KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER

Bruxelles, den 10. oktober 2001* SG (2001) D/291745

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 10. oktober 2001

om en fusions uforenelighed med fÊllesmarkedet

(Sag nr. COMP/M.2283 ñ Schneider/Legrand)

RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89

(Kun den franske udgave er autentisk)

(EÿS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROP∆ISKE F∆LLESSKABER HAR ñ

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropÊiske FÊllesskab,

under henvisning til aftalen om Det EuropÊiske ÿkonomiske SamarbejdsomrÂde, navnlig artikel 57,

under henvisning til RÂdets forordning (EÿF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, senest Êndret ved forordning (EF) nr. 1310/97, sÊrlig artikel 8, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 30. marts 2001 om at indlede procedure i denne sag,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at fremsÊtte deres bemÊrkninger til Kommissionens indsigelser,

under henvisning til udtalelse fra Det RÂdgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser,

under henvisning til den endelige rapport fra h¯ringskonsulenten i denne sag, og

1EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1; EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13 (berigtigelse).

2EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1; EFT L 40 af 13.2.1998, s. 17 (korrigendum).

3EFT C ...,...2001 , s. Ö

ud fra f¯lgende betragtninger:

(1) Den 16. februar 2001 modtog Kommissionen en anmeldelse efter artikel 4 i forordning (EÿF) nr. 4064/89 (i det f¯lgende benÊvnt "fusionsforordningen") af en planlagt fusion, hvorved virksomheden SCHNEIDER ELECTRIC ville f kontrol i den i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), fastsatte betydning med hele virksomheden LEGRAND ved et offentligt ombytningstilbud, der blev bekendtgjort den 15. januar 2001.

I. PARTERNE

(2) SCHNEIDER ELECTRIC (i det f¯lgende benÊvnt "Schneider") er et fransk aktie-selskab, som er moderselskab i en koncern, der driver virksomhed med fremstilling og salg af produkter og systemer inden for elforsyning, kontrol og styring af industri-maskiner og automation. Selskabet opererer p verdensplan.

(3) LEGRAND (i det f¯lgende benÊvnt "Legrand") er et fransk aktieselskab, som er moderselskab i en koncern, der har specialiseret sig i fremstilling og salg af elektrisk materiel til lavspÊnding. Selskabet opererer p verdensplan.

II. FUSIONEN

(4) Fusionen bestÂr i et offentligt ombytningstilbud fra Schneiders side omfattende alle de Legrand-aktier, der ejes af offentligheden. Fusionen indebÊrer derfor erhvervelse af enekontrol i den i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), fastsatte betydning. Ombytningstilbuddet blev afsluttet den 25. juli 2001, og Schneider har nu 98,1% af aktierne i Legrand.

III. F∆LLESSKABSDIMENSION

(5) De ber¯rte virksomheder har tilsammen en omsÊtning p verdensplan p over 5 5 000 mio. EUR(Schneider: 8 750 mio. EUR, Legrand: 2 791 mio. EUR). De har hver isÊr en omsÊtning i EU p over 250 mio. EUR (Schneider: 4 095 mio. EUR, Legrand: 1 684 mio. EUR) og ingen af dem har over to tredjedele af deres omsÊtning i Èn og samme medlemsstat. Transaktionen har derfor fÊllesskabsdimension.

IV. SAGSFORLÿB

(6) Efter at have gennemgÂet anmeldelsen konkluderede Kommissionen, at den anmeldte transaktion var omfattet af fusionsforordningen, og at det var meget tvivlsomt, om den var forenelig med fÊllesmarkedet og EÿS-aftalen. Kommissionen indledte derfor ved

4EFT C ...,...2001 , s. Ö

5OmsÊtningen er beregnet i henhold til fusionsforordningens artikel 5, stk. 1, og Kommissionens meddelelse om beregning af omsÊtning (EFT C 66 af 2.3.1999, s. 25). For s vidt som tallene omfatter omsÊtning f¯r 1. januar 1999, er beregningen foretaget p grundlag af de gennemsnitlige ecu-kurser og omregnet til euro i forholdet 1:1.

en beslutning af 30. marts 2001 en procedure i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i fusionsforordningen.

(7) For at f mulighed for at gennemg den anmeldte transaktion grundigt fremsatte Kommissionen den 6. april 2001 med henvisning til artikel 11 i fusionsforordningen en begÊring om oplysninger over for Schneider og Legrand. Fristen for besvarelse af den henvendelse udl¯b den 18. april 2001, men Schneider og Legrand havde ikke meddelt alle de ¯nskede oplysninger inden denne frist.

(8) Kommissionen vedtog derfor to beslutninger stilet til henholdsvis Schneider og Legrand med henvisning til artikel 11, stk. 5, i fusionsforordningen. Fristen for vedtagelse af en beslutning med hjemmel i fusionsforordningens artikel 8 blev derfor med henvisning til artikel 10, stk. 4, i fusionsforordningen stillet i bero fra den 6. april 2001 og indtil den dato, Kommissionen havde modtaget alle de ¯nskede oplysninger, dvs. den 25. juni 2001.

(9) Den 3. august 2001 fremsendte Kommissionen en meddelelse med klagepunkter til Schneider. Parterne svarede p denne meddelelse med klagepunkter ved en skrivelse af 16. august 2001 (i det f¯lgende benÊvnt "svarskrivelse"). Den 21. august 2001 blev der afholdt en h¯ring.

V. FORENELIGHED MED F∆LLESMARKEDET

A. Sektoren for lavspÊndingsmateriel

A.1 Indledning

(10) Den anmeldte fusion vil primÊrt f virkninger i sektoren for lavspÊndingsmateriel, hvor alt Legrands salg ligger og nÊsten halvdelen af Schneiders aktiviteter.

(11) Denne sektor omfatter det eludstyr i industri-, kontor- og boligejendomme, som er placeret efter tilslutningen til mellemspÊndingsnettet. Det omfatter alt det n¯dvendige materiel til elforsyningen og eltilslutningen i bygningen (sÂsom eltavler, kanal-skjinnesystemer, forgreningsdÂser, stikkontakter og afbrydere), komponenter til kommunikationsnetvÊrk og kontrolsystemer (til airconditionanlÊg, belysning m.m.) og materiel til forskellige formÂl i bygningen, bl.a. sikkerhedssystemer, brandalarmer og tyverisikring.

(12) Den foreliggende fusion vil nÊrmere betegnet primÊrt ber¯re f¯lgende tre kategorier af udstyr:

(a) Eltavler til lavspÊnding, som i det vÊsentlige skal forsyne de forskellige installationsniveauer med elektrisk energi (f.eks. en bygning, en etage eller en lejlighed) og beskytte disse og brugerne mod overspÊnding og kortslutninger. Disse tavler, som hovedsagelig bestÂr af et skab og forskellige beskyttelses-komponenter (afbrydere, sikringer og fejlstr¯msafbrydere), kan underinddeles i tre forskellige produktgrupper, som modsvarer de forskellige forsynings-niveauer: (i) hovedtavler (som forbinder store kontor- og industriejendomme til mellemspÊndingsnettet), (ii) fordelingstavler (som typisk dÊkker elforsyningen til en etage) og (iii) gruppetavler (som anvendes hos slutbrugere med et begrÊnset energibehov, f.eks. beboere i lejligheder).

(b) Kabelf¯ringsveje og prÊfabrikerede kanalskinnesystemer, til fremf¯ring af el-kabler under gulve, i installationskanaler og over loftsplader i en bygning.

(c) Det elektriske materiel til tilslutning efter gruppetavlen, som kan inddeles i seks produktkategorier: (i) monteringsmateriel, som udg¯r den afsluttende del af den faste installation (stikkontakter, afbrydere m.m.), (ii) kontrolsystemer, som styrer en bestemt funktion (f.eks. varmeanlÊgget) i en bestemt del af bygningen, (iii) systemer til sikring af genstandes og personers sikkerhed (alarmsystemer, brandovervÂgningssystemer, n¯dbelysning m.m.), (iv) edb-stik til kommunika-tionssystemer (edb-stik, montageskabe m.m.), (v) fastg¯relses- og forgrenings-materiel til brug ved forgrening, fastg¯relse og kabelf¯ring i forbindelse med installationer, som tilsluttes efter gruppetavlerne, og (vi) komponenter til integreret kabelf¯ring (ledningskanaler, gulvstik eller standere).

(13) Den anmeldte fusion vil ligeledes f virkninger for andre produkttyper til industribrug, bl.a. hjÊlpemateriel til kontrol- og signalfunktioner, ogs kaldet "trykknapsystemer til industrien ", samt str¯mforsyninger og transformere.

(14) Parterne foreslÂr at inddele denne sektor p den i tabellen nedenfor viste mÂde, som herefter danner udgangspunkt for afgrÊnsningen af de relevante markeder i den foreliggende beslutning:

TABEL 1

Segment

Betegnelse

Produkter

Segment 1 Segment 2 Segment 3

Hovedtavler til lavspÊnding Skabselementer, afbrydere, sikringer m.m. Fordelingstavler Skabselementer, afbrydere, sikringer m.m. Kabelf¯ringsveje og kanalskinne-Kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer. systemer Gruppestavler

Segment 4

Skabselementer, afbrydere, sikringer, fejlstr¯msafbrydere m.m. Monteringsmateriel Kontrolsystemer Sikkerheds- og sikringssystemer Komponenter til kommunikationsnetsystemer ForgreningsdÂser, fastg¯relsesmateriel og udstyr til kabelf¯ring mellem gruppetavlen og det tilkoblede udstyr Gulvstik, ledningskanaler til vÊgopsÊtning, standere m.m. Transformere og str¯m-Udstyr til sikring af industrielle anlÊgs forsyning Industrielle komponenterforsyningermed veksel- eller jÊvnstr¯m HjÊlpemateriel til kontrol- ogTilslutningsmateriel, som skal sikre styringen af industrielle anlÊg

Segment 5A Elektrisk udstyr til tilslutning efter gruppetavlen

Segment 5 Segment 5B Tilbeh¯r til opdeling af installationen

Segment 5C Integreret kabelf¯ring

A.2 Beskrivelse af sektoren

A.2.1 Akt¯rerne p markedet

(15) Udbuddet af og eftersp¯rgslen efter de pÂgÊldende produkter hidr¯rer fra seks forskellige grupper af markedsakt¯rer: producenter, grossister, tavlemont¯rer, installat¯rer, projektledere (arkitekter, entrepren¯rer m.fl.) og de endelige kunder.

A.2.2. Producenter af lavspÊndingsmateriel

(16) Elmaterielproducenterne er de industrikoncerner, som udvikler og fremstiller det pÂgÊldende materiel. Schneider opererer internt med en sondringmellem tre forskellige typer akt¯rer: "megaakt¯rer", "dilemmaer" og "de modne".

(17) Schneider definerer primÊrt de store internationale koncerner (eller "megaakt¯rer") ud fra deres st¯rrelse, et bredt produktsortiment og evne til at flytte og omlÊgge aktiviteter i st¯rre mÂlestok. Ud over Schneider er de store koncerner p verdensplan i denne kategori ABB, Siemens, General Electric (i det f¯lgende benÊnt "GE"), Tyco, Matsushita og Emerson. Kun fire af disse koncerner har aktiviteter af betydning inden for lavspÊndingsmateriel i Europa. Det drejer sig om Schneider, ABB, Siemens og GE, som alle har et meget stort produktsortiment inden for lavspÊnding og omfattende aktiviteter inden for elmateriel til mellemspÊnding og h¯jspÊnding. Man skal desuden vÊre opmÊrksom pÂ, at ABB, Siemens og GE i et vist omfang er vertikalt integreret og ogs beskÊftiger sig med installation af elmateriel og/eller montering af tavler. Emerson er primÊrt aktiv i USA, Matsushita er stort set fravÊrende fra det europÊiske marked, og Tyco er kun aktiv i Europa p nogle bestemte nichemarkeder inden for monteringsmateriel og kabelf¯ringsveje.

(18) If¯lge Schneider er "dilemmaerne" [Ö]* mere specialiserede virksomheder, som primÊrt opererer i de cykliske sektorer [Ö]* og lider under forbigÂende ringe vÊkst. Disse virksomheder er desuden karakteriseret ved omfattende Êndringer i sammen-sÊtningen af deres aktiviteter og har ikke vÊret i stand til at optrÊde som en samlet gruppe, hvilket har resulteret i et markant fald i deres aktiekurser p b¯rsen.

(19) "De modne" [Ö]* er mindre virksomheder, som har specialiseret sig i lavspÊndings-materiel. De har som oftest en fuldt udviklet aktivitetssammensÊtning, som ikke Êndrer sig ret meget, men har samtidig en stigende omsÊtning, som de kan fastholde ved hjÊlp af eksterne overtagelser. Denne beskrivelse ville ogs passe p [Ö]*.

(20) Den ovennÊvnte inddeling er primÊrt baseret p virksomhedernes st¯rrelse og spredningen i deres produktsortiment, hvilket er i overensstemmelse med Schneiders forretningsmÊssige og strategiske vision. Den gÊlder dog ogs for de pÂgÊldende virksomheders st¯rre eller mindre internationale spredning. "Megaakt¯rerne", navnlig Schneider, ABB og Siemens, opererer som hovedregel mange EÿS-lande, medens flere af "de modne" som oftest har begrÊnset deres aktiviteter til nogle f lande. SÂledes opererer [Ö]* primÊrt i Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Portugal, medens [Ö]* henter over halvdelen af sin omsÊtning i Tyskland, og [Ö]* hoved-sagelig opererer i Italien.

(21) De st¯rste producenters aktiviteter kan opsummeres i nedenstÂende tabel (***=stort produktsortiment, der sÊlges i de fleste EÿS-lande, **=mindre huller i produkt-sortiment eller geografisk dÊkning, *=store huller i produktsortiment og geografisk dÊkning):

Tabel 2

Kabelf¯rings- Hoved- Fordelings- veje og Gruppe- Monterings- tavler tavler kanalskinne- tavlermateriel systemer

Navn

***

***

***

***

**

**

*

***

***

ABB

***

***

*

***

**

Siemens

***

***

**

*

GE

***

***

**

*

Hager

**

*

***

*

Moeller

**

**

**

**

*

Visse passager i det foreliggende dokument er udeladt af hensyn til oplysningernes fortrolige karakter; de er angivet i skarp parentes og markeret med en asterisk.

A.2.3 Grossister

(22) Grossisterne er mere lokalt orienterede forhandlere, der kan tilbyde alle de former for materiel, installat¯rerne og tavlemont¯ren har brug for til at udf¯re en elektrisk installation. Som parterne anf¯rer, fungerer de som en form for distributionscentraler for produkterne og varetager bÂde en logistikfunktion og en samlefunktion og kan ogs for visse produkter og til visse kunder (navnlig mindre installat¯rer) tilbyde finansiering af indk¯b af produkter og endog yde teknisk rÂdgivning. Grossisterne k¯ber direkte fra producenterne.

(23) Relationerne mellem grossister og producenter er styret af kontrakter, der normalt er af et Ârs varighed, men som kan fornys. Kontrakterne forhandles p flere geografiske niveauer (primÊrt lokalt og nationalt) og for forskellige produktkategorier. Som hovedsregel opereres der i kontrakterne med rabatter for de enkelte produktlinjer i forhold til producenternes katalogpriser. Rabatterne afhÊnger af de solgte mÊngder af de pÂgÊldende produkter. Ud over denne generelle rabatordning opereres der i kontrakterne med grossisterne ogs med ekstra rabatter som et incitament (f.eks. ved at vÊre progressive) til at udvikle en bestemt produktlinje eller ¯ge det generelle salg af produkterne fra den pÂgÊldende producent. Disse rabatter beregnes ved kontraktens udl¯b. Det kan forekomme, at disse distributionsaftaler er underordnet aftaler p europÊisk plan, men sÂdanne overordnede aftaler er som oftest af mere generelt tilsnit og indeholder ingen finansielle bestemmelser.

(24) Grossisternes funktioner og betydning i logistikkÊden varierer ganske meget mellem de forskellige typer materiel. Det fremgÂr sÂledes af oplysninger fra parterne, som er blevet bekrÊftet ved Kommissionens unders¯gelse, at der stort set ikke er involveret grossister i salget af materiel til hovedtavler, men at de sidder p nÊsten 80% af salget af materiel til fordelingstavler og kabelf¯ringsveje og p nÊsten hele salget (over 90%) af udstyr til gruppetavler og monteringsmateriel.

(25) Disse forskelle skyldes tilsyneladende primÊrt, at installat¯rerne generelt er tilb¯jelige til at lÊgge hovedparten af deres indk¯b hos grossisterne, medens omvendt de store industrikunder og st¯rre tavlemont¯rer som oftest henvender sig direkte til producenterne. Hvad angÂr de produkter, der primÊrt k¯bes af installat¯rer og sm og mellemstore tavlemont¯rer (komponenter til fordelingstavler og gruppetavler, kabel-f¯ringsveje, kanalskinnesystemer og monteringsmateriel), sÊlger producenterne alts normalt hovedparten af deres produktion gennem grossister. Til gengÊld leveres de produkter, som primÊrt indk¯bes af de store industrikunder og st¯rre tavlemont¯rer, f.eks. komponenter til hovedtavler, normalt direkte af producenterne.

(26) Det fremgÂr desuden af Kommissionens unders¯gelse, at der er store forskelle mellem EÿS-landene med hensyn til grossistvirksomhedernes st¯rrelse og koncentrationsgrad. Distributionen i Frankrig er sÂledes stÊrkt koncentreret omkring koncernerne Rexel og Sonepar, men er tilsyneladende langt mere spredt i Spanien og Portugal. If¯lge interne dokumenter fra parterne har disse strukturforskelle en vis indvirkning p grossisternes adfÊrd i de pÂgÊldende lande. Det ser sÂledes ud til, at konkurrencen mellem grossister i de lande, hvor distributionsleddet er kraftigst opdelt, f.eks. Portugal, resulterer i en priskrig, som virker tilbage p producenterne.

(27) Tavlemont¯rer er fagfolk, som monterer de forskellige elementer til en eltavle i en bygning. I praksis udf¯rer de fire funktioner: (i) unders¯gelse af og tilpasning af tavlen til de sÊrlige krav, den enkelte installation stiller, (ii) levering og montering af de dele, der udg¯r tavlen (skabselementer, afbrydere, sikringer m.m.), (iii) kabel-f¯ringen i forbindelse med tavlen og (iv) kontrol af, at den fÊrdige tavle fungerer korrekt. Tavlemont¯rerne leverer derefter skabene klar til brug til installat¯ren, som foretager opsÊtningen hos den endelige kunde. I praksis beskÊftiger tavlemont¯rer sig hovedsagelig med hoved- og fordelingstavler. Gruppetavlerne, som er mindre komplicerede, tilpasses og monteres normalt direkte af installat¯rerne.

(28) St¯rrelsen og antallet af tavlemont¯rvirksomheder varierer afhÊngigt af effekten af de anlÊg, de beskÊftiger sig med (og dermed anlÊggenes kompleksitet). If¯lge oplysninger fra parterne findes der sÂledes i Frankrig ca. 3 000 tavlemont¯rer, som kan montere tavler op til 630 ampere, men kun 300, der kan montere tavler p op til 1 600 ampere. Nogle tavlemont¯rvirksomheder kan ogs vÊre vertikalt integreret. F.eks. har visse producenter, f.eks. ABB og Siemens, egne tavlemont¯rvirksomheder i visse lande. Nogle tavlemont¯rer fremstiller eller tilpasser desuden selv forskellige elementer i tilknytning til tavlen (f.eks. bÊrebeslag og beskyttelsesplader) eller medvirke direkte ved opsÊtningen.

(29) Man skal desuden vÊre opmÊrksom pÂ, at de st¯rre tavlemont¯rer, som beskÊftiger sig med mere komplicerede anlÊg (f.eks. hovedtavler), oftest k¯ber ind direkte hos producenterne, medens de sm og mellemstore tavlemont¯rer, som primÊrt beskÊftiger sig med fordelingstavler, normalt indk¯ber deres komponenter hos grossisterne. Af logistiske hensyn kan de indk¯b, de st¯rre tavlemont¯rer foretager direkte hos producenterne, i visse tilfÊlde g via grossisterne (som i s fald kun stÂr for logistikfunktionen).

(30) Endelig kan tavlemont¯rerne opn autorisation fra producenterne. Ved en sÂdan autorisation attesterer producenten tavlemont¯rens tekniske ekspertise til at anvende de pÂgÊldende produkter. I de fleste tilfÊlde er en tavlemont¯r autoriseret af en enkelt producent, som derfor bliver hans hovedleverand¯r.

A.2.5 Installat¯rer

(31) Installat¯rer er fagfolk, som foretager opsÊtningen af lavspÊndingsmateriel hos den endelige kunde. Installat¯rerne vÊlger som oftest selv, hvilke typer og mÊrker af materiel der anvendes, med undtagelse af komponenterne til de store fordelingstavler, hvor materiellet vÊlges af tavlemont¯rerne eller er foreskrevet af projektlederne, og "synlige" komponenter (stikkontakter, afbrydere m.m.), der i st¯rre kontor- og boligbyggeri normalt bestemmes af projektlederen, og for mindre boligbyggeris vedkommende af projektlederen i samarbejde med den endelige kunde.

(32) Denne kategori er forholdsvis stÊrkt opdelt og meget heterogen, eftersom den omfatter et meget stort antal akt¯rer (over 30 000 i Frankrig), rÊkkende lige fra mindre hÂndvÊrkere, der arbejder alene, og til virksomheder med over 10 ansatte og egen tegnestue. Parterne mener, at man i lighed med, hvad der g¯r sig gÊldende for tavlemont¯rer, generelt kan se en sammenhÊng mellem virksomhedens st¯rrelse og installationsarbejdets kompleksitet. De mindre installat¯rer arbejder normalt med gruppetavler og monteringsmateriel (stikkontakter, afbrydere m.m.) i mindre bygninger. F.eks. forklarer parterne, at hvad angÂr gruppetavler, som er mindre tekniske end fordelingstavler, "er hÂndvÊrkerne i mange tilfÊlde sm firmaer p to til tre personer ñ mester selv med en svend og/eller lÊrling; det er mesters kone, der bestiller materiellet hos distribut¯ren. For at vÊre sikker p at kunne skaffe det n¯dvendige udstyr og for at lette monteringsarbejdet k¯ber de alt, [hvad der h¯rer til tavlen, af samme mÊrke]*" . De mellemstore installat¯rer (med tre til ti ansatte) vÊlges normalt til at udf¯re det arbejde, der omfatter fordelingstavlerne. De st¯rre installat¯rer (ti ansatte og derover) koncentrerer deres virksomhed omkring hoved-tavlerne. De st¯rre installat¯rer kan i ¯vrigt sidestilles med tavlemont¯rer.

(33) Som nÊvnt k¯ber installat¯rer nÊsten udelukkende ind hos de lokale grossister. Det skal i ¯vrigt bemÊrkes, at installat¯rerne normalt kun ligger inde med et meget begrÊnset lager af materiel. Grossisterne kan ud over deres typiske logistikfunktioner ogs tilbyde finansieringsfaciliteter (eftersom en hÂndvÊrker normalt f¯rst fÂr sine penge, nÂr kunden har modtaget installationen). Det ser desuden ud til, at et stigende antal installat¯rer anmoder deres grossister om teknisk rÂdgivning eller instruktioner, navngivet nÂr det drejer sig om montering af komplekse systemer.

(34) Installat¯rerne anvender desuden i stigende grad software med instruktioner og forklaringer p de elektriske installationer; dette software leveres af producenterne enten gratis eller mod betaling. Med denne software kan installat¯rerne spare tid, nÂr de skal sÊtte sig ind i detaljerne i installationen og vÊlge det relevante materiel, og softwaren er specifik for de enkelte producenter. Det fremgik af Kommissionens unders¯gelse, at installat¯rerne i praksis kun anvender software fra en eller to forskellige producenter p grund af den tid og dermed penge, der skal investeres for at sÊtte sig ind i brugen. Leveringen af denne software har alts til formÂl og virkning at g¯re installat¯rerne mere loyale over for produkterne fra en bestemt producent.

A.2.6 Projektledere

(35) Projektlederne (eller bygherrerne) er arkitekter, tegnestuer, offentlige boligselskaber og store entrepren¯rfirmaer, som stÂr for projekteringen af det byggeri, hvori det elektriske udstyr skal installeres. De medvirker som oftest ved st¯rre byggeprojekter (bÂde industri-, kontor- og boligbyggeri) og k¯ber ikke selv materiellet, men de opstiller de tekniske specifikationer for installationen (og stiller i visse tilfÊlde ogs krav om bestemte mÊrker for produkterne) og kan derved komme til at virke som ordregivere.

A.2.7 Kunderne

(36) De endelige kunder er de personer eller virksomheder, der ejer den bygning, hvori det elektriske udstyr er installeret. I henhold til en traditionel opdeling (som ogsÂ

(37) Med undtagelse af visse komponenter, som specielt er beregnet til industrien (f.eks. hjÊlpemateriel til kontrol- og signalfunktioner, transformere og str¯mforsyninger), vil lavspÊndingsmateriel (f.eks. en afbryder) normalt kunne anvendes p samme mÂde af de to kundekategorier. Det gÊlder navnlig for tavlekomponenter og kabelf¯ringsveje og st¯rsteparten af monteringsmateriellet.

(38) Der er dog visse markante forskelle mellem industribyggeri og andet byggeri. Hovedparten af installationsarbejdet i byggesektoren vedr¯rer mindre anlÊg, der er baseret p en forholdsvis begrÊnset elektrisk kapacitet (det gÊlder fordelingstavler og gruppetavler). I denne form for byggeri har den endelige kunde og ordregiverne desuden kun afg¯rende indflydelse p sortimentet og mÊrket, nÂr det gÊlder det "synlige" materiel (stikkontakter, afbrydere, ledningskanaler til vÊgopsÊtning m.m.). Valget af mÊrke og sortiment for andet materiel (tavlekomponenter, kabelf¯ringsveje m.m.) trÊffes snarere af installat¯ren eller i givet fald tavlemont¯ren.

(39) Til gengÊld krÊver industribyggeri som oftest st¯rre elektrisk kapacitet (af den type, der distribueres via hovedtavler). Denne form for anlÊg er ikke begrÊnset til simpel fordeling af elektrisk energi, men kan ogs omfatte specifikt automationsudstyr, proceskontrolsystemer m.m. Her har den endelige kunde eller projektlederne ogs st¯rre indflydelse p valget af produktmÊrke.

(40) Det udstyr, der leveres til industrianlÊg, kan sÂledes adskille sig ganske meget fra det, der anvendes i kontorbyggeri og boliger. Ordrerne fra industrikunderne (bÂde med hensyn til elektrisk kapacitet og entreprisens st¯rrelse) kan sÂledes vÊre langt mere omfattende end en gennemsnitsentreprise i byggesektoren, hvor kun de st¯rste entre-priser kan sammenlignes med industrikundernes.

(41) Det medf¯rer, at producenterne i forbindelse med st¯rsteparten af industrientrepriserne og de st¯rste entrepriser inden for byggesektoren sÊlger det pÂgÊldende elektriske materiel enten direkte til den endelige kunde (det gÊlder de st¯rre industrianlÊg) eller til de store tavlemont¯rer. De traditionelle entrepriser i byggesektoren er noget anderledes, idet salget her normalt gÂr via grossister. Entrepriserne med de store industrikunder er desuden mere forudsigelige, men samtidig fÊrre (og if¯lge interne dokumenter fra Schneider[Ö]*) end i byggesektoren. Endelig kan specifikationerne vÊre formuleret sÊrdeles prÊcist og f.eks. indeholde flere krav om overholdelse af EU-standarder end de sÊdvanlige standarder eller normer for nationale installationer.

(42) Det betyder i praksis, at selv om alle producenterne i det store og hele er aktive inden for samtlige segmenter, vil deres renommÈ og konkurrencemÊssige stilling kunne variere ganske betydeligt i forhold til de forskellige kundekategorier. Legrand er sÂledes specielt kendt for sine produkter til brug i boligbyggeri, medens Siemens og ABB tilsyneladende altid har satset mere p industrikunderne.

9 Dokument fra Schneider (svar p sp¯rgsmÂl 316): ìDevelopping switchboard businessî.

10

A.3 Standardernes betydning

(43) NÂr det drejer sig om produkter, som er beregnet til at komme i kontakt med elektricitet, er de forskellige kategorier af lavspÊndingsmateriel undergivet forskellige regler, der skal sikre, at de under brugen ikke bringer menneskers liv og helbred i fare eller beskadiger eller ¯delÊgger genstande. Disse regler har indflydelse p produkternes udformning. I det omfang, der er forskel p de standarder, som er gÊldende inden for EÿS, har reglerne desuden indvirkning p muligheden for at markedsf¯re produkterne i de forskellige medlemsstater.

(44) Der m sondres mellem forskellige kategorier af regler og standarder:

A.3.1 LavspÊndingsdirektivet

(45) Der er for det f¯rste forskellige lovfÊstede regler og standarder. Det drejer sig isÊr om RÂdets direktiv 73/23/EÿF af 19. februar 1973 om tilnÊrmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spÊndings-grÊnser ("lavspÊndingsdirektivet"), senere direktiver om samme emne og hele den lovgivning, der er vedtaget i medlemsstaterne for at indarbejde direktiverne i national ret.

(46) LavspÊndingsdirektivet indeholder ingen prÊcise bestemmelser om fremstillingen af materiellet, men foreskriver blot visse sikkerhedskrav for dette materiel ("vÊsentlige krav"), for at det kan forhandles frit inden for EÿS. Det er overladt til de europÊiske standardiseringsorganer sÂsom Den EuropÊiske KomitÈ for Elektroteknisk Standar-disering (Cenelec) efter mandat fra Kommissionen at fastsÊtte harmoniserede europÊiske standarder, som ikke i sig selv har retskraft, men som ud fra en rets-formodning garanterer producenterne og brugerne, at materiel, der opfylder disse standarder, ogs opfylder de lovfÊstede krav.

A.3.2 Produktstandarder fastsat af standardiseringsorganer

(47) Ud over de harmoniserede europÊiske standarder, som hÊnger sammen med EU-lovgivningen og definerer de vÊsentlige krav i direktiverne mere detaljeret, findes der andre standarder, som er vedtaget af de forskellige standardiseringsorganer p enten internationalt, europÊisk eller nationalt plan, f.eks. Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC), Cenelec, Union technique de líÈlectricitÈ (UTE) i Frankrig, Deutsche Elektrotechnische Kommission im DIN und VDE (DKE) i Tyskland m.fl. Disse normer og standarder fastsÊtter ogs prÊcise regler for fremstillingen af de pÂgÊldende produkter, men heller ikke her er der tale om lovfÊstede krav.

(48) De vigtigste ber¯rte interesser (producenter, brugere m.fl.) er reprÊsenteret i standardiseringsorganerne. IEC er de nationale organers internationale sammen-slutning, medens Cenelec reprÊsenterer dem p europÊisk plan. Inden for disse to organer findes der er en rÊkke tekniske komitÈer og underkomitÈer for de forskellige kategorier af produkter; disse komitÈer og underkomitÈer bestÂr af delegationer fra de nationale organers tilsvarende strukturer. Det er kun formÊndene og sekretÊrerne for de enkelte komitÈer og underkomitÈer, der udpeges for en lÊngere periode. Medlem-merne af de nationale organers delegationer udpeges ad hoc til et enkelt m¯de eller en

10 EFT L 77 af 26. marts 1973, s. 29-33.

11

(49) Cenelec-standarderne vedtages normalt (i 80% af tilfÊldene), efter at IEC har udarbejdet en standard, og Cenelec-standarderne f¯lger IEC-standarderne, dog mÂske med visse tilpasninger. Cenelec-standarderne er bindende for de nationale standar-diseringorganer. De skal vedtages som nationale standarder uden Êndringer, og de nationale standarder, som ikke er i overensstemmelse med de relevante Cenelec-standarder, skal ophÊves .

(50) Parterne bekrÊfter, at der findes harmoniserede europÊiske standarder for langt st¯rsteparten af de produkter, der indgÂr i elforsyningsmateriel. Der er dog stadig visse standarder i Europa, som endnu ikke er harmoniseret. En lang rÊkke produkter er i realiteten omfattet af europÊiske standarder, som ikke resulterer i en fuld harmonisering af produkterne, f.eks. har man endnu ikke fors¯gt at harmonisere benene i elstik.

A.3.3 Regler og normer for elinstallationer

(51) Reglerne og normerne for elinstallationer vedr¯rer ikke selve fremstillingen af materiellet, men den mÂde, hvorp det skal tilsluttes elnettet (det gÊlder f.eks. system-jordingen), hvilket i mange tilfÊlde har konsekvenser for udformningen af selve produktet. Det drejer sig normalt om regler, der er foreskrevet af standardiserings-organerne (IEC, Cenelec eller nationale organer). De kan ogs vÊre fastsat af myndig-hederne (f.eks. det franske "arrÍtÈ" af 2. oktober 1978 om offentligt tilgÊngelige rum, som indeholder visse regler om n¯dbelysning). Det kan ogs dreje sig om bestemte vaner og traditioner, som installat¯rerne f¯lger i et givet land eller en region. Disse installationsnormer, som ganske vist ikke p nogen mÂde er lovfÊstede, tvinger i realiteten producenterne til at konstruere produkterne p en bestemt mÂde, hvis de vil g¯re sig hÂb om at markedsf¯re deres produkter med succes i det pÂgÊldende land.

(52) Blandt sÂdanne regler og normer for elinstallationer skal ogs nÊvnes de krav, visse virksomheder stiller. F.eks. fastsÊtter elforsyningsselskaberne regler for det materiel, der skal tilsluttes det offentlige elnet. Disse regler, som ligeledes i realiteten er bindende for producenterne af elmateriel, kan vÊre gÊldende i et helt land, som det er tilfÊldet med kravene fra ElectricitÈ de France (EDF), eller i en bestemt region eller et lokalomrÂde, som det er tilfÊldet med de krav, der stilles af visse regionale elforsyningsselskaber i Tyskland og ÿstrig.

