Kommissionens beslutning

af 17.12.2002

om en fusions forenelighed med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen

(Sag nr. COMP/M.2822 - EnBW /ENI /GVS)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, sÊrlig artikel 57, stk. 2, litra a),

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4069/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/97, sÊrlig artikel 8, stk. 2, og artikel 22, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 16. september 2002 om at indlede en procedure i denne sag,

under henvisning til udtalelse fra Det RÂdgivende Udvalg for Fusioner og Virksomhedsovertagelser,

under henvisning til h¯ringskonsulentens endelige rapport i den foreliggende sag, og

ud fra f¯lgende betragtninger:

(1)(1) I henhold til artikel 4 i forordning (EÿF) nr. 4064/89 (ìfusionsforordningenî) anmeldte den tyske virksomhed Energie Baden-W¸rttemberg AG (ìEnBWî) og den italienske virksomhed ENI S.p.A. (ìENIî) den 14. august 2002 en planlagt fusion, hvorved de erhverver fÊlles kontrol over den tyske virksomhed Gasversorgung S¸ddeutschland GmbH (ìGVSî) gennem k¯b af aktier.

1EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1; berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

2EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.

3EFT C af , s. .

4...

(2)(2) Efter unders¯gelse af anmeldelsen har Kommissionen konkluderet, at den anmeldte transaktion falder ind under fusionsforordningen og rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fÊllesmarkedet. Den 16. september 2002 besluttede Kommissionen derfor at indlede proceduren efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), og EÿS-aftalens artikel 57.

(3)(3) Det rÂdgivende udvalg behandlede forslaget til denne beslutning den 6. december 2002.

I. PARTERNE OG TRANSAKTIONEN

(4)(4) EnBW driver virksomhed p elektricitetsomrÂdet og inden for produktion, transport, distribution og levering af gas, handel med gas samt fjernvarmeforsyning. Selskabet opererer ogs inden for telekommunikation og genvinding af affald. F¯r liberaliseringen af det tyske elmarked var EnBWís aktiviteter koncentreret om Sydvesttyskland (isÊr delstaten Baden-W¸rttemberg). Efter liberaliseringen udvidede EnBW dog nogle af sine elaktiviteter til at vÊre landsdÊkkende (f.eks. ìYelloî-elektricitet, der hovedsagelig tilbydes private husholdninger). Med hensyn til gas, distribuerer EnBW gas p lokalt plan til de endelige forbrugere og til andre distribut¯rer gennem sine datterselskaber.

(5)(5) EnBW ejes af ElectricitÈ de France (ìEDFî) og Zweckverband Oberschw‰bische Elektrizit‰tswerke (ìOEWî) . EDF er fuldstÊndig statsejet og beskÊftiger sig med alle omrÂder af levering og transport af elektricitet i Frankrig. EDF er den nationale netoperat¯r, men driver ikke virksomhed inden for produktion eller levering af gas. EDF ejer indirekte 34,5 % af aktierne i EnBW. OEW er en sammenslutning af ni distrikter (Landkreise) i Sydvesttyskland med det hovedformÂl at besidde aktier i selskaber inden for energisektoren. Den ejer 34,5 % af aktierne i EnBW gennem sit helejede datterselskab OEW Beteiligungsgesellschaft mbH.

(6)(6) ENI driver virksomhed inden for efterforskning og produktion af olie og naturgas p verdensplan. Selskabet ENI producerer gas i Italien, Nords¯en, Egypten, Nigeria, Kasakhstan og Libyen. Desuden k¯ber det gas hos Sonatrach, Gasunie, Gazprom/Gazexport, Nigeria LNG og en rÊkke norske gasproducenter. ENI driver ogs virksomhed inden for levering, transport, oplagring og distribution af naturgas samt handel med naturgas. ENI har aktier i selskaber med transportkapacitet, som driver de transnationale naturgasledninger i Tyskland, ÿstrig, Schweiz og Tunesien samt s¯ledningerne i Middelhavet fra Tunesien til Italien, i Sortehavet fra Rusland til Tyrkiet og i Nords¯en fra Det Forenede Kongerige til Belgien.

(7)(7) ENI ejes for ¯jeblikket af det italienske finansministerium, som har en kontrollerende andel p 30,33 % i selskabets aktiekapital. ENIís ¯vrige aktier handles frit p b¯rsen.

(8)(8) GVSí aktiviteter omfatter regional gasdistribution og -transport ved anvendelse og drift af et gastransportsystem (r¯rledningsnet) i Baden-W¸rttemberg. GVS leverer fortrinsvis gas til lokale distributionsselskaber. Desuden leverer selskabet gas til to industrianlÊg, nemlig Rodia Rhone-Poulenc AG i Freiburg og Badische Stahlwerke AG i Kehl. SidstnÊvnte aktivitet udg¯r ca. 1 % af GVSí omsÊtning.

5Kommissionens beslutning 2002/164/EF i sag nr. COMP/M.1853 ñ EDF/EnBW (EFT L 59 af 28.2.2002, s. 1).

(9)(9) For ¯jeblikket ejes 26,25 % af aktierne i GVS af MVV RHE AG (ìMVVî), 25 % ejes af delstaten Baden-W¸rttemberg, 15,35 % af forskellige lokale myndigheder og 33,4 % af Neckarwerke Stuttgart AG (ìNWSî), der kontrolleres af EnBW. MVV, delstaten Baden-W¸rttemberg, NWS og nogle af de lokale myndigheder, som tilsammen ejer 95,62 % af aktierne i GVS, har besluttet at sÊlge deres aktier. To lokale myndigheder vil fortsat vÊre aktionÊrer i GVS med en samlet andel p 4,38 %. EnBW og ENI (sidstnÊvnte gennem sit helejede datterselskab Societ‡ Nazionale Metanodotti (ìSNAMî)) vil erhverve 95,62 % af aktierne i GVS. NÂr transaktionen er gennemf¯rt, vil de anmeldende parter benytte GVS som deres vigtigste gasdistributionskanal i og uden for delstaten Baden-W¸rttemberg.

II. FUSION

(10)(10) Ved den anmeldte transaktion vil EnBW og ENI erhverve fÊlles kontrol med GVS. EnBW og ENI (gennem sit helejede datterselskab SNAM) vil via joint venture-selskabet NewCo, hvori de hver ejer 50 %, erhverve alle aktier i GVS og derved opn kontrol over selskabet. Da NewCo kun bliver holdingselskab for parternes aktier i GVS, vil transaktionen indirekte medf¯re, at parterne erhverver fÊlles kontrol med GVS. Alle st¯rre strategiske beslutninger i NewCo og GVS vil skulle godkendes af EnBW og SNAM, og de to moderselskaber vil f samme rettigheder med hensyn til udpegelse af joint venture-selskabets ledelsesorganer. EnBW og SNAM vil derfor erhverve fÊlles kontrol med GVS gennem NewCo.

