EUR-Lex & EU Commission AI-Powered Semantic Search Engine

Modern Legal

Query in any language with multilingual search
Access EUR-Lex and EU Commission case law
See relevant paragraphs highlighted instantly

We Found Similar Cases for You

Home

VERBUND / ENERGIE ALLIANZ

M.2947

VERBUND / ENERGIE ALLIANZ

June 10, 2003

With Google you find a lot.
With us you find everything. Try it now!

I imagine what I want to write in my case, I write it in the search engine and I get exactly what I wanted. Thank you!

Valentina R., lawyer

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 11. juni 2003

om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen

(Sag COMP/M.2947 ñ Verbund / EnergieAllianz)

(Kun den tyske udgave er autentisk) (EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR ñ

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab, under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, sÊrlig artikel 57, stk. 2, litra a), under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 1 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser , senest Êndret ved 2 forordning (EF) nr. 1310/97 , sÊrlig artikel 8, stk. 2, under henvisning til Kommissionens beslutning af 4. februar 2003 om at indlede procedure i denne sag, efter h¯ring af Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og 3 Virksomhedsovertagelser , 4 under henvisning til endelig rapport fra h¯ringskonsulenten i denne sag, og ud fra f¯lgende betragtninger:

(1) Den 20. december 2002 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 ("fusionsforordningen") en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved de ¯strigske selskaber ÷sterreichische Elektrizit‰tswirtschafts-Aktiengesellschaft ("Verbund"), EVN AG ("EVN"), Wien Energie GmbH ("Wien Energie"), Energie AG Oberˆsterreich ("Energie O÷"), Burgenl‰ndische Elektrizit‰tswirtschafts-Aktiengesellschaft ("BEWAG") og Linz AG f¸r Energie, Telekommunikation, Verkehr und Kommunale Dienste ("Linz AG") erhverver fÊlles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), med selskaberne E&S GmbH ("E&S") og Verbund Austrian Power Trading AG ("APT"). EVN, Wien Energie, Energie O÷, BEWAG og Linz AG vil varetage deres interesser i fÊllesskab som EnergieAllianz Austria ("EnergieAllianz").

(2) Efter at have gennemgÂet anmeldelsen konkluderede Kommissionen indledningsvis, at den anmeldte transaktion falder ind under fusionsforordningens anvendelsesomrÂde og rejser alvorlig tvivl med hensyn til sin forenelighed med fÊllesmarkedet og aftalen om Det EuropÊiske SamarbejdsomrÂde ("EÿS-aftalen").

(3) Den 4. februar 2003 besluttede Kommissionen derfor at indlede procedure i denne sag i henhold til fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), og EÿS-aftalens artikel 57.

(4) Efter en indgÂende unders¯gelse af sagen er Kommissionen nu nÂet til den konklusion, at den anmeldte fusion ganske vist som sÂdan kan styrke en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence vil blive hÊmmet betydeligt inden for en vÊsentlig del af fÊllesmarkedet. De tilsagn, som de anmeldende parter har afgivet, g¯r det imidlertid muligt at fjerne konkurrenceproblemerne i forbindelse med fusionen.

I. PARTERNES AKTIVITETER

(5) Verbund er aktiv inden for produktion, transmission og forsyning af industrikunder og distributionsselskaber med elektricitet samt inden for handel med elektricitet. Verbund er den st¯rste elproducent i ÿstrig og driver h¯jspÊndingssystemet i hele ÿstrig, undtagen i Tirol og Vorarlberg. Verbunds aktiviteter i forbindelse med storkunder udf¯res via et 55 %-ejet datterselskab, Verbund ñ Austrian Power Vertriebs GmbH ("APC"); hovedparten af de ¯vrige andele i APC (uden kontrolrettigheder) ejes af Energie Steiermark Holding AG ("ESTAG"), som kontrolleres i fÊllesskab af delstaten Steiermark og det franske elselskab ElectricitÈ de France ("EdF"). Selskabet STEWEAG-STEG GmbH ("STEWEAG-STEG"), som er aktivt som regionalt distributionsselskab i Steiermark, ejes ligeledes i fÊllesskab af Verbund (34 %) og ESTAG (66 %); i modsÊtning til situationen i forbindelse med APC ud¯ver Verbund og ESTAG 5 fÊlles kontrol i denne forbindelse. I KELAG ñ K‰rntner Elektrizit‰ts-Aktiengesellschaft ("KELAG"), som kontrolleres via et fÊlles holdingselskab mellem delstaten K‰rnten og det tyske selskab RWE AG ("RWE") - har Verbund en minoritetsinteresse pÂ 35,12 %. Endelig har Verbund kapitalinteresser i selskaber, som pÂ det liberaliserede ¯strigske elmarked leverer elektricitet til private husholdninger, herunder pÂ nuvÊrende tidspunkt pÂ 20 % i henholdsvis Unsere Wasserkraft GmbH & Co. KG ("Unsere Wasserkraft"), et joint venture-selskab med ESTAG, og MyElectric Stromvertriebs GmbH ("MyElectric"), som kontrolleres af Salzburg AG f¸r Energie, Verkehr und Telekommunikation ("Salzburg AG"). Verbund kontrolleres selv af Republikken ÿstrig, som har 51 % af kapitalandelene i selskabet.

(6) Selskaberne i EnergieAllianz stÂr for den regionale distribution (herunder forsyningen af slutkunder) af elektricitet i Niederˆsterreich (EVN), i Wien-omrÂdet (Wien Energie), i Oberˆsterreich (Energie O÷), i Linz-omrÂdet (Linz AG) samt i Burgenland (BEWAG). Energie O÷ ejer endvidere 26,13 % af aktierne i Salzburg AG, det regionale forsyningsselskab i delstaten Salzburg. Med undtagelse af BEWAG er de nÊvnte selskaber i EnergieAllianz ogsÂ aktive inden for elproduktion. Andre aktiviteter, der ud¯ves af selskaberne i EnergieAllianz, er regional distribution af gas og varme samt tjenesteydelser i forbindelse med transport, milj¯, affaldsbortskaffelse, telekommunikation og kabeltv. Over 50 % af kapitalandelene i hvert af de selskaber, der indgÂr i EnergieAllianz, ejes af regionale myndigheder.

II. TRANSAKTIONEN

(7) Den pÂtÊnkte fusion drejer sig om sammenlÊgning af Verbunds og EnergieAllianz' aktiviteter pÂ elomrÂdet i to joint venture-selskaber, E&S og APT. Med hensyn til elproduktionen forbliver pÂ den ene side Verbunds produktionskapacitet og pÂ den anden side produktionskapaciteten hos de regionale selskaber, der indgÂr i EnergieAllianz, ganske vist adskilt i ejendomsretlig henseende. Produktionen skal imidlertid styres gennem handelshuset APT, hvori Verbund vil fÂ en kapitalandel pÂ 67 % og EnergieAllianz pÂ 33 %. Den elektricitet, der produceres pÂ Verbunds og EnergieAllianz' kraftvÊrker, leveres udelukkende til APT. APT vil pÂ sin side stÂ for handelen med elektricitet. APT vil endvidere levere elektricitet til E&S, hvor EnergieAllianz vil fÂ en kapitalandel pÂ 67 % og Verbund pÂ 33 %. E&S vil servicere og levere elektricitet til EnergieAllianz' og Verbunds hidtidige storkunder med et Ârligt forbrug pÂ over 4 GWh, som er overdraget til selskabet. Endvidere vil APT levere elektricitet til de regionale selskaber, der indgÂr i EnergieAllianz, og som pÂ sin side vil forsyne erhvervskunder med et forbrug pÂ 0,1-4 GWh samt tarifkunder / husholdninger med et forbrug pÂ indtil 0,1 GWh. Endelig skal APT efter planen ogsÂ levere elektricitet til de ¯vrige regionale selskaber, der ikke deltager i denne transaktion, og de kommunale selskaber uden for EnergieAllianz' forsyningsomrÂde.

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 11. juni 2003

om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen

(Sag COMP/M.2947 ñ Verbund / EnergieAllianz)

(Kun den tyske udgave er autentisk) (EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR ñ

(3) Den 4. februar 2003 besluttede Kommissionen derfor at indlede procedure i denne sag i henhold til fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), og EÿS-aftalens artikel 57.

I. PARTERNES AKTIVITETER

II. TRANSAKTIONEN

STEWEAG-STEG ∞) Energie O÷∞∞) WIENSTROM∞∞∞) EVN∞∞∞) Linz AG∞∞) BEWAG KELAG Salzburg AG TIWAG∞) VKW inkl. VIW∞) [10 000-15 000]* ÿvrige elforsynings-selskaber og industri Produktion i alt∞) ∞) sk¯nnet ∞∞) regnskabsÂret 2000/2001 ∞∞∞) kalenderÂret 2001 Kilde: Parternes oplysninger pÂ grundlag af Ârsberetninger, statistikker fra E-Control

ÿstrig er opdelt i tre balanceomrÂder. De vestlige delstater Vorarlberg og Tirol udg¯r et sÊrskilt balanceomrÂde, som indgÂr i den tyske kontrolblok. Den ¯vrige og langt den st¯rste del af det ¯strigske omrÂde udg¯res af balanceomrÂde "ÿst" (APG-Zone), som samtidig udg¯r en selvstÊndig kontrolblok. I dette balanceomrÂde driver Verbund h¯jspÊndingssystemet og er pÂ grundlag af UCTE-reglerne som sÂkaldt balanceansvarligt selskab ansvarlig for at opretholde balancen mellem produktion og forbrug gennem tilvejebringelse eller aftag af balancekraft.

De regionale selskaber ñ dvs. de selskaber, der indgÂr i EnergieAllianz, samt STEWEAG-STEG i Steiermark, Salzburg AG i delstaten Salzburg, KELAG i K‰rnten, TIWAG i Tirol og VKW i Vorarlberg ñ driver distributionsnettet i deres traditionelle forsyningsomrÂder. De fÂr elektricitet fra Verbund sÂvel som fra egne kraftvÊrker samt i et vist omfang fra udlandet og via kommercielle transaktioner.

BÂde Verbund og de regionale selskaber forsyner slutkunder med elektricitet. Endvidere forsyner et stort antal mindre kommunale og private elforsyningsselskaber ogsÂ slutkunder som distributionsselskaber med til dels ogsÂ egen produktionskapacitet.

RELEVANTE PRODUKTMARKEDER

Indledning

Ved det relevante produktmarked forstÂs markedet for alle de produkter og/eller tjenesteydelser, som forbrugeren anser for indbyrdes substituerbare pÂ grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformÂl. If¯lge Kommissionens meddelelse om afgrÊsning af det relevante marked i forbindelse med FÊllesskabets konkurrenceret("meddelelse om afgrÊnsning af det relevante marked") er det f¯rst og fremmest kriterierne eftersp¯rgselssubstitution, udbudssubstitution og potentiel konkurrence, der er af betydning i denne henseende.

a)Overlapningerne mellem de deltagende virksomheders aktiviteter

Den foreliggende fusion medf¯rer en sammenlÊgning af Verbunds og EnergieAllianz' hidtidige aktiviteter i forbindelse elektricitetsforsyning.

De deltagende virksomheders aktiviteter overlapper i det vÊsentlige hinanden i forbindelse med forsyning af industrikunder og store erhvervskunder ("storkunder") og distributionsselskaber samt i forbindelse med handel med elektricitet og i mindre udstrÊkning i forbindelse med forsyning af husholdninger og mindre erhvervskunder ("smÂkunder", i ÿstrig traditionelt ogsÂ kaldet "tarifkunder"). Endvidere er der overlapninger i forbindelse med tilvejebringelsen af balancekraft, som er n¯dvendig for at opretholde balancen mellem produktion og forbrug.

I forbindelse med produktion og transmission af elektricitet er der ingen overlapninger mellem de deltagende virksomheders aktiviteter pÂ markedet, da hver deltagende virksomheds produktionsomrÂder kun tilbyder den elektricitet, der produceres, internt i koncernen, og elektriciteten derfor ikke er til rÂdighed pÂ markedet i produktionsleddet, men f¯rst i det efterf¯lgende omsÊtningsled, og fordi driften af systemet udg¯r et naturligt monopol. Dog skal der ved vurderingen af fusionens virkninger pÂ de ber¯rte markeder tages hensyn til de deltagende virksomheders stilling i forbindelse med elproduktionen.

b)AfgrÊnsning af relevante produktmarkeder, der kan komme i betragtning

De anmeldende parter har f¯rst og fremmest foreslÂet, at der afgrÊnses relevante produktmarkeder for forsyning af smÂkunder, forsyning af storkunder, handel med elektricitet, herunder forsyning af distributionsselskaber, samt tilvejebringelse af balancekraft.

I deres svar pÂ klagepunktsmeddelelsen og ved den mundtlige h¯ring har parterne modificeret deres standpunkt med hensyn til, hvilket marked forsyningen af storkunder og distributionsselskaber prÊcist skal anses for at vÊre omfattet af. De er nu af den opfattelse, at der pÂ dette omrÂde skal sondres mellem prisorienterede og serviceorienterede kunder. Mens prisen for prisorienterede kunder er det eneste udslagsgivende kriterium for valget af forsyningskilde, er serviceorienterede kunder afhÊngige af yderligere tjenesteydelser, f.eks. totalforsyning, energistyring eller tilvejebringelse af balancekraft, og vil derfor ogsÂ skulle tage hensyn til kvaliteten af disse tjenesteydelser ved valget af elleverand¯r.

If¯lge parterne - hvilket de ogsÂ prÊciserede ved h¯ringen - omfatter markedet for prisorienterede kunder blandt distributionsselskaberne de store ¯strigske regionale forsyningsselskaber ("store distributionsselskaber", ogsÂ benÊvnt "regionale selskaber") samt eventuelt ogsÂ de kommunale forsyningsselskaber i delstatshovedstÊderne; nogle fÂ meget store kunder kan ligeledes anses for at vÊre omfattet af gruppen af storkunder. Endvidere skal alle deltagere i handelen med elektricitet omfattes af markedet for prisorienterede kunder. Alle ¯vrige storkunder og distributionsselskaber (i det f¯lgende benÊnt "smÂ distributionsselskaber") er omfattet af markedet for serviceorienterede kunder. Tilvejebringelsen af balancekraft betragtes fortsat som et selvstÊndigt marked.

Kommissionen behandlede allerede i Verbund / ESTAG-sagen markedsforholdene i ÿstrig. I beslutningen blev der imidlertid ikke taget endelig stilling til, om der i forbindelse med markederne for elektricitetsforsyning i ÿstrig skal foretages en opdeling efter kundegrupper.

I det foreliggende tilfÊlde er Kommissionen og de anmeldende parter nÂet frem til, at med hensyn til afgrÊnsningen af de relevante produktmarkeder skal forsyningen af smÂkunder, forsyningen af storkunder og smÂ distributionsselskaber (af parterne betegnet som "serviceorienterede") samt

forsyningen af store distributionsselskaber og handelen med elektricitet (af parterne betegnet som "prisorienterede kunder") omfattes af sÊrskilte relevante produktmarkeder.