A.3.4 "CE"-mÊrket og nationale kvalitetsmÊrker

(53) Der findes to typer mÊrker: "CE"-mÊrket og de nationale kvalitetsmÊrker.

11 www.cenelec.org/Info/about.htm.

12 www.dke.de/en/wir/normung.

13 Parternes svar af 21. juni 2001 p sp¯rgsmÂl 187.

12

(54) "CE"-mÊrket skal i henhold til EU-direktiverne figurere p alle produkter, der er omfattet af bestemmelserne i lavspÊndingsdirektivet. Det anbringes p produktet udelukkende p producentens ansvar, som hermed erklÊrer, at produktet er i overens-stemmelse med direktivets krav. Disse krav vedr¯rer produkternes specifikationer samt procedurerne for den overensstemmelsesvurdering, der skal foretages, f¯r produktet kan markedsf¯res. Producenterne kan henvise til sÂkaldte "harmoniserede" standarder for at dokumentere, at deres produkter er i overensstemmelse med de vÊsentlige krav i direktiverne, hvorimod procedurerne for overensstemmelses-vurderingen kan g¯re det n¯dvendigt at inddrage et udenforstÂende organ. "CE"-mÊrket giver sÂledes en retlig garanti for, at produkterne kan cirkulere frit inden for EÿS.

(55) KvalitetsmÊrkerne (f.eks. "NF" i Frankrig, "VDE" i Tyskland og "CEBEC" i Belgien) gives af et uafhÊngigt certificeringsorgan efter anmodning fra producenten og efter, at et anerkendt laboratorium mod et gebyr har foretaget en rÊkke afpr¯vninger af produktet. KvalitetsmÊrket attesterer, at produktet er i overensstemmelse med de gÊldende standarder (internationale, europÊiske eller nationale).

(56) Det er normalt ikke et lovfÊstet krav, at produkterne skal have et kvalitetsmÊrke. Der findes dog undtagelser: f.eks. krÊves det i Frankrig, at n¯dbelysningssystemer er for-synet med det franske kvalitetsmÊrke. Selv om producenterne ikke er retligt forpligtet til at opn et bestemt lands kvalitetsmÊrke for at kunne markedsf¯re deres produkter i landet, er det dog n¯dvendigt af forretningsmÊssige hensyn. Installat¯rerne og de endelige kunder vil ofte forlange det, fordi det pÂgÊldende kvalitetsmÊrke giver dem vished for, at de produkter, der har det, er fuldstÊndigt sikre at anvende. Det er isÊr vigtigt, hvor det drejer sig om elmateriel, som, hvis det viser sig at vÊre fejlbehÊftet, kan forÂrsage alvorlige ulykker. Tilliden til de nationale mÊrker underbygges i ¯vrigt yderligere af det forhold, at de, i modsÊtning til "CE"-mÊrket, udstedes af uafhÊngige organer.

(57) "CE"-mÊrket og kvalitetsmÊrkets relative betydning i installat¯rernes og forbrugernes ¯jne afspejles af deres placering og synlighed p elmateriellet. NÂr de to mÊrker figurerer p et produkt, fremhÊver producenten kvalitetsmÊrket, medens "CE"-mÊrket som oftest er vÊsentligt mindre synligt. P f.eks. afbrydermateriel er kvalitets-mÊrket anbragt p forsiden af produktet og ofte markeret med stÊrke farver. "CE"-mÊrket er derimod anbragt p siden af produktet og har som oftest samme farve som produktet selv.

(58) De nationale kvalitetsmÊrkers betydning for forbrugerne opsummeres af Legrands datterselskab Arnould p f¯lgende mÂde :

14

"NF-mÊrket er baseret pÂ, at producenten frivilligt lader sine produkter underkaste en streng certificeringsprocedure. NF-mÊrket er bevis for, at produktet er i overens-stemmelse med de franske og europÊiske standarder. Det udstedes af et uafhÊn-gigt certificeringsorgan efter omfattende afpr¯vning af produkterne og inspektion og unders¯gelser p produktionsstedet. MÊrket kan kun bibeholdes, hvis de kontrol-afpr¯vninger, der foretages med jÊvne mellemrum, falder tilfredsstillende ud. NF-mÊrket garanterer meget mere end sikkerheden. Det garanterer ogs det elektriske materiels pÂlidelighed og kvalitet. Rent konkret er NF-mÊrket pÂ

14 Hovedkatalog 2001, s. 319 (fede typer i originalen).

elektrisk materiel Deres garanti for, at elinstallationen fungerer korrekt og driftssikkert.

(59) Legrand giver i sit produktkatalog for 2000 f¯lgende forklaringer p "CE"-mÊrket :

"CE-mÊrket figurerer p Legrands elektriske og/eller elektroniske produkter eller p produkternes emballage. Det er gjort lovpligtigt ved en rÊkke direktiver udstedt af RÂdet for Den EuropÊiske Union. [Ö]* CE-mÊrket kan under ingen omstÊndigheder erstatte et kvalitetsmÊrke. I Frankrig betyder CE-mÊrket, at toldvÊsenet og det sÊrlige kontor for bekÊmpelse af svig (DGCCRF) skal give tilladelse til, at de pÂgÊldende produkter kan cirkulere frit. Det er den enkelte producent, der er ansvarlig for CE-mÊrkningen af sine produkter eller deres emballage. Der er ingen uden-forstÂende organer, der foretager nogen form for overensstemmelseskontrol af produktionen (overensstemmelse med nationale og internationale standarder for sikkerhed og ydeevne)."

(60) Det belgiske certificeringsorgan, CEBEC, forklarer p samme mÂde :

"If¯lge belgisk ret og EU-ret skal produkterne opfylde kravene i EU-direktiverne og dermed ogs kravene til CE-mÊrkning. Alle produkter skal vÊre CE-mÊrkede, og produkter, som ikke er CE-mÊrkede, m ikke sÊlges frit. Selve CE-mÊrkningen betyder kun, at produkterne frit kan sÊlges, og giver ingen yderligere oplysninger om produktet [Ö]*. Mange af de direktiver, der gÊlder for elektrisk materiel, anvender en formel for overensstemmelsesvurderingen, som ikke krÊver et uafhÊngigt laboratoriums eller et anerkendt organs medvirken. CE-mÊrket er ikke andet end en producents erklÊring om, at de vÊsentlige krav i direktiverne er opfyldt. CEBEC-mÊrket, der tildeles af et uafhÊngigt og velrenommeret certificeringsorgan, garanterer, at produkterne l¯bende er i overensstemmelse med internationale sikkerhedsstandarder.

Forbrugerne vil fortsat eftersp¯rge elektriske produkter, der er certificeret af et uafhÊngigt organ. Producenterne af eludstyr og elinstallationsmateriel er n¯dt til at sikre sig, at deres produkter hele tiden er i overensstemmelse med de internationale standarder. CE-mÊrket giver ingen garanti herfor, men det g¯r CEBEC-mÊrket.

(61) De nationale certificeringsorganer er desuden i de fleste medlemsstater samtidig ansvarlige for udarbejdelsen af produktstandarder. I nogle lande (f.eks. Tyskland og Det Forenede Kongerige) findes der flere certificeringsorganer.

(62) I henhold til en overenskomst mellem hovedparten af de organer, der er medlemmer af Cenelec, den sÂkaldte "Cenelec Certification Agreement (CCA)", skal alle produkter, der har fÂet et kvalitetsmÊrke fra et medlemsorgan, efter anmodning ogs have de kvalitetsmÊrker, der gives af alle de ¯vrige medlemsorganer, mod et lavere gebyr og uden krav om en ny rÊkke afpr¯vninger. Der findes ikke desto mindre sÊrskilte kvalitetsmÊrker i samtlige EÿS-lande, og elektriske produkter er forsynet med det nationale kvalitetsmÊrke i det land, hvori de markedsf¯res.

15 Katalog 2000, s. 800.

16 www.cebec.be/leaflets/cebec.html.

A.4 Mekanismerne i sektoren

A.4.1 Beskrivelse af den vertikale kÊde

(63) Den omsÊtningskÊde, der forbinder alle disse akt¯rer, kan opsummeres sÂledes: Bestillingen udgÂr fra den endelige kunde, som overlader det til enten en installat¯r eller, hvor det drejer sig om st¯rre byggeprojekter, til en projektleder at definere elinstallationen. NÂr der foreligger en fÊrdig plan over elinstallationen, er det normalt installat¯ren, der vÊlger, indk¯ber og monterer elmateriellet; han k¯ber oftest ind hos en lokal grossist, som kan vÊre et datterselskab af en international grossist- virksomhed. Grossisten indk¯ber selv sine produkter hos de forskellige producenter af elmateriel (som f.eks. Schneider og Legrand).

(64) NÂr installationen omfatter eltavler, skal de tilpasses specielt til kundens behov. Denne tilpasning afhÊnger af typen, antallet og specifikationerne for de forskellige komponenter (afbrydermateriel, sikringer, fejlstr¯msafbrydere), der indgÂr i tavlerne. Som nÊvnt foretages tilpasningen og monteringen af gruppetavler normalt direkte af installat¯ren, fordi dette materiel er forholdsvis enkelt. Til gengÊld er arbejdet mere kompliceret, hvor det drejer sig om hovedtavler og fordelingstavler, og det skal derfor udf¯res af en specialist, dvs. en tavlemont¯r. I disse tilfÊlde er det derfor tavle-mont¯rerne, der vÊlger og indk¯ber de forskellige komponenter enten hos grossister eller ñ det gÊlder de st¯rste af dem ñ direkte hos producenterne.

(65) Endelig skal det ogs med, at producenterne i visse tilfÊlde sÊlger deres produkter direkte til de endelige kunder (det kan f.eks. vÊre producenter af maskiner eller apparatur, hvortil der anvendes lavspÊndingsmateriel, bl.a. kontakter eller hjÊlpe-materiel til kontrol- og signalfunktioner). Desuden foretager visse endelige kunder selv monteringen af deres elmateriel og vÊlger det sÂledes ogs selv. De k¯ber det som oftest i supermarkeder eller byggemarkeder. Dette salg er dog yderst begrÊnset og Êndrer intet ved den generelle redeg¯relse i det foregÂende.

A.4.2 Installat¯rernes og tavlemont¯rernes betydning

(66) Som nÊvnt har den endelige kunde og projektlederne som oftest kun indflydelse p valget af "synligt" materiel (stikkontakter, afbrydere, ledningskanaler til vÊgopsÊt- ning m.m.), hvor de if¯lge interne dokumenter fra LegrandprimÊrt baserer sig p "Êstetikken og funktionaliteten".

(67) Komponenterne til hovedtavler og fordelingstavler vÊlges og indk¯bes normalt direkte af tavlemont¯ren. Det ¯vrige elmateriel (komponenter til gruppetavler, kabelf¯ringsveje m.m.) vÊlges af installat¯ren.

(68) Heraf f¯lger, at installat¯rerne (og i mindre grad tavlemont¯rerne) har meget stor indflydelse p valget af det elmateriel, der anvendes. Som Legrand oplyser: "Eftersp¯rgslen efter Legrands produkter afhÊnger primÊrt af, i hvilket omfang elektrikere og bygherrer eftersp¯rger Legrand-produkterne hos grossisterne".

17 Dokument fra Legrand, "SynthËse PMT juillet 2000".

18 Legrand, formular 20-F SEC.

(69) At vinde disse faggruppers gunst er sÂledes en afg¯rende faktor i konkurrencen mellem producenterne af elmateriel. Det underbygges yderligere af, at installat¯rer og de mindre tavlemont¯rer normalt er loyale over for det mÊrke, de er vant til at anvende.

A.4.3 Grossisternes betydning

(70) Som nÊvnt k¯ber installat¯rer og sm og mellemstore tavlemont¯rer ind hos grossister forholdsvis tÊt p det geografiske omrÂde, hvor de arbejder. Det er kun st¯rre industri-kunder og store tavlemont¯rer (som arbejder med hovedtavler), der har interesse i at k¯be deres produkter direkte hos producenterne.

(71) Der er sÂledes en skarp sondring mellem st¯rre byggeri (eller byggeri, hvor der er behov for stor elektrisk kapacitet), hvor producenterne sÊlger deres produkter direkte til de endelige kunder og til de st¯rre tavlemont¯rer og installat¯rer, og andre former for installationer, hvor grossisterne udg¯r et n¯dvendigt mellemled mellem produ-centerne og installat¯rer (eller tavlemont¯rer). Som tidligere nÊvnt er grossisterne ikke involveret i salget af komponenter til hovedtavler, men tegner sig for mellem 80% og 90% af salget af de ¯vrige typer elmateriel, der er omhandlet her.

(72) Det betyder, at adgangen til grossisterne er en sÊrdeles vigtig succesfaktor for de virksomheder, der producerer andet elmateriel end komponenter til hovedtavler. Det er sÂledes vigtigt at understrege, at ikke alle producenter if¯lge parterne n¯dvendigvis har adgang til de samme grossister. Medens de st¯rste producenter fortrinsvis samarbejder med de store internationale koncerner (f.eks. Rexel, Sonepar og Hagemayer i Frankrig), driver de mindre konkurrenter i h¯jere grad virksomhed p regionalt plan og samarbejder i h¯jere grad med de mindre grossister.

A.4.4 Kriterier for valget af materiel

(73) Det f¯lger af det foranstÂende, at de forskellige producenters konkurrencemÊssige position bestemmes i h¯j grad af (i) deres evne til at sikre sig installat¯rernes og tavlemont¯rernes loyalitet og alts leve op til deres forventninger og (ii) deres adgang til grossisterne, i hvert fald i de medlemsstater, hvor grossisterne er tilstrÊkkeligt veletablerede.

19 (74) Det fremgÂr af rapporter fra forskellige analysefirmaer, som ogs bekrÊftes af 20 forskellige dokumenter fra Legrand, at de vigtigste kriterier for installat¯rernes valg af materiel er (i) kvalitet og sikkerhed, (ii) at materiellet er let at montere (hvilket sparer tid for installat¯ren og dermed reducerer hans omkostninger), (iii) at materiellet er i overensstemmelse med lokale referencer og standarder, og (iv) at de samme produkter fortsat kan leveres i lÊngere tid (s man let kan udskifte defekte komponenter og undgÂr at skulle finde nye producenter til hver ny opgave).

(75) Kommissionens unders¯gelse bekrÊfter, at disse faktorer er vigtige. Den viser ogsÂ, at kvaliteten af og sikkerheden ved produktet tilsyneladende er vÊsentlige krav, som en producent er n¯dsaget til at opfylde, hvis han skal g¯re sig hÂb om at kunne sÊlge sine

19 Rapport fra CrÈdit Suisse First Boston om Legrand (11. september 2000), rapport fra Willliams de BroÎ om Schneider (4. januar 2000).

20 Legrand, formular 20-F SEC .

produkter. Endelig fremgÂr det af Kommissionens unders¯gelse, at vÊgtningen af de forskellige kriterier for valget af materiel kan variere mellem installat¯rer og tavle-mont¯rer. Mulighed for omgÂende levering vil sÂledes vÊre afg¯rende for installa-t¯rerne, som ikke selv ligger inde med st¯rre lagre, men spiller en mindre rolle for tavlemont¯rerne. Tavlemont¯rerne tillÊgger det tilsyneladende ogs mindre vÊgt end installat¯rerne, hvilket mÊrke materiellet er af.

(76) Kommissionens unders¯gelse bekrÊfter ogsÂ, at prisen i de fleste EÿS-lande tilsyneladende ikke er noget grundlÊggende kriterium for installat¯rernes valg af materiel. Det skulle vÊre begrundet i, (i) at elmateriellet kun udg¯r en forholdsvis beskeden del (normalt ca. 20%) af installat¯rernes omkostninger ved udf¯relsen af en entreprise, medens resten primÊrt er arbejdskraftomkostninger, (ii) at installat¯rerne (i lighed med projektlederne og tavlemont¯rerne) generelt vil vÊre tilb¯jelige til at lÊgge st¯rst vÊgt p sikkerheden ved og kvaliteten af installationen (dels af hensyn til erstatningsansvaret, dels for at undg at skulle vende tilbage og foretage udbedringer og reparationer m.m.), og (iii) at en prisforskel ofte rigeligt kan opvejes af andre faktorer, navnlig den tid, det tager at montere materiellet (i betragtning af arbejdskraft- omkostningernes andel af det samlede entreprisebel¯b vil en tidsbesparelse p 10% i forbindelse med monteringen vÊre mere fordelagtig for installat¯ren end en rabat p 10% p materiellets pris).

(77) Disse kriterier for valg af materiel forklarer desuden i vidt omfang, hvorfor installa-t¯rer og tavlemont¯rer er utilb¯jelige til at skifte mÊrke. Som en producent oplyser ,"er holdningen hos de forskellige akt¯rer i omsÊtningskÊden meget konservativ. Behovet for kvalitet og sikkerhed og ¯nsket om at undg erstatningssager er helt klart med til at motivere fagfolk til at indk¯be deres materiel blandt de kendte mÊrker". Desuden er installat¯rer og tavlemont¯rer stÊrkt tilskyndet til at anvende produkter af samme mÊrke eller af et begrÊnset antal forskellige mÊrker, fordi det g¯r dem mere fortrolige med disse produkter og i sidste ende giver dem mulighed for at spare ganske meget tid ved installationsarbejdet og dermed ogs spare arbejdskraft.

(78) Kriterierne for grossisternes valg af materiel m naturligvis f¯lge kundernes, dvs. installat¯rernes og tavlemont¯rernes. Hertil kommer imidlertid en rÊkke faktorer, som er specielle for grossisterne. Parterne oplyser bl.a., at grossisterne tilstrÊber at begrÊnse antallet af leverand¯rer og mÊrker inden for hver kategori af de produkter, de forhandler, af hensyn til omkostningerne, behovet for lagerplads, edb-krav, teknisk og forretningsmÊssig uddannelse af medarbejderne m.m. Det vil normalt vÊre til fordel for producenterne med de mest udbredte mÊrker p markedet og med et meget stort produktsortiment.

A.5 Konklusion

(79) Sammenfattende kan det siges, at lavspÊndingsmateriel anvendes til tre forskellige typer formÂl: i industrianlÊg, i kontorbygninger og i boligbyggeri. I forbindelse med industribyggeri og st¯rre kontor- og boligbyggeri, hvor der opereres med stor elektrisk kapacitet, som krÊver installering af hovedtavler, vÊlges udstyret normalt af en projektleder eller en st¯rre tavlemont¯r, som fÂr det leveret direkte af producenterne. Til de ¯vrige former for byggeri vÊlges og indk¯bes hovedparten af materiellet direkte af en installat¯r eller tavlemont¯r (via en lokal grossist), medens den endelige kunde

21 Hager, svar p sp¯rgeskemaet i f¯rste fase.

normalt kun har indflydelse p de "synlige" produkter, som vÊlges ud fra Êstetiske hensyn og eventuelt funktionalitet.

(80) Hvis man ser bort fra hovedtavlerne, er det vigtigste for producenterne sÂledes dels at opn en tilstrÊkkelig stÊrk placering hos grossisterne, dels at overbevise installa-t¯rerne og tavlemont¯rerne om, at de skal vÊlge netop deres produkter, navnlig fordi der er tale om kendte og solide mÊrker, fordi de har et meget bredt produktsortiment, og fordi de kan tilbyde omgÂende levering.

(81) Installat¯rerne er meget opmÊrksomme pÂ, at produkterne er tilstrÊkkeligt sikre og pÂlidelige, at de kan leveres hurtigt, og at de er lette at montere. Derfor er de normalt ogs utilb¯jelige til at skifte mÊrke. Grossisterne f¯lger kundernes ¯nsker (dvs. installat¯rernes og tavlemont¯rernes) og foretrÊkker desuden de leverand¯rer, der har det bredest mulige produktsortiment.

(82) Konkurrencen mellem producenterne er sÂledes primÊrt relateret til mÊrkerne, hvormed de fors¯ger at skille sig ud fra deres konkurrenter og sikre sig installat¯rernes og tavlemont¯rernes loyalitet. Producenterne arbejder ligeledes p at kunne tilbyde det bredest mulige produktsortiment, hvilket er helt n¯dvendigt, hvor det drejer sig om eltavler, og en stor fordel i relation til de ¯vrige former for komponenter.

(83) Disse karakteristika, som er fÊlles for alle de produktmarkeder, der ber¯res af fusionen, g¯r det ganske svÊrt at komme ind p markedet (adgang til grossister, etablering af et mÊrke og et meget bredt sortiment), og spredningen sker som oftest via ekstern vÊkst (virksomhedsovertagelser). Markederne tenderer generelt mod at blive stadigt mere koncentrerede.

B. AfgrÊnsning af de relevante markeder

B.1 Eltavler

(84) I det f¯lgende analyseres den anmeldte fusions virkninger p markedet for eltavler, dvs. lavspÊndingshovedtavler, -fordelingstavler og -gruppetavler. Schneider og Legrand opererer begge p markederne for fordelingstavler og gruppetavler, og Schneider opererer desuden p markedet for hovedtavler.

B.1.1 Elinstallationernes opbygning

(85) Elforsyningen i en bygning (boligbyggeri, kontorbyggeri, fabrik o.lign.) styres af installationer p forskellige successive niveauer, som g¯r det muligt at f¯re elektrici-teten fra tilslutningspunktet til det eksterne elnet og ud til det forskellige elektriske udstyr, der anvendes i bygningen.

(86) Et lavspÊndingselforsyningssystem er sÂledes opbygget omkring forskellige niveauer af eltavler, der forgrener sig i vifteform fra hovedtavlen (eller i de mindste installationer en fordelingstavle) helt ud til gruppetavlerne. Efter gruppetavlerne ligger det sÂkaldte monteringsmateriel, dvs. almindelige stikkontakter og afbrydere, som er forbundet med tavlerne via kabler og forgreningsmateriel.

(87) Fordelingen af den elektriske energi og beskyttelsen af den elektriske installation og/eller af personer foregÂr i eltavlerne, som alts udg¯r nettets knudepunkter. To tavler, der h¯rer til to p hinanden f¯lgende niveauer i installationen, er indbyrdes

18

forbundet med elkabler. EfterhÂnden som man fjerner sig fra tilslutningspunktet til det eksterne elnet, mindskes str¯mstyrken i disse kabler og i eltavlerne. Hovedtavlen er sÂledes det installationspunkt med de h¯jeste str¯mstyrker. Den str¯m, der gÂr gennem fordelingstavlerne og derefter gruppetavlerne og til sidst nÂr ud til almindelige stikkontakter og afbrydere, bliver stadigt svagere. Skemaet Tabellen i bilag 1 viser en typisk opbygning af en lavspÊndingselinstallation og placeringen af de forskellige former for materiel, der er beskrevet ovenfor.

B.1.2 Valget af komponenter

(88) For at sikre eltavlernes beskyttelsesfunktioner, er de opbygget af forskellige komponenter, der er integreret i et skab (med en stÂl- eller plastikafdÊkning). Disse komponenter omfatter afbrydermateriel, sikringer (til at beskytte installationerne), fejlstr¯msafbrydere (til at beskytte personer) og forskellige andre komponenter.

(89) Karakteren og antallet af og dimensionerne p disse komponenter afhÊnger primÊrt af det pÂgÊldende forsyningsniveau og hvilken type udstyr, der er installeret p de efter-f¯lgende nivauer. Hovedtavlerne indeholder sÂledes f¯rst og fremmest stÊrkstr¯ms- afbrydere og andet kraftigt afbrydermateriel. Fordelingstavlerne indeholder hoved-sagelig kraftigt afbrydermateriel og miniafbrydere. Endelig indeholder gruppetavlerne miniafbrydere og fejlstr¯msafbrydere.

(90) I praksis skal hver enkelt eltavle udformes specielt og afpasses efter de sÊrlige behov i forbindelse med den installation, tavlen skal sikre (og som igen er dikteret af bygningens indretning og anvendelsesformÂl). Dimensioneringen afhÊnger af udformningen af den elektriske installation i de efterf¯lgende led (effekt, antal str¯m-kredse, m.m.). Derfor skal hver enkelt tavle udformes specielt, og kombinationen af de komponenter, der indgÂr i tavlen, kan variere ganske betydeligt fra entreprise til 22 entreprise. Det fremgÂr sÂledes af oplysninger fra Schneider, at en komponent i en bestemt gruppetavle (selv en af de mest solgte) normalt kun kan anvendes i mindre end hver femte tavle.

(91) LavspÊndingshovedtavlerne ligger efter tilslutningspunktet til det elektriske mellem-spÊndingsnet, normalt lige efter en transformerstation. Hovedtavlerne bruges primÊrt 2 til at kontrollere elforsyningen i st¯rre kontorbyggeri (over 5 000 m). Fordelings-tavlerne er beregnet til at kontrollere elforsyningen p en hel etage i et kontorbyggeri og ligger sÂledes efter hovedtavlen i elforsyningssystemet. Gruppetavlerne er det sidste beskyttelses- og styringsniveau i et elforsyningssystem. Denne type tavle findes normalt i almindelige boliger eller en mindre samling af kontorer. I modsÊtning til tavlerne med stor ydeevne (hovedtavlerne og fordelingstavlerne) er gruppetavlerne normalt installeret i lokaler, som er tilgÊngelige for ikke-fagfolk, og skal derfor opfylde strengere beskyttelseskrav end de ¯vrige former for eltavler.

(92) LavspÊndingshovedtavlerne bestÂr primÊrt af (i) stÊrkstr¯msafbrydere, dvs. til en nominel str¯mstyrke p mellem 630 og 6 300 ampere, (ii) afbrydermateriel til en nominel str¯mstyrke p mellem 400 og 1 600 ampere, (iii) sikringer (400 til 1 600 ampere), (iv) skabe og skabselementer og (v) kabler.

22 Schneider, svar p sp¯rgsmÂl 109.

(93) LavspÊndingsfordelingstavlerne bestÂr primÊrt af (i) afbrydermateriel, dvs. til en nominel str¯mstyrke p mellem 100 og 250 ampere, (ii) miniafbrydere til en nominel str¯mstyrke p op til 125 ampere, (iii) sikringer, (iv) skabe og skabselementer, normalt af metal, og (v) kabler.

(94) Endelig er der gruppetavlerne, som hovedsagelig bestÂr af (i) miniafbrydere, (ii) fejlstr¯msafbrydere, (iii) sikringer og (iv) en afdÊkning (et sÂkaldt hus, normalt af plastik) svarende til fordelingstavlernes skabe. Et af de sÊrlige trÊk ved gruppetavlerne er, at de forskellige elementer kan tilsluttes tavlen blot ved at blive klikket fast p standardiserede DIN-skinner.

(95) Prisen (eksklusive montering og arbejdskraft) p de forskellige former for tavler omfatter af f¯lgende elementer:

20

TABEL 3

Betegnelse

Hovedtavler Fordelingstavler Gruppetavler

StÊrkstr¯msafbrydere

17,5%

Afbrydermateriel og sikringer

32,5%

18,4%

Miniafbrydere og sikringer

40,5%

43%

Fejlstr¯msafbrydere

29%

Skabe og skabselementer (eller huse)

24,4%

17,6%

21%

Kabler

18.6%

17,5%

Andet

7%

6%

7%

IALT

100%

100%

100%

(96) Tabellen viser, at ikke alle elementerne indgÂr med samme vÊgt i prisen p en tavle. Navnlig vil afbryderne (og i givet fald ogs fejlstr¯msafbryderne) i mange tilfÊlde have den st¯rste betydning for valget af mÊrke, fordi det er disse komponenter, som er nÊsten helt afg¯rende for tavlens ydeevne og for hovedparten (mellem 50 og 70%) af den endelige pris.

(97) I det f¯lgende redeg¯res der for de enkelte aktive komponenters betydning og funktioner (afbrydere, fejlstr¯msbeskyttelse m.m.) og for de parametre, der er afg¯rende for valget af typen af komponenter og disse komponenters ydeevne, nÂr de skal indg i en eltavle.

To typer beskyttelse mod to forskellige typer risici

(98) Typen af anvendte produkter (afbrydere, sikringer, fejlstr¯msafbrydere m.m.) vil f¯rst og fremmest afhÊnge af, hvilken form for beskyttelse tavlen skal give. I praksis sondrer man mellem to typer beskyttelse: dels beskyttelse af genstande, udstyr og selve den elektriske installation (navnlig mod antÊndelse og overophedning i tilfÊlde 23 af overstr¯m eller kortslutning), dels beskyttelse af personer (mod elektrisk st¯d, som kan vÊre drÊbende, som f¯lge af en lÊkstr¯m, der opstÂr ved, at en bruger ved et uheld kommer i ber¯ring med en spÊndingsf¯rende leder).

Beskyttelse af nettet: Afbrydere eller sikringer

(99) Beskyttelsen mod overstr¯m og kortslutning sker enten via afbrydere eller sikringer. Disse to former for komponenter afbryder str¯mmen i tilfÊlde af overstr¯m eller kortslutning og har sÂledes samme beskyttelsesfunktion. De fungerer imidlertid ikke p samme mÂde. Afbryderne er elektromekaniske anordninger, der afbryder str¯mmen 23 Elektrisk materiels og elinstallationers kapacitet eller effekt afhÊnger af to parametre: str¯mstyrken (som er udtryk for den mÊngde elektriske ladninger, der l¯ber i den pÂgÊldende leder), som mÂles i ampere (A), og spÊndingen (som bestemmer, med hvilken kraft de elektriske ladninger bevÊger sig og alts skaber en elektrisk str¯m), som mÂles i volt (V). Overstr¯m vil sige, at str¯mmen er stÊrkere, end hvad den pÂgÊldende str¯mkreds er dimensioneret til (hvis f.eks. den efterliggende installation krÊver mere effekt end oprindeligt beregnet). Resultatet er en over-ophedning af str¯mlederne, som kan f¯re til brud p installationen eller endog forÂrsage brand. En kortslutning vil sige, at der opstÂr lÊkstr¯m i installationen. Denne lÊkstr¯m kan f.eks. vÊre forÂrsaget af, at en person ved et uheld er kommet i ber¯ring med et spÊndingsf¯rende kabel. I s tilfÊlde skaber personen en elektrisk forbindelse mellem kablet (som ber¯res) og jorden (som personen stÂr pÂ). SpÊndingen mellem kabel og jord vil dermed skabe en str¯m (lÊkstr¯m), som l¯ber fra det spÊndings-f¯rende kabel til jord gennem personen.

(100) Teknologien i afbrydere og sikringer er sÂledes forskellig. Desuden gÊlder det, at nÂr Ârsagen til overstr¯mmen eller kortslutningen er fjernet, skal en sikring udskiftes (fordi den er smeltet for at kunne afbryde str¯mmen), medens en afbryder blot skal slÂs til igen (dvs. at afbryderkontakten skubbes tilbage til normal stilling).

Beskyttelse af personer: Fejlstr¯msafbryder eller andet afbrydermateriel

(101) Risikoen for alvorligt elektrisk st¯d opstÂr enten, nÂr en bruger kommer i direkte ber¯ring med en spÊndingsf¯rende leder (faseleder), eller ved indirekte ber¯ring. Den indirekte ber¯ring opstÂr, nÂr brugeren ber¯rer en del af et elektrisk apparat, som selv ved et uheld er i kontakt med en spÊndingsf¯rende leder.

(102) I tilfÊlde af direkte kontakt mellem en person og en spÊndingsf¯rende leder, er der fare for, at str¯mmen vil g gennem den pÂgÊldendes legeme. Risikoens alvor afhÊnger bÂde af styrken af den str¯m, den pÂgÊldende vil f gennem sig, og hvor lang tid personen udsÊttes for denne str¯m. Jo stÊrkere str¯mmen er, jo kortere tid kan kroppen tÂle den.

(103) For at beskytte brugeren mod risikoen for alvorlige elektriske st¯d benytter man anordninger, som kan registrere lÊkstr¯mmen (som svarer til den str¯m, der vil g gennem brugerens krop i tilfÊlde af direkte ber¯ring med en spÊndingsf¯rende leder), og som afbryder elforsyningen meget hurtigt (normalt p under 0,1 sekund). SÂdanne anordninger kaldes fejlstr¯msafbrydere. Princippet i disse afbrydere er, at de mÂler forskellen mellem den indgÂende og den udgÂende str¯mstyrke i en installation. Normalt vil der ikke vÊre nogen forskel. Hvis en person ved et uheld kommer i ber¯ring med en spÊndingsf¯rende leder, vil der opst en lÊkstr¯m gennem personens krop. Det medf¯rer, at der opstÂr en forskel mellem den indgÂende str¯m og den udgÂende str¯m fra installationen, og denne forskel registreres af fejlstr¯ms-afbryderen, som automatisk afbryder elforsyningen for at beskytte personen.

(104) I en lavspÊndingsinstallation er h¯jf¯lsomme fejlstr¯msafbrydere de vigtigste midler til at beskytte personer mod f¯lgerne af direkte kontakt med en spÊndingsf¯rende leder, uanset hvilket nulledersystem der anvendes. Fejlstr¯msafbryderen er sÂledes et vigtigt sikkerhedsudstyr i relation til personer. Det er dog ikke obligatorisk p samme vilkÂr i alle EÿS-landene.

(105) Som nÊvnt kan der ogs opst risiko for elektrisk st¯d ved indirekte kontakt. Det er det, der sker, nÂr en spÊndingsf¯rende trÂd inden i et elektrisk apparat kommer i ber¯ring med en udvendig del p apparatet, som brugeren normalt kan ber¯re uden fare. NÂr brugeren ber¯rer det elektriske apparat (f.eks. en ovn), kan vedkommende sÂledes komme i kontakt med den elektriske spÊnding, der indirekte ledes af apparatet.

(106) I det andet tilfÊlde (indirekte kontakt) er brugeren primÊrt beskyttet via "jordforbindelsen" mellem visse dele af den elektriske installation og/eller visse elektriske apparater, hviket vil sige, at der er etableret elektrisk forbindelse mellem jord og det pÂgÊldende elektriske apparat.

22

(107) Den mÂde, hvorp denne jordforbindelse er etableret, krÊver, at der enten anvendes fejlstr¯msafbrydere (som ved direkte kontakt) eller andet afbrydermateriel. Valget afhÊnger af "systemjordingen", dvs. hvordan de udsatte dele og nullederen er forbundet til jord.