(11)(11) Den planlagte transaktion er derfor en fusion som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

III. F∆LLESSKABSDIMENSION

(12)(12) EDF (herunder EnBW), ENI og GVS har en samlet omsÊtning p verdensplan p over 5 mia. EUR (EDF: 40 700 mio. EUR i 2001, ENI: 48 900 mio. EUR i 2001 og GVS: 1 734 mio. EUR i 2001). EDF, ENI og GVS har en samlet omsÊtning i FÊllesskabet p over 250 mio. EUR (EDF: 36 600 mio. EUR i 2001, ENI: 36 200 mio. EUR i 2001 og GVS: 1 704 mio. EUR i 2001). EDF (herunder EnBW), GVS og ENI har over to tredjedele af deres omsÊtning p fÊllesskabsplan i henholdsvis Frankrig, Tyskland og Italien. Den anmeldte transaktion er derfor af fÊllesskabsdimension som omhandlet i fusionsforordningens artikel 1, stk. 2.

IV. DE RELEVANTE MARKEDER

A. Det relevante produktmarked

(13)(13) I Tyskland findes der som f¯lge af den historiske udvikling to typer gasselskaber, nemlig virksomheder, der k¯ber gas hos gasproducenter i FÊllesskabet og i tredjelande og transporterer den over lange afstande gennem h¯jtryksledninger, og regionale forsyningsselskaber, der transporterer gas over korte afstande via middel- og lavtryksledninger. I sagerne Exxon/Mobileog Veba/Viag konkluderede Kommissionen, at virksomheder, der transporterer gas over henholdsvis lange og korte afstande opererer p forskellige markeder i Tyskland.

Regionale gasleverancer er det relevante produktmarked

(14)(14) GVSí virksomhed omfatter regional gasdistribution og -transport ved anvendelse og drift af et gastransportsystem (r¯rledningsnet) i Baden-W¸rttemberg. GVS leverer fortrinsvis gas til lokale distributionsselskaber. Regionale gasleverancer er derfor det relevante produktmarked, hvor GVS opererer.

(15)(15) Som beskrevet nÊrmere i betragtning nr. 20 viste Kommissionens unders¯gelse, at store erhvervskunder og kommunale vÊrker (ìStadtwerkeî) normalt indgÂr leveringskontrakter med gasselskaber i deres respektive omrÂder. Det betyder, at det regionale salg (i tidligere beslutninger omtalt som transport over korte afstande) fortsat m betragtes som et sÊrskilt produktmarked. NedenstÂende vurdering vil fokusere p det marked, der er afgrÊnset sÂledes.

B. Det relevante geografiske marked

(16)(16) I sagerne Exxon/Mobileog Veba/Viag lod Kommissionen det sp¯rgsmÂl stÂbent, om gasmarkederne i Tyskland var regionale, dvs. begrÊnset til den tidligere omrÂdeopdeling, eller nationale.

1.De anmeldende parter fremf¯rer, at gasmarkedet er nationalt.

(17) De anmeldende parter er af den opfattelse, at gasmarkederne er nationale, fordi distributionen traditionelt har vÊret tilrettelagt stort set p nationalt grundlag gennem nationale eller regionale operat¯rer. Dette st¯ttes af, at tredjepartsadgangen er fastsat p nationalt grundlag, hvilket endda g¯r det muligt for andre regionale gasleverand¯rer at levere gas til kunder i omrÂder, hvor den pÂgÊldende leverand¯r ikke har noget fysisk net.

(18) Med hensyn til Kommissionens vurdering i Exxon/Mobile og Veba/Viag mener de anmeldende parter, at det regionale marked, der blev afgrÊnset i disse beslutninger, skyldtes de gÊldende regler p det pÂgÊldende tidspunkt, som var baseret p aftalen ìVerb‰ndevereinbarung Erdgas Iî (ìVV Iî), og som ikke gav nye gasleverand¯rer tilstrÊkkelig mulighed for at konkurrere effektivt med de eksisterende virksomheder p markedet i de forskellige omrÂder. Imidlertid

6Kommissionens beslutning af 29.9.1999, sag nr. IV/M.1383 ñ Exxon/Mobil, nr. 48 ff., 111.

7Kommissionens beslutning 2001/519/EF i sag nr. COMP/M.1673 ñ Veba/Viag, EFT L 188 af 10.7.2001, s. 1, nr. 186.

8Kommissionens beslutning af 29.9.1999, sag nr. IV/M.1383 ñ Exxon/Mobil, nr. 48 ff., 111; Komissionens beslutning 2001/519/EF i sag nr. COMP/M.1673 ñ Veba/Viag, EFT L 188 af 10.7.2001, s. 1, nr. 186.

9Af hensyn til den terminologiske klarhed anvendes dette udtryk ikke i denne beslutning, da den ber¯rte virksomhed ikke drejer sig om transport, men om salg.

10Nr. 152.

11Nr. 186.

12VV I blev undertegnet den 4. juli 2000.

indgik de relevante erhvervsorganisationer ìVerb‰ndevereinbarung Erdgas IIî (ìVV IIî) den 3. maj 2002. Denne aftale trÂdte i kraft den 1. oktober 2002 og gÊlder indtil den 20. september 2003.

(19) Parterne pÂpeger, at der med VV II vil blive anvendt et ensartet prissystem p regional og national transmission. Prisen beregnes efter det anvendte antal transmissionsmetoder og disses karakteristika. Parterne mener derfor, at gasmarkederne skal betragtes som nationale som f¯lge af VV IIís konkurrencefremmende virkninger.

2.2. Unders¯gelsen viste, at markedet for regionale gasleverancer stadig er regionalt, og sandsynligvis fortsat vil vÊre det i fremtiden.

2.1 PÂ nuvÊrende tidspunkt fÂr de fleste kunder stadig gas leveret af selskaber, der driver virksomhed i omrÂder efter den tidligere opdeling, nemlig delstaterne.

(20) Kommissionens unders¯gelse bekrÊftede ikke parternes pÂstand om, at gasmarkederne skal betragtes som nationale. Den viste, at store erhvervskunder og kommunale vÊrker (ìStadtwerkeî) i vid udstrÊkning indgÂr leveringskontrakter med gasleverand¯rer i deres respektive omrÂder, dvs. p delstatsniveau, f.eks. i delstaten Baden-W¸rttemberg, Bayern, Hessen, Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen. Dette svarer til den tidligere omrÂdeopdeling af gasmarkederne, som senere blev forbudt p grund af liberaliseringen af gassektoren.