I forbindelse med den foreliggende beslutning er det ikke n¯dvendigt at tage stilling til, om der fortsat skal sondres mellem sÊrskilte relevante produktmarkeder ñ a) med hensyn til forsyningen af dels storkunder, dels smÂ distributionsselskaber ñ b) med hensyn til forsyningen af dels store distributionsselskaber, dels handelen med elektricitet, og ñ c) om tilvejebringelsen af balancekraft udg¯r et relevant produktmarked i forbindelse med den konkurrenceretlige vurdering.

1.Forsyning af endelige forbrugere: sondring mellem stor- og smÂkunder

Selv om markedet i ÿstrig i lovgivningsmÊssig henseende er fuldt liberaliseret, findes der efter parternes opfattelse i forbindelse med elektricitetsforsyningen til endelige forbrugere forskellige relevante produktmarkeder, nemlig pÂ den ene side forsyningen af smÂkunder (private husholdninger, mindre erhvervskunder og landbrugsbedrifter) og pÂ den anden side af storkunder (industri og store erhvervskunder); sidstnÊvnte anser parterne for nu for at vÊre omfattet af markedet for "serviceorienterede kunder". Som skillelinje mellem stor- og smÂkunder har parterne foreslÂet den forbrugs- og tilslutningsvÊrdi, fra hvilken der pÂ grundlag af lovrammerne i ÿstrig anvendes standardiserede belastningsprofiler. I henhold til gÊldende ret tilbydes kunder med et Ârligt forbrug pÂ under 100 000 kWh (= under 0,1 GWh/Âr) eller en tilslutningseffekt pÂ under 50 kW standardiserede belastningsprofiler.

If¯lge de oplysninger, som Kommissionen har fÂet forelagt i den foreliggende sag, skal der i forbindelse med elektricitetsforsyningen i overensstemmelse med parternes opfattelse sondres mellem et marked for forsyning af smÂkunder pÂ den ene side og et marked for forsyning af storkunder (industrikunder og store erhvervskunder) pÂ den anden side; unders¯gelserne har derimod ikke givet grundlag for en yderligere opdeling .

Som parterne har anf¯rt og Kommissionens unders¯gelser har bekrÊftet, er der i ÿstrig betydelige forskelle mellem eftersp¯rgselsadfÊrden blandt storkunder og detailkunder. Storkunder er normalt mere prisf¯lsomme og derfor i h¯jere grad rede til at skifte leverand¯r end smÂkunder. Der er ogsÂ forskelle med hensyn til forhandlingsstyrke og forhandlingsledelse. Dette viser sig ved, at energiforsyningsselskaberne har forskellige distributionsstrategier og et forskelligt prisniveau. Mens det for storkunder er af vÊsentlig betydning, at der afgives et prisbilligt og i givet fald fleksibelt tilbud, finder der i forbindelse med detailkunder en yderligere markedsf¯ringsmÊssig differentiering sted (f.eks. mellem "ren elektricitet", navnlig elektricitet, der fremstilles ved hjÊlp af indenlandsk vandkraft, og elektricitet fra fossile brÊndstoffer eller kernekraft) og en kvalitativ kundekontakt.

Det forskellige netniveau, hvorpÂ storkunder og detailkunder normalt fÂr elektriciteten, bidrager ogsÂ til denne differentiering. Det spÊndingsniveau, hvorpÂ elektriciteten leveres, udg¯r ganske vist pÂ grund af den "frimÊrketarif", der er fastsat for transmissionen, ikke i sig selv en barriere for adgangen til markedet. Jo lavere det netniveau, hvorpÂ leveringen sker, er, desto st¯rre er imidlertid netandelen af den samlede elektricitetsregning. Den relative fordel, som en kunde vil opnÂ ved at skifte leverand¯r, mindskes derfor med netniveauet og den stigende netpris.

2.Forsyning af distributionsselskaber: sondring mellem regionale forsyningsselskaber ("regionale selskaber") og smÂ distributionsselskaber

Parterne har indledningsvis givet udtryk for den opfattelse, at forsyningen af distributionsselskaber generelt b¯r anses for at vÊre omfattet af markedet for handel med elektricitet, da distributionsselskabernes virksomhed i vidt omfang svarer til den klassiske definition pÂ elektricitetshandel, dvs. k¯b og salg af elektricitet i kommercielt ¯jemed. Denne beskrivelse er ogsÂ i overensstemmelse med praksis hos de ¯strigske elforsyningsselskaber, som i deres Ârsberetninger sammenfatter grossister og distributionsselskaber under den fÊlles kategori handel (trading). I forbindelse med deres svar pÂ Kommissionens klagepunkter og ved den mundtlige h¯ring Êndrede parterne imidlertid deres standpunkt, sÂledes at en bestemt gruppe af distributionsselskaber, nemlig smÂ distributionsselskaber, sammen med industrikunderne og de store erhvervskunder b¯r anses for at vÊre omfattet af markedet for "serviceorienterede" kunder. Parterne har begrundet dette med stort set ens priser og k¯bsadfÊrd samt behovet for at k¯be supplerende tjenesteydelser sammen med den n¯dvendige elektricitet.

If¯lge de oplysninger, som Kommissionen har fÂet forelagt, skal forsyningen af de store regionale distributionsselskaber ("regionale forsyningsselskaber") pÂ den ene side og forsyningen af alle ¯vrige distributionsselskaber pÂ den anden side anses for at vÊre omfattet af sÊrskilte relevante produktmarkeder.

Det er ikke n¯dvendigt at tage stilling til, om forsyningen af smÂ distributionsselskaber, som adskiller sig fra forsyningen af store distributionsselskaber, skal anses for at vÊre omfattet af markedet for forsyning af store endelige forbrugere eller udg¯r et sÊrskilt marked

Unders¯gelserne har vist, at eftersp¯rgslen efter elektricitet blandt smÂ distributionsselskaber ñ heriblandt h¯rer alle kommunale forsyningsselskaber og private elektricitetsvÊrker- adskiller sig markant fra eftersp¯rgslen blandt de store distributionsselskaber eller endog handelsmarkedet. SmÂ distributionsselskaber, hvis ÂrsafsÊtning i de fleste tilfÊlde ligger markant under 500 GWh, fÂr normalt leveret elektricitet pÂ grundlag af et- eller flerÂrige forsyningsaftaler, ofte koblet med en totalforsyningsaftale, som g¯r et yderligere indk¯b af energi overfl¯digt og ogsÂ omfatter levering af den forn¯dne balancekraft. PÂ grund af deres minimale st¯rrelse rÂder disse distributionsselskaber ikke over den n¯dvendige ¯konomiske og finansielle kapacitet til aktivt at foretage indk¯b pÂ handelsmarkeder. De er derfor afhÊngige af mere langvarige forsyningsaftaler med normalt kun et enkelt handelsselskab, typisk et regionalt forsyningsselskab i det forudgÂende led. Af samme grunde er det ogsÂ pÂ nuvÊrende tidspunkt undtagelsen og ikke reglen, at disse smÂ distributionsselskaber sÊrskilt k¯ber balancekraft. Dette kerneelement i en "totalforsyning" med elektricitet forbinder ñ som ogsÂ parterne har anf¯rt ved den mundtlige h¯ring - forsyningen af smÂ distributionsselskaber med storkundemarkedet.

PÂ den anden side fremgÂr det, at betingelserne for forsyningen af smÂ distributionsselskaber ogsÂ adskiller sig fra betingelserne for forsyningen af industrikunder og store erhvervskunder. For det f¯rste har smÂ distributionsselskaber pÂ grund af deres kundestruktur ñ de forsyner for en stor dels vedkommende husholdninger og mindre erhvervskunder - en anden k¯bsadfÊrd end storkunder, hvilket afspejles i en anden leveringsprofil. For det andet konkurrerer de mindre distributionsselskaber i modsÊtning til storkunder ved forsyningen af bestemte grupper af endelige forbrugere (normalt smÂkunder med et Ârligt forbrug pÂ under 0,1 GWh og erhvervskunder med et Ârligt forbrug pÂ ca. 0,1-4 GWh) i deres respektive forsyningsomrÂde med andre, st¯rre distributionsselskaber, herunder navnlig selskaberne i EnergieAllianz.

I forbindelse med den foreliggende beslutning er det imidlertid ikke n¯dvendigt at tage endelig stilling til, om forsyningen af smÂ distributionsselskaber

udg¯r et selvstÊndigt relevant produktmarked, der er adskilt fra storkundemarkedet.

Det er ubestridt, at forsyningen af smÂ distributionsselskaber, som er afhÊngige af totalforsyningsaftaler, under ingen omstÊndigheder skal anses for at vÊre omfattet af det samme marked som forsyningen af store regionale forsyningsselskaber eller handelen med elektricitet. BÂde hvis der lÊgges et enkelt marked for forsyning af storkunder og smÂ distributionsselskaber til grund, og hvis der lÊgges to sÊrskilte markeder til grund, vil den foreliggende fusion f¯re til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling pÂ hvert af disse mulige markeder.

Det er ikke n¯dvendigt at tage stilling til, om forsyningen af de regionale forsyningsselskaber udg¯r et sÊrskilt relevant produktmarked eller skal anses for at vÊre omfattet af markedet for handel med elektricitet

Forsyningen af de store ¯strigske distributionsselskaber ("regionale selskaber"), dvs. de selskaber, der indgÂr i EnergieAllianz, samt STEWEAG-STEG, Salzburg AG, KELAG, TIWAG og VKW, adskiller sig i en rÊkke henseender markant fra forsyningen af smÂ distributionsselskaber.

Indtil liberaliseringen af det ¯strigske elmarked dÊkkede de regionale forsyningsselskaber hele deres elektricitetsbehov, som de ikke dÊkkede gennem egenproduktion, hos Verbund, som de var forbundet med via koordineringsaftaler. Med den fuldstÊndige markedsÂbning pr. 1. oktober 2001 og koordineringsaftalernes udl¯b kunne de regionale forsyningsselskaber frit vÊlge forsyningskilder. PÂ grund af de elektricitetsmÊngder, som de eftersp¯rger, og deres mere omfattende ¯konomiske og administrative kapacitet er de i h¯jere grad end de smÂ distributionsselskaber i stand til ogsÂ rent faktisk at udnytte denne juridiske mulighed. De regionale forsyningsselskaber k¯ber den elektricitet, de har behov for som supplement til deres egenproduktion, dels hos Verbund, dels hos andre regionale forsyningsselskaber og udenlandske elforsyningsselskaber samt via handelsmarkedet. Normalt indgÂr de ikke totalforsyningsaftaler, men tilvejebringer via egen energistyring den forn¯dne yderligere energimÊngde og balancekraft i eget regi.

Parterne har gjort gÊldende, at forsyningen af de ¯strigske regionale forsyningsselskaber skal anses for at vÊre omfattet af det generelle marked for handel med elektricitet. Det fremgÂr imidlertid klart af Kommissionens unders¯gelser, at markedet for forsyning af regionale forsyningsselskaber skal adskilles fra det egentlige marked for handel med elektricitet.

Ved handel med elektricitet forstÂs k¯b og salg af elektricitet for egen regning og risiko. Kommissionen har i tidligere beslutninger karakteriseret handelen med elektricitet som et marked, der er under opbygning, og som f¯rst kunne etableres med aftagernes mulighed for frit leverand¯rvalg som led i liberaliseringen. Foruden de uafhÊngige forhandlere uden egen produktionskapacitet og eget net er elproducenter, distributionsselskaber og elimport¯rer derfor ogsÂ aktive pÂ udbyder- samt til dels pÂ aftagersiden inden for handelen med elektricitet.

I forbindelse med elektricitetshandel kan der i det vÊsentlige sondres mellem f¯lgende omrÂder:

ñ a) OTC-handel ("over the counter"), hvor individuelt forhandlede bilaterale kontrakter indgÂs uden for en central b¯rs- eller handelsplads

ñ b) handel med fysiske elprodukter via b¯rserne; pÂ den nyligt oprettede elb¯rs Energy Exchange Alpen-Adria (EXAA) i Graz handles der sÂledes spotleverancer i form af timekontrakter, og fra 2003 vil der ogsÂ vÊre mulighed for terminshandel med elektricitet

ñ c) handel med ikke-fysiske finansielle derivater (sÂkaldte energiderivater), som f¯rst er ved at udvikle sig og pÂ nuvÊrende tidspunkt stadig spiller en underordnet rolle i ÿstrig.

De regionale selskaber forsyner i det vÊsentlige slutkunder (storkunder sÂvel som tarifkunder) og mindre distributionsselskaber med elektricitet. De regionale forsyningsselskabers kunder dÊkker som nÊvnt normalt deres samlede elektricitetsbehov (bortset fra egenproduktion) hos Èn og samme leverand¯r. For at kunne garantere denne totalforsyning af kunderne er de regionale forsyningsselskaber derfor selv i det mindste med hensyn til hovedparten af deres k¯b af elektricitet afhÊngige af langvarige, faste forsyningsaftaler.

Derfor kan hovedparten af de regionale forsyningsselskabers behov for elektricitet ikke dÊkkes via kortsigtede transaktioner pÂ elb¯rsen. Om det er muligt i forbindelse med indk¯b af mere langvarige leverancer som led i OTC-transaktioner, fremgÂr ikke entydigt af resultaterne af unders¯gelserne; i det mindste Èt regionalt forsyningsselskab har anf¯rt, at markederne for handel med elektricitet ikke rÂder over den n¯dvendige likviditet.

Selv om disse aspekter taler for, at der tages udgangspunkt i et sÊrskilt relevant marked for forsyningen af de store regionale forsyningsselskaber ("regionale selskaber"), er det imidlertid ikke n¯dvendigt at tage endelig stilling til dette sp¯rgsmÂl, da fusionen ikke vil f¯re til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling pÂ et sÂdant marked.

3.Balancekraft

Leveringen af elektrisk energi adskiller sig fra de fleste andre produktmarkeder, idet denne ikke kan lÊgges pÂ lager, og den mÊngde energi, der skal leveres, ikke pÂ forhÂnd ligger prÊcist fast. Det forventede forbrug kan ganske vist prognosticeres i form af sÂkaldte k¯replaner og belastningsprofiler. Denne prognose svarer imidlertid sÊdvanligvis ikke prÊcist til det faktiske aftag. Dette medf¯rer, at der bliver behov for balancekraft, som stilles til rÂdighed pÂ ad hoc-basis, for l¯bende at dÊkke forskellen mellem produktionen af og behovet for elektrisk energi.

Den balancekraft, der er behov for til at opretholde balancen mellem produktion og forbrug, stilles til rÂdighed inden for et balanceomrÂde ñ a) gennem tilpasning af produktionen inden for balanceomrÂdet (sÂkaldt sekundÊrregulering) eller

ñ b) gennem den sÂkaldte minutreserve som et supplerende reguleringsinstrument, der kan bringes i anvendelse pÂ kort sigt, eller

ñ c) hvis en fuldstÊndig regulering hverken er mulig gennem sekundÊrregulering eller minutreserve, pÂ grundlag af et balanceomrÂdes sÂkaldte utilsigtede udveksling med tilgrÊnsende balanceomrÂder i UCTE.