Systemjordingens betydning

(108) Der sondres mellem tre systemjordinger afhÊngigt af, hvordan udsatte dele og nullederen er forbundet til jord. Systemerne betegnes med to bogstaver, hvoraf det f¯rste angiver, hvordan nullederen er forbundet til jord, medens det andet angiver, hvordan udsatte dele er forbundet til jord: "TT" (udsatte dele og nulleder direkte forbundet til jord), "TN" (udsatte dele forbundet til nulleder, som igen er forbundet direkte til jord) og "IT" (nulleder forbundet til jord gennem en impedans, medens udsatte dele er direkte forbundet til jord). Endelig skal man vÊre opmÊrksom pÂ, at der findes to varianter af TN-systemet: "TN-C" (hvor nulleder og beskyttelsesleder er kombineret i en enkelt leder, og "TN-S" (hvor nullederen er adskilt fra beskyttelses-lederen).

(109) I tilfÊlde af lÊkstr¯m (p grund af manglende isolation eller kontakt ved et uheld med en spÊndingsf¯rende leder) har systemjordingen meget stor betydning, fordi den er afg¯rende for lÊkstr¯mmens styrke ("fejlstr¯m") og dermed styrken af det elektriske st¯d, personen fÂr. TT-systemet giver fejlstr¯mme p op til tocifrede ampere. TN-systemet kan give fejlstr¯mme p op til flere hundrede (endog tusinde) ampere, fordi en fejlstr¯m i dette system omgÂnde vil give kortslutning mellem en faseleder og nullederen. I IT-systemet er fejlstr¯mmen svag (under 50 milliampere) fordi den begrÊnses af impedansen mellem nulleder og jord.

(110) Det har stor betydning for udformningen af hele elinstallationen.

(111) I TT-systemet giver en isolationsfejl eller utilsigtet kontakt mellem en faseleder og en udsat del i elinstallationen en lÊkstr¯m gennem jordlederen og afbryder elforsyningen meget hurtigt. Det er den fejlstr¯msafbryderfunktion, som er beskrevet i det foregÂende. TT-systemet krÊver derfor en fejlstr¯msafbryder til at beskytte personer mod risikoen for elektrisk st¯d ved indirekte kontakt. For at beskytte personer mod indirekte kontakt i et TT-system skal fejlstr¯msafbryderens f¯lsomhed normalt ligge mellem 30 milliampere (h¯jf¯lsom) og 300 eller 500 milliampere (middelf¯lsom).

(112) I TN-systemet giver en isolationsfejl eller utilsigtet kontakt mellem en faseleder og en udsat del i elinstallationen ikke en regulÊr "lÊkstr¯m", men en kortslutning (mellem fase og nul). Der vil i s fald l¯be en meget kraftig str¯m gennem nullederen. I dette tilfÊlde er brugeren primÊrt beskyttet mod risikoen for kraftigt elektrisk st¯d ved indirekte kontakt ved hjÊlp af afbrydermateriel (og ikke fejlstr¯msafbrydere, medmindre der er tale om et TN-S-system) med meget lav udl¯sningstÊrskel (s afbrydelsen sker meget hurtigt). Man kan eventuelt ogs anvende sikringer i stedet for afbrydere.

24 Dvs. de dele af elektrisk udstyr, som brugeren under normale forhold kan ber¯re uden fare.

25 En leder, som normalt ikke er spÊndingsf¯rende. Nullederen adskiller sig fra faselederne, som er spÊndingsf¯rende. Ved enfaset str¯m l¯ber elektriciteten normalt mellem en fase og nul. Ved trefaset str¯m l¯ber elektriciteten mellem faser.

26 Dvs. en spÊndingsf¯rende leder.

(113) Endelig vil lÊkstr¯mmen i et IT-system i tilfÊlde af isolationsfejl eller utilsigtet kontakt mellem en faseleder og udsatte dele som tidligere nÊvnt vÊre svag og vil ikke krÊve afbrydelse af str¯mforsyningen. IT-systemet sikrer sÂledes kontinuerlig el-forsyning ved den f¯rste fejl. Det er den foretrukne systemjording i anlÊg (p hospitaler, i lufthavne o.lign.), hvor en sÂdan kontinuerlig drift er vigtig. Til gengÊld er det ogs vigtigt at kunne spore denne f¯rste fejl for at afhjÊlpe den. Hvis der opstÂr en fejl igen, vil installationen med IT-jording fungere ligesom en installation med TN-jording (eller TT, hvis de udsatte dele ikke er indbyrdes forbundet), og der vil i s fald opst en ganske kraftig kortslutningsstr¯m (eller lÊkstr¯m).

(114) I praksis krÊver IT-systemet, at der anvendes to typer udstyr: dels en permanent isolationskontrolanordning, der registrerer den svage lÊkstr¯m, som blev fremkaldt af den f¯rste fejl, der optrÊder, dels afbrydermateriel eller en fejlstr¯msafbryder, der giver den forn¯dne beskyttelse mod den anden fejl.

Komponenternes ydeevne

(115) Derefter skal man vÊlge tavlernes dimensionering, dvs. komponenternes ydeevne. Det kan sÂledes dreje sig om at fastlÊgge den mest hensigtsmÊssige afbryderteknologi (stÊrkstr¯msafbryder, andet afbrydermateriel eller miniafbryder) og inden for denne teknologi vÊlge de mest velegnede specifikationer. Afbryderne adskiller sig indbyrdes primÊrt ved (i) deres nominelle belastningsevne (dvs. den maksimale str¯mstyrke, de kan klare uden at udl¯ses og afbryde den pÂgÊldende str¯mkreds), (ii) deres brydeevne (den maksimale str¯mstyrke, de kan tÂle uden at blive beskadiget i tilfÊlde af kortslutning), (iii) antallet af poler (dvs. antallet af ledere, fra 1 til 4, der afbrydes samtidigt, hvis afbryderen aktiveres), og (iv) deres specifikke udl¯sningskurve (der viser udl¯sningstiden afhÊngigt af str¯mstyrken). Alle disse karakteristika hÊnger direkte sammen med systemjordingen, installationens effekt og det ¯vrige udstyr, der er placeret f¯r og efter tavlen.

(116) Det fremgÂr af oplysninger fra parterne, at dette valg normalt bestemmes af installationen. Det vil med andre ord sige, at det tilsyneladende er bygningens eller industrianlÊggets konfiguration, der betinger installat¯rens valg af elinstallationsplan, og at denne plan igen er bestemmende for ydeevnen i de komponenter, der indgÂr i tavlerne.

(117) Som Schneider f.eks. oplyser, kan "en stigning i prisen p en 16 ampere afbryder, der normalt ligger sidst i installationen [Ö]*, og som der derfor er mange af i gruppe-tavlerne, have stor betydning for tavlens pris og dermed i sÊrlige tilfÊlde g¯re det berettiget at tage hele installationens opbygning op til fornyet vurdering. Det er dog [Ö]* i h¯jere grad installationens topografi og behovet for driftssikkerhed, der afg¯r brugerens og dermed installat¯rens endelige valg."

(118) Parterne oplyser sÂledes, at der generelt findes en optimal elinstallationsplan for enhver bygning, lejlighed eller industrianlÊg. Selv om man teoretisk kan forestille sig et st¯rre antal forskellige elektriske installationer i samme bolig (med en separat afbryder til hvert rum eller en afbryder, der dÊkker to rum osv.), vil installat¯ren primÊrt lÊgge vÊgt p sikkerheden og pÂlideligheden ved systemet, hvilket vil f ham til at g¯re brug af flere forskellige typer beskyttelse (f.eks. isolering af hver enkelt str¯mkreds i tilfÊlde af fejl, s elforsyningen kan opretholdes p alle de str¯mkredse, som ikke er omfattet af fejlen). I praksis udarbejdes planen ofte ved hjÊlp af specielt software (f.eks. ECODIAL-systemet), som Schneider tilbyder, og som er udformet til at vejlede kunden til en l¯sning, der giver en optimal driftskvalitet og dermed ikke

24

n¯dvendigvis den laveste pris p installationen. Parterne understreger desuden, at valget af mange forskellige sikringsanordninger ogs kan indebÊre en ¯konomisk fordel, fordi det g¯r det muligt at reducere diameteren (og dermed prisen) p elkablerne.

(119) Denne overordnede plan er derefter direkte afg¯rende for specifikationerne for hver enkelt str¯mkreds og dermed de forskellige komponenters forventede ydeevne.

(120) Disse parametre vil derefter vÊre bestemmende for, hvilke komponenter der er mest velegnede, dvs. at de lever op til de stillede krav om ydeevne uden at vÊre overdimensionerede (af hensyn til prisen). Selv om man rent teoretisk kan benytte komponenter med st¯rre ydeevne, indebÊrer valget ingen fordel for brugeren, men vil blot g¯re installationen un¯digt dyrere. Schneider oplyser, at man teoretisk ogs kan benytte de afbrydere med h¯j ydeevne, der er anvendt i segment 2, til segment 4 efter devisen, at kan man klare det svÊre, kan man ogs klare det nemme. Men prisen p dette materiel er prohibitiv.

(121) Eltavlerne kan indeholde f¯lgende former for materiel:

TABEL 4

Betegnelse

Hoved-tavler

Fordelings-tavler

Gruppe-tavler

StÊrkstr¯msafbrydere

630-6 300 A

Afbrydermateriel

400-1 600 A

100-250 A

Miniafbrydere

63-125 A

6-40 A

Sikkerhedsafbrydere

X

Fejlstr¯msafbrydere

X

Sikringer

400-1 600 A

<250 A

6-40 A

Skabe og skabselementer (eller huse)

X

X

X

B.1.3 AfgrÊnsning af produktmarkederne

(122) Der er tale om overlapning af parternes aktiviteter p omrÂdet for lavspÊndings- eltavler og komponenter til disse tavler.

Den af parterne foreslÂede afgrÊnsning af produktmarkederne

(123) Parterne foreslÂr, at man sondrer mellem tre produktmarkeder blandt de systemer, der skal beskytte personer og udstyr i lavspÊndingsinstallationer. Parterne foreslÂr, at disse produktmarkeder defineres ud fra elforsyningsniveauet. Parterne sondrer sÂledes mellem et marked for lavspÊndingshovedtavler, et marked for lavspÊndings- fordelingstavler og et marked for lavspÊndingsgruppetavler.

Markeder for komplette elforsyningsl¯sninger

(124) Schneider mener primÊrt, at konkurrencen mellem producenterne ikke er relateret til komponenterne i tavlerne (som producenterne sÊlger til grossisterne, der sÊlger dem videre til tavlemont¯rer og installat¯rer), men til de "komplette elforsyningsl¯sninger" (dvs. selve tavlerne), der samles og monteres med disse komponenter. De forskellige producenters l¯sninger vil vÊre indbyrdes substituerbare, fordi de vil opfylde samme

25

funktioner og vÊre undergivet samme tekniske krav. Til gengÊld vil de komponenter, de forskellige producenter kan tilbyde, ikke vÊre indbyrdes substituerbare, dels fordi de rent teknisk ikke er altid er kompatible (det gÊlder hovedtavler og fordelings- tavler), dels fordi installat¯rerne som hovedregel er loyale over for et bestemt mÊrke og derfor k¯ber alle komponenterne fra samme producent (det gÊlder gruppetavlerne). Producenterne har for at dÊkke denne eftersp¯rgsel udviklet en rÊkke l¯sninger, som betyder, at de vil kunne levere samtlige komponenter i den pÂgÊldende l¯sning. Denne l¯sning bliver sÂledes produktet p det pÂgÊldende marked.

Tre sÊrskilte markeder

(125) Schneider mener desuden, at hver enkelt type tavle (hovedtavle, fordelingstavle og gruppetavle) udg¯r et sÊrskilt marked. For det f¯rste skulle hovedtavlerne adskille sig fra fordelings- og gruppetavlerne ved at have en helt anden teknisk ydeevne end disse (navnlig med hensyn til str¯mstyrke) og skulle i hvert fald delvis best af komponenter, som er helt specifikke for denne kategori af tavler (stÊrkstr¯ms- afbrydere, sÂkaldte "Âbne brydere"). Omvendt skulle hovedtavlerne ikke indeholde miniafbrydere, som der til gengÊld er mange af i fordelings- og gruppetavler.

(126) For det andet skulle lavspÊndingsfordelingstavler adskille sig fra lavspÊndings- gruppetavler ved, at de sidstnÊvnte er kalibreret til lavere str¯mstyrker (under 125 ampere); desuden indeholder fordelingstavlerne specielle komponenter (navnlig fejlstr¯msbeskyttelsessystemer), som ikke anvendes i gruppetavlerne.

Kommissionens analyse

(127) I det f¯lgende g¯res der rede for, efter hvilke parametre konkurrencen foregÂr p markederne i tilknytning til eltavlerne. Det fremgÂr af Kommissionens unders¯gelse, at eltavler generelt er sammensat af produkter af samme mÊrke. Samtidig skal man dog vÊre opmÊrksom pÂ, at producenterne af elmateriel sÊlger komponenter til grossisterne, og at producenterne sÂledes ogs konkurrerer p salget af komponenter. Konklusionen vil vÊre, at de relevante markeder, der skal tages som udgangspunkt for analysen af den anmeldte fusions konkurrencemÊssige virkninger, er markedet for komponenter til montering i eltavler.

Tavlerne bestÂr som oftest af komponenter af samme mÊrke

(128) Det fremgÂr af Kommissionens unders¯gelse, at eltavler som oftest kun indeholder komponenter af et enkelt mÊrke (navnlig nÂr de er installeret). Det skyldes forskellige tekniske krav, primÊrt for fordelingstavlernes vedkommende, og vaner og normer af forretningsmÊssig karakter, som primÊrt spiller ind for gruppetavlernes ved-kommende.

Tekniske krav

(129) Konkurrencen mellem producenterne vedr¯rer bÂde den enkelte komponent og yde- evnen af de tavler, der samles ved at kombinere denne komponent med andre komponenter. F.eks. er afbrydermateriel ikke sÊrligt anvendeligt, hvis det ikke er kompatibelt med det ¯vrige sikringsmateriel (andre afbrydere, miniafbrydere, sikringer osv.), der indgÂr i en tavle.

26

(130) Det fremgÂr dels af oplysninger fra parterne, dels af Kommissionens unders¯gelse, at det for hovedtavlers og fordelingstavlers vedkommende ikke er ¯konomisk muligt at sikre kompatibilitet mellem visse komponenter af forskellige mÊrker. F.eks. oplyser parterne, at en kombination af komponenter af forskellige mÊrker i samme hovedtavle vil krÊve, at tavlemont¯rerne foretager nye afpr¯vninger for at kontrollere, at den fÊrdige tavle fungerer korrekt. Omkostningerne ved sÂdanne yderligere afpr¯vninger l¯ber op i mellem 10 000 og 25 000 EUR afhÊngigt af, hvilke garantier der krÊves, og det g¯r dem prohibitive for en enkelt tavle.

(131) P samme mÂde vil de skabe og visse skabselementer (afdÊkningsplader m.m.), en producent fremstiller og sÊlger til fordelingstavler, vÊre specifikt udformet med henblik p den pÂgÊldende producents egne komponenter. Producenterne har sÂledes udviklet hver deres monteringssystemer, som skal g¯re det lettere at montere tavlen.

(132) En fordelingstavle indeholder typisk en afbryder ¯verst p tavlen, som forsyner og beskytter en serie p flere afgange, som igen beskyttes og forsynes af en serie miniafbrydere. For at sikre, at en fejl p en afgang kun bevirker afbrydelse af den pÂgÊldende afgang, og ikke samtlige afgange fra tavlen, krÊver det, at afgangen brydes af den specifikke sikringsanordning for den pÂgÊldende afgang og ikke af sikringsanordningen ved indgangen til tavlen. Det kaldes ogs "selektivitet".

(133) Det gÊlder tilsyneladende ñ i hvert fald for fordelingstavlernes vedkommende ñ at denne selektivitet sikres via ekstremt fintmÊrkende systemer (kontakternes Âbnings- hastighed, den mÊngde energi, afbryderen lader passere ved brud), som hÊnger sammen med, hvordan produkterne er udformet og fremstillet. Schneider mener sÂledes, at to afbrydere, der er identiske med hensyn til gÊldende standarder, ikke desto mindre kan have forskellig ydeevne med hensyn til selektivitet, sÂledes at det er umuligt for de forskellige producenter indbyrdes at garantere selektivitetsfunktionen mellem produkter af forskellige mÊrker.

(134) Komponenternes kompatibilitet og selektivitet er afg¯rende for tavlemont¯ren og installat¯ren, fordi det er disse parametre, der giver dem mulighed for at garantere den fÊrdige tavles ydeevne og dermed im¯dekomme kundens behov. Eftersom kompatibiliteten og selektiviteten kun kan garanteres inden for Èt og samme mÊrke, vil tavlemont¯rerne naturligvis undg at blande komponenter af forskellige mÊrker, men indk¯be alt det n¯dvendige elmateriel til en tavle fra Èn og samme producent. En tavlemont¯r anf¯rer, at det ikke kan lade sig g¯re at blande produkter af forskellige mÊrker. [Ö]*. Installationsreglerne krÊver, at man holder sig til samme mÊrke.

(135) Det f¯lger heraf, at nÂr det gÊlder hovedtavler og fordelingstavler, vil valget af en central komponents mÊrke, f.eks. afbrydermateriel til fordelingstavlerne, normalt g¯re det n¯dvendigt at benytte samme mÊrke til alle de ¯vrige sikringskomponenter, der skal indg i den pÂgÊldende tavle. NÂr en tavlemont¯r f¯rst har fastlagt, af hvilket mÊrke afbrydermateriellet p tavlen skal vÊre, er han sÂledes i realiteten bundet af dette valg med hensyn til de ¯vrige komponenter (skab, miniafbrydere osv.) i tavlen, fordi han kun kan benytte mÊrker, der er garanteret kompatible med det valgte afbrydermateriel.

(136) Det ser dog ud til, at ikke alle elementerne i tavlen n¯dvendigvis skal indk¯bes hos samme producent, og at der for visse komponenters vedkommende er tale om en vis

27

27 Spie Trindel, svar p sp¯rgeskemaet i f¯rste fase.

27

blanding. Det synes specielt at vÊre tilfÊldet for komponenter, der ikke har direkte sikringsfunktioner, f.eks. skabselementerne. SÂledes varierer parternes salgsandele inden for samme geografiske omrÂde ganske betydeligt mellem de forskellige komponenter til fordelingstavler. Schneiders markedsandel i Frankrig for afbrydere til fordelingstavler skulle if¯lge parterne ligge mellem [50-90]*%, men ikke overstige [30-40]*% for skabenes vedkommende. Parterne mener, at disse forskelle skyldes de mange forskellige l¯sningsmuligheder for samme type eltavle. Hvis det var tilfÊldet, skulle de nÊvnte tal betyde, at de fordelingstavler, Schneider sÊlger, i gennemsnit indeholder nÊsten to gange s mange afbrydere som de fordelingstavler, konkurrenterne sÊlger. Det forekommer lidet sandsynligt, navnlig i betragtning af den store spredning i Schneiders klientel i Frankrig. En mere sandsynlig forklaring kunne vÊre, at det ganske vist er begrÊnset, hvor meget komponenterne blandes, nÂr det gÊlder afbrydere (af hensyn til kompatibiliteten og selektiviteten), men det forekommer hyppigere for skabselementernes vedkommende, fordi de ikke er undergivet samme krav til selektivitet og kompatibilitet som afbryderne. Det samme gÊlder i fejlstr¯msafbrydersystemerne, som ligeledes leveres af specialiserede firmaer. Det er f.eks. tilfÊldet med Legrands datterselskab, Baco, der sÊlger fejlstr¯ms-afbrydersystemer af eget mÊrke. Endelig gÊlder det, at markedsandelene for de forskellige kategorier af komponenter til gruppetavler if¯lge parterne varierer ganske betydeligt fra komponent til komponent.

ForretningsmÊssige traditioner

(137) Det er tilsyneladende teknisk muligt at blande produkter af forskellige mÊrker i samme gruppetavle, og det sker da ogsÂ. Men som parterne g¯r opmÊrksom pÂ, bliver gruppetavler primÊrt monteret og valgt af installat¯rer, som generelt er loyale over for et bestemt mÊrke og indk¯ber det komplette sÊt hos samme producent dels for at lette monteringen af tavlen, dels af hensyn til produkternes udseende, materiellets funktionalitet og driftssikkerhed og tilliden til den tekniske kvalitet af et bestemt 28 mÊrke . Selv om der sÂledes ikke er tekniske hindringer for at blande komponenter til gruppetavler, vil installat¯rerne som oftest k¯be alle deres komponenter af Èt og samme mÊrke.

(138) Det viser ogsÂ, at det er en vÊsentlig konkurrencemÊssig fordel i denne sektor at have 29 et komplet produktsortiment inden for samme mÊrke. En producent mener sÂledes, at der i betragtning af udviklingen p markedet, som gÂr i retning af levering af komplette installationer og integrerede systemer, bliver stadigt mindre plads til de sm producenter og producenter af enkeltstÂende komponenter.

(139) Kravet om et komplet produktsortiment er f¯rst og fremmest begrundet i, at installat¯rer og tavlemont¯rer primÊrt vil g¯re brug af de mÊrker, der giver dem garanti for sikkerheden og kompatibiliteten, uanset hvilken konfiguration der er valgt, og dermed uanset valget og samlingen af de forskellige komponenter i en tavle. Eftersom der kan indg et meget stort antal forskellige komponenter i en hovedtavle eller fordelingstavle (Schneider opererer sÂledes med over 3 000 varenumre til fordelingstavler), skal de enkelte producenter kunne levere hele sortimentet af sikringsmateriel til montering i disse tavler.

28 Formular CO, s. 54.

(140) Betydningen af et stort sortiment og det forhold, at man kun i begrÊnset omfang kombinerer produkter af forskellige mÊrker, forstÊrkes yderligere af andre karakteristiske trÊk ved sektoren. GE anf¯rer, at tavlemont¯rerne og installat¯rerne normalt tilstrÊber at k¯be alle deres produkter hos samme leverand¯r eller af samme mÊrke. Det begrÊnser deres indk¯bsomkostninger og giver dem bedre adgang til kurser og faciliteter vedr¯rende vedligeholdelse og sikrer samtidig, at de forskellige komponenter er teknisk kompatible. Visse tavlemont¯rer og installat¯rer har desuden oplyst, at der tilbydes rabatter eller uddannelseskurser i tilknytning til samlede indk¯b eller opfyldelse af Ârlige mÂl for indk¯b af produkter af samme mÊrke. Det ser sÂledes ud til ñ hvilket ogs fremgÂr af Kommissionens unders¯gelse ñ at et bredt sortiment af produkter er en vÊsentlig fordel, nÂr det gÊlder om at skaffe sig adgang til grossisterne.

(141) Parternes store konkurrenter, som ABB, Siemens og Hager, har alle komplette sortimenter af komponenter. De mellemstore producenter, som ikke selv fremstiller alle komponenterne, m normalt udfylde hullerne ved at indk¯be den manglende type komponent hos andre producenter og derefter indarbejde den i deres eget sortiment. Det gÊlder f.eks. Moeller (som indk¯ber stÊrkstr¯msafbrydere hos Schneider), Gewiss (som har udviklet sine fordelingstavler omkring afbrydermateriel leveret af ABB) og Schneider (som indk¯ber lastafbrydere hos ABB og sikringer hos Holec og Harvey Bubble).

Producenterne konkurrerer ogs i relation til eftersp¯gslen efter komponenter

(142) Parternes argumentation for en afgrÊnsning af de relevante produktmarkeder baseret p den endelige kombination af komponenter i "komplette l¯sninger" holder dog ikke for en nÊrmere pr¯velse. I det f¯lgende redeg¯res der for, hvordan denne argumentation modsiges af de faktiske ¯konomiske forhold, og der konkurreres ñ som det ogs fremgÂr af dokumenter fra parterne selv ñ ligeledes i relation til komponenterne.

De faktiske ¯konomiske forhold viser, at markedet fungerer via salget af komponenter

(143) I sin beslutning af 30. marts 2001 baseret p artikel 6, stk. 1, litra c), i fusions- forordningen ("artikel 6-beslutningen") anf¯rte Kommissionen, at den ikke ville udelukke, at hver enkelt kategori af komponenter i eltavler udg¯r et relevant produkt- marked. I s fald skulle produktmarkederne snarere afgrÊnses ud fra kategorierne af komponenter end ud fra "komplette l¯sninger". Kommissionen noterede sig bl.a. i artikel 6-beslutningen, at en lang rÊkke tredjeparter havde oplyst, at de elektriske komponenter normalt netop sÊlges som komponenter af producenterne, der leverer dem til grossisterne eller til tavlemont¯rerne uden at integrere dem i en komplet l¯sning (eftersom denne opgave er overladt til tavlemont¯rerne og installat¯rerne).

(144) I beslutningen bemÊrkede Kommissionen desuden, at nogle af konkurrenterne tilsyneladende ikke selv er i stand til at fremstille alle de komponenter, der skal indg i de "komplette l¯sninger" (eltavler), de kan tilbyde, og at parterne i deres kataloger tilsyneladende ikke opererer med en opdeling i hovedtavler, fordelingstavler og gruppetavler, som de s tilbyder kunderne, men at de tvÊrtimod i disse kataloger prÊsenterer komponenterne efter sortiment eller kategori afhÊngigt af funktion og ydeevne.

29

(145) Kommissionens detaljerede unders¯gelse bekrÊftede, at grossisterne, installat¯rerne og tavlemont¯rerne k¯ber komponenter, og at producenterne sÊlger komponenter. Der sÊlges stort set ikke fÊrdigmonterede tavler. Tavlemont¯rernes og installat¯rernes opgave er netop at fremstille en eltavle, som svarer til de tekniske specifikationer for den installation, den er beregnet til. En tavles udformning og sammensÊtning, dvs. navnlig sammensÊtningen af afbrydere (stÊrkstr¯msafbrydere, andet afbrydermateriel og miniafbrydere), sikringer og fejlstr¯msafbrydere, samt valget af disse komponenter afhÊnger f¯rst og fremmest af de tekniske specifikationer for denne installation.

(146) Der findes sÂledes ikke "standardtavler", eftersom hver enkelt tavle skal afspejle de normalt helt specielle specifikationer for den installation, hvori tavlen skal indgÂ. 30 Legrand oplyser , at der er meget stor forskel p de konfigurationer, man kender til, og at det g¯r det meget vanskeligt at definere en standardtavle. Tavlen udformes og samles derfor f¯rst hos tavlemont¯ren eller installat¯ren og/eller p tegnestuen, som er i kontakt med den endelige bruger.

(147) Parterne anfÊgter ikke i deres svarskrivelse, at der stort set ikke findes standardtavler, men hÊvder, at der findes standardl¯sninger. SÂledes understreger de dels, at en tavles sammensÊtning altid er baseret pÂ, at det er de samme typer komponenter (afbrydere, fejlstr¯msafbrydere, skabselementer m.m.), dels at kunderne har brug for standard- l¯sninger, hvilket fremgÂr af, at der er udviklet software som en hjÊlp til at definere den eftersp¯rgsel, producenterne skal im¯dekomme, dvs. eftersp¯rgslen fra installat¯rerne.

(148) Kommissionen vil ikke bestride dette. Den mener dog, at det under ingen omstÊndigheder kan tolkes som bevis pÂ, at der findes standardtavler. Det faktum, at samtlige tavler af en bestemt type normalt indeholder samme type komponenter, viser, at alle disse tavler opfylder samme funktion, men ikke n¯dvendigvis, at de er identiske. SÊrtrÊkkene ved hver enkelt tavle (og dermed beviset for, at der stort set ikke findes standardtavler) bekrÊftes i ¯vrigt af, at der kan leveres software til brug for dimensioneringen af tavlerne; formÂlet med dette software er at vise, hvilken sammensÊtning der bedst im¯dekommer den enkelte kundes behov. Kommissionen vil derfor fastholde, at med undtagelse af visse standardgruppetavler, som kun vedr¯rer nogle specifikke konfigurationer og kun udg¯r en meget begrÊnset del af salget, findes der ikke standardtavler, medens det, som parterne betegner som standardl¯sninger, snarere er udtryk for tendensen til at anvende komponenter af samme mÊrke p de enkelte tavler.

(149) Det vil sige, at producenterne af elmateriel normalt hverken fremstiller eller sælger tavler, men blot (direkte eller indirekte via dristributionsleddet) til andre virksomheder (tavlemontører og installatører) sælger de komponenter, som de pågældende har brug for til at samle elinstallationen hos deres egne kunder. Parternes og deres konkur- renteres kataloger er desuden opdelt efter kategorier af komponenter og ikke efter typer af tavler. Disse kataloger præsenterer således komponenter med en detaljeret teknisk beskrivelse, uden at der nødvendigvis refereres til de tavler, hvori komponenterne kan indgå.

(150) Parterne har desuden oplyst, at salget af lavspændingsmateriel til fordelings- og gruppetavler for mere end 80% vedkommende går via grossister. Schneider anfører ,

30 Legrand, svar på spørgsmål 65.

(151) Som svar på Kommissionens spørgsmål fremsendte Schneider for hvert enkelt EØS-land kopi af de største ordrer på lavspændingsfordelings- og -gruppetavler med dertil hørende fakturaer. Det fremgår helt klart, at de ordrer, som Schneiders kunder har afgivet, stort set alle vedrører komponenter, der er anført med specifikke varenumre, og ikke "komplette løsninger". De få undtagelser drejer sig næsten alle om direkte salg til andre kunder end grossister og tavlemontører. Som nævnt er dette salg marginalt (under 50% for fordelingstavlernes vedkommende og under 10% for gruppetavlernes).

(152) Det fremgår tydeligt af det foranstående, at parternes salg inden for fordelings- og gruppetavler næsten udelukkende ligger på komponenter, og ikke på "komplette løsninger". Det samme gælder konkurrenterne.

Konkurrencebegrænsende faktorer på markedet for komponenter

(153) En gennemgang af årsagerne til, at der anvendes samme mærke for alle komponenterne i tavlerne (tekniske krav og forretningsmæssige vaner og normer) viser, at en producent, som råder over hele sortimentet af komponenter (en nødvendig forudsætning for at kunne gøre sig gældende på markedet), og som har en særlig stærk position inden for en bestemt kategori af disse komponenter, vil kunne præge markedet for disse komponenter.

(154) I forbindelse med gruppetavlerne er grunden til, at der anvendes komponenter af samme mærke, tilsyneladende udelukkende installatørernes mærkeloyalitet. Det fremgår dog af en undersøgelse af konkurrencevilkårene, at markedsandelene kan variere ganske meget fra komponent til komponent. F.eks. viser undersøgelsen, at visse producenters markedsandele kan variere med op til 100% mellem forskellige typer komponenter. Det tyder på, at markedsvilkårene ikke er ensartede for alle kategorier af komponenter.

(155) For fordelingstavlernes vedkommende anfører parterne tekniske krav (kompatibilitet og selektivitet) som argument for udelukkende at afgrænse markederne på grundlag af "komplette løsninger". Parterne gør også i deres svarskrivelse opmærksom på, at tavlemontørerne ved at vælge en tavle med komponenter udelukkende af samme mærke kan spare ganske megen tid (fra 25% til 50%) ved monteringen af tavlen.

(156) Som nævnt forekommer det dog, at komponenter af forskellige mærker kombineres, i hvert fald for skabselementernes vedkommende. Det forhold, at man sjældent kombinerer forskellige mærker inden for afbrydermateriel, udelukker ikke, at der er tale om specifikke konkurrencevilkår i relation til afbrydere, som er de "nøglekomponenter", der er afgørende for valget af andre sikringskomponenter og de øvrige former for sikringsmateriel. Producenterne vil naturligvis være tilbøjelige til at centrere hovedparten af deres F&U-indsats og markedsføring omkring disse

32 Spørgsmål 70 og 112 i spørgeskema af 6. april 2001.

(157) Det forekommer så meget desto mere relevant at basere analysen af markederne på komponenterne, fordi det normalt er dette niveau, der ligger til grund for et bestemt mærkes værdi. Parterne baserer i øvrigt analysen af deres egen position på markedet for lavspændingseludstyr på deres salg af komponenter. Således er der i de "Plans Moyen Terme 2001–2005", som Legrand har udarbejdet for hovedparten af EØS-landene, gjort detaljeret rede for Legrands markedsandele i disse lande i relation til de enkelte kategorier af komponenter ("effektafbrydere", "afbrydere [til fordelings- tavler]", "fejlstrømsafbrydere", "kapslinger"). Derimod opereres der i disse dokumenter ikke med nogen analyse baseret på "komplette løsninger" (dvs. baseret på de forskellige typer eltavler).

(158) Interne dokumenter fra parterne indeholder også analyser, der understreger komponenternes betydning i sig selv. Således oplyser Bticino, som er en del af Legrand-koncernen, at [Ö]*. Legrand opererer ligeledes med specifikke og separate analyser for henholdsvis afbrydere til fordelingstavler og fejlstrømsafbrydere. Schneider fremhæver i sin treårsplan for [Ö]* de positive virkninger af udviklingen af et nyt sortiment af [Ö]* og den fremtidige brug af disse komponenter i forbindelse med salget af andre produkter. [Ö]*, satser Schneider på sit sortiment af [Ö]* til at styrke sin position over for industrikunderne, medens virksomheden omvendt tilskriver sit sortiment af [Ö]*, at man ikke er tilstrækkeligt konkurrencedygtig i forhold til kunder inden for boligområdet.

(159) Den måde, hvorpå en komponents (i dette tilfælde en [Ö]*) strategiske betydning understreges, viser, hvor vigtige disse komponenter er for de forskellige producenters konkurrencestrategier. Komponenternes betydning fremgår også af det reklame- materiale, producenterne har udarbejdet til installatører og tavlemontører. I dette reklame- materiale fremhæves således ydeevnen af de forskellige komponenter og ikke af de "komplette løsninger", der kan samles på grundlag af komponenterne.

35(160) Endelig skal man være opmærksom på, at [Ö]*.

