstrukturerne for deres respektive aktiviteter i ARG+-omrÂdet vil komme til at ligne hinanden.

(73) Parterne g¯r endvidere gÊldende, at omkostningerne er asymmetriske, idet produktionsomkostningerne varierer meget fra krakker til krakker, ligesom transportomkostningerne varierer fra udbyder til udbyder og fra kunde til kunde afhÊngig af beliggenhed. Men selv om effektiviteten af, og derfor ogs produktionsomkostningerne hos forskellige krakkere kan variere, isÊr hvis krakkerne har forskellig kapacitet, er forskellene under Èt begrÊnsede. If¯lge branchens konsulenter udg¯r maksimumforskellen mellem produktionsomkostningerne i det mest og det mindst omkostningstunge anlÊg under 25 %. [...]*. Endvidere varierer kapaciteten i Shell/DEA's krakkere meget ([...]* kt for den ene krakker og [...]* kt for hver af de to forholdsvis sm krakkere), mens BP/Veba har fire ens krakkere ‡ ca. [...]* kt. Da produktionsomkostningerne har nÊr sammenhÊng med krakkerens kapacitet, kan det derfor antages, at de samlede gennemsnitlige produktionsomkostninger for begge enheder vil ligge tilstrÊkkeligt tÊt p hinanden. Hertil kommer, at de af DEA, BP og Veba individuelt ejede krakkere er beliggende samme sted, hvilket giver stordriftsfordele hvad angÂr rÂvareforsyninger og logistik. Endelig er det forhold, at transportomkostningerne kan variere for de forskellige udbyder-kunde-kombinationer, et generelt trÊk p de fleste af de markeder, hvor der leveres fysiske produkter. Der er intet, der tyder pÂ, at de to nye enheder vil have fundamentalt forskellige transportomkostningsniveauer. BP/Vebas fordele i form af lavere omkostninger og fortrinsadgang til r¯rledningen som f¯lge af kapitalinteresser i ARG-selskabet opvejes af, at Shell/DEA efter fusionen vil rÂde over produktionssteder i begge ender af ARG og derfor til en vis grad vil vÊre i stand til at undg transport over lange afstande via ARG.

2.5 Begge koncerner er vertikalt integreret p samme mÂde og har derfor samme interesser hvad angÂr opstr¯msmarkedet for ethylen

(74) Ethylen er en vigtig rÂvare, der benyttes til fremstilling af en rÊkke nedstr¯msprodukter. BP og Shell er ñ i modsÊtning til DEA's og Vebas situation i dag ñ vertikalt integreret nedstr¯ms (ethylenderivater), og det samme vil vÊre tilfÊldet for de resterende ethylenudbydere efter fusionen. Som f¯lge af deres vertikale integration vil de fusionerede enheder Shell/DEA og BP/Veba have samme incitament til at sÊlge ethylen til producenter af ethylenderivater, isÊr til de nedstr¯msproducenter, som ikke, eller kun i begrÊnset omfang, har deres egne ethylenforsyninger. SÂdanne salg kan give parterne i transaktionerne tilskyndelse til at hÊve ethylenpriserne for at forringe konkurrenceevnen hos konkurrerende producenter af ethylenderivater. Da de fleste af prisformlerne i ethylenforsyningsaftalerne som nÊvnt ovenfor er kÊdet sammen med de offentliggjorte referencepriser, er det ikke kun de fusionerede enheders direkte aftalepartnere, men hele markedet, der vil blive udsat for prisforh¯jelser. Som ogs nÊvnt gÊlder den offentliggjorte NWECP-referencepris, der egentlig kun er fastsat for ARG+-markedet, ogs for ethylensalg udenfor ARG+-omrÂdet. En stigning i ethylenprisen p ARG+-markedet kan derfor medf¯re en prisstigning ogs uden for ARG+-omrÂdet.

(75) Lighedspunkterne mellem de to fusionerede enheders incitamenter betyder ikke, at enhederne n¯dvendigvis skal vÊre aktive inden for de samme nedstr¯msprodukter. Blot det, at de fusionerede enheder er aktive p nogle af de samme nedstr¯msmarkeder som de ethylenkunder og derivatproducenter, der er tilsluttet ARG+, og til en vis grad ogs de to fusionerede enheders direkte ethylenkunder, udg¯r et incitament. SÂdanne incitamenter findes isÊr p omrÂderne polyethylen (i forskellige former), ethylenoxid og ethylenoxidderivater samt ethanol.

2.5.1 Polyethylen

(76) Ca. 55 % af det ethylen, der produceres i ARG+-omrÂdet, anvendes til fremstilling af de forskellige former for polyethylen (îLDPEî: ca. 9 %, îLLDPEî: ca. 23 % og îHDPEî: ca. 23 %). 42 % af den vesteuropÊiske LDPE-kapacitet, ca. 34 % af LLDPE-kapaciteten og ca. 46 % af HDPE-kapaciteten er baseret p ARG+. Ethylenomkostningerne udg¯r 67 % af HDPE-prisen.

14

(77) I tidligere beslutninger har Kommissionendefineret markedet sÂledes: 1) HDPE sÊrskilt og enten 2) C4 LLDPE, C6 LLDPE og LDPE under Èt eller 3) C4 LLDPE og C6 LLDPE under Èt og 4) LDPE sÊrskilt. For at vurdere transaktionsparternes incitamenter med hensyn til ethylenforsyning synes det tilstrÊkkeligt blot at gennemg de tre vigtigste îPE-familierî: LDPE, HDPE og LLDPE (defineret som C4 LLDPE og C6 LLDPE).

(78) Shell handler p polyethylenmarkedet gennem joint venture-selskabet Basell, som Shell kontrollerer sammen med BASF. Basells aktiviteter omfatter LDPE, HDPE og LLDPE, idet selskabet producerer disse petrokemiske produkter dels p de forskellige produktionssteder, der er forbundet med ARG-omrÂdet, dels uden for ARG-omrÂdet, isÊr i Vesteuropa. Basells andel af det vesteuropÊiske PE-marked ligger p mellem [15-25]* % for LDPE, LLDPE og HDPE.

(79) BP er ogs aktivt p det vesteuropÊiske marked for alle ovennÊvnte tre typer PE. BP's markedsandele udg¯r [mellem 5-15]* % for LDPE og [10-20]* % for LLDPE.

14 Se sag COMP/M.1671 ñ DOW Chemical/Union Carbide.

19

(80) Af nedstr¯msproducenter af polyethylen, der er tilsluttet ARG+ og tilh¯rer gruppen af nettok¯bere af ethylen, kan isÊr nÊvnes Borealis (som ikke er vertikalt integreret i ethylenproduktionen i ARG+-omrÂdet) og DSM (som skal skaffe en vÊsentlig del af sit ethylen fra tredjeparter p ARG+-markedet, og hvis produktionssteder direkte forsynes af parter i transaktionerne). Borealisí andel af det vesteuropÊiske marked udg¯r ca. [10-20]* % for LDPE, ca. [2-8]* % for LLDPE og [10-20]* % for HDPE. En del af disse mÊngder produceres i Borealisí PE-anlÊg, der er tilsluttet ARG+. DSM's markedsandele ligger mellem [10-20]* % for henholdsvis LDPE og LLDPE og HDPE. DSM er kun vertikalt integreret hvad angÂr anlÊgget i Geleen, mens PE-produktionsstedet i Tyskland, der producerer LLDPE og HDPE, fÂr leveret store mÊngder ethylen fra det almindelige marked. En anden PE-producent, der er tilsluttet ARG+ og ikke er vertikalt integreret i ARG+-omrÂdet, er Polimeri, der har et produktionssted i Oberhausen.

(81) Disse selskaber vil derfor dels skulle konkurrere direkte med Shells og BP's PE- virksomheder, dels vÊre afhÊngige af ethylenforsyninger fra ARG+, enten som ikke- vertikalt integrerede opstr¯msethylenselskaber eller som nettok¯bere af ethylen p ARG+-markedet. Disse nedstr¯mskonkurrenter fÂr [bl.a. forsyninger fra parterne i transaktionen]*, der vil have samme tilskyndelse til ikke at st¯tte deres direkte nedstr¯mskonkurrenter ved at forsyne dem med billigt ethylen. Allerede i dag har de fusionerede enheder nogenlunde samme interesser, selv om Shells position (gennem Basell) for tiden generelt er lidt stÊrkere end BP's p markederne for de forskellige former for PE. Lighederne i markedsandele og struktur er endnu mere slÂende, efter at Solvay og BP Chemicals har dannet et HDPE-joint venture, idet dette vil give Shell og BP nÊsten samme andel af HDPE-markedet. Bidraget til joint venturet fra Solvays HDPE-produktionsenhed i ARG+-omrÂdet kan ses som en konsekvens af den manglende opstr¯msintegration p et marked, der som nÊvnt ovenfor allerede er ret koncentreret.

(82) Parterne i transaktionerne stÂr stÊrkt med hensyn til ethylenleverancer til nedstr¯mskonkurrenter p PE-omrÂdet, hvilket understreges af BP's og Shells stÊrke position p markedet for lineÊre alfaolefiner (ìLAOíerî). LAOíer, endnu et nedstr¯msethylenprodukt, hvortil 3 % af det i ARG+-omrÂdet producerede ethylen anvendes, er en n¯dvendig copolymer, der anvendes i produktionen af polyethylen med h¯j densitet (ìHDPEî). BP og Shell er de eneste vesteuropÊiske LAO- producenter og havde i 2000 en andel af det vesteuropÊiske marked p mellem 30 % og 40 % (importen tegner sig for den resterende del). Den stÊrke stilling p dette omrÂde giver BP og Shell en yderligere fordel i forhold til nedstr¯mskonkurrenterne p HDPE-omrÂdet og bekrÊfter, at selskabernes incitamenter hvad angÂr ethylenforsyningen i ARG+-omrÂdet er meget ens.