Parterne er af den opfattelse, at konkurrencevilkÂrene for tilvejebringelsen af balancekraft er sÂ forskellige fra vilkÂrene pÂ de ¯vrige markeder for elektricitetsforsyning, at denne b¯r anses for at vÊre omfattet af et sÊrskilt relevant produktmarked.

Fusionsparternes stilling i forbindelse med tilvejebringelsen af balancekraft, navnlig i form af minutreserve, udg¯r en faktor, som bidrager til at skabe eller styrke dominerende stillinger pÂ en rÊkke markeder for elektricitetsforsyning. Dette gÊlder, uanset om tilvejebringelsen af balancekraft, specielt af minutreserve, derudover pÂ sin side udg¯r et sÊrskilt relevant produktmarked. I forbindelse med denne beslutning er det derfor ikke n¯dvendigt at foretage en prÊcis afgrÊnsning af produktmarkedet med hensyn til tilvejebringelsen af balancekraft.

C. RELEVANT GEOGRAFISK MARKED

(55) Ved det relevante geografiske marked forstÂs det omrÂde, hvor de deltagende virksomheder er involveret i udbud af og eftersp¯rgsel efter produkter eller tjenesteydelser, og som har tilstrÊkkelig ensartede konkurrencevilkÂr og kan skelnes fra de tilst¯dende omrÂder, fordi konkurrencevilkÂrene der er meget anderledes. Det er f¯rst og fremmest kriterierne eftersp¯rgselssubstitution, udbudssubstitution og potentiel konkurrence, der er af betydning i denne henseende .

(56) De anmeldende parter har antaget, at det relevante geografiske marked i forbindelse med forsyningen af storkunder og distributionsselskaber samt handel med elektricitet er st¯rre end ÿstrig og i det mindste ogsÂ omfatter Tyskland, mens det med hensyn til smÂkunder er begrÊnset til ÿstrig. Det forhold, at det relevante geografiske marked for forsyning af storkunder efter parternes opfattelse omfatter ÿstrig og Tyskland, har parterne frem for alt begrundet med kapaciteten pÂ samk¯ringslinjerne, hvor der kan importeres elektricitet fra udlandet, navnlig fra Tyskland. Endvidere har de gjort gÊldende, at den fuldstÊndige liberalisering af det ¯strigske elmarked i forbindelse med gennemf¯relsen af direktivet om det indre marked for elektricitet har medf¯rt, at det ¯strigske marked er blevet Âbnet for udenlandske udbydere, hvilket ogsÂ mÂ indvirke pÂ afgrÊnsningen af det relevante geografiske marked i forbindelse med fusionskontrollen.

(57) Kommissionens unders¯gelser har vist, at markederne for forsyning af storkunder, smÂ distributionsselskaber og smÂkunder (tarifkunder) med elektricitet i geografisk henseende ikke omfatter et st¯rre omrÂde end ÿstrig ved anvendelse af de kriterier, der er relevante for afgrÊnsningen af det geografiske marked. Et muligt marked for forsyning af store regionale distributionsselskaber vil derimod kunne afgrÊnses til et st¯rre geografisk omrÂde.

a)1. Markedet eller markederne for forsyning af storkunder og smÂ distributionsselskaber samt markedet for forsyning af smÂkunder er nationale

Strukturen og lovrammerne i forbindelse med de ¯strigske elmarkeder adskiller sig grundlÊggende fra situationen i nabolandene

(58) Fordelingen af fusionsparternes og konkurrenternes markedsandele pÂ markederne for elektricitetsforsyning i ÿstrig adskiller sig grundlÊggende fra fordelingen i nabolandene eller pÂ EÿS-plan og tyder dermed pÂ, at de pÂgÊldende markeder i geografisk henseende er begrÊnset til ÿstrig. I denne forbindelse er det tilstrÊkkeligt at konstatere, at de vÊsentlige elektricitetsudbydere i EÿS, f.eks. EdF, E.On, RWE eller Enel, i ingen tilfÊlde har markedsandele pÂ 5 % eller derover i forbindelse med forsyningen af smÂkunder, storkunder og smÂ distributionsselskaber i ÿstrig. Det samme gÊlder, hvis man kun betragter de vÊsentlige konkurrenter pÂ de tyske elmarkeder (E.On, RWE, EnBW og Vattenfall). Omvendt har ingen ¯strigsk elektricitetsudbyder en markedsandel pÂ 5 % eller derover pÂ noget marked for elektricitetsforsyning i en nabomedlemsstat eller pÂ EÿS-plan.

(59) Det skal ogsÂ bemÊrkes, at lovrammerne i ÿstrig afviger markant fra bestemmelserne i nabolandene Schweiz og Tyskland. I Schweiz har direktivet om det indre marked for elektricitet ingen gyldighed. De bestemmelser vedr¯rende netadgang og regulering af markedet, der er gennemf¯rt i ÿstrig og i Tyskland pÂ grundlag af dette direktiv, afviger betydeligt fra hinanden (forhandlet systemadgang inden for rammerne af en sÂkaldt Verb‰ndevereinbarung og konkurrencekontrol fra Bundeskartellamts side i Tyskland over for "frimÊrketarif"-systemadgang og oprettelse af en uafhÊngig regulerende myndighed i ÿstrig).

b) Import af elektricitet fra udlandet er af underordnet betydning i forbindelse med forsyningen af storkunder og smÂ distributionsselskaber

(60) Elektricitet, der er importeret fra udlandet, spiller kun en forholdsvis lille rolle for forsyningen af ¯strigske kunder. Mens der i handelsleddet kan konstateres en betydelig udveksling af elektricitet, navnlig mellem Tyskland og ÿstrig, finder der med hensyn til strukturerede leverancer til slutkunder og smÂ distributionsselskaber kun i begrÊnset omfang eksport af elektricitet sted fra Tyskland til ÿstrig.

(61) I 2002 udgjorde det samlede salg til storkunder in ÿstrig 25,6 TWh. Kommissionens unders¯gelser har vist, at leverancerne fra tyske udbydere (EnBW og E.On ) til storkunder udgjorde mindre end 1 TWh. I relation til det samlede salg til storkunder i ÿstrig svarer dette til en andel pÂ under 3 %. Den schweiziske udbyder Atel har ikke forsynet storkunder. Det er ikke pÂ nogen mÂde fremgÂet af markedsunders¯gelsen, at denne situation vil blive Êndret afg¯rende i nÊr fremtid.

(62) Det samme gÊlder for smÂ distributionsselskaber. Kommissionen har som led i sin unders¯gelse adspurgt ¯strigske distributionsselskaber om deres elleverand¯r. Af 75 private elektricitetsvÊrker og kommunale forsyningsselskaber har kun en enkelt kunde ñ en indk¯bsforening af mindre distributionsselskaber - anf¯rt, at den pÂgÊldende har fÂet forsyninger fra en udenlandsk udbyder. Den samlede mÊngde elektricitet, der blev leveret til smÂ distributionsselskaber, udgjorde i 2002 ca. 7 300 GWh. De mÊngder, som den udenlandske udbyder i dette Âr leverede til indk¯bsforeningen af mindre distributionsselskaber, udgjorde mindre end 200 GWh. I relation til det samlede salg til smÂ distributionsselskaber i ÿstrig svarer dette til en andel pÂ under 3 %. Den udenlandske udbyder har dog i mellemtiden igen mistet denne kunde - til STEWEAG-STEG, et selskab, der er tilknyttet Verbund.

c) Udenlandske udbydere har hidtil kun i begrÊnset omfang deltaget i udbud i ÿstrig og stort set aldrig fÂet tildelt kontrakten

(63) Efter liberaliseringen har der i forbindelse med forsyningen af storkunder i ikke ubetydeligt omfang fundet leverand¯rskift sted. Dette har imidlertid som regel vÊret begrÊnset til ¯strigske leverand¯rer. Det samme gÊlder for smÂ distributionsselskaber, som dog i mindre grad er rede til at skifte leverand¯r end storkunder. Udenlandske udbydere har kun i meget begrÊnset omfang deltaget i udbud. I forbindelse med storkunder har det navnlig vÊret EnBW og i forbindelse med mindre distributionsselskaber Atel. De 123 kunder, som Kommissionen har vÊret i kontakt med som led i unders¯gelsen (48 industrikunder og store erhvervskunder, herunder store kÊdekundersamt 75 mindre distributionsselskaber), har i langt de fÊrreste tilfÊlde efter liberaliseringen opfordret udenlandske udbydere til at afgive tilbud i forbindelse med udbud vedr¯rende forsyningskontrakter; i nÊsten alle de pÂgÊldende tilfÊlde var det EnBW, der var blevet opfordret til at afgive tilbud. Udenlandske udbydere har kun meget sjÊldent fÂet tildelt kontrakten. Den eneste undtagelse er igen EnBW, som af de 123 aftagere, der blev adspurgt som led i unders¯gelsen, blev valgt som elleverand¯r i fire tilfÊlde i 2000, i otte tilfÊlde i 2001 og i 12 tilfÊlde i 2002. Den f¯rste og den anden alternative leverand¯r var i reglen ogsÂ ¯strigske udbydere, med undtagelse af EnBW i nogle tilfÊlde. Med en andel pÂ langt under 3 % er EnBW's markedsandel i forbindelse med forsyningen af storkunder ligeledes lille. Atels andel i forbindelse med forsyningen af smÂ distributionsselskaber har ogsÂ altid ligget markant under 5 %. Andre udenlandske udbydere har ikke vÊret reprÊsenteret i ÿstrig bortset fra E.On, som har haft en marginal tilstedevÊrelse pÂ storkundemarkedet .

(64) Heraf f¯lger, at udenlandske udbydere i det vÊsentlige er aktive i engrosleddet med deres eksportleverancer, men ikke har vÊret i stand til at opnÂ leveringsaftaler med slutkunder og kun i begrÊnset omfang med mindre distributionsselskaber.

d) Selv om det som f¯lge af, at der ikke foreligger tekniske adgangsbarrierer, absolut burde vÊre muligt for udenlandske udbydere at ¯ge aktiviteterne i ÿstrig, g¯r navnlig veletablerede kunderelationer og ñprÊferencer, distributionsomkostninger samt det i forhold til Tyskland lavere prisniveau det vanskeligere at komme ind pÂ markedet

(65) Det forhold, at der ikke er udenlandske udbydere til stede pÂ markedet, kan ikke forklares ved tekniske adgangsbarrierer. Som parterne med rette har anf¯rt, er der ikke tale om flaskehalse i forbindelse med samk¯ringslinjerne mellem henholdsvis Tyskland og ÿstrig og Schweiz og ÿstrig. Kapaciteten pÂ samk¯ringslinjerne svarer til ca. 25 % af det ¯strigske elektricitetsforbrug. Rent teknisk ville der derfor vÊre mulighed for en betydelig import.

(66) Der er dog en flaskehals mellem det nordlige og det sydlige omrÂde inden for balanceomrÂde "ÿst". Her forbinder ledninger med et lavere spÊndingsniveau (220 kV) 380 kV-transmissionssystemer. SÂdanne flaskehalse udg¯r i sidste instans importbarrierer. I forbindelse med volumenleverancer i de enkelte forbrugsomrÂder, som ligger pÂ den anden side af flaskehalsene, kan der hurtigt opstÂ en overbelastning af systemerne. Transmissionssystemoperat¯rerne vil derfor vÊre n¯dt til at gribe ind og pÂvirke elektricitetsstr¯mmene for at genoprette netsikkerheden.

(67) Den grÊnsetarif (CBT, "Cross Border Tariff"), der opkrÊves ved transmission af elektricitet til et andet balanceomrÂde, virker derimod kun i begrÊnset omfang som adgangsbarriere. ÿstrig er som nÊvnt opdelt i tre forskellige balanceomrÂder. I balanceomrÂde "ÿst", som omfatter hele ÿstrig undtagen Tirol og Vorarlberg, og i Osttirol driver Verbund h¯jspÊndingssystemet og er ansvarlig for at opretholde balancen mellem produktion og forbrug. BalanceomrÂderne Vorarlberg og Tirol indgÂr derimod i den tyske kontrolblok. Ved transmission fra Tyskland direkte til balanceomrÂde "ÿst" opkrÊves der ganske vist en grÊnsetarif pÂ 0,5 EUR/MWh . Sker transmissionen imidlertid gennem balanceomrÂderne Tirol og Vorarlberg, skal der i realiteten ikke betales nogen grÊnsetarif. Ved transmission mellem forskellige balanceomrÂder inden for ÿstrig opkrÊves der nemlig af retlige grunde ikke nogen grÊnsetarif, og pÂ grund af balanceomrÂderne Tirols og Vorarlbergs integration i den tyske kontrolblok opkrÊves der for transmissionen fra Tyskland til disse balanceomrÂder heller ingen grÊnsetarif.

(68) Konkurrenter har imidlertid gjort gÊldende, at en rÊkke adgangsbarrierer g¯r det meget vanskeligt at komme ind pÂ markedet: Heriblandt h¯rer distributions- og kundehvervningsomkostninger, balancegruppens n¯dvendige minimumsst¯rrelse, netoperat¯rernes fragmentering og behovet for en stor andel af vandkraft i elektricitetssammensÊtningen, navnlig til forsyningen af smÂkunder.

(69) Disse barrierer for adgangen til markedet bevirker, at de ¯strigske markeder for forsyning af storkunder, smÂ distributionsselskaber og smÂkunder pÂ nuvÊrende tidspunkt endnu ikke er integreret med de tyske markeder, selv om der i vidt omfang ikke foreligger tekniske barrierer. Dette gÊlder ogsÂ under hensyntagen til de foranstaltninger, der hidtil er gennemf¯rt og kan forventes som led i programmet for det indre marked i elsektoren, navnlig direktivet om det indre marked for elektricitet, som snart vil blive vedtaget. De virkninger, som tilstrÊbes med disse foranstaltninger, i form af en Âbning af de nationale markeder, som tidligere havde vÊret afskÊrmet fra hinanden, er if¯lge resultatet af Kommissionens unders¯gelser nemlig ikke tilstrÊkkeligt sikre og umiddelbare til, at det kan konkluderes, at der foreligger et st¯rre relevant geografisk marked. Det samme gÊlder med hensyn til den kommende udvidelse af Den EuropÊiske Union, da de tekniske og ¯konomiske betingelser i endnu mindre grad er til stede for en integration mellem elmarkederne i

ÿstrig og de tilst¯dende kandidatlande Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien end for en integration med elmarkederne i Tyskland.