(161) Parterne benægter i deres svarskrivelse, at de skulle have indflydelse på markedet for komponenter. De mener navnlig, at man ikke kan efterprøve en teori om monopol- stilling i relation til en bestemt type komponent, eftersom alle producenterne kan tilbyde hele sortimentet. En påstand om monopolstilling i relation til en bestemt type komponent ville således være i fuldstændig modstrid med de faktiske forhold på markedet.

33 Bticino, " Plans Moyen Terme [Ö]*".

34 Legrand, "Plans Moyen Terme".

35 Schneider, "La convergence tarifaire europÈenne".

(162) Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt. Det er muligt, at påstanden om en teoretisk monopolstilling i relation til en bestemt type komponenter ikke er i overens- stemmelse med de faktiske forhold på markedet, men det udelukker ikke, at der er tale om forskellige konkurrencevilkår (og dermed eventuel mulighed for at påvirke markedet) for de enkelte typer af komponenter. Årsagen til, at de forskellige producenters konkurrenceevne, strukturen i efterspørgslen og dermed fastsættelsen af priserne rent faktisk er ens for alle komponenterne, er ikke, at alle producenterne er nødsaget til at tilbyde - og installatørerne nødsaget til at købe - samtlige de komponenter, der indgår i fremstillingen af en tavle. Eller med andre ord: at det faktum, at påstanden om en teoretisk monopolstilling rent teknisk ikke kan efterprøves i relation til komponenter (fordi alle producenterne sælger alle typer komponenter), viser blot, at der formentlig ikke er tale om en monopolstilling i relation til en enkelt komponent uafhængigt af alle andre komponenter. Det udelukker dog ikke, at en producent kan have markedsstyrke i relation til komponenter.

(163) Det forhold (som ikke bestrides af parterne), at der findes "nøglekomponenter", viser, at visse komponenter er vigtigere end andre, og at konkurrencevilkårene for disse komponenter kan adskille sig fra de konkurrencevilkår, der gør sig gældende for de øvrige komponenter. Som nævnt forekommer det desuden, at visse komponenter af forskellige mærker kombineres, og det gælder navnlig skabselementer og huse.

(164) Det bekræftes i øvrigt klart af oplysninger fra Schneider, hvoraf det fremgår, at der er tale om betydelige forskelle i avancen på de forskellige typer komponenter.

TABEL OVER AVANCER

Hoved tavler

Fordelings tavler

Gruppe tavler

Produkt

Brutto-Netto-Brutto-Netto-Brutto-Netto- avanceavanceavanceavanceavanceavance

[40-60]*% [20-40]*%

Stærkstrømsafbrydere

[40-60]*% [10-30]*% [50-70]*% [20-40]*%

Afbrydermateriel

[50-70]*% [20-40]*% [50-70]*% [20-40]*%

Miniafbrydere og fejlstr¯msafbrydere

[20-40]*% [0-20]*% [50-70]*% [20-40]*% [20-40]*% [0-20]*%

Skabselementer og huse

Kilde: Schneider, svar p sp¯rgsmÂl af 6. april 2001

Konklusion

(165) Som det fremgÂr af Kommissionens meddelelse om afgrÊnsning af det relevante marked, er "formÂlet med at afgrÊnse et marked [Ö] at fastslÂ, hvilke egentlige konkurrenter der er i stand til at begrÊnse de involverede virksomheders adfÊrd og forhindre dem i at handle uafhÊngigt af et effektivt konkurrencemÊssigt pres." FormÂlet med afgrÊnsningen af det relevante marked er alts at finde frem til de omrÂder, p hvilke en eventuel dominerende akt¯r vil kunne udnytte sin position til at pÂvirke markedet, og at fastlÊgge et begrebsmÊssigt grundlag for en analyse af vilkÂrene for udbud og eftersp¯rgsel p disse omrÂder.

(166) Det fremgÂr af den ovenstÂende analyse, at producenterne kan udnytte deres markeds- styrke p to niveauer: dels i relation til mÊrkerne (og dermed kombinationen af alle

36 Kommissionens meddelelse om afgrÊnsning af det relevante marked i forbindelse med FÊllesskabets konkurrenceret (EFT C 372 af 9.12.1997).

komponenterne i en tavle), dels i relation til de forskellige kategorier af komponenter hver for sig.

(167) Det forhold, at kunderne som regel foretrÊkker samme mÊrke, tvinger producenterne til at tilbyde et komplet sortiment af produkter og garantere ydeevnen (bÂde i teknisk og ¯konomisk henseende) af de tavler, der bliver resultatet af kombinationen af disse produkter. Det gÊlder desuden, at nÂr f¯rst der er valgt en bestemt komponent (f.eks. en afbryder), vil resten af komponenterne i samme tavle normalt blive valgt inden for samme mÊrke. Det gÊlder isÊr de ¯vrige afbrydere, der skal indg i fordelingstavler, af hensyn til de tidligere nÊvnte krav om kompatibilitet og selektivitet. Der er sÂledes tale om et f¯rste konkurrenceniveau svarende til samtlige komponenter (eller i hvert fald samtlige sikringskomponenter).

(168) Det fremgÂr imidlertid ogs af det foregÂende, (i) at "mÊrkeeksklusiviteten" ikke er absolut, for s vidt angÂr bÂde gruppetavlerne og fordelingstavlerne, (ii) at denne kombination af forskellige mÊrker synes at vÊre mere udbredt i relation til skabs- elementer og huse end i relation til sikringselementerne, (iii) at valget af mÊrke i vidt omfang er dikteret af det mÊrke, der er valgt til visse "n¯glekomponenter", og (iv) at de forskellige producenters konkurrencemÊssige stilling kan variere ganske betydeligt fra komponent til komponent. KonkurrencevilkÂrene vil sÂledes ikke vÊre de samme for alle typer af komponenter. Det bekrÊftes i ¯vrigt i vidt omfang af oplysninger fra parterne selv i deres svarskrivelse. Disse oplysninger viser, at der opereres med specifikke tilbudspriser p de enkelte typer komponenter (f.eks. et varenummer p en miniafbryder eller en type tavleskab), hvilket tyder stÊrkt pÂ, at det konkurrence- mÊssige pres er forskelligt fra komponent til komponent. Det ser desuden ud til, at sÂdanne tilbudspriser i relation til fordelingstavler forekommer langt hyppigere for "n¯glekomponenterne" (afbrydermateriel) og de komponenter, der kan kombineres (skabselementer), end for miniafbrydere.

(169) Parterne anfÊgter i deres svarskrivelse denne analyse og mener tvÊrtimod, at den konkurrencemÊssige vurdering udelukkende b¯r vedr¯re tavlerne, dvs. samtlige komponenter, der indgÂr i en given eltavle. Parterne baserer sig navnlig (i) p tekniske hensyn (kompatibilitet, selektivitet m.m.) og ¯konomiske hensyn (monteringstid), der begrÊnser mulighederne for at kombinere produkter af forskellige mÊrker, (ii) installat¯rernes og tavlemont¯rernes tilb¯jelighed til at foretrÊkke Èt bestemt mÊrke og (iii) det forhold, at samtlige producenter tilbyder og er n¯dsaget til at tilbyde alle de komponenter, der skal bruges til at fremstille en tavle. Parterne henviser desuden til resultaterne af en unders¯gelse, de har bestilt hos konsulentfirmaet NERA, og hvoraf det if¯lge parterne fremgÂr, at der er udprÊget korrelation mellem de solgte mÊngder af hver enkelt type komponent. Parterne finder, at denne korrelation mellem solgte mÊngder er bevis pÂ, at der findes et samlet marked for komponenter.

(170) Som nÊvnt vil Kommissionen ikke anfÊgte, at der i f¯rste omgang kan vÊre tale om konkurrence i relation til samtlige de komponenter, der indgÂr i en given eltavle, eller at en sÂdan konkurrence krÊver, at producenterne tilbyder et komplet sortiment af produkter og giver garanti for ydeevnen bÂde i teknisk og ¯konomisk henseende af de tavler, der fremstilles ved at kombinere disse produkter. Det er dog Kommissionens opfattelse, at det ikke udelukkende er p dette niveau, der konkurreres, men at der ogs konkurreres i relation til de enkelte typer komponenter.

(171) Kommissionen mener desuden, at oplysningerne fra NERA-unders¯gelsen snarere bekrÊfter end afkrÊfter, at det er relevant at analysere markedet for de enkelte kompo- nenter. For det f¯rste ser det ud til, at producenterne gennemf¯rer mange

34

salgskampagner for udvalgte typer komponenter og ikke for alle de komponenter, der skal bruges til fremstillingen af en tavle. I juni og juli 2000 skulle Schneider sÂledes have tilbudt rabatter p [0-20]*% p visse [Ö]* og p [20-40]*% p visse [Ö]*. Legrand skulle ligeledes have opereret med specifikke tilbudspriser p visse typer [Ö]* til gruppetavler og p andre tidspunkter tilbudspriser p visse [Ö]*. Omfanget af disse salgskampagner og det faktum, at de tager sigte p ganske bestemte komponenter, viser, at der er tale om specifik konkurrence i relation til den enkelte type komponent.

(172) For det andet tyder oplysninger fra parterne ogs pÂ, at disse kampagnetilbud har en betydelig indvirkning p salget af det materiel, tilbuddene omfatter, men at de kun har begrÊnset indvirkning p salget af de ¯vrige komponenter, der skal kombineres med de f¯rstnÊvnte komponenter for at danne "komplette l¯sninger". Som eksempel kan nævnes, at da Bticino i januar (i Italien) tilbød en rabat p [0-20]*% p visse [Ö]*, steg salget af [Ö]* med [0-20]*% i forhold til december 1999, medens salget af [Ö]* kun steg med [0-20]*% i forhold til mÂneden f¯r. Denne forskel er endnu mere markant, hvis man tager h¯jde for sÊsonbetingede udsving i salget, eftersom salget af [Ö]* skulle vÊre faldet med [0-10]*% i forhold til mÂneden f¯r (hvorimod salget af [Ö]* steg med [20-30]*%). Det tyder pÂ, at de sÊrlige tilbudspriser p komponen- terne ikke har samme effekt p salget af alle de komponenter, der skal bruges til at fremstille en tavle, hvilket yderligere bekrÊfter, at der er tale om konkurrence i relation til de enkelte typer komponenter.

(173) For det tredje fremgÂr det af NERA-unders¯gelsen, at der ikke er nogen signifikant korrelation mellem prisudsvingene p forskellige komponenter. Eftersom pris- udsvingene afspejler udviklingen i udbud og eftersp¯rgsel, understreger denne mang- lende korrelation, at udviklingen er forskellig for de enkelte typer komponenter, og den bekrÊfter, at priserne p de enkelte typer komponenter i vidt omfang fastsÊttes ud fra de specifikke forhold, der g¯r sig gÊldende for hver enkelt type (i stedet for som resultat af de konkurrencemÊssige Êndringer i relation til de tavler, hvori de indgÂr).

(174) Endelig mener Kommissionen, at korrelationen mellem de solgte mÊngder af komponenter, som NERA-konsulenterne har konstateret, ikke udelukker, at der er tale om specifik konkurrence i relation til komponenter. I korrelationsberegningen er der slet ikke taget hensyn til sÊsonbetingede udsving. De kan vÊre meget udtalte, navnlig i august mÂned, hvor salget i mÊngde kan falde med over 70% i forhold til juli. Ved ikke at isolere dette fÊnomen overvurderer tallene i NERA-unders¯gelsen sÂledes den reelle korrelation mellem de solgte mÊngder ganske betydeligt. For at mÂle den faktiske korrelation har Kommissionen foretaget sine egne beregninger p grundlag af de oplysninger, parterne har afgivet. Disse beregninger viser, at nÂr der tages h¯jde for sÊsonbetingede udsving i salget, begrÊnses korrelationen ganske meget og kommer ned p vÊrdier (p 0,7), som ikke giver mulighed for at drage konkrete konklusioner.

(175) Under alle omstændigheder synes det klart, at der er en vis sammenhÊng mellem salget af de forskellige typer komponenter, eftersom det endelige salg vedr¯rer de monterede tavler, og eftersom disse tavler fremstilles ved en kombination af de pÂgÊldende komponenter. Kommissionen mener dog, at en sÂdan sammenhÊng ikke berettiger til at konkludere, at alle komponenterne tilh¯rer samme produktmarked. Overf¯rer man NERA-unders¯gelsens rÊsonnement p et andet omrÂde, kunne man s hÊvde, at eftersom der (formentlig) findes en sammenhÊng mellem de solgte mÊngder af dÊk og motorer til biler (eftersom salget af disse to former for udstyr hÊnger sammen med salget af biler), tilh¯rer dÊk og motorer samme produktmarked. En sÂdan konklusion forekommer ret absurd, dels fordi der ikke er nogen mulighed for

35

substitution mellem de to produkter (hverken p eftersp¯rgselssiden eller udbudssiden), dels p grund af de fundamentale forskelle i strukturen i konkurrencen inden for disse to sektorer (tilstedevÊrelsen af integrerede produktionsvirksomheder, koncentrationsniveau m.m.). Det er i ¯vrigt Ârsagen til, at ¯konometriske under- s¯gelser vedr¯rende afgrÊnsning af produktmarkeder normalt baseres p priskorrela- 37 tioner frem for mÊngdekorrelationer . Kommissionen mener derfor, at denne sammenhÊng ikke udelukker, at der er tale om specifikke konkurrencevilkÂr for de enkelte typer elmateriel, navnlig i betragtning af de ovenfor beskrevne faktiske forhold og overvejelser. Det faktum, at salget af visse komponenter ñ p trods af en ubestridelig sammenhÊng mellem komponenterne ñ stiger, medens salget af andre komponenter falder, bekrÊfter blot yderligere denne analyse.

(176) Selv hvis man accepterer, at de forskellige mÊrker og sortimenter af komponenter har stor betydning i en konkurrencemÊssig sammenhÊng, beror et varemÊrkes styrke hovedsagelig p den konkurrenceevne, som dets forskellige bestanddele har. Eftersom en eventuel enerÂdende leverand¯r af en bestemt komponent vil kunne udnytte sin markedsstyrke p dette niveau, m den konkurrencemÊssige analyse alts centreres omkring de enkelte typer af komponenter.

(177) Kommissionen konkluderer derfor, at analysen af de konkurrencemÊssige virkninger af den anmeldte fusion b¯r gennemf¯res p to niveauer: dels i relation til samtlige de komponenter, der skal bruges til fremstillingen af en given eltavle (hvilket svarer til det niveau, parterne foreslÂr), dels i relation til de forskellige komponenter, der er beregnet til at indg i henholdsvis fordelingstavler og gruppetavler.

De forskellige produktsegmenter

Sondring efter funktion

(178) Kommissionen kan konstatere, at de forskellige kategorier af komponenter, der anvendes i en eltavle, ikke er indbyrdes substituerbare. Det er sÂledes indlysende, at et tavleskab (dvs. en kapsling, normalt af metal, der bestÂr af et stel, p hvilket der er monteret nogle omgivende plader og en lÂge) eller et hus under ingen omstÊndigheder er substituerbar med en sikringsanordning (sÂsom en afbryder eller en sikring).

(179) Det er lige s indlysende, at der inden for sikringsanordningerne m sondres mellem afbrydere og sikringer p den ene side (hvis funktion er at beskytte elinstallationen mod overstr¯m eller kortslutning) og fejlstr¯msafbrydere p den anden side (som skal beskytte personer). Af samme grund er fejlstr¯msafbrydere, som kombinerer fejl- str¯msrelÊets og afbryderens funktioner, tilsyneladende heller ikke substituerbare med andre typer sikringsanordninger.

(180) Samme opdeling g¯r sig gÊldende p udbudssiden, eftersom de enkelte typer af komponenter if¯lge parterne selv fremstilles p sÊrskilte samlebÂnd (og som oftest ogs p sÊrskilte fabrikker). Det betyder, at det ikke kan lade sig g¯re at fremstille andre kategorier af materiel eller omlÊgge produktionen hurtigt p ¯konomisk acceptable vilkÂr.

37 Jf. f.eks. Stiglers og Sherwins ledende artikel: "The extent of the market" i Journal of Law and Economics, nr. 28, s. 555-585, oktober 1985.

Sondring mellem afbrydere og sikringer

(181) Sikringerne opfylder en funktion, som kan sammenlignes med afbrydernes (beskyttelse mod kortslutninger og elektriske overbelastninger). Rent teknisk er der dog tale om forskellige komponenter. Medens afbryderne indeholder en elektro- magnetisk anordning, fungerer sikringerne ved brud p en elektrisk leder, som opvarmes i tilfÊlde af overbelastning eller kortslutning. Det betyder, at en sikring skal udskiftes efter en kortslutning eller en overbelastning i modsÊtning til en afbryder, som blot slÂs til igen, s lÊnge str¯mstyrken ikke er oppe p det niveau, hvor den slÂr fra. Desuden skal sikringen vÊre forbundet med en koblingsafbryder, s der kan arbejdes i et ikke-spÊndingsf¯rende omrÂde, nÂr sikringen skal udskiftes. Selv om en sikring er billigere (i installation) end en afbryder, krÊver den mere vedligeholdelse, navnlig med hensyn til udskiftning, hvilket betyder, at de samlede omkostninger tilsyneladende er h¯jere. I betragtning af disse forskelle og det faktum, at afbrydere er enklere i brug, anvendes disse hyppigere end sikringer og vil formentlig p lÊngere sigt helt erstatte sikringer.

(182) P grund af de tekniske forskelle p sikringer og afbrydere og konsekvenserne heraf for vedligeholdelsen af eltavlerne samt de produktionsteknologiske forskelle mellem disse to kategorier af komponenter kan det diskuteres, om det overhovedet er n¯dvendigt at sondre mellem disse to typer produkter. Sp¯rgsmÂlet beh¯ver dog ikke afg¯res, eftersom det ikke vil pÂvirke den konkurrencemÊssige analyse af den anmeldte fusion.

Sondring mellem forskellige kategorier af afbrydere

(183) Inden for afbrydere m der ogs sondres mellem stÊrkstr¯msafbrydere, andet afbrydermateriel og miniafbrydere. For det f¯rste varetager disse kategorier af afbrydere hver deres sÊrlige funktion. StÊrkstr¯msafbryderne er de afbrydere, der er monteret ¯verst p lavspÊndingshovedtavlerne, medens det ¯vrige afbrydermateriel primÊrt anvendes ved afgangene fra hovedtavlerne eller ¯verst p fordelingstavlerne, og miniafbryderne anvendes ved afgangene fra fordelingstavlerne og p gruppetavler.

(184) Som det fremgÂr af tabel 4 ovenfor, er disse forskellige anvendelser begrundet i forskelle i afbryderkategoriernes ydeevne. Det fremgÂr ogs af oplysninger fra parterne, at der er tale om betydelige prisforskelle mellem kategorierne. Den interne salgspris i Schneider-koncernen ligger sÂledes mellem [1 000 og 5 000]*EUR for stÊrkstr¯msafbrydere , mellem [1 000 og 5 000]*EUR for andet afbrydermateriel og mellem [0 og 50]*EUR for miniafbrydere .

(185) Man skal desuden vÊre opmÊrksom pÂ, at dette materiel fremstilles p helt forskellige produktionslinjer, sÂledes at en producent, der fremstiller en bestemt type afbrydere, ikke hurtigt kan omlÊgge sin produktion til andre produkter og markedsf¯re dem inden for kort tid.

Sondring mellem skabe og huse

(186) Det fremgÂr af oplysninger fra parterne, at der m sondres mellem skabselementer til hovedtavler, skabselementer til fordelingstavler og huse til gruppetavler. Skabe og huse er normalt udf¯rt i metal eller plast og skal beskytte de elektriske komponenter i eltavlerne. Ud over skabene eller husene, der sidder uden om eltavlen, er der forskellige "tavleelementer" (DIN-samleskinner, str¯mskinner i kobber m.m.), der anvendes til monteringen og fastg¯relsen af de elektriske komponenter.

(187) If¯lge oplysninger fra parterne er der sÂledes stor forskel p de tre forsyningsniveauer. Gruppestavlernes huse (af plastmateriale, udstyret med DIN-skinner og i vidt omfang standardiserede) adskiller sig fra de ¯vrige tavleskabe (af metal, med mulighed for at montere specielle elementer m.m.). Desuden adskiller de skabe, der anvendes til fordelingstavler, sig fra skabe til hovedtavler, eftersom de i modsÊtning til skabene til hovedtavler, som i mange tilfÊlde kan rumme specielle elementer, der monteres af tavlemont¯rerne, i h¯jere grad skulle vÊre standardiserede, s tavlemont¯rerne til denne type skabe blot skal montere fÊrdige sÊt (Prisma-elementer hos Schneider og Altis- eller MAS-elementer hos Legrand), der leveres af producenterne. Desuden skal skabe til hovedtavler normalt opfylde h¯je tekniske krav (modstandsdygtighed over for elektromekaniske pÂvirkninger og h¯je str¯mstyrker ved kortslutninger), som ikke gÊlder for skabe til fordelingstavler.

(188) Disse forskelle g¯r sig ogs gÊldende i relation til udbuddet, eftersom standar- diseringen af skabene til fordelingstavler og huse til gruppetavler i vidt omfang har betydet, at de fremstilles p specialanlÊg med en h¯j produktionskapacitet, medens skabene til hovedtavler oftest fremstilles p multifunktionelle anlÊg med begrÊnset produktion (s de kan tilpasses de enkelte kunders specifikke krav).

(189) Ud over de ovenfor beskrevne komponenter kan det oplyses, at der findes endnu en kategori af produkter, nemlig sÊrlige hovedafbrydere, som krÊves af ElectricitÈ de France (EDF) i Frankrig og af det portugisiske elforsyningsselskab.

(190) Hovedafbryderne adskiller sig fra de ¯vrige komponenter ved (i) en fejlstr¯ms- funktion, som ud over at beskytte brugeren ogs skal sikre elselskabet mod energi- tyveri, (ii) en mÂlerfunktion (mÂling af forbruget) og (iii) en kalibreringsfunktion, som giver elselskabet mulighed for at tilpasse afbryderen til kundens behov.

(191) To tredjedele af dette materiel sÊlges til eldistribut¯ren og en tredjedel til installat¯rer. Da det drejer sig om udstyr, der im¯dekommer et specifikt krav fra eldistribut¯ren, findes der ikke i ¯jeblikket substituerbare produkter. Disse hovedafbrydere indgÂr heller ikke i eltavlerne. Dette materiel udg¯r derfor et sÊrskilt relevant produkt- marked.

Konklusion

(192) Det fremgÂr af ovenstÂende, at de relevante produktmarkeder kan afgrÊnses enten i relation til de enkelte komponenter eller i relation til kategorierne af tavler. Sp¯rgs- mÂlet beh¯ver ikke afg¯res, eftersom de konkurrencemÊssige virkninger er de samme, uanset hvilken afgrÊnsning der vÊlges. Markederne kan segmenteres sÂledes:

TABEL 5

38

Tavleniveau

Komponentniveau

Skabe til hovedtavler

Hovedtavler

StÊrkstr¯msafbrydere

Afbrydermateriel og/eller sikringer til hovedtavler

Afbrydermateriel og/eller sikringer til fordelingstavler

Fordelingstavler

Skabe til fordelingstavler

Miniafbrydere og/eller sikringer til fordelingstavler

Miniafbrydere og/eller sikringer til gruppetavler

Gruppetavler

Fejlstr¯msafbrydere

Huse

Hovedafbrydere

B.1.4 Geografisk afgrÊnsning af markederne

Den af parterne foreslÂede geografiske afgrÊnsning

(193) Parterne mener, at markederne for eltavler dÊkker hele Europa. Parterne fremf¯rer navnlig, at transportomkostningerne er begrÊnsede (under [Ö]*% af produkternes pris), at produktionen som hovedregel er centreret p et begrÊnset antal produktions- anlÊg i Europa, og at standarderne for elmateriel skulle vÊre harmoniseret i Europa.

Kommissionens analyse

(194) Det fremgÂr af Kommissionens grundige unders¯gelse, at der er tale om nationale markeder i relation til det materiel, der anvendes i fordelingstavler og gruppetavler. Denne konklusion er baseret p f¯lgende fire forhold: for det f¯rste er der tale om markante forskelle mellem de produkter, der sÊlges i de forskellige medlemsstater, bl.a. p grund af den gÊldende lovgivning og specifikke forskrifter i medlemsstaterne samt nationale traditioner og normer. For det andet fastsÊttes priserne nationalt, og for visse varenumre er der tale om store prisforskelle (p 100%) mellem medlemsstaterne. For det tredje afhÊnger de forhold, der er bestemmende for konkurrencen bÂde p udbudssiden (mÊrkernes markedsposition, adgang til grossister) og p eftersp¯gs- siden (strukturen i kundegrundlaget og forventninger hos kunderne) af faktorer, som hovedsagelig er af national karakter (bl.a. grossistvirksomhedernes koncentration, st¯rrelse og geografiske dÊkning, installat¯rers og tavlemont¯rers opfattelse af mÊrker og sortimenter m.m.) og varierer meget fra land til land. Endelig bestÂr der betydelige hindringer mellem landene med hensyn til at komme ind p markedet og ekspandere.

(195) Markedernes nationale dimension fremgÂr desuden tydeligt af selve parternes organisation. F.eks. udarbejdes der strategidokumenter specielt for hvert land. Det samme gÊlder parternes prÊsentationer over for investorer. Legrand anf¯rer sÂledes , at virksomheden skal konkurrere p forskellige niveauer, som afhÊnger af markedet

41 Det skal understreges, at parterne bl.a. st¯tter deres argumentation p Kommissionens beslutning af 3. juni 1999 i sag IV/M.1434 - Schneider/Lexel, hvori der opereres med en sÂdan europÊisk afgrÊnsning af de geografiske markeder. Man skal vÊre opmÊrksom pÂ, at der i den pÂgÊldende beslutning ikke er taget endelig stilling til de geografiske markeders n¯jagtige omfang.

42 Legrand, formular 20-F SEC.

39

og typen af de produkter, der sÊlges. Blandt virksomhedens st¯rste konkurrenter er Hager og Entrelec i Frankrig, Gewiss og Vimar i Italien, MK Electric i Det Forenede Kongerige [Ö]*. Visse multinationale selskaber sÂsom GE, ABB, Siemens, Schneider og Matsushita konkurrerer med Legrand p flere nationale markeder.

De produkter, producenterne sÊlger, varierer fra land til land

(196) Der kan vÊre markante forskelle mellem de produkter, der sÊlges i de forskellige medlemsstater. Det fremgÂr sÂledes af oplysninger fra Schneider, Legrand og forskellige andre producenter, at listen med de fem varenumre p de mest solgte mini- afbrydere varierer ganske betydeligt fra land til land, og kun i ganske f tilfÊlde indgÂr det samme varenummer p listen i mere end tre lande. NÂr Schneider fremlÊgger listen over de fem varenumre p de mest solgte miniafbrydere til gruppe- tavler i 15 EÿS-lande, omfatter listen i alt 40 varenumre. Af disse 40 varenumre sÊlges [Ö]* i Frankrig, [Ö]* i Italien, [Ö]* i Spanien, [Ö]* i Portugal osv. Desuden er der kun to varenumre, der sÊlges i [Ö]* lande (og intet varenummer sÊlges i mere end [Ö]* lande), og [Ö]* af disse varenumre forekommer i under fem lande. Situationen er den samme for salget af miniafbrydere til fordelingstavler og salget af fejlstr¯msafbrydere, og samme fÊnomen g¯r sig gÊldende hos Legrand. Schneiders lister er i mange tilfÊlde helt forskellige, som det f.eks. er tilfÊlet mellem GrÊkenland og Italien (miniafbrydere til fordelingstavler) eller Spanien og Belgien (fejlstr¯msafbrydere). Til gengÊld sÊlges det samme afbrydermateriel normalt i de fleste lande (til varierende priser, hvilket er omhandlet i det f¯lgende).

(197) Denne situation skyldes primÊrt, at forskellige nationale regler og normer spiller ind, som foranlediger installat¯rer og tavlemont¯rere til at benytte forskelligt materiel fra land til land.

(198) For det f¯rste skal man vÊre opmÊrksom pÂ, at der bestÂr nogle forskriftsmÊssige hindringer mellem medlemsstaterne. Der findes sÂledes "installationsforskrifter", der varierer fra land til land. Disse regler vedr¯rer navnlig sikkerhedsaspekterne (jordforbindelse, nullederudkobling, fejlstr¯msbeskyttelse i bestemte risikobetonede lokaler osv.). Disse forskrifter er obligatoriske, og hvis elinstallat¯rerne ikke over- holder dem, risikerer de strafferetlige sanktioner. Overholdelsen af sÂdanne forskrifter resulterer i forskelle med hensyn til anvendelsen af komponenter i eltavlerne. F.eks. er de afbrydere, der sÊlges i Tyskland, Ènpolede (kun afbrydelse af faselederen), medens de skal vÊre topolede i Frankrig og Italien (afbrydelse af faseleder plus nulleder). Det

43 fremgÂr ligeledes af et dokument fra IEC, at det i nogle lande er forbudt at anvende fejlstr¯msrelÊer, som ikke bryder nullederen, og i nogle medlemsstater er der restriktioner for eller forbud mod anvendelse af AC-fejlstr¯msrelÊer.

(199) For det andet skal det ogs understreges, at ikke alle landene benytter samme system- jording. I betragtning af de funktionsmÊssige forskelle mellem systemjordinger vil valget af system i mange tilfÊlde vÊre bestemt af anvendelsesformÂlet (kontinuerlig drift, tilstedevÊrelsen af et vedligeholdelsesmandskab, risiko for brand) og kvaliteten af jordforbindelserne (og dermed jordens beskaffenhed) i det enkelte tilfÊlde. I bolig- byggeri er der en tendens i de germanske lande til at foretrÊkke TN-systemet, medens Nederlandene, Danmark og Spanien foretrÊkker TT-systemet, og Norge har valgt

43 IEC 64/1167/CD, fremlagt af parterne som supplement til svar p sp¯rgsmÂl 320 i sp¯rgeskema af 6. april 2001.

40

IT-systemet. Systemjordingen kan i ¯vrigt vÊre bestemt af eldistribut¯ren. Det er bl.a. tilfÊlet i Frankrig, hvor ElectricitÈ de France krÊver, at installationer i private boliger anvender TT-systemet.

(200) Disse beslutninger indvirker p valget af komponenter i de forskellige lande. Som nÊvnt bestemmer valget af systemjording, hvilken type sikringsrelÊ der skal anvendes til beskyttelse af personer. TT-systemet krÊver sÂledes monteret fejlstr¯msrelÊer, medens der i TN-systemet i h¯jere grad anvendes afbrydere, og IT-systemet i de fleste tilfÊlde vil krÊve permanente isolationskontrolanordninger. Valget af systemjording har dog ogs konsekvenser for specifikationerne p de anvendte afbrydere, navnlig antallet af poler og udl¯serkurven: TT-systemet fungerer med to- og trepolet udstyr og C-kurver, medens TN-systemet i langt de fleste tilfÊlde monteres sammen med Èn- og trepolet udstyr og B-kurver, medens man i IT-systemet kun finder to- og trepolet udstyr.

(201) Man skal ogs vÊre opmÊrksom pÂ, at der ikke er tale om fuldstÊndig harmonisering af de tekniske standarder for eltavler. Ud over "CE"-mÊrket, som er pÂbudt i henhold til de relevante EU-direktiver (navnlig lavspÊndingsdirektivet), er det for at kunne sÊlge et produkt i en given medlemsstat i mange tilfÊlde n¯dvendigt at opn det nationale kvalitetsmÊrke for det pÂgÊldende materiel, udstedt af det nationale certificeringsorgan i det pÂgÊldende land.

(202) Kommissionens unders¯gelse viser, at selv om dette kvalitetsmÊrke ikke er lovpligtigt, er det som oftest et krav fra installat¯rer og tavlemont¯rer. Det bekrÊftes yderligere af, at nÊsten alle Schneiders fejlstr¯msafbrydere er forsynet med flere kvalitetsmÊrker p trods af omkostningerne ([10 000-15 000]*EUR for 60 varenumre) og den betydelige tid (tre mÂneder), hver enkelt national certificering tager. Det 44fremgÂr ogs af interne dokumenter fra parterne: i interne dokumenter fra Legrand forklares det sÂledes, at CEBEC's kvalitetsmÊrke er et absolut krav fra installat¯rernes side i Belgien, p trods af at der er indf¯rt europÊisk standardisering. I disse dokumenter henvises der ogs til, at de st¯rste hindringer for at komme ind p markedet i Tyskland er VDE-godkendelsen (certificeringsorganet) og de nationale standarder og kvalitetsmÊrket.

(203) Ud over disse "objektive" kriterier er der desuden specielle traditioner og normer (med hensyn til installation, valg og opdeling af str¯mkredse), der g¯r sig gÊldende i de enkelte medlemsstater, og som i mange tilfÊlde spiller en vigtig rolle for valget af udstyr. F.eks. oplyser Schneider, at i visse lande som f.eks. Tyskland tilslutter man ofte afbryderne nedefra, mens man i andre lande (Frankrig, Italien og Spanien) tilslutter disse afbrydere oppefra. Denne forskel har resulteret i et sÊt produkter (Triconnect), der er udformet specielt til de tyske installat¯rer. P samme mÂde 45 anf¯res det i interne dokumenter fra Legrand, at hovedparten af markedet i Belgien bestÂr af [mini]afbrydere med en brydeevne p 3 kA", medens man i de fleste andre lande snarere vÊlger afbrydere med en brydeevne p 4,5 kA eller 6 kA. Endelig skal det nÊvnes, at nullederen i Frankrig systematisk er tilsluttet til venstre og ikke til h¯jre som i de fleste andre EÿS-lande. Schneider tilbyder i ¯vrigt produkter, som er specifikt tilpasset hertil, sÂledes at nulpolen er markeret til venstre p materiellet.

44 Legrand og Bticino, "Plans Moyen Terme".

45 Bticino, "Plans Moyen Terme".

41

(204) Det faktum, at der er s mange forskellige parametre, der er specielle for det enkelte land, forklarer, hvorfor de mest solgte varenumre varierer fra land til land. Det kan ogs medf¯re, at der udvikles produkter, som er specielt tilpasset bestemte lande. Det 46 fremgÂr sÂledes af interne dokumenter fra Legrand, at i ÿstrig [Ö]*. Tilsvarende 47 fremgÂr det af interne dokumenter fra Schneider, at i Tyskland [Ö]*.