2.5.2 Ethylenoxid/ethylenoxidderivater

15 Sag COMP/M.2299 ñ BP Chemicals/Solvay/HDPE JV.

(83) Ethylenoxid (ìEOî) er et h¯jreaktivt nedstr¯msethylenprodukt, der fremstilles ved katalytisk oxidering af ethylen ved h¯j temperatur og under h¯jt tryk. 15 % af det ethylen, der produceres i ARG+-omrÂdet, anvendes til fremstilling af EO, og 73 % af Vesteuropas kapacitet hvad angÂr EO/EO-derivater er knyttet til ARG+. Ethylenomkostningerne som procentdel af de samlede EO-omkostninger udg¯r ca. 70 %. Efter BASF (som ikke handler p det almindelige marked) er BP (med en kapacitet p [400-500]* kt, inkl. Erdˆlchemie) og Shell (med en kapacitet p [300-400]* kt) de st¯rste EO-producenter i Vesteuropa. EO anvendes isÊr til fremstilling af ethylenglycol (ìEGî), der omfatter monoethylenglycol (ìMEGî) (ethylenomkostninger p ca. 63 % af de samlede produktionsomkostninger) og biprodukterne diethylenglycol og triethylenglycol. Andre EO-derivater er ethoxylater, ethanolaminer, glycolethere og akoxylater (ethylenomkostninger p ca. 63 % af de samlede produktionsomkostninger). I forhold til den samlede kapacitet (ca. 2 600 kt i Vesteuropa) er der et forholdsvis lille engrosmarked for salg af EO i Vesteuropa ([mindre end 1000]* kt).

(84) Shells og BP's markedsandele p det almindelige vesteuropÊiske EO-marked udg¯r ca. [25-35]* % (Shell) og [40-50]* % (BP, inkl. Erdˆlchemie). Derefter kommer Ineos og Sasol, hvis andel af det almindelige EO-marked udg¯r ca. [5-15]* %. Begge virksomheder producerer EO i anlÊg, der er tilsluttet ARG+, og er derfor direkte konkurrenter til Shell og BP og afhÊngige af ethylenforsyningerne fra ARG+- omrÂdet.

(85) Begge fusionerede enheder er ogs aktive inden for produktionen af MEG, der er det vigtigste nedstr¯ms EO-produkt. If¯lge Kommissionens markedsunders¯gelse udg¯r enhedernes markedsandele mellem ca. [5 og 15]* % af det almindelige vesteuropÊiske MEG-marked, og de konkurrerer direkte med Ineos (som har en markedsandel p ca. [15-25]* %), idet de producerer MEG p en produktionsenhed i ARG+-omrÂdet og bl.a. forsynes af parter i transaktionerne. Den samme situation g¯r sig gÊldende for diethylenglycol og triethylenglycol, idet alle MEG-producenter producerer (og sÊlger) disse petrokemiske produkter som biprodukter.

(86) Kommissionens unders¯gelse viser, at Shell og BP ogs er aktive p markeder for EO-derivater, hvor de konkurrerer med ikke-integrerede ethylenforbrugere, der er tilsluttet ARG. Dette gÊlder f.eks. for salget af forskellige former for akoxylater, hvor de konkurrerer med Ineos og Sasol, idet de pÂgÊldende produktionssteder er blevet tilsluttet ARG+.

2.5.3 Ethanol

(87) Ethanol er endnu et nedstr¯msprodukt i forhold til ethylen. Ethanol tegner sig for en noget lavere andel af ethylenproduktionen i ARG+-omrÂdet end PE og EO. BP producerer ethanol og har en andel af det vesteuropÊiske marked for syntetisk ethanol p ca. [35-45]* %. Den nÊstst¯rste konkurrent synes at vÊre Sasol (med en markedsandel p ca. [15-25]* %), som producerer syntetisk ethanol p et produktionsanlÊg tilsluttet ARG+. Struktursituationen og de tilsvarende incitamenter Êndres ikke, selv om landbrugsethanol som nÊvnt af parterne medregnes i det almindelige ethanolmarked. I s fald vil BP's markedsandel udg¯re ca. [10-20]* %.

2.5.4 Samme grad af vertikal integration/samme incitamenter: parternes argumenter, konklusioner

(88) Parterne har fremf¯rt det argument, at den vertikale integration som f¯lge af fusionerne ikke skaber incitamenter til at hÊve ethylenpriserne til skade for nedstr¯mskonkurrenterne. If¯lge parterne afhÊnger incitamenterne og muligheden for med held at hÊve konkurrenternes omkostninger ved at hÊve prisen p en n¯dvendig rÂvare af to forhold: i) tilstrÊkkelig markedsstyrke opstr¯ms og ii) en vÊsentlig forskydning af markedsandele til fordel for nedstr¯msdivisionerne ved at hÊve omkostningerne for ikke-integrerede nedstr¯mskonkurrenter. If¯lge parterne skal den st¯rre andel af nedstr¯msmarkederne f¯re til en styrkelse af markedspositionen p markedet for nedstr¯msderivater, sÂledes at priserne kan hÊves p disse markeder. Parterne har anf¯rt, at der ikke er sÊrlige incitamenter til at for¯ge nedstr¯mskonkurrenternes omkostninger, idet fordelene herved for Shell/DEA og BP/Veba vil vÊre meget smÂ. Der vil kun vÊre et incitament til denne for¯gelse af konkurrenternes omkostninger, hvis der er tale om et nedstr¯msmarked, hvor de selv er aktive, og hvis de mÊngder, der produceres af konkurrenterne p dette marked, leveres til det almindelige ARG+-marked.

(89) Det skal for det f¯rste prÊciseres, at Kommissionen i denne forbindelse ikke vurderer, om parterne efter fusionen vil opn en dominerende stilling p nedstr¯msmarkederne, som vil give dem mulighed for at hÊve priserne p markederne for ethylenderivater. Vurderingen af begge parters kollektive dominerende stilling p ethylenmarkedet bygger p det forhold, at de fusionerede enheder fÂr samme incitamenter p (opstr¯ms-)markedet for ethylen som f¯lge af deres aktiviteter p markedet for ethylenderivater. Disse incitamenter indebÊrer ikke n¯dvendigvis, at de fusionerede enheder vil kunne hÊve priserne p nedstr¯msmarkederne. Alene muligheden for at f¯lge en strategi, der kan forringe konkurrenternes konkurrenceevne p markedet for ethylenderivater ved at ¯ge deres ethylenforsyningsomkostninger og sÂledes presse deres avancer, udg¯r et incitament.

(90) For det andet tegner ARG+ sig for 42 % af ethylenproduktionskapaciteten i Vesteuropa og tilsvarende for en stor del af den vesteuropÊiske produktionskapacitet for ethylenderivater. Som vist ovenfor har de fusionerede enheders nedstr¯mskonkurrenter, der ikke er vertikalt integreret i ARG+-ethylenmarkedet, betydelige markedsandele p markederne for ethylenderivater. Parterne g¯r gÊldende, at kun den andel af det almindelige marked for ethylen (dvs. ekskl. de mÊngder, der anvendes internt), der gÂr til produktionen af de respektive nedstr¯msprodukter, og ikke hele den ethylenmÊngde, der anvendes i ARG+-omrÂdet til de pÂgÊldende nedstr¯msprodukter (dvs. inkl. de mÊngder, der anvendes internt), kan medregnes. Men selv om man f¯lger denne fremgangsmÂde, vil de fusionerede enheder alligevel begge vÊre tilskyndet til at forringe deres nedstr¯mskonkurrenters konkurrenceevne. If¯lge de af parterne fremlagte tal anvendes [35-40]* % af det ethylen, der sÊlges p det almindelige ARG+-marked, til fremstilling af PE ([20-25]* % for HDPE, [10-15]* % for LDPE og [5-10]* % for LLDPE), mens [10-15]* % anvendes til fremstilling af ethylenoxid og [0-5]* % til fremstilling af syntetisk ethanol. Da over [50]* % af de samlede mÊngder ethylen p det almindelige marked anvendes til produkter p markeder, hvor parterne besidder store andele, giver dette de fusionerede enheder et incitament til at forringe konkurrenceevnen for de nedstr¯mskonkurrenter, der er afhÊngige af det almindelige marked med hensyn til ethylenforsyninger. Disse konkurrenters produktionsfaciliteter i ARG+-omrÂdet, hvortil ethylenet fra det almindelige marked anvendes, tegner sig ogs for en ikke ubetydelig andel af kapaciteten selv i vesteuropÊisk mÂlestok. If¯lge tallene fra parterne reprÊsenterer disse produktionsfaciliteter en andel af den vesteuropÊiske kapacitet p mellem [5-15]* % for de forskellige former for PE (LDPE, HDPE og LLDPE), [15-20]* % for

22

ethylenoxid (inkl. de mÊngder, der anvendes internt til fremstilling af ethylenoxidderivater) og [20-25]* % for syntetisk ethanol (med hensyn til produkternes respektive andele af det vesteuropÊiske marked, se ovenfor). Dvs. at selv hvis den af parterne foreslÂede metode anvendes, er de nye enheder i en position, hvor det synes muligt og sandsynligt, at de presser deres nedstr¯mskonkurrenter for at mindske disses evne til at konkurrere aktivt.