(70) PÂ grund af de dermed forbundne distributionsomkostninger kan det kun betale sig at gÂ ind pÂ det ¯strigske marked for langsigtet forsyning af distributionsselskaber og storkunder, hvis der opnÂs et vist minimum af kunder. Foruden dÊkningen af de omkostninger, der er n¯dvendige i forbindelse med enhver indtrÊden pÂ markedet til opbygningen af et distributionsapparat, er det i denne forbindelse af betydning, at en ny udbyder pÂ markedet skal oprette en tilstrÊkkelig stor balancegruppe, hvis risikoen for at skulle betale for balancekraft skal holdes inden for forsvarlige grÊnser. Det er lettere at foretage en udligning mellem et h¯jere eller lavere forbrug end forventet inden for en stor balancegruppe, end det er tilfÊldet i forbindelse med en ny konkurrent pÂ markedet, som n¯dvendigvis vil have en lille balancegruppe: En sÂdan konkurrent har n¯dvendigvis et st¯rre procentuelt behov for omkostningsmÊssigt risikobetonet balancekraft, som den pÂgÊldende ikke kan tilbyde pÂ grund af manglende egen produktionskapacitet inden for balanceomrÂdet.

(71) Det forhold, at omkostningerne til balancekraft og navnlig den dermed forbundne omkostningsrisiko udg¯r en meget mÊrkbar markedsadgangsbarriere, blev anf¯rt af langt hovedparten af de markedsakt¯rer, der deltog i Kommissionens markedsunders¯gelse.

(72) Som en yderligere omkostningsfaktor i ÿstrig kan nÊvnes netoperat¯rernes fragmentering. PÂ lokalt plan dÊkkes det ¯strigske omrÂde af over 100 netoperat¯rer med forskellige transmissionsomkostninger. Dette g¯r det vanskeligt at komme ind pÂ markedet for udbydere, som ikke rÂder over det n¯dvendige detaljerede kendskab til markedet. Selv om st¯rre industrivirksomheder ofte fÂr elektricitet pÂ h¯jere netniveauer og derfor i mindre udstrÊkning er ber¯rt af opsplitningen pÂ det lavere netniveau, giver denne fragmentering i de lavere segmenter af storkundemarkedet sig alligevel udslag som markedsadgangsbarriere.

(73) Endvidere er det i markedsf¯rings¯jemed n¯dvendigt i forbindelse med forsyningen af smÂkunder at rÂde over en stor andel af vandkraft i elektricitetssammensÊtningen. Inden for den ¯strigske elproduktion spiller vandkraft en fremtrÊdende rolle med over 67 % af den samlede produktion. Inden for forsyningen af smÂkunder giver dette sig navnlig udslag i en yderligere adgangsbarriere. En stor del af de ¯strigske smÂkunder lÊgger stor vÊgt pÂ at fÂ leveret "ren" elektricitet, dvs. elektricitet, som fremstilles af indenlandsk vandkraft og ikke af fossil energi eller kernekraft. ÿstrigske elforsyningsselskaber, som hovedsagelig rÂder over vandkraftkapacitet, har derfor navnlig pÂ smÂkundeomrÂdet yderligere fordele i forhold til udenlandske udbydere, som bÂde skal sikre deres vandkraftforsyning og opbygge et mÊrkeimage inden for distributionen til smÂkunder.

(74) Med hensyn til de distributions- og kundehvervningsomkostninger, der er forbundet med en indtrÊden pÂ markedet, argumenteres det i en af parterne bestilt unders¯gelse fra virksomheden Frontier Economics, at disse omkostninger i forbindelse med storkunder vil udg¯re en l¯nsom investering pÂ kort og mellemlang sigt, selv hvis der kun foretages en forholdsvis lille forh¯jelse af elektricitetspriserne over for ¯strigske storkunder pÂ ca. [0-5]* %. En anvendelse af den sÂkaldte SSNIP-test vil derfor vise, at det relevante marked er st¯rre end ÿstrig. Hertil bemÊrkes f¯lgende.

(75) Til forskel fra den sÂkaldte SSNIP-test redeg¯res der i unders¯gelsen fra Frontier Economics ikke tilstrÊkkeligt for, hvordan en prisforh¯jelse fra den etablerede udbyders side (tÊnkt som en hypotetisk monopolist) med efterf¯lgende

afvandring af kunder til en eller flere nye akt¯rer pÂ markedet vil indvirke pÂ l¯nsomheden for den pÂgÊldende virksomhed. Selv hvis der var tale om en indtrÊden pÂ markedet i forbindelse med en lille, varig prisforh¯jelse pÂ ca. 5-10 % fra den hypotetiske monopolists side og denne derfor ville miste markedsandele, beviser dette alligevel ikke, at prisforh¯jelsen alligevel ikke ville vÊre l¯nsom for den pÂgÊldende, da fortjenstmargenerne ville blive markant for¯get .

(76) Det er endvidere en afg¯rende svaghed ved modellen fra Frontier Economics, at den ikke i tilstrÊkkelig grad er relateret til reelle konkurrencemÊssige priser, men tager udgangspunkt i fiktive konkurrencemÊssige priser . Disse fiktive priser ligger af to grunde over de reelle priser. For det f¯rste ligestiller unders¯gelsen fejlagtigt de sÂkaldte offeromkostninger (som danner grundlag for den hypotetiske beregning af den konkurrencemÊssige pris pÂ storkundemarkedet) med (engros-)handelspriserne og tager dermed ikke hensyn til, at der for sÊlgeren pÂ (engros-)handelsmarkedet opstÂr (offer-)omkostninger, som overstiger sÊlgerens produktionsomkostninger (eller kostpriser) og den fortjeneste, som den pÂgÊldende kan opnÂ . Tages der hensyn hertil, bliver det klart, at dette g¯r salget af elektricitet pÂ (engros-)handelsmarkedet mindre attraktivt for ¯strigske producenter i forhold til det direkte salg til slutkunder, og at den konkurrencemÊssige pris for storkunder i ÿstrig derfor er vurderet for h¯jt . For det andet fremgik det ogsÂ af Kommissionens markedsunders¯gelse, at de endelige priser pÂ det ¯strigske storkundemarked i mange tilfÊlde ligger under (engros-)handelspriserne. Unders¯gelsen fra Frontier Economics overvurderer derfor de faktiske konkurrencemÊssige priser i ÿstrig og dermed den mulighed, som en ny markedsakt¯r har for at opnÂ en fortjeneste efter en yderligere prisforh¯jelse.

(77) PÂ grundlag af oplysninger fra markedsakt¯rer synes der heller ikke at vÊre tilstrÊkkeligt belÊg for parternes antagelse med hensyn til den rabat, som nye akt¯rer vil skulle yde for at hverve kunder. PÂ baggrund af disse oplysninger forekommer det meget sandsynligt, at denne rabat i virkeligheden er h¯jere, end parterne har antaget, og derfor selv pÂ grundlag af parternes model ñ som er baseret pÂ hypotetiske antagelser - f¯rst vil g¯re en indtrÊden l¯nsom pÂ kort sigt i forbindelse med prisforh¯jelser pÂ langt over 5 % .

(78) Sammenfattende kan det derfor konstateres, at der hersker alvorlig tvivl om den praktiske relevans og dermed gyldigheden af det af parterne fremlagte scenario i unders¯gelsen fra Frontier Economics. PÂ grundlag af andre faktiske omstÊndigheder synes den konklusion derimod nÊrliggende, at prisforh¯jelser pÂ til dels langt over 5 % absolut vil vÊre l¯nsomme for en hypotetisk monopolist pÂ markedet for forsyning af ¯strigske storkunder og smÂ distributionsselskaber.

e) Prisniveauet i forbindelse med den endelige pris er i ÿstrig lavere end i nabomedlemsstaterne

(79) Foruden alle disse adgangsbarrierer mÂ det ogsÂ tages i betragtning, at prisniveauet pÂ det ¯strigske storkundemarked ligger vÊsentligt under det tyske prisniveau. Prisforskellen pÂ industrikundeomrÂdet udgjorde i 2001 if¯lge parternes oplysninger sÂledes ca. 20 %, og i forbindelse med husholdninger angives den som ca. dobbelt sÂ stor .

(80) I svaret pÂ klagepunktsmeddelelsen og ved h¯ringen har parterne anf¯rt, at der allerede i vidt omfang er sket en tilnÊrmelse mellem de endelige priser i Tyskland og i ÿstrig. Parterne har imidlertid ikke fremlagt konkrete beviser for den antagelse, som er i strid med bemÊrkninger fra andre markedsakt¯rer. Kommissionen har analyseret oplysninger fra storkunder og smÂ distributionsselskaber om de rene energipriser, som de har betalt i perioden 2000-2003. Det fremgÂr af en statistisk analyse af disse oplysninger, at prisniveauet i ÿstrig samlet set synes at have ligget pÂ samme niveau siden udgangen af 2001 hos de adspurgte markedsakt¯rer. I gennemsnit faldt prisniveauet betydeligt i 2001, nemlig med hensyn til storkunder med ca. 15 % og smÂ distributionsselskaber med ca. 20 %. I 2002 faldt det endnu en gang en smule (med hensyn til storkunder med ca. 0-5 % og smÂ distributionsselskaber med ca. 5-10 %). I 2003 steg det sÂ igen en smule i forbindelse med storkunder og smÂ distributionsselskaber med i gennemsnit ca. 2-5 %. Sammen med de ovennÊvnte oplysninger fra parterne vedr¯rende det ¯strigske prisniveau i 2001 betyder dette, at prisniveauet i ÿstrig fortsat mÂ ligge betydeligt under niveauet i Tyskland, isÊr da parterne ikke har antaget, at der har vÊret tale om et prisfald i Tyskland.

(81) En vÊsentlig grund til dette forskellige prisniveau er de ¯strigske vandkraftvÊrkers lavere gennemsnitlige produktionsomkostninger. Parterne har ganske vist bestridt dette med det argument, at vandkraftvÊrker ikke n¯dvendigvis har omkostningsfordele i produktionen, da de i forhold til andre kraftvÊrker har h¯je kapitalomkostninger. Dette argument er imidlertid ikke holdbart af f¯lgende grunde.

(82) En stor del af den ¯strigske elproduktion beror pÂ vandkraft. Dette gÊlder i sÊrlig grad for Verbund, hvor vandkraftandelen af den samlede elproduktion udg¯r [ca. 90]* %. Str¯mkraftvÊrker tegner sig i den forbindelse for [over to tredjedele]* af elproduktionen pÂ Verbunds vandkraftvÊrker, mens [under en tredjedel]* produceres pÂ magasinkraftvÊrker. Det fremgÂr af oplysninger vedr¯rende omkostningsstrukturen pÂ vandkraftvÊrker, som parterne har fremlagt, at str¯mkraftvÊrker afskrives over en periode pÂ [Ö]* Âr. Da [langt hovedparten af]* den elektricitet, der produceres pÂ Verbunds str¯mkraftvÊrker, produceres pÂ kraftvÊrker, som er over [Ö]*, er hovedparten af Verbunds vandkraftproduktion sÊrdeles omkostningseffektiv. Andre [Ö]* % af Verbunds str¯mkraftvÊrkskapacitet vil vÊre fuldstÊndig afskrevet i [Ö]*. Det fremgÂr endvidere af oplysninger fra Verbund, at magasinkraftvÊrker har en afskrivningsperiode pÂ [Ö]* Âr. [Ö]* af Verbunds magasinkraftvÊrksproduktion sker pÂ magasinkraftvÊrker, som er over [Ö]* Âr. Endvidere vil yderligere [Ö]* af Verbunds magasinkraftvÊrkskapacitet vÊre fuldstÊndig afskrevet i [Ö]*. Under [10-30 %]* af Verbunds magasinkraftvÊrksproduktion stammer derimod fra kraftvÊrker, som er blevet fÊrdiggjort i de seneste [Ö]* Âr.

(83) Som en yderligere potentielt fordelagtig omkostningsfaktor i forbindelse med nyere str¯mkraftvÊrker (samt et termisk kraftvÊrk) har Verbund endvidere mulighed for at g¯re krav pÂ at fÂ kompensation for sÂkaldte "strandede omkostninger" .

(84) Som f¯lger heraf kan det antages, at Verbund som den st¯rste ¯strigske elproducent har et gunstigt produktionsomkostningsgrundlag. Denne konstatering kan overf¯res til den ¯strigske elproduktion som helhed.

(85) De anmeldende parter har imidlertid ogsÂ anf¯rt, at engrospriserne i ÿstrig siden liberaliseringen har nÊrmet sig det tyske niveau. PÂ grundlag af de engrospriser, som Platts har beregnet, er prisforskellene blevet mindsket yderligere i 2002, og priserne ligger nÊsten pÂ niveau med de tyske priser. Parterne har pÂ grundlag heraf konkluderet, at prisniveauet i ÿstrig derfor ikke udg¯r en barriere for markedsadgangen.

(86) Ved unders¯gelsen af den geografiske afgrÊnsning kan der imidlertid ikke tages udgangspunkt i indk¯bsprisen, dvs. engrosprisen. I deres forsyningsaftaler med leverand¯rerne har mange af elektricitetskunderne har ganske vist aftalt en prisreguleringsbestemmelse, som er relateret til engrosprisniveauet. Den endelige pris er imidlertid ikke identisk med engrosprisen.

(87) De endelige priser har som nÊvnt siden liberaliseringen ligget markant under priserne i nabomedlemsstaterne. Hvad angÂr priserne over for smÂkunder, bestrides

dette heller ikke af parterne. Navnlig pÂ storkundeomrÂdet var de endelige priser faldet markant ved begyndelsen af liberaliseringen. De har imidlertid ikke bevÊget sig i samme udstrÊkning som engrospriserne, der har vÊret stigende i de seneste Âr i ÿstrig. De endelige priser ligger sÂledes fortsat under prisniveauet i nabomedlemsstaterne.

(88) Fusionsparterne har argumenteret, at denne situation kan forklares ved de underbudspriser, der gjorde sig gÊldende umiddelbart efter liberaliseringen, og kun kan vÊre af forbigÂende karakter, da det i modsat fald endog pÂ kort sigt ville have vÊre mere ¯konomisk fordelagtigt for ¯strigske elproducenter at sÊlge elektricitet pÂ overnationale handelsmarkeder i stedet for at forsyne ¯strigske slutkunder til muligvis lavere priser (arbitrage).

(89) Indledningsvis bemÊrkes hertil, at parternes forklaringsfors¯g i denne henseende med hensyn til en allerede stedfunden markedsintegration ogsÂ vil skulle gÊlde for Tyskland, og at prisniveauet pÂ slutkundemarkederne i Tyskland derfor ligeledes i en overgangsperiode skulle ligge under handelsprisen. Dette er imidlertid ikke tilfÊldet og pÂstÂs heller ikke af parterne. Med hensyn til den udvikling, der kan forventes i nÊr fremtid, er parternes argumentation i denne henseende heller ikke holdbar af f¯lgende grunde.

(90) For det f¯rste er salget af energi pÂ handelsmarkeder ogsÂ forbundet med ikke ubetydelige omkostninger og risici. ÿstrigske elforsyningsselskaber mÂ ved eksport af energi i handelsleddet pÂregne transportomkostninger, hvori indgÂr transmissionsgebyrer, netomkostninger og den CBT-afgift pÂ for ¯jeblikket 0,5 EUR/MWh, der skal betales ved eksport fra ÿstrig. Salget af energi pÂ handelsmarkedet i f.eks. Tyskland er derudover forbundet med administrations- og ¯vrige transaktionsomkostninger (f.eks. handelsgebyrer pÂ b¯rser). Hertil kommer, at eftersp¯rgsel og priser pÂ handelsmarkedet er vÊsentligt mere volatile end eftersp¯rgslen og priserne pÂ slutkundeomrÂdet, og at betalingsrisikoen, som eksemplet i forbindelse med Enron beviser, er vÊsentlig h¯jere pÂ handelsmarkedet. Dette har de anmeldende parter tydeligvis ogsÂ antaget. Disse har ved h¯ringen som et vÊsentligt motiv for den foreliggende fusion nÊvnt EnergieAllianz' bestrÊbelser pÂ at mindske afhÊngigheden af de "volatile internationale handelsmarkeder".