(21) Desuden er det kun meget f kunder, der betragter anvendelsen af spotmarkederne som en rentabel alternativ leveringskilde. De mener, at spotmarkederne er uegnede til opk¯b af betydelige mÊngder p grund af de typisk kortfristede leveringskontrakter og de sm mÊngder, der er til rÂdighed. Mange kommunale vÊrker har heller ingen erfaringer med at administrere fornyelse af spotindk¯b og -leverancer p et kontinuerligt grundlag for at opn permanent gasforsyningssikkerhed. Spotmarkedsleverancer er derfor ikke for ¯jeblikket nogen almindelig metode til indk¯b af gas uden for det pÂgÊldende omrÂde.

2.2 Som f¯lge af Europa-Parlamentets og RÂdets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fÊlles regler for det indre marked for naturgasbegyndte Tyskland at liberalisere gassektoren gennem aftaler: Verb‰ndevereinbarung Erdgas I (VV I), der senere blev Êndret ved Verb‰ndevereinbarung Erdgas II (VV II).

(22) VV I og VV II er aftaler mellem fire tyske brancheforeninger med det formÂl at udm¯nte principperne i Europa-Parlamentets og RÂdets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 i praksis. De nuvÊrende forsyningsforhold er ganske vist stadig baseret p reglerne i VV I, da VV II f¯rst trÂdte i kraft den 1. oktober 2002, men

reglerne i VV II er ikke vÊsentligt anderledes end reglerne i VV I. VV II Êndrer sÂledes ikke begrebet afstandsrelaterede tariffer, som allerede blev fastlagt i VV I. De vÊsentligste forskelle mellem VV I og VV II ligger hovedsagelig i f¯lgende to forhold: en ny model for netadgang (ìPunktzahlen-Modellî) samt dens anvendelse p det regionale forsyningsniveau.

(23) Med hensyn til netadgang fastlagde VV I en tarifmodel baseret p et frimÊrkeprincip for adgang til regionale net. FrimÊrketarifferne blev fastlagt af den pÂgÊldende netoperat¯r for bestemte omrÂder.

(24) VV II indf¯rte en ny model for regional netadgang og adgang til transportnettet. Denne model kaldes ìPunktzahlen-Modellî, og transportprisen beregnes p grundlag af afstanden samt r¯rledningernes diameter eller tryk. Denne model anvendes ogs p transport over lange afstande. P grundlag af VV II er der planlagt en ensartet beregningsmodel for bÂde transport over lange afstande og regional forsyning. Tarifmodellen for det lokale forsyningsnet (Stadtwerke) er stadig den samme som i VV I: frimÊrketariffer for lokal distribution (ìEndverteilerbriefmarkeî).

(25) Operat¯rerne skulle senest den 1. oktober 2002 offentligg¯re, om de ville anvende ìPunktzahlen-Modellî eller ìEndveteilerbriefmarkeî i deres net. Hvis de valgte ìPunktzahlen-Modellî, skulle de inden den 30. juni 2002 offentligg¯re deres priser p grundlag af afstanden og r¯rledningernes diameter/tryk. Endvidere skulle de offentligg¯re ìPunktzahlenî inden 1. oktober 2002. Disse ìPunktzahlenî skal beregnes p grundlag af de fastsatte priser, hvorved det bliver muligt at beregne den samlede pris, der skal betales p grundlag af afstand, diameter osv.

2.3 I VV I og VV II er der endnu ikke taget stilling til centrale sp¯rgsmÂl, der anses for n¯dvendige for at g¯re gasmarkedet fuldstÊndig Âbent.

(26) Det ser ud til, at potentielle konkurrenter stadig ikke kan beregne en gennemsigtig samlet tarif p grundlag af VV II, fordi operat¯ren af det fysiske net, der skal anvendes, er den eneste, der ved og/eller afg¯r, hvilken vej gassen skal f¯lge inden for nettet, og dermed hvilke parametre (afstand, de forskellige r¯rledningssektioners diameter) der skal lÊgges til grund for tariffen. Leverand¯rer, der er interesseret i direkte transmission, har ingen mulighed for at kontrollere, at den pris, de har betalt, svarer til den faktiske afstand.

(27) Denne tarifmodel er fortsat afstandsbetinget og forudsÊtter bestemte aftaler om trejdepartsadgang (TPA-aftaler) med de enkelte netoperat¯rer, der er involveret i en bestemt transaktion. Det betyder i de fleste tilfÊlde, at jo lÊngere gassen skal transporteres, jo flere net skal man igennem, og jo flere TPA-aftaler skal der indgÂs med tilknyttede netoperat¯rer og jo st¯rre bliver de ekstraomkostninger, der skal afholdes. Som f¯lge heraf er TPA fortsat kompliceret og omkostningskrÊvende og forhindrer alternative leverand¯rer i at transportere gas over lange afstande, hvis ikke det sker gennem deres eget net.

16Ved frimÊrketariffer forstÂs tariffer, der ikke er afhÊngige af afstanden eller den enkelte transaktions karakteristika.

(28) Det skal bemÊrkes, at det tyske forbundsministerium for ¯konomi og teknologi bestilte en uafhÊngig unders¯gelse, hvor der blev foretaget en vurdering af konkurrenceforholdene i forbindelse med VV Iís regler for netadgang. Der blev draget f¯lgende konklusioner:

ìDe gÊldende regler, som brancheforeningerne har fastlagt for netadgang og -tariffer, er ikke velegnede til udvikling af et likvidt marked for gas og massetransaktioner, og der er endnu ikke taget stilling til en rÊkke vÊsentlige sp¯rgsmÂl (...).

- forhandlinger fra sag til sag i modsÊtning til bindende standardbetingelser - netadgang og tariffer

(Ö)

Netadgang og -tariffer er transaktionsrelaterede, og det betyder, at de enkelte tariffer fastlÊgges direkte eller indirekte p grundlag af den pÂgÊldende transaktion ud fra kommercielle synspunkter. Dette system forhindrer konkurrencen p grund af h¯je transaktionsomkostninger og risikoen for diskrimination i forbindelse med trejdepartsadgang. Tarifferne b¯r nemlig vÊre uafhÊngige af de enkelte transaktioner (frimÊrketariffen)î.

(29) Disse forhold g¯r sig stadig gÊldende, da VV II ikke behandlede disse sp¯rgsmÂl. I virkeligheden er VV II kun et mellemstadium i liberaliseringen af gasmarkederne, og mange af de kritiske sp¯rgsmÂl, sÂsom bindende standardbetingelser, stÂr stadig Âbne og m behandles i en anden aftale, der skal indgÂs inden 30. september 2003. I denne forbindelse indeholder VV II en liste over forbedringer, som de pÂgÊldende brancheforeninger skal foretage som led i en ny VV III. De skal:

ìudvikle et bedre koncept, for at n f¯lgende mÂl::

Mere konkurrence og gennemsigtighed end hidtil, mere direkte service og udnyttelse, b¯rsfrihed, ingen forskelsbehandling, mulighed for massetransaktioner og transaktionsuafhÊngige tariffer (tariffer, der ikke er baseret p afstand/frimÊrketarif), mulighed for oprettelse af en energibalancegruppe, anvendelse af Ârsagsprincippet i forbindelse med omkostningsfordelingen.