(91) At situationen mÂske er anderledes hvad angÂr andre produkter som f.eks. ethylendichlorid/MVC, Êndrer ikke den konklusion, at BP og Shell er vertikalt integreret i lige h¯j grad og har de samme incitamenter hvad angÂr forsyningen af ethylenproducenter i ARG+-omrÂdet.

(92) Konklusionen er, at det for en rÊkke nedstr¯msethylenprodukter er pÂvist, at de fusionerede enheder som f¯lge af, at Shell og BP er vertikalt integreret i samme grad, har de samme incitamenter hvad angÂr forsyningen af ARG+-markedet med ethylen. En sammenligning mellem parternes og deres respektive konkurrenters markedsandele viser, at de nye enheder er i en position, hvor et konkurrencepres p nedstr¯mskonkurrenterne for at svÊkke disses konkurrenceevne og ¯ge markedsandelen p lÊngere sigt synes sandsynlig og i h¯j grad mulig.

2.6 Konkurrencesituationen p nedstr¯msmarkederne for ethylenderivater begrÊnser ikke de to enheders mulighed for at f¯re en fÊlles prisfastsÊttelsesstrategi

(93) Parterne har anf¯rt, at der er en grÊnse for, hvor meget ethylenpriserne kan stige p ARG+-markedet, idet de fleste af markederne for ethylenderivater som vist ovenfor kan anses for at dÊkke hele Vesteuropa og i nogle tilfÊlde hele verden. Derfor vil producenter af ethylenderivater, der er tilsluttet ARG+, ikke kunne vÊlte de stigende rÂvareomkostninger over p deres kunder, idet de er udsat for konkurrence dels fra producenter, der har deres produktionssteder uden for ARG+-omrÂdet, dels og isÊr fra importen til Vesteuropa. Parterne har gjort gÊldende, at dette igen vil begrÊnse ethylenproducenternes mulighed for hÊve ethylenpriserne p ARG+-markedet.

(94) If¯lge Kommissionens markedsunders¯gelse forekommer det muligt, at producenterne af ethylenderivater i bestemte markedssituationer ikke vil kunne vÊlte stigningen i rÂvareomkostninger over p deres kunder som f¯lge af konkurrencen fra producenter etableret uden for ARG+-omrÂdet og fra importen af nedstr¯msethylenprodukter. En sÂdan grÊnse for stigningen i ethylenpriserne Êndrer dog ikke de fusionerede enheders generelle incitamenter, idet de fusionerede parter, selv om ethylenpriserne ikke kan hÊves til over et vist niveau, vil have samme tilskyndelse til at hÊve priserne til dette niveau, h¯ste nedstr¯msproducenternes fortjenester og svÊkke disses konkurrenceevne i forhold til deres egne ethylenderivatvirksomheder.

2.7 Konkurrencen mellem de to nye enheder risikerer at falde bort som f¯lge af en stiltiende tildeling af aftaler

(95) P baggrund af den aftalemÊssige og geografiske situation p ARG-ethylenmarkedet er de to nye enheder let i stand til stiltiende at opdele markedet efter to nÊrt beslÊgtede kriterier: i) kontinuitet i langtidsaftalerne og ii) geografisk nÊrhed.

(96) Langt den st¯rste del af ethylenleverancerne bygger p langtidsaftaler, idet spotsalg ikke spiller nogen rolle p dette marked. Som beskrevet nÊrmere nedenfor er markedet meget gennemsigtigt hvad angÂr parterne i de enkelte aftaler samt de

23

involverede mÊngder og referencepriser. Ethylenproduktionskapaciteten offentligg¯res i tidsskrifter som f.eks. CMAI, kapaciteten og det tilsvarende ethylenbehov hos de respektive derivatvirksomheder er kendt, og ejerne af infrastrukturen kan yderligere f oplyst, hvor meget der faktisk leveres til de enkelte kunder.

(97) Kommissionens markedsunders¯gelse har vist, at transportomkostningerne p det egentlige ARG-net er en ikke ubetydelig faktor. Derfor indgÂs der primÊrt aftaler mellem ethylenproducenter og ñforbrugere, som er etableret i nÊrheden af hinanden. Fordelen ved denne nÊrhed underst¯ttes ofte af, at de leverede mÊngder transporteres via privat-/producentejede forlÊngelser af ARG-r¯rledningen for at spare p de transportomkostninger, der l¯ber p ved brug af det egentlige ARG-net. Denne fordeling af forsyningsaftaler blandt producenterne ud fra, hvor tÊt k¯beren er p ethylenproduktionsstedet, kan ogs gennemf¯res i forbindelse med nye kunder. Denne strategi lettes vÊsentligt af den markedsstruktur, der opstÂr efter fusionerne. Mens k¯berne i Gelsenkirchen/K¯ln-omrÂdet hidtil normalt har skaffet forsyninger bÂde fra Veba (der ejer en krakker i Gelsenkirchen) og BP (med Erdˆlchemies krakker i K¯ln), vil BP/Veba efter fusionen kontrollere alle leverancerne til disse kunder og til dels forsyne dem via r¯rledninger, der ejes eller kontrolleres af den fusionerede enhed. DEA leverer derimod primÊrt til Wesseling-omrÂdet og produktionsanlÊg lÊngere mod syd i Tyskland, idet DEA er direkte forbundet med produktionsstedet i Wesseling gennem en forlÊngerr¯rledning, mens Shell har naturlig adgang til forbrugsstederne i Rotterdam fra sin ethylenkrakker og s¯terminal i Moerdijk.

(98) For at undg tvivl afviser Kommissionen tanken om, at situationen efter fusionerne vil vÊre den samme som i dag.

(99) At konkurrencen om visse kunder allerede i dag er begrÊnset af geografiske og tidsmÊssige Ârsager, betyder ikke, at denne situation ikke vil blive forvÊrret. Der er for tiden en vis konkurrence om aftaler i hele ARG-omrÂdet, og faktisk skifter ogs langtidsaftalerne hÊnder. [...]*. En rÊkke parter og tredjeparter udtalte under h¯ringen, at de har leverand¯rer/kunder i hele ARG-omrÂdet og ikke kun i nÊromrÂderne. Tredjeparter som f.eks. BASF har endvidere henvist til et betydeligt antal aftaler, som selskabet har opnÂet eller îtabtî i de senere Âr. Det er rigtigt, at Shells og DEA's produktionssteder ligger i ARG-omrÂdets yderpunkter. Dette betyder dog ikke, at de efter udl¯bet af DEA's CPO-aftale ikke vil begynde at konkurrere om aftaler i hele ARG+-omrÂdet. Endvidere sÊtter swap-mulighederne i dag ogs udbyderne i stand til at n kunder, der er etableret lÊngere vÊk, uden at pÂdrage sig store transportomkostninger. Derfor er der i dag endnu en vÊsentlig konkurrence om aftaler, der er ved at udl¯be, og nye aftaler i hele ARG-omrÂdet, en konkurrence der kan og vil bortfalde.

(100) Ud over den stiltiende tildeling af aftaler, som pÂvirker konkurrencen om nye aftaler, m det forventes, at der ogs stiltiende vil blive tale om en ensretning af duopolets adfÊrd med hensyn til de kvartalsvise prisforhandlinger med de nuvÊrende kunder. Da begge enheder har samme tilskyndelse til ikke at ¯ge nedstr¯mskonkurrenternes potentiale gennem billige ethylenforsyninger, jf. ovenfor, er det ikke sandsynligt, at der efter fusionerne vil blive truffet initiativer til at sÊnke priserne for at bevare de pÂgÊldende mÊngder p det h¯jst mulige niveau.

(101) Det er derfor sandsynligt, at markedet stiltiende vil blive opdelt ved brug af ovennÊvnte mekanismer.

24

2.8 Ethylenmarkedet er tilstrÊkkelig gennemsigtigt til at tillade koordinering mellem de to nye markedsledere

(102) Parterne g¯r gÊldende, at markedet ikke er tilstrÊkkelig gennemsigtigt. Selv om langt de fleste aftaler indeholder en henvisning til den offentliggjorte kvartalsvise ICIS-aftalepris, er de faktiske priser en hemmelighed, idet de enkelte nedslag i den basispris, der er aftalt, ikke bliver oplyst.

(103) Kommissionen er af den opfattelse, at ethylenmarkedet i ARG+-omrÂdet ikke desto mindre er tilstrÊkkelig gennemsigtigt til at tillade en stiltiende koordinering og afskaffelse af konkurrencen mellem de to nye markedsledere. Selv om de n¯jagtige betingelser i de enkelte aftaler ikke er offentligt tilgÊngelige, er der stor gennemsigtighed hvad angÂr pristendenser og aftaleparter. Kommissionen frygter isÊr, at de to nye enheder ikke aktivt vil konkurrere om hinandens kunder, som overvejende har indgÂet langtidsaftaler, og at enhederne derfor vil dele markedet imellem sig ud fra principperne om kontinuitet og geografisk nÊrhed. For at gennemf¯re denne form for stiltiende markedsopdeling er kendskab til de enkelte aftalers detaljerede indhold og gennemsigtighed ikke n¯dvendigt. Det er blevet bekrÊftet af flere tredjeparter, at det som f¯lge af det meget begrÊnsede antal akt¯rer p markedet er muligt ud fra de offentliggjorte data og almindelige markedsinformationer at afg¯re, om der er skiftet leverand¯r, og hvem der har opnÂet aftalerne.