(91) For det andet er der if¯lge de oplysninger, som Kommissionen har fÂet forelagt, en stÊrk tendens blandt ¯strigske selskaber til at fastholde kunderne i deres etablerede forsyningsomrÂde. Dette kan forklares ved, at ¯strigske regionale forsyningsselskaber for hovedpartens vedkommende kontrolleres af regionale myndigheder. Denne strategi kan ogsÂ begrundes i ¯konomisk henseende, idet kundetÊtheden i et bestemt omrÂde er en relevant faktor ved beregningen af distributionsomkostningerne. Denne principielle virksomhedsstrategi, som f¯lges af ¯strigske elforsyningsselskaber og i begrÊnset omfang ogsÂ gÊlder for Verbund med hensyn til "dets" ¯strigske kunder, vil ogsÂ gÊlde efter fusionen og give et incitament til ogsÂ at fastholde ¯strigske kunder med meget fordelagtige priser. Det er endog blevet tilkendegivet over for Kommissionen, at alene dette forhold og den deraf f¯lgende ¯gede kundefastholdelse skaber en yderligere adgangsbarriere.

(92) Endelig henvises til den betydelige, omkostningseffektive egenproduktion i ÿstrig, hvor der ikke er nogen entydig sammenhÊng mellem de ¯strigske elforsyningsselskabers kostpriser og handelsmarkedspriserne.

(93) I betragtning af ovenstÂende kan det derfor ikke antages, at udviklingen i de endelige priser og priserne for forsyningen af smÂ distributionsselskaber i ÿstrig og Tyskland inden for en overskuelig fremtid vil blive bestemt af tilstrÊkkeligt homogene faktorer, heller ikke hvis omkostningsfaktoren i forbindelse med handelspriserne skulle forholde sig pÂ tilsvarende mÂde. Dette er ikke til hinder for, at ¯strigske elforsyningsselskaber, herunder fusionsparterne, bestrÊber sig pÂ ud fra

forretningsmÊssige overvejelser at ¯ge deres fortjeneste ved i videst muligt omfang at knytte de endelige priser til udviklingen i handelspriserne, som er steget markant i de seneste to Âr.

(94) Samlet set udg¯r det lavere prisniveau i ÿstrig i betragtning af ovenstÂende sÂledes en adgangsbarriere. Dette blev ogsÂ bekrÊftet af et betydeligt antal nuvÊrende og potentielle konkurrenter til parterne som led i markedsunders¯gelsen.

f) SÊrlige aspekter ved afgrÊsningen af det geografiske marked i forbindelse med smÂkunder

(95) Med hensyn til det relevante geografiske marked i forbindelse med forsyningen af smÂkunder har de anmeldende parter anf¯rt, at dette marked i ÿstrig stadig opviser stÊrke lokale og regionale trÊk. I realiteten har dette omrÂde kun vÊret liberaliseret siden oktober 2001, og der har blandt smÂkunder kun vÊret fÂ leverand¯rskift, hvorfor hovedparten af de ¯strigske smÂkunder fortsat k¯ber electricitet hos deres traditionelle lokale og regionale distributionsselskaber. Parterne har pÂ grundlag heraf udledt, at det enkelte ¯strigske distributionsselskabs traditionelle forsyningsomrÂde pÂ nuvÊrende tidspunkt fortsat udg¯r et sÊrskilt relevant geografisk marked for forsyning af smÂkunder.

(96) Parternes oplysninger vedr¯rende deres egne kunders adfÊrd med hensyn til leverand¯rskift viser imidlertid, at der er kunder, der skifter til andre ¯strigske regionale forsyningsselskaber samt navnlig til nye udbydere som Switch (et datterselskab af EnergieAllianz), MyElectric og Unsere Wasserkraft eller ogsÂ selskaber i segmentet for gr¯n elektricitet, som udbyder elektricitet i hele ÿstrig eller inden for balanceomrÂde "ÿst". Hertil kommer, at smÂkunder ogsÂ slutter sig sammen i landsdÊkkende indk¯bsforeninger og organiserer deres indk¯b af elektricitet pÂ overregionalt plan, men inden for ÿstrig. Dette viser, at der absolut kan konstateres en tendens til en integration pÂ smÂkundemarkederne i ÿstrig, uden at dette vil medf¯re en markedsÂbning ud over de ¯strigske landegrÊnser.

g) Konklusion

(97) I betragtning heraf kan det antages, at markederne for forsyning af storkunder, smÂ distributionsselskaber og smÂkunder i geografisk henseende ikke er st¯rre end ÿstrig.

2. Markedet for forsyning af ¯strigske regionale forsyningsselskaber kan vÊre st¯rre end ÿstrig

(98) Efter parternes opfattelse er markedet for forsyning af de store regionale distributionsselskaber i geografisk henseende st¯rre end ÿstrig. I forbindelse med den foreliggende beslutning er det imidlertid ikke n¯dvendigt at tage endelig stilling til dette sp¯rgsmÂl.

(99) For en afgrÊnsning af det geografiske marked til kun at omfatte ÿstrig taler ganske vist, at de ¯strigske regionale forsyningsselskaber traditionelt dÊkker det behov for elektricitet, som ikke dÊkkes gennem deres egenproduktion, i det vÊsentlige hos Verbund, og at der desuden i ikke ubetydelige omfang finder leverancer sted mellem de regionale selskaber indbyrdes. F¯rst efter liberaliseringen har udenlandske udbydere og elektricitetsforhandlere ogsÂ vÊret forsyningsmuligheder. Enkelte regionale forsyningsselskaber har gjort gÊldende, at de pÂ grund af de n¯dvendige elektricitetsmÊngder, det lavere prisniveau i ÿstrig og behovet for en h¯j vandkraftandel i forbindelse med forsyningen af smÂkunder fortsat i vidt omfang er afhÊngige af leverancer fra Verbund.

(100) Heroverfor er der holdepunkter for et geografisk marked, der omfatter mere end ÿstrig. Parterne har anf¯rt, at de regionale forsyningsselskaber, der indgÂr i EnergieAllianz, i 2002 fik [>60]* % af deres forsyninger leveret fra ikke-¯strigske leverand¯rer. Kun ca. [<30]* % af EnergieAllianz' behov for supplerende indk¯b stammede fra Verbund, og [<15]* % stammede fra andre

¯strigske leverand¯rer. Da EnergieAllianz kun sÊlger forholdsvis lidt pÂ handelsmarkedet, kan det antages, at hovedparten af den elektricitet til forsyning af aftagerne, som denne ikke selv producerer, stammer fra udenlandske leverand¯rer. OgsÂ andre ¯strigske regionale forsyningsselskaber k¯ber en ikke ubetydelig andel af deres elektricitetsforsyninger hos ikke-¯strigske leverand¯rer. Dette gÊlder navnlig for TIWAG og VKW, hvis forsyningsomrÂder i teknisk henseende indgÂr i den tyske kontrolblok, og som traditionelt fÂr betydelige mÊngder elektricitet fra Tyskland.

(101) Det er imidlertid ikke n¯dvendigt at tage endelig stilling til sp¯rgsmÂlet om afgrÊnsningen af det geografiske marked i forbindelse med forsyningen af de regionale forsyningsselskaber, da den foreliggende fusion heller ikke vil skabe eller styrke en dominerende stilling pÂ dette marked, hvis det skulle vÊre begrÊnset til ÿstrig.

3. Et muligt marked for tilvejebringelsen af balancekraft vil i geografisk henseende vÊre begrÊnset til balanceomrÂde "ÿst"

(102) SÂfremt tilvejebringelsen af balancekraft udg¯r et sÊrskilt relevant produktmarked, er den geografiske udstrÊkning af dette marked begrÊnset til balanceomrÂdet. I overensstemmelse med reglerne for europÊiske transportnet kan der i ÿstrig kun stilles balancekraft til rÂdighed i et enkelt balanceomrÂde. Det er pÂ nuvÊrende tidspunkt ikke muligt at transportere de omkostningsmÊssigt afg¯rende minutenergikomponenter af balancekraft uden for de enkelte balanceomrÂder. Heller ikke under hensyntagen til de igangvÊrende forhandlinger om en Âbning af balanceomrÂde "ÿst" mod Tyskland kan det forventes, at denne situation Êndres pÂ kort sigt. I det foreliggende tilfÊlde vil balanceomrÂde "ÿst", som Verbund er ansvarligt for som balanceansvarligt selskab, derfor udg¯re det relevante geografiske marked.

4. Virkninger af liberaliseringsforanstaltninger

(103) Det kan med stor sandsynlighed forventes, at et nyt elektricitetsdirektiv og en forordning vedr¯rende grÊnseoverskridende energiudveksling vil trÊde i kraft i nÊr fremtid. Centrale punkter i denne lovgivningspakke skal efter planen trÊde i kraft pr. 1. juli 2004 og yderligere bestemmelser senest den 1. juli 2007. Lovgivningspakken indeholder en rÊkke bestemmelser, som pÂ mellemlang sigt formentlig vil kunne g¯re det mÊrkbart lettere for udenlandske udbydere at komme ind pÂ markedet. Der er frem for alt tale om bestemmelser vedr¯rende netadgang, foranstaltninger med henblik pÂ ¯get unbundling samt harmoniserede bestemmelser vedr¯rende grÊnseoverskridende transmission af elektricitet. Som led i vurderingen af tilsagnene i afsnit VIII. vil der blive henvist til dette aspekt.

D. FUSIONENS VIRKNING

1. Fusionen f¯rer til skabelse af en dominerende stilling inden for forsyning af storkunder og smÂ distributionsselskaber

(104) Den foreliggende fusion f¯rer til skabelse af en dominerende stilling for de deltagende virksomheder pÂ markedet eller markederne for forsyning af storkunder og smÂ distributionsselskaber med elektricitet i ÿstrig.

(105) If¯lge De EuropÊiske FÊllesskabers Domstol skal begrebet dominerende stilling forstÂs som en virksomheds ¯konomiske magtposition, som sÊtter denne i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence pÂ det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhÊngig adfÊrd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over for forbrugerne. En sÂdan stilling udelukker ikke, at der bestÂr en vis konkurrence, men den sÊtter det dominerende firma i stand til, om end ikke at bestemme, sÂ dog i det mindste mÊrkbart at ¯ve indflydelse pÂ de vilkÂr, hvorunder konkurrencen udvikler sig,

og under alle omstÊndigheder i vidt omfang i stand til at handle uden at skulle tage hensyn hertil, og uden at denne adfÊrd er til skade for virksomheden.

(106) En dominerende stilling kan vÊre en f¯lge af en rÊkke faktorer, som hver for sig ikke n¯dvendigvis er afg¯rende, men blandt disse faktorer har omfattende markedsandele meget stor betydning. Et vigtigt indicium for, at der foreligger en dominerende stilling, er i ¯vrigt forholdet mellem markedsandele for de virksomheder, der deltager i fusionen, og konkurrenternes markedsandele, sÊrlig den st¯rste konkurrents .

a) Fusionen medf¯rer, at Verbund / EnergieAllianz opnÂr meget store fÊlles markedsandele

(107) Fusionen medf¯rer f¯rst og fremmest, at de deltagende virksomheder opnÂr meget store fÊlles markedsandele, hvilket if¯lge Domstolens praksis i sig selv giver anledning til en formodning om en dominerende stilling .

(108) Strukturen af markedet for forsyning af storkunder fremgÂr af nedenstÂende tabel:

Tabel 2 Salg af elektricitet til storkunder i 2001

MÊngde (GWh) [1 500-3 500]* [0-2 000]* [1 500-3 500]* [1 500-3 500]* [0-2 000]* [3 500-7 000]* [10 500-13 000]*

Leverand¯r Verbund BEWAG Energie AG O÷ EVN Linz Strom AG Wienstrom EnergieAllianz i alt

Markedsandel [5-15 %]* [0-10 %]* [5-15 %]* [5-15 %]* [0-10 %]* [15-25 %]* [45-55 %]*

[1 500-3 500]*

[5-15 %]*

STEWEAG-STEG

[0-2 000]* [0-2 000]* [0-2 000]* [0-2 000]*

[0-10 %]* [0-10 %]* [0-10 %]* [0-10 %]*

KELAG Salzburg AG TIWAG VIW/VKW

[0-2 000]*

[0-10 %]*

ÿvrige

I alt 24 900 100,0 % Kilde: Verbunds svar pÂ begÊring om oplysninger af 28. februar 2003

(109) I forbindelse med forsyningen af storkunder opnÂede Verbund i 2001 en markedsandel pÂ [5-15]* %. Selskaberne i EnergieAllianz havde en markedsandel pÂ [45-55]* %. Dermed opnÂede fusionsparterne umiddelbart en fÊlles markedsandel pÂ [55-65]* %. Endvidere opnÂede STEWEAG-STEG, som kontrolleres i fÊllesskab af Verbund og ESTAG, en markedsandel pÂ [5-15]* %. Alle ¯vrige konkurrenter havde markedsandele pÂ under 10 % .

(110) Markedet for forsyning af smÂ distributionsselskaber har if¯lge Kommissionens unders¯gelser f¯lgende struktur:

Tabel 3 Salg af elektricitet til smÂ distributionsselskaber 2000 0-5 % 40-50 % 40-55 % 30-40 % 0-5 % 0-5 % 0 % 10-15 %

2001 0-5 % 30-40 % 30-45 % 30-40 % 0-5 % 0-5 % 0-5 % 15-20 %

2002 5-10 % 30-40 % 35-50 % 20-30 % 0-5 % 0-5 % 0-5 % 15-20 %

Verbund EnergieAllianz Parterne i alt STEWEAG-STEG Salzburg AG KELAG ATEL TIWAG

100 % 100 % 100 % Kilde: Kommissionens markedsunders¯gelse (oplysninger fra parterne og konkurrenter). For ikke at afsl¯re forretningshemmeligheder er der kun anf¯rt intervaller.

(111) Verbund / EnergieAllianz opnÂede i 2002 markedsandele pÂ mellem 35 % og 50 %. STEWEAG-STEG tegner sig for en andel pÂ 20-30 %. Det fusionerede selskab, inkl. STEWEAG-STEG, som Verbund er medejer af, vil sÂledes opnÂ en andel pÂ 70-80 %. De ¯vrige konkurrenter opnÂr med en enkelt undtagelse markedsandele pÂ under 5 % .