Det forbedrede koncept skal ivÊrksÊttes i god tid inden begyndelsen af gasÂret 2003/2004.

De pÂgÊldende brancheforeninger er blevet enige om, at den fortsatte udveksling af erfaringer p dette omrÂde kan bidrage til at udvikle en enklere, mere gennemsigtig og mere konkurrencedygtig netadgangî .

17EWI, BET: ìAnalyse und Wettberwerbliche Beurteilung der Verb‰ndevereinbarung Gas zum Netzzugangî, Gutachten im Auftrag des Bundesministeriums f¸r Wirtschaft und Technologie. Endbericht 09.11.2000. Afsnit: ì8. Zusammenfassungî.

VV II, punkt 6.2.4: ìBis zum 30.9.2003 werden die Unterzeichnerverb‰nde ein verbessertes Konzept entwickeln, welches die folgenden Ziele erreicht: mere konkurrence og transparens som hidtil, enklere betjening og anvendelse, Bˆrsenf‰highed, Diskriminationsfrihed, Eignung f¸r Massengesch‰ft/Transaktionsunabh‰ngigkeit, Bilanzkreisf‰higkeit, Kostenzuordnung nach Verursacherprinzip. Das verbesserte Konzept wird rechtzeitig vor Beginn des Gaswirtschaftsjahres 2003/2004 in Kraft gesetzt. Die Unterzeichnerverb‰nde sind sich darin einig, dass ein stetiger Erfahrungs- und Meinungsaustausch zu diesem Thema den einfachen, transparenten und konkurrencedygtige netzzugang begleiten und fˆrdern sollî.

2.4 Da Kommissionen ikke med tilstrÊkkelig sikkerhed kan antage, at gasmarkedernes karakteristika vil Êndre sig p kort sigt, m den holde sig til de nuvÊrende karakteristika, der g¯r markederne regionale.

(30) I VV II er det fastsat, at den fremtidige VV III skal vÊre klar til gasÂret 2003/2004. For ¯jeblikket foreligger der dog ingen oplysninger om, hvordan de pÂgÊldende brancheforeninger vil l¯se de problemer, der er skitseret i betragtning nr. 24. I forbindelse med den foreliggende vurdering kan Kommissionen derfor ikke tage hensyn til, hvordan den fremtidige VVIII vil pÂvirke udviklingen p gasmarkederne i Tyskland.

(31) PÂ baggrund af ovenstÂende kan det konkluderes, at det relevante gasmarked for ¯jeblikket er regionalt, og at betingelserne for, at konkurrenter uden for Baden-W¸rttemberg kan trÊnge ind i dette omrÂde, kun vil blive forbedret gradvis i de kommende Âr. GVSí aktiviteter bestÂr i regional gasdistribution og -transport ved anvendelse og drift af et gastransportsystem (r¯rledningsnet) i Baden-W¸rttemberg. Det geografiske marked i den foreliggende sag kan derfor anses for at vÊre delstaten Baden-W¸rttemberg.

2.5 Baden-W¸rttemberg udg¯r en vÊsentlig del af fÊllesmarkedet.

(32) De mÊngder gas, der leveres i delstaten Baden-W¸rttemberg, svarer stort set til de mÊngder, der leveres i f.eks. ÿstrig eller Danmark. Baden-W¸rttemberg udg¯r derfor en vÊsentlig del af fÊllesmarkedet.

V. FORENELIGHED MED F∆LLESMARKEDET

A. GVSí dominerende stilling

1. GVS har store markedsandele p det regionale gasmarked og er den st¯rste gasleverand¯r i Baden-W¸rttemberg.

(33) GVS ejer og driver et transportsystem p omtrent 1 881 km i Baden-W¸rttemberg, herunder to kompressorstationer og to mindre oplagringsanlÊg. Den vigtigste gasstr¯mningsretning er nord-syd med Lampertheim, Amerdingen, Zoltingen, Michelbach og Willst‰tt som de vigtigste tilkoblingssteder til GVSí ledningsnet. Disse tilkoblingssteder fÂr tilf¯rt gas fra de internationale transportsystemer, MEGAL (ejet af Ruhrgas og Gaz de France), TENP (ejet af Ruhrgas og ENI/SNAM) og MIDAL (ejet af Wingas). Wingas tegner sig for * [under 20 %]af GVSí gasforsyning. Den resterende mÊngde leveres af Ruhrgas.

(34) Det regionale gasmarked i Baden-W¸rttemberg omfattede i 2001 et forbrug p [70-90]* milliarder kWh. Det er kun GVS, Ruhrgas og Wingas der er aktive p dette marked. GVS havde en markedsandel p [over 75 %]* p det regionale gasmarked, og den resterende mÊngde [under 25 %]* blev leveret af Ruhrgas og Wingas.

(35) GVS har indgÂet langsigtede gasforsyningskontrakter med sine kunder, som det fremgÂr af tabel 1 nedenfor. [40 %-50 %]* af kontrakterne udl¯ber mellem det nuvÊrende tidspunkt og 2008, mens de resterende udl¯ber i perioden indtil 2015.

Tabel 1: GVSí gasforsyningskontrakter i Baden-W¸rttemberg

Det kommunale vÊrk

Kontraktens udl¯bstidspunkt ≈rlige leverede mÊngder (2001, GWh)

[Samlet levering 60 000-80 000 GWh]*

(36) De gÊldende kontrakter mellem GVS og selskabets kunder er baseret p en standardkontraktmodel, der betegnes LV III. Efter denne model (version af 1. marts 2000) udl¯ber aftalerne den 30. september 2015. Kontrakter baseret p LV III-modellen indeholder ingen opsigelsesmuligheder og giver kun meget begrÊnset fleksibilitet med hensyn til tilpasning af mÊngder og priser.

2. Konklusion

(37) P grundlag af GVSí markedsandel p [over 75 %]*, kan det antages, at GVS indtager en dominerende stilling.

B. Fremtidige muligheder for Êndringer i gasmarkedet

1. Selv om GVS vil bevare sin dominerende stilling i nÊrmeste fremtid, er der noget, der tyder pÂ, at selskabet kan blive udsat for en vis konkurrence i de kommende Âr.