(104) Det samme gÊlder med hensyn til de manglende initiativer til at sÊnke priserne i de kvartalsvise prisforhandlinger. Som nÊvnt ovenfor offentligg¯r sÊrlige priskontorer i deres rapporter referencepriserne for spotsalg og salg under mere langsigtede aftaler med bestemte intervaller, der varierer mellem en uge og et kvartal. Disse priser afspejler n¯je resultatet af individuelle forhandlinger og gÊlder for de fleste af aftalerne. Endvidere offentligg¯r f.eks. ICIS-LOR i sine ugentlige markedsoversigter rapporter om individuelle forhandlinger, der g¯r det muligt for erfarne akt¯rer p markedet at identificere selv de enkelte parter i en aftale som f¯lge af den store koncentration p det almindelige marked og det begrÊnsede antal deltagere p markedet. F¯lgende passager er taget fra ICIS-LOR's rapporter fra sidste Âr: ìEn st¯rre tysk producent har aftalt en pris p 705 EUR, dvs. en stigning p +20 EUR/t i 16 forhold til KV3 med en st¯rre tysk forbruger. Aftalerne vedr¯rer store mÊngder og involverer traditionelle prisfastsÊttere.î ìI denne uge er der registreret yderligere st¯tte til den KV2-aftalepris p 640 EUR frit i dok, der oprindeligt blev aftalt sidste uge mellem en tysk producent og en Benelux/Med-forbrugerî, ìsent i dag har vi fÂet underretning om en aftale i Tyskland mellem en rÊkke st¯rre akt¯rer om en nedsÊttelse af KV1-prisen med 40 EUR/t til 665 EUR FDî, ìen tysk producentvirksomhed har meddelt, at den har tilbudt samtlige sine kunder en nedsÊttelse p 30 EUR/t, men at kunderne sent fredag eftermiddag endnu ikke havde reageret positivt p tilbuddetî. Markedsdeltagere har erklÊret, at det af sÂdanne oplysninger let kan udledes, hvem der er part i den pÂgÊldende aftale. Som f¯lge af denne type oplysninger, som offentligg¯res, og som alle markedsdeltagere har adgang til, m andre konkurrenters aktiviteter og pristendenserne p ethylenmarkedet siges at vÊre gennemsigtige.

16 Dvs. den offentliggjorte aftalepris for tredje kvartal.

25

(105) Det skal endvidere bemÊrkes, at den stiltiende koordinering og den manglende konkurrence mellem akt¯rerne ikke forudsÊtter, at alle detaljer i aftalerne er gennemsigtige. De af ICIS offentliggjorte data synes at vÊre helt tilstrÊkkelige til at overvÂge, om den anden gruppe f¯lger den almindelige pristendens og det stiltiende m¯nster, der gÂr ud p ikke at konkurrere gennem prisnedsÊttelser. Parterne g¯r gÊldende, at sÂfremt ICIS' pris- og rapporteringssystem ìmisbrugesî af parterne til at koordinere prisstrategierne, og aftaleparterne ikke lÊngere finder, at systemet afspejler markedsforholdene, vil systemet simpelthen ikke blive brugt lÊngere og bortfalde med mindre gennemsigtighed til f¯lge. Det skal dog bemÊrkes, at langt de fleste aftaler henviser til ICIS-prisen og indgÂs med lang l¯betid. Eventuelle Êndringer i prisreferencerne er kun mulige ved aftalens udl¯b. I aftalens l¯betid kan Êndringer i ICIS-referenceprisen normalt kun forekomme, hvis ICIS ikke lÊngere offentligg¯r en referencepris, og ikke blot fordi prisen ikke lÊngere findes trovÊrdig.

2.9. De to akt¯rer rÂder over tilstrÊkkelige gengÊldelsesmidler

(106) Parterne hÊvder, at de nye enheder ikke rÂder over trovÊrdige og effektive gengÊldelsesmidler, der kan afholde den anden gruppe fra at fravige et prisfastsÊttelses- eller markedsdelingsm¯nster. Som f¯lge af ethylenaftalernes lange l¯betid opstÂr der kun sjÊldent lejlighed til at g¯re gengÊld, og dette sker altid med vÊsentlige forsinkelser. If¯lge parterne vil ethvert fors¯g p at g¯re gengÊld gennem aggressiv prisfastsÊttelse efterlade den, der s¯ger at g¯re gengÊld, med en langtidsaftale, der kun giver en lav eller slet ingen fortjeneste, hvilket vil medf¯re uforholdsmÊssigt store tab i forhold til gevinsten ved at f den, der fraviger m¯nsteret, til at indstille denne praksis. GengÊldelsesomkostningerne og misforholdet ¯ges ved de h¯je transportomkostninger, der vil opstÂ, hvis gengÊldelsesforanstaltningen rettes mod en kunde, der er etableret lÊngere vÊk.

(107) Kommissionen finder, at de fusionerede enheder rÂder over tilstrÊkkelige gengÊldelsesmidler til at afholde den anden part fra at fravige det parallelle adfÊrdsm¯nster, bÂde hvad angÂr den stiltiende tildeling af aftaler og hvad angÂr de manglende nedjusteringsinitiativer i de kvartalsvise prisforhandlinger.

(108) Som nÊvnt ovenfor er der i kraft af de detaljerede pris- og forhandlingsoplysninger, der Âbent offentligg¯res af ICIS eller CMAI, stor gennemsigtighed hvad angÂr de ¯vrige konkurrenters pris- og aftaleaktiviteter. F¯lgelig vil det vÊre muligt for begge parter n¯je at kontrollere, om den anden part f¯lger et prisforh¯jelsesinitiativ og mere generelt det duopolistiske adfÊrdsm¯nster, der kan konstateres ud fra ovenstÂende kriterier.

(109) Begge de nye enheder vil rÂde over tilstrÊkkelige tilgÊngelige mÊngder til at kunne konkurrere om hinandens kunder. Shell har ud over sin ARG-kapacitet fortrinsadgang til import fra omrÂder uden for ARG-markedet gennem sin importterminal. Hertil kommer, at Shell kan udnytte den kapacitet, tredjeparter rÂder over, til egen import. Som ethylenproducent har BP fortrinsadgang til andre producenters importterminaler, idet BP kan tilbyde swapaftaler mellem Antwerpen-omrÂdet og BP's produktionssteder i den ¯stlige del af ARG. BP har endvidere planer om at ¯ge kapaciteten i sine Erdˆlchemie-krakkere i 2001/2.

(110) Selv om ethylenforsyningsaftaler normalt har lang l¯betid, er der tilstrÊkkelig mulighed for en ¯jeblikkelig reaktion p eventuelle fravigelser fra en parallel tendens. Der er et stort antal aftaler i kraft p markedet, som overlapper hinanden hvad angÂr

26

betingelser og udl¯ber p forskellige datoer. Derfor vil der ud over aftaler om nye mÊngder og med nye markedsdeltagere konstant vÊre aftaler, som udl¯ber eller skal genforhandles, sÂledes at en af de to nye markedsledere har mulighed for et aggressivt angreb p den anden som gengÊld for en fravigelse af en parallel adfÊrd.

(111) Det skal endvidere generelt bemÊrkes, at det er umuligt at analysere n¯dvendigheden og kvaliteten af en gengÊldelsesmekanisme uden at tage hensyn til tilskyndelsen til og muligheden for at fravige et adfÊrdsm¯nster. GengÊldelsesmekanismen skal vÊre tilstrÊkkelig trovÊrdig og effektiv til at modsvare sandsynligheden for, at markedssituationen i enkelttilfÊlde fraviges, og incitamenterne til denne fravigelse. I den foreliggende sag gÊlder parternes argument om aftalernes lange l¯betid ogs for fravigelsesmulighederne. GengÊldelsesmulighederne opstÂr med samme hyppighed som mulighederne for at fravige et m¯nster og er derfor tilstrÊkkelig hyppige og effektive. Hvis parterne endvidere finder, at markedet er forholdsvis lÊnge om at reagere og kun sjÊldent g¯r det i forhold til andre markeder, gÊlder det samme for mulighederne for i det hele taget at fravige et m¯nster, hvilket fremmer sandsynligheden af og stabiliteten i ovennÊvnte markedsdelingsm¯nster. Det samme gÊlder for omkostningsargumentet. Hvis parterne finder, at det er forbundet med store omkostninger at g¯re gengÊld, s er ogs omkostningerne ved at fravige et m¯nster ved at opn en aftale, der fraviger et koordineret m¯nster, meget h¯je, hvilket formindsker sandsynligheden af en sÂdan aktion. Dette er isÊr tilfÊldet, hvis man ser p det sandsynlige markedsdelingsm¯nster baseret p kontinuitet og geografisk nÊrhed, der vil blive fulgt af de to nye enheder. Enhver fravigelse fra dette m¯nster vil indebÊre, at den enhed, der fraviger m¯nsteret, s¯ger at opn en aftale, som i lang tid har vÊret p den anden konkurrents hÊnder, og hvor vedkommende har foretrukket at vÊre konkurrencedygtig udbyder. Den konkurrent, der fraviger m¯nstret, vil derfor skulle foretage store investeringer for at kunne opn denne aftale, hvor han er i en mindre gunstig forsyningssituation, hvilket vil mindske hans incitamenter til at byde p aftalen.