(112) Foruden fusionsparterne er de tilbagevÊrende konkurrenter pÂ de to ber¯rte markeder i det vÊsentlige de regionale selskaber Salzburg AG, KELAG, TIWAG og VKW. Afstanden til Verbund / EnergieAllianz' markedsandel kan ikke inden for en overskuelig fremtid reduceres vÊsentligt af de tilbagevÊrende konkurrenter. Derudover har fusionsparterne kapitalinteresser i to af de tilbagevÊrende konkurrenter. Verbund har som nÊvnt en minoritetsinteresse i KELAG, som kontrolleres i fÊllesskab af delstaten K‰rnten og RWE. Foruden delstaten Salzburg og byen Salzburg ejer Energie O÷ ogsÂ 26,13 % af aktierne i Salzburg AG. Til Energie O÷'s kapitalinteresse er der knyttet en vedtÊgtsmÊssig ret til deltagelse, bl.a. ved ansÊttelsen af direktionen og i forbindelse med vÊsentlige energi¯konomiske transaktioner, som gÂr videre end en minoritetsaktionÊrs aktieretlige stilling .

(113) Da parterne - nÂr STEWEAG-STEG medregnes - med hensyn til bÂde smÂ distributionsselskaber og storkunder opnÂr lignende markedsandele pÂ over 70 %, og da konkurrenternes struktur pÂ begge omrÂder er lige fragmenteret, gÊlder det samme, hvis der tages udgangspunkt i et sÊrskilt marked for forsyning af storkunder og smÂ distributionsselskaber.

b) De deltagende virksomheders fremtrÊdende stilling pÂ markedet sikres gennem deres f¯rende position inden for elproduktionen

(114) De deltagende virksomheders fremtrÊdende stilling pÂ markedet beror i vidt omfang pÂ deres position inden for elproduktionen i det foregÂende led. Parternes stilling pÂ dette omrÂde medf¯rer umiddelbart, at adgangsbarriererne pÂ storkundemarkedet og markedet for forsyning af smÂ distributionsselskaber forstÊrkes, og ¯ger risikoen for en yderligere marginalisering af eksisterende konkurrenter. Det synes derfor usandsynligt, at parternes stilling pÂ det relevante marked vil kunne udfordres inden for en overskuelig fremtid.

(115) Af bruttoelproduktionen i ÿstrig tegnede Verbund sig i 2001 for en andel pÂ ca. [35-45]* %. Verbunds fremtrÊdende stilling pÂ dette omrÂde allerede inden fusionen forstÊrkes betydeligt gennem tilf¯jelsen af EnergieAllianz' kapacitet (ca. [10-20]* % af den ¯strigske produktion), sÂledes at de deltagende virksomheders samlede andel efter fusionen vil udg¯re ca. [55-65]* % af den samlede ¯strigske elproduktion.

(116) Verbund / EnergieAllianz' stilling konsolideres yderligere af, at omkostningsgrundlaget for parternes produktion forbedres gennem lukning af uretable varmekraftvÊrker, og produktionsomkostningerne i forbindelse med betydelige vandkraftressourcer sikres som f¯lge af muligheden for - alt efter markedsforholdene - at g¯re krav pÂ at fÂ kompensation for "strandede omkostninger" .

(117) Af sÊrlig betydning er i denne forbindelse fusionsparternes stilling inden for elproduktionen pÂ grundlag af vandkraft. Navnlig tarifkunder i ÿstrig lÊgger stor vÊgt pÂ at fÂ leveret elektricitet, som forekommer "ren", dvs. ikke er produceret ved hjÊlp af kernekraft og for en stor dels vedkommende stammer fra indenlandsk vandkraft. Desuden er det billigt at producere elektricitet fra vandkraft, navnlig nÂr der er tale om afskrevne vandkraftvÊrker .

(118) Konkurrenternes afhÊngighed af fusionsparterne gÊr sig i sÊrlig grad gÊldende med hensyn til mindre lokale distributionsselskaber, som i mange tilfÊlde ñ trods den eksisterende transmissionsmulighed ñ i realiteten ikke kan deltage pÂ engrosmarkedet i mangel af egne ressourcer og derfor er afhÊngige af at k¯be elektricitet hos Verbund / EnergieAllianz. Mange smÂ private og kommunale elektricitetsvÊrker har anf¯rt som led i Kommissionens unders¯gelse, at de leverand¯rer, der konkurrerer med dem i forbindelse med forsyningen af storkunder, leverer til industri- og erhvervskunder til billigere priser og pÂ gunstigere vilkÂr end dem selv.

c) Omkostningerne til balancekraft stiller de tilbagevÊrende konkurrenter ringere i forhold til Verbund / EnergieAllianz og fungerer samtidig som adgangsbarriere for nye konkurrenter pÂ markedet

(119) Kommissionens unders¯gelser har vist, at risikoen for vanskeligt forudsigelige omkostninger til balancekraft er betydeligt st¯rre for mindre markedsakt¯rer end for store. Dette blev anf¯rt af hovedparten af de konkurrenter, der har udtalt sig herom over for Kommissionen. Mange af disse konkurrenter tillÊgger faktoren balancekraft stor betydning for den st¯rrelse, som en ny konkurrent pÂ markedet mindst skal have. Parterne vil efter fusionen i h¯jere grad end hidtil vÊre i stand til at opnÂ omkostningsfordele gennem en koordinering og st¯rre forudsigelighed af omkostningerne til balancekraft. Det forhold, at det er umuligt for tilbagevÊrende sÂvel som nye konkurrenter pÂ markedet at opnÂ lignende stordriftsfordele, bidrager derfor til bÂde at marginalisere de tilbagevÊrende konkurrenter yderligere og g¯re det vanskeligere at komme ind pÂ markedet . Fusionen medf¯rer derfor en relativ for¯gelse af den i forvejen betydelige barriere for adgangen til markederne for forsyning af storkunder og smÂ distributionsselskaber, som skyldes den manglende forudsigelighed af omkostningerne til balancekraft for mindre og nye selskaber pÂ markedet.

(120) Denne effekt forstÊrkes yderligere af parternes fremtrÊdende stilling inden for selve tilvejebringelsen af balancekraft. Verbund og EnergieAllianz er pÂ dette omrÂde pÂ nuvÊrende tidspunkt den st¯rste udbyder, som alt efter udbudsperiode tegner sig for en samlet andel pÂ 60-90 %.

d) Fusionen f¯rer til eliminering af den faktiske og potentielle konkurrence fra Verbund og dermed af en vÊsentlig konkurrenceimpuls i ÿstrig

(121) Som f¯lge af fusionen bortfalder den faktiske og potentielle konkurrence fra Verbund i forbindelse med hvervningen af kunder. Efter liberaliseringen af det ¯strigske elmarked var Verbund som f¯lge af sin position som den st¯rste elproducent den vigtigste og mest aktive nye konkurrent pÂ markederne for forsyning af storkunder og distributionsselskaber.

(122) SÂledes har Verbund (uden STEWEAG-STEG) i perioden 2000-2002 vÊret i stand til at udvide sin markedsandel i forbindelse med storkunder fra [5-15]* % til [10-20]* %. Verbund er derfor pÂ storkundeomrÂdet langt den vigtigste konkurrent til EnergieAllianz, som i samme periode kunne udvide sin markedsandel [med 0-5 %]*. Kun et enkelt andet selskab, EnBW, har ogsÂ vÊret i stand til at ¯ge sin markedsandel, men opnÂede langt fra samme stigning som i forbindelse med parternes markedsandel.

(123) Noget tilsvarende gÊlder for markedet for mindre distributionsselskaber. Det fremgÂr af svarene fra de smÂ private og kommunale elektricitetsvÊrker som led i Kommissionens unders¯gelse, at det i forbindelse med de nye udbud vedr¯rende forsyningskontrakter efter liberaliseringen i en lang rÊkke tilfÊlde var EnergieAllianz og Verbund, der konkurrerede om at fÂ tildelt kontrakten. De hidtidige leverand¯rer (regionale forsyningsselskaber) blev ofte foretrukket i disse forhandlinger som f¯lge af de kommunale forsyningsselskabers regionale kundeloyalitet. Det var ofte denne leverand¯r, som i sidste instans fik tildelt kontrakten. Dette understreger den stÊrke position, som de enkelte regionale forsyningsselskaber har i denne henseende.

(124) Som f¯lge af fusionen vil konkurrenceimpulsen fra Verbund sÂledes fremover bortfalde pÂ sÂvel storkundemarkedet som markedet for forsyning af smÂ distributionsselskaber. PÂ begge markeder havde Verbund rollen som den vÊsentligste udfordrer til EnergieAllianz' i forvejen sÊrdeles stÊrke stilling. Dermed kan det ñ ogsÂ i betragtning af Verbund / EnergieAllianz' fremtrÊdende fÊlles markedsstilling ñ forventes, at den sÂledes opstÂede markedsstruktur vil blive konsolideret. Virkningen af de lovgivningsforanstaltninger, der er behandlet i betragtning (103), kan ikke inden for tilstrÊkkelig kort tid og med tilstrÊkkelig sikkerhed modvirke denne konsolidering.

e) Resultat

(125) Som f¯lge af fusionen sammenlÊgges Verbunds og EnergieAllianz' nuvÊrende produktions- og distributionsaktiviteter i Èn ¯konomisk enhed, som opnÂr en fremtrÊdende stilling pÂ markedet i forhold til de tilbagevÊrende konkurrenter. Dette f¯rer til eliminering af den faktiske og potentielle konkurrence fra Verbund, hvorfra der inden fusionen udgik en betydelig konkurrenceimpuls pÂ det nyligt liberaliserede ¯strigske elmarked. Derved forringes konkurrencestrukturen betydeligt, og storkunder og smÂ distributionsselskaber fÂr langt fÊrre alternative forsyningsmuligheder. Fusionen f¯rer derfor til skabelse af en dominerende stilling pÂ de ¯strigske markeder for forsyning af storkunder og smÂ distributionsselskaber med elektricitet.

2. Fusionen f¯rer til styrkelse af en dominerende stilling inden for forsyning af smÂkunder

(126) Det kan forventes, at fusionen f¯rer til styrkelse af EnergieAllianz' dominerende stilling pÂ markedet for forsyning af smÂkunder (husholdninger og mindre erhvervskunder) med elektricitet i ÿstrig.

a) EnergieAllianz har allerede inden fusionen en dominerende stilling pÂ markedet for forsyning af smÂkunder med elektricitet

(127) Markedet for forsyning af smÂkunder har f¯lgende struktur:

Tabel 4 Forsyning af ¯strigske tarifkunder med elektricitet i 2001

MÊngde (GWh) [0]*

Leverand¯r Verbund

Markedsandel [0 %]*

BEWAG Energie AG O÷ EVN Linz Strom AG Wienstrom EnergieAllianz i alt

[0-2 000]* [1 000-3 000]* [2 000-4 000]* [0-2 000]* [3 000-5 500]* [10 000-12 500]*

[0-10 %]* [5-15 %]* [10-20 %]* [0-10 %]* [15-25 %]* [45-55 %]*

STEWEAG-STEG

[0-2 000]*

[0-10 %]*

KELAG Salzburg AG TIWAG VIW/VKW

[0-2 000]* [0-2 000]* [0-2 000]* [0-2 000]*

[0-10 %]* [0-10 %]* [0-10 %]* [0-10 %]*

ÿvrige

[3 000-5 500]*

[15-25 %]*

I alt 22 992 100 % Kilde: Verbunds svar pÂ begÊring om oplysninger af 28. februar 2003

(128) EnergieAllianz opnÂr sÂledes allerede selv en markedsandel pÂ [45-55]* %, hvilket giver anledning til en formodning om en dominerende stilling. Denne markedsandel er ca. otte gange st¯rre end den markedsandel, som de nÊrmeste konkurrenter, STEWEAG-STEG og KELAG, tegner sig for. En betydelig del af markedet ([15-25 %]* %) er opsplittet pÂ en lang rÊkke smÂ og meget smÂ privat- eller kommunaltejede distributionsselskaber. Det traditionelle forsyningsomrÂde for selskaberne i EnergieAllianz dÊkker derimod hovedparten af ÿstrig.

(129) I betragtning af, at de ¯strigske slutkunder kun i ringe udstrÊkning er rede til at skifte leverand¯r, kan det heller ikke forventes, at disse markedsforhold vil Êndre sig vÊsentligt inden for en kort eller mellemlang ÂrrÊkke. Kun 1,9 % af de ¯strigske smÂkunder har skiftet elleverand¯r i de f¯rste 12 mÂneder efter liberaliseringen. Andelen af leverand¯rskift i forbindelse med EnergieAllianz - registreret over en periode pÂ 14 mÂneder - er stort set den samme. Det er pÂfaldende i denne forbindelse, at en betydelig del (mellem 20 og 30 %) af disse kunder skiftede mellem leverand¯rer inden for EnergieAllianz, dvs. at andelen af leverand¯rskift i forbindelse med EnergieAllianz samlet set har ligget under gennemsnittet. EnergieAllianz markedsf¯rer to mÊrker, idet udbuddet fra de enkelte regionale forsyningsselskaber, som indgÂr i EnergieAllianz, suppleres af en billigere udbyder i EnergieAllianz, Switch, for at fastholde prisf¯lsomme kunder, som truer med at gÂ tabt til de nye udbydere. Interne dokumenter fra EnergieAllianz viser, at det kun er Switch, der i prismÊssig henseende har positioneret sig i forhold til de nye udbydere. Det har ogsÂ vÊret muligt for EnergieAllianz at udvise en i mÊrkbart omfang uafhÊngig adfÊrd over for konkurrenter og kunder.