(38) Der er tegn pÂ, at nogle af de faktorer, der for ¯jeblikket hindrer en vÊsentlig konkurrence p det regionale gasmarked, inden for en overskuelig fremtid kan Êndre sig i et sÂdant omfang, at der er mulighed for i hvert fald en begrÊnset konkurrence. Det gÊlder isÊr fÊrdigg¯relsen af Wingasí fjernledning S¸dal og forbundsdomstolens afg¯relse om de langsigtede eksklusive gasforsyningskontrakter.

2. FÊrdigg¯relse af Wingasí fjernledning, S¸dal.

(39) Som gasimport¯r ejer og driver Wingas et ledningsnet, der g¯r det muligt at transportere gas over lange afstande. Gennem de eksisterende ledninger har Wingas ogs kunnet levere direkte til kommunale vÊrker og erhvervskunder i omrÂder langs med ledningerne. I dette tilfÊlde har Wingas ikke behov for at benytte et net, der tilh¯rer en konkurrent, som GVS, men anlÊgger i stedet stikledninger fra sin hovedtransportledning ud til sine kunder.

(40) For ¯jeblikket omfatter en del af Wingasí ledningsnet et lille omrÂde i den nordvestlige del af Baden-W¸rttemberg. Wingas leverer for ¯jeblikket til tre kommunale vÊrker i dette omrÂde, nemlig Stadtwerke Weinheim, Stadtwerke Heidelberg og Stadtwerke Schw‰bisch Hall, som for nylig skiftede fra GVS til Wingas.

(41) Wingas er dog ved at anlÊgge en ny gasledning, der kaldes S¸dal, og som sandsynligvis vil vÊre fÊrdig inden udgangen af 2004. Gennem denne ledning kan Wingas transportere gas fra Rusland og forsyne byer og erhvervskunder i omrÂder, som M¸nchen og Augsburg i Bayern samt Stuttgart i Baden-W¸rttemberg. I betragtning af kundetÊtheden i de omrÂder, som r¯rledningen skal l¯be igennem, og det gÊlder bÂde erhvervskunder og kommunale vÊrker, kan Wingas blive en vigtig konkurrent til GVS i en vÊsentlig del af Baden-W¸rttemberg fra 2005 og frem.

3. Domme om de langsigtede eksklusive gasforsyningskontrakter.

(42) De langsigtede eksklusive leveringsbestemmelser i de langsigtede gasforsyningskontrakter har vÊret indbragt for domstolen (Oberlandesgericht) i D¸sseldorf og i Stuttgart . De to domstole fastslog, at de pÂgÊldende kontraktbestemmelser var i strid med bÂde Tysklands og FÊllesskabets konkurrenceret (tysk lov om konkurrencebegrÊnsninger, ßß 1, 19 og 20 og EF-traktatens artikel 81 og 82) og derfor var ugyldige.

(43) Med hensyn til f¯lgerne af, at de pÂgÊldende langsigtede eksklusive kontraktbestemmelser er ugyldige, afviste domstolen i D¸sseldorf muligheden af at anvende den sikkerhedsklausul, som kontrakten indeholdt, for at tilpasse den aftalte gasmÊngde eller kontraktens varighed. Domstolen i Stuttgart fulgte ikke domstolen i D¸sseldorf p dette omrÂde, idet den ikke udelukkede, at sikkerhedsklausulen kunne danne grundlag for en rimelig og n¯dvendig tilpasning. Den afviste derfor pÂstanden om, at hele kontrakten skulle erklÊres ugyldig. Som f¯lge heraf kunne kunderne frit foretage i hvert fald en bestemt procentdel af deres nuvÊrende indk¯b hos en anden leverand¯r.

(44) Den dom, der blev afsagt af domstolen i Stuttgart, er blevet appelleret til forbundsdomstolen, som holder et retsm¯de i april 2003.

(45) AfhÊngigt af forbundsdomstolens afg¯relse er det muligt, at kunderne vil f ret til at foretage i hvert fald en bestemt del af deres indk¯b hos en anden leverand¯r. Dette vil igen g¯re det mere attraktivt for nye konkurrenter, som f.eks. Wingas, men ogs gasforhandlere og regionale forsyningsselskaber i de tilst¯dende omrÂder, at drive virksomhed i Baden-W¸rttemberg. Under de nuvÊrende markedsforhold er der dog kun ganske lidt, der kan anspore nye konkurrenter til at drive virksomhed i Baden-W¸rttemberg. Det skyldes hovedsagelig en kombination af to forskellige faktorer. For det f¯rste er transmissionen stadig vanskelig p grund af de nugÊldende transmissionsbetingelser som beskrevet i betragtning 22-29, selv om den er retlig og teknisk mulig. For det andet - og denne faktor har st¯rre betydning - er kunderne bundet til deres nuvÊrende leverand¯r gennem langsigtede kontrakter.

19OLG D¸sseldorf, dom af 7.11.2001, Aktenzeichnen: U(Kart)31/00, ìThyssengas ./. Stadtwerke Aachen AGî.

20OLG Stuttgart, dom af 21.03.2002, Aktenzeichnen: 2 u 136/01, ìGasversorgung S¸ddeutschland GmbH ./. Stadtwerke Schw‰bisch Hall GmbHî.

21Gesetz gegen Wettbewerbsbeschr‰nkungen (GWB).

(46) I en situation, hvor i hvert fald en vis procentdel af eftersp¯rgslen vil vÊre udsat for konkurrence, har konkurrenterne dog en chance for at komme ind p markedet og f nye kunder. Dette vil vÊre let for et selskab som Wingas, der anlÊgger stikledninger fra sin hovedledning for at levere til bestemte kunder og derfor ikke beh¯ver at anvende GVSí net. Men selv konkurrenter, som gasforhandlere og regionale forsyningskilder i tilst¯dende omrÂder, der skal anvende GVSí net, kunne drage fordel af denne udvikling, i hvert fald til en vis grad, isÊr hvis transmissionsbetingelserne forbedres p lÊngere sigt.

3. Konklusion

(47) P baggrund af ovenstÂende m det konkluderes, at der er tegn pÂ, at GVS kan blive udsat for en vis konkurrence p mellemlang sigt. Dette vil isÊr vÊre tilfÊdet, nÂr S¸dal-ledningen fÊrdigg¯res inden udgangen af 2004, og nÂr de langsigtede forsyningskontrakter bliver mere Âbne p grund af forbundsdomstolens forventede afg¯relse, idet den vil give kunderne mulighed for at foretage i hvert fald en bestemt procentdel af deres indk¯b hos en anden leverand¯r .

C. STYRKELSE AF GVSí DOMINERENDE STILLING

(48) Den planlagte fusion vil styrke GVSí dominerende stilling i Baden-W¸rttemberg gennem vertikal integration i det efterf¯lgende omsÊtningsled og dermed afskÊrmning af en betydelig del af GVSí nuvÊrende afsÊtningsmarked.