48 (205) Konklusionen er, som en konkurrent ogs anf¯rer, at der er lokale traditioner og normer og nationale standarder, der spiller ind, og som er ganske omfattende og har en afg¯rende indvirkning p selve produkternes specifikationer. Det er ikke sÊrligt sandsynligt, at den gradvise harmonisering af standarderne vil medf¯re hurtige 49 Êndringer i markedsvilkÂrene. Legrandoplyser i ¯vrigt, at harmoniseringen af lavspÊndingsmateriel kan skabe Âbninger for nye produkter, men at virksomhedens ledelse forventer, at det vil foreg ganske langsomt.

(206) Parterne anfÊgter i deres svarskrivelse, at der skulle vÊre forskelle mellem medlems- staterne. De understreger navnlig, at selv om der er tale om meget sm forskelle mellem specifikationerne p de produkter, der sÊlges i forskellige medlemsstater (navnlig p grund af forskellig mÊrkning), varierer listen over de mest solgte produkter ikke ret meget fra land til land, fordi elanlÊggene i industrien er nÊsten ens, og et varenummer vil hyppigt g igen i denne liste i hovedparten af landene. SÂledes skulle de 40 varenumre p Schneiders miniafbrydere kun svare til [0-20]* forskellige industrielle elanlÊg, hvoraf [0-20]* sÊlges i mere end ni medlemsstater; ligeledes skulle de 25 varenumre hos Legrand p fejlstr¯msafbrydere i realiteten kun indg i [0-20]* forskellige industrielle elanlÊg, hvoraf [0-20]* sÊlges i mindst seks medlems- stater.

(207) Mere generelt finder parterne, at de nationale installationsforskrifter og kvalitets- mÊrker ikke i sig selv indebÊrer vÊsentlige Êndringer af produkterne, og de g¯r ogs opmÊrksom pÂ, at samtlige systemjordinger som hovedregel findes i alle landene (men i meget forskelligt omfang).

(208) Kommissionen erkender, at der ud fra et rent industrielt synspunkt kan vÊre tale om relativt sm forskelle mellem flere varenumre. F.eks. adskiller visse miniafbrydere sig kun fra andre varenumre ved angivelsen af nulpolen (til venstre i overensstemmelse med gÊldende brug p det franske marked) eller blot ved at vÊre forsynet med andre kvalitetsmÊrker. Kommissionen vil ogs acceptere, at installationsforskrifterne og kvalitetsmÊrkerne ikke altid har afg¯rende konsekvenser for fremstillingen af det pÂgÊldende materiel. BÂde Schneiders og Legrands produktionsvÊrkt¯jer anvendes sÂledes i hele Europa.

(209) Kommissionen mener dog, at disse elementer ikke har vÊsentlig indvirkning p analysen. I realiteten vedr¯rer parternes argumenter kun fremstillingen af materiellet, men fremstillingen er kun en del af udbudssiden. Som tidligere nÊvnt afhÊnger producenternes konkurrencemÊssige stilling ikke kun af produktionen, men ogs af deres varemÊrkers position og renommÈ, muligheden for altid at kunne f leveret produkterne fra de st¯rste nationale grossister samt af producenternes investeringer i

46 Legrand og Bticino, "Plans Moyen Terme".

47 Schneider, "3-Year Plan (2001-2002-2003), Country/Zone: Germany".

48 Gewiss, svar p sp¯rgeskemaet i f¯rste fase.

49 Legrand, formular 20-F SEC.

42

(210) Desuden ñ og det er langt vigtigere ñ overser parterne en rÊkke begrÊnsninger i tilknytning til eftersp¯rgslen. De anfÊgter sÂledes ikke Kommissionens hoved- argument, nemlig at tilstedevÊrelsen af forskellige jordingssystemer og nationale normer og installationsforskrifter og kvalitetsmÊrker resulterer i, at der er tale om en helt speciel eftersp¯rgsel i hvert enkelt land. Parterne indr¯mmer i ¯vrigt selv i deres svarskrivelse, at de sÊrlige nationale forhold betyder, at der vÊlges forskellige vare- numre. At disse sÊrlige forhold desuden skulle resultere i, at der anvendes specielle produkter (som Triconnect-linjen i Tyskland), at produkterne forsynes med et nationalt kvalitetsmÊrke, eller at der simpelthen er valgt sÊrlige specifikationer for de enkelte lande (Ènpolede og trepolede miniafbrydere og fordelingsafbrydere i Sverige og Danmark og topolede og firepolede i Frankrig og Italien), har ikke i sig selv st¯rre betydning. Det, der tÊller her, er, at kunderne i hvert land udviser en speciel indk¯bs- adfÊrd, som i h¯j grad begrÊnser mulighederne for at flytte eftersp¯rgslen afhÊngigt af de prisforskelle, producenterne opererer med.

De faktorer, der bestemmer konkurrencen, er defineret nationalt

(211) Som nÊvnt vil de forskellige producenters konkurrencemÊssige stilling i vidt omfang vÊre bestemt af (i) deres evne til at sikre sig installat¯rernes og tavlemont¯rernes loyalitet over for deres eget mÊrke og dermed ogs af deres evne til at leve op til deres forventninger og (ii) deres adgang til grossisterne, i hvert fald i de lande, hvor grossisterne stÂr tilstrÊkkeligt stÊrkt.

MÊrkernes styrke og renommÈ varierer fra land til land

(212) Unders¯gelsen viser, at producenterne for at kunne opfylde installat¯rernes og tavle- mont¯rernes krav og ¯nsker skal kunne tilbyde sikre produkter af god kvalitet, som er lette at montere, og som kan leveres hurtigt fra grossisterne. Disse faktorer afhÊnger som oftest af nationale holdninger.

(213) Opfattelsen af produkterne varierer fra land til land. Som nÊvnt er der tale om betydelige forskelle i traditioner og normer mellem medlemsstaterne. Disse forskelle f¯rer til, at der vÊlges forskelligt materiel. Disse valg er desuden udtryk for, at der lÊgges vÊgt p forskellige ting ved bed¯mmelsen af produkterne. F.eks. ser det ud til, at Legrands produkter normalt opfattes som produkter af god kvalitet, men forholdsvis 50 dyre. Det fremgÂr af interne dokumenter , at [Ö]*. Installat¯rerne kan ogs lÊgge 51 st¯rre eller mindre vÊgt p innovation. SÂledes mener Legrand, at denne faktor ligger til grund for firmaets konkurrencestilling i [Ö]*, medens den ikke tillÊgges st¯rre betydning i [Ö]*, hvilket afpejles i [Ö]*. Ligeledes fremgÂr det af interne 52 dokumenter , at [Ö]*.

50 Legrand og Bticino, "Plans Moyen Terme".

51 Legrand og Bticino, "Plans Moyen Terme".

52 Schneider, "3-Year Plan (2001-2002-2003".

43

(214) At produkterne kan leveres hurtigt, spiller en vÊsentlig rolle for kundernes beslutning om at k¯be, men det afhÊnger ogs af sÊrlige nationale forhold (dvs. adgangen til nationale grossister og producenternes nationale logistikkÊde). If¯lge interne 53 dokumenter , [Ö]*, medens det forhold, at produkterne kan leveres hurtigt til 54 gengÊld synes at vÊre en vÊsentlig styrke i [Ö]*. Schneidermener sÂledes ogsÂ, at logistikken er en afg¯rende faktor for succes i [Ö]*. [Ö]*.

(215) Som nÊvnt er installat¯rerne som hovedregel loyale over for det mÊrke, de er vant til at anvende (hvis produktet i ¯vrigt kan leveres omgÂende og im¯dekommer de aktuelle behov). For at sikre kundernes loyalitet foretager producenterne i ¯vrigt ganske betydelige investeringer i kundepleje og markedsf¯ring med direkte sigte p installat¯rernes og tavlemont¯rernes behov. Parterne oplyser sÂledes, at de holder kontakt med kunderne for at hjÊlpe dem med at vÊlge produkterne, og at de opret- ter kontorer og salgsnet i de enkelte lande. Parterne kan desuden tilbyde en vifte af produkter og serviceydelser, der forstÊrker denne kontakt med installat¯rerne. Det drejer sig for produkternes vedkommende om software til beregning og dimensio- nering af elanlÊg samt tekniske vejledninger, og for serviceydelsernes vedkommende er der tale om efteruddannelseskurser (for Legrand), online-hjÊlp via telefonen, svar p tekniske sp¯rgsmÂl osv. Som nÊvnt kan disse investeringer reprÊsentere op til [0-30]*% af omsÊtningen for de enkelte mÊrker.

(216) Opfattelsen af et mÊrke afhÊnger sÂledes ikke blot af de pÂgÊldende produkters markedsposition, men ogs af omfanget og relevansen af salgs- og markedsf¯rings- indsatsen i de enkelte lande. Salgsorganisationen er nationalt baseret, og markeds- f¯ringsindsatsen fastlÊgges specielt for hvert enkelt land, og dens omfang (og selv den andel af salget, den udg¯r) kan variere ganske betydeligt fra land til land. Omfanget af Schneiders markedsf¯ringsindsats i relation til fordelingstavler varierer sÂledes med [0-20]*% mellem medlemsstaterne, og dens andel af omsÊtningen kan variere med [0-40]*%.

(217) Producenternes konkurrencemÊssige stilling vil sÂledes fortsat i vidt omfang vÊre prÊget af den tidligere salgs- og markedsf¯ringsindsats. Strukturen i og koncentrationen af udbuddet og de forskellige producenters respektive markedspositioner kan sÂledes variere fra land til land. Det fremgÂr klart af, at der opereres med nationale 55 56 mÊrker (som Vinckier i Belgien eller Bacoi Frankrig), og at der er tale om store nationale udsving i producenternes markedsandele. Inden for fordelingstavler har Schneider sÂledes en sÊrlig stÊrk position i Frankrig, men er fortsat svagt reprÊsen- teret i Tyskland og ÿstrig; ABB, som stÂr stÊrkt i Sverige og Norge, er stort set fravÊrende i Belgien og Det Forenede Kongerige, og Siemens, der har betydelige markedsandele i Tyskland, tegner sig kun for en marginal del af salget i Frankrig. Denne analyse bekrÊftes desuden i vidt omfang af interne dokumenter fra parterne.

53 Legrand og Bticino, "Plans Moyen Terme".

54 Schneider, "3-Year Plan (2001-2002-2003)".

55 Ejes af GE.

56 Ejes af Legrand.

44

(218) Forskellene mellem landene med hensyn til opfattelsen af mÊrker og mÊrkernes markedsposition skyldes ogsÂ, at der er tale om store nationale forskelle i relation til 57 eftersp¯rgslen. Det fremgÂr af interne dokumenterfra parterne, at der bestÂr store forskelle mellem landene med hensyn til installat¯rers og tavlemont¯rers uddannelse og adfÊrd. De belgiske installat¯rer synes sÂledes at vÊre forholdsvis uvillige til at g¯re brug af komponenter med h¯j vÊrditilvÊkst, medens de tyske installat¯rer er stÊrkt teknisk orienterede, og de italienske installat¯rer er interesserede i tilbud om uddannelseskurser og rÂdgivning for at g¯re sig fortrolige med den stadigt mere avancerede teknik inden for deres fag.

(219) Som tidligere nÊvnt hidr¯rer den endelige eftersp¯rgsel fra tre forskellige kategorier af anvendelsesformÂl (industribyggeri, kontorbyggeri og boligbyggeri), og de forskel- lige producenters markedsposition kan variere fra den ene kundekategori til den anden. De tre nÊvnte sektorer udvikler sig imidlertid forskelligt i landene. Det 58 fremgÂr af interne dokumenterfra parterne, at der i ÿstrig skulle vÊre tale om en kraftig vÊkst i eftersp¯rgselen fra industrien, men stilstand i nybyggeriet, medens situationen er omvendt i Det Forenede Kongerige og Portugal, og eftersp¯rgselen i GrÊkenland skulle vÊre baseret p vÊkst i kontorbyggeriet.

(220) Det viser sig desuden, at grossisternes adfÊrd og forventninger kan variere ganske meget fra land til land. Det fremgÂr sÂledes klart af unders¯gelsen, at der navnlig er stor forskel p grossisternes koncentration, og at deres indk¯b er organiseret p nationalt plan. Det illustreres i tabel 6 nedenfor, som viser koncentrationsniveauerne i de enkelte lande i henhold til parternes sk¯n over salget af hovedtavler, fordelings- tavler og gruppetavler.

TABEL 6: SKÿN UDARBEJDET AF SCHNEIDER OVER DE FEM INTERNATIONALE

GROSSISTKONCERNERS MARKEDSANDELE P≈ MARKEDERNE FOR ELTAVLER

Rexel Sonepar Hagemeyer Solar Edmundson

Tyskland

[0-10]* [0-10]* [10-20]* [0-10]*

-

ÿstrig

[30-40]*

-

-

-

Belgien

[10-20]* [10-20]*

-

-

Danmark

-

[0-10]*

-

[0-10]*

-

Spanien

[0-10]* [0-10]* [0-10]*

-

-

Finland

-

[0-10]* [0-10]* [0-10]*

-

Frankrig

[40-50]* [30-40]*

-

-

-

Irland

[0-10]*

-

[0-10]*

-

[0-10]*

Italien

[0-10]* [0-10]*

-

-

Norge

-

[10-20]* [0-10]* [0-10]*

-

Nederlandene

[0-10]* [30-40]* [0-10]* [0-10]* [0-10]*

Portugal

[30-40]* [0-10]*

-

-

-

Sverige

[10-20]* [10-20]* [10-20]* [10-20]*

-

Det Forenede Kongerige [0-10]*

-

[20-30]*

-

[10-20]*

Kilde: E-mail fra parterne af 16. juli 2001.

57 Legrand, "Plans Moyen Terme".

58 Legrand, "Plans Moyen Terme".

45

(221) Det fremgÂr ligeledes af interne dokumenter fra parterne, at organiseringen af grossisterne kan have stor indflydelse p konkurrencen mellem producenterne. Det ser sÂledes ud til, at i de lande, hvor engrosleddet er stÊrkest opdelt, dvs. Portugal og Spanien, resulterer konkurrencen mellem grossisterne i en priskrig, som f¯res tilbage 59 til producenterne. Det oplyses i et internt dokument fra Legrand, at [Ö]*.

(222) Desuden har Kommissionens unders¯gelse vist, at grossisterne er organiseret p nationalt plan eller endog regionalt eller lokalt. Selv de store internationale koncerner som Rexel, Sonepar og Hagemeyer har en stÊrkt decentral organisation, som giver de nationale og lokale afdelinger stor selvbestemmelse. Som oftest er koncernens centrale holdingselskab en let struktur, som udelukkende varetager markedsf¯rings- og regnskabsfunktioner, udarbejder koncernregnskabet og stÂr for det ledelsesmÊssige tilsyn. Denne decentrale struktur er ledsaget af en logistisk organisation, som er nationalt baseret, og som ikke er beregnet til at skulle fungere p tvÊrs af landegrÊnser. Butikkerne i et land forsynes sÂledes af de nationale logistiksystemer. Det forhold, at grossisterne f¯rst og fremmest er organiseret nationalt, afspejles ogs i karakteren af deres forbindelser med producenterne. Selv koncerner af internationale dimensioner organiserer deres indk¯bskontrakter med producenterne p nationalt eller endog lokalt plan.

(223) Kommissionens unders¯gelse pÂviste i realiteten, at forhandlinger mellem producenter og grossister, bl.a. for s vidt angÂr leverand¯rvalget og afgrÊnsningen af de produktsortimenter, som skal indk¯bes og sÊlges, samt fastsÊttelse af priser og rabatter nÊsten udelukkende finder sted p nationalt eller regionalt plan. En st¯rre 60 grossist anf¯rer, at der, s vidt vides, ikke findes en prisliste for hele EÿS, p grundlag af hvilken der forhandles prisafslag og rabatter. Alle vilkÂr dr¯ftes tvÊrtimod 61 for de enkelte lande hver for sig. En producentbekrÊfter ligeledes, at priserne og rabatterne for alle de produkter, det drejer sig om, fastsÊttes p et nationalt grundlag. Det er ogs den mÂde, hvorp parternes prisfastsÊttelse fungerer.

(224) If¯lge Schneider fastsÊttes produkternes salgspriser hos grossisterne i to omgange. I f¯rste omgang fastsÊtter producenterne en national pris. Derefter forhandler producenterne med hver enkelt grossist om en individuel rabatpolitik, som beregnes p grundlag af den nationale prisliste. Disse rabatter kan i visse tilfÊlde overstige [30-60]*% af katalogprisen og vedr¯rer de enkelte produktlinjer.

(225) Det skal dog understreges, at der ogs opereres med samlede indk¯bsrabatter, som visse internationale producenter forhandler med moderselskaberne for nogle af de internationale grossistkoncerner. Men bÂde grossisterne og producenterne har over for Kommissionen oplyst, at en producent, der ¯nsker at komme ind p et nationalt marked eller skabe sig en marginal position p dette marked, ikke kan n¯jes med at forhandle aftaler med moderselskabet for en international grossistkoncern for at sikre sig, at hans produkter rent faktisk distribueres bedre i det pÂgÊldende land. Han skal ogs ñ og det er i virkeligheden det vigtigste ñ overtale koncernens nationale og lokale afdelinger til at lagerf¯re hans produkter.

59 Legrand, "Plans Moyen Terme".

60 Hagemeyer, svar p sp¯rgeskema i anden fase.

61 GE, supplement til svar p sp¯rgeskemaet i anden fase.

46

(226) Bortset fra denne undtagelse giver grossistkoncernernes ledelse deres nationale eller lokale afdelinger meget stor valgfrihed med hensyn til leverand¯rer, hvilke produkt- sortimenter de vil lagerf¯re, gennemf¯relsen af specifikke salgskampagner i samarbejde med bestemte producenter og endog med hensyn til forhandling med producenterne om supplerende rabatter. Omvendt indgÂr producenterne specifikke aftaler med lokale afdelinger og endog med individuelle grossistforretninger; i disse aftaler fastsÊttes de gensidige forpligtelser vedr¯rende salg og k¯b af produkter. I modsÊtning til, hvad parterne hÊvder, indvirker den stigende koncentration i engrosleddet (som i ¯vrigt varierer ganske betydeligt fra land til land) ikke p det forhold, at markederne fungerer p nationalt niveau.

Priserne fastsÊttes p nationalt plan og varierer meget mellem landene

(227) Det fremgÂr af Kommissionens unders¯gelse, at der er tale om betydelige prisforskelle mellem EÿS-landene. En gennemgang af Schneiders priser i Europa viser f.eks., at samme afbryder sÊlges for [40-80]* EUR i [Ö]* og for [130-170]* EUR i [Ö]*, og at et varenummer for fejlstr¯mssikring sÊlges for [10-50]* EUR i [Ö]* og for [40-80]* EUR i [Ö]*. En sÂdan unders¯gelse viser ogsÂ, at for Legrands vedkommende sÊlges det samme tavlehusmodul for [0-40]* EUR i [Ö]* og for [10-50]* EUR i [Ö]*, medens den samme miniafbryder sÊlges for [0-40]* EUR i [Ö]* og for [0-40]* EUR i 62 [Ö]*. Disse forskelle bekrÊftes ogs af interne dokumenter fra parterne, hvoraf det sÂledes fremgÂr, at for s vidt angÂr miniafbrydere i Frankrig, er gennemsnitspriserne meget h¯je i forhold til andre lande.

(228) Tabel 7 og 8 nedenfor viser gennemsnitspriserne for henholdsvis afbrydermateriel til fordelingstavler og fejlstr¯msafbrydere til gruppetavler. Det fremgÂr af tabellerne, at der er tale om store prisforskelle. En sammenligning af priserne for de ¯vrige komponenter til fordelingstavler og gruppetavler og de priser, andre producenter har oplyst, giver tilsvarende resultater.

TABEL 7: SCHNEIDERS RELATIVE FAKTURERINGSPRISER ( GRUNDLAG : 100 I FRANKRIG )

FOR AFBRYDERMATERIEL TIL FORDELINGSTAVLER

Afbryder-Tysk. ÿstrig Belg. Dan. Span. Finl. Fran. GrÊk. Irland Italien Neder-Nor. Port. Sverige UK

materiel landene

[Ö]*

*** ** ** ** ** ** 100 **

** ** ** ** ** **

[Ö]* ***** *** *** *** ** ** 100 ** ** **** ** *** *** *** ****

[Ö]*

**** ** *** ** *** ** 100 ** ** *** *** *** *** ** ***

[Ö]*

**** ** *** ** ** ** 100 ** *****

** ** * ** **

[Ö]* ***** *** *** *** ***

100 **

** *** ** *** ** ***

[Ö]*

**** ** *** ** ** ** 100 ** ** *** *** ** ** ** ***

[Ö]*

*** ** *** ** ** ** 100 ** **

** ** ** ** **

[Ö]*

*** ** *** ** ** ** 100 ** ** **** *** ** **** ** **

[Ö]*

**** *** *** ** ***

100 **

** ***

***

Kilde: E-mail fra parterne af 24. juni 2001. [Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

62 Legrand, "Plans Moyen Terme".

47

TABEL 8: SCHNEIDERS RELATIVE FAKTURERINGSPRISER ( GRUNDLAG : 100 I FRANKRIG )

FOR FEJLSTRÿMSAFBRYDERE TIL GRUPPETAVLER

Fejlstr¯ms-Tysk. ÿstrig Belg. Dan. Span. Finl. Fran. GrÊk. Irland Italien Neder-Nor. Port. Sverige UK

afbrydere landene

[Ö]* **

100

*

**

[Ö]* - *

**

* 100 *** *

** *** *** ** ***

[Ö]* - **

** ** * 100 ** *** ** ***

** **

[Ö]* - **

**

** 100 **

** *** *** ** ***

[Ö]* -

*** *** 100 **

** *** *** ** **

[Ö]* *** ** ***

***

100

***

****

[Ö]* *** ** ***

***

100

***

****

(229) Det faktum, at der fortsat bestÂr sÂdanne prisforskelle for de enkelte komponenter, der er beregnet til at indg i henholdsvis fordelingstavler og gruppetavler, viser, hvor vanskeligt det m vÊre for eftersp¯rgselssiden at lÊgge indk¯bene i andre lande. Den Âbenbare vanskelighed ved at udnytte prisforskellene mellem landene kan bl.a. forklares ved, at den endelige eftersp¯rgsel er meget lidt prisf¯lsom, hvilket viser sig ved den udprÊgede mÊrkeloyalitet. Det modbeviser samtidig parternes pÂstand om, at markederne b¯r afgrÊnses p grundlag af "komplette l¯sninger", eftersom pris- forskellene mellem landene i relation til "komplette l¯sninger" tilsyneladende heller ikke udnyttes. Denne vanskelighed ved at udnytte prisforskelle bekrÊftes ogs af grossisterne, som forklarer, at deres nationale forsyningsstruktur g¯r det vanskeligt at udnytte prisforskelle og lÊgge indk¯b i andre lande. Det forhold, at det er n¯dvendigt altid at vÊre i stand til at levere til installat¯rer og tavlemont¯rere med meget kort varsel, begrÊnser desuden grossisternes muligheder for at foretage indk¯b i andre lande, fordi det kan medf¯re leveringsvanskeligheder.

(230) Parterne insisterer ikke desto mindre pÂ, at der er en tendens i retning af mere 63 ensartede priser i hele Europa. I et internt dokumentoplyser Schneider sÂledes, at euroens indf¯relse i 2002 [Ö]* bet¯d, at [Schneider] mÂtte harmonisere de europÊiske priser og undg store forskelle mellem landene, og at [de store kunder] ikke lÊngere accepterer at blive behandlet forskelligt alt efter, i hvilket land de er etableret. [Ö]*.

(231) [Ö]*.

(232) OvennÊvnte dokument, som af Schneider citeres som bevis pÂ, at der er tale om EU-dÊkkende geografiske markeder, bekrÊfter blot de store prisforskelle, der kan konstateres i dag. I dokumentet anf¯res det ogsÂ, at der p trods af euroens indf¯relse fortsat vil kunne best store prisforskelle mellem medlemsstaterne, i hvert fald frem til [2004-2005]*. Endelig bekrÊfter dokumentet, at priserne fastsÊttes p nationalt plan,

63 Schneider, "La convergence tarifaire europÈenne".

48

eftersom det i dette dokument er "landene", som "fastsÊtter deres priser i forhold til [referencepriserne]*" og "tilpasser deres pris- og rabatstrukturer".

(233) Efter parternes opfattelse er en prisanalyse baseret p de enkelte komponenter ikke relevant for kunden, eftersom markedet if¯lge dem fastlÊgges p grundlag af den komplette l¯snings teknologiske ydeevne. Parterne anf¯rer ligeledes, at prisanalyser baseret p "komplette l¯sninger" viser, at der er en vis konvergens, i hvert fald hvis man udelukker de mindste nationale markeder, hvilket vil sige landene ved EU's ydre grÊnser og/eller de lande, som er optaget senest i EU.

(234) Parternes argumenter modsiges af deres egne oplysninger om priserne p gennemsnitsl¯sninger, sÂledes som det fremgÂr af tabel 9 og 10 nedenfor. Disse tabeller viser sÂledes, at der er vÊsentlige prisforskelle mellem landene, som tilsyneladende ikke bliver mindre med Ârene. Det skal bemÊrkes, at de prisforskelle, der fremgÂr af tabellerne, er mindre end dem, der g¯r sig gÊldende for komponenternes vedkommende. Det skyldes utvivlsomt parternes regnskabsmÊssige behandling af basisdataene, som er priserne p komponenterne.

TABEL 9: SALGET ( I LÿBENDE RELATIVE PRISER I FRANSKE FRANC ) AF EN "GENNEMSNITSLÿSNING " FOR FORDELINGSTAVLER

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

**

**

**

**

**

**

**

Tyskland

**

**

**

**

**

ÿstrig

**

***

***

***

***

***

***

***

***

***

***

Kilde: E-mail fra parterne af 24. juni 2001. [Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

62 Legrand, "Plans Moyen Terme".

47

**

**

**

**

**

**

**

Danmark

**

**

**

**

**

**

**

Spanien

**

**

**

**

**

**

Finland

**

**

***

***

**

**

Frankrig

**

**

**

**

**

**

Irland

**

**

**

**

**

Italien

**

**

**

**

**

Norge

***

**

**

**

**

Nederlandene

**

**

**

**

**

Portugal

**

**

**

**

**

Sverige

** Det Forenede Kongerige

**

**

**

**

**

Kilde: Parternes svar p Kommissionens sp¯rgeskema af 28. februar 2001. [Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

49

TABEL 10: SALGET ( I LÿBENDE RELATIVE PRISER I FRANSKE FRANC ) AF EN "GENNEMSNITSLÿSNING " FOR GRUPPETAVLER

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

***

***

**

**

**

**

**

Tyskland

**

**

**

**

**

ÿstrig

**

**

**

**

**

Belgien

**

**

**

**

**

Danmark

**

**

**

**

**

Spanien

**

**

**

**

**

Finland

***

***

**

**

Frankrig

**

**

**

**

**

Irland

**

**

**

**

**

Italien

**

**

**

**

**

Norge

***

**

**

**

**

Nederlandene

**

**

**

**

**

Portugal

**

**

**

**

**

Sverige

** Det Forenede Kongerige

**

**

**

**

Kilde: Parternes svar p Kommissionens sp¯rgeskema af 28. februar 2001. [Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

(235) Kommissionen kan sÂledes ikke tilslutte sig parternes analyse, som p grundlag af en unders¯gelse af prisen p "komplette l¯sninger" skulle vise, at der er tale om et europÊisk marked. For det f¯rste fremgÂr det af analysen, at parterne ikke benÊgter tilstedevÊrelsen af store prisforskelle og indr¯mmer, at hvis der overhovedet er tale om konvergens, vedr¯rer den ikke samtlige EÿS-lande. For det andet mener Kommis- sionen, at en eventuel priskonvergens (som ikke har kunnet konstateres i virkelig- heden) alligevel ikke giver anledning til at konkludere, at der er tale om Èt stort marked: en eventuel udjÊvning af prisforskellene mellem medlemsstaterne afhÊnger i h¯jere grad af, hvor hurtigt konvergensen foregÂr, end af den blotte konstatering af konvergens. Det fremgÂr imidlertid af de interne dokumenter fra Schneider, som er citeret ovenfor, at priskonvergensen gÂr meget langsomt for komponenternes vedkommende. Og endelig er Kommissionen isÊr ikke enig med parterne i, at en analyse baseret p prisen p komponenter ikke er relevant. Priserne p "komplette l¯sninger" afhÊnger i vidt omfang af prisen p de komponenter, der indgÂr i disse l¯sninger. Det indebÊr, at hvis der er prisforskelle mellem komponenterne, vil der ogs vÊre prisforskelle mellem visse tavler.

(236) Parterne benÊgter ikke i deres svarskrivelse, at der er tale om prisforskelle for kompo- nenternes vedkommende. Til gengÊld mener de, at de foreliggende data viser, at der er tale om en hurtig konvergens, som er yderligere fremskyndet af euroens indf¯relse og udviklingen af Internet-portaler, og det underbygges af, at Schneider gradvist har indf¯rt en europÊisk listepris. Parterne anf¯rer desuden, at prisforskellen under alle omstÊndigheder kun er Èn af de faktorer, der b¯r indg i grundlaget for afgrÊnsningen af det relevante geografiske marked.

50

(237) Kommissionen kan ikke tilslutte sig parternes argumenter om, at der er tale om en hurtig priskonvergens. Dels tyder de foranstÂende tabeller med de i nogle tilfÊlde ganske store prisforskelle under ingen omstÊndigheder pÂ, at der er tale om hurtig konvergens p europÊisk plan. Selv hvis man accepterer den "gennemsnitsl¯sning", som parterne foreslÂr, viser tallene i tabel 10, at denne l¯sning i gennemsnit var [40-60]*% dyrere i Tyskland end i ÿstrig i 1994, og at den fortsat er [40-60]*% dyrere i Tyskland end i ÿstrig i 2000. En analyse af priserne p de enkelte komponenter giver samme resultat. For det andet ser det ud til, at der, selv om Schneider har indf¯rt europÊiske listepriser, fortsat p mellemlang sigt vil vÊre tale om forskelle i liste- priserne p over [0-20]*% for samme produkt, der sÊlges i to nabolande. Disse forskelle vil kunne ¯ges yderligere p grund af de sÊrlige rabatpolitikker i de enkelte lande, som ikke bliver fors¯gt harmoniseret.

(238) Kommissionen er helt enig med parterne i, at prisforskellen kun er Èn af de faktorer, der b¯r indg i grundlaget for afgrÊnsningen af det relevante geografiske marked. I det foreliggende tilfÊlde synes dette kriterium dog at vÊre fuldt tilstrÊkkeligt til at foretage den ¯nskede analyse. Hvordan skal man forklare, at identiske produkter, der fremstilles p samme fabrik og fragtes via samme logistiknet med minimale transport- omkostninger, kan sÊlges til priser, der i mange tilfÊlde varierer med 200% fra det ene land til det andet? SÂdanne prisforskelle for ens produkter er i sig selv et nÊsten fuldgyldigt bevis pÂ, at der ikke er nogen reel mulighed for indbyrdes k¯b og salg mellem to medlemsstater. Det faktum, at der stadigvÊk bestÂr sÂdanne forskelle, viser, at der ikke er tale om ensartede konkurrencevilkÂr p fÊllesmarkedet.

(239) Kommissionen mener under alle omstÊndigheder, at dens analyse af udbud og efter- sp¯rgsel, som er beskrevet i de foregÂende betragtninger, i givet fald underbygger konklusionen af dens prisunders¯gelse, nemlig at der er tale om nationale markeder.

Store hindringer for at komme ind p de nationale markeder

(240) Redeg¯relsen i det foregÂende tyder pÂ, at det er sÊrdeles vanskeligt for en producent, der er etableret i Èt EÿS-land, at trÊnge ind p markedet i et andet EÿS-land. For at komme ind p markedet i et givet land er det ikke nok at kunne tilbyde de "l¯sninger", der anvendes i det andet land. Det drejer sig i realiteten om at overvinde installat¯rernes "konservatisme" for at skabe en eftersp¯rgsel, skaffe sig adgang til grossisterne og f godkendt produkterne til at bÊre de nationale kvalitetsmÊrker (det gÊlder i hvert fald materiellet til gruppetavler). Eftersom adgangen til grossisterne afhÊnger af eftersp¯gsel fra installat¯rerne, og denne eftersp¯rgsel igen afhÊnger af, at produkterne kan leveres omgÂende, og at man alts har adgang til grossisterne, kan et sÂdant projekt krÊve meget store investeringer uden nogen form for sikkerhed, isÊr hvis der i forvejen findes veletablerede mÊrker i landet.

Hovedafbrydere

(241) Hovedafbryderne opfylder nationale specifikationer i Portugal og Frankrig, hvorfor det relevante geografiske marked i dette tilfÊlde er nationalt.

Konklusion

(242) Kommissionen kan i lyset af det foranstÂende konkludere, at der er tale om nationale markeder for komponenterne til fordelingstavler og gruppetavler samt hoved- afbrydere. En producent anf¯rer sÂledes, at samtlige segmenter burde analyseres p et

51

(243) Parterne anfÊgter i deres svarskrivelse denne afgrÊnsning og mener navnlig, at Kommissionen ikke i tilstrÊkkelig grad har taget h¯jde for harmoniseringen af regler og forskrifter, de meget begrÊnsede transportomkostninger og organiseringen af produktionen p europÊisk plan.