(112) GengÊldelsesforanstaltninger er ogs mulige i forbindelse med de kvartalsvise forhandlinger om basispriserne i langtidsaftaler. P dette stadium er det ikke muligt at skifte leverand¯r og fors¯ge at opn selve aftalen. Men som f¯lge af de to nye enheders stÊrke indflydelse p fastsÊttelsen af den offentliggjorte pris er det muligt at g¯re gengÊld ved at aftale og offentligg¯re lavere kvartalsvise aftalepriser, hvilket medf¯rer et vÊsentligt pres p den anden part, der vil vÊre tilb¯jelig til at f¯lge denne tendens, idet hans kunder vil henvise til den lavere pris, som den f¯rste part har aftalt med sine kunder.

(113) Endvidere vil BP/Veba kunne udnytte sin indflydelse p ARG-selskabet som et middel til at afskrÊkke Shell/DEA. BP/Veba vil som f¯lge af sin mulighed for at blokere for vÊsentlige beslutninger vedr¯rende brugen af ARG vÊre i stand til [...]*, hvilket vil kunne skade Shell/DEA's konkurrenceevne. Shell er for tiden en aktiv bruger af ARG-r¯rledningen, og DEA m betragtes som en potentiel bruger efter udl¯bet af aftalen med CPO.

(114) P den anden side kontrollerer Shell en af de importterminaler, der er tilsluttet ARG. [...]*. Shell/DEA kan sÂledes reagere p enhver fravigelse fra m¯nsteret fra BP/Vebas side ved at begrÊnse adgangen til sin terminal og blokere for hÂndteringen af indkommende BP-ladninger, hvilket straks vil pÂvirke BP/Vebas markedsposition.

27

(115) Det m konkluderes, at der er en lang rÊkke gengÊldelsesmuligheder til rÂdighed for de fremtidige duopolister, som disse kan anvende hver for sig og i forskellige kombinationer. GengÊldelsesmidlerne er tilstrÊkkelige til at overvÂge, st¯tte og reagere mod alle de to nye enheders fravigelser fra en stiltiende parallel adfÊrd.

2.10 Der er h¯je adgangsbarrierer som f¯lge af de begrÊnsede importmuligheder og kontrollen med de n¯dvendige faciliteter

(116) Det er ikke sandsynligt, at importen vil svÊkke de to nye enheders markedsposition. Som nÊvnt ovenfor nÂede importen i 2000 et rekordniveau p ca. 15 % af det samlede forbrug som f¯lge af uforudsete driftsstop hos krakkerne, mens importen normalt reprÊsenterer ca. 10 % af den samlede eftersp¯rgsel (intern og p det almindelige marked). En stor del af denne import kan tilskrives ARG-producenter og ñforbrugere, som importerer materiale fra deres egne produktionssteder uden for ARG-omrÂdet til internt brug, som for eksempel Exxon, BP og Borealis. Ethylenimporten til ARG-r¯rledningen skal ske gennem en af de fem importterminaler ved Nords¯kysten. Hvis dette skal vÊre rentabelt, er der ikke andre transportmuligheder frem til forbrugere, der er tilsluttet ARG-r¯rledningen. Alle fem importterminaler ejes af ethylenproducenter: Shell, BASF, Exxon, Atofina (gennem FAO) og Dow. Der findes ingen uafhÊngige udbydere af terminal- eller lagerkapacitet, der kan tilbyde tredjeparter kapacitet. Af den eksisterende samlede kapacitet stilles kun en lille del til rÂdighed for tredjeparter, mens st¯rstedelen af terminalkapaciteten bliver udnyttet til ejernes egen import. Tredjeparter tegnede sig kun for 10 %-20 % af de samlede mÊngder, der blev importeret via de enkelte terminaler.

(117) Den overskudskapacitet, som terminalejerne ikke bruger til egne formÂl, er endvidere primÊrt beregnet til swaps med andre terminalejere. Gennem disse swapaftaler g¯r terminalejere det muligt for andre ejere at benytte deres terminal i tilfÊlde af flaskehalse og fÂr til gengÊld ret til at bruge den anden ejers terminal, sÂfremt de ikke selv har tilstrÊkkelig overskudskapacitet til at kunne hÂndtere de importerede mÊngder. [...]*. Som f¯lge af disse aftaler er den kapacitet, der er til rÂdighed for tredjeparter, yderligere reduceret.

(118) Endvidere bliver en vÊsentlig del af lagerfaciliteterne ved de fleste af importterminalerne brugt til at oplagre ejernes egne produkter produceret p de krakkere, der ligger i nÊrheden, mens kun en mindre del anvendes til at oplagre importerede produkter. Det ser ud, som om lagerkapaciteten ikke er blevet udvidet i takt med udvidelsen af produktionskapaciteten, hvilket resulterer i en tendens til, at den kapacitet, der er til rÂdighed for tredjeparters import, falder. Der er ingen tegn pÂ, at terminalkapaciteten vil blive vÊsentlig for¯get inden for overskuelig fremtid. Ud over de store omkostninger, der er forbundet med opf¯relsen af en st¯rre terminal (sk¯nsmÊssigt ca. 30 mio. EUR), begrÊnser milj¯bestemmelser muligheden for at opf¯re nye terminaler langs kysten.

(119) Endvidere har ethylenforbrugere, isÊr de, der ikke er vertikalt integreret opstr¯ms, og som derfor ikke er i stand til at tilbyde produktswaps, oplyst, at deres aftaler med terminalejerne ikke giver dem garanti for, at deres behov for ethylen kan opfyldes p lÊngere sigt gennem import. Selv om disse forbrugere har aftaler om adgang til terminaler, er de af aftalemÊssige og praktiske Ârsager ikke i stand til at indg tilsvarende langfristede forsyningsaftaler. Der kan opst praktiske problemer isÊr i forbindelse med ankomstrÊkkef¯lgen for skibe og kontrollen med skibssikkerheden. Det synes at vÊre udbredt praksis at kÊde terminalaftaler sammen med eksistensen og

28

varigheden af en forsyningsaftale med terminalejeren. Den terminalkapacitet, der stilles til rÂdighed, synes ogs at vÊre fastsat i forhold til de mÊngder, der leveres direkte af terminalejeren. Endvidere giver sÂdanne aftaler terminalejerne visse rettigheder, der bevirker, at ethylenk¯berne er tvunget til at forhandle med terminalejerne om direkte forsyninger i stedet for at f forsyninger gennem terminalen. Dvs. at selv om denne type forbruger har indgÂet en terminalaftale, kan han ikke vÊre sikker p at kunne importere, og han vil ofte kun kunne importere produkter fra spotmarkedet. De fleste af ethylenforbrugerne er enige om, at det ikke er muligt at importere st¯rre mÊngder ethylen til ARG-omrÂdet p grundlag af langtidsaftaler. Importen betragtes kun som en st¯dpude, der giver mulighed for at k¯be ekstra mÊngder p spotmarkedet, men ikke som en mulighed for at dÊkke en st¯rre del af basiseftersp¯rgslen.

(120) Ud over flaskehalsene som f¯lge af manglende adgang til terminalkapacitet er terminal- og transportomkostningerne en anden vÊsentlig hindring for en import. Transportomkostningerne er blevet anslÂt til mellem 15-55 EUR/t fra europÊiske kilder og 150 EUR/t fra kilder i Mellem¯sten. Selv om disse transportomkostninger if¯lge tredjeparter delvis kan opvejes af lavere indk¯bspriser for ethylen leveret fra omrÂder med lave rÂvare- og produktionsomkostninger, er dette ikke tilfÊldet for de yderligere omkostninger, der pÂl¯ber, nÂr de importerede produkter skal transporteres videre fra havneanlÊggene. Til fragtomkostningerne skal lÊgges terminalgebyrer p mellem [ca. 25 EUR og 45 EUR/t]*. Hertil kommer for forbrugere, der ikke er etableret i nÊrheden af importterminalen, omkostningerne for transport via ARG-r¯rledningen, som if¯lge de offentliggjorte ARG-takster for tredjeparter kan n op p 70 EUR/t for de lÊngste transporter. En lang rÊkke ethylenforbrugere, herunder en af de st¯rste k¯bere p det almindelige marked, har betegnet disse omkostninger som bremsende og anf¯rt, at de ikke betragter import som et ¯konomisk levedygtigt alternativ. De ¯vrige forbrugere er enige i, at det bortset fra mindre spotmÊngder ikke er rentabelt at importere.

(121) Det kan derfor konkluderes, at import ikke vil kunne lÊgge tilstrÊkkelig konkurrencepres p de to nye enheder.

2.11 Der forventes ingen vÊsentlige nye markedstilgange gennem kapacitetsfor¯gelse

(122) Kapacitetsudnyttelsesgraden for ethylenproduktionen anslÂs til ca. 96 % i Vesteuropa og endnu h¯jere i ARG-omrÂdet. Derfor kan der kun tilvejebringes tilstrÊkkelige mÊngder til at lÊgge et konkurrencepres p markedet ved at opbygge ny kapacitet i den nÊrmeste fremtid, vel at mÊrke hvis kapaciteten ikke absorberes af en stigende intern eftersp¯rgsel, men stilles til rÂdighed for det almindelige marked. Dette er imidlertid ikke tilfÊldet for ARG-omrÂdet.