1. EnBW kontrollerer en vÊsentlig del af markedet for gasdistribution i det efterf¯lgende omsÊtningsled

(49) I Baden-W¸rttemberg driver EnBW gennem sine kapitalandele i kommunale vÊrker virksomhed p markedet for lokal gasdistribution, som er et marked i det efterf¯lgende omsÊtningsled i forhold til den regionale gasdistribution. De mÊngder, som GVS afsÊtter til virksomheder, der kontrolleres af EnBW, det vil sige til kommunale vÊrker, hvor EnBW har en majoritetsaktiepost, svarer til [over 20 %]* af det regionale gasmarked, jf. tabel 2 nedenfor. Hvis alle EnBWís aktieposter tages i betragtning, svarer de mÊngder, som GVS sÊlger til disse kommunale vÊrker, til [over 30 %]* af det regionale marked.

22Dette pÂvirker ikke konsekvenserne af eventuelle Êndringer i forbindelse med gennemf¯relsen af fÊllesskabsretten.

Tabel 2: EnBWís kapitalandele i kommunale vÊrker i Baden-W¸rttemberg

ProcentvisGasleverancer kapitalandeli 2001 (GWh)

EnBWís (direkte og indirekte) kapitalandele i kommunale vÊrker i Baden-W¸rttemberg og selskabets gasleverancer

100% konsolideret kapitalandel:

EVS-Gasversorgung Nord GmbH, Stuttgart

100,00

[Ö]*

EnBW Gas GmbH, Karlsruhe

100,00

[Ö]*

EnBW Ostw¸rttemberg DonauRies AG, Ellwangen

99,48

[Ö]*

Neckarwerke Stuttgart AG, Stuttgart

86,27

[Ö]*

Badenwerk Gas GmbH, Karlsruhe

72,00

[Ö]*

EVS-Gasversorgung S¸d GmbH, Stuttgart

51,00

[Ö]*

Konsolideret stamkapitalandel:

[Ö]*

Ikke-konsolideret kapitalandel:

[Ö]*

[Samlede leverancer: over 30 000 GWh]*

(50) EnBWís markedsstilling i det efterf¯lgende omsÊtningsled er dog endnu stÊrkere, fordi dets datterselskaber ogs leverer gas i henhold til langsigtede kontrakter til uafhÊngige kommunale vÊrker, det vil sige vÊrker, hvori EnBW ikke har nogen kapitalandel. Tabel 3 viser de kommunale vÊrker, der fÂr leveret gas fra EnBWís datterselskaber Neckarwerke Stuttgart AG (NWS), EnBW Gas GmbH (EnBW Gas), EVS-Gasversorgung Nord Energie GmbH (EGVN), EVS-Gasversorgung S¸d GmbH (EGVS) og EnBW Ostw¸rttemberg DonauRies AG (ODR), som alle er regionale distribut¯rer.

Tabel 3: Kunder, der fÂr leveret gas af EnBWís datterselskaber

Det kommunale vÊrk

Leverand¯r Kontraktens≈rlige leverede udl¯bstidspunktmÊngder (2001, GWh)

[Samlet levering mindre end 7 000 GWh]*

*kunder, hvor EnBW er aktionÊr

2. Hvis ikke fusionen gennemf¯rtes, vil EnBW have et stÊrkt incitament til at udnytte udviklingen i de kommende Âr, sÂsom fÊrdigg¯relsen af Wingas' fjernledning, S¸dal.

(51) Som anf¯rt i betragtning nr. 39-41, er Wingas i fÊrd med at anlÊgge den nye S¸dal-ledning, som sandsynligvis vil vÊre fÊrdig inden udgangen af 2004. Den nye gasledning vil g igennem et omrÂde af Baden-W¸rttemberg, hvor

kundetÊtheden (erhvervskunder og kommunale vÊrker) er meget h¯j, nemlig Stuttgart-omrÂdet. Kommissionens unders¯gelse har vist, at specialstikledninger fra hovedledninger er et rentabelt leveringsalternativ op til en afstand p 20-25 km p begge sider af ledningen. En korridor p 40-50 km omkring den nye S¸dal-ledning vil derfor blive det potentielle gasforsyningsomrÂde via specialstikledninger.

(52) Det skal i denne forbindelse bemÊrkes, at EnBWís datterselskaber NWS, EGVN og EGVS samt f¯lgende kommunale vÊrker, hvor EnBW har aktieposter, er beliggende i dette omrÂde: Energieversorgung Gaildorf OHG, Stadtwerke Esslingen am Neckar GmbH, Gasversorgung Dornstadt GmbH, Energieversorgung Rottenburg am Neckar GmbH, Gasversorgung Pforzheim Land GmbH, Stadtwerke Sindelfingen GmbH, Stadtwerke Schw‰bisch Gm¸nd GmbH, FairEnergie GmbH, Reutlingen, Stadtwerke N¸rtingen GmbH, Stadtwerke Fellbach GmbH.

(53) EnBWís datterselskab NWS er en af GVSí st¯rre kunder og tegner sig for [20 %-30 %]* af dets nuvÊrende leverancer. Kontrakten med NWS oph¯rer i 2008. Uden den planlagte transaktion vil EnBW have et stÊrkt incitament til at udnytte konkurrencedygtige alternativer med hensyn til NWSí fremtidige gasforsyning, nemlig gas gennem S¸dal via en specialstikledning, som vil vÊre til rÂdighed p markedet fra 2005.

3. Som aktionÊr i GVS ville EnBW vÊre mere interesseret i GVSí ¯konomiske resultater og derfor i stedet anvende sin indflydelse til at sikre GVS l¯bende leverancer.

(54) Selv inden den planlagte transaktion har EnBW en vis interesse i GVSí økonomiske resultater, idet EnBWís datterselskab NWS er en af de ti aktionÊrer i GVS med en aktiepost p 33,40 %. Som f¯lge af den planlagte fusion vil EnBW dog sammen med ENI erhverve fÊlles kontrol med GVS, hvilket igen vil ¯ge EnBW's st¯rre interesse i GVSí ¯konomiske resultater. Da EnBW som aktionÊr i GVS vil f st¯rre interesse i GVSí ¯konomiske resultater, vil EnBWís datterselskaber f¯re forhandlinger med GVS, som EnBWís foretrukne leverand¯r, s snart en eksisterende forsyningskontrakt oph¯rer. I denne forbindelse kan det konkluderes, at GVS vil kunne sikre sig forsyningskontrakter, hvis dets tilbud er lige s acceptabelt som konkurrenternes. Andre aktionÊrer i disse datterselskaber vil ikke have nogen grund til at modsÊtte sig EnBWís foretrukne leverand¯r, hvis GVSí leverancer ikke medf¯rer direkte eller indirekte ulemper for selskaberne. Desuden kan EnBW bruge sin afg¯rende indflydelse som aktionÊr i GVS til at tilpasse GVSí tilbud p en sÂdan mÂde at det pÂvirker GVSí og EnBWís rentabilitet mindst muligt.