(244) Kommissionen vil ikke bestride disse tre forhold, men vil dog hÊvde, at de p ingen mÂde Êndrer ved afgrÊnsningen af de relevante geografiske markeder. Som nÊvnt er de gÊldende regler og forskrifter kun et enkelt element i eftersp¯gslen og synes ikke at spille nogen st¯rre rolle, eftersom der stadigvÊk lÊgges langt st¯rre vÊgt p nationale normer og traditioner og kvalitetsmÊrker. Under alle omstÊndigheder har harmoniseringen af regler og forskrifter ikke medf¯rt nogen priskonvergens for det pÂgÊldende materiel, hvilket ville have vÊre tilfÊlet, hvis der havde vÊret tale om en markant handelshindring. Heller ikke det forhold, at produktionen er organiseret p europÊisk plan, og at transportomkostningerne er meget begrÊnsede, Êndrer ved, at der er tale om nationale markeder, fordi det f¯rst og fremmest kan tilskrives de sÊrlige nationale forhold, der g¯r sig gÊldende for eftersp¯rgslen, og - for udbuddets vedkommende - opfattelsen af de forskellige mÊrker og prisfastsÊttelsesmetoden.

(245) Sp¯rgsmÂlet om afgrÊnsningen af de geografiske markeder for materiel til hoved- tavler beh¯ver til gengÊld ikke afg¯res, fordi Legrand ikke er aktiv i denne sektor, hvorfor fusionen ikke vil hÊmme konkurrencen i EÿS eller en vÊsentlig del af EÿS i st¯rre omfang.

B.2 PrÊfabrikerede kanalskinnesystemer og kabelf¯ringsveje

B.2.1 AfgrÊnsning af produktmarkederne

(246) Parterne opererer med et produktmarked, der omfatter dels "kabelf¯ringsveje", dels "elledningssystemer med integrerede ledere", ogs kaldet "prÊfabrikerede kanal- skinnesystemer" (i det f¯lgende benÊvnt "kanalskinnesystemer").

(247) En kabelf¯ringsvej er et prÊfabrikeret modul, der udg¯r en fortl¯bende kabelkanal af perforerede metalplader eller kabelstiger. Den er beregnet til at fremf¯re isolerede ledere i aluminium eller kobber, som transporterer den elektriske str¯m i en bygning. Parterne forklarer, at kabelf¯ringsvejene navnlig installeres i bygningernes kÊlder- etage, i installationskanaler af metal og i hulrum over loftspladerne. De materialer, der normalt anvendes til fremstillingen af metalbakkerne og kabelstigerne, er stÂl, aluminium, PVC, polyester og trÂdnet. Produktet findes i mange forskellige st¯rrelser fra 50 til 600 mm i bredden, fra 50 til 100 mm i h¯jden og fra 1 til 3 m i lÊngden.

(248) Den str¯mstyrke, der kan transporteres gennem kabler, der er monteret p sÂdanne kabelf¯ringsveje, er direkte afhÊngig af disse kablers tekniske specifikationer og

52

(249) BÂde kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer anvendes til fysisk at transportere elektrisk str¯m mellem hovedtavlen og fordelingstavlerne. Parterne oplyser, at kanal- skinnesystemerne desuden anvendes efter fordelingstavlen til bl.a. at fordele str¯m til 67 gruppetavlerne . Ved fremstillingen af kanalskinnesystemer integreres de ledere, der skal transportere str¯mmen, i systemet helt fra starten. For kabelf¯ringsvejenes 68 vedkommende skal disse ledere indk¯bes sÊrskilt. Parterne anf¯rer, at de ikke tilbyder kunderne kombinerede systemer, der omfatter bÂde kabelf¯ringsveje og 69 kabler .

(250) If¯lge parterne udg¯r kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer Èt og samme produktmarked. Parterne forklarer, at disse to kategorier af produkter opfylder samme funktion, nemlig transport af kraftig str¯m, ofte p flere hundrede ampere, mellem hovedtavlen og fordelingstavlerne. De konkluderer p dette grundlag, at kanal- skinnesystemer og kabelf¯ringsveje er substituerbare p eftersp¯rgselssiden.

(253) Det ser dog ud til, at disse to kategorier af produkter kun i begrÊnset omfang er substituerbare p eftersp¯rgselssiden, medens de slet ikke er substituerbare p udbuds- siden.

Substituerbarhed p eftersp¯rgselssiden

70(254) Parterne forklarer , at valget mellem den ene eller den anden produktkategori afhÊnger af konfigurationen i hver enkelt bygning og specifikationerne for det el- forsyningsnet, der er installeret i bygningen. Kanalskinnesystemerne skulle sÂledes give st¯rre fleksibilitet end kabelf¯ringsvejene med hensyn til placeringen af det udstyr (computere, maskiner m.m.), der skal forsynes med str¯m. Det fremgÂr navnlig af et internt dokument fra Schneider. Det forklares heri, at kanalskinnesystemerne er mere konkurrencedygtige end kabelf¯ringsvejene, nÂr det drejer sig om at fordele str¯m til et stort antal maskiner placeret i samme lokale. Det skulle sÂledes indebÊre to vÊsentlige forskelle. For det f¯rste er kanalskinnesystemerne lette at Êndre pÂ: det er nemt at flytte en maskine eller at f¯je en ny maskine til ved blot at slutte den til en disponibel indgang. For det andet er kanalskinnesystemerne meget fleksible dele, der kan tilf¯jes eller fjernes for at tilpasse det til Êndringer i konfigurationen. Det fremgÂr ligeledes af et andet internt dokument fra Schneider. Det oplyses heri, at kanal- skinnesystemerne koster [Ö]* gange mere end kabelf¯ringsvejene, men at installationsomkostningerne ved en afgrening er [Ö]* gange lavere. If¯lge samme dokument skulle det vÊre mere ¯konomisk at installere kanalskinnesystemer end kabelf¯ringsveje, hvis der er behov for mere end [Ö]* afgreninger.

(255) Det fremgÂr desuden af et internt dokument fra Schneider, at kanalskinnesystemerne ogs er mere konkurrencedygtige end kabelf¯ringsvejene til "forbindelses-

67 Formular CO, s. 52.

68 Svar af 23. februar 2001, punkt 6.

69 Parternes svar p sp¯rgsmÂl 9 i sp¯rgeskema af 22. marts 2001.

70 Formular CO, s. 52.

71 "Busbar trunking ñ SBU presentation", dokument fremlagt som svar (bilag 8) p sp¯rgeskema af 22. marts 2001, s. 10.

72 Dokument fremlagt som bilag 39 til formular CO, s. 4.

73 Tidligere citerede "Busbar trunking ñ SBU presentation", s. 9.

(256) I ¯vrigt er kanalskinnesystemerne og kabelf¯ringsvejene bÂde teknisk og funktions- mÊssigt forskellige. Parterne forklarersÂledes, at kanalskinnesystemerne er langt mere modstandsdygtige over for de h¯je str¯mstyrker, der opstÂr ved en kortslutning. Det oplyses ligeledes i et internt dokument fra Schneider, at kanalskinnesystemerne i tilfÊlde af kortslutning har den fordel, at de kun indebÊrer en meget begrÊnset afbrydelse af str¯mforsyningen. Det forklares sÂledes, at der er placeret sikrings- anordninger mellem hvert tilslutningssted, sÂledes at der kun skal fjernes en enkelt belastning, hvilket minimerer "nedetiden" under vedligeholdelse og reparation. Des- uden fremgÂr det af samme dokument, at kanalskinnesystemerne vejer 40% mindre end kabelf¯ringsvejene og er dobbelt s hurtige at installere.

(257) Omvendt giver de materialer, der kan anvendes til fremstillingen af kabelf¯ringsveje, mulighed for at bruge dem p steder, hvor sÊrlige forhold g¯r sig gÊldende. F.eks. er kabelf¯ringsveje af aluminium specielt velegnede i fugtige omgivelser, og kabel- f¯ringsveje af glasfiberforstÊrket plast er specielt velegnede i Êtsende omgivelser. De f¯rstnÊvnte anvendes derfor ofte i landbrugsf¯devareindustrien, medens de sidstnÊvnte anvendes i den kemiske industri .

(258) Kanalskinnesystemer og kabelf¯ringsveje dÊkker sÂledes specifikke og forskellige behov. De f¯rstnÊvnte udg¯r den mest ¯konomiske l¯sning, hvor der mellem hovedtavlen og fordelingstavlerne skal transporteres str¯mstyrker p over 1 000 ampere, eller hvor der mellem mellemspÊndings-/lavspÊndingstransformeren og hovedtavlen skal transporteres str¯mstyrker p over 1 600 ampere. I en "fordelings- konfiguration" er kanalskinnesystemerne den mest ¯konomiske l¯sning, nÂr der er brug for mere end fem afgreninger. Kanalskinnesystemernes tekniske egenskaber g¯r dem desuden sÊrligt velegnede i bygninger, hvor det er absolut n¯dvendigt at have en kontinuerlig str¯mforsyning, og hvor der er brug for et meget stort antal afgreninger, f.eks. st¯rre kontorbygninger, hospitaler og lufthavne. SÂdanne steder findes der ikke noget alternativ til disse systemer. I et internt dokument fra Schneider omtales denne type bygninger sÂledes ogs som det naturlige marked for kanalskinnesystemer . Omvendt vil kabelf¯ringsvejene vÊre at foretrÊkke frem for kanalskinnesystemer i visse erhvervssektorer, hvor sÊrlige fysiske forhold g¯r sig gÊldende.

(259) Kanalskinnesystemer og kabelf¯ringsveje er sÂledes kun delvist indbyrdes substituer- bare p eftersp¯rgselssiden. Det gÊlder hovedsagelig kun installationer til laveffekt- fordeling, "transportinstallationer" og "forbindelsesinstallationer", men selv inden for hver enkelt af disse installationstyper indebÊrer de to produktkategoriers sÊrlige egenskaber begrÊnsninger af substituerbarheden p eftersp¯rgselssiden.

(260) Denne konklusion bekrÊftes i et internt dokument fra Schneider, hvori det anf¯res, at kabelf¯ringsvejene reprÊsenterer en teknologi, som kun indirekte er konkurrent til

74 Formular CO, s. 52.

75 Tidligere citerede "Busbar trunking ñ SBU presentation", s. 10.

76 Idem, s. 9.

77 Jf. parternes svar p sp¯rgsmÂl 4 i sp¯rgeskema af 22. marts 2001.

78 Tidligere citeret "Busbar trunking ñ SBU presentation", s. 9.

(261) Flere tredjeparter har forklaret, at kanalskinnesystemerne er teknisk mere avancerede end kabelf¯ringsvejene. Som tidligere nÊvnt indarbejdes de elektriske ledere i kanalskinnesystemerne helt fra starten, medens kabelf¯ringsvejene fremstilles med henblik p efterf¯lgende montering af lederne.

(262) De tekniske forskelle mellem kanalskinnesystemer og kabelf¯ringsveje afspejles i de standarder, de skal opfylde. Standarderne IEC 60439-2 og Cenelec EN 60439-2 for kanalskinnesystemer fastsÊtter forskellige elektriske krav med specifikt sigte p dimensioneringen af de ledere, der indgÂr i systemerne, deres isolering og den mÂde, de forbindes pÂ. Standarderne Cenelec EN 10142 og EN 10088 for kabelf¯ringsveje fastsÊtter derimod mekaniske krav med hensyn til, hvor stor en vÊgt kabelf¯ringsvejene og fastg¯relsesanordningerne skal kunne bÊre. Medens standarderne for kanal- skinnesystemer fastsÊtter elektriske krav med det formÂl at undg kortslutninger og 82 antÊndelse , opererer standarderne for kabelf¯ringsveje med krav til de pÂgÊldende produkters fysiske modstandsdygtighed. I modsÊtning til kabelf¯ringsvejene kan kanalskinnesystemerne alts betragtes som elektrisk apparatur, eftersom der skal g elektrisk str¯m igennem dem.

(263) Disse tekniske forskelle afspejles ligeledes i forskellige fremstillingsprocesser. Fremstillingen af kabelf¯ringsveje bestÂr primÊrt af metal- eller pladearbejde, medens fremstillingen af kanalskinnesystemer h¯rer under elektrisk konstruktion. Parterne erkender i formular CO (side 52), at kabelf¯ringsvejene normalt fremstilles af pladesmede, medens kanalskinnesystemer fremstilles af elektrikere. Det er grunden til, at der, efter hvad Kommissionen har fÂet oplyst, kun er to virksomheder, der fremstiller begge kategorier af produkter, nemlig Schneider og Hager. I begge tilfÊlde er denne situation af nyere dato og resultatet af overtagelsen af en anden virksomhed (Schneider har overtaget Lexel, og Hager har overtaget Tehalit). F¯r disse overtagelser fremstillede bÂde Schneider og Hager udelukkende kanalskinnesystemer.

(264) Der er dog tale om, at de to koncerner rÂder over datterselskaber med speciale i fremstillingen af den ene eller den anden af de to kategorier af produkter. Inden for Schneider-koncernen stÂr datterselskaberne TÈlÈmÈcanique og Normabarre sÂledes for fremstillingen af kanalskinnesystemer, medens datterselskaberne Wibe, Stago og Mita fremstiller kabelf¯ringsveje. De st¯rste producenter af kanalskinnesystemer i Europa (Moeller, MEM-Delta, Pogliano, Zucchini m.fl.) fremstiller ikke kabelf¯ringsveje.

Endelig understreger parterne, at producenterne af kabelf¯ringsveje er mindre producenter, der har specialiseret sig i fremstillingen af denne type produkter .

(265) Kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer er sÂledes ikke substituerbare p udbuds- siden.

Konklusion

(266) Af ovennÊvnte grunde mener Kommissionen, at kabelf¯ringsveje og kanalskinne- systemer udg¯r to sÊrskilte produktmarkeder. Parterne har ikke i deres svarskrivelse anfÊgtet denne konklusion.

B.2.2 Geografisk afgrÊnsning af markederne

(267) Parterne mener, at markedet for salg af kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer dÊkker hele Europa. De bygger dette synspunkt pÂ, at de produkter, der sÊlges i de forskellige medlemsstater, er identiske. Desuden skulle over [Ö]* % af Schneiders og Legrands produktion blive solgt i andre medlemsstater end fremstillingslandet.

(268) Kommissionens unders¯gelse viser tvÊrtimod, at konkurrencen inden for salg af materiel til lavspÊndingseldistribution primÊrt er nationalt baseret. Hovedpunkterne i den analyse vedr¯rende eltavler, for hvilke der er redegjort ovenfor , gÊlder tilsvarende for kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer. Navnlig nedenstÂende betragtninger underst¯tter denne analyse for disse produktmarkeders vedkommende.

Salgsprisen for kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer varierer meget mellem medlemsstaterne

(269) Der er tale om markante prisforskelle mellem EÿS-landene for Èt og samme varenummer, og det gÊlder bÂde kanalskinnesystemer og kabelf¯ringsveje.

Kanalskinnesystemer

(270) Parterne har dog fremlagt en prissammenligning for, hvad der efter deres opfattelse er de to mest anvendte standardkonfigurationer. Det drejer sig om (i) et kanalskinne- system til belysning (KLE, 16 ampere, 2-polet), der fremstilles af TÈlÈmÈcanique, og (ii) et laveffektskanalskinnesystem (KNA, 63 ampere), der ligeledes fremstilles af TÈlÈmÈcanique .

(271) Tabel 11 nedenfor viser, til hvilke priser kanalskinnesystemet til belysning [Ö]*, der fremstilles af Schneiders datterselskab, TÈlÈmÈcanique, sÊlges i de forskellige EÿS-lande :

83 Formular CO, s. 53.

84 Punkt 472.

85 Betragtning 126-224.

86 Parternes svar af 21. juni 2001 p Kommissionens henvendelse af 13. juni 2001.

87 Parternes svar af 21. juni 2001 p Kommissionens henvendelse af 13. juni 2001.

TABEL 11

Frankrig Italien Spanien Belgien Portugal GrÊken-UK Irland land

Pris i FFR

[Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]*

Prisgrundlag: 100 i Frankrig

100

**

**

*** ***

*** **** ***

Tyskland ÿstrig Neder-Sverige Danmark Norge Finland landene

Pris i FFR

[Ö]* [Ö]* [Ö]*

[Ö]*

[Ö]* [Ö]* [Ö]*

Prisgrundlag: 100 i Frankrig

**

***

***

**

**

Kilde: Parterne [Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

(272) Tabel 12 nedenfor viser, til hvilke priser kanalskinnesystemet [Ö]*, der fremstilles af Schneiders datterselskab, TÈlÈmÈcanique, sÊlges i forskellige EÿS-lande :

TABEL 12

Frankrig Italien Spanien Belgien Portugal GrÊken-UK Irland land

Pris i FFR

[Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]* [Ö]*

Prisgrundlag: 100 i Frankrig

100

*

**

**

**

**

**

Kilde: Parterne [Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

(273) Det fremgÂr af disse to tabeller, at prisen p samme varenummer for et kanalskinnesystem varierer betydeligt mellem EÿS-landene. I denne forbindelse kan det konstateres, at prisen p samme varenummer kan variere med over [50-100]*% mellem to nabolande. Kanalskinnesystemet [Ö]* sÊlges sÂledes til [Ö]* FFR i Norge og [Ö]* FFR i Sverige. P samme mÂde sÊlges kanalskinnesystemet [Ö]* til [Ö]* FFR i Spanien og [Ö]* FFR i Frankrig.

88 Parternes svar af 21. juni 2001 p Kommissionens henvendelse af 13. juni 2001.

58

Kabelf¯ringsveje

(274) Tabel 13 nedenfor viser udviklingen fra 1996 til 2000 i den relative salgspris for kabelstiger af stÂl ("steel cable ladders"), fremstillet af Schneiders datterselskab, Lexel, i de forskellige EÿS-lande, hvor Lexel markedsf¯rer disse produkter.

TABEL 13

1996

1997

1998

1999

2000

89 Sverige

***

***

***

***

100

***

***

***

***

Danmark

**

**

**

**

**

Finland

**

**

**

**

**

Tyskland

***

***

***

***

***

Det Forenede Kongerige

***

***

***

***

***

Nederlandene

***

***

***

***

***

Belgien

[Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

(275) Det fremgÂr af tabel 13, at prisen p denne kategori af kabelf¯ringsveje varierer ganske meget mellem EÿS-landene, ogs mellem nabolande, og at disse prisforskelle ikke synes at vÊre blevet mindre de seneste fem Âr. Prisforskellen mellem Sverige og Danmark, som var [0-50]*% i 1996, l sÂledes i 2000 p [0-50]*%. Ligeledes l prisforskellen mellem Tyskland og Nederlandene, som i 1996 var [0-50]*%, i 2000 p [50-100]*%.

(276) Parterne bestrider i deres svarskrivelse, at det er relevant at vÊlge kabelstiger af stÂl, fremstillet af Lexel, til at fastsl tilstedevÊrelsen af prisforskelle mellem EÿS-landene for samtlige kategorier af kabelf¯ringsveje. If¯lge parterne ville kabelbakker af stÂl vÊre mere reprÊsentative for hele det pÂgÊldende produktmarked, eftersom denne produktkategori p europÊisk plan skulle reprÊsentere et ca. dobbelt s stort mÊngde- mÊssigt salg i forhold til kabelstiger af stÂl. Under alle omstÊndigheder hÊvder parterne, at der mellem visse nabolande (f.eks. Nederlandene og Tyskland) stort set ikke er nogen prisforskel p kabelstiger af stÂl.

(277) For det f¯rste skal det understreges, at parternes pÂstand om, at kabelbakker af stÂl reprÊsenterer et dobbelt s stort mÊngdemÊssigt salg som kabelstiger af stÂl, er baseret p en simpel ekstrapolering p europÊisk plan af situationen i Det Forenede Kongerige. Parterne har sÂledes ikke fremlagt dokmentation for, at fordelingen af salget i Det Forenede Kongerige p de forskellige kategorier af kabelf¯ringsveje skulle vÊre reprÊsentativ for resten af EÿS.

(278) Det fremgÂr desuden af dokumenter, som parterne har fremlagt, at der ogs bestÂr betydelige prisforskelle ñ selv mellem nabolande ñ for kabelbakker af stÂl. Tabellen nedenfor viser udviklingen fra 1998 til 2000 i den relative pris p kabelbakker af stÂl, fremstillet af Schneiders datterselskab, Lexel, i de tre medlemsstater, hvor virksom- heden markedsf¯rer dem.

89 Prisen i Sverige i 1996 = 100.

90 Parternes svar af 19. juli 2001 p sp¯rgsmÂl 1 i sp¯rgeskema af 22. marts 2001.

59

TABEL OVER PRISEN P≈ KABELBAKKER AF ST≈L

1998

1999

2000

91 Nederlandene

100

[100-150]*

[100-150]*

Tyskland

[100-150]*

[100-150]*

[100-150]*

Belgien

[Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

Kilde: Parterne.

(279) Det fremgÂr sÂledes af ovenstÂende tabel over prisen p kabelbakker af stÂl, at der ganske vist kun er en begrÊnset prisforskel mellem Nederlandene og Tyskland, og at denne forskel oven i k¯bet synes at vÊre blevet mindre fra 1998 til 2000, men at der til gengÊld var en prisforskel mellem disse to medlemsstater p den ene side og Belgien p den anden side p over [0-50]*% i 2000, og at denne prisforskel endog synes at vÊre blevet st¯rre i den pÂgÊldende periode.

(280) Parterne har i deres svar p meddelelsen med klagepunkter anf¯rt, at Kommissionens sammenligning af priser p kabelf¯ringsveje i de forskellige medlemsstater ikke giver et retvisende billede, fordi man har undladt at tage hensyn til tre eksterne faktorer.

(281) For det f¯rste skulle Kommissionen ikke have taget hensyn til det forhold, at man i Sverige og Finland altid har foretrukket kabelstiger frem for kabelbakker. Denne situation skulle betyde, at der er st¯rre konkurrence p den f¯rstnÊvnte kategori af produkter, hvilket til dels kan forklare de lavere priser i disse to lande i forhold til resten af Europa.

(282) I denne forbindelse skal det f¯rst og fremmest understreges, at forskellene i salgspriser p kabelbakker, fremstillet af Schneider, ikke kun er signifikante mellem Sverige og Finland p den ene side og de ¯vrige medlemsstater p den anden side. Det fremgÂr f.eks. ogs af tabel 13, at der i 2000 var en prisforskel mellem Tyskland og Belgien p [50-100]*%. Selv hvis man godtager, at Tyskland ogs udg¯r et specielt tilfÊlde, kan der konstateres en prisforskel mellem Danmark og Belgien p [0-50]*%. Desuden udg¯r det forhold, at den relative salgsmÊngde af de forskellige kategorier af kabel- f¯ringsveje er stÊrkt varierende mellem medlemsstaterne p grund af de nationale forbrugeres klare prÊference for bestemte kategorier af kabelf¯ringsveje, sÂledes som parterne hÊvder , et yderligere stÊrkt argument til fordel for en national afgrÊnsning af det pÂgÊldende produktmarked.

(283) For det andet forklarer parterne i deres svarskrivelse, at prisforskellene mellem medlemsstaterne, for s vidt angÂr de kabelstiger, Lexel markedsf¯rer, skulle vÊre resultatet af udsving i kurserne p de pÂgÊldende medlemsstaters valutaer. Som eksempel nÊvner parterne, at den svenske krone har mistet nÊsten 30% af sin vÊrdi i forhold til det britiske pund, hvilket if¯lge parterne har reduceret den konstaterede prisforskel mellem Sverige og Det Forenede Kongerige for denne produktkategori. Det fremgÂr imidlertid af tabel 13 ovenfor, at forskellen i salgsprisen p Lexels kabel- bakker i disse to medlemsstater, som i 1996 var p [0-50]*%, i 2000 var [0-50]*%,

(284) For det tredje hÊvder parterne, at der i de salgspriser, de har meddelt Kommis- sionen, er taget hensyn til tilbudspriser og kvantumrabatter p hvert enkelt salg. St¯rrelsen af disse rabatter skulle vÊre forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket if¯lge parterne skulle forklare de konstaterede forskelle i den gennemsnitlige salgspris. I denne forbindelse kan det blot konstateres, at parterne ikke har fremlagt dokumentation for, at gennemsnitsniveauet for salgsmÊngderne pr. transaktion skulle vÊre forskellig mellem medlemsstaterne. Hvis det var tilfÊldet, ville det under alle omstÊndigheder vÊre et yderligere stÊrkt argument for en national afgrÊnsning af markedet for kabelf¯ringsveje.

Store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til producenternes andele af markedet for kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer

(285) Der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvor store markeds- andele de st¯rste akt¯rer p markederne for kanalskinnesystemer og kabelf¯ringsveje har.

Kanalskinnesystemer

(286) Tabel 14 nedenfor, der er fremsendt af parterne, viser de vigtigste akt¯rers andele af markedet for kanalskinnesystemer i de EÿS-lande, hvor disse produkter primÊrt sÊlges.

TABEL 14

Schneider Moeller Zucchini Pogliano

Andre 1

Andre 2

[30-40]*% [50-60]*% [0-10]*% [0-10]*% Siemens [0-10]*% Lanz [0-10]*%

Tyskland

[60-50]*% [30-40]*% [0-10]*% [0-10]*% Lanz [0-10]*%

ÿstrig

[50-60]*% [10-20]*% [10-20]*%

EAE [0-10]*%

Belgien

[60-50]*% [20-30]*%

Danmark

[40-50]*% [30-40]*% [10-20]*% [10-20]*%

Spanien

[70-80]*% [0-10]*% [0-10]*% [0-10]*% Erico [0-10]*%

Frankrig

[20-30]*% [10-20]*%

MEM [30-40]*%

Finland

[10-20]*% [30-40]*% [10-20]*% Det Forenede Kongerige

MEM [10-20]*%

[60-50]*% [10-20]*% [0-10]*% GrÊkenland

EAE [0-10]*%

[80-90]*% [0-10]*% [10-20]*%

MEM [0-10]*%

Irland

[20-30]*% [30-40]*% [0-10]*%

Norge

[40-50]*% [40-50]*% [0-10]*% Nederlandene

EAE [0-10]*%

[70-80]*% [20-30]*% [0-10]*%

Portugal

[20-30]*% [30-40]*% [0-10]*% [0-10]*%

EÿS i alt

(287) Det fremgÂr af tabel 14 ovenfor, at de st¯rste producenters markedsandele varierer ganske betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Hvis man udelukkende ser p forskellene mellem nabolande, kan det konstateres, at Schneider har en markedsandel p [70-80]*% i Frankrig, men kun [50-60]*% i Belgien, [40-50]*% i Spanien og kun [30-40]*% i Tyskland. Tilsvarende er Schneiders markedsandel [80-90]*% i Irland, men kun [10-20]*% i Det Forenede Kongerige; Schneider har en markedsandel p [70-80]*% i Portugal, men kun [40-50]*% i Spanien. Den nÊstst¯rste akt¯r p det europÊiske marked, Moeller, har en markedsandel p [50-60]*% i Tyskland, men kun [30-40]*% i ÿstrig, [10-20]*% i Belgien og kun [0-10]*% i Frankrig.

Kabelf¯ringsveje

(288) Tabel 15 nedenfor, som er fremsendt af parterne, viser de st¯rste konkurrenters andele af markedet for kabelf¯ringsveje i de forskellige EÿS-lande.

TABEL 15

Schneider Legrand

Hager

Andre 1

Andre 2

[0-10]*%

[0-10]*%

[10-20]*%

OBO

Van Geel

Tyskland

[0-10]*%

[0-10]*%

[0-10]*%

ÿstrig

[10-20]*%

[0-10]*%

Vergocan

Van Geel

Belgien

[20-30]*%

[0-10]*%

[10-20]*% RMIndustrial Group Van Geel

Danmark

[0-10]*%

[0-10]*%

[0-10]*%

Spanien

[0-10]*%

[0-10]*%

Meka

Nordic Aluminium

Finland

[0-10]*%

[0-10]*%

[0-10]*%

Tolmega [30-40]*%

MÈtal DÈployÈ [20-30]*%

Frankrig

[0-10]*%

[30-40]*%

[0-10]*%

RM Cable Tray [0-10]*%

Unitrust [0-10]*%

Det Forenede Kongerige

[0-10]*%

[0-10]*%

GrÊkenland

[0-10]*%

[0-10]*%

RM Cable Tray

Unitrust

Irland

[20-30]*% [30-40]*% [0-10]*%

Norge

[40-50]*% [40-50]*% [0-10]*% Nederlandene

EAE [0-10]*%

[70-80]*% [20-30]*% [0-10]*%

Portugal

[20-30]*% [30-40]*% [0-10]*% [0-10]*%

EÿS i alt

Van Geel

Norge

[30-40]*% Nederlandene

[0-10]*%

[0-10]*%

Van Geel

Gouda

[0-10]*%

[0-10]*%

[0-10]*%

Portugal

[70-80]*%

[0-10]*%

[0-10]*%

Meka

Van Geel

Sverige

[0-10]*%

[10-20]*%

[0-10]*%

I alt

(289) Det fremgÂr af tabel 15, at Schneider kun er aktiv p markedet i seks EÿS-lande. I fem af disse lande har virksomheden en markedsandel p [20-80]*%. Derimod er Schneider ikke reprÊsenteret p nogen af de ¯vrige nationale markeder. Legrand har en stÊrkere markedsposition i EÿS, selv om virksomheden kun opererer p markedet i tre medlemsstater (Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige) og kun i to af disse har en betydelig markedsandel (Italien [20-30]*% og Storbritannien [30-40]*%). Med undtagelse af Hager, som opererer i 11 medlemsstater, er alle de ¯vrige konkurrenter kun aktive p markedet i en eller to medlemsstater, og det vil normalt vÊre nabolande (Unitrust og RM Cable Tray i Irland og Det Forenede Kongerige og Meka i Sverige og Finland). Van Geel synes at vÊre den eneste undtagelse fra denne regel, eftersom firmaet opererer bÂde i Belgien, Nederlandene, Tyskland og Skandinavien.

(290) Hovedparten af akt¯rerne p markedet for kabelf¯ringsveje opererer sÂledes kun i en enkelt medlemsstat. Hvad angÂr de konkurrenter, der er reprÊsenteret i flere medlems- stater, er de karakteriseret ved (i) en sÊrligt stor markedsandel i Èn medlemsstat og (ii) vÊsentligt ringere og svingende markedsandele i de ¯vrige medlemsstater.

(291) Parterne bemÊrker i deres svarskrivelse p meddelelsen med klagepunkter, at der er flere akt¯rer p det pÂgÊldende produktmarked, der opererer i flere medlemsstater. Parterne nÊvner sÂledes Schneider, der opererer i syv medlemsstater, Van Geel, der opererer i seks medlemsstater, og Hager, der opererer i elleve medlemsstater. Desuden

(292) I denne forbindelse skal der blot henvises til, at det forhold, at kun tre akt¯rer p markedet for kabelf¯ringsveje er reprÊsenteret i flere medlemsstater, ikke er tilstrÊkkeligt til at konkludere, at der er tale om europÊisk dÊkkende akt¯rer, der konkurrerer indbyrdes i hele EÿS. Det underbygges yderligere af, at ingen af de tre st¯rste konkurrenter i EÿS, dvs. Schneider, Legrand og Hager, har ensartede markedsandele i alle landene.

Distributionen af kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer er organiseret nationalt

(293) Parterne forklarer, at gennemsnitligt mellem 75 og 95% af omsÊtningen hos producenter af kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer hidr¯rer fra salget til engrosleddet . F.eks. oplyser Schneider, at hele virksomhedens salg af kabelf¯ringsveje i Sverige, Det Forenede Kongerige og Nederlandene gÂr til engrosleddet. Schneider har ikke fremlagt andre oplysninger for de ¯vrige medlemsstaters vedkommende .

(294) Som tidligere nÊvnt er relationerne mellem producenter og grossister af elmateriel organiseret p nationalt eller endog regionalt plan, og det gÊlder ogs europÊisk dÊkkende producenter og grossister. Det er sÂledes ogs tilfÊldet for kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer. Konkurrencen i distributionsleddet for disse produkters vedkommende foregÂr sÂledes primÊrt inden for det enkelte lands grÊnser.

(295) Parterne hÊvder i deres svarskrivelse p meddelelsen med klagepunkter, at en meget stor del af omsÊtningen hos producenterne af kabelf¯ringsveje hidr¯rer fra direkte salg til de endelige kunder. Det skulle navnlig vÊre tilfÊldet i forbindelse med st¯rre byggeprojekter, hvor grossisterne selv forlanger, at producenterne leverer de kabel- f¯ringsveje, der figurerer i deres kataloger, direkte til kunderne. Dermed skulle relationerne mellem grossister og producenter ikke spille nogen afg¯rende rolle for vurderingen af den geografiske afgrÊnsning af det pÂgÊldende produktmarked.

(296) I den forbindelse m det f¯rst og fremmest konstateres, at parterne ikke har fremlagt dokumentation, der g¯r det muligt at fastsl omfanget af producenternes direkte salg til de endelige brugere p markedet for kabelf¯ringsveje. De eneste data, parterne har fremlagt, vedr¯rer deres eget salg og viser tvÊrtimod, at salget til grossisterne udg¯r hovedparten af deres omsÊtning. Der foreligger ingen oplysninger, der giver anledning til at konkludere, at det skulle forholde sig anderledes for de ¯vrige akt¯rer p markedet.

(297) Desuden er parternes argument om, at grossisterne skulle forlange, at producenterne leverer de kabelf¯ringsveje, der figurerer i grossisternes produktkataloger, direkte til de endelige kunder, ikke ensbetydende med, at producenterne sÊlger de pÂgÊldende produkter direkte til disse kunder. TvÊrtimod tyder grossisternes krav i relation til produkter, de selv har besluttet at medtage i deres produktkataloger, snarere pÂ, at grossisterne k¯ber de pÂgÊldende produkter hos producenterne og derefter

Hindringer for markedsadgangen

(298) Parterne hÊvder i deres svarskrivelse , at markedet for kabelf¯ringsveje er karakteriseret ved meget begrÊnsede adgangshindringer. SÂledes er de pÂgÊldende produkter if¯lge parterne meget ensartede, forstÂet p den mÂde, at de krÊver ingen eller kun meget begrÊnset tilpasning for at im¯dekomme den lokale eftersp¯rgsel. Desuden forklarer parterne, at transportomkostningerne er forholdsvis lave og ikke udg¯r en hindring for varernes frie bevÊgelighed inden for EÿS. Endelig er der if¯lge parterne tale om ganske omfattende handelsstr¯mme mellem medlemsstaterne. SÂledes skulle [20-40]*% af Schneiders og Legrands kabelf¯ringsveje blive solgt i en anden medlemsstat end den, hvori de produceres.