(123) Som f¯lge af meget h¯je anlÊgsinvesteringer, som anslÂs til over [500 mio. EUR]* for en ¯konomisk levedygtig [...]*kt ethylenkrakker, er det h¯jst usandsynligt, at en helt ny akt¯r p markedet eller en eksisterende udbyder vil installere en helt ny krakker i tilslutning til ARG-r¯rledningen. Parterne er enige om, at der forel¯big ikke kan forventes nogen nye tilgange i st¯rre mÂlestok.

17 Tredjeparter, [...]* kan opn [...]* nedslag i disse priser. [...]*.

(124) Parterne g¯r dog gÊldende, at der konstant sker kapacitetsfor¯gelser i eksisterende anlÊg, ligesom flaskehalse fjernes, hvilket lÊgger et stort pres p markedet. If¯lge parterne vil denne kapacitetsfor¯gelse, selv om en stor del af den p mellemlang og lang sigt vil blive udnyttet internt, kunne begrÊnse de eksisterende udbyderes markedsstyrke i den tid, der gÂr mellem udvidelsen af ethylenkapaciteten og den tilsvarende stigning i produktionen af derivater.

(125) Generelt skal bemÊrkes, at fjernelsen af flaskehalse i eksisterende anlÊg ikke ¯ger antallet af udbydere p markedet, og isÊr ikke indebÊrer, at der opstÂr en ny uafhÊngig akt¯r p det almindelige marked. Endvidere bygger ethylenforsyningerne primÊrt p langtidsaftaler, hvilket parterne er enige i. Derfor kan de mÊngder, der kun er p markedet i en begrÊnset periode, indtil den pÂgÊldende udbyders nedstr¯msforbrug ¯ges tilsvarende, ikke anses for et konkurrencemiddel, der kan anvendes over for de sÊdvanlige forretningsforbindelser, med hvem der er indgÂet forsyningsaftaler med lang l¯betid.

(126) Inden for en overskuelig fremtid er den vigtigste kapacitetsfor¯gelse de 600kt, som Dows Terneuzen-facilitet efter planerne vil blive udvidet med inden Ârets udgang. Men if¯lge Kommissionens markedsunders¯gelse er disse nye mÊngder beregnet til internt brug i Dowís nedstr¯msaktiviteter p derivatomrÂdet, og det forventes, at [...]*. Ogs de f andre projekter kan tilskrives den pÂgÊldende virksomheds ¯gede interne eftersp¯rgsel. Dette gÊlder for de projekter, der er udarbejdet af nettok¯berne [...]* og for kapacitetsfor¯gelserne hos integrerede producenter med et internt forbrug ([...]*). Hertil kommer, at sidstnÊvnte projekter kun vedr¯rer mindre mÊngder.

(127) Da langt den overvejende del af disse nye mÊngder ñ i hvert fald p mellemlang sigt ñ vil blive anvendt internt og ikke solgt p det almindelige marked, vil de planlagte kapacitetsudvidelser ikke kunne svÊkke de fusionerede enheders fÊlles dominerende stilling. Endvidere har ikke-integrerede producenter planlagt en rÊkke nye projekter, som vil ¯ge ethyleneftersp¯rgslen, som f.eks. det nye propylenoxid/styrenmonomer-anlÊg ved Rotterdam, som Bayer vil drive gennem et joint venture med Lyondell, og som forventes i drift i andet halvÂr 2003. Derfor vil de resterende mÊngder, som kapaciteten ¯ges med, blive absorberet af nye nedstr¯msproduktionssteder og vil derfor ikke kunne Êndre konkurrencesituationen p markedet vÊsentligt p kort og mellemlang sigt.

2.12 SkÊvt styrkeforhold mellem forbrugere og udbydere

(128) En rÊkke nettok¯bere af ethylen er tilsluttet ARG-r¯rledningen. Eftersp¯rgslen fra de fem f¯rende nettok¯bere (Solvay, Borealis, Basell, Celanese og LVM) tegner sig for ca. [50-60]* % af det samlede almindelige marked. Antallet af fÊlles indk¯bsaftaler er begrÊnset til to: CPO f¯rer forhandlingerne om ethylenforsyningerne til Celanese, Clariant og Basell, mens Degussa f¯rer forhandlingerne om Vestolits og Sasols forsyninger. Degussa-aftalerne vil oph¯re [...]*. Hvad angÂr CPO skal bemÊrkes, at de respektive aftaler er en f¯lge af afhÊndelsen af tidligere selskaber i Hoechst-koncernen, som havde opnÂet forsyninger til gunstige priser. CPO's aftaler med sine kunder [...]*. Det skal endvidere bemÊrkes, at nÊsten halvdelen af CPO's

18 Havnemyndigheden i Rotterdam er for tiden ved at anlÊgge en ledningsforbindelse fra Rotterdam til ARG, som Shells Moerdijk-r¯rledning indgÂr i, jf. artiklen ìInvesting in pipelinesî i ACN/CMR/ECN, supplement for Rotterdams havn, september 2001, s. 21-22.

30

eftersp¯rgsel [...]*. Basell har i dag sin egen ethylenkrakker og vil sandsynligvis kunne skaffe dÊkning for sit resterende behov til gunstige priser gennem moderselskaberne. PÂ denne baggrund har CPO selv udtalt, at virksomheden ikke forventer at fortsÊtte i den nuvÊrende form efter udl¯bet af forsyningsaftalerne med DEA og Veba.

(129) Parterne g¯r gÊldende, at ethylenforbrugere har stor fleksibilitet i deres eftersp¯rgsel, mens ethylenudbydere som f¯lge af begrÊnset lagerkapacitet for ethylen og tilskyndelse til at udnytte kapaciteten p grund af de h¯je anlÊgsinvesteringer er tvunget til at sÊlge deres ethylen p markedet. Ethylenkunderne kan derfor im¯deg prisstigninger ved at aftage mindre mÊngder, opfylde deres derivataftaler ved brug af det ethylen, de har p lager, og presse ethylenproducenterne til at sÊlge de produkter, som producenterne ikke har kapacitet til at oplagre. Forbrugerne synes dog at st i en svagere situation end de nye enheder.

(130) For det f¯rste er kapacitetsudnyttelsesgraden for ethylenkrakkere i ARG-omrÂdet meget h¯j (97 % og derover). Ethylenproducenterne er derfor ikke som f¯lge af en lav kapacitetsudnyttelsesgrad tvunget til for enhver pris at opretholde deres salg for at undg vÊsentlige tab. Endvidere har ethylenforbrugerne ligeledes interesse i at udnytte kapaciteten i deres ethylenforarbejdningsanlÊg bedst muligt for at minimere gennemsnitsomkostningerne pr. enhed. Derivatproducenter har bekrÊftet, at ogs deres anlÊg krÊver en kapacitetsudnyttelse p 90 % eller derover for at vÊre l¯nsomme. Ethylenforbrugerne er derfor lige s lidt fleksible som ethylenproducenterne hvad dette angÂr. Endvidere giver opretholdelsen af en h¯j udnyttelsesgrad faktisk ethylenproducenterne mulighed for en vis fleksibilitet i produktionen. Import er et af midlerne til at opn fleksibilitet, idet importen kan reduceres p kort sigt for at reagere p en faldende eftersp¯gsel. En anden mulighed for at neutralisere udsving i eftersp¯rgslen er ìtime swapsî. En del krakkere er altid ude af drift som f¯lge af planlagt eller uforudset vedligeholdelsesarbejde. Udbyderne kan aftale, at hvis en af dem rammes af driftsstop, skal vedkommendes kunder kunne f deres behov dÊkket hos de ¯vrige udbydere, der fÂr de sÂledes îudlÂnteî produkter tilbage igen senere p Âret.

(131) For det andet giver de normale langtidsaftaler kun mulighed for begrÊnsede nedsÊttelser af de aftalte mÊngder. Som regel tillades en variation p ca. [...]* % i de mÊngder, der faktisk k¯bes, i forhold til de oprindeligt aftalte mÊngder, mens andre aftaler blot indeholder force majeure-bestemmelser, som kun giver mulighed for at regulere mÊngderne i n¯dsituationer. Ethylenkundernes mulighed for at reagere p prisstigninger med en trussel om at reducere eftersp¯rgslen er derfor begrÊnset.