(55) Endvidere har EnBW et stort antal minoritetsaktieposter i kommunale vÊrker, som det fremgÂr af tabel 3 ovenfor. Selv for de virksomheder, hvor EnBW ikke har nogen kontrollerende kapitalandel, kan fusionen p samme mÂde sikre GVS de fremtidige leverancer, som beskrevet i betragtning nr. 54, i hvert fald til en vis grad.

(56) I disse virksomheder har EnBW dog ikke samme indflydelse p styringen af de fremtidige gasindk¯b som i sine datterselskaber. I denne forbindelse skal det nÊvnes, at EnBW, selv i de tilfÊlde, hvor den kun har en minoritetsandel i de kommunale vÊrker, er reprÊsenteret i vÊrkernes ledende organer, enten

direktionen eller bestyrelsen. EnBW har sÂledes reprÊsentanter i [15-25]* kommunale vÊrkers ledelse, det vil sige i alt [50-70]* reprÊsentanter. Det betyder, at EnBW kan f oplysninger om konkurrerende tilbud fra andre gasleverand¯rer end GVS. GVS bliver derfor bedre i stand til at yde samme betingelser som konkurrenterne. Selv for de virksomheder, hvor EnBW har minoritetsaktieposter, gÊlder det derfor, at EnBWís kapitalinteresser sikrer GVS prÊferenceadgang til disse kunder, ved at give GVS mulighed for at sikre sig forsyningskontrakterne, hvis kundens ¯vrige aktionÊrer ikke mener, at der er ¯konomiske ulemper forbundet hermed i forhold til leverancer fra en af GVS' konkurrenter.

(57) Som f¯lge af den planlagte fusion vil GVS sÂledes kunne sikre sig et salg til EnBWís datterselskaber p [20 %-30 %]* af sit nuvÊrende kundeunderlag, hvilket svarer til [20 %-30 %]* af de gasmÊngder, det sÊlger for ¯jeblikket p det relevante marked. Hvis man tager alle EnBWís aktieposter i betragtning, kan disse procentsatser sagtens vÊre h¯jere. Omvendt vil den pÂgÊldende del af forbruget blive trukket ud af markedet (nÂr det gÊlder EnBWís datterselskaber) til skade for andre leverand¯rer eller der er i hvert fald risiko for en vis markedsafskÊrmning i denne forbindelse.

4. Konklusion

(58) Som anf¯rt i betragtning nr. 38-47 vil der ¯konomisk og juridisk set kun vÊre begrÊnset konkurrence i de kommende Âr. Denne begrÊnsede konkurrence vil i betydeligt omfang blive udelukket af den vertikale integration i det efterf¯lgende omsÊtningsled, som den planlagte fusion medf¯rer. Det kan ikke antages, at EnBWís datterselskaber og de selskaber, hvori det har aktier, vil udnytte de konkurrencemuligheder, der opstÂr ved fÊrdigg¯relsen af den nye Wingas-ledning og den forventede Âbning af forsyningskontrakterne for i hvert fald en vis procentdel af afsÊtningen. Dette vil igen medf¯re en betydelig styrkelse af GVSí dominerende stilling i nÊrmeste fremtid.

(59) Det m derfor konkluderes, at den planlagte fusion p det nuvÊrende regionale gasmarked vil styrke GVSí dominerende stilling i Baden-W¸rttemberg p grund af EnBWís aktiviteter p markedet i det efterf¯lgende omsÊtningsled.

VI. TILSAGN

(60) Kommissionen gjorde allerede i den beslutning om at indlede proceduren, som den vedtog efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), opmÊrksom p de konkurrencemÊssige problemer, den har fremf¯rt i nÊrvÊrende beslutning. Som f¯lge heraf foreslog de anmeldende parter en rÊkke tilsagn for at fjerne disse betÊnkeligheder i en tidlig fase af unders¯gelsen.

1. De anmeldende parters tilsagn

(61) Med hensyn til sp¯rgsmÂlet om fusionens afskÊrmende virkning vil de anmeldende parter give de enkelte lokale distributionsselskaber, der er kunder hos GVS i Baden-W¸rttemberg, uanset om EnBW har kapitalinteresser i dem eller ej, ret til at opsige deres forsyningskontrakt med GVS. Denne sÊrlige opsigelsesret gÊlder p to forskellige tidspunkter. Langsigtede kontrakter, der udl¯ber i 2008, kan opsiges enten i oktober2004 eller oktober 2006; de kontrakter, der udl¯ber i 2015, kan opsiges enten i oktober 2005 eller oktober 2007. Kunderne fÂr en opsigelsesfrist p seks mÂneder.

(62) Disse sÊrlige opsigelsesbestemmelser gÊlder ogs kontrakter, der indgÂs mellem lokale distributionsselskaber og Neckarwerke Stuttgart AG eller EnBW Gas GmbH . EnBW har en kontrollerende aktiepost i begge de to sidstnÊvnte selskaber.

(63) Desuden omfattede de foreslÂede tilsagn en indberetningspligt samt en forpligtelse for de anmeldende parter til at underrette alle de ber¯rte lokale distributionsselskaber om denne sÊrlige opsigelsesret.

2. Vurdering af tilsagnene

(64) De anmeldende parter s¯ger gennem deres tilsagn at l¯se problemet med den afskÊrmende virkning ved at give mulighed for, at en stor del af gaseftersp¯rgslen kan f¯res tilbage p markedet langt tidligere, end det er muligt for ¯jeblikket p grund af de langsigtede forsyningskontrakter. Selv p grundlag af den antagelse, at alle lokale distributionsselskaber, hvor EnBW har kapitalinteresser, vil beholde GVS som gasleverand¯r, kan mÊngder p i hvert fald omkring 60 % af GVS' nuvÊrende afsÊtning gradvis blive overf¯rt til markedet i Baden-W¸rttemberg over det kommende Âr.

(65) Da opsigelsesretten ogs omfatter NWS' og EnBW Gas' kunder, som anf¯rt i tabel 3 og i betragtning nr. 50, vil disse kunder ogs f mulighed for at opsige deres forsyningskontrakter med NWS og EnBW Gas. Hvis man ser bort fra kunder, som er enten EnBW-datterselskaber, eller hvori EnBW har kapitalinteresser, kunne der gradvis udbydes yderligere 5 % af gasmÊngden p markedet i Baden-W¸rttemberg i de kommende Âr.