(130) En samlet vurdering af disse faktorer viser, at EnergieAllianz inden fusionen har en dominerende stilling pÂ smÂkundemarkedet.

b) Fusionen styrker EnergieAllianz' i forvejen meget store markedsandel

(131) Verbunds markedsandel pÂ smÂkundemarkedet er ganske vist lille pÂ nuvÊrende tidspunkt. STEWEAG-STEG, som Verbund er medejer af, har imidlertid en markedsandel pÂ [0-10]* % i forbindelse med smÂkunder. Medregnes STEWEAG-STEG, ¯ges Verbund / EnergieAllianz' markedsandel derfor til [50-60]* % og dermed til ca. det tidobbelte af den nÊrmest f¯lgende tilbagevÊrende konkurrents markedsandel. I betragtning af den nuvÊrende markedsstruktur udg¯r denne markedsandelsfor¯gelse i sig selv et stÊrkt indicium for, at fusionen vil styrke den dominerende stilling.

c) Fusionen f¯rer til eliminering af den faktiske og potentielle konkurrence fra Verbund og dermed af en vÊsentlig konkurrenceimpuls i forbindelse med husholdninger i ÿstrig

(132) Hovedparten af de husholdninger, der har skiftet leverand¯r efter liberaliseringen, skiftede til et selskab, som Verbund havde kapitalinteresser i, dvs. MyElectric eller Unsere Wasserkraft (tidligere RWA Wasserkraft). Over [35-45]* % af alle kunder, som skiftede fra de st¯rste EnergieAllianz-forsyningsselskaber EVN og WienStrom, skiftede til det ene af disse to selskaber. If¯lge EnergieAllianz skiftede [75-85]* % af de kunder, der skiftede leverand¯r pÂ smÂkundemarkedet, og som EnergieAllianz hidtil havde forsynet, i perioden fra juli 2002 og indtil marts 2003 til MyElectric eller Unsere Wasserkraft. Verbund har ganske vist reduceret sine kapitalandele i Unsere Wasserkraft, hvilket - som det fremgÂr af interne dokumenter- er sket i forbindelse med den foreliggende fusion. Dette Êndrer imidlertid intet ved det forhold, at Verbund via sine kapitalandele fortsat udg¯r en faktisk udfordrer til EnergieAllianz pÂ dette marked, som stadig er kendetegnet ved fÂ leverand¯rskift. Dette fremgÂr ogsÂ af,

(133) Den dominerede stilling styrkes yderligere af de eksisterende forbindelser mellem Verbund / EnergieAllianz og konkurrenter, deres stilling pÂ tilst¯dende markeder og specifikke barrierer for adgangen til smÂkundemarkedet

(134) Foruden de forbindelser mellem Verbund / EnergieAllianz og deres konkurrenter, der allerede er beskrevet i forbindelse med markederne for storkunder og mindre distributionsselskaber, mÂ det ogsÂ tages i betragtning pÂ omrÂdet for forsyning af smÂkunder, at det ofte er attraktivt for disse at fÂ leveret bÂde elektricitet og gas. For mange kunder, som k¯ber begge energikilder, overstiger de Ârlige omkostninger til gas de Ârlige omkostninger til elektrisk energi. En lang rÊkke selskaber, som er aktive inden for forsyning af smÂkunder, navnlig kommunale forsyningsselskaber, er derfor aktive pÂ begge omrÂder ("multi utility").

(135) EnergieAllianz stÂr i ÿstrig sÊrdeles stÊrkt pÂ naturgasomrÂdet, bÂde som leverand¯r til slutkunder og som gasgrossist ñ sidstnÊvnte via joint venturet med OMV, Econgas, og et joint venture mellem EnergieAllianz-partneren EVN og E.On. Dette g¯r det endnu vanskeligere for konkurrerende udbydere at fÂ adgang til eller udvide aktiviteterne pÂ markedet for forsyning af husholdninger med elektricitet, da disse enten selv ikke udbyder gas eller er afhÊngige af at fÂ leveret gas fra Econgas .

(136) Der er betydelige adgangsbarrierer inden for forsyning af smÂkunder. Dette ses ved, at smÂkunder kun i ringe udstrÊkning er rede til at skifte leverand¯r, og at der krÊves forholdsvis store udgifter til reklamer og ¯vrige udgifter til hvervning og servicering af kunder. PÂ dette omrÂde er det ogsÂ n¯dvendigt at investere betydelige midler i opbygningen af mÊrker. Leverand¯rer uden en tilstrÊkkelig adgang til vandkraft eller ligevÊrdig "¯kologisk" energi stÂr over for afg¯rende ulemper i ÿstrig.

(137) Som f¯lge af fusionen styrkes og sikres EnergieAllianz' nuvÊrende fremtrÊdende stilling pÂ smÂkundemarkedet (eller smÂkundemarkederne) gennem elimineringen af konkurrencen fra Verbund. Fusionen f¯rer derfor til styrkelse af en dominerende stilling inden for forsyning af smÂkunder med elektricitet i ÿstrig.

3. Fusionen f¯rer ikke til en dominerende stilling pÂ et muligt ¯strigsk marked for forsyning af regionale forsyningsselskaber

(138) Selv pÂ grundlag af et muligt ¯strigsk marked for forsyning af ¯strigske regionale distributionsselskaber f¯rer fusionen af f¯lgende grunde ikke til skabelse af en dominerende stilling for parterne.

(139) Til forskel fra smÂ distributionsselskaber og storkunder er det allerede i dag i vidt omfang muligt for de ¯strigske regionale forsyningsselskaber at k¯be elektricitet hos udenlandske selskaber. I modsÊtning til storkunder og smÂ distributionsselskaber er det lettere for de regionale forsyningsselskaber at ¯ge disse indk¯b, da de selv rÂder over en indk¯bsstyring pÂ elektricitetsomrÂdet og derfor ogsÂ kan k¯be elektricitet hos leverand¯rer, som ikke er reprÊsenteret pÂ stedet gennem eget distributionsapparat. Det kan derfor forventes, at der er et tilstrÊkkeligt udbud til forsyningen af ¯strigske regionale forsyningsselskaber. Med hensyn til de regionale selskaber i Tirol og Vorarlberg, TIWAG og VKW,

(140) [Text continues...]

bemÊrkes det, at disses forsyningsomrÂder indgÂr i den tyske kontrolblok, og at der derfor findes historisk betingede leveringsaftaler med Tyskland, som adskiller sig betydeligt fra importforretninger pÂ et liberaliseret grÊnseoverskridende elmarked. Inden for balanceomrÂde "ÿst" har STEWEAG-STEG indgÂet langvarige forsyningsaftaler med sit moderselskab Verbund. Dermed vil der efter fusionen efterhÂnden kun vÊre de regionale forsyningsselskaber i Salzburg og K‰rnten, Salzburg AG og KELAG, som kunder pÂ et sÂdant marked for forsyning af ¯strigske distributionsselskaber. Det kan forventes, at der vil vÊre en tilstrÊkkelig potentiel konkurrence i forbindelse med forsyningen af disse to selskaber.

Hertil kommer, at alle ¯strigske regionale forsyningsselskaber, der er uafhÊngige af fusionsparterne, har en vis egenproduktion, navnlig fra vandkraft . Da forsyningen med vandkraft ikke udg¯r et relevant kriterium for alle kunder - dette gÊlder sÂledes for hovedparten af industrikunderne - og da vandkraft i det mindste i begrÊnset omfang ogsÂ kan indk¯bes uden for ¯strig, er ¯strigske regionale forsyningsselskaber heller ikke afhÊngige af at fÂ vandkraftleverancer fra Verbund.

PÂ grundlag af resultaterne af Kommissionens unders¯gelser kan det derfor ikke i tilstrÊkkelig grad pÂvises, at der som f¯lge af fusionen vil blive skabt en dominerende stilling pÂ et ¯strigsk marked for forsyning af regionale forsyningsselskaber.

VII. TILSAGN FRA PARTERNE

Med henblik pÂ at l¯se de af Kommissionen pÂviste konkurrenceproblemer har de anmeldende parter fremlagt de nedenfor beskrevne tilsagn, hvis fulde ordlyd findes i bilaget.

PÂ grundlag heraf forpligtet Verbund sig til ñ a) inden gennemf¯relsen af den anmeldte fusion at afhÊnde sin kapitalinteresse pÂ 55 % af andelene i APC til en uafhÊngig tredjepart, som skal godkendes af Kommissionen ñ b) inden afhÊndelsen af andelene i APC at overdrage eksisterende aftaler og aftaler, som indgÂs med slutkunder indtil overdragelsen, og som APC har indgÂet eller vil indgÂ pÂ Verbunds vegne og regning ñ c) at afhÊnde sin kapitalinteresse pÂ 20 % af andelene i henholdsvis MyElectric og Unsere Wasserkraft ñ d) indtil [Ö]* ikke at ud¯ve de stemmerettigheder, der knytter sig til kapitalinteressen i STEWEAG-STEG, sÂfremt dette selskabs konkurrencemÊssige adfÊrd bestemmes herved, navnlig med hensyn til pris- og produktpolitik, distribution og indk¯b, samt pÂ ubestemt tid at trÊkke sine medlemmer ud af det styringsudvalg, der styrer Verbund/APC's og STEWEAG-STEG's distributionspolitik ñ e) efter indhentning af alle hertil n¯dvendige myndighedsgodkendelser og godkendelser fra tredjeparter uoph¯rligt at afhjÊlpe de svage punkter i det interne ledningsnet i ¯strig (380 kV-Steiermark-ledningen; eventuelt Salzburg-ledningen) og udbygge samk¯ringslinjerne til Italien og Slovenien.

Energie O÷ forpligter sig til indtil [Ö]* at overdrage de aktionÊrrettigheder, der knytter sig til kapitalinteressen i Salzburg AG - med undtagelse af retten til dividende - samt selskabets rettigheder pÂ grundlag af syndikataftalen med delstaten og byen Salzburg til en administrator, som skal udpeges af selskabet og godkendes af Kommissionen.

Verbund og EnergieAllianz forpligter sig til ñ a) at sikre, at APT tilbyder APC at indgÂ en aftale om levering af elektricitet med en l¯betid pÂ indledningsvis 4 Âr, if¯lge hvilken APC har ret til

Ârligt at k¯be 3 TWh elektricitet i form af nÊrmere beskrevne strukturerede leverancer til samme priser, som Verbund opkrÊver hos E&S Neu; aftalen kan efter anmodning f¯rst bringes til oph¯r efter udl¯bet af fire Âr, sÂfremt Kommissionen konstaterer, at der pÂ dette tidspunkt findes tilstrÊkkelige andre forsyningsmuligheder ñ b) indtil den 30. juni 2008 via APT som led i auktioner og med h¯jspÊndingssystemet i ¯strig som leveringssted efter nÊrmere beskrevne betingelser for forsyningen af husholdninger at stille en Ârlig elektricitetsmÊngde pÂ 450 GWh til rÂdighed, heraf mindst 50 % fra vandkraft, struktureret pÂ grundlag af den standardiserede belastningsprofil for husholdninger og i leverancer pÂ 20ñ40 GWh ñ c) at gennemf¯re nÊrmere beskrevne foranstaltninger i forbindelse med tilvejebringelsen af balancekraft; disse omfatter navnlig bestrÊbelser pÂ en Âbning af balanceomrÂde "ÿst" mod Tirol og Tyskland, et tilbud til KELAG med henblik pÂ en omkostningsneutral opl¯sning af lagersamarbejdet mellem KELAG og Verbund samt i en overgangsperiode [bestemmelser vedr¯rende prissÊtningen for]* balancekraft, som stilles til rÂdighed af Verbund / EnergieAllianz som "market maker" ñ d) at give de kunder, der er overf¯rt til E&S Neu, en ensidig ret til at hÊve deres aftaler om k¯b af elektricitet med en skÊringsdato, der ligger seks mÂneder efter gennemf¯relsen af fusionen, og under overholdelse af en opsigelsesfrist pÂ tre mÂneder samt s¯rge for, at E&S Neu i de f¯rste to Âr efter pÂbegyndelsen af driften tilbyder kunderne aftaler om levering af elektricitet pÂ Ârsbasis ñ e) hurtigst muligt og i vid udstrÊkning at gennemf¯re de bestemmelser om unbundling, der skal vedtages inden for rammerne af gennemf¯relsen af det reviderede direktiv om det indre marked for elektricitet i national ret.

VIII. VURDERING AF DEN ANMELDTE TRANSAKTION EFTER FUSIONSFORORDNINGENS ARTIKEL 2 UNDER HENSYNTAGEN TIL TILSAGNENE

De tilsagn, der er beskrevet i betragtning (143)-(145), l¯ser fuldt ud konkurrenceproblemerne med hensyn til de ¯strigske markeder for forsyning af smÂ distributionsselskaber, storkunder samt smÂkunder med elektricitet.

A. APC

Tilsagnet om at afhÊnde Verbunds kontrollerende majoritetsandel i APC eliminerer den sammenlÊgning af Verbunds og EnergieAllianz' direkte markedsandele pÂ markederne for forsyning af storkunder, som fusionen ville have forÂrsaget. APC omfatter alle Verbunds distributionsaktiviteter pÂ disse omrÂder. Selskabet rÂder over de n¯dvendige personelle og materielle ressourcer, herunder knowhow, data over n¯glekunder, e-handelsplatform, back office og systemmanagement, som g¯r det muligt for k¯beren umiddelbart at blive aktiv pÂ storkundeomrÂdet. Alle APC's eksisterende kundeforhold overdrages til k¯beren; dette svarer pÂ nuvÊrende tidspunkt til en markedsandel pÂ over [5-15]* % pÂ storkundeomrÂdet. Denne skal vÊre en uafhÊngig tredjepart, som garanterer at ville videref¯re og videreudvikle APC som en aktiv konkurrent til fusionsparterne og andre konkurrenter pÂ markedet for storkunder og distributionsselskaber.

Med tilsagnet om at indgÂ en langtidsaftale med APC om strukturerede elektricitetsforsyninger pÂ 3 TWh/Âr pÂ betingelser, der er fastsat pÂ forhÂnd, ligestilles APC med hensyn til denne mÊngde med parternes selskab pÂ storkundeomrÂdet, E&S. Den elektricitetsmÊngde, der er omfattet af tilsagnet, svarer til hovedparten af APC's hidtidige indk¯b hos Verbund/APT. Dermed bortfalder for k¯beren af APC risikoen i forbindelse med k¯b af elektricitet sÂvel som behovet for selv at strukturere dette k¯b af elektricitet. Tilsagnet kan derfor

pÂ kort sigt g¯re det lettere for en k¯ber enten at fÂ adgang til eller i vidt omfang at udvide aktiviteterne pÂ markedet i ÿstrig. K¯beren sÊttes derved i stand til efter fusionen at ud¯ve en effektiv konkurrence over for parterne og effektivt begrÊnse deres markedsstyrke. Tilsagnet gÊlder indledningsvis i 4 Âr. Det forlÊnges, hvis k¯beren pÂ dette tidspunkt endnu ikke har tilstrÊkkelige alternative forsyningsmuligheder.

B. STEWEAG-STEG

(149) Verbunds tilsagn om indtil [Ö]* ikke at ud¯ve sine stemmerettigheder i STEWEAG-STEG i forbindelse med konkurrencemÊssige beslutninger neutraliserer i en overgangsperiode den eksisterende strukturelle forbindelse mellem Verbund og STEWEAG-STEG. Dette medf¯rer, at STEWEAG-STEG's markedsandele under alle omstÊndigheder i denne periode ikke forstÊrker markedsstillingen yderligere for den fusionerede enhed Verbund / EnergieAllianz.

C. UNSERE WASSERKRAFT OG M YELECTRIC

(150) Forpligtelsen til at afhÊnde Verbunds minoritetsinteresser i Unsere Wasserkraft og MyElectric medf¯rer, at disse selskaber i fremtiden - uden at skulle tage hensyn til den fusionerede enheds ret til indflydelse og finansielle interesser - kan konkurrere med denne pÂ markedet for forsyning af smÂkunder med elektricitet. Hovedparten af andelene i Unsere Wasserkraft og MyElectric ejes af henholdsvis ESTAG og Salzburg AG, dvs. af to af de efter fusionen st¯rre tilbagevÊrende ¯strigske konkurrenter til den fusionerede enhed Verbund / EnergieAllianz. Der er tale om de to selskaber, der efter liberaliseringen har haft st¯rst succes med at hverve smÂkunder, og via hvilke Verbund pÂ smÂkundemarkedet hidtil har vÊret aktiv uden for STEWEAG-STEG's traditionelle forsyningsomrÂde. Kommissionen tager dette tilsagn til efterretning uden at omfatte det af en betingelse eller et pÂbud. Verbund er i den henseende i henhold til konsortieaftalen mellem Verbund og EnergieAllianz forpligtet til fuldstÊndigt at afhÊnde disse kapitalandele.