(299) TilstedevÊrelsen af store prisforskelle mellem medlemsstaterne og de store forskelle mellem akt¯rernes markedsandele, som fremgÂr af ovenstÂende, er to afg¯rende elementer, som rent faktuelt modsiger eller i hvert fald kraftigt svÊkker parternes pÂstand om, at der kun er ringe hindringer for adgangen til markedet for kabelf¯ringsveje. Kommissionens unders¯gelse viste, at adgangen til distributionsleddet er den st¯rste hindring for at komme ind p markedet for kabelf¯ringsveje, eftersom hovedparten af salget foregÂr via grossisterne. Grossisternes tilb¯jelighed til at begrÊnse antallet af mÊrker for hver enkelt kategori af elmateriel, de forhandler, bidrager til at ¯ge adgangshindringerne.

Konklusion

(300) De relevante geografiske markeder for salget af kabelf¯ringsveje og kanalskinne- systemer er afgrÊnset nationalt.

B.3 Monteringsmateriel

B.3.1 AfgrÊnsning af produktmarkederne

Indledning

(301) Det elektriske udstyr, der er placeret efter gruppetavlen (af parterne ogs kaldt "monteringsmateriel og tilbeh¯r") er kendetegnet ved, at det er placeret allersidst p eldistributionsnettet ñ efter gruppetavlerne.

(302) Parterne foreslÂr, at f¯lgende markeder afgrÊnses som sÊrskilte produktmarkeder: (i) markedet for stikkontakter og afbrydere, (ii) markedet for kontrolsystemer, (iii) markedet for systemer til beskyttelse af personer, (iv) markedet for systemer til sikring af genstande, (v) markedet for tilslutningsmateriel til kommunikationsnetvÊrk, (vi) markedet for fastg¯relses- og forgreningsmateriel og (vii) markedet for kompo- nenter til kabel- og ledningsf¯ring i opholdsrum (integreret kabelf¯ring). Alle disse kategorier af produkter skulle sÂledes opfylde forskellige funktioner. Kommissionens unders¯gelse bekrÊfter, at disse forskellige markedskategorier ikke vil kunne indg i Èt og samme produktmarked. Markederne for kontrolsystemer, systemer til sikring af

100 Punkt 512 ff.

65

genstande, tilslutningsmateriel til kommunikationsnetvÊrk og komponenter til integreret kabelf¯ring ber¯res ikke af den anmeldte fusion.

(303) De af parterne foreslÂede afgrÊnsninger af produktmarkederne har det til fÊlles, at de alle omfatter produkter, som ikke er indbyrdes substituerbare.

(304) Ikke desto mindre har de pÂgÊldende markeder en rÊkke fÊllestrÊk, som adskiller dem fra markederne for eltavler og markederne for kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer. For det f¯rste drejer det sig om markeder, som primÊrt vedr¯rer bolig- og kontorbyggeri (bortset fra visse kategorier af produkter sÂsom specialisoleret el-materiel). Desuden udg¯r de pÂgÊldende produkter den synlige del af elinstallationen. Disse to karakteristika indebÊrer, at det Êstetiske aspekt i modsÊtning til, hvad der er tilfÊldet med eltavler, kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer, spiller en vigtig rolle for valget af produkter, og at den endelige bruger er langt mere interesset i at blive inddraget i dette valg. Desuden distribueres nÊsten alt monteringsmateriel via grossister. Derimod spiller tavlemont¯rerne og det direkte salg fra producenterne til de endelige kunder ingen rolle for distributionen af disse produkter. Det betyder, at installat¯rerne har st¯rre indflydelse p valget af produkter inden for dette marked end p markedet for eltavler, kabelf¯ringsveje og kanalskinnesystemer.

Stikkontakter og afbrydere

Indledning

(305) Produktkategorien "lavspÊndingsstikkontakter og -afbrydere" omfatter if¯lge parterne f¯lgende produkter:

• Simple stikkontakter, der giver mulighed for at tilslutte elektrisk apparatur.

• SÂkaldte "svagstr¯msstik": traditionelle telefonstik, tv-stik og avancerede edb-stik (som Legrand benÊvner "VDI"-stik ("voice-data-images")), der giver mulighed for at tilslutte henholdsvis telefon, tv og hele informations- og kommunikations-systemer.

• Afbrydere, der er beregnet til at styre elektrisk apparatur (belysning, motorer), herunder fjernafbrydere og timere.

• LysdÊmpere til regulering af lysstyrken.

(306) Det fremgÂr desuden af Kommissionens unders¯gelse, at markedssegmentet for stik-kontakter og afbrydere ogs omfatter en produktkategori, der betegnes "specialisoleret elmateriel", og som er beregnet til at modst aggressive pÂvirkninger (fugt, st¯v og st¯d).

(307) If¯lge parterne udg¯r alle disse produkter ñ dog med undtagelse af "VDI"-stik ñ Èt og sammes produktmarked, fordi de hÊnger n¯je sammen af designmÊssige og Êstetiske hensyn. Argumentet er, at de fremstilles og sÊlges i serier med et ensartet design. Forbrugerens valg af et af disse produkter (f.eks. en stikkontakt) skulle sÂledes vÊre bestemmende for valget af det ¯vrige materiel (f.eks. afbrydere), fordi det ikke vil se pÊnt ud i samme rum at have en stikkontakt og en afbryder i to forskellige design.

(308) Kommissionens unders¯gelse bekrÊftede, at der af ovenstÂende grunde er tale om et marked for standardstikkontakter og afbrydere (herunder timere, fjernafbrydere og lysdÊmpere) samt sÊrskilte produktmarkeder for edb-stik og specialisoleret elmateriel. Sp¯rgsmÂlet om, hvorvidt traditionelle telefonstik og tv-stik skal betragtes som sÊrskilte produktmarkeder eller indgÂr i markedet for standardstikkontakter og -afbrydere, beh¯ver ikke afg¯res, eftersom det ikke har betydning for analysen af de konkurrencemÊssige virkninger.

(309) Produkterne i denne kategori er meget forskelligartede med hensyn til funktion, teknologisk indhold og enhedsvÊrdi. Det er vigtigt at understrege, at kategorien af stikkontakter og afbrydere, sÂledes som den opfattes af parterne, dels omfatter lavteknologiske produkter, navnlig almindelige afbrydere og stikkontakter, dels produkter, der indeholder elektroniske komponenter, navnlig "VDI"-stik og lysdÊmpere til regulering af lysstyrken. Disse produkter har det til fÊlles, at de anvendes i beboelses- og opholdsrum i bygningerne og er "synlige". Derfor er deres design og udseende en vigtig faktor for forbrugernes valg.

Standardstikkontakter og -afbrydere

(310) Hvad angÂr standardstikkontakter og -afbrydere, herunder fjernafbrydere, timere og lysdÊmpere, kan parternes argumentation for, at der er tale om et enkelt produkt-marked, godtages.

(311) Kommissionens rundsp¯rge blandt konkurrerende producenter, grossister og installat¯rer har sÂledes bekrÊftet parternes pÂstand om, at den afg¯rende faktor for brugernes og dermed ogs grossisternes valg er Êstetikken, og at det gÊlder alle disse produkter med forskellige funktioner.

(312) Alle de pÂgÊldende produkter har det til fÊlles, at de er synlige for brugeren. Deres udseende og muligheden for at indpasse dem i den ¯vrige indretning er derfor ñ ud over det rent funktionsmÊssige ñ en afg¯rende faktor for brugerens eller ordregiverens (arkitekt, indretningsarkitekt m.fl.) valg. Derfor giver producenterne disse produkter en nogenlunde ensartet udformning, som normalt er baseret p brugen af rammer og dekorative elementer, der i vidt omfang passer sammen. Denne eftersp¯rgsel fra slut-brugerne afspejles ogs hos grossisterne, som f¯ler sig n¯dsaget til at tilbyde deres kunder komplette serier af stikkontakter og afbrydere i samme design. Hvis man forestiller sig, at der kun var Èn producent, der fremstillede komplette designserier af sÂdanne produkter, og denne forh¯jede prisen p et givet produkt, er det nÊppe sandsynligt, at eftersp¯rgslen efter dette produkt flyttede over til en producent, der kun fremstillede et enkelt produkt. Der findes i ¯vrigt ingen producenter, der kun fremstiller et enkelt produkt, eller som ikke kan tilbyde hele designserier. Producenterne skal sÂledes for overhovedet at komme ind p markedet kunne tilbyde en eller flere komplette serier i samme design.

(313) Kommissionen konkluderer derfor, at standardstikkontakter og -afbrydere samt fjernafbrydere, timere og lysdÊmpere i relation til den foreliggende sag tilh¯rer Èt og samme relevante produktmarked.

Traditionelle telefonstik

(314) Traditionelle telefonstik im¯dekommer et specifikt formÂl, nemlig tilslutning af telefoner og andet telekommunikationsapparatur (telefax, modem). I ¯jeblikket er SÂdanne stik udelukkende beregnet til montering i boligbyggeri, eftersom tele-kommunikationsapparatur i erhvervsbygninger i vidt omfang tilsluttes ved hjÊlp af

"VDI"-stik, der kan anvendes til bÂde at tilslutte computere og telekommunikations-apparatur til et lokalt kommunikationsnetvÊrk. De traditionelle telefonstik opfylder de specifikationer, der er fastsat af teleselskaberne. Det adskiller dem fra standard-stikkontakter og tv-stik. I modsÊtning til "VDI"-stikkene indeholder de ingen elektroniske komponenter.

(315) Parterne forklarer dog, at traditionelle telefonstik er baseret p samme teknologi som stikkontakter (formst¯bt termoplast, udstansning, afdrejning m.m.). De skulle indg i de serier af stikkontakter og afbrydere, der markedsf¯res af producenter, som frem-stiller produkter i "segment 5A1", og skulle if¯lge parterne i mange tilfÊlde blive installeret sammen med stikkontakter og afbrydere af den samme elinstallat¯r, som tager sig af installationen af stÊrkstr¯msmateriellet. Denne pÂstand fra parternes side kan kun godtages, for s vidt angÂr de producenter af stikkontakter og afbrydere ñ som Schneider og Legrand ñ der i deres kataloger tilbyder produktserier, som ogs omfatter telefonstik. Ud over disse producenter af hele serier af stikkontakter og afbrydere findes der desuden specialiserede producenter af traditionelle telefonstik, f.eks. 3M-koncernen (Pouyet, Quante), Krone og Forgos, som ikke kan tilbyde komplette serier af stikkontakter og afbrydere.

(316) Sp¯rgsmÂlet om, hvorvidt traditionelle telefonstik er en del af markedet for standard-stikkontakter og -afbrydere eller skal betragtes som et sÊrskilt produktmarked, beh¯ver dog ikke afg¯res. Det har ingen betydning for analysen af de konkurrencemÊssige virkninger.

Tv-stik

(317) Ligesom de traditionelle telefonstik er tv-stik produkter, der im¯dekommer et specifikt behov, nemlig tilslutning af tv-apparater. De produceres udelukkende til brug i private boliger. Tv-stikkene skal opfylde de specifikationer, som tv-selskaberne har fastlagt, hvilket adskiller dem fra stikkontakter, telefonstik og "VDI"-stik.

(318) Parterne hÊvder, at tv-stik er baseret p samme teknologi som stikkontakter (form-st¯bt termoplast, udstansning, afdrejning m.m.). I det omfang, de markedsf¯res af producenter, som ogs fremstiller stikkontakter, vil de vÊre integreret i disses serier af stikkontakter og afbrydere. De skulle i mange tilfÊlde blive installeret samtidig med disse af den samme elinstallat¯r, som tager sig af installeringen af stÊrkstr¯ms-materiellet. Denne pÂstand fra parternes side modsiges af det forhold, at producenterne af tv-stik for st¯rstepartens vedkommende er specialiserede virksomheder, som ikke er aktive inden for stÊrkstr¯msmateriel, f.eks. Philips, Bosch og Hirschmann.

(319) Sp¯rgsmÂlet om, hvorvidt tv-stik er en del af markedet for standardstikkontakter og -afbrydere eller b¯r betragtes som et sÊrskilt produktmarked, beh¯ver dog ikke afg¯res. Det har ingen betydning for analysen af de konkurrencemÊssige virkninger.

"VDI"-stik

(320) Parterne mener, at "VDI"-stikkene er en del af markedet for tilslutningsmateriel til kommunikationsnetvÊrk. Ikke desto mindre markedsf¯rer de ogs "VDI"-stik sammen med deres serier af stikkontakter og afbrydere, og de markedsdata vedr¯rende stik-kontakter og afbrydere, som parterne har fremsendt til Kommissionen, omfatter "VDI"-stik fra disse serier.

68

(321) "VDI"-stikkene anvendes til tilslutning af informations- og kommunikationssystemer. Ud over deres primÊre funktion, nemlig transmission af data (heraf betegnelsen "edb-stik" eller "datastik"), dÊkker de ogs alle telefonibehov i lokale netvÊrk sammenholdt med de mere enkle anvendelsesformÂl i private hjem samt visse edb-baserede videoapplikationer ved hjÊlp af digitalteknologi. De indgÂr ikke i el-forsyningssystemet, men i kommunikationsnetvÊrket mellem forskellige arbejds-stationer inde i en bygning (LAN: local area network) og anvendes primÊrt til erhvervsformÂl. Det betyder, at de im¯dekommer et andet og mere og specifikt behov end de ¯vrige kategorier af stik (som stikkontakter, traditionelle telefonstik, tv-stik m.m.) og ikke er substituerbare med disse p eftersp¯rgselssiden.

(322) Desuden er "VDI"-stikkene baseret p en anden teknologi end stikkontakter, tv-stik, og traditionelle telefonstik. De vigtigste komponenter er de forskellige typer (konfigurationer) af konnektorer, som skal dÊkke brugernes behov p grundlag af standarder, der er udviklet af producenterne af edb-udstyr (RJ 11, RJ 12, RJ 45, Twinax, Thinnet, BNC, ACO, SUBD 9, SUBD 15, SUBD 25 m.fl.). "VDI"-stikkene installeres af specialister eller elektrikere, som er specielt uddannet til at arbejde med disse netvÊrk, der krÊver regelmÊssig vedligeholdelse og hyppige Êndringer.

(323) Ganske mange akt¯rer p markedet for "VDI"-stik er specialiserede producenter, bl.a. Infra+, Lucent, Alcatel, Tyco m.fl., som ikke er aktive p markedet for standardstik-kontakter og -afbrydere og dermed ikke tilbyder hele produktserier i samme design. Fremstillingen af "VDI"-stik er helt speciel, og det nytter ikke at omlÊgge eksisterende produktionslinjer til formÂlet. Det rundsp¯rge, Kommissionen har foretaget hos tredjeparter, har bekrÊftet, at en producent af standardstikkontakter eller en anden kategori af svagstr¯msstik (traditionelle telefonstik eller tv-stik) ikke kan begynde at fremstille edb-stik uden ganske betydelige omkostninger og lang opstarts-tid. Det betyder, at edb-stikkene hverken p eftersp¯gsels- eller udbudssiden er substituerbare med standardstikkontakter, traditionelle telefonstik og tv-stik.

(324) Kommissionen konkluderer derfor, at edb-stikkene ikke er en del af markedet for standardstikkontakter og -afbrydere.

Specialisoleret elmateriel

(325) Kategorien af specialisoleret elmateriel omfatter stikkontakter og afbrydere, der er konstrueret og monteret p en mÂde, der g¯r dem modstandsdygtige over for aggressive pÂvirkninger (primÊrt fugt, men ogs st¯v og st¯d), f.eks. i vÂdrum, garager og kÊldre, udend¯rs, i industribygninger, p byggepladser m.m.

(326) Parterne mener, at specialisoleret elmateriel er en del af markedet for stikkontakter og afbrydere. FunktionsmÊssigt skulle specialisoleret elmateriel og standardstikkontakter og -afbrydere vÊre identiske, idet de skal give adgang til str¯mkilden. Desuden skulle de to former for materiel ñ bortset fra modstandsdygtigheden over for aggressive pÂvirkninger ñ have fuldstÊndigt identiske karakteristika, og fremstillingsteknologien og -processen skulle vÊre den samme. Endelig installeres de to former for materiel samtidigt, og installationen foretages af de samme installat¯rer og foregÂr i de samme bygninger.

(327) Det m dog konstateres, at specialisoleret elmateriel im¯dekommer et specifikt behov og dermed ikke p eftersp¯rgselssiden er substituerbart med standardstikkontakter og -afbrydere.

(328) Der er heller ikke p udbudssiden substituerbarhed mellem standardstikkontakter og -afbrydere og specialisoleret elmateriel. Parterne har sÂledes oplyst, at udviklingen af den specielle kapsling i sig selv reprÊsenterer [0-50]*% af prisen og [0-50]*% af den tid, det tager at udvikle en komplet serie specialisolerede stikkontakter og afbrydere helt fra grunden. Legrand skulle have brugt [10-60]* mio. EUR og nÊsten [1-4]* Âr (inkl. forunders¯gelser) p at udvikle PLEXO-serien p grundlag af eksisterende 101 systemer, men i hvert fald [20-70]* mio. EUR og [3-5]* Âr p en komplet serie . If¯lge Infra+, som har specialiseret sig i fremtillingen af komponenter til edb-netvÊrk, krÊver fremstillingen af en enkelt stÊnktÊt stikkontakt nÊsten den dobbelte 102 investering i vÊrkt¯j og en udviklingstid p omkring et Âr . Kommissionens rundsp¯rge hos tredjeparter har ligeledes bekrÊftet, at en producent af standard-stikkontakter og -afbrydere ikke kan begynde at fremstille specialisoleret elmateriel uden betydelige omkostninger og lang opstartstid.

(329) Parterne har i deres svar p meddelelsen med klagepunkter anfÊgtet Kommissionens analyse af sp¯rgsmÂlet. De hÊvder, at specialisoleret elmateriel supplerer de ¯vrige former for stikkontakter og afbrydere, og at alle serier af stikkontakter og afbrydere ogs omfatter en specialisoleret l¯sning i samme design og med samme dimensioner og karakteristika.

(330) Som hovedregel tilh¯rer produkter, som ikke er substituerbare, men indbyrdes 103 komplementÊre, ikke samme produktmarked. Standardstikkontakter og -afbrydere og specialisoleret elmateriel tjener forskelle formÂl, og en given installation kan enten udelukkende omfatte standardstikkontakter og -afbrydere (f.eks. i en lejlighed), eller bÂde omfatte standardmateriel og specialisoleret elmateriel (f.eks. i et hus, hvor der installeres specialisolerede stikkontakter i kÊlderen eller udend¯rs), eller udelukkende omfatte specialisoleret elmateriel (f.eks. i en industribygning).

(331) Parterne hÊvder desuden, at alle mere kendte producenter af stikkontakter og afbrydere ogs markedsf¯rer specialisoleret elmateriel. Dette argument gÊlder muligvis for de af parterne citerede konkurrenter, men det skal dog bemÊrkes, at det ikke er tilfÊldet for Schneiders datterselskab, Sarel, som ud over andre produkter (fejlstr¯msafbrydere og fastg¯relses- og forgreningsmateriel) fremstiller en serie specialiserede produkter og endog i sit katalog kalder sig "specialisten i 104 specialisoleret elmateriel". Eftersp¯rgslen kan sÂledes im¯dekommes med et helt specifikt produktudvalg.

(332) Hertil kommer, at der i Spanien er stor forskel p de st¯rste konkurrenters andele af henholdsvis markedet for standardstikkontakter og -afbrydere og markedet for specialisoleret elmateriel. Legrand er kun den nÊstst¯rste med en andel p [10-20]*% af markedet (efter Simon, der har en markedsandel p [40-50]*%) for standardstik-kontakter og -afbrydere, men er den f¯rende p markedet for specialisoleret elmateriel med en markedsandel p mindst [40-50]*% .

(333) Parterne anfÊgter ligeledes Kommissionens pÂstand om, at specialisoleret elmateriel og standardmateriel ikke er substituerbart p udbudssiden, idet de hÊvder, at fremstilling og markedsf¯ring af en simpel kapsling, der blot anbringes uden p stikkontakten eller afbryderen, ikke krÊver omfattende teknologi, og at den af Infra+ oplyste n¯dvendige udviklingstid p et Âr for en producent af standardstikkontakter og -afbrydere, der vil g over til at fremstille specialisoleret elmateriel, er vÊsentlig kortere, end hvis det drejer sig om en standardserie (2-4 Âr).

(334) PÂstanden om, at udviklingen helt fra grunden og markedsf¯ringen af en ny serie stik-kontakter og afbrydere skulle krÊve endnu lÊngere tid end udviklingen af en serie specialisoleret elmateriel p grundlag af en standardserie, Êndrer dog ikke ved Kommissionens konklusion om, at der ikke er substituerbarhed p udbudssiden. En producent af et beslÊgtet produkt vil sÂledes ikke kunne pÂvirke de pÂgÊldende virksomheders konkurrencemÊssige adfÊrd effektivt, medmindre han uden at blive pÂf¯rt vÊsentlige yderligere omkostninger eller risici kan omlÊgge sin produktion til det pÂgÊldende produkt og markedsf¯re det med kort varsel som reaktion p mindre, 105 men vedvarende udsving i de relative priser .

(335) Det faktum, at der ikke er substituerbarhed p udbudssiden mellem standardmateriel og specialisoleret elmateriel, illustreres desuden ogs af, at Schneiders spanske datter-selskab, Eunea Merlin Gerin, markedsf¯rer bÂde serier af standardmateriel og serier af specialisoleret elmateriel, men kun selv fremstiller standardstikkontakterne og -afbrydere, medens det specialiserede materiel fremstilles af Sarel i Frankrig.

(336) Endelig citerer parterne flere tredjeparter, som Kommissionen har adspurgt i forbindelse med rundsp¯rget, og som if¯lge parterne st¯tter pÂstanden om, at specialisoleret elmateriel er en del af markedet for stikkontakter og afbrydere. De tredjeparter, parterne citerer i deres svar, har imidlertid ikke anfÊgtet de resultater, Kommissionen nÂede frem til i forbindelse med sit rundsp¯rge, medens andre tredje-parter, bl.a. Siemens , klart har erklÊret, at disse to typer produkter ikke er substituerbare p udbudssiden.

(337) Kommissionen konkluderer derfor, at specialisoleret elmateriel udg¯r et sÊrskilt relevant produktmarked.

Kontrolsystemer

(338) Kontrolsystemerne er de systemer, der styrer en specifik funktion i et specielt omrÂde i en bygning (f.eks. et vÊrelse, et kontor, en etage eller en hel bygning). De tre vigtigste funktioner i denne forbindelse er opvarmning, belysning og aircondition-anlÊg.

(339) Kommissionens rundsp¯rge har vist, at selv om de forskellige kategorier af produkter i dette segment blev betragtet som sÊrskilte produktmarkeder, vil den anmeldte fusion ikke medf¯re konkurrencemÊssige problemer. Det er derfor ikke n¯dvendigt at foretage en n¯jagtig afgrÊnsning af det eller de relevante produktmarkedet inden for dette segment.

105 Kommissionens meddelelse om afgrÊnsning af det relevante marked i forbindelse med FÊllesskabets konkurrenceret, punkt 20.

106 Svar af 22. juni 2001.

71

Sikrings- og beskyttelsessystemer

Indledning

(340) Sikrings- og beskyttelsessystemerne har til formÂl at beskytte personer og genstande ved i givet fald at udsende passende alarmsignaler eller levere n¯dbelysning, sÂfremt den pÂgÊldende sektor falder ud. De vigtigste anvendelsesformÂl for disse systemer er f¯lgende:

-- beskyttelse af personer: brand- og r¯galarmer og n¯dbelysningssystemer (som omfatter uafhÊngige n¯dbelysningsenheder og n¯dbelysningssystemer tilsluttet centrale kilder)

-- sikring af genstande: tyverialarmer og adgangskontrolsystemer.

(341) If¯lge parterne b¯r alle sikringssystemerne betragtes som udg¯rende et enkelt produkt-marked, fordi de alle vedr¯rer sikkerheden. De forskellige komponenter i sikrings-systemerne har if¯lge parterne bestemte funktioner, som alle sigter mod nogle f basisfunktioner (beskyttelse af personer eller genstande) og dermed er komplemen-tÊre. Desuden skulle sammenhÊngen p markedet i vidt omfang vÊre garanteret ved forskrifter og regler, der krÊver brug af flere forskellige typer sikringssystemer samtidig. Dette produktmarked omfatter if¯lge parterne ikke de produkter, der tager sigte p at give fysisk beskyttelse (sÂsom beskyttelsesd¯re, brandd¯re m.m.) eller brandbekÊmpelsessystemer m.m. (f.eks. automatiske brandslukkere). I forbindelse med rundsp¯rget har parterne dog indr¯mmet, at der m sondres mellem et marked for systemer til sikring af genstande og et marked for systemer til beskyttelse af personer.

(342) Der er i det f¯lgende redegjort for, hvordan Kommissionens rundsp¯rge i anden fase af proceduren viste, at der er tale om et sÊrskilt produktmarked for n¯dbelysnings-systemer.

(343) Hvad angÂr de ¯vrige kategorier af sikringssystemer ñ n¯dbelysningssystemer ikke medregnet ñ er det ikke n¯dvendigt at foretage en n¯jagtig afgrÊnsning af produkt-markedet, fordi den anmeldte fusion under ingen omstÊndigheder indebÊrer konkurrencemÊssige problemer p disse omrÂder.

N¯dbelysning, brandalarmer og andre sikringssystemer

(344) N¯dbelysningssystemerne skal sikre n¯dbelysning, sÂfremt sektoren falder ud, og sÂledes i givet fald g¯re det muligt at evakuere personer. Der sondres mellem to forskellige l¯sninger inden for n¯dbelysningssystemer baseret p forskellige teknologier:

•• UafhÊngige n¯dbelysningsenheder, som er forsynet med egne batterier.

•• Belysningsenheder uden batterier, som er tilsluttet en central forsyningskilde, der levererer den n¯dvendige energi til belysningen.

72

(345) Systemerne til beskyttelse af personer (som omfatter n¯dbelysningssystemer og brand-alarm) er ikke p eftersp¯rgselssiden substituerbare med systemerne til sikring af genstande, eftersom de im¯dekommer helt forskellige behov. Systemerne til sikring af genstande anvendes sÂledes i alle aktivitetssektorer fra boliger til store kontor-bygninger og installeres normalt p frivilligt grundlag, bortset fra i sÊrligt udsatte bygninger (f.eks. banker og museer). If¯lge oplysninger fra parterne anvendes brand-alarm og n¯dbelysningssystemer derimod i bygninger og lokaler, hvortil offentligheden har adgang, og er som hovedregel obligatoriske. Det betyder, at systemerne til beskyttelse af personer og systemerne til sikring af genstande rent eftersp¯rgsels-mÊssigt ikke kan indg i samme produktmarked. Dette synspunkt deles af parterne.

(346) Parterne hÊvder i deres svar p meddelelsen med klagepunkter, at n¯dbelysnings-systemerne og brandalarmsystemerne tilh¯rer samme marked, nemlig markedet for systemer til beskyttelse af personer.

(347) I denne forbindelse skal det understreges, at n¯dbelysningssystemerne opfylder en anden funktion end brandalarmsystemerne, ogs selv om de to systemer ñ som parterne anf¯rer ñ supplerer hinanden, eftersom n¯dbelysningen tÊndes som supplement til det signal til evakuering, der udsendes af brandalarmsystemet, nÂr der opstÂr en n¯dsituation. De er sÂledes ikke substituerbare p eftersp¯rgselssiden.

(348) Parterne fremf¯rer dog i deres svar, at den fÊlles funktion for n¯dbelysning og brand-alarm er "beskyttelse og sikring af personer", og at disse to typer systemer desuden er komplementÊre. Selv om der skulle vÊre tale om et fÊlles endeligt formÂl sÂsom "beskyttelse og sikring af personer", som de pÂgÊldende systemer i ¯vrigt deler med en lang rÊkke andre produkter og systemer, er det ikke tilstrÊkkeligt til at henf¯re disse to typer systemer til samme produktmarked. Samme konklusion m man drage vedr¯rende pÂstanden om deres komplementaritet med henvisning til ovenstÂende redeg¯relse for specialisoleret elmateriel.

(349) Det skal desuden understreges, at kun ganske f producenter har markedsandele af nogen betydning bÂde inden for n¯dbelysningssystemer og inden for de ¯vrige kategorier af sikkerhedssystemer sÂsom brandalarmer. Parterne anf¯rer ganske vist i deres svar, at mange akt¯rer er aktive inden for begge segmenter, men de har som hovedregel meget forskellige markedsandele p de to omrÂder. If¯lge en tredjeparts sk¯n er det kun Legrand blandt de fem st¯rste producenter af brand- og tyverialarmer i Frankrig, der ogs figurerer blandt de fem st¯rste producenter af n¯dbelysnings-systemer. Desuden er den st¯rste konkurrent p markedet for brandalarmer bÂde i Frankrig og i Europa, nemlig Siemens/Cerberus, slet ikke aktiv p omrÂdet for n¯dbelysning.

(350) Parterne fremhÊver i deres svarskrivelse, at Schneider har vÊret i stand til at ¯ge sit salg af brandalarmsystemer efter at have udvidet sit produktudvalg med n¯d-belysningssystemer, og at det samme fÊnomen ñ blot omvendt ñ har kunnet konstateres for Cooper Frances vedkommende. F¯rnÊvnte eksempel med Siemens/Cerberus viser dog, at muligheden for samtidig at kunne tilbyde brandalarm-systemer og n¯dbelysningssystemer mÂske nok kan give en konkurrencemÊssig fordel, men alligevel ikke er s afg¯rende, at de to typer systemer kan henf¯res til samme produktmarked.

(351) Med hensyn til substitution p udbudssiden skal det understreges, at de forskellige komponenter i brandalarmsystemerne (r¯gdetektorer, materiel til knusning af beskyttelsesglas, centraler, lydalarmer, meldesystemer og automatisk lukning af

73

brandd¯re), tyverrisikringssystemer (bevÊgelsesmeldere, glasbrudsdetektorer, vibrationssensorer, magnetkontakter, centraler, sirener og telefontransmittere) og adgangskontrol (audio- og videoovervÂgede d¯re og porte, kameraer, overvÂgnings-skÊrme og kodetastaturer) under ingen omstÊndigheder kan substitueres med uafhÊngige n¯dbelysningsenheder (batteridrevne) eller komponenter i belysnings-systemer, der forsynes med str¯m fra centrale kilder.

(352) I denne forbindelse hÊvder parterne blot i deres svarskrivelse, at alle sikkerheds-systemerne opfylder samme grundlÊggende principper, nemlig detektering og varsling, og at de teknologier, der anvendes ved fremstillingen af n¯dbelysnings-systemer og brandalarmsystemer, ligger meget tÊt p hinanden. Denne pÂstand af mere generel karakter, som parterne i ¯vrigt ikke forklarer nÊrmere, er ikke tilstrÊkkelig til at konkludere, at de pÂgÊldende systemer skulle vÊre substituerbare p udbudssiden.

(353) Kommissionens rundsp¯rge hos tredjeparter viste, at en producent af brand-alarm-systemer ikke kan pÂbegynde en produktion af n¯dbelysningsmateriel uden betydelige omkostninger og lang opstartstid. F.eks. har en konkurrent oplyst, at den teknologi, der anvendes til brandalarmsystemer, er meget forskellige fra den teknologi, der indgÂr i n¯dbelysningssystemer. Hvis en producent, der producerer den ene slags systemer, vil g over til at producere den anden slags, vil det krÊve omfattende investeringer og en opstartstid p ca. 18 mÂneder, f¯r de f¯rste produkter

107 ville kunne markedsf¯res .

(354) Parterne har ikke i deres svarskrivelse anfÊgtet denne konstatering fra Kommis-sionens side. De har blot hÊvdet, at en opstartstid p 18 mÂneder m anses for at vÊre en normal udviklingscyklus for et produkt. Det giver imidlertid ikke mulighed for at foretage en omgÂende og effektiv substituion p udbudssiden med samme virkning

108 som en substitution p eftersp¯rgselssiden .

(355) N¯dbelysning kan sÂledes ikke anses for at tilh¯re samme relevante produktmarked som brandalarmer. Kommissionen konkluderer derfor, at n¯dbelysningssystemer b¯r betragtes som et sÊrskilt produktmarked.

Tilslutningsmateriel til kommunikationsnetvÊrk

(356) Produktkategorien for tilslutningsmateriel til kommunikationsnetvÊrk bestÂr if¯lge parterne af passive komponenter, der er integreret i et edb-netvÊrk i en hel bygning eller p en etage. Det drejer sig primÊrt om de forskellige edb-konnektorer af enhver art (herunder "VDI"-stikkene), tilslutningskabler og samlebokse med dertil h¯rende komponenter.

(357) Det fremgÂr af Kommissionens rundsp¯rge, at selv hvis man betragter hver enkelt af de forskellige produktkategorier som et sÊrskilt produktmarked, vil den anmeldte fusion ikke medf¯re konkurrencemÊssige problemer. Derfor er det ikke n¯dvendigt at foretage en n¯jagtig afgrÊnsning af det eller de relevante produktmarkeder for denne kategori.

107 Cooper Menvier S.A., svar p sp¯rgeskemaet i anden fase (segment 5) af 29. juni 2001.

108 Kommissionens meddelelse om afgrÊnsning af det relevante marked i forbindelse med FÊllesskabets konkurrenceret, punkt 20.

74

B.3.2 Geografisk afgrÊnsning af markederne

Standardstikkontakter og -afbrydere

Indledning

(358) If¯lge parterne er markederne for salg af stikkontakter og afbrydere afgrÊnset nationalt. Parterne har dog i anmeldelsen gjort opmÊrksom pÂ, at forskellige tendenser p disse markeder peger i retning af en ¯get internationalisering.