(66) De nuvÊrende leveringskontrakter kan opsiges f¯rste gang i 2004, hvis de udl¯ber i 2008, og i 2005, hvis de udl¯ber i 2015. I denne forbindelse kan det forventes, at betingelserne p det regionale gasmarked kan have Êndret sig inden dette tidspunkt dels p grund af fÊrdigg¯relsen af S¸dal-r¯rledningen, dels p grund af effektive TPA-regler, der giver mulighed for en vis konkurrence.

(67) I den nuvÊrende situation er kunder, der tegner sig for [40 %-50 %]* af GVSí gasafsÊtning, kontraktligt bundet indtil 2008, og kunder, der tegner sig for [50 %-60 %]* af salget, er endog bundet indtil 2015. Som f¯lge af den opsigelsesret, som parterne har foreslÂet i deres tilsagn, vil i hvert fald omkring 60 % af de gasmÊngder, der sÊlges af GVS, blive udsat for konkurrence i nÊrmeste fremtid.

(68) Parternes tilsagn vil forbedre konkurrencevilkÂrene p det regionale marked i de kommende Âr i et sÂdant omfang, at det klart opvejer den planlagte fusions konkurrencemÊssige ulemper. Som f¯lge af fusionen vil selskaber, der tegner sig for en betydelig del (jf. betragtning nr. 57) af det regionale marked, blive forhindret i at udnytte konkurrencemulighederne. Gennem parternes tilsagn vil i hvert fald omkring 60 % af GVS' kunder (60 % direkte kunder og 5 % indirekte kunder, der fÂr leverancer fra NWS og EnBW Gas) kunne foretage deres samlede indk¯b hos en anden leverand¯r. Denne omfattende Âbning af markedet, der vil finde sted i de kommende Âr, betyder, at GVS' markedsstilling bliver udsat for konkurrence, og at markedet kan drage fordel af denne gradvise liberalisering.

(69) Uden disse tilsagn er kommunale vÊrker, der tegner sig for [50 %-60 %]* af GVSí samlede afsÊtning, for ¯jeblikket kontraktligt bundet til GVS indtil 2015. Under disse omstÊndigheder kan det forventes, at GVS vil beholde sin dominerende stilling i Baden-W¸rttemberg i de nÊste tretten Âr. Dette ville ogs vÊre tilfÊlet, selv om en bestemt mÊngde blev frigivet fra de langfristede eksklusive kontrakter i de kommende Âr som f¯lge af anvendelsen af medlemsstaternes og/eller FÊllesskabets konkurrenceregler. P grundlag af tilsagnene vil konkurrenter, sÂsom isÊr Wingas, f mulighed for i de kommende Âr at f mange nye kunder. De vil f mulighed for gradvis at udvide deres stilling i Baden-W¸rttemberg og opn betydeligt bedre resultater p det relevante marked, s snart alle de nugÊldende kontrakter er udl¯bet.

(70) P denne baggrund vil tilsagnene klart opveje fusionens virkninger. De ser ud til at vÊre mindst lige s effektive som det nye selskabs afhÊndelse af kommunale vÊrker. Denne l¯sning ville ogs i vidt omfang omfatte aktiviteter, der ikke er forbundet med ovennÊvnte konkurrenceproblemer, og som formodentlig ikke kan adskilles (isÊr elektricitet, vand og fjernvarme) .

(71) En kort gennemgang af de foreslÂede tilsagn blev forelagt for en lang rÊkke udenforstÂende parter, herunder konkurrenter og alle lokale distributionsselskaber i Baden-W¸rttemberg og selskaber beliggende i tilst¯dende omrÂder, f.eks. Bayern og Hessen, hvorfra der kunne forventes en potentiel konkurrence. De fleste af de parter, der fremsatte bemÊrkninger, mente, at tilsagnene var velegnede til at frig¯re gasmÊngder fra de langsigtede forsyningskontrakter og dermed til at fjerne de konkurrencemÊssige betÊnkeligheder, som den planlagte fusion gav anledning til.

(72) De tilsagn, som parterne har foreslÂet og Kommissionen har godkendt i denne sag, foregriber p ingen mÂde den retlige vurdering af de langsigtede eksklusive leveringsbestemmelser eller forsyningskontrakterne som helhed i henhold til Tysklands eller FÊllesskabets retsregler.

VII. BETINGELSER OG P≈BUD

(73) I henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, andet afsnit, kan Kommissionen knytte betingelser og pÂbud til sin beslutning for at sikre, at de pÂgÊldende virksomheder overholder de tilsagn, de har givet Kommissionen med henblik p at g¯re fusionen forenelig med fÊllesmarkedet.

(74) De enkelte foranstaltninger, der medf¯rer en strukturÊndring p markedet, er en betingelse, mens de skridt, der er n¯dvendige for at n dette resultat, normalt er

(75) I betragtning af ovenstÂende m denne beslutning g¯res betinget af, at der gives ret til opsigelse af forsyningskontrakter, som fastsat i afsnit I og II i tilsagnene. Dette vil medf¯re en strukturÊndring p markedet. Afsnit III, IV og V i tilsagnene, der henviser til procedurer, er pÂbud, som pÂlÊgges parterne med henblik p gennemf¯relse af strukturÊndringen p markedet.

VIII. KONKLUSION

(76) PÂ baggrund af ovenstÂende kan det konkluderes, at de anmeldende parters tilsagn vil fjerne Kommissionens konkurrencemÊssige betÊnkeligheder og g¯re den foreslÂede fusion forenelig med fÊllesmarkedet. Fusionen b¯r derfor erklÊres forenelig med fÊllesmarkedet i henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, og EÿS-aftalens artikel 57 -

VEDTAGET FÿLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den anmeldte transaktion, hvorved Energie Baden-W¸rttemberg AG og ENI S.p.A. erhverver fÊlles kontrol med virksomheden Gasversorgung S¸ddeutschland GmbH som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) i forordning (EÿF) nr. 4064/89, erklÊres herved forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen.

Artikel 2

Det er en forudsÊtning for anvendelse af artikel 1, at de betingelser, der er fastsat i afsnit I og II i bilaget, opfyldes fuldt ud.

Artikel 3

Det er en forudsÊtning for anvendelse af artikel 1, at de pÂbud, der er fastsat i afsnit III-V i bilaget, efterkommes fuldt ud.

26 Jf. Kommissionens meddelelse om l¯sninger, der er acceptable i henhold til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 og Kommissionens forordning (EF) nr. 447/98 (EFT C 68 af 2.3.2001, s. 3).

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til:

De anmeldende parter

Bruxelles, den 17/12/2003 Mario MONTI PÂ Kommissionens vegne,,,,

17

BILAG I

Den fulde originale tekst til de i artikel 2 og 3 nÊvnte betingelser og forpligtelser kan ses p Kommissionens netsted: http://europa.eu.int/comm/competition/index_en.html

18