D. SALZBURG AG

(151) Energie O÷'s forpligtelse til at overdrage selskabets rettigheder pÂ grundlag af minoritetsinteressen i Salzburg AG til en administrator indtil udgangen af december 2007garanterer, at der i hvert fald inden for en overskuelig fremtid ikke er risiko for, at Salzburg AG's mulighed for at gÂ ind pÂ markedet som en aktiv konkurrent til den fusionerede enhed pÂvirkes som f¯lge af, at Energie O÷ har ret til indflydelse og information. Dette tilsagn har i en overgangsperiode til formÂl at sikre, at fusionsparterne ikke pÂvirker SAG's konkurrencemÊssige adfÊrd pÂ storkundeomrÂdet.

E. LIKVIDITET

(152) Tilsagnet om som led i auktioner at stille en elektricitetsmÊngde pÂ 450 GWh/Âr til rÂdighed for tredjeparter, heraf mindst 50 % fra vandkraft, struktureret pÂ grundlag af den standardiserede belastningsprofil for husholdninger og i leverancer, der er egnede til forsyning af smÂkunder, g¯r det muligt for nuvÊrende konkurrenter og nye konkurrenter, som mÂtte komme ind pÂ markedet i fremtiden, i forbindelse med forsyningen af smÂkunder at fÂ adgang til yderligere kapacitet af elektricitet, der er produceret i ÿstrig. Endvidere fÂr de derved mulighed for efter ¯nske at forsyne kunderne med elektricitet, der er fremstillet ved hjÊlp af vandkraft. Dette tilsagn ¯ger likviditeten, hvilket g¯r det lettere for nye akt¯rer at komme ind pÂ markedet og for konkurrenter til fusionsparterne at udvide deres markedsandele. Med hensyn til sidstnÊvnte og sikringen af elektricitetsforsyningen gÊlder dette ogsÂ konkurrenterne Unsere Wasserkraft og MyElectric, som allerede er aktive pÂ smÂkundemarkedet .

F. BALANCEKRAFT

(153) De tilsagn, der vedr¯rer tilvejebringelse af balancekraft, g¯r det lettere for andre udbydere pÂ elmarkederne, navnlig nye konkurrenter pÂ markedet, at fÂ adgang til balancekraft. PÂ den ene side styrkes KELAG's stilling som alternativ udbyder af balancekraft i balanceomrÂde "ÿst" gennem muligheden for opl¯sningen af det hidtidige lagersamarbejde med Verbund pÂ ¯konomisk forsvarlige vilkÂr. PÂ den anden side begrÊnses omkostningsrisikoen for aftagerne af balancekraft med hensyn til den balancekraft, der stilles til rÂdighed af Verbund / EnergieAllianz, som f¯lge af den tidsbegr¯nsede "price cap"-ordning i overgangsperioden, indtil konkurrencen pÂ de ¯strigske elmarkeder er fuldt udviklet. Endvidere vil en Âbning af balanceomrÂde "ÿst" mod Tirol og Tyskland, som de anmeldende parter har forpligtet sig til sÂ vidt muligt at bidrage til, pÂ mellemlang og lÊngere sigt s¯rge for mere konkurrence i forbindelse med tilvejebringelsen af balancekraft.

(154) Den del af de afgivne tilsagn, der vedr¯rer balancekraft, blev aftalt mellem de anmeldende parter og den ¯strigske regulerende myndighed E-Control. Det er bestemt, at opfyldelsen af de pÂgÊldende tilsagn overvÂgnes af E-Control pÂ vegne af Kommissionen. E-Control har meddelt Kommission, at disse tilsagn er tilstrÊkkelige til at l¯se de konkurrenceproblemer, der er pÂvist inden for balancekraft.

(155) Ved at navnlig nye konkurrenter fÂr en forbedret adgang til balancekraft i balanceomrÂde "ÿst", fjernes eller mindskes en if¯lge Kommissionens unders¯gelser vÊsentlig barriere for adgangen til markedet. Dette g¯r det fremover lettere for potentielle konkurrenter inden for og uden for ÿstrig at tage konkurrence op med Verbund / EnergieAllianz pÂ de ¯strigske elmarkeder.

G. YDERLIGERE TILSAGN

(156) De yderligere tilsagn, som de anmeldende parter har afgivet ñ udbygning af det interne net i ÿstrig og samk¯ringslinjerne til Italien og Slovenien, sÊrlig hÊveret for Verbunds storkunder, der er overf¯rt til E&S Neu, fremskyndet gennemf¯relse af bestemmelserne om unbundling i det Êndrede direktiv om det indre marked for elektricitet - medf¯rer ganske vist i sig selv ikke nogen strukturel Êndring af konkurrencevilkÂrene som f¯lge af fusionen. Desuden beror gennemf¯relsen af nogle af dem ikke kun pÂ parterne, men krÊver ogsÂ en indsats fra tredjeparter (myndighedsgodkendelser, godkendelse fra udenlandske transmissionssystemoperat¯rer, de kompetente ¯strigske myndigheders gennemf¯relse af det Êndrede direktiv om det indre marked for elektricitet i national ret) eller er kun en opfyldelse af (fremtidige) lovbestemte forpligtelser. De bidrager imidlertid til gradvis at reducere de nuvÊrende adgangsbarrierer og pÂ mellemlang og lang sigt at sikre, at de ¯strigske elmarkeder integreres i relevante geografiske markeder, som rÊkker ud over ÿstrigs landegrÊnser. Dermed kan disse adfÊrdsmÊssige tilsagn medvirke til, at de ¯vrige forpligtelser, der er vurderet ovenfor, navnlig forpligtelserne af strukturel art, medf¯rer, at den effektive konkurrence genoprettes fuldt ud. Selv om de ikke udg¯r en betingelse for godkendelsesbeslutningen, bidrager de til, at de afgivne tilsagn samlet set effektivt l¯ser de pÂviste konkurrenceproblemer.

H. SAMLET VURDERING AF TILSAGNENE

(157) Salget af Verbunds kapitalinteresser i APC eliminerer i det vÊsentlige de direkte overlapninger mellem Verbunds og EnergieAllianz' markedsandele pÂ det ber¯rte marked for forsyning af store slutkunder. Med salget af APC til en uafhÊngig tredjepart fÂr en ny akt¯r, f.eks. et betydeligt elforsyningsselskab, der er aktivt uden for ÿstrig, mulighed for at komme ind pÂ det ¯strigske storkundemarked som ny aktiv konkurrent. Da parterne har forpligtet sig til ikke at gennemf¯re fusionen inden afhÊndelsen af APC, som Kommissionen skal

godkende, er det fuldt ud sikret, at dette tilsagn opfyldes effektivt. STEWEAG-STEG's og Salzburg AG's stilling som konkurrenter styrkes ogsÂ i perioden med gradvis markedsÂbning indtil den fuldstÊndige virkning af liberaliseringensom f¯lge af den midlertidige neutralisering af deres forbindelse med henholdsvis Verbund og Energie O÷. Den vertikale virkning af fusionen som f¯lge af kombinationen af Verbunds sÊrdeles store elproduktionskapacitet og EnergieAllianz' position som f¯rende elselskab i ÿstrig udlignes under alle omstÊndigheder til dels ved, at APC og de udbydere, der konkurrerer pÂ smÂkundemarkedet, fÂr stillet tilstrÊkkelig likviditet til rÂdighed pÂ konkurrencedygtige vilkÂr. De foranstaltninger, der tager sigte pÂ at forbedre adgangen til balancekraft samt pÂ mellemlang sigt at Âbne de ¯strigske markeder ud over landegrÊnserne, bidrager ogsÂ til at reducere adgangsbarriererne og styrke konkurrencen pÂ de ber¯rte markeder. For sÂ vidt der ogsÂ er tale om konkurrenceproblemer pÂ et muligt marked for forsyning af regionale distributionsselskaber, l¯ses disse ogsÂ ved hjÊlp af de foranstaltninger, der er afgivet tilsagn om.

(158) Den samlede pakke af strukturelle og andre tilsagn, som de anmeldende parter har afgivet, medf¯rer sÂledes, at den anmeldte fusion ikke f¯rer til skabelse af dominerende stillinger pÂ markederne for forsyning af smÂ distributionsselskaber og store slutkunder med elektricitet og ikke til styrkelse af EnergieAllianz' dominerende stilling pÂ markedet for forsyning af smÂkunder i ÿstrig .

IX. BETINGELSER OG P≈BUD

(159) I henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, andet afsnit, f¯rste punktum, kan Kommissionen til sin beslutning knytte betingelser og pÂbud med henblik pÂ at sikre, at de pÂgÊldende virksomheder opfylder de tilsagn, de har afgivet over for Kommissionen med henblik pÂ at g¯re fusionen forenelig med fÊllesmarkedet.

(160) Foranstaltninger, der resulterer i den strukturelle Êndring af markedet, skal omfattes af betingelser, mens de gennemf¯relsesskridt, der er n¯dvendige for at nÂ dette resultat, skal omfattes af pÂbud for parterne. Opfyldes en betingelse ikke, gÊlder Kommissionens forenelighedsbeslutning ikke lÊngere. OvertrÊder parterne et pÂbud, kan Kommissionen tilbagekalde sin godkendelsesbeslutning i medf¯r af fusionsforordningens artikel 8, stk. 5, litra b); parterne kan ogsÂ pÂlÊgges b¯der og tvangsb¯der som omhandlet i fusionsforordningens artikel 14, stk. 2, litra a), og artikel 15, stk. 2, litra a) .

(161) I overensstemmelse med denne grundlÊggende sondring skal Kommissionens beslutning vÊre betinget af en fuldstÊndig opfyldelse af de af parternes tilsagn, hvorefter de forpligter sig til

a)a) at afhÊnde deres andele i APC til en tredjepart, som skal godkendes af Kommissionen, og sikre, at APT tilbyder APC at indgÂ en aftale om levering af elektricitet, if¯lge hvilken APC har ret til Ârligt at k¯be 3 TWh, samt ikke at gennemf¯re den anmeldte fusion, inden afhÊndelsen af andelene i APC er trÂdt i kraft (bilag, punkt A.1)

b)b) indtil den 30. juni 2008 via APT som led i auktioner og med h¯jspÊndingssystemet i ÿstrig som leveringssted at stille en Ârlig elektricitetsmÊngde pÂ 450 GWh til rÂdighed (bilag, punkt C);

c)c) ikke at gennemf¯re fusionen, inden de kompetente organer har udstedt de n¯dvendige godkendelser (bilag, i slutningen).

(162) Disse tilsagn skal resultere i en strukturel Êndring af markedet. Af de ¯vrige dele af tilsagnene skal navnlig de nÊrmere bestemmelser for videref¯relsen af APC og betingelserne i forbindelse med aftalen med APC om

levering af elektricitet, undladelsen af at ud¯ve stemmerettigheder i STEWEAG-STEG, overdragelsen af aktionÊrrettighederne i Salzburg AG til en administrator, betingelserne med hensyn til auktion i forbindelse med elektricitetsmÊngden, sikringen af et konkurrenceintensivt balancekraftmarked og indr¯mmelsen af en ensidig ret for de storkunder, der er overf¯rt til E&S Neu, til at hÊve deres aftaler om k¯b af elektricitet, derimod omfattes af pÂbud. De har i det vÊsentlige til formÂl af sikre virkningerne pÂ konkurrenceforholdene af de f¯rnÊvnte betingelser eller skal sikre gennemf¯relsen af disse betingelser.

X. KONKLUSION

(163) PÂ betingelse af, at de anmeldende parter fuldt ud opfylder de afgivne tilsagn, kan det derfor antages, at fusionen ikke skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hÊmmes betydeligt inden for fÊllesmarkedet eller en vÊsentlig del heraf. Fusionen skal derfor erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen i henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i fusionsforordningen samt artikel 57 i EÿS-aftalen pÂ betingelse af, at de tilsagn, der er anf¯rt i bilaget, opfyldes fuldt ud ñ

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1 Den anmeldte fusion, hvorved selskaberne ÷sterreichische Elektrizit‰tswirtschafts-Aktiengesellschaft, EVN AG, Wien Energie GmbH, Energie AG Oberˆsterreich, Burgenl‰ndische Elektrizit‰tswirtschafts-Aktiengesellschaft og Linz AG f¸r Energie, Telekommunikation, Verkehr und Kommunale Dienste i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), i fusionsforordningen erhverver fÊlles kontrol med selskaberne E&S GmbH og Verbund Austrian Power Trading AG, erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen.

Artikel 2 Artikel 1 er betinget af, at de af de i artikel 1 omhandlede selskaber afgivne tilsagn i punkt A 1, f¯rste, fjerde og sjette punktum, og punkt C, f¯rste punktum, og sidste punktum pÂ s. 6 i bilaget opfyldes fuldt ud.

Artikel 3 Det pÂbydes de i artikel 1 omhandlede selskaber at opfylde de ¯vrige tilsagn, der er afgivet i henhold til bilaget, med undtagelse af punkt A 2, A 3, B og F.

Artikel 4 Denne beslutning er rettet til: Burgenl‰ndische Elektrizit‰tswirtschafts-AG Kasernenstrafle 9 A-7000 Eisenstadt Energie AG Oberˆsterreich Bˆhmerwaldstrafle 3 A-4021 Linz EVN AG EVN Platz A-2344 Maria Enzersdorf Linz AG f¸r Energie, Telekommunikation, Verkehr und Kommunale Dienste Fichtenstr. 7 A-4021 Linz ÷sterreichische Elektrizit‰tswirtschafts-AG Am Hof 6a A-1010 Wien Wien Energie GmbH Schottenring 30 A-1010 Wien

UdfÊrdiget i Bruxelles, den 11. juni 2003 PÂ Kommissionens vegne Mario MONTI Medlem af Kommissionen

EUC

AI-Powered Case Law Search

Query in any language with multilingual search

Access EUR-Lex and EU Commission case law

See relevant paragraphs highlighted instantly

Get Instant Answers to Your Legal Questions

Cancel your subscription anytime, no questions asked.Start 14-Day Free Trial

At Modern Legal, we’re building the world’s best search engine for legal professionals. Access EU and global case law with AI-powered precision, saving you time and delivering relevant insights instantly.

Links

Features Pricing Blog Terms of Use Privacy Policy Sitemap

Contact Us

Tivolska cesta 48, 1000 Ljubljana, Slovenia

+386 64 117 549

support@modernlegal.si

Similar Documents

We Found Similar Cases for You

VERBUND / ENERGIE ALLIANZ

M.2947

KOMMISSIONENS BESLUTNING

I. PARTERNES AKTIVITETER

II. TRANSAKTIONEN

KOMMISSIONENS BESLUTNING

I. PARTERNES AKTIVITETER

II. TRANSAKTIONEN

RELEVANTE PRODUKTMARKEDER

AI-Powered Case Law Search

Get Instant Answers to Your Legal Questions

Links

Contact Us