(359) Markedernes nationale dimension er begrundet i ganske betydelige hindringer for adgangen til de forskellige nationale markeder. Disse hindringer skyldes primÊrt den gÊldende lovgivning om standarder samt traditioner og prÊferencer (navnlig af Êstetisk karakter) hos de endelige brugere og ordregiverne. Alle disse faktorer har indflydelse p den konkrete markedssituation med hensyn til de forskellige akt¯rers aktiviteter (producenter, distribut¯rer m.fl.), deres mÊrker, specifikationerne for de produkter, der sÊlges p markedet, samt priserne.

GÊldende standarder

(360) De standarder, der gÊlder for stikkontakter og afbrydere, er karakteriseret ved mindre udprÊget harmonisering end det ¯vrige elmateriel, f.eks. komponenter til eltavler.

(361) For stikkontakter findes der, ud over konstruktionsstandarderne (f.eks. IEC 60884-1 - international standard ñ og HD 60884-1 ñ europÊisk standard), der vedr¯rer stikkontakternes ydeevne og sikkerhed, og som er medtaget i beskrivelserne af de nationale standarder, specifikke nationale standarder for udformningen. Det drejer sig om afstanden mellem de punkter, hvor den elektriske forbindelse etableres i kontakterne (stikbenene). Disse standarder er forskellige fra land til land og forventes hverken p kort eller mellemlang sigt at blive harmoniseret p internationalt eller europÊisk plan.

(362) Der opereres med tre hovedsystemer for stikben i almindelige stik inden for EÿS. Den sÂkaldte "fransk-belgiske standard" anvendes i Frankrig, Belgien og visse omrÂder i det nordlige Spanien. De sÂkaldte "Schuko-stik" anvendes i Tyskland, Norge, Sverige, Finland, ÿstrig, Spanien, Portugal, Nederlandene og GrÊkenland, og den sÂkaldte "British Standard" anvendes i Det Forenede Kongerige og Irland. Danmark og Italien anvender deres egne standarder, idet man dog i Italien ud over den italienske standard 109 ogs anvender Schuko-stik som en slags sikkerhedsstik .

(363) Tabel 16 nedenfor viser de gÊldende standarder for stikben i EÿS-landene og de officielle nationale standarder:

109 Det drejer sig om en anden tilslutning end standardtilslutningen, som isolerer et tilslutningspunkt og har til formÂl at forhindre tilslutning af bestemte apparater, som vil kunne sende forstyrrelse ind i den pÂgÊldende str¯mkreds.

TABEL 16

Land

GÊngs betegnelse

National standard

Belgien Fransk-belgisk

Tyskland Schuko

Danmark Dansk

Spanien Schuko

Frankrig Fransk-belgisk

Finland Schuko

GrÊkenland Schuko

Italien Italiensk

Irland Britisk

Luxembourg Schuko

Nederlandene Schuko

Portugal Schuko

Det Forenede Kongerige Britisk

Norge Schuko

Sverige Schuko

NBN 61112

VDE 0624

DK 107-2-D1

UNE 20-315-94

NF C 61-303/320

ELOS 294

CEI 23-16

IS 180

NEN 1020

NP 1260

BS 1363

NEMKO 31/68

SEMKO 107

Kilde: Parterne.

(364) Forskellen med hensyn til gÊldende standarder for stikben i EÿS-landene betyder, at stik fra det ene system ikke kan anvendes i et land, som benytter en anden standard.

(365) Derimod har pÂstanden om, at tilstedevÊrelsen af forskellige standarder inden for en medlemsstat skulle indebÊre en yderligere geografisk opdeling af det nationale marked, ikke kunnet verificeret. I to EÿS-lande, Spanien og Italien, findes der sÂledes to parallelle standarder, men i begge landene er den ene standard langt mere fremherskende end den anden (for Italiens vedkommende er det standarden IEC 23-16 med 92%, og for Spaniens vedkommende er det Schuko-standarden med 95%), idet den anden standard enten er begrÊnset til helt specifikke anvendelsesformÂl (i Italien anvendes Schuko-stikket som sikkerhedsstik i hele landet) eller kun anvendes i grÊnseomrÂderne (den fransk-belgiske standard i Spanien).

(366) Som det er tilfÊldet med de ¯vrige produkter inden for lavspÊndingselforsyning, skal stikkontakter og afbrydere for at kunne markedsf¯res i praksis have en overens-stemmelsesgodkendelse med et nationalt kvalitetsmÊrke, der efter anmodning fra producenten udstedes af det nationale certificeringsorgan med kompetence p omrÂdet. If¯lge parterne tager det mellem [2-7]* mÂneder og koster ca. [1 000 - 5 000]* EUR pr. varenummer at opn et kvalitetsmÊrke f¯rste gang i et land. SÂfremt der foreligger en aftale om gensidig anerkendelse mellem de ber¯rte certificeringsorganer, opnÂs kvalitetsmÊrkerne i de ¯vrige lande ved en administrativ procedure, uden at der krÊves yderligere afpr¯vninger. For stikkontakter findes der imidlertid kun aftaler om gensidig anerkendelse inden for de omrÂder, der anvender 110 samme standard (f.eks. Schuko-zonen) .

110 Parternes svar af 21. juni 2001, sp¯rgsmÂl 149.

76

Design

(367) Kommissionens rundsp¯rge har desuden vist, at stikkontakters og afbryderes design (udseende og fysisk udformning) varierer mellem medlemsstaterne. Eftersom stik-kontakter og afbrydere er de vigtigste synlige dele af elinstallationen, har nationale traditioner og prÊferencer en afg¯rende indflydelse p brugernes valg. F.eks. er det sÊrlige design, LK (Schneiders/Lexels datterselskab) har udviklet i Danmark, stort set det eneste, der sÊlges i landet, fordi det betragtes som vÊrende i overensstemmelse med dansk designtradition.

Telefon- og tv-stik

(368) For de traditionelle telefonstiks vedkommende er det tidligere forklaret, at de adskiller sig fra andre stik ved at skulle opfylde en rÊkke specifikationer, der er fastlagt af de nationale teleselskaber. Der er derfor forskel mellem medlemsstaterne pÂ, hvordan disse stik er konfigureret. Desuden indgÂr de i serier, som rent designmÊssigt og Êstetisk (form, farve) er udformet for at im¯dekomme nationale prÊferencer.

(369) Tv-stik er ligeledes integreret i de serier, der er udviklet for at im¯dekomme specifikke nationale prÊferencer. Selv om tv-stikbenene er standardiseret i henhold til standarderne EN 50083-1, EN 50083-4 og EN 50083-7 p europÊisk plan, findes der 111 forskellige nationale standarder for stikdÂser .

Akt¯rer og mÊrker p markedet

(370) Forskellene med hensyn til standarder og prÊferencer for design resulterer ogs i betydelige forskelle i akt¯rernes markedsandele og priserne p deres produkter i de forskellige medlemsstater.

(371) F¯rst og fremmest er der stor forskel p producenternes markedsandele i EÿS-landene. SÂledes har Legrand ganske betydelige markedsandele i Frankrig, Italien, GrÊkenland og Portugal og lidt mindre i ÿstrig, Belgien, Spanien, Irland og Det Forenede Kongerige. Til gengÊld er Legrand stort set ikke reprÊsenteret p det tyske og det nederlandske marked og i de nordiske lande.

(372) Schneider stÂr via sit datterselskab, Lexel, meget stÊrkt i de nordiske lande men har langt mindre markedsandele i de fleste andre medlemsstater, navnlig ÿstrig, Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig og GrÊkenland, og er slet ikke reprÊsenteret p det irske og det nederlandske marked.

(373) Af parternes st¯rste konkurrenter er det kun ABB, der er tilstrÊkkeligt stÊrkt placeret i hovedparten af medlemsstaterne (men ikke i Belgien, Danmark, Frankrig, GrÊkenland, Portugal og Det Forenede Kongerige). Siemens opererer i tre medlems-stater (ÿstrig, Tyskland og GrÊkenland). Hager g¯r sig kun gÊldende i Det Forenede Kongerige. Alle de ¯vrige akt¯rer p de forskellige markeder er lokale producenter, som ikke desto mindre kan have ganske betydelige markedsandele i deres respektive lande (f.eks. Niko i Belgien eller Simon i Spanien).

111 Parterne har oplyst f¯lgende standarder (svar af 10. juli 2001 p sp¯rgsmÂl 10): TAE i Tyskland, TDO i ÿstrig, RTT i Belgien, RITA i Portugal, RJ 12 i Spanien, RJ 11 i GrÊkenland og Italien og BS i Det Forenede Kongerige.

77

(374) En og samme producents tilstedevÊrelse p forskellige nationale markeder er dog ikke ensbetydende med ensartede konkurrencevilkÂr. I realiteten er en producent i mange tilfÊlde reprÊsenteret med forskellige mÊrker, som f.eks. tilh¯rer lokale firmaer, der p et givet tidspunkt er blevet overtaget af en international koncern. SÂledes skyldes Schneiders tilstedevÊrelse p markedet for stikkontakter og afbrydere primÊrt datterselskabet Lexel, som blev overtaget i 1999, og som igen opererer gennem lokale datterselskaber som Alombard (Frankrig), Eljo (Svering), Strˆmfors (Finland) m.fl. Legrand opererer under mÊrket Legrand i Frankrig, Belgien og Italien. Produkterne fra Legrands italienske datterselskab, Bticino, sÊlges under dette mÊrke i Italien og i mindre grad ogs i Frankrig og visse andre lande. ABB benytter ud over ABB-mÊrket lokale mÊrker i Tyskland (BJE), Spanien (Niessen) og Italien (Vimar).

(375) Med hensyn til de producenter af tv-stik, som ikke er aktive inden for stÊrkstr¯ms-materiel, tyder oplysninger fra parterne pÂ, at deres tilstedevÊrelse p markedet ligeledes varierer ganske meget fra land til land, selv om der ud over de lokale akt¯rer kan nÊvnes en rÊkke virksomheder, som opererer p flere eller hovedparten af de nationale markeder (som Philips, Kathrein, Hirschmann og Triax).

(376) En endnu mere udprÊget opsplitning kan konstateres i distributionsleddet. Som tidligere nÊvnt er grossisterne, der stÂr for distributionen af langt st¯rsteparten af stikkontakter og afbrydere, organiseret nationalt, i visse tilfÊlde endog regionalt eller lokalt.

Varenumre og priser

(377) Hvad angÂr de produkter, der rent faktisk sÊlges, fremgÂr det af oplysninger fra parterne, at der inden for hver produktkategori er stor forskel pÂ, hvilke varenumre der er Schneiders og Legrands mest solgte i de forskellige medlemsstater. Ganske mange af de mest solgte varenumre i en given medlemsstat kan slet ikke k¯bes i de ¯vrige medlemsstater eller kun i nogle f af dem. Schneider har sÂledes ikke kunnet angive et varenummer, som figurerer blandt de fem mest solgte i mere end Èn medlemsstat, og 112 har begrundet dette forhold med "lokale prÊferencer". Legrand nÊvner i alt 150 varenumre p stikkontakter, afbrydere og lysdÊmpere (herunder ogs special-isoleret materiel), som figurerer blandt de fem mest solgte varenumre i mindst Èn medlemsstat, og hvoraf kun to varenumre er blandt de fem mest solgte i tre forskellige lande, 113 medens otte varenumre figurerer blandt de mest solgte i to lande. Det skal dog understreges, at ingen af de nÊvnte varenumre sÊlges i Frankrig, som er det marked, hvor Legrand stÂr stÊrkest.

(378) Priserne p de pÂgÊldende produkter varierer betydeligt fra land til land, som det fremgÂr af tabel 17 nedenfor, der viser de af parterne oplyste gennemsnitspriser p forskellige varenumre:

TABEL 17

Spanien

100

Portugal

***

112 Jf. tabel vedf¯jet som bilag til svar af 21. juni 2001 p sp¯rgsmÂl 139.

113 Jf. "Annexe LPR", der er fremsendt som svar p sp¯rgsmÂl 139 i sp¯rgeskema af 6. april 2001.

Frankrig

Italien

****

Det Forenede Kongerige

****

Salgspris i Spanien i 2000 = 100. [Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

(379) Der er i ovenstÂende tabel ikke taget hensyn til, at hovedparten af de varenumre, der rent faktisk sÊlges i de forskellige EÿS-lande, ikke er identiske. En sammenligning af priserne p de varenumre, der sÊlges i flere medlemslande, viser dog, at der er tale om betydelige prisforskelle. F.eks. kan der konstateres f¯lgende forskelle i gennemsnits-nettopriserne p de varenumre p stikkontakter og afbrydere fra Legrand, som 114 figurerer blandt de fem mest solgte varenumre i mere end Èn medlemsstat :

TABEL 18

Vare-nummer

Land, hvor prisen er h¯jest

Land, hvor prisen er lavest

Prisforskel (%)

[Ö]*

[Ö]*

[Ö]*

*

[Ö]*

[Ö]*

[Ö]*

*

[Ö]*

[Ö]*

[Ö]*

*

[Ö]*

[Ö]*

[Ö]*

*

Kilde: Oplysninger fra parterne. [Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

N¯dbelysningssystemer

(385) If¯lge parterne er markedet for sikkerheds- og beskyttelsessystemer europÊisk dÊkkende eller muligvis endnu st¯rre. Parterne forklarer, at disse systemer im¯dekommer konstante behov i Europa og i ¯vrigt i alle udviklede lande. De virksomheder, som beskÊftiger sig med sikkerhed, skulle vÊre aktive i flere europÊiske lande, og lovgivningen p omrÂdet skulle ogs vÊre meget ensartet og sammenfaldende mellem landene.

(386) Det skal dog bemÊrkes, at produkter til n¯dbelysning er installeret i lokaler og p steder, hvor offentligheden har adgang. De er sÂledes undergivet de nationale regler og forskrifter om offentligt tilgÊngelige bygninger, som i hvert fald i visse lande indebÊrer afvigelser fra de gÊldende harmoniserede standarder.

(387) Den gÊldende europÊiske standard for n¯dbelysning er standarden EN 60598-2-22, som er baseret p den internationale standard IEC 60598-2-22 og gÊldende i samtlige

80

EÿS-lande. I Frankrig er der dog en national undtagelse, som er nÊvnt i den europÊiske standard. Denne undtagelse er resultatet af "arrÍtÈ" af 2. oktober 1978 om bygninger og lokaler og vedr¯rer materiellets reaktion p temperatur, placeringen i 115 forhold til andet elmateriel og uafhÊngighed af forsyningskredsene .

(388) Ligesom for andre lavspÊndingsprodukter findes der kvalitetsmÊrker, der udstedes af nationale certificeringsorganer. Men i modsÊtning til de ¯vrige nÊvnte produkter er dette mÊrke obligatorisk i visse medlemsstater, heriblandt Frankrig. Det medf¯rer i Frankrig omkostninger til erhvervelse af kvalitetsmÊrket p ca. [1 000 - 8 000]* EUR, og det tager [1-12]* mÂneder, medmindre produktet i forvejen er blevet certificeret af et kompetent organ i en anden medlemsstat, som er med i "Cenelec Certification 116 Agreement" . For statens bygninger i Belgien udsteder Indenrigsministeriets Bygningsstyrelse en godkendelse i henhold til en sÊrlig bygningsvedtÊgt. Parterne har oplyst, at det koster [1 000 ñ 5 000]* EUR at opn denne godkendelse, og at det tager 117 [1-12]* mÂneder .

(389) Parterne erkender desuden, at der er forskel mellem medlemsstaterne med hensyn til prÊferencer og installationstraditioner og -normer for n¯dbelysningssystemer. Disse forskelle drejer sig f.eks. om forsyningsspÊndinger, og hvor lÊnge belysnings-enhederne skal kunne fungere uafhÊngigt. Det medf¯rer, at der opereres med forskellige specifikationer.

(390) Producenternes markedspositioner p de forskellige nationale markeder for n¯d-belysning varierer ganske meget. Legrand har med sine datterselskaber URA og Lumatic en markedsandel p [60-70]*% i Frankrig ([70-80]*% if¯lge et internt dokument fra salgsafdelingen), [30-40]*% i Spanien, [10-20]*% i Portugal og [10-20]*% i Belgien. I alle de ¯vrige lande er Legrands markedsandel under [10-20]*%. Schneider har kun betydning p det franske marked (en markedsandel p [0-10]*%).

(391) Navnene p de ¯vrige konkurrenter og st¯rrelsen af deres markedsandele varierer ogs fra land til land. Kun Cooper/Menvier (der opererer i ÿstrig, Belgien, Portugal og Det Forenede Kongerige), Zemper (Spanien og Portugal) og Beghelli (ÿstrig, Belgien og 118 Italien) giver parterne nogen konkurrence af betydning i flere medlemsstater .

(392) Legrand sÊlger sine n¯dbelysningsprodukter gennem engrosleddet, hvilket bidrager 119 yderligere til den nationale opdeling af markederne .

(393) Hvis en producent overhovedet opererer p forskellige nationale markeder, er der ogs forskel p de produkter, han sÊlger p disse markeder. Blandt de fem mest solgte varenumre inden for uafhÊngige n¯dbelysningsenheder i Frankrig er der kun to, der figurerer blandt Legrands fem mest solgte varenumre i et andet EÿS-land, nemlig varenummer [Ö]* i ÿstrig og Portugal. Disse to varenumre sÊlges imidlertid til en h¯jere pris i [Ö]* end i de to andre lande, som det fremgÂr af f¯lgende tabel:

115 Parternes svar af 21. juni 2001 p sp¯rgsmÂl 187.

116 Jf. ovenfor, betragtning 61.

117 Parternes svar af 21. juni 2001 p sp¯rgsmÂl 187.

118 Parternes svar af 10. juli 2001 p sp¯rgsmÂl 31.

119 Jf. ovenfor, betragtning 202-210.

(394) Kommissionen m derfor konkludere, at det relevante geografiske marked for salget af n¯dbelysningssystemer er afgrÊnset nationalt, i hvert fald for det franske markeds vedkommende.

B.4 Fastg¯relses- og forgreningsmateriel

B.4.1 AfgrÊnsning af produktmarkederne

(395) Parterne afgrÊnser et produktmarked, der omfatter det fastg¯relses- og forgrenings-materiel, som anvendes mellem gruppetavlen og det tilsluttede udstyr. Dette produkt-marked omfatter if¯lge parterne f¯lgende produktkategorier:

-ñ indmuringsdÂser, hvori de elforsyningskabler, der l¯ber i vÊggene, tilsluttes stik-kontakter og afbrydere p vÊggene. Parterne oplyser, at disse dÂser kan vÊre vidt forskellige afhÊngigt af vÊggens art (beton, trÊskillevÊg, muret vÊg)

-ñ forgreningsdÂser, der beskytter kabelsamlingerne

-ñ forgreningsgitre, der anvendes til kabelforgreninger

-ñ samlemuffer, der anvendes til at samle ledninger og kabler

-ñ kabeldÊkjern, der anvendes til at beskytte kabelf¯ringer

-ñ kabelbindere, der er tilbeh¯r til fastg¯relsesmateriellet

-ñ kabelsko, der anvendes til at fastg¯re et bundt kabler til det bÊrende underlag eller til hinanden

-ñ kabelr¯r, som kablerne l¯ber igennem, og som beskytter dem

-ñ tilbeh¯r til at fastg¯re kabelr¯rene p mure og vÊgge.

(396) Parterne mener, at disse produkter udg¯r Èt og samme produktmarked, fordi de alle er beregnet til at organisere kabelinfrastrukturen i en elektrisk installation mellem gruppetavlen og monteringsmateriellet (stikkontakter, afbrydere m.m.). Dvs. at disse produkter, der findes i alle elektriske installationer, anvendes til fremf¯ring og samling 120 af de kabler, der indgÂr i de elektriske installationer, og til at beskytte disse kabler . Parterne tilf¯jer, at produkterne er substituerbare p udbudssiden. De skulle vÊre baseret p de samme grundteknologier inden for st¯bning, ekstrudering, udstansning

120 Parternes svar p sp¯rgsmÂl 238 og 240 i sp¯rgeskema af 6. april 2001.

(397) Det er imidlertid ikke n¯dvendigt at foretage en n¯jagtig afgrÊnsning af produkt-markedet for salg af fastg¯relses- og forgreningsmateriel i det foreliggende tilfÊlde, fordi den anmeldte fusion indebÊrer samme konkurrencemÊssige problemer, uanset hvilken markedsafgrÊnsning der vÊlges.

B.4.2 Geografisk afgrÊnsning af markederne

(398) Parterne tager ikke entydigt stilling til den geografiske afgrÊnsning af markedet for fastg¯relses- og forgreningsmateriel. De anf¯rer sÂledes i formular CO, at dette marked ikke kan afgrÊnses rent nationalt. Det fremgÂr af nedenstÂende argumentation og af de mere generelle overvejelser, der er gjort rede for i det foranstÂende i 123 forbindelse med eltavler, at det pÂgÊldende produktmarked netop er afgrÊnset nationalt.

Nationale specifikationer ved siden af de internationale standarder for indmurings- og forgreningsdÂser

(399) For indmurings- og forgreningsdÂser gÊlder standarden IEC 60 670, som fastsÊtter generelle regler for kapslingerne til elmateriel i faste installationer til brug i private boliger o.lign. Parterne forklarer dog, at denne standard ikke fastsÊtter specifikationer for de pÂgÊldende dÂsers dimensioner. Dimensionerne bestemmes i realiteten af de nationale standardiseringsorganer, hvilket medf¯rer forskelle mellem landene. Disse organer fastsÊtter sÂledes, hvilke dimensioner de forskellige indmurings- og forgreningsdÂser skal have, som regel afhÊngigt af den fremherskende byggemÂde i den enkelte medlemsstat. Det drejer sig navnlig om karakteren af de anvendte bygge-materialer, samt murenes og skillevÊggenes kvalitet og beskaffenhed (beton, mursten, puds, trÊskillevÊgge m.m.). Parterne anf¯rer dog, at visse grupper af lande, f.eks. de nordiske lande, har vedtaget fÊlles dimensioner. Endelig er Frankrig det eneste land, 124 som ikke foreskriver bestemte dimensioner p indmurings- og forgreningsdÂser .

Nationale kvalitetsmÊrker ved siden af de internationale standarder for flere kategorier af fastg¯relses- og forgreningsmateriel

(400) Der findes i de forskellige EÿS-lande nationale kvalitetsmÊrker for flere kategorier af fastg¯relses- og forgreningsmateriel. De nationale kvalitetsmÊrker, som udstedes af uafhÊngige nationale certificeringsorganer, giver forbrugerne garanti for, at det pÂgÊldende produkt er i overensstemmelse med de tekniske krav, der er fastsat i henhold til de gÊldende standarder. Disse tekniske krav kan hidr¯re direkte fra en

121 Parternes svar p sp¯rgsmÂl 240 i sp¯rgeskema af 6. april 2001.

122 Parternes svar p sp¯rgsmÂl 242 i sp¯rgeskema af 6. april 2001.

123 Betragtning 202-210.

124 Parternes svar af 11. juli 2001 p Kommissionens henvendelse af 6. juli 2001.

83

europÊisk standard eller indirekte via en national standard, der gennemf¯rer den internationale standard i det pÂgÊldende land, eller de kan hidr¯re fra en national standard, som er helt uafhÊngig af alle internationale standarder. Producenterne kan selv vÊlge, om de ¯nsker at opn disse nationale kvalitetsmÊrker, men parterne erkender, at der i flere lande er en absolut forretningsmÊssig fordel forbundet med disse mÊrker for fastg¯relses- og forgreningsmateriel, det gÊlder navnlig i Tyskland, 125 Frankrig og Italien .

(401) Parterne har sÂledes opnÂet kvalitetsmÊrker for f¯lgende produkter:

-ñ for flere varenumre p indmuringsdÂser, som parterne markedsf¯rer : OVE (ÿstrig) og CEBEC (Belgien)

-ñ for samlemuffer: NF (Frankrig), KEMA (Nederlandene), VDE (Tyskland), IMQ 127(Italien), AENOR (Spanien), CEBEC (Belgien)

-ñ for kabelr¯r: NF USE (Frankrig), der udstedes af LCIE

Stor forskel pÂ, hvilke varenumre for fastg¯relses- og forgreningsmateriel der er de mest solgte i de enkelte medlemsstater

(402) Schneider forklarer mere generelt, at for s vidt angÂr fastg¯relses- og forgrenings-materiel, kan forskellen med hensyn til de fem mest solgte varenumre i de enkelte 129 lande tilskrives lokale installationstraditioner og -normer. Desuden forhandler de forskellige virksomheder i Schneider-koncernen, som opererer p det pÂgÊldende marked, f.eks. Alombard og Sarel, normalt kun disse produkter i en enkelt medlemsstat. De sammenligninger, der er foretaget i det f¯lgende, vedr¯rer derfor primÊrt Legrand-koncernens produkter.

IndmuringsdÂser

(403) Parterne forklarer, at der er stor forskel mellem medlemstaterne pÂ, hvilke varenumre 130 for disse produkter der er de mest solgte. Det fremgÂr sÂledes af oplysninger fra Legrand, at listen over de fem mest solgte varenumre for indmuringsdÂser varierer ganske betydeligt fra land til land, og at det kun er ganske f varenumre, der er blandt de fem mest solgte i mere end tre medlemsstater. NÂr Legrand fremlÊgger en liste 131 med de fem mest solgte varenumre for indmuringsdÂser i 11 EÿS-lande i 2000 , omfatter denne liste sÂledes 37 varenumre. Af disse 37 varenumre gÂr tre varenumre igen i fire lande (men ingen i mere end fire lande), og tre varenumre gÂr igen i tre lande.

125 Svar p sp¯rgsmÂl 246 i sp¯rgeskema af 6. april 2001.

126 Bilag til parternes svar p sp¯rgsmÂl 66 i sp¯rgeskema af 6. april 2001.

127 Parternes svar af 20. juli 2001 p Kommissionens henvendelse af 3. juli 2001.

128 Parternes svar af 20. juli 2001 p Kommissionens henvendelse af 3. juli 2001.

(404) Parterne forklarer, at forgreningsgitre er produkter, som nÊsten udelukkende anvendes 132 i Frankrig og nogle f andre lande . Det fremgÂr af et internt dokument fra 133 Legrand , at virksomheden, som opererer p markedet for forgrenings- og fastg¯relsesmateriel i syv medlemsstater, i 2000 kun markedsf¯rte denne type 134 produkter i fire medlemsstater, nemlig Frankrig, Tyskland, ÿstrig og Irland .

Kabelr¯r

(405) Parterne forklarer, at diameteren p de r¯r, der anvendes udend¯rs, varierer fra land til land. Det indebÊrer, at ogs diametrene p det materiel, der anvendes til at fastg¯re r¯rene, varierer fra land til land. Parterne tilf¯jer, at man i visse medlemsstater 135 anvender metalr¯r, medens man i andre foretrÊkker PVC-r¯r .

Kabelsko

(406) Det fremgÂr af oplysninger fra Legrand, at listen over de fem mest solgte varenumre for kabelsko varierer ganske betydeligt fra land til land, og at det er sjÊldent at finde et varenummer, der figurerer p listen i mere end tre medlemsstater. NÂr Legrand 136fremlÊgger listen over de fem mest solgte varenumre for kabelsko i 15 EÿS-lande omfatter denne liste 39 varenumre. Af disse 39 varenumre figurerer kun to varenumre i fire lande (og ingen af dem i mere end fire lande), medens seks af disse varenumre figurerer i to lande.

(407) Desuden forklarer parterne, at der for kabelskos vedkommende findes en sÊrlig type med betegnelsen "Colson", som anvendes langt mere i visse EÿS-lande, navnlig Frankrig, end i andre. Det sÊrlige ved dette produkt er dets h¯je kvalitet (vejr-bestandighed og stor hÊfteevne), fordi det er fremstillet af et mere modstandsdygtigt plastmateriale, men ogs langt dyrere end det, der anvendes til almindelige kabelsko. Den sÊrligt udbredte anvendelse i Frankrig af Colson-kabelsko skyldes, at EDF begyndte at anvende dem til sine egne kabler, fordi omkostningerne ved at rykke ud til 137 afsides liggende steder i tilfÊlde af ¯delagte kabelsko var uacceptabelt h¯je .

Betydelige prisforskelle mellem medlemsstaterne

(408) Kommissionen har for hver af hovedkategorierne af fastg¯relses- og forgrenings-materiel anmodet parterne om for hvert af de fem mest solgte varenumre i en medlemsstat at f oplyst den gennemsnitlige salgspris p de pÂgÊldende produkter i 138 alle de lande, hvor de pÂgÊldende varenumre markedsf¯res. I de tilfÊlde, hvor de

samme varenumre gÂr igen blandt de fem mest solgte varenumre i mere end Èt land, er der stor forskel p salgspriserne.

(409) Under alle omstÊndigheder hidr¯rer en meget stor del af Legrands salg af de enkelte kategorier af fastg¯relses- og forgreningsmateriel fra disse varenumre. De er sÂledes reprÊsentative for de pÂgÊldende produktkategorier.

IndmuringsdÂser

(410) Tabel 21 nedenfor viser salgsprisen i EUR for hver af de varenumre for indmurings-dÂser fra Legrand, som figurerede blandt de fem mest solgte i mindst to medlemsstater i 1999.

TABEL 21

Varenummer

D DK B F EL NL P E UK

[Ö]* Gennemsnitssalgspris (Prisgrundlag: FR=100)

[Ö]* Gennemsnitssalgspris (Prisgrundlag: D=100)

[Ö]* Gennemsnitssalgspris (Prisgrundlag: D=100)

[Ö]* Gennemsnitssalgspris (Prisgrundlag: D=100)

[Ö]* Gennemsnitssalgspris (Prisgrundlag: DK=100)

[Ö]* Gennemsnitssalgspris (Prisgrundlag: B=100)

[Ö]* Gennemsnitssalgspris (Prisgrundlag: B=100)

(100) **

(100)

**

***

(100)

**

(100) ***

***

(100) **

**

(100)

***

**

*

(100)

***

**

*

(100)

*

**

*

Kilde: Parterne [Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

(411) Med undtagelse af varenummer [Ö]* er prisforskellene mellem medlemsstaterne meget store for langt hovedparten af varenumrene for indmuringsdÂser fra Legrand. Hvis man kun sammenligner nabolande eller nÊrtliggende lande, er resultatet f¯lgende:

-ñ varenummer [Ö]* sÊlges for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [0-50]*%

-ñ varenummer [Ö]* sÊlges for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [0-50]*%

-ñ varenummer [Ö]* sÊlges for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [0-50]*%

-ñ varenummer [Ö]* sÊlges for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [50-100]*%

-ñ varenummer [Ö]* sÊlges for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [50-100]*%

(412) Tabel 22 nedenfor viser salgsprisen i EUR for hvert af de varenumre for kabelsko fra Legrand, som var blandt de fem mest solgte i mindst to medlemsstater i 2000.

TABEL 22

Varenummer

A B D DK E F UK EL IRL NL P =100

[Ö]* Gennemsnitssalgspris

[Ö]* Gennemsnitssalgspris

[Ö]* Gennemsnitssalgspris

[Ö]* Gennemsnitssalgspris

***

(100)

*** ****

(100) **** ***

*** ** *** ** (100) **** ****

*** ** (100)

Kilde: Parterne [Version til offentligg¯relse: * = 0-50; **=50-100; ***=100-150, osv.]*

(413) Der er tale om sÊrdeles store prisforskelle mellem medlemsstaterne for langt hoved-parten af varenumrene p kabelsko fra Legrand. Hvis man kun ser p forskellene mellem nabolande eller nÊrtliggende lande, er resultatet f¯lgende:

-ñ varenummer [Ö]* sÊlges for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [0-50]*%

-ñ varenummer [Ö]* sÊlges for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [0-50]*% mellem [Ö]* og [Ö]*, en forskel p [0-50]*% mellem [Ö]* og [Ö]* og en forskel p [0-50]*% mellem [Ö]* og [Ö]*

-ñ varenummer [Ö]* sÊlges for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [0-50]*%

-ñ varenummer [Ö]* sÊlges for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [0-50]*%

-ñ varenummer [Ö]* (som ikke figurerer i tabel 20) sÊlges for [Ö]* EUR i [Ö]* og for [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [0-50]*%

87

Forgreningsgitre

(414) Det fremgÂr af oplysninger fra Legrand, at virksomheden i 2000 markedsf¯rte forgreningsgitre i fire medlemsstater. NedennÊvnte varenumre var blandt de fem mest solgte i disse medlemsstater i 2000. Der er sÂledes tale om varenumre, der tegner sig for en vÊsentlig del af salget af forgreningsgitre, og som derfor er reprÊsentative for hele kategorien.

(415) I 2000 blev Legrands produkt med varenummer [Ö]* og betegnelsen "[Ö]*" solgt til en gennemsnitsenhedspris pÂ:

-ñ [90-130]* EUR i Frankrig

-ñ [290-330]* EUR i ÿstrig

-ñ [340-380]* EUR i Irland.

(416) I 2000 blev Legrands produkt med varenummer [Ö]* og betegnelsen "[Ö]*" solgt til en gennemsnitsenhedspris p [Ö]* EUR i [Ö]*, medens det blev solgt til gennem-snitsenhedspris p [Ö]* EUR i [Ö]* samme Âr, dvs. en forskel p [50-100]*%.

(417) Legrands produkt med varenummer [Ö]* og betegnelsen "[Ö]*" blev i 2000 solgt til en gennemsnitsenhedspris p [Ö]* EUR i [Ö]*, medens det blev solgt til en gennem-snitsenhedspris p [Ö]* EUR i [Ö]*, dvs. en forskel p [250-300]*%.

KabeldÊkjern

(418) Tabel 23 nedenfor viser salgsprisen i EUR for de varenumre p kabeldÊkjern fra Legrand, som var blandt de fem mest solgte i mindst to medlemsstater i 1999.

TABEL 23

Varenummer (pris i EUR)

B DK E F EL FIN = 100

[Ö]* Gennemsnitssalgspris

[Ö]* Gennemsnitssalgspris

[Ö]* Gennemsnitssalgspris

[Ö]* Gennemsnitssalgspris

*****

9*

(100)

11*

8*

(100)

11*

***** ****** ****** **** *** 7* (100) 11*

***** ****** ****