(132) For det tredje skaber den pÂstÂede st¯rre vanskelighed med at oplagre ethylen end derivater produceret af ethylenkunder heller ikke en tilstrÊkkelig eftersp¯rgselsfleksibilitet. Argumentet er baseret p den forudsÊtning, at ethylenkunderne, dvs. derivatproducenterne, nedskÊrer deres produktion og dermed reducerer deres eftersp¯rgsel efter ethylen for derefter at opfylde deres forsyningsforpligtelser over for derivatk¯berne ved at sÊlge fra lager. Men der er flere grunde til, at dette argument ikke holder. Generelt er det ogs for derivatproducenter dyrt og urentabelt at opretholde st¯rre lagre end n¯dvendigt for at opretholde produktionen og neutralisere bevÊgelser i eftersp¯rgslen efter derivater. At investere i en meget stor ekstra lagerkapacitet for at kunne reagere p et muligt fors¯g p at hÊve priserne fra ethylenproducenternes side (uden at vide, om og hvornÂr et sÂdant fors¯g vil blive gjort) synes derfor ikke at vÊre et gyldigt og fornuftigt alternativ for

31

derivatproducenterne. For at afvÊrge et fors¯g p at hÊve den kvartalsvise aftalepris i en aftale, der kan genforhandles, vil det vÊre n¯dvendigt at kunne opretholde en derivatproduktion i tre mÂneder ved brug af ethylen hentet fra eget lager. Men normalt har derivatproducenterne i dag kun lagerbeholdninger svarende til h¯jst 30 dages produktion. Endnu st¯rre lagerbeholdninger vil vÊre n¯dvendige for at im¯deg prisstigninger under forhandlinger om en langtidsaftale, der l¯ber i flere Âr. Det skal yderligere bemÊrkes, at derivatproducenter ikke kan forudse, hvornÂr ethylenproducenterne vil ivÊrksÊtte deres fors¯g p at hÊve priserne. P den anden side har de selv brug for en vis lagerbeholdning til driftsmÊssige formÂl som en st¯dpude, der kan neutralisere uventede udsving i produktion og eftersp¯rgsel. Derfor kan et fors¯g p at hÊve priserne meget let ske p et tidspunkt, hvor derivatproducenternes lagerbeholdninger er sm som f¯lge af uventede stigninger i eftersp¯rgselen eller uforudsete driftsstop. I en sÂdan situation er muligheden for at reducere ethyleneftersp¯rgslen og produktionen af derivater endnu mere begrÊnset. Det m derfor konkluderes, at der kun er begrÊnsede incitamenter til og muligheder for at opn et varigt fald i eftersp¯rgslen, og at disse incitamenter og muligheder derfor ikke er egnede til at im¯deg et fors¯g p at hÊve priserne.

2.13 Konklusion vedr¯rende en kollektiv dominerende stilling

(133) Kommissionen er nÂet til den konklusion, at de to pÂtÊnkte fusioner vil give de to nye enheder Shell/DEA og BP/E.ON en kollektiv dominerende stilling p ARG+- ethylenmarkedet.

3. Tilsagn

(134) Den 28. november 2001 afgav parterne i sÂvel Shell/DEA-sagen som BP/E.ON-sagen en rÊkke tilsagn med det formÂl at fjerne de konkurrenceproblemer, Kommissionen pÂviste i sine klagepunktsmeddelelser af 24. oktober 2001. Tilsagnene vil blive sammenfattet og vurderet nedenfor.

(135) Den fulde ordlyd af tilsagnene er vedlagt denne beslutning og udg¯r en integrerende del af denne.

3.1. Tilsagn afgivet af Shell/DEA

(136) Shell og DEA forpligter sig til at give en eller flere brugere adgang til Shells terminalfaciliteter i Moerdijk, Nederlandene, og til Ethyleen Pijpleiding Maatschappij BV (ìEPMî)ís r¯rledning fra Moerdijk til Lillo (Antwerpen) svarende til en samlet mÊngde ethylen p indtil 250 tusind metriske tons pr. Âr (betingelserne er skitseret i en vedlagt terminalaftalemodel for ethylen). Denne adgang vil blive sikret fra 1. januar 2003 til i hvert fald 31. december 2012 p rimelige og ikke-diskriminerende vilkÂr til en eller flere eksisterende eller potentielle konkurrenter eller kunder p ARG+-ethylenmarkedet. Konkurrenter og kunder, der ikke ejer en terminal, der er tilsluttet ARG-r¯rledningen, vil f fortrinsstilling.

3.2. Tilsagn afgivet af BP/E.ON

(137) BP og E.ON forpligter sig til at sÊlge to vilkÂrligt valgte af de tre BP/Veba Oel-aktiebesiddelser i ARG sammen med alle ejer- og stemmerettigheder, der er knyttet til disse aktiebesiddelser, til en egnet uafhÊngig k¯ber, der er godkendt af Kommissionen. Salgsproceduren er beskrevet i vedlagte ikke-fortrolige udgave af tilsagnene.

32

(138) I den mellemliggende periode, der l¯ber indtil ovennÊvnte aktiebesiddelser i ARG er solgt, forpligter parterne sig til ikke at udnytte deres blokerende minoritetspost til at hindre beslutninger, der krÊver et [sÊrligt flertal]*. Parterne forpligter sig til at udnytte den stemmeret, der er knyttet til to vilkÂrligt valgte af deres aktiebesiddelser i ARG, i overensstemmelse med de beslutninger, de ¯vrige aktionÊrer trÊffer med enstemmighed for s vidt angÂr alle beslutninger, som krÊver et [sÊrligt flertal]*. S lÊnge E.ON fortsat besidder en kontrollerende kapitalinteresse i Degussa, forpligter parterne sig endvidere til, at BP og/eller E.ON ogs vil ud¯ve den stemmeret, der er knyttet til alle tre BP/Veba Oel-aktiebesiddelser i overensstemmelse med de beslutninger, de ¯vrige aktionÊrer trÊffer med enstemmighed for s vidt angÂr beslutninger, der krÊver et [sÊrligt flertal]*.

(139) BP/E.ON forpligter sig til at give [en ethylenkunde]* garanti for, at ethylen leveret via ARG-r¯rledningen til Gelsenkirchen vil blive stillet til rÂdighed p [denne kundes]* produktionsanlÊg, sÂfremt forsyningsaftalen mellem [...]* bringes til oph¯r pr. [...]* eller derefter. Denne garanti gives, uanset hvilken kilde [kunden]* beslutter sig til at k¯be ethylen fra. Garantien vil vÊre gÊldende i ti Âr, og [kunden]* har mulighed for at forny garantien for yderligere [...]*.

3.3. Vurdering

(140) Det konkurrenceproblem, Kommissionen er mest betÊnkelig ved, er, at fjernelsen af to uafhÊngige ethylenudbydere p det almindelige marked vil f¯re til, at de to nye enheder kommer til at indtage en kollektiv dominerende stilling. Den underliggende infrastruktur i ARG+-omrÂdet, dvs. importterminaler og r¯rledninger, har betydning for denne vurdering af to Ârsager. Adgangen til og indflydelsen p infrastrukturen giver de to nye enheder en stÊrk position p markedet, [...]*. Infrastrukturen er sÂledes en afg¯rende faktor i det konkurrencemÊssige samspil p det nuvÊrende ethylenmarked, og det har i den forbindelse stor betydning, om der er Âben adgang til infrastrukturen. De to tilsagn sikrer tilsammen den frie adgang til denne afg¯rende infrastruktur.

(141) ≈bningen af Shells importterminal for tredjeparters import (indtil 250 kt pr. Âr) vil i h¯j grad vÊre med til at sikre, at der p ARG-markedet udbydes ethylen fra konkurrencedygtige og uafhÊngige kilder. Adskillige tredjeparter har peget p vanskeligheden ved at f adgang til importterminaler p grundlag af langtidsaftaler, der sikrer importen af store mÊngder til konkurrencedygtige priser, som hovedhindringen for importen. Da det som f¯lge af de meget h¯je anlÊgsinvesteringer er h¯jst usandsynligt, at der i en overskuelig fremtid vil komme en helt ny udbyder p markedet, er import den eneste kilde til yderligere og uafhÊngige ethylenforsyninger til ARG+-markedet. Tilsagnene omfatter mÊngder, der i h¯j grad vil kunne pÂvirke de nye enheders konkurrencemÊssige potentiale. 250 kt svarer til den Ârlige kapacitet for Èn mindre krakker som dem, der drives af DEA. Hvis der indgÂs aftaler om alle mÊngder, og hvis alle mÊngder importeres, vil dette svare til etableringen af et nyt uafhÊngigt ethylenproduktionssted i ARG-omrÂdet. Det vil ogs reprÊsentere en stigning i den nuvÊrende tredjepartsimport med nÊsten 400 %. De af Shell foreslÂede adgangsbetingelser forventes at sikre en ikke-diskriminerende adgang til terminalen p langt sigt og til konkurrencedygtige priser og vil give en fortrinsstilling til virksomheder, der ikke ejer terminaler, idet terminalejerne rÂder over deres egne importfaciliteter.

33

(142) Der er stor sandsynlighed for, at disse mÊngder vil blive importeret, idet adskillige tredjeparter har vist interesse for at importere p grundlag af langtidsaftaler, ligesom der er tilstrÊkkelige mÊngder ethylen til rÂdighed isÊr fra saudiarabiske kilder.

(143) Et frasalg af importterminalen til en tredjepart, som i teorien vil betyde, at Shell/DEA fuldstÊndig mister kontrollen med denne infrastrukturfacilitet, synes ikke at vÊre et bÊredygtigt alternativ. For det f¯rste skal nÊvnes, at terminalen ikke kan fungere uden indbyrdes forbundne lagerfaciliteter. Selve ethylentankene er integreret i krakkerfaciliteterne og ñdriften. En stor del af lagerpladsen ved terminalen udnyttes derfor til at udligne uforudsigelige udsving i krakkerproduktionen og eftersp¯rgselen.

(144) For det andet vil en Âben og ikke-diskriminerende adgang til terminalen kun kunne sikres af en k¯ber, der ikke er aktiv p markedet for ethylen og ethylenderivater, og som sÂledes ikke selv har egne forretningsmÊssige interesser i terminalen. I betragtning af de h¯je terminalomkostninger og n¯dvendigheden af at rÂde over en stor mÊngde informationer om ethylenmarkedet, hvis terminalen skal drives ¯konomisk forsvarligt, er det h¯jst usandsynligt, at der kan findes en sÂdan uafhÊngig k¯ber.

(145) BP/Vebas indflydelse p den egentlige ARG-r¯rledning som f¯lge af aktiebesiddelser og blokerende rettigheder i driftsselskabet er en anden faktor, der begrÊnser den Âbne adgang til infrastrukturen og sÂledes ¯ger parternes markedsstyrke. Hertil kommer, at disse aktiebesiddelser begrÊnser det konkurrencemÊssige potentiale hos andre udbydere, der ikke er aktionÊrer. Salget af to af de tre aktiebesiddelser i et fusioneret BP/E.ON-selskab vil helt eliminere denne koncerns afg¯rende indflydelse p ARG-selskabet. Efter dette salg vil BP/Veba ikke lÊngere have nogen fortrinsstilling i form af blokerende rettigheder, og enhedens position vil blive svÊkket, sÂledes at den kommer til at svare til de ¯vrige aktionÊrers. NÂr nye aktionÊrer fÂr del i ARG-selskabet, vil dette endvidere udvide de interesseomrÂder, der reprÊsenteres af selskabets aktionÊrer, og sÂledes sikre, at ARG fÂr karakter af et almindeligt transportselskab, uden at der tages sÊrlig hensyn til bestemte udbyderes eller kunders interesser. Det forel¯bige tilsagn, BP/Veba har afgivet, forventes at medf¯re ¯jeblikkelig ophÊvelse af BP's vetoret hvad angÂr vigtige beslutninger om [...]*. Dette vil give BP en stilling som en almindelig aktionÊr, indtil salgsproceduren er afsluttet, og vil sÂledes ¯jeblikkelig fjerne de store betÊnkeligheder med hensyn til BP/Vebas samlede aktiebesiddelse i ARG-selskabet. Forpligtelsen fjerner ogs betÊnkeligheder med hensyn til Degussas aktiebesiddelse. Degussa tilh¯rer E.ON-koncernen og er ikke part i de transaktioner, der er tale om i denne sag.

(146) Bortset fra at eliminere BP/Vebas stÊrke indflydelse p infrastrukturen, som styrker selskabets markedsposition, vil Êndringen af ARG til et almindeligt transportselskab f virkninger p to vigtige omrÂder, som vil medf¯re en vÊsentlig forbedring af konkurrencesituationen i ARG-omrÂdet og sÂledes opveje styrkelsen af de nye enheders markedsposition. ∆ndringen vil for det f¯rste ¯ge konkurrencen via de eksisterende udbydere p ARG-markedet. Den Âbne adgang til r¯rledningen til konkurrencedygtige priser forventes at g¯re det muligt for de nuvÊrende udbydere aktivt at konkurrere om kunderne i hele ARG-omrÂdet, give kunderne st¯rre valgmuligheder med hensyn til valg af leverand¯rer og g¯re det umuligt for de to nye enheder at fordele kunderne efter ovennÊvnte kriterier. For det andet, og det er ikke mindre vÊsentligt, vil det konkurrencemÊssige potentiale, der ligger i Shells tilsagn om at Âbne importinfrastrukturen, f¯rst kunne udnyttes fuldt ud, sÂfremt det sikres, at de yderligere mÊngder, der skaffes fra uafhÊngige eksterne kilder, kan transporteres

34

(147) BP/Vebas tilsagn om at give ethylenkunder, der er etableret i [et omrÂde i Rhin/Ruhr-regionen]* (dvs. for tiden [...]*), adgang til ARG-forsyninger fjerner de resterende flaskehalse i den infrastruktur, der kontrolleres af BP/Veba. Tilsagnet fjerner enhver mulighed for, at BP/Veba fortsat beskyttes mod konkurrence om disse kunder fra alternative ARG-udbydere. BP/Veba vil ikke lÊngre kunne afskÊre disse kunder fra at anvende ARG ved at nÊgte dem adgang til den privatejede r¯rledning, der forbinder kunderne med ARG. Dette vil give ogs disse k¯bere mulighed for at konkurrere p lige fod og vil fjerne endnu et instrument, de to nye enheder kan udnytte til stiltiende at opdele markedet. Der findes ikke andre r¯rledninger tilsluttet ARG+, som de fremtidige duopolistiske enheder kontrollerer, og som kan anvendes til at afskÊre ethylenforbrugere fra konkurrencedygtige forsyninger via ARG.

3.4 Konklusion

(148) Kommissionen konkluderer, at de tilsagn, der er afgivet af parterne, under Èt vil fjerne en af de vÊsentligste Ârsager til parternes markedsstyrke. Tilsagnene vil i tilstrÊkkelig grad sikre et nyt konkurrencepres, som vil i) skabe modvÊgt mod de nye enheders markedsposition, ii) fratage enhederne muligheden for at undlade at konkurrere aktivt p markedet, og iii) fjerne deres mulighed for stiltiende opdeling af markedet. P denne baggrund finder Kommissionen, at der ikke vil blive skabt en kollektiv dominerende stilling p dette marked, og at de konkurrencemÊssige betÊnkeligheder, Kommissionen har givet udtryk for i klagepunktsmeddelelsen, ikke eksisterer lÊngere.

VI. BETINGELSER OG P≈BUD

(149) I henhold til artikel 8, stk. 2, andet afsnit, f¯rste punktum, kan Kommissionen til sin beslutning knytte betingelser og pÂbud med henblik p at sikre, at de pÂgÊldende virksomheder overholder de forpligtelser, som de har pÂtaget sig over for Kommissionen med henblik p at g¯re fusionen forenelig med fÊllesmarkedet.

(150) Kravet om, at de enkelte foranstaltninger, der medf¯rer strukturÊndringer p markedet, gennemf¯res, er en betingelse, mens de gennemf¯relsesprocesser, der er n¯dvendige for at opn dette resultat, generelt er pÂbud. Hvis en betingelse ikke opfyldes, stÂr Kommissionens beslutning om, at en fusion er forenelig med fÊllesmarkedet, ikke lÊngere ved magt. Hvis de involverede virksomheder undlader at efterkomme et pÂbud, kan Kommissionen i henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 5, litra b), tilbagekalde sin beslutning, og parterne kan tillige pÂlÊgges b¯der og tvangsb¯der i henhold til fusionsforordningens artikel 14, stk. 2, litra a), og artikel 15, 19 stk. 2, litra a) .

(151) I betragtning af det ovenfor anf¯rte er Kommissionens beslutning i den foreliggende sag betinget af, at tilsagnet om salg af aktiebesiddelserne i Aethylenrohrleitungsgesellschaft mbH & Co. KG og det midlertidige tilsagn om i forbindelse med to vilkÂrligt valgte af de tre aktiebesiddelser at stemme p samme

19 Jf. Kommissionens meddelelse om retsmidler, der kan accepteres i henhold til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 og Kommissionens forordning (EF) nr. 447/98.

35

mÂde som de ¯vrige aktionÊrer, jf. bilag I, afsnit 1, 2, 3, 8 og 9 sammenholdt med afsnit 30, opfyldes fuldt ud, idet dette er n¯dvendigt for at opn strukturÊndringer p markedet. Det samme gÊlder for tilsagnet vedr¯rende adgangen til [en r¯rledning i et omrÂde i Rhin/Ruhr-regionen]*, jf. bilag II, afsnit 1 og 2. Andre dele af tilsagnene, jf. bilag I, afsnit 4-7 og 10-29, og bilag II, afsnit 3, som henviser til procedurerne, skal derimod anses for pÂbud, idet de tager sigte p at gennemf¯re strukturÊndringerne p markedet.

VII. KONKLUSION

(152) Af ovennÊvnte grunde og forudsat, at parternes tilsagn opfyldes fuldt ud, m det antages, at den foreslÂede fusion ikke skaber eller styrker en dominerende stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence hÊmmes betydeligt inden for fÊllesmarkedet eller en vÊsentlig del heraf. Fusionen skal derfor i henhold til fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, og EÿS-aftalens artikel 57 erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen p betingelse af, at de i bilaget gengivne tilsagn opfyldes i fuldt omfang -

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den anmeldte transaktion, hvorved BP sammen med E.ON erhverver fÊlles kontrol over Veba som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk., litra b), erklÊres herved forenelig med fÊllesmarkedet og med EÿS-aftalen.

Artikel 2

Artikel 1 forudsÊtter, at de betingelser, der er fastsat i bilag I, afsnit 1, 2, 3, 8 og 9 sammenholdt med afsnit 30, og i bilag II, afsnit 1 og 2, opfyldes i fuldt omfang.

Artikel 3

Artikel 1 forudsÊtter, at pÂbudene i bilag I, afsnit 4-7 og 10-29, og bilag II, afsnit 3, efterkommes i fuldt omfang.

Artikel 4

BP plc Britannic House 1 Finsbury Circus London EC2M 7BA Det Forenede Kongerige

Denne beslutning er rettet til:

E.ON Aktiengesellschaft Beningsenplatz 1 D-40474 D¸sseldorf Tyskland

UdfÊrdiget i Bruxelles,

PÂ Kommissionens vegne

Mario MONTI Medlem af Kommissionen

37

BILAG 1

Den originale ordlyd af de betingelser og pÂbud, der omtales i artikel 2 og 3, findes i sin helhed p f¯lgende netsted:

http://europa.eu.int/comm/competition/index_en.